DK162265B - Anvendelse af kulstofprodukter som tilsaetningsmidler til lerbundne stoeberiformsandmasser - Google Patents

Anvendelse af kulstofprodukter som tilsaetningsmidler til lerbundne stoeberiformsandmasser Download PDF

Info

Publication number
DK162265B
DK162265B DK575683A DK575683A DK162265B DK 162265 B DK162265 B DK 162265B DK 575683 A DK575683 A DK 575683A DK 575683 A DK575683 A DK 575683A DK 162265 B DK162265 B DK 162265B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
carbon
use according
additives
products
sand
Prior art date
Application number
DK575683A
Other languages
English (en)
Other versions
DK575683D0 (da
DK575683A (da
DK162265C (da
Inventor
Ewald Schmidt
Original Assignee
Schmidt Ewald Carboform Cbf
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Family has litigation
First worldwide family litigation filed litigation Critical https://patents.darts-ip.com/?family=6180663&utm_source=google_patent&utm_medium=platform_link&utm_campaign=public_patent_search&patent=DK162265(B) "Global patent litigation dataset” by Darts-ip is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Application filed by Schmidt Ewald Carboform Cbf filed Critical Schmidt Ewald Carboform Cbf
Publication of DK575683D0 publication Critical patent/DK575683D0/da
Publication of DK575683A publication Critical patent/DK575683A/da
Publication of DK162265B publication Critical patent/DK162265B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK162265C publication Critical patent/DK162265C/da

Links

Classifications

    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B22CASTING; POWDER METALLURGY
    • B22CFOUNDRY MOULDING
    • B22C1/00Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds
    • B22C1/02Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds characterised by additives for special purposes, e.g. indicators, breakdown additives

Landscapes

  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Materials Engineering (AREA)
  • Mechanical Engineering (AREA)
  • Mold Materials And Core Materials (AREA)
  • Detergent Compositions (AREA)
  • Dental Preparations (AREA)
  • Seasonings (AREA)
  • Agricultural Chemicals And Associated Chemicals (AREA)
  • Pigments, Carbon Blacks, Or Wood Stains (AREA)

