DK162258B - Redskab til udvidelse af cervix uteri - Google Patents

Description

- i -

DK 162258 B

Opfindelsen angår et lægeredskab, nemlig et redskab til udvidelse af cervix uteri som nærmere angivet i krav l's indledning.

5 Den nederste del af uterus står i forbindelse med vagina ved hjælp af en snæver cervicalkanal. Skønt den indre diameter af denne varierer betydeligt med alderen og antallet af fødsler, er en gennemsnitlig diameter på 3-5 mm for lille til at tillade forskellige medicinske procedurer i 10 forbindelse med uterus, fx indsættelse af et intrauterinredskab, tømning af uterus for konceptionsprodukter samt fjernelse af unormale indre lag på uterus ved hjælp af passende instrumenter.

15 Ved den stadig lettere adgang til svangerskabsafbrydelse og den stadige fremkomst af nye metoder er tilvejebringelsen af en ikke-traumatisk og effektiv udvidelse af cervix forblevet et stort problem. Den traditionelle metode til udvidelse af cervicalkanalen gør brug af forskellige typer af 20 metaldilatorer. Sådanne foranstaltninger kræver en læges kundskab og erfaring og er ofte den eneste smertefulde samt den vanskeligste del af abortproceduren. Når metaldilatorers popularitet falder, skyldes det overvejende det store antal beskadigelser af cervix uteri.

25

En anden fremgangsmåde til udvidelse af cervicalkanalen gør brug af tamponer eller indsatser af Laminaria, dvs. tørrede stilke af bladtang, som vokser i koldt havvand (Laminaria japonica). Laminaria-indsatserne kvælder i løbet af et an-30 tal timer i de fugtige omgivelser, idet der sker en gradvis forøgelse af diameteren indtil en værdi på flere gange den oprindelige diameter. Kvældningen udøver således et langsomt voksende tryk på cervicalkanalen, og et sådant langsomt tryk er ikke smertefuldt, og det betragtes som atrau-35 matisk over for cervicalvævet og forholdsvis bekvemt for patienten.

- 2 -

DK 162258 B

Brugen af Laminaria japonica har følgende ulemper: 1) Som de fleste naturlige materialer kan materialet ikke steriliseres helt perfekt.

5 2) Kvældningshastigheden er forholdsvis lille, så at indsatsen som regel befinder sig i cervix i ca. 24 timer.

Dette er ubekvemt for patienten, som enten må indlægges eller gå til lægen to gange, og det forøger infektions- 10 risikoen, som hænger sammen med tamponens lange op holdstid i cervicalkanalen.

3) Det forholdsvis lave kvældningstryk bevirker, at den ende, som stikker ind i uterus, kvælder hurtigst og me- 15 re end hovedparten af indsatsen i cervicalkanalen, hvilket giver vanskeligheder ved den efterfølgende fjernelse.

4) Uensartet kvældning og en betydelig nedgang i den meka- 20 niske styrke af maksimalt kvældet Laminaria japonica hindrer i nogle tilfælde en velgennemført fjernelse, i'det de fremstikkende ender er forholdsvis bløde og glatte.

25 5) Forsyningsvanskeligheder kan være en yderligere ulempe.

6) Diameteren af materialet er ret uensartet og varierer fra 2 til 4 mm på de i handelen gående planter. Ofte benyttes 3-6 Laminaria-tamponer på samme tid til opnå- 30 else af en tilstrækkelig udvidelse, især i tilfælde af sen afbrydelse af svangerskabet.

7) Da tamponerne fremstilles af et naturligt råmateriale, må de håndbehandles, hvilket forøger prisen.

Et eksempel på et redskab ifølge den kendte teknik fremgår af USA patentskrift nr. 4.237.893. I dette erkendes pro- 35 - 3 -

DK 162258 B

blemet med den "spildte" længdeudvidelse af hydrogelen, som man søger at udnytte ved indeslutning af hydrogelen i et elastomert hylster og tilvejebringelse af en fast basis, til hvilken hylsteret fastgøres sikkert, så at der fås en 5 basis for omdannelse af en del af de aksiale udvidelses-kræfter til radiale udvidelseskræfter ved udvidelse af hylsteret.

