DK164416B - Fremgangsmaade til industriel kvantitativ maaling af et emnes taethedsfordeling - Google Patents

Description

i

DK 164416B

FREMGANGSMÅDE TIL INDUSTRIEL KVANTITATIV MÅLING AF ET EMNES TÆTHEDSFORDELING

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til in-5 dustriel kvantitativ måling af et emnes tæthedsfordeling ved hjælp af et elektromagnetisk strålebundt, ved hvilken et flertal af snit af emnet undersøges efter hinanden ved hjælp af strålebundtet, og dettes dæmpning bliver målt, hvilken fremgangsmåde omfatter, at 10 A) hvert undersøgte snit fiktivt opdeles i et flertal af individuelle tilstødende zoner med rektangulær eller kvadratisk form og anbragt i linier og kolonner, der er parallelle med to på hinanden vinkelrette retninger, 15 til hver af hvilke zoner der er knyttet en ubekendt, som repræsenterer zonens dæmpningskoefficient/længde i forhold til strålebundtet; B) en relativ skridtvis bevægelse udføres mellem hvert af 20 snittene og det elektromagnetiske strålebundt, så dette og zonerne i de respektive snit indtager et flertal af relative positioner, idet antallet af relative positioner er større end flertallet af individuelle zoner; 25 C) der for hver af de relative positioner a) beregnes længden af strålebundtets vej i hver af de zoner, gennem hvilke strålebundtet passerer; 30 b) dannes en ligningsdel bestående af summen af de forskellige produkter af dæmpningskoefficienten/-længde ganget med længden af strålebundtets vej for hver af de af strålebundtet passerede zoner; 1 c) måles strålebundtets intensitet efter passagen gen nem de pågældende zoner i snittet og dannes udtryk-

DK 164416 B

2 ket ln I0/I, hvor I0 er strålebundtets Intensitet før passage gennem de pågældende zoner; d) dannes den følgende ligning:: 5 ln(I0/I) = S; og D) de forskellige ligninger ln(I0/I) = S for alle relative positioner mellem strålebundtet og snittets zoner her-10 efter samles til dannelse af et ligningssystem, som op løses til bestemmelse af en værdi af dæmpningskoefficienten/ længde for hver af snittets zoner.

Opfindelsen har især, men ikke alene, anvendelse ved berø-15 ringsfri ikke-destruktiv undersøgelse af tætheden og homogeniteten af forskellige emner fremstillet af sammensatte eller hybride materialer. "Sammensatte materialer" betegner herefter forskellige materialer, som generelt ikke har særlig høj tæthed og består af en hovedfase, kaldt matrix, og 20 en eller flere faser, som kemisk eller fysisk (doterede materialer, fibrøse materialer) er af en makroskopisk eller mikroskopisk forskellig art, mens udtrykket "hybrid" henviser til materialer eller strukturer med indlæg fremstillet af isotrope materialer, som for eksempel metalindlæg.

25

Det har igennem lang tid været kendt at anvende ioniserende stråling til bestemmelse af tykkelse eller tæthed af forskellige materialer. På grund af fremskridt i optoelektro-nik og automatisering er der i den sidste tid på det medi-30 cinske område taget apparater i brug, der benytter røntgenstråler og billedsammensætningsmetoder (røntgenscannere, gammastrålekameraer) til fremstilling af snitbilleder af det menneskelige legemes organer. Disse apparater frembringer dog ikke en kvantitativ måling.

I industribrug er sådanne fremgangsmåder næsten udelukkende 35

DK 164416 B

3 blevet udviklet Inden for metallurgien til afsluttende undersøgelse af metalstrukturer (revner, svejsesømme) eller ved tilvirkning af laminater (styring af maskinerne, støbningernes tykkelse etc.).

5

Der eksisterer på nuværende tidspunkt intet apparat, som er tilpasset de krav, som stilles ved industriel anvendelse af sammensatte materialer.

10 Fra skriftet: Computers and Biomedical Research, bind 7, 1974, s. 395-419, Academic Press, Inc., GB, Richard A. Robb med flere, kendes en fremgangsmåde af den ovenfor angivne art.