Description

i
DK 162265 B
Den foreliggende opfindelse angår anvendelsen af et eller flere kulstofprodukter, der indeholder 0,5 til 20 vægt% flygtige bestanddele, idet indholdet af flygtige bestanddele i tilfælde af naturprodukter, som indeholder mineralske bestanddele, refererer til mængden af de for de 5 mineralske bestanddele befriede produkter, som tilsætningsmiddel til lerbundne støberi formsandmasser. Herved tilvejebringes ikke kun forbedrede støberi tekniske resultater, men især imødekommes kravet om miljøbeskyttelse på arbejdspladsen i væsentlig højere grad.
Det er kendt at tilsætte kulstofholdige tilsætningsmidler samt sæd-10 vanlige bindemidler som fx. bentonit til formsand, der skal anvendes til fremstilling af støbeforme. Et eksempel herpå er stenkulstøv, der især tilsættes til forbedring af de fremstillede støbeenheders overfladekvalitet (jvf. DE-A 1 952 357). Tilsætning af stenkulstøv foretages ud fra den antagelse, at dette ved støbningen gennem gasdannelse og indhylning 15 af kvartskornene med kul forhindrer, at sandet brænder fast til støbeemnet, og der derved tilvejebringes en glat og ren overflade. Det konstateres, at anvendelsen af stenkulstøv i formsandet bidrager til at udligne sandets udvidelse og til at undgå sandfejl. Et andet forslag går ud på, at tilsætningsmidlet består af et termoplastisk formstof i ikke-op-20 skummet form som ikke-substitueret polymeriseret carbonhydrid, fx. af styren-, ethylen- eller propylenpolymerer (jvf. også DE-A 1 952 357).
Herved vil man erstatte det hidtil anvendte kulstøv og anvende de beskrevne termoplasti ske formstoffer, især ud fra den antagelse, at der herved i støbeformen under indflydelse af støbetemperaturen dannes 25 glanskulstof, der omgiver formsandkornene med en hinde og indhyller formmassens kvartskorn. Et andet forslag går ud på til støberi sandet at tilsætte harpikser, der ved destillation af jordolie udvindes som car-bonhydridpolymerer i form af såkaldte petroleumsharpikser (jvf. DE-A 2 064 700). Også denne løsning går ud fra, at der under indflydelse af 30 støbevarmen forekommer en delvis fordampning af tilsætningsmidlerne, og at der derefter udskilles glanskulstof fra gasfasen, der så bevirker adskillelsen mellem metal og formstof. De opnåede mål er imidlertid stadig højst utilfredsstillende, især hvad angår miljøbeskyttelse på arbejdspladen og i almindelighed. I den efterfølgende tabel 1 er der anført de 35 hidtil anvendte produkter og de ifølge standardiserede, internationalt anerkendte målemetoder, dvs. ifølge DIN 5172, målte bestanddele, der fordamper under indflydelse af støbevarmen. Den efterfølgende tabel 2 viser den totale mængde flygtige bestanddele, der afgives af de forskel-
DK 162265 B
2 lige produkter mellem 400 til 700°C i oxiderende hhv. reducerende atmosfære.
DK 162265 B
3 ·»-> ro i! iir-cocvi^S^S £
o <0 II CM (VI CM , , T I V
h O) m-ι M * ' ' σ> en J2 oo fri II LO CO O ry) OJ «λ S II CM CVI CM m 00
«l. ·* II
0 11
+J I o\o II
in ro li — q- , , +» H il
3«ϋίΕμ II
-* 2. ™ L ° O !! _ ^ 00 r- T- £ OJ
o uioiL u+j i lo o <0 [·> to in $
s-Oe-icm r" co , , Y i Y
ro El.— li * i * o 0> cry CD , λ £*88>3*1 £ £ £ S S 8 * K5 £ !ί U) o co « « * “i.
> «t Mll r‘ r O ? ? ? « W
5 5 z|| il li ιό ® N <; “l o
<0 ** Q ii O O O ° ° ° ° O
II
— ro " if 1¾ !i o £ S ? 7 Y | γ >· ° ni <ίΡ il 7 ^ in oi co !§ ^ ° CL ro 0) o ii oo p- m ^ ^ ΛΙ ||
in Γ"" II
^ r- II
0 m ii x q- _ ϋ — o m _ _ ro 2 ii o o in * oo <n ° m d)> — ii h· co in 7 *, ϊί x- J2 5=» “i S S ? S 8 i 11 ώ .* ||
5 § 'm il h- qf in ° JG § S
0) ft m £ Ziico <fr in Y Y Y I Y
— ® Φ Q ii o o jn § 5S § o) g li. -Q ό <*o nco^'t 0’ 00 σ> ii
v II
_ Γ- II
r- II
— in ii o in m ro ro ii * ", XJji'b z !! ° . t-r-r-9 r- ra in > - γ Y 7 , I 7 ‘ 7 ·- < ^ Q||4^000o° o Ό r- jj
1 £ S £ s S) γ γ Y ? Y
t e|i έ έ i * ® « ® « υ o ii jjj> S I S S in « S S 8 · °
K S ii o o O γ ? γ O
§| ω i! o é 3 3 $ $ o
“ 01 1 II o o o o o o o i O
i "e t t £ s - § * § t 5 * s ff i! s s s s- a- g, I ii « 16 11 I I I f ! I I Ih ft £ .Elir: = ^ 3 3 3 >, m — Ώ ®n — η 3 3 3 Q X X i* Ϊ 3 .— -J ° iniia a Q. u a q- CL ft q-
0) II
<u c n c ® 5 I! - .!£ >, .1 c w E w ^ c tu ^ h > Z 2 , £: a> ^iljc »S1 ® E 'So é M </) 11 fll ·ίο C —- cq, D)j-J ^ "IZ S- q φ φ μ S >3 Φ ·- ro 3 ro q) — o ° m I H ii <n m o7 ^ w λ £0 x x x a. O u.«
DK 162265 B
4 2 ΰ y N ω σ o m Oh®® Π5 λ t_ U >>«.>«.
"jr P- ro os od h ® « « fe £ r t in ffl £ -f o <0 <x> o o *> _!_ c Ό m in o o . S 3 tt' * <n h> O O - - - --
φΰΡ ^ < O CM 00 O O
Ό r- r- | fe jg fe fe o y o cm in o τι H ?-a)J h in ffl n V™ 2 fli <U CM O CM 00
0 fe rWs. in h CO CO
Π) y O o · · CM O O O
qE hp73 >-r-0 0 ,u +-> JP it x t-hsoo ® o. < o m cn o o U a> X- r-
1 S
u = · d s y co ^ «ΐ T3 3C ID J <0 O 00 fum in L U· - «c n *i »,· ·
l *- ^ ro as t o ® N