Formålet med opfindelsen er at anvise et hidtil ukendt red-10 skab til udvidelse af cervicalkanalen, hvorved man undgår problemerne ved naturlige dilatorer.

Redskabet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del anførte.

15

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk sidebillede, delvis i snit af en 20 udførelsesform for redskabet ifølge opfindelsen, fig. 2 et forstørret billede af en anden udførelsesform ifølge opfindelsen, fig. 3 et skematisk sidebillede, delvis i snit af en yderligere udførelsesform ifølge opfindelsen, 25 fig. 4 et skematisk sidebillede, delvis i snit, af endnu en udførelsesform ifølge opfindelsen, og fig. 5 et skematisk sidebillede, delvis i snit, af en sidste udførelsesform ifølge opfindelsen.

30 I fig. 1 ses en udførelsesform ifølge opfindelsen bestående af et skaft 1 dannet af en forstærkningskærne 2 med en plan ende 3, en krave 4 og et håndtag 5. I fig. 2 er der vist en anden udførelsesform ifølge opfindelsen omfattende et antal skafter 10, hvert dannet omkring en forstærknings-35 kærne 12.

Det medicinske redskab ifølge opfindelsen er i hovedsagen

. DK 162258 B

- 4 - cylinderformet og har én diameter på 2-10 mm, fortrinsvis 2,5-6 mm, og en længde på 35-150 mm, fortrinsvis 40-75 mm, og det består af en dehydratiseret syntetisk hydrogel med en kvældningskapacitet v^ = 0,01-0,25 og med en tvungen 5 uniaksial deformation EQn£ større end eller lig 1,1.

Kvældningskapaciteten af hydrogelen udtrykkes ved rumfangsfraktionen af tør polymer i hydrogel kvældet til ligevægt med rent vand véd 25°C.

10

Med andre ord: v2 = VVsw' hvor

Vd,Vsw = rumfangene af henholdsvis tør og kvældet hydrogel.

15

Den tvungne deformation Een£ er givet ved: E c = L /L,., hvor enf o' di 2Q Lq = længden af cylindrisk del indeholdende den ukvældede hydrogel, og

Ldi = læn9^en af samme cylindriske del af hydrogelen i tør isotropisk tilstand.

25 Derfor deformeres hydrogelen langs aksen for den cylinderformede del af redskabet, og denne deformation kan ikke af-spændes uden ændring af betingelserne såsom en forøgelse af temperaturen eller hydratisering af gelen. Deformationen kan opretholdes'i hydrogelen ved forskellige midler, 3Q som skal beskrives nedenfor. Den tvungne deformation af hydrogelen er et væsentligt træk ved redskabet ifølge opfindelsen.

Vigtigheden af den tvungne deformation er indlysende i be-25 tragtning af dens relation til den deformation, som indføres ved isotropisk kvældning, dvs.

~ Lsi/Ldi = 1/ ^ v2, hvor - 5 -

DK 162258 B

Lsi'Ldi = lineære dimensioner af henholdsvis isotropisk kvældet og isotropisk tør hydrogel.

Forholdet mellem kvældet og tør diameter er målparameteren, 5 som er givet ved: 0 = D /D, = E .\y/E 7 = νΊϋ 1/ .

sw d siv enf enf' 2

Den ønskværdige høje værdi for 0 kan opnås ved både en høj værdi for Een^ og en lav værdi for En lav værdi for 10 er imidlertid ledsaget af et brat fald i den mekaniske styrke og nedsættelse af elasticitetsmodulet, medens Egnf er uafhængig af sådanne egenskaber.

En anden vigtig egenskab ved hydrogelen er kvældningstryk-15 ket, da redskabet er indrettet til at udføre et arbejde mod et ydre tryk. Kvældningstrykket aftager brat med faldende og er nøje forbundet med elasticitetsmodulet i kvældet tilstand. Det er ønskeligt at opnå en høj værdi for 0 ved en så høj værdi for som muligt.

20

Yderligere et vigtigt aspekt ved problemet er den endelige længde af det kvældede redskab, dvs.

aksial deformation (E = L /L ) givet ved: ax sw' o 3 e =e./e , = i/(e , 25 ax si enf enf 2 Ændringer i forholdet mellem diameter og længde ved kvæld-ning er givet ved E = 0/Eax = (Eenf)3/2 og er et andet mål for redskabets anisotropi. Det er 30 klart, at uden den tvungne deformation (Een^ = 1) forøges længden af redskabet i samme grad som diameteren ved kvæld-ning.