15 Ved denne kendte fremgangsmåde er den relative bevægelse mellem hvert af snittene og det elektromagnetiske strålebundt en rotationsbevægelse. Dette medfører, at længden af strålebundtets vej ikke er konstant, hvorfor det er nødvendigt for hver relativ stilling af strålebundtet at beregne 20 udbyttet for snittet i løbet af undersøgelsen.

Hvis man derfor ønsker at konstruere et apparat, som kan anvende de i skriftet angivne principper, vil det være meget vigtigt at fremskaffe den nødvendige beregningskapaci-25 tet hertil. Imidlertid vil fremgangsmåden selv under anvendelse af beregningsenheder med stor ydeevne være kompliceret og lidet anvendelig til industrielle formål.

Det er derfor formålet for opfindelsen at angive en frem-30 gangsmåde, hvormed de anførte ulemper kan undgås.

Dette formål opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvist angivne art, hvilken fremgangsmåde ifølge opfindelsen er særegen ved, at den relative bevægelse mellem hvert af 35 snittene og det elektromagnetiske strålebundt er en translationsbevægelse, hvis retning er både ortogonal til strå-

DK 164416B

4 lebundtet og parallel med en side af zonen.

Da længden af strålebundtets bane 1 disse zoner således er den samme fra kolonne til kolonne eller fra linie til 5 linie, bliver det derefter muligt at konstruere et apparat til brug ved anvendelse af fremgangsmåden, hvilket apparat vil være egnet til industriel anvendelse.

Det er derfor muligt let at sammenligne de opnåede forskel-10 lige, lineære værdier af dæmpningskoefficienter og derefter i snittet fastlægge en eller flere zoner, som har en defekt i tætheden.

Opfindelsen gør det muligt på industriel måde at udføre 15 kvantitativ måling, som er tilpasset til med høj præcision at analysere tæthedsvariationer-i sammensatte eller hybride materialer, som makroskopisk set er heterogene, men hvis kvalitet er afhængig .af en homogen-fordeling af heterogeni---.

teterne.

20

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør opsøgning, lokalisering og udmåling af homogenitetsdefekter i de undersøgte emner. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Opfindelsens industrielle karakter ligger i, at den tilve- 2 jebringer en teknologisk løsning til undersøgelse af emner 3 på minimal tid. Automatiseringen af alle funktionerne er 4 derfor en bestemmende faktor for et apparat til brug ved 5 udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

6 7

Til hurtig resultatanalyse kan der af et apparat til brug 8 ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen udpeges 9 emner, som overskrider tolerancegrænseme i henhold til 10 kriterier, som på forhånd er fastlagt af det kontrollerede 11 produkts krævede specifikationer. Denne art informationer bliver frembragt direkte af apparatet, hvilket i grænsetil-

DK 164416B

5 fælde (nær tolerancegrænserne) tillader detaljeret analyse af informationerne.

Fortrinsvis anvendes der ved fremgangsmåden et strålebundt 5 af gammafotoner fra en passende valgt radioaktiv kilde. Et apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen garanterer sikkerhed overfor radioaktivitet, uden at der kræves individuel beskyttelse for betjeningspersonalet og er i fuldstændig overensstemmelse 10 med de på dette område (ioniserende stråling) gældende standarder.

Den i forhold til apparatet som røntgenscannere enkle konstruktion gør, at indretningen med mulighed for kvantitativ 15 måling reducerer interpretationsdelen til et strikte minimum, fordi der ikke sker nogen bi liedsammensætning; som følge deraf er omkostningerne ved et apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen væsentligt lavere end ved en scanner.

20

For at forenkle beregningerne er det fordelagtigt, at strålebundtet passerer gennem den aftastede zones eller de aftastede zoners midtpunkt ved hvert skridt. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Ydermere er det fordelagtigt til forenkling af konstruktio 2 nen af apparater til brug ved udøvelse af fremgangsmåden, 3 hvilke apparater har indretninger, som frembringer og mod 4 tager det elektromagnetiske strålebundt, at de relative be 5 vægelser mellem strålebundtet og emnet opnås ved bevægelse 6 af emnet, mens strålebundtet forbliver i fast stilling. Så 7 ledes er selve den frembringende indretning og den modtagne 8 indretning fikseret og forbliver fuldstændig på linie under 9 målingerne. Det kan dog til undersøgelse af emner af for 10 skellig størrelse og/eller et og det samme emne i forskel- 11 lig orientering være fordelagtigt for den frembringende indretning og den modtagende indretning at være i stand til

DK 164416 B

6 at nærme sig hinanden eller bevæge sig bort fra hinanden i retning af strålebundtet.