— O > i 1- CM CM 00 Φ ·— Ή *Sl yj (J) ro Φ Ό J2 P Ό S co S h .§ *~-n> 3 tf * CM CO CO CO ^ 5 D£<o ® ffl ® ro r- I: - «Ja « 3 ®nj as = γ^γ>γ^τ- £ .Q +> L Ό k.k.k.ik J« c Φ Φ 00 co h fe as- fe <£ s- cm oo oo g> ~ fe Ξ o cm m oo r- £ +± is d c Ό in Ί w in <s o S +jc.- - ^ ^ ^ +j >t 3: X ® ro ® ® — j CQ < o cor^r^ as o Ό o- P c Φ Q φ as 2 y o- t co o 5 into 'of dj -s ro o co in <u — L r-s_O k ^ ^ »
<U<I- JD d) OOinOJr- OS
> o. S- cm co o ro ·“ LU m O.
,01 Q · h O 00,0)· % O I Ό f" O 00 -r> c a ri c. ·— s «. s k rti S. it X oo ro Ί- co -π co < O r t ro ro u - oro a V) Q)
S
05 fe £ - ^ ω Φ 2 c C (j) s.
O) O. ® as c > ro m O O O O "θ- ® ? O O O O JJ-
OQ (— ^ ifl <0 h CL
DK 162265 B
5
Ifølge alle hidtidige fremgangsmåder skulle virkningen af de hidtil anvendte kul stofholdige tilsætningsmidler bero på den forflygtigel se af carbonhydridforbindel ser, som finder sted under indvirkning af støbevarmen, hvorefter der efter dannelse af en reducerende atmosfære udskilles 5 det såkaldte glanskulstof over 650°. Det dannede glanskulstof skulle bevirke adskillelse mellem flydende metal og støbeformmasse, idet det indhyl! er støbeformsandkornene.
I det efterfølgende anføres spaltningsprodukterne og deres sammensætning for et gaskul og en carbonhydridharpiks, hvilke fås under ter-10 mi sk omsætning i reducerende atmosfære.
A. Udbytte af gas, benzen og tjære fra et gaskul med 33% flygtige bestandele 100 kg kul = 43,8 N m3 gas 15 3,6 kg tjære 1,15 kg benzen
Gennemsnitlig analyse af gassen: 20 COg 1,8% CnHm (dvs. de tunge carbonhydrider) er sammensat af:
CnHm 2,3% C2H6 0,82% 02 0,2% C2H4 1,21% 25 CO 4,7% C3H3 0,07% H2 64,6% C3H6 0,20% CH4 24,5% N2 1,3% C6H6 0,6% 30 B. Analyseangivelser over flygtige bestanddele fra tjære i kogepunktsområdet fra 0 - 170* C benzen - toluen - xylen - phenol - pyridin 35 170 - 230“ C naphthalen - phenol - cresol - baser 230 - 270° C creosot - naphthalen - neutrale olier 270 - 350° C anthracen - phenantren - corbazol ca. 0,5% 3,4-benzopyren 6
DK 162265B
Beg: frit carbon - phenantren - chrysen ca. 1,0% 3,4-benzopyren
3,4-benzopyrens kogepunkt ligger på 495,5° C
5 1,2-benzopyrens kogepunkt ligger på 492,9° C
C. Termisk spaltning af en carbonhydridharpiks ved 1000° C, analyse af de herved fremkomne flygtige bestanddele 10 Carbonhydrider, lavere..... 0,3%
Cyclopentadien 0,2%
Benzen 1,5%
Toluen 2,7%
Ethyl benzen + m-, o-, p-xylen 2,2%· 15 Styren 7,3%
Cumen 0,2%
Allylbenzen 0,1%
Ethyl toluen 0,4% α-methylstyren 1,4% 20 0-, m-, p-vinyltoluen 18,0% β-methyl styren 0,3%
Inden 19,4% D i menthyl styren 8,4%
Methyl inden 18,5% 25 Naphtalen 19,1%
Som det fremgår, afgives der ved anvendelse af de kendte tilsætningsmidler flygtige bestandele, der indeholder bestandele, som ud fra miljøsynspunkter er yderst skadelige, såsom de aromatiske forbindelser 30 benzen, toluen og xylen, som ikke længere tillades inden for andre tekniske områder for eksempel som opløsningsmidler, fordi de anses for kræftfremkaldende. (Jf. R.W. Schimberg et al.. Belastung von Eisengieøe-reiarbeitern durch mutagene polycyclische aromatische Kohlenwasserstof-fe, Staub-Reinhalt. Luft Bd. 41 (1981) S. 421 - 424). Også de ved støbe-35 processen opståede gasser har ved arbejdspladsen et uforsvarligt højt indhold af carbonmonoxid.
I modsætning til de hidtidige antagelser med hensyn til forudsætningen for virksomheden af de hidtil anvendte kul stofhol dige tilsæt-
DK 162265 B
7 ningsmidler til støbeformsand, udgør tilsætningsmidlerne, der anvendes ifølge opfindelsen, kulstofprodukter, som har et indhold af flygtige bestanddele på 0,5% til 20%, fortrinsvis 0,5% til 10% i forhold til mængden af det for eventuelt i naturproduktet værende mineralske bestanddele 5 befriede kul stofprodukt. Tilsætningsmidlerne foreligger med fordel med en partikelstørrelse, som er mindre end 1 mm og fortrinsvis mindre end 0,15 mm. Som sådanne produkter er specielt de såkaldte krystallinske kulstofprodukter, som i almindelighed indeholder under 1% flygtige bestanddele, egnet. Da der ved disse produkter i almindelighed er tale om 10 forholdsvis dyre produkter, kan der tilblandes organiske kul stofprodukter, som i den under støbeprocessen dannede reducerende atmosfære selv kan danne krystallinske kulstoffer over 650eC og udviser et indhold af flygtige bestanddele på 1% til 20%, fortrinsvis mellem 5% og 10% forudsat, at det samlede kulstofprodukt, der anvendes ifølge opfindelsen, kun 15 indeholder flygtige bestanddele inden for de i det foranstående angivne grænser, og at det maksimale indhold af flygtige bestanddele på 20%, fortrinsvis 10%, ikke overskrides.
Eksempler på krystallinske kul stofprodukter, som kan anvendes ifølge opfindelsen og på kulstofprodukter, som kan blandes dermed, er anført 20 i tabel 3 med de ved støbningen af de i sandet i støbeformene optrædende temperaturer afgivne flygtige bestanddele i tabel 4.