Nedenstående tabel I illustrerer vigtigheden af den tvungne 35 deformation ved en sammenligning af adfærden af tre hypotetiske hydrogelcylindre med en oprindelig længde på 50 mm og en diameter på 3 mm, som kvældes til en diameter på 9 mm.

DK 162258 B

- 6 -Tabel I

E _ : 1,00 2,08 ’ 2,41 enf

Endelig længde : 150 50 40 5 Endelig v^ : 0,012 0,11 0,14

Udvidelsen af en given cervix fra 3 til 9 mm kræver et vist arbejde, som er proportionalt med det endelige kvældningstryk i forhold, til vævsmodstanden. . Derfor må-10 det samme kvældningstryk opnås ved henholdsvis - 0,012, 011 og 0,14 i de tre eksempler ovenfor. Der findes ingen kendt syntetisk hydrogel, som kan aflevere det nødvendige kvældningstryk ved 1%· tør polymer- i den kvældede gel som i det første tilfæde (v'2 = 0,012), men der er forskellige 15 polymere, som kan udføre denne præstation ved 10 eller 15% tørstof (V2 = 0,11-0,14). Derfor er den tvungne deformation et afgørende træk' ved redskabet ifølge opfindelsen, medens polymersammensætning, metoder til indføring og vedligeholdelse af den tvungne deformation 20 samt redskabets udformning er sekundære træk.

Hydrogelerne ifølge opfindelsen indeholder en væsentlig mængde af ioniserbare grupper, især carboxylater, sulfo-grupper, sulfatgrupper, sulfamidgrupper, primære, sekundære.

25 og tertiære aminer, nitrogenholdige heterocyckliske ringe og deres kvaternære derivater. Også ikke-ioniserbare hydrofile grupper, såsom hydroxy-, amid- og N-substituerede amidgrupper, urethangrupper, estergrupper, hydrazider og N--substituerede hydrazider og hydroxamidgrupper kan være til 30 stede enten alene eller i kombination med de ioniserbare grupper.

En særlig foretrukket hydrogel afledes af polyacrylonitril og indeholder en .større mængde acrylamid- og acrylsyreenhe-35 der og en mindre mængde af restacrylonitrilenheder, fortrinsvis arrangeret i krystalliserbare sekvenser.

- 7 -

DK 162258 B

Hydrogelen kan være sparsomt tværbundet ved hjælp af en mindre mængde af en polyfunktionel comonomer, som sættes til polymerisationsblandingen, eller ved kendte tværbindingsreaktioner på den færdige polymer. Tværbinding er for-5 delagtig i nogle tilfælde på grund af den yderligere deformationsenergi, som indføres med tvungen deformation.

Et andet aspekt ved opfindelsen er, at hydrogelen kan dannes omkring et i længderetningen orienteret enkelt eller 10 flerfoldigt forstærkningselement, som er indlagt i og fast forenet med hydrogelen. Forstærkningselementet eller -elementerne dannes af et materiale, som er væsentlig mindre kvældbart og har et højere elasticitetsmodul end hydrogelen i kvældet tilstand. Eksempler på sådanne materialer er 15 tråde af fibre af polyester, polyacrylonitril, polyamid, polyurethaner, polypropylen, polyethylen eller polystyren i form af stave, skruer, trådvæv eller på anden måde formede elementer. Et foretrukket forstærkningselement er et sådant, som har en begrænset strækkelighed og god vedhæft-20 ning til hydrogelen.

Forstærkningselementerne har to funktioner, nemlig at forøge den mekaniske styrke i kvældet tilstand, hvilket er særlig vigtigt under redskabets fjernelse, og at begrænse 25 længdekvældning af hydrogelen, så at kvældningen benyttes til udvidelse.

Forstærkningselementet indfører nogen spænding i hydrogelen, nedsætter den samlede kvældning og nedsætter den meka-30 niske styrke af hydrogelen selv. Dette er grunden til, at spændingen i det mindste delvis må kompenseres ved tvungen deformation i modsat retning. En kombination af forstærket deformation i hydrogelen og forstærkning ved hjælp af i længderetningen orienterede elementer er et andet aspekt 35 ved den foreliggende opfindelse.