Ved bearbejdning på den således beskrevne måde af et fler-5 tal af tilstødende snit af emnet er det ikke længere kun zoner, som bestemmes, men også rumfang, som fremviser homogenitetsdefekter.

Der benyttes et elektronisk computeranlæg til udførelse af 10 de forskellige beregninger. Diagrammet over opdelingen af hvert snit i zoner og det elektromagnetiske strålebundts position bliver overført dertil. Computeranlægget er så i stand til at bestemme den zone, gennem hvilken strålebundtet passerer, og længden af strålebundtets vej i hver zone.

15 Det etablerer så uden besvær det lineære ligningssystem og kan bestemme de ønskede værdier af dæmpningskoefficienterne zone for zone. Det elektroniske computeranlæg bliver med fordel anvendt til styring af de relative bevaagelser mellem zonerne i et snit og strålebundtet såvel som til styring af 20 strålebundtets passage fra et snit til et andet.

Det er fordelagtigt, at strålebundtets fastlagte vej er horisontal .

25 Endvidere er det fordelagtigt, at det til udførelse af de forskellige beregninger anvendte elektroniske computeranlæg styrer de forskellige relative bevægelser mellem det elektromagnetiske strålebundt og emnet.

30 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil blive forklaret nærmere i det følgende under henvisning til tegningen. I tegningens figurer er ens elementer betegnet med ens henvisningsbetegnelser. 1

Fig. 1 og 2 illustrerer skematisk fremgangsmåden ifølge opfindelsen,

DK 164416B

7 fig. 3 viser set forfra et apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 5' fig. 4 og 5 viser set fra oven henholdsvis fra siden det i fig. 3 viste apparat, fig. 6-9 illustrerer det i fig. 3-5 viste apparats drift, og 10 fig. 10 viser et blokdiagram af et elektronisk computeranlæg til styring af det i fig. 3-5 viste apparat.

På fig. 1 er der i perspektiv vist et emne 1, hvis strå-15 lingsabsorption skal måles kvantitativt ifølge den foreliggende opfindelse. For at forenkle tegningen og beskrivelsen er emnet 1 med overlæg vist i særdeles enkel form (parallelepiped). Det vil dog være klart, at opfindelsen ikke er begrænset til denne enkle form, men kan anvendes uanset 20 formen af det undersøgte emne.

Emnet 1 står i forhold til et system af ortogonale akser OX, OY, OZ, hvis begyndelsespunkt 0 stemmer overens med et hjørne af emnet, og hvor akserne X, Y, Z stemmer overens 25 med kanterne. Emnet 1 bliver undersøgt i et flertal af planer Pk, som er parallelle med planet OX, OY og ortogonale i forhold til aksen OZ (med k = 1, 2, 3,___, q).

Hvert plan Pk bestemmer et snit sk i emnet 1, som bliver 30 undersøgt ved hjælp af en elektromagnetisk stråling 2, for eksempel et gammastrålebundt, som ligger i planet Pk. Strålebundtet 2 er frembragt af en frembringende indretning 3 og modtages af en modtagende indretning 4. Intensiteten af strålebundtet 2 ved udgangen af den frembringende indret-35 ning 3 bliver anset som værende lig med I0; den kan for eksempel udtrykkes som et antal gammafotoner pr. sek.

DK 164416 B

8

Som vist i fig. 1 og 2, er hvert snit sk fiktivt opdelt i et flertal n.p af individuelle kvadratiske eller rektangulære zoner aij (hvor lsi^noglsjsp), som er an-5 bragt i linier og kolonner parallelt med akserne OX og OY.

Til hver af de nævnte zoner aij er der tilknyttet en ubekendt xij, som repræsenterer zonens længdedæmpningskoeffi-cient i forhold til strålebundtet 2.