Udtrykket "Naturgrafit" skal i denne forbindelse forstås således, at de naturligt forekommende grafitmineraler i almindelighed indeholder betragtelige mængder mineralske bestanddele, som må adskilles derfra ved 25 kendte flotationsmetoder eller kemiske behandlingsmetoder, før produkterne kan anvendes som tilsætningsmidler til støbeformsand. De således rensede produkter, som ikke forekommer i naturen i denne rene form, betegnes sædvanligvis "Naturgrafit".
DK 162265 B
8 ΰΛ II . . .... « +* j| X rf- X X Ln r”
0 ro I! m \ ro \ ro \ ro \ ro \ ro \ “i. T
h £.o\° il £ o So So So So E o ^ cd 0) ii 11
1 , II
- J. ^ Η- II
3 3 to 5 ii X v <U S
·— i. o\o ii td p il oo S b rn<i- II ** 00 oo co oo 00 in o 0 > n O II CD *. - - - - -· I» a t! 11 CD cn CD CD CD CD CD i-
Vku_<D|II CD CD CD CD O) CD CD
« q- O "5 il co i i i i i ii
0 4-> H II * CD CD CD CD CD ID O
> +* (fl II O s *. - s <» * x
ro -f II CD O O CD CD CD r- CD
OJ 11 CD CD CO 0> CD CD 00 £ i' > t 10!! ^ ^ o5zjj. . . ... r- r- ^ o\0 — || X _ X X — X _ X T— X p- ril ΓΛ coov n ro ^ ro_. ro ^ ro ^ ro ^ ro ^ ™ ” ii So Εχ So So So So o o II o 1 11
1 II
3 f dl I I
d h ro ii 0 <0 II . . . .
5-¾¾ Μ X Xp Xp. Jp.Xp.Xp.
>2 ro O II 5 r- g - g ^ δ ' 2 - 2 *· CM CD
a in οι N ii c s So. So ™ o So So i i |x* II O S r- *cf
r~ II
„muh. |χ. |χ> i'-.f'-r'.
‘Jr II - v x - x x
1 S L z II ® o o CD CD CD "ί CO
ft tn ti — II O CD CD CD CD CD CD OD
g - § Q II ' I i 1 1 i
" 3 > U II W in ID ID ID ID II
CC v o\° il χ - χ " v - S II CD CD CD CD CD CD O ^ £-11 CD CD CD CD CD CD CD 00 1 £ 11
II ΛII
>β|^δ||δ«η g to g tn gw gin δ ΙΟ ο y u. -Q ό ο\° cd ιι ε ο So So So So So i t— If CD t~ IN ji ” E| jj 1¾ ils« s« i« i« i« ^ ^ h ii So So So S o S o S o i i ii id in CM || Ό t^uoo oo co co co o 5Γ II ·> x x - co S w II 01 CD CD CD CD x CD τ—
~ 0\P 11 CD CD CD CD CD CD CD CD
Ό 2 II I I I i i CD
C — II CO CO CD CD CD I II
•r O II x - χ X- χ co
Λ 11 CD CD CD CD (D - ^ CD
O II CD O) CD CD CD CD (D 00 oo j!
+> CO
0) -
8„ S ii -x ID
> c m ii o χ co nr co co pc— Il I O X o - X· X "
SOZlico Y o i Ο o O O
* \ ~ II χ co I r- 1 I I I
OZ U) Q li o Y co - lo oo in lo I! n — O χ x - - li ° o O O O o
CU II
> II
ro ii χ , ® χί-·π +* 4J ro
U_ ll+j_O -p ,E 32 5- Y L TJ f -H+J
II L. £ C l· C O rtOC n bi II o— ro ooro <n S«ro S o o i, ii ro 0) ro ro ro roJJjrowin
0) ϋ C
c il s- s. i- c. — T jr. ii ro ro $> <d o> Js Jr
S s - II2 > I 1 > III
®o-iia o. Q- 3 3 333 J" V v v α 0- O- O-
Π) jj j_> i) j. —L JL
® c il C x « iftro« E c — r ro tii ·- ro C ,E , ,E s- i ro £ t-2— s. c. — i — o ro i
g 2 ?po |i?3S gs I lO
5 «13|£Ϊ 3^s -0^ 2 25 ro ro ro c j_ 3 roc:s.3 ®i.c.3 o3 >*-* >3 E--i53
00 hiiZiCJc:^: Z u>X X ujo)-X-X w-X Q-C Q.X < ϋ Σ X
DK 162265 B
9
J
0) 3
e Ό r-> CD
<u <U CM O *· » <U s- ‘ 1Λ ® tn m σ> r- T-
3> — cT3 r- CO O O
(03 C.- ·. *. s s 5 X t! X co cn cm cm <0 cm oo σ> σ> 1 <D * LO I Γ'' +> i. Ό CD *· »· *· ΰ IB ® “· m ^ ^ ® ? ui · 'i in w
« 5 I 2 °l r-“ O O
<t- £ — c x in oo οι οι o <3 < ° B ΰ ra ^ 0) 3 ® eK* flj m 73^ i4_ ίο 2 cd in n co
Si ii s m ^« S i: S- - £ y ni m r cm ® 3 >3 +-> Λ v v ^ Ό+J O. oi <° N M h- ffl X S .
0 S · 1
0) c m S- CM LO
0 5 , +, £ . - o «* « ® ^ p C $ Ό r ni in in
Od) 5- ni c ‘3 co c α >s- c X ίο m h o (U .— Q.C3) +i 0 kvv*.
U = < O c- 00 CD
3 <U f
Tj X Φ · * ? ΐ. fe Φ _ L o t)_ i” 0- o _ Φ — £ O M 00 oo σ> Γη T· 4J Λ · V*.·.*.
η « ·σ Ό oils r- CM Ι'' ^ ι-β>ρ ο ε 3 4-> χ co ν ^ (Λ nj < ο ·. co cm t Ό μ CM *· » - c σ) co r- σ> ta - λ .
Ρ 01 I—. ^ η ω Ώ μ- * “ φ to φ *2 φ .3 η +j ί. +j C s. Ό ro φ r: φφ m ιη ηι ιη fll— η Γ — ιμ £ L » ,σ) ί. ί; ^ ί 5 S Γ Ν ^ ^ σ S · C t 3 I x « ^ ^
— 3 ω £ o* .* < o O c- CO CM
Ί- Ό 9- *. 2 <o α 1 2 ^ £ c 2 3 cm (0 CD O)
> m O i ^ ϋ ® r- CM ID ID
<h 3 > wi ui 3 ό in < Sti:!* ", “l ® Z U) X X < o O r O) ^ r-
6 ^ 2 « S
2 Φ 13 o tfi "3 c- c- CO 'Φ m C M P O *» s s s
r CM ID ID
39^3+^-^ r N cl røCi. X S. < V **
Z μΖ X O O r 00 ID
• m *“ c Φ 5 s- ,, 0000
® Φ 3 U OOOO
(— cl+jo *0* in <0 in
DK 162265B
ίο
Heraf fremgår det, at den afgivne gasmængde er klart mindre ved den termiske belastning under støbeprocessen for formsandene, som indeholder de ifølge opfindelsen anvendte tilsætningsmidler (kulstofbærere). I almindelighed vil man bemærke, at de stikflammer, som er almindelige ved 5 i hældning af det varme flydende metal i støbeformene ved anvendelse af de kendte tilsætningsmidler, for eksempel på basis af gaskul, og som optræder ved antændelse af de frigjorte flygtige bestanddele i formsandet, ikke længere optræder ved anvendelse af formsand med de ifølge opfindelsen som tilsætningsmidler anvendte kul stofbærere. De mængder, der til -10 sættes af kul stofbærere til regenerering af formsandet, kan i tilgift reduceres 25% til 50% med det resultat, at miljøbelastningen i støberiet nedsættes til et minimum. Talrige gasundersøgelser har bekræftet, at der ved anvendelse af kul stofbærere med et indhold af flygtige bestanddele på 8% til 10 vægt% ud over reduktionen af carbonhydridforbindelserne 15 sker en formindskelse af indholdet af carbonmonoxid i atmosfæren ved støbelinien og udpakningsstationen til ca. 20 ppm. Ved anvendelse af kulstofbærere med et indhold af flygtige bestanddele på 40% til 45 vægt% stiger CO-værdi en der til 80 til 100 ppm, hvorved MAK-grænseværdien på 50 ppm klart overskrides. Med henblik på den hidtidige lære ifølge tek-20 nikkens standpunkt er det overraskende, at støbeemnets overflade trods de stærkt forringede mængder af flygtige bestanddele i tilsætningsstofferne netop er fri for fejl såsom båndribber og lignende, at adskillelsen mellem formsand og støbeemne forløber upåklageligt, og dette ved stærkt forringet mængde af tilsætningsmiddel til formsandet.