Forstærkningselementet kan være af et lignende polymermate- - 8 -

DK 162258 B

riale som hydrogelen, men med en anden sammensætning og med en mindre kvældningskapacitet. Ens sammensætning og delvis kvældning af forstærkningselementerne giver en fuldkommen vedhæftrning og borttagelse af indre spænding i den kvælde-5 de hydrogel. Det er særlig fordelagtigt, hvis kvældningen forøges gradvis i retningen bort. fra.kærnen mod det. ydre lag af den cylinderformede del, så at den indre spænding fordeles. Hydrolyse af et acrylonitrilholdigt præparat er særlig egnet til dette formål.

10 - ...

Forstærkningselementerne kan være indlejret i hydrogelen på forskellige måder. Fx kan forstærkningselementerne danne en kærne af den cylindriske del, især med kvældningsgradi-enten mellem kærnen og’ hydrogelen som forklaret ovenfor.

15 En anden mulighed er, at forstærkningselementerne i form af fine fibre er ensartet fordelt i hydrogelen. En yderligere mulighed er et maskevæv af fibre og hydrogelfolie indsvøbt i flere lag som i en cigar.

20 Tvungen deformation kan indføres i hydrogelen ved flere metoder. En metode består i opvarmning af den tørre hydrogel over dens glasovergangstemperatur (T ), strækning i den 9 kautsjukagtige tilstand til den ønskede længde og afkøling under T^ i den strakte tilstand. Den tvungne deformation 25 bliver- da frosset ind i hydrogelen, indtil den når den kautsjukagtige tilstand enten ved kvældning eller ved forøget temperatur eller begge dele.

I det tilfælde, hvor hydrogelen forstærkes af et mindre 30 kvældbart og stærkere element end beskrevet ovenfor, er det fordelagtigt at udføre strækningen ved en temperatur, som ligger over T både for hydrogelen og for forstærkningsele-9 mentet. Begge materialer strækkes på samme tid, og inter-fasespænding mellem de to materialer under kvældningen el'i-35 mineres. Forstærkningsmaterialet hjælper til bibeholdelse af den tvungne deformation.

- 9 -

DK 162258 B

En anden metode til tvungen deformation består i tørring af hydrogelen under spænding og opretholdelse af konstant længde under tørring. Den kvældede hydrogel holdes i klemorganer enten i afspændt tilstand eller under moderat spæn-5 ding og tørres af varm luft i denne tilstand. Udvidelsen af hydrogelen ved kvældning kompenseres automatisk ved den tilsvarende afspænding af den tvungne spænding. Et andet aspekt består i at udstyre redskabet ifølge opfindelsen med et ikke-kvældbart håndtag, som med fordel er plant og for-10 bundet med forstærkningselementerne. Håndtaget letter indsættelsen og den sikre fjernelse af redskabet. Håndtaget kan være forsynet med en tråd til yderligere lettelse af fjernelsen. Håndtaget har væsentlig større dimesion end den kvældbare del. Det kan være gjort større enten i 15 den plane del, eller det kan være udrustet med en krave af et passende formstofmateriale, fx polypropylen. En skive eller en krave kan enten sidde løst på håndtaget eller være fastgjort dertil. Den forøgede udstrækning på begge måder hindrer, at redskabet sættes for langt ind i cervicalkana-20 len.

Opfindelsen skal forklares nærmere gennem nedenstående eksempler.

25 Eksempel 1

En complex polyelektrolythydrogel bestående af en blanding af poly-(vinylsulfonsyre) og kvaternær poly-(vinylpyrroli-don) med en kvældningskapacitet = 0,2 ekstruderes til dannelse af en stav på 12,5 mm i diameter i kvældet til-30 stand, og den fastgøres til klemorganer under moderat spænding og tørres i varm luft. Den tørre stav skæres i stykker på 70 mm i længden. Endepartier på hver 10 mm klemmes af varme tænger og afkøles. Der bores et hul med 2 mm diameter i de således dannede flade ender, og deri anbringes 35 en løkke af polyamidtråd.