10 Der forefindes en mekanisk indretning 5 (se fig. 2), som samtidig kan bevæge den frembringende indretning 3 og den modtagende indretning 4 (forbindelseslinierne 6 og 7) og holde indretningerne rettet på en sådan måde i forhold til hinanden, at: 15 - strålebundtet 2 kan blive anbragt i ethvert ønsket, til aksen OX ortogonalt stående plan Pk, så strålebundtet kan iagttage ethvert ønsket snit sk; og 20 - strålebundtet 2 kan aftaste hvert snit sk, medens det i det tilhørende plan Pk indtager et flertal N af forskellige relative positioner, i forhold til de nævnte zoner aij (med N < n.p). Disse forskellige relative positioner kan opnås ved, at den nævnte mekaniske indretning 5 la-25 der stigningsvinklen A af strålebundtet 2 variere om kring aksen OZ i forhold til aksen OY og/eller lader afstanden L fra strålebundtet 2 til aksen OZ variere.

I hvert snit sk bliver der, med forud bekendt tykkelse af 30 emnet 1, gennem hvilket strålebundtet 2 passerer, for hver relativ position mellem strålebundtet 2 og zonerne aij: a) beregnet længden eij af strålebundtets vej i hver af zonerne aij, gennem hvilke det passerer. Hertil er der 35 anbragt et elektronisk computeranlæg 8, som kender den frembringende indretnings 3 og den modtagende indret-

DK 164416B

9 nings 4 positioner (forbindelser 9 og 10) og således stigningsvinklen A og afstanden L. Derudover kender det elektroniske computeranlæg 8 opdelingen af snittet sk i zoner aij; det kan derfor beregne de forskellige læng-5 der eij af strålebundtets 2 vej i zonerne aij.

I det i fig. 2 viste eksempel passerer strålebundtet 2 gennem zonerne all, a21, a22, a32, a33 og a43. Derefter beregner det elektroniske computeranlæg 8, som er informeret om 10 situationen gennem forbindelserne 9 og 10, vejlængden ell, e21, e22, e32, e33 og e43.

b) for hver af de af strålebundtet passerede zoner aij dan net et ligningsled S bestående af summen af de forskel-15 lige produkter af dæmpningskoefficienten pr. længde xij multipliceret med længden eij af strålebundtets 2 vej.

Det vil altså sige, S = Σ xij * eij 20 For det i fig. 2 viste eksempel gælder, S=xll*ell + x21*e21 + x22'e22 + x32*e32 + x33’e33 + x43*e43.

Ligningsledet S bliver dannet af det elektroniske computer-25 anlæg 8.

c) strålebundtets 2 intensitet I, som er målt af den modta gende indretning 4 efter passage gennem de til snittet sk hørende zoner aij, tilføres det elektroniske compu-30 teranlæg 8 (forbindelse 10). Det sidstnævnte beregner så udtrykket ln I0/I og danner ligningen ln I0/I = Σ aij * eij.

Således nås der for hver fra bevægelsen af den mekaniske 35 indretning 5 hidrørende relative position mellem stråle bundtet 2 og zonerne aij frem til en sådan ligning. Når

DK 164416 B

10 derefter de N-ligninger, som er bestemt ud fra de N-relative positioner af strålebundtet 2 og zonerne aij, sættes sammen, opnås et ligningssystem til bestemmelse af hver af de ubekendte værdier xij (ved hjælp af computeranlægget 8), 5

Ved sammenligning af disse værdier xij kan der bestemmes zoner aij, som svarer til en abnormal værdi xij og således muligvis modsvarer en uregelmæssighed. Det vil bemærkes, at materialetætheden dij af det i zone aij befindlige materia-10 le er lig med: dij = sij/K, hvor K er massedæmpningskoefficienten.

15

Denne massedæmpningskoeffioient K afhænger kun af gammafotonernes energi i strålebundtet 2'og af emnets 1 elementære materialesammensætning. Følgelig kan computeranlægget 8 let beregne tæthederne dij.

20

Der er anbragt en forbindelse 11 mellem computeranlægget 8 og den mekaniske bevæge Ise s indretning 5 til styring af strålebundtets 2 passage fra et plan Pk til et andet og af af tastningen af hvert af snittene sk.

25 I fig. 3, 4 og 5 er der vist et udførelseseksempel af den mekaniske bevægelsesindretning 5, der er af den art, der kendes fra EP offentliggørelsesskrift nr. 0 074 877. Det omfatter en portalkran 13 med en horisontal bjælke 14. Til 30 bjælken 14 er der forskydeligt monteret koblede vogne 15 og 16, som kan trækkes sammen mod eller bevæges bort fra hinanden symmetrisk i forhold til portalkranens 13 vertikale midterakse U-U. Den strålingsfrembringende indretning 3 er ophængt i den ene vogn 15, medens den modtagende indretning 35 4 er ophængt i den anden vogn 16. Indretningerne 3 og 4 kan således bevæges symmetrisk i forhold til hinanden ved ind-

DK 164416 B

11 virkning af en motor 17 og en gevindstang 18, som driver vognene 15 og 16.

Som en variation kan vognene 15, 16 også bære en indretning 5 til måling af de tykkelser af emnet 1, gennem hvilke strålebundtet 2 derefter passerer. Den nævnte måleindretning består så af følere 50, 51 til transmission af de pågældende data til computeranlægget 8.

10 Den mekaniske Indretning 5 består endvidere af en horisontal base 19, som under indvirkning af en motor 20 og en gevindstang 30 translatorisk kan bevæge sig vertikalt langs portalkranens 13 standere. Der er anbragt kontravægte 21 for at lette de vertikale bevægelser af den horisontale ba-15 se 19.

På den horisontale base 19 er anbragt horisontale skinner 22, over hvilke et horisontalt bord 23 kan glide under indvirkning af en motor 24 og en tandstang 25.

20

Derudover er der på det horisontale bord 23 monteret en plade 26, som under indvirkning af en motor 27 og et tandhjulsdrev 28 er drejeligt omkring en vertikal akse.

25 Driften af den i fig. 3-5 viste indretning 5 er illustreret i fig. 6-9.

Med emnet 1 anbragt på pladen 26 bliver motoren 20 sat i gang for at bevæge basen 19, så den frembringende indret-30 ning 3 og den modtagende indretning 4 er på højde med det horisontale snit sk af emnet 1, som skal undersøges. Dernæst bliver motoren 20 stoppet og motoren 24 sat i gang. Bordet 23 og pladen 26 bevæger sig så skridt for skridt horisontalt mellem indretningen 3 og indretningen 4 (fig. 6).

35 Ved det første skridt passerer strålebundtet 2 på samme tid centralt gennem p-zoner all, al2, ..., alp af snittet sk

DK 164416 B

12 (fig. 7). Ved det andet skridt er det zonerne a21, a22, ..., a2p, gennem hvilke strålebundtet passerer centralt, og så videre. Ved det n-te skridt passerer strålebundtet 2 centralt gennem zonerne anl, an2, ..., anp.

5

Efter dette n-te skridt bliver motoren 27 sat i gang, og pladen 26 drejer en kvart omgang. Dernæst sættes motoren 24 1 gang i den modsatte retning i forhold til retningen før (fig. 8). Bordet 23 og pladen 26 bevæger sig så igen hori- 10 sontalt mellem indretningen 3 og indretningen 4, men i den modsatte retning. Ved første skridt passerer strålebundtet 2 centralt og på samme tid gennem zonerne al(p-l) til an(p-1) og så videre. Ved det p-te skridt passerer strålebundtet 2 centralt gennem zonerne all til anl (fig. 9).

15

Den i fig. 6 viste udførelsesform af det elektroniske computeranlæg 8 består af en processor 31, som har en tilknyttet konsol 32 og en skærm 33, en styrepult 34, en lagringsenhed (memory block) 35, en målekæde 36 og styrbare afbry-20 dere 38-41, som er udformet til at styre tilførslen af effekt til de forskellige motorer 17, 20, 24 og 27 fra en netledning 37.

Lagringsenheden 35, som for eksempel kan være af den af 25 firmaet MOTOROLA fremstillede type VME (versa-module-euro-pean), danner den væsentlige del af apparatet. Den består af en indretning, som kan optage et vist antal moduler, som er tilpasset til uafhængigt af hinanden at stille bestemte funktioner til rådighed: 30 - bevægelsesstyringsfunktion, - en funktion til styring af målekæden 36, 35 - forbindelse mellem processoren 31 og målekæden 36, og

DK 164416 B

13 - hukommelsesunderstøttelse.

Processoren 31 stiller hovedsagelig følgende funktioner til rådighed: 5 forarbejdning af målinger - statistik og korrektioner, og - konstruktion af den af strålebundtets elementære vej- 10 længder i zonerne bestående matrix ud fra geometriske data angående zonerne.

Målekæden 36 forarbejder de signaler, som leveres af den modtagende indretning 4, som for eksempel kan udgøres af en 15 scintillator, et fotomultfiplik atorrrørtog en ladningsfølsom forforstærker.

De til udførelse af sekvensen og til beregning af de passerede tykkelser (gitteropdeling) krævede parametre indgives 20 via konsollen 32.

Skærmen 33 kan blandt andet benyttes til afbildning af strålebundtet 2 og snittet gennem emnet 1 det horisontale plan, som indeholder strålebundtet, såvel som til afbild-25 ning af gitterinddelingen.

Systemets sekventielle drift kan være som følge: 0) indledende justeringer 30 - afstanden mellem den strålingsfrembringende indretning 3 og den modtagende indretning 4 justeres; - der påsættes det emne 1, som skal analyseres; og 35 - kilden af den frembringende indretning 3 isættes.

DK 164416 B

14 1) Indledende målinger - når emnet 1 er fikseret på pladen 26 og anbragt uden- 5 for strålebundtet 2, stilles de aktive hukommelser i lagringsenheden 35 tilbage ved hjælp af konsollen 32; tælletiden til måling af strålingsbundtets intensitet I0 indtastes på konsollen 32. Diskriminatortærsklen 10 (i det på en flerkanal-analysator viste spektrum) af målekæden 36 justeres; - tælletiden til måling af baggrundsstøjen indtastes på konsollen 32 (medens den strålingsfrembringendé ind- 15 retning 3 er kollimatorlukket), og - resultaterne oplagres i processoren.

2) sekventielle målinger 20

Sekvensen afhænger af emnets 1 natur og geometri. Der kan være tillagt hvert modul i lagringsenheden en vis u-afhængighed, så en funktion modsvarer et modul. Det er så tilstrækkeligt at forudindstille de forskellige para-25 metre: - positionering i rummet; - tællingernes varighed; og 30 - antal skridt, og at vise skridtenes rækkefølge.

35 Tælling startes af et logisk signal, der frembringes, når emnet 1 er i position efter gennemførelse af tykkelsesmå- 15

DK 164416 B

lingen.

Så snart tællingen er afsluttet, frembringes der et logisk signal, og sekvensen fortsætter.

5

Processoren 31 modtager gennem lagringsenheden 35 de geometriske data og tællingen, der svarer til den gennemførte måling.

10 I ledige tidsrum forarbejder den målingerne (statistik og korrektioner) og beregner de tykkelser, gennem hvilke strålebundtet passerer i hver zone i gitterinddelingen, idet gitterinddelingens geometriske parametre er blevet Indgivet gennem konsollen 32 og oplagret i processoren 31.

15

Resultaterne bliver tilført et lager i lagringsenheden 35 og med en tidsforskydning indbragt i processoren 31 til beregning af den relative eller absolutte tæthed af hver af gitterinddelingens zoner. Processoren 31 er programmeret 20 til at udpege emnerne som værende i eller udenfor tolerancerne .

Indretningen 3 til frembringelse af den elektromagnetiske stråling kan indeholde: 25 - en indkapslet radioaktiv kilde, som for eksempel kobolt 60 og er indkapslet for udelukkelse af forureningsfare, hvilken kildes art og aktivitet er afhængig af strukturen af de emner, som skal undersøges. Dette er i over-30 ensstemmelse med kravet om nøjagtighed, fordi der er mu lighed for at forandre: - kildens art og aktivitet, og 35 - varigheden og antallet af målingerne;

DK 164416 B

16 - afskærmning af kilden til frembringelse af et dosisniveau, som ligger under det af de ikraftværende strålingsbeskyttelsesstandards foreskrevne, og 5 - en kollimator til frembringelse af et gammastrålebundt med smal åbningsvinkel, hvis geometri er tilpasset strukturens natur.

Den modtagende indretning 4 kan omfatte: 10 - en gammafotondetektor med høj tidsopløsning og høj virkningsgrad (scintillator - halvleder), en forstærker og diskriminator med høj grænsefrekvens, 15 og - en hurtig tæller.

Den foreliggende opfindelse er særdeles veltilpasset til 20 brug i industrien ved fremstilling af nye materialer (sammensatte materialer: faste fibermaterialer, spundne materialer, multidirektionale materialer, som består af fibre i flere end to retninger, materialer med tilfældig orientering, 'opladede eller doterede materialer ...), ved hvilke 25 et kendskab om tæthedshomogeniteten i strukturen er en væsentlig kvalitetsfaktor.

Det er en vigtig fordel ved ikke-destruktiv testning af den nævnte kvalitet at have en måleindretning ifølge opfin-30 delsen til rådighed.

Det vil være klart, at indretningen ifølge opfindelsen kan tilpasses til metalstrukturer såvel som til "hybride" materialer.

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til Industriel kvantitativ måling af et emnes (1) tæthedsfordeling ved hjælp af et elektromagnetisk 5 strålebundt (2), ved hvilken et flertal af snit (sk) af emnet (1) undersøges efter hinanden ved hjælp af strålebundtet (2), og dettes dæmpning bliver målt, hvilken fremgangsmåde omfatter, at

10 A) hvert undersøgte snit (sk) fiktivt opdeles i et flertal af individuelle tilstødende zoner (aij) med rektangulær eller kvadratisk form og anbragt i linier og kolonner, der er parallelle med to på hinanden vinkelrette ret-ninger (OX, 0Y), til hver af hvilke zoner (aij) der er 15 knyttet en ubekendt (xij), som repræsenterer zonens dæmpningskoefficient/længde i forhold til strålebundtet (2); B) en relativ skridtvis bevægelse udføres mellem hvert af 20 snittene (sk) og det elektromagnetiske strålebundt (2), så dette og zonerne (aij) i de respektive snit (sk) indtager et flertal af relative positioner, idet antallet af relative positioner er større end flertallet af individuelle zoner; 25 C) der for hver af de relative positioner a) beregnes længden (eij) af strålebundtets (2) vej i hver af de zoner (aij), gennem hvilke strålebundtet 30 (2) passerer; b) dannes en ligningsdel (S) bestående af summen af de forskellige produkter (xij, eij) af dæmpningskoef-ficienten/længde ganget med længden (eij) af strå- 35 lebundtets (2) vej for hver af de af strålebundtet (2) passerede zoner; DK 164416 B c) måles strålebundtets (2) intensitet (I) efter passagen gennem de pågældende zoner i snittet og dannes udtrykket ln I0/I, hvor I0 er strålebundtets (2) intensitet før passage gennem de pågældende zo- 5 ner; d) dannes den følgende ligning:: ln( I0/I) = S; og 10 D) de forskellige ligninger ln(I0/I) = S for alle relative positioner mellem strålebundtet (2) og snittets (sk) zoner (aij) herefter samles til dannelse af et ligningssystem, som opløses til bestemmelse af en værdi af 15 dæmpningskoefficienten/længde (xij) for hver af snit tets (sk) zoner (aij), kendetegnet ved, at den relative bevægelse mellem hvert af snittene (sk) og det elektromagnetiske strålebundt (2) er en translationsbevægelse, hvis retning er både ortogonal til 20 strålebundtet (2) og parallel med en side af zonen (aij).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at strålebundtet (2) ved hvert skridt passerer centralt 25 gennem en linie eller kolonne af zonerne (aij).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den relative bevægelse mellem hvert af snittene (sk) og strålebundtet (2) opnås ved at bevæge emnet 30 (1) i forhold til strålebundtet (2), som forbliver fast holdt .

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved af tastningen af på hinanden følgende snit (sk) af emnet 35 (1) opnås ved at bevæge emnet (1) i forhold til strålebund tet (2), som forbliver fastholdt.