25 Kombinationen af de krystallinske kulstofprodukter med anthracitkul eller magre kul som til blandingskul stofprodukt har vist sig specielt fordelagtig. Under støbeprocessen reagerer anthracitkul og magre kul allerede med det i formhulrummet tilstedeværende luftoxygen ved lavere temperaturer (150° til 400° C) og tilvejebringer dermed meget hurtigt en 30 reducerende atmosfære, som er forudsætningen for, at de krystallinske kul stofprodukter nu også er genstand for meget ringe tab under eller efter selve processen.
De ifølge opfindelsen anvendte tilsætningsmidler til støberisandmasser danner et ideelt beskyttelseslag mellem det flydende metal og 35 formsandmassen, hvormed reaktionen mellem metal smelten og formsandet forhindres.
En yderligere fordel ved tilsætning af de ifølge opfindelsen anvendte tilsætningsmidler (kulstofbærere) er det ringe vandbehov, som det
DK 162265 B
π således dannede formsand har under tilberedningsprocessen, da de ifølge opfindelsen anvendte tilsætningsmidler (kulstofbærere) udviser en væsentligt ringere overflade i forhold til de sædvanlige kulstofforbindelser.
5 Også flyde- og kompressionsforholdene forbedres for formsandet, som tilsættes tilsætningsmidlerne, der anvendes ifølge opfindelsen, idet de ifølge opfindelsen anvendte tilsætningsmidler (kulstofbærere) nedsætter gnidningsmodstanden af de med ler omgivne kvartskorn betragteligt.
Ud over de anførte støberitekniske fordele ved formsandet og til-10 sætningsmidlerne, der anvendes ifølge opfindelsen formindskes miljøbelastningen i støberiet betragteligt. I øjeblikket anvendes der alene i Vesttyskland ca. 70.000 t/år kul stofbærere = tilsætningsmidler til støberisand på kulstofbasis med en andel af ved støbetemperaturer flygtige bestanddele på 38% til 40%, det vil sige, at der afgives ca. 20.000 t/år 15 carbonhydridforbindel ser i atmosfæren. 20.000 t/år carbonforbindel ser svarer, idet der gås ud fra et indhold af flygtige bestanddele på ca.
40%, til 10.612.000 m^ gas, 85.400 kg tjære og 272.000 kg benzen.
Forsøgsrapport 20 Til forsøgene fremstilledes følgende sandblanding: SåndbTanding: 160 kg sand 14,4 kg blanding 30% kulstofbærer 25 70% bentonit 4,3 kg H20
Der fremstilledes 8 blandinger: 30 blanding 1-5: kulstofbærer = naturgrafit med forskellig overflade blanding 6: kul stofbærer = ren bitumen blanding 7: kulstofbærer = blanding af højflygtigt kul + bitumen blanding 8: kul stofbærer = blanding af lavflygtigt kul + bitumen 35 Sandblandingerne har følgende egenskaber:
DK 162265 B
12
Blanding H20 Tryk- Kom- Prøvestyrke pression legemevægt 1 2,9 600 55 155 2 2,7 630 60 152 5 3 2,6 490 55 149 4 2,9 800 63 152 5 2,9 610 61,5 148,5 6 2,7 700 63,0 150 7 2,8 660 61,0 149,0 10 8 3,0 610 62,0 148,0
Til alle forsøg udsøgtes en speciel model, således at sammenligninger er mulige.
Sandet anvendtes som modelsand uden opsigtning.
15 Ved udstøbning i alle forme viste det sig, at der ved prøve 6, 7 og 8 indtraf en stærkere flammedannelse.
Gasanalyse 20 Prøveudtagning 1 Støbelinie før udstøbning 2 Støbelinie under udstøbning 3 Udpakningsstation under udpakning 25
Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3
Vol. % Vol. % Vol, % C02 0,12 0,10 0,28 02 21,0 21,0 20,8 30 H2 0,02 0,02 0,02 ch4 0,00 0,00 0,02 N2 78,85 78,83 78,81 c2h6 0,00 0,00 0,00 C2H4 0,00 0,02 0,02 35 C2H2 0,00 0,00 0,00 c3h8 0,00 0,00 0,00 C3H6 0,02 0,00 0,02 C4H10 0,00 0,00 0,00
DK 162265 B
13 c4h8 0,00 0,00 0,00
CgHg n.n. n.n. n.n.
99,99 99,98 99,98 CO (ppm) 33 62 118 5
Udpakninqsforhold
Støbeemnerne eller prøverne udpakkedes under ens betingelser. Om prøve 1 til 8 kunne følgende anføres: 10 prøve 1 praktisk taget ingen lugt prøve 2 " prøve 3 prøve 4 prøve 5 " 15 prøve 6 meget stærk lugt prøve .7 stærk lugt prøve 8
Støbeemner efter strålerensning 20- Først vurderedes støbeemnernes overflade alment. Prøve 1 til 8 rene overflader. Støbeemnet er tilbøjeligt til bladribbedannelse, og det kunne fastslås, at bladribbedannelsen øgedes med stigende indhold af fly9' tige bestanddele i kul stofbæreren.
Prøve 1 til 5 viser ikke nogen bladribber, hvorimod prøve 6 og 7 25 viste stærk bladribbetilbøjelighed, mens der ved prøve 8 kun var svage tilløb til bladribber.