- 10 -

DK 162258 B

Eksempel 2

En blanding af 60 vægtdele 2-hydroxyethylmethacrylat, 40 vægtdele N,N-dimethylacrylamid, 1 vægtdel ethylenglycoldi-methacrylat og 0,2 vægtdele benzoylperoxid fremstilles. En 5 cylindrisk glasform fyldes med krusede polyesterfibre, og monomerblandingen tilsættes, så at ca. 10 mm af fibrene stikker frem over overfladen. Blandingen polymeriseres derpå under en nitrogenatmosfære ved 80°C. En blanding af 80 vægtdele methylmethacrylat, 20 vægtdele glycidylmetha-10 crylat og 0,5 vægtdele benzoylperoxid sættes til formen i tilstrækkelig mængde til dækning af de fremstikkende fibre, og polymerisationsproceduren gentages. Formen ødelægges, og staven opvarmes til 125°C og strækkes mellem et par kolde tænger med ca. 50%. De flade ender af hydrogelen 15 skæres derpå bort, hvorved man får en hydrogelcylinder, som er forstærket med polyesterfibre i kombination'med et plant og ikke-kvældbart håndtag med lignende forstærkning.

Eksempel 3 20 50 vægtdele acrylonitril og 0,2 vægtdele ammoniumpersulfat blandes med 50 vægtdele 65%'s salpetersyre. Blandingen fyldes i glasrør, forsegles og opvarmes til 40°C i 50 timer. De polymeriserede kautsjukagtige stave fjernes derpå fra rørene og neddyppes i et overskud på 5% opløsning af 25 NaOH i 70 timer ved 18°C. De således dannede hydrogelstave vaskes grundigt og tørres. De tørre stave opvarmes derpå i paraffinolie til 140°C, strækkes til 2,5 gange deres tørre længde og afkøles. Kvældningskapacitet af hydrogelen er = 0,1, og trækstyrken er tilstrækkelig til formålet, selv 30 uden forstærkning.

Eksempel 4

En blanding af 52,5 vægtdele· acrylonitril, 47,5 vægtdele 70%'s salpetersyre og 0,01 vægtdele ammoniumpersulfat op-35 varmes i 72 timer til 40°C i cylindriske forme. Den polymeriserede blanding fjernes, vaskes og skæres i stave med 60 mm længde. 7,5 mm i hver ende af staven fladkæmmes i en - 11 -

DK 162258 B

hydraulisk presse, dækkes med en kautsjukkappe og anbringes i en natriumhydroxidopløsning i 15 timer. Efter grundig vaskning består stavene af en stærkt kvældbar hydrogelkappe og en mindre stærkt kvældbar fleksibel kærne. De flade en-5 der, som er beskyttet af kautsjuk, er praktisk taget ikke-kvældbare. Stavene fastgøres ved de flade ender og tørres ved moderat spænding. De tørre stave skæres i to dele, hvorved man får to redskaber af hver stav som illustreret i fig. 1.

10

Eksempel 5

Polyacrylonitril opløses i salpetersyre og hydrolyseres delvis til en hydrogel med v2 = 0,22. En anden del af polyacrylonitril hydrolyseres på lignende måde ved lav tempe-15 ratur, hvilket giver et hydrolysat med 30% vand. De viskose opløsninger af begge hydrolysater koekstruderes i et vandkoagulationsbad til en tynd tråd med en kærne af den mindre hydrolyserede og en kappe af den mere hydrolyserede polymer. · De vaskede tråde samles til cylindriske klynger, 20 presses sammen ved hjælp af en varm cylindrisk form og tørres. Den varme klynge af tråde opvarmes til 125°C, strækkes 3,5 gange og skæres i stave på 100 mm efter afkøling som illustreret i fig. 2.

25 Eksempel 6

Ekstruderet folie af modificeret polyacrylonitrilhydrolysat indeholdende en mindre andel af nitrilgrupper og en større andel af acrylamidenheder og N-sulfoethylacrylamidenheder dækkes af fleksibelt polyethylenterephthalatmaskevæv og 30 rulles til cigarform og tørres. Flerlagsstaven forlænges ved 140°C til det dobbelte af sin tørre længde. Den ene ende af hver stav indsættes i en formhulhed, hvori der sprøjtestøbes polypropylen, idet en ende omfatter en krave og trådløkke til let håndtering og fjernelse af redskabet 35 som vist i fig. 3.

DK 162258 B

- 12 -

Eksempel 7

Et rør af hydrogelen fra eksempel 6 foldes og anbringes på en 6-polyamidkærne med et håndtag og tørres. Den tørre stav opvarmes til 155°C og strækkes 2,8 gange og er som illu-5 streret i fig. 4.

Eksempel 8

En blok copolymer indeholdende acrylonitrilsekvenser og en væsentlig andel af glutarimidgrupper støbes i form som et 10 cylindrisk skaft med to udvidede plane ender. Den cylin driske midterdel behandles med en vandig opløsning af natriumsaltet af taurin i flere timer, hvorved man får en stærkt kvældbar hydrogel (v£ = 0,15). Støbéproduktet vaskes, og de ikke-kvældbare plane ender fastklemmes. Hydro-15 gelskaftet tørres i varm luft i moderat strakt tilstand.

Det tørre stykke skæres midt over, hvorved man får to dila-torer som vist i fig. 5.

20 25 30 35

Claims (13)

1. Redskab til udvidelse af cervix uteri ved kvældning og bestående af et i hovedsagen cylinderformet skaft (1,10) på 5 2-10 mm i diameter og 35-150 mm i længden, hvilket skaft er dannet af i det mindste en overvejende andel af en dehydra-tiseret hydrogel med en kvældningskapacitet på 0,01-0,25, kendetegnet ved, at hydrogelen har undergået en tvungen uniaksial deformation, så at den er under spænding 10. retning af aksen af den cylinderformede del af redskabet, så at forholdet mellem længden af den cylinderformede del under spænding og den længde af den cylinderformede del, som kan opnås i den tørre spændingsløse isotropiske tilstand, er mindst 1,1, og at det gælder, at under rehydrati- 15 sering af hydrogelen under brug er udvidelsesgraden af hydrogelen i radial retning større end i aksial retning.

2. Redskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hydrogelen har en tvungen deformation på 0,75-1,25 gange 20 den lineære isotropiske kvældningsdeformation af hydroge len.

3. Redskab ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at hydrogelen indeholder en væsentlig koncentration af io- 25 niserbare funktionelle grupper.

4. Redskab ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de ioniserbare grupper vælges blandt COOX, SO^X, -OSO^X, -C(=N-OH)OH, NRR', -NRRR", pyrridyl eller kvaternært pyrri- 30 dyl, hvor X betegner hydrogen, en metalkation eller en N- -holdig kation, og R, R' og R" er hydrogen, alkyl eller substitueret alkyl med 1-6 carbonatomer med O- eller N-atomer.

5. Redskab ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at hydrogelen indeholder hydrofile grupper, som vælges blandt amid, N-alkylamid, Ν,Ν-dialkylamid, -CO=NH=NHR, cyk- - 14 - DK 162258 B liske laktamer, cykliske laktoner og acrylestere af polyhy-droxyforbindelser.

6. Redskab ifølge krav 1,3, 4 og 5, kendeteg-5 net ved, at hydrogelen afledes af delvis hydrolyseret polyacrylonitril.

7. Redskab ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at hydrogelen er forstærket ved hjælp af et enkelt element 10 (2) eller flere elementer (12) af et materiale, som er væ sentlig mindre kvældbart end hydrogelen.

8. Redskab ifølge krav 7, kendetegnet ved, at forstærkningselementet (2,12) i hovedsagen er orienteret 15 langs længdeaksen for skaftet (1,10).

9. Redskab ifølge krav 7-8, kendetegnet ved, at forstærkningselementet (2,12) er i fast forbindelse med hydrogelen i kvældet tilstand. 20

10. Redskab ifølge krav 9, kendetegnet ved, at hydrogelen og forstærkningselementet (2,12) er forbundet ved hjælp af et lag med en kvældningskapacitet, som forøges fra forstærkningselementet til hydrogelen. 25

11. Redskab ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at skaftet (1,10) er fladt, og at dets dimension i sideretningen i forhold til længdeaksen er større end diameteren af skaftet. 30

12. Redskab ifølge krav 1-11,'' kendetegnet ved, at en ende af redskabet er af et materiale, som er væsentlig mindre kvældbart end hydrogelen.

13. Redskab ifølge krav 7 og 12, kendetegnet ved, at den mindre kvældbare ende er forbundet med forstær kningse1ementerne.