Claims (8)

1. Anvendelse af et eller flere kul stofprodukter, der indeholder 0,5 til 20 vægt% flygtige bestanddele, idet indholdet af flygtige be-5 standdele i tilfælde af naturprodukter, som indeholder mineralske bestanddele, refererer til mængden af de for de mineralske bestanddele befriede produkter, som tilsætningsmiddel til lerbundne støberi formsandmasser.
2. Anvendelse ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT nævnte ene eller flere kulstofprodukter er finkornet eller grovkornet krystallinsk naturgrafit, sod, pyrografit, pyrokulstof, anthracitkul eller magre kul.
3. Anvendelse ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, AT til sæt-15 ningsproduktet foreligger med en parti kel størrelse på under 1 mm.
4. Anvendelse ifølge krav 2 eller 3, KENDETEGNET ved, AT kulstof-produktet er et krystallinsk kul stofprodukt.
5. Anvendelse ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT det krystallin ske kulstofprodukt er fremstillet ud fra carbonhydridforbindel ser i reducerende atmosfære ved en temperatur mellem 650* og 1000eC.
6. Anvendelse ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT det krystal!in-25 ske kul stofprodukt er en naturgrafit.
7. Anvendelse ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, AT naturgrafitten o har en overflade på 0,4 til 15 m .
8. Anvendelse ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT det krystallin ske kul stofprodukt består af syntetisk grafit. 35
DK575683A 1982-12-15 1983-12-14 Anvendelse af kulstofprodukter som tilsaetningsmidler til lerbundne stoeberiformsandmasser DK162265C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE3246324A DE3246324C3 (de) 1982-12-15 1982-12-15 Verwendung von Zusätzen zu tongebundenen Gießereiformsandmassen
DE3246324 1982-12-15

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK575683D0 DK575683D0 (da) 1983-12-14
DK575683A DK575683A (da) 1984-06-16
DK162265B true DK162265B (da) 1991-10-07
DK162265C DK162265C (da) 1992-03-16

Family

ID=6180663

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK575683A DK162265C (da) 1982-12-15 1983-12-14 Anvendelse af kulstofprodukter som tilsaetningsmidler til lerbundne stoeberiformsandmasser

Country Status (6)

Country Link
EP (1) EP0111616B2 (da)
AT (1) ATE22021T1 (da)
DE (1) DE3246324C3 (da)
DK (1) DK162265C (da)
GR (1) GR79166B (da)
IE (1) IE54891B1 (da)

Families Citing this family (7)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3614397A1 (de) * 1986-04-28 1987-10-29 Wolfgang Caspers Verfahren zum vermindern von emissionen, insbesondere von kohlenwasserstoff-verbindungen, beim giessen von metallen
DE3704726C3 (de) * 1987-02-14 1998-01-08 Iko Gmbh & Co Kg Verfahren zum Beschleunigen der Wasseradsorption von als Zuschlagstoff für Gießereiformsande verwendetem Bentonit
US5094289A (en) * 1990-09-19 1992-03-10 American Colloid Company Roasted carbon molding (foundry) sand and method of casting
US5215143A (en) * 1992-11-16 1993-06-01 American Colloid Company Non-porous carbon molding (foundry) sand and method of casting
PL365635A1 (en) * 2001-08-14 2005-01-10 Climarotec Gesellschaft Fuer Raumklimatische Spezialanlagen Mbh Method for reducing pollutant emissions in foundry practices
DE10205158A1 (de) 2002-02-07 2003-08-21 Iko Minerals Gmbh Verfahren zum Herstellen eines insbesondere im Kreislauf geführten Formsandes für Gießereizwecke
DE102009041677A1 (de) 2009-09-16 2011-03-24 Süd-Chemie AG Gießereiadditiv auf Grafitbasis

Family Cites Families (9)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE1169087B (de) * 1957-11-05 1964-04-30 Sulzer Ag Anwendung von Zusaetzen zur Giessformmasse zum Schutz der Randzone von Stahlgussstuecken gegen Randentkohlung
DE1952357A1 (de) * 1969-10-17 1971-04-29 Ravensberger Eisenhuette Zusatz fuer Formmassen als Ersatz fuer Kohlenstaeube zur Bildung von Glanzkohlenstoff in Giessformen
DE1925589A1 (de) * 1969-05-20 1970-11-26 Heinze & Co Dr Verfahren zur Herstellung von Formstoffen zur Fertigung von Kernen und Formen zum Giessen von Metallen
DE2064700A1 (de) * 1970-12-31 1972-07-27 Schuiling Metall Chemie N.V., Hengelo (Niederlande) Formstoffzsatz für Gießereisande
CH555789A (de) * 1971-06-10 1974-11-15 Fischer Ag Georg Verfahren zur herstellung von kohlenstoff-formkoerpern, insbesondere von giesskokillen.
DE2501872B1 (de) * 1975-01-15 1976-04-08 Mannesmann Ag Feuerfeste keramische masse
DE2638042A1 (de) * 1975-09-17 1977-03-24 Fischer Ag Georg Verfahren zur behandlung poroeser, koerniger grundstoffe, insbesondere zur herstellung von giessereisanden
JPS5817145B2 (ja) * 1978-12-05 1983-04-05 品川白煉瓦株式会社 黒鉛質耐火物
IT1209745B (it) * 1980-01-21 1989-08-30 Ind Chimica Carlo Laviosa Spa Materiale granulare per la preparazione di terre di formatura di fonderia e suo procedimento di produzione

Also Published As

Publication number Publication date
DK575683D0 (da) 1983-12-14
DE3246324C2 (de) 1994-07-14
GR79166B (da) 1984-10-02
DK575683A (da) 1984-06-16
EP0111616A1 (de) 1984-06-27
IE54891B1 (en) 1990-03-14
IE832968L (en) 1984-06-22
DK162265C (da) 1992-03-16
DE3246324A1 (de) 1984-07-19
ATE22021T1 (de) 1986-09-15
EP0111616B1 (de) 1986-09-10
EP0111616B2 (de) 1992-10-21
DE3246324C3 (de) 1994-07-14

Similar Documents

Publication Publication Date Title
AU622199B2 (en) Low pressure noncryogenic processing for ethylene recovery
US4832718A (en) Processing nitrogen-rich, hydrogen-rich, and olefin-rich gases with physical solvents
DK162265B (da) Anvendelse af kulstofprodukter som tilsaetningsmidler til lerbundne stoeberiformsandmasser
US9227887B2 (en) Process for the oxidative coupling of hydrocarbons
US4695672A (en) Process for extractive-stripping of lean hydrocarbon gas streams at high pressure with a preferential physical solvent
RU2015105405A (ru) Способ конверсии углеводородных исходных материалов с получением потоков олефиновых продуктов посредством термического парового крекинга
GB2096984A (en) Resorcinol polymer bonded taphole mix
ES2238931A1 (es) Procedimiento de obtencion de breas a partir de alquitranes y sus destilados procedentes del alquitran de hulla, mediante tratamiento termico oxidativo.
Okubo et al. Chemical recycling of poly (p-phenylene sulfide) in high temperature fluids
Nagpal et al. Liquid‐liquid equilibria for toluene‐heptane‐N‐methyl pyrrolidone and benzene‐heptane solvents
US2200928A (en) Method of producing elemental sulphur by reaction between sulphureted hydrogen and suphur dioxide
US3157592A (en) Selective separation of aromatics from paraffins
CA2665291A1 (en) A process for treating elemental sulphur for smell improvement
US2392910A (en) Chemical process
US20100028199A1 (en) Process for improving the smell of elemental sulphur
US2464520A (en) Process for desulfurizing an aromatic hydrocarbon containing thiophene
US2558507A (en) Production of thiophene compounds from mono-olefins and hydrogen sulfide with alumina catalyst
US3663428A (en) Process for producing alkylated tars
EA201700068A3 (ru) Кокс высокоомный
Klerk Bi‐and Tri‐nuclear Aromatic Production
US1938087A (en) Separation of hydrogen
GB841190A (en) Process for producing and recovering aromatic hydrocarbons
Wan et al. A Newly Developed Self-Bonded SiC Refractory
GB1069537A (en) Process for the separation of mixtures of more readily and less readily soluble compounds
RU2549892C1 (ru) Способ получения углеводородного топлива для ракетной техники

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed