DK162181B - Fremgangsmaade og overtraeksblanding til anvendelse ved planografisk trykning - Google Patents

Description

X

DK 162181 B

Pianografisk trykning involverer trykning fra et organ, hvorpå der billedmæssigt er fordelt sværte udelukkende eller primært som resultat af billedmæssige forskelle i organets overfladeegenskaber. Overfladen af pladen kan 5 således være absolut plan, eller der kan foreligge en lille billedmæssig profileringseffekt, f.eks. som en uundgåelig konsekvens af dannelsen af de billedmæssige, differentiale egenskaber.

10 I litografien, den almindeligste form for pianografisk trykning, opnås billedmæssig fordeling af sværte ved påføring af en oliebaseret sværte på et organ, der bærer en billedmæssig fordeling af relativt oleophile (hydrophile) billedarealer på en baggrund, der er relativt hydrophil 15 (oleophil), idet hydrophiliciteten er blevet forbedret ved befugtning af baggrunden med vand.

Pianografiske trykkeorganer kan også anvendes til produktion af dybtætsede plader, hvori de differentiale, bil-20 ledmæssige overfladeegenskaber anvendes til frembringelse af differential, billedmæssig ætsning.

Pianografiske trykkeorganer omfatter et substrat, der bærer et billeddannende lag. Substratet er ofte af alumini-25 um, der sædvanligvis har en anodiseret overflade. Sædvanligvis er det også forsynet med et overtræk af et alumi-niumsilicat ved behandling af aluminiumsubstratet eller det anodiserede aluminium med natriumsilicat, f.eks. som beskrevet i USA patentskrift nr. 3 181 461. Man påfører 30 et bilieddannende lag på aluminiumsubstratet, det anodiserede aluminium eller aluminiumsilicatet. Det fotosensitive materiale i dette billeddannende lag kan f.eks. være ammoniumbichromat eller diazoresin, som beskrevet i USA patentskrift nr. 3 181 461, eller en fotopolymeriserbar 35 resin. Kommercielt kan det billeddannende lag dannes umiddelbart før anvendelsen, f.eks. ved påtørring på et diazo-materiale eller et andet fotosensitivt materiale 2

DK 162181B

netop før fotoeksponering, eller trykkeorganet kan være en forsensibiliseret plade, der har et forud tildannet overtræk af fotopolymeriserbar resin.

5 Der dannes et billede på det pianografiske trykkeorgan ved billedmæssig fotoeksponering af det bilieddannende lag. Eksponeringen gennemføres sædvanligvis under anvendelse af ultraviolet bestråling. Dette resulterer i bil-ledmæssige ændringer af det billeddannende lags egenska-10 ber, f.eks. at de eksponerede arealer bliver hærdet som resultat af eksponeringen. Det eksponerede, billeddannende lag bliver derpå fremkaldt. Fremkaldelse involverer normalt fjernelse af det ikke eksponerede, billeddannende lag for at afsløre det relativt hydrophile silicat eller 15 anodiserede aluminiumsubstrat. Yderligere fremkaldelse kan involvere styrkelse af det eksponerede billede, f.eks. ved at koble en resin på det eksponerede billeddannende materiale til frembringelse af en billedmæssig udfældning af resin, der er bundet til substratet. Typis-20 ke fremkalderblandinger omfatter en stor mængde vand for at fjerne det ikke eksponerede, billeddannende lag og en lille mængde af en organisk fase, der bærer resinen og andre additiver, såsom pigment. Det er nødvendigt, at mængden af organisk opløsningsmiddel er relativt lav, 25 fordi opløsningsmidlet i fremkalderen ellers vil fjerne de eksponerede arealer fra substratet.

Disse systemer lider alle af den ulempe, at det er nødvendigt at tilvejebringe et fotosensitivt overtræk over 30 det anodiserede, og ofte silicaterede, aluminiumsubstrat, og prisen for dette er sædvanligvis ret betydelig i forhold til prisen for substratet.

Forskellige detaljerede modifikationer af disse generelle 35 metoder har været foreslået i litteraturen. Det er f.eks.

i USA patentskrift nr. 4 054 094 foreslået, at man med en laser billedmæssigt eksponerer et trykkeorgan omfattende

DK 162181 B

3 et aluminiumsubstrat, der bærer en polymerblanding, der er overtrukket med polykiselsyre. Denne metode kræver således to overtrækstrin over substratet. Den billedmæssige eksponering resulterer i dekomposition af den organiske 5 resin, således at de eksponerede arealer gøres oleophile, mens polykiselsyren i de ikke eksponerede arealer gør overfladen hydrophil. Det anføres, at billedmæssig eksponering med laseren i det tilfælde, at polykiselsyren påføres direkte på aluminiumpladen, ikke transformerer 10 overfladen fra at være en vandaccepterende til at være en vandfrastødende overflade. Skønt det i USA patentskrift nr. 4 054 094 anføres, at næsten enhver type laser kan anvendes, angives det, at C02-laseren er særligt velegnet.

15 I nyere tid har man udviklet et system, hvori et ark, der på sin overflade bærer transformerbart materiale, lægges imod et passende substrat, såsom anodiseret aluminium, hvorpå det skanderes billedmæssigt af en laser, således 20 at man overfører det transfererbare materiale billedmæssigt på substratet. F.eks. kan arket bære et overtræk af grafit bundet med et cellulosebindemiddel, og bindemidlet og grafitten overføres i de arealer, der er ramt af laserstrålen, på substratet til dannelse af relativt oleo-25 phile arealer. De differentiale egenskaber er ustabile, men de kan stabiliseres ved at bage arket i en ovn, fulgt af behandling med en passende fremkalder. Denne metode frembyder derfor den fordel, at man undgår anvendelsen af fotosensitive overtræk, men den har den ulempe, at den 30 kræver et overføringsark og tilvejebringelsen af faciliteter til bagning af substratet.

I USA patentskrift nr. 4 063 949 er beskrevet en fremgangsmåde til fremstilling af en pianografisk tryknings-35 form ved billedmæssig laser-bestråling af et hydrophilt optagelseslag på et anodisk oxideret aluminiumsubstrat således, at de bestrålede dele gøres oleophile og/eller 4

DK 162181B

uopløselige, efterfulgt af fjernelse, hvis nødvendigt, af ikke-bestrålede dele ved vask med en fremkaldervæske. Forskellige hydrophile lag foreslås og omfatter blandt disse lag, som resulterer fra behandlingen af aluminium-5 oxidoverflade med alkalisilikat.

Skønt det er muligt, under passende betingelser, at opnå billedmæssig oleophilitet på den måde, er forskellene i oleophilicitet utilstrækkelige til direkte brug ved tryk-10 ning. Der er derfor stadigvæk behov for en fremgangsmåde til billeddannelse ved hjælp af et pianografisk trykkeorgan på en sådan måde, at trykkeorganet er egnet til pianografisk trykning, og hvilken fremgangsmåde ikke pådrager sig ulemperne ved de oven for nævnte metoder.

15

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe pianografiske trykkeorganer og fremgangsmåder til anvendelse deraf, hvilke undgår de forskellige ulemper, der er anført i det foregående.

20

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, de er af den i indledningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

25 I overensstemmelse dermed har det eksponerede trykkeorgan en med billede forsynet overflade, der omfatter en billedmæssig fordeling af relativt oleophilt materiale mod en baggrund af relativt hydrophilt materiale. Forskellene i oleophilicitet kan være ret små til direkte anvendelse 30 til trykning, og det er således nødvendigt at forøge forskellene i oleophilicitetet mellem billed- og baggrundarealerne. Dette kan opnås ved at påføre en selektiv overtræksblanding omfattende en organisk fase, der omfatter en filmdannende oleophil resin, som fortrinsvis be-35 fugter og udfælder resin på de relativt oleophile billed-arealer, og en vandig fase, som fortrinsvis befugter og forhindrer resinudfældning, på de ikke eksponerede, rela-

DK 162181 B

5 tivt hydrophile baggrundsarealer og ved derpå at hærde den udfældede resin.

Eksponeringstrinnet adskiller sig således fra konventio-5 nelle pianografiske eksponeringstrin ved, at aluminiumsi-licat anvendes som billeddannende materiale. Yderligere billeddannende materiale, såsom bichromat, diazo-resin eller fotopolymeriserbar resin er unødvendigt, og alumi-niumsilicatet er sædvanligvis det eneste billeddannende 10 materiale på trykkeorganet. Fremgangsmåden adskiller sig også fra konventionelle pianografiske metoder ved, at differential billedmæssig oleophilicitet er en direkte følge af eksponeringen, og at den eksisterer endog før nogen fremkaldelses- eller overtrækningsbehandling. Frem-15 gangsmåden adskiller sig også fra konventionelle pianografiske metoder i den forstand, at konventionelle pianografiske metoder opnår fremkaldelse ved hjælp af det essentielle trin, der omfatter fjernelse af baggrundsarealerne for at eksponere det underliggende substrat, mens 20 det henhold til opfindelsen er essentielt, at der i det væsentlige ikke skal forekomme nogen fjernelse af komponenter af det billeddannende lag, men at den differentiale oleophilicitet i stedet kan forøges ved differential overtrækning af en oleophil resin i de eksponerede area-25 ler.

Det pianografiske trykkeorgan omfatter et substrat, der bærer det billeddannende lag, og generelt foreligger det i form af en plade. Substratet kan være ethvert substrat, 30 der er tilstrækkeligt glat til anvendelse ved dannelse af et pianografisk trykkeorgan, og som er i stand til at bære overtrækket af aluminiumsilicat. Det kan derfor f.eks. være papir, der bærer et passende overtræk. Fortrinsvis foreligger aluminiumsilicatet imidlertid i eller 35 på en aluminiumoverflade. Substratet kan således være et aluminiseret substrat, såsom papir, men det er fortrinsvis en aluminiumplade. Aluminiumoverfladen kan være

DK 162181 B

6 porøs og aluminiumsilicatet kan foreligge i overtrækkets porer. Som et alternativ kan aluminiumsilicatet udelukkende foreligge over aluminiumoverfladen. Fortrinsvis bliver aluminiumsilicatet dannet på eller overtrukket på 5 en anodiseret aluminiumoverflade.

/

Det er sædvanlig praksis at tildanne et overtræk af alu-miniumsilicat ..på en anodiseret aluminiumplade eller anden overflade før påføringen af konventionelt, præsensibili-10 seret overtræk eller fotosensitivt overtræk, der er påført ved påtørring, og de resulterende overtræk af alumi-niumsilicat er ofte velegnede til anvendelse som billed-dannende lag ifølge opfindelsen. De trykkeorganer, der anvendes i forhold til opfindelsen, opnås således for-15 trinsvis ved en fremgangsmåde, der omfatter, at man behandler en aluminiumoverflade, sædvanligvis en anodiseret aluminiumoverflade, med en opløsning af alkalisilicat, f.eks. som beskrevet i USA patentskrift nr. 3 181 461.

Normalt er alkalisilicatopløsningen af et alkalimetalsi-20 licat, sædvanligvis natriumsilicat.

Da den billedmæssige, differentiale oleophilicitet efter eksponering er relativt ringe, har den billedmæssige differentiale trykketæthed, som opnås, når man trykker fra 25 den eksponerede overflade, også tendens til at blive ret lille, hvis overfladen ikke behandles med den selektive overtræksblanding for påføringen af sværten. Imidlertid vil selv denne lille differens være passende til nogle formål. Påføringen af den selektive overtræksblanding 30 forøger den opnåelige differentiale tryktæthed, men den nøjagtige differens i tryktæthed mellem billedarealer og baggrundsarealer afhænger af et bredt udvalg af faktorer, der omfatter den særligt anvendte sværte, naturen af den selektive overtræksblanding, naturen af eksponeringen og 35 sammensætningen af det oprindelige bilieddannende lag. Overtræksblandingen standardiseres fortrinsvis således, at den er velegnet til et sortiment af eksponerede over-

DK 162181 B

7 flader og sværter, f.eks. ved at indstille de relative andele af opløsningsmiddelfase og vandig fase, som diskuteret i det følgende. Hvis dette er gjort, og hvis det eksponerede billeddannende lag er af varierende kvalitet, 5 følger det imidlertid, at der foreligger en risiko for, at den differentiale tryktæthed vil variere i overensstemmelse med variationer af det eksponerede billeddannende lag. Det er derfor ønskeligt at standardisere egenskaberne af det eksponerede, billeddannende lag så meget 10 som muligt, og især at standardisere den kemiske sammensætning af det billeddannende lag før eksponering. Det ser ud til, at den præcise sammensætning af det alumini-umsilicat, der dannes ved kontakt mellem aluminium, sædvanligvis anodiseret aluminium, og alkalisilicat, kan va-15 riere fra batch til batch, sandsynligvis i afhængighed af procesbetingelser, med mindre man er omhyggelig. Det er derfor ønskeligt, at procesbetingelserne og det resulterende lag standardiseres således, at der frekommer ensartede og optimale egenskaber,.fordi dette letter formule-20 ringen af passende selektive overtræksblandinger og -sværter.

Det foretrækkes generelt, at overtræksvægten af alumini- umsilicat på trykkeorganerne bør være større end den 25 vægt, der traditionelt tilvejebringes på sådanne plader.

Således er i typisk tilfælde den tørre vægt af aluminium- 2 silicatet i konventionelle systemer ca. 1 til 1,5 mg/ , men ifølge opfindelsen er den tørre vægt af aluminiumsi- licatet i det billeddannende lag generelt mellem 2 og 8 2 2 30 mg/m , fortrinsvis mellem 2 og 5 mg/m .

Trykkeorganet fremstilles generelt ved at kontakte et substrat, der er dannet af aluminium eller har et overtræk, der omfatter eller er dannet af aluminium, med en 35 opløsning, der vil tilvejebringe aluminiumsilicatet på overfladen, hvorved denne opløsning fortrinsvis er en al-kalimetalsilicat-opløsning, og hvorved substratet for- 8

DK 162181B

trinsvis er en anodiseret aluminiumplade. Koncentrationen af silicat-opløsningen kan ligge fra 20 til 40 vægt-%, og dens temperatur under kontakt kan være fra 80 til 100 °C. Kontakten kan foregå ved neddykning eller pensling eller 5 på enhver anden hensigtsmæssig måde, og kontakt mellem overfladen og overskud af opløsning opretholdes fortrinsvis i 5 til 15 minutter, hvorefter overskud af opløsning kan skylles bort med vand, og overfladen kan derpå tør res. Som et alternativ kan overskud af opløsning tørres 10 på overfladen.

Da eksponeringen resulterer i billedmæssig, differential oleophilicitet, er det naturligvis essentielt, at trykkeorganet før eksponering skal have et billeddannende lag 15 med ensartet oleophilicitet. Som følge deraf er det nødvendigt på laget at undgå udfældning af materiale, der vil gøre oleophiliciteten deraf ikke ensartet. Det er f.eks. væsentligt, at det billeddannende lag ikke berøres med hånden, da dette kunne udfælde fedt på laget.

20

Det billeddannende lag udsættes derpå for billedmæssig fotoeksponering, og eksponeringsbetingelserne må udvælges sådan, at den ønskede billedmæssige ændring af oleophile egenskaber fremkommer. Til dette formål har det generelt 25 vist sig, at der kræves intens, infrarød bestråling. Det ser ud til, at virkningen er en fotokemisk effekt og ikke en opvarmningseffekt, og derfor vil den optimale bølgelængde sandsynligvis afhænge af den særlige form af alu-miniumsilicat, der foreligger i overtrækket. Skønt bølge-30 længder op til 12 u, f.eks. kan være passende med nogle aluminiumsilicater, danner de aluminiumsilicater, som her er anvendt, billeder på mest effektiv måde ved bølgelængder i intervallet 0,8 til 0,4 μ, idet de bedste resultater opnås ved ca. 1,06 u.

Bestrålingen må være tilstrækkelig intens til, at den frembringer ændringen i egenskaberne. Intensiteten kan 35 9

DK 162181B

opnås ved enten at have et relativt lavt niveau af bestråling over en lang periode eller et meget højere niveau af bestråling over en kort periode. Forlænget bestråling kan frembringe overopvarmning af substratet, og 5 dette kan være uønsket. Det foretrækkes derfor generelt at bestråle ved højt niveau af bestråling i en kort periode. En passende metode til billedmæssig bestråling er at tilvejebringe lyneksponering gennem et maskebillede.

Den foretrukne metode til bestråling er en billedmæssig 10 laser-eksponering under anvendelse af en infrarød laser af den valgte bølgelængde, og det har især vist sig, at den infrarøde Yag-laser blandt alle de kommercielt rekvi-rerbare lasere er den laser-type, der frembringer de bedste resultater.

15

Laseren bestråler generelt hver eksponeret del af over-trækket i mellem 0,3 og 7 x 10_ sekunder, fortrinsvis mellem 1 og 2 x 10~6 sekunder. Laserens effekt er i et typisk tilfælde mellem 4 og 30 Watt, fortrinsvis mellem 9 20 og 14 Watt, hvilket frembringer en overtræksensibilitet, 2 der typisk ligger mellem 30 og 300 milli joule pr. cm , 2 fortrinsvis melelm 70 og 150 millijoule pr. cm .

Det står ikke helt klar, hvilken kemisk effekt, der opnås 25 under den billedmæssige fotoeksponering. Det synes sandsynligt, at aluminiumsilicatet initialt er tilstede som aluminiumsilicat-hydrat, og at bestrålingen ændrer alumi-niumsilicat-hydratet til en mere oleophil kemisk form.

Denne modifikation kan være et resultat af en ændring i 30 krystalstrukturen af hydratet, men sandsynligvis involverer den mere betydningsfulde mekanisme konvertering af aluminiumsulicatet fra en mere hydratiseret form til en mindre hydratiseret form, eventuelt ledsaget af ændringer i krystalstruktur. Det ser ud til, at de bedste resulta-35 ter opnås, når aluminiumsilicatovertrækket initialt foreligger som aluminiumsilicatheptahydrat og bestrålingen kan konvertere heptahydratet til det tilsvarende pentahy-

DK 162181 B

10 drat, idet dette pentahydrat er mere oleophilt end hepta-hydratet.

For at opnå den optimale, billedmæssige differentiale 5 oleophilicitet, især når eksponeringen foretages med en laser, foretrækkes det, at det billeddannende lag skal være dannet i væsentligt omfang eller fuldstændigt af en enkelt form af aluminiumsilicat, der vil blive billeddan-net ved den valgte bølgelængde, og fortrinsvis foreligger 10 aluminiumsilicatet i det billeddannende lag i det væsentlige eller fuldstændigt som aluminiumsilicat heptahydrat.

Systemer til billedmæssig laser-skandering kan rekvireres kommercielt, f.eks. under varemærket Logescan. De invol-15 verer den billedmæssige dannelse af pulsationer af bestråling, der kun rammer overfladen i de arealer, der skal eksponeres. En beskrivelse af passende billedmæssige laser-skanderingsmetoder kan f.eks. findes i USA patentskrift nr. 3 954 318 og 3 739 088.

20

Opfindelsen omfatter tillige de selektive overtræksblandinger, der er velegnet til dette formål. Blandingen er sædvanligvis en emulsion med fra 10 til 25 volumen-% af den vandige fase indeholdende den filmdannende resin.

25 Hvis mængden af den vandige fase er for lille, vil overtræksblandingen overtrække resinen over de relativt hy-drophile arealer samt over de relativt oleophile arealer.

Hvis mængden af vandig fase er for høj, vil overtræksblandingen have tendens til at forhindre harpiksudfæld-30 ning på de relativt oleophile arealer. Det bør bemærkes, at det høje indhold af organisk fase af blandingen ville gøre den uegnet til anvendelse som fremkalder af konventionelle diazo-plader eller præsensibiliserede plader, fordi blandingen ville fjerne både det ikke eksponerede 35 og det eksponerede fotosensitive materiale fra pladen.

DK 162181 B

11

Man synes at opnå de bedste resultater, især med det beskrevne billedlag af aluminiumsilicat, når blandingen indeholder 15 til 20 volumen-% vandig fase og 80 til 85 vo-lumen-% organisk fase, f.eks. når blandingen er tildannet 5 af ca. 1 volumendel vandig fase og 5 volumendele organisk fase.

Den vandige fase kan bestå udelukkende af vand, eller der kan til vandet være tilsat vandopløselige komponenter.

10 Den vandige fase kan således omfatte et hydrophilt filmdannende materiale, såsom en naturligt forekommende eller syntetisk polymer, såsom en hydrophil gummi, fortrinsvis gummi-arabicum, eller polyacrylsyre. Den vandige fase kan også omfatte materiale, som vil reagere med substratet 15 for at forbedre adhæsionen af en hvilken som helst sådan filmdanner. F.eks. kan den omfatte en syre, som phosphor-syre, eller et ætsemiddel, såsom et fluorid, f.eks. ammoniumbi fluorid.

20 Den organiske fase omfatter en opløsning af den filmdannende resin i et passende organisk opløsningsmiddel. Opløsningen af resin er fortrinsvis en sand opløsning, men i nogle tilfælde kan den på nøjagtigere måde betegnes som en dispersion, under forudsætning af, at det er muligt at 25 fremstille en oleophil film på basis af opløsningen. Opløsningsmidlet vælges under hensyntagen til behovet for at fremstille en opløsning af resinen i den organiske fase og under hensyntagen til behovet for at fremstille en stabil emulsion eller dispersion med den vandige fase.

30 Opløsningsmidlet omfatter fortrinsvis en alifatisk keton, f.eks. en cycloalkyl-keton med 4-8 carbonatomer, især cy-clohexanon. Dette letter dannelsen af en stabil overtræksblanding, men fremstillingen af en sand opløsning af resinen i cyclohexanon kan være ret vanskelig. Det kan 35 som følge deraf være ønskeligt at inkludere et kraftigt i' opløsningsmiddel for resinen, idet man foretrækker chlo-rerede alifatiske carbonhydrider, såsom ethylenchlorid.

DK 162181B

12

Opløsningsmidlet skal helst være 40-100% cyclohexanon eller en anden keton og 60-0% ethylenchlorid eller andet chloreret, alifatisk carbonhydrid.

5 Den filmdannende resin kan være enhver resin, der på passende måde kan opløses i den organiske fase og som vil udfældes til dannelse af en billedmæssig film, der har passende oleophilicitet, og som har tilstrækkelig fysisk resistens, såsom kradseresistens, til at være velegnet 10 til trykning, og som har tilstrækkelig kemisk resistens, såsom resistens over for alkoholer, til at være passende til kontakt med tryksværter. De foretrukne resinagtige materialer er epoxyresiner, men andre eksempler er vinyl-resiner, såsom polyvinylchlorid, polyacrylsyreester-resi-15 ner, diazo-resiner, phenol-formaldehyd og andre resiner.

Den organiske fase indeholder sædvanligvis et pigment, således at billedarealerne fremhæves, og den kan indeholde andre additiver. Overtræksblandingen kan inkludere et 20 emulgeringsmiddel, f.eks. polyethylenglycol, for at stabilisere emulsionen af den vandige fase og den organiske fase, men emulgeringsmidlet må ikke være af en sådan art, at det på signifikant måde fremmer befugtningen af de relativt oleophile arealer med den vandige fase eller af de 25 relativt hydrophile arealer med den organiske fase.

Blandingen kan tildannes ved at tildanne den vandige og den organiske fase separat og ved derpå at kombinere dem under kraftig omrøring til dannelse af en emulsion.

30

Blandingen kan påføres på overfladen under anvendelse af ethvert skånsomt påføringssystem, der vil muliggøre den selektive befugtning af billed- og baggrundsarealerne, f.eks. ved neddykning, påføring med svamp eller påsprøjt-35 ning. Den resin, der fortrinsvis udfældes i de oleophile billedarealer, bliver derpå hærdet, f.eks. ved tørring af blandingen, eventuelt efter vaskning deraf med vand. Na-

DK 162181 B

13 turligvis må enhver sådan vaskning gennemføres tilstrækkeligt forsigtigt til, at den udfældede resin ikke vaskes fra de oleophile arealer.

5 Til udøvelse af de forskellige metodetrin, kan et velegnet apparat omfatte en kilde for fotoeksponering, midler til at holde trykkeorganet i en position til fotoeksponering og midler til at udsætte organet for billedmæssig fotoeksponering. Fortrinsvis omfatter apparatet en infra-10 rød laserkilde, midler til at holde trykkeorganet i en position, i hvilken det rammes direkte af laseren, og midler til at få laseren til at skandere organet billed-mæssigt. Ved at anføre, at trykkeorganet kan rammes direkte af laseren, mener vi at der ikke foreligger nogen 15 intervenerende maske, og apparatet behøver således ikke at indeholde, og indeholder fortrinsvis ikke, nogen midler til at holde en maske mod organet under eksponering. Midlerne til at få laseren til at ramme organet billed-mæssigt kan være elektroniske midler til aflæsning af et 20 billede og til generering af biliedmæssige pulsationer af laseren, mens den skanderer organet.

Apparatet kan også omfatte organer til påføring af den selektive overtræksblanding. Sådanne midler kan således 25 være en integrerende del af apparatet eller de kan være lokaliseret i tæt nærhed deraf, og en vigtig fordel ved opfindelsen er, at apparatet ikke nødvendigvis skal omfatte midler til bagning af overtrækningen mellem eksponering og påføring af blandingen.

30

Opfindelsen omfatter også metoder til trykning under anvendelse af organer fremstillet som beskrevet i det foregående. Man kan således påføre en passende litografisk sværte på organet, og man kan gennemføre trykning på en 35 måde, der er konventionel i forbindelse med litografisk trykning.

DK 162181 B

14

Det følgende er et eksempel på opfindelsen.

En konventionel litografisk plade af anodiseret aluminium nedsænkes i 30 vaegt-% natriumsilicat-opløsning ved 90 °C 5 i 10 minutter og bliver derpå skyllet og tørret. Det resulterende overtræk af aluminiumsilicat-hydrat har en tørvægt på ca. 3 mg/m . Kemisk analyse af overfladen tyder på, at overtrækket helt eller hovedsageligt betår af boehmit-heptahydrat.

10

Det billede, der skal reproduceres, skanderes af en neonlaser for at generere et input til apparatet, typisk som beskrevet i USA patentskrift nr. 3 739 088 og 3 945 318, hvilket vil generere et output-signal til at kontrollere 15 Yag-laseren. Yag-laseren tilvejebringer pulsationer af stråling med bølgelængde 1,06 u. Hver pulsation rammer en pixel på det billeddannende lag med en diameter på ca. 25 μπι i de eksponerede arealer i et tidsrum på ca.

1,4 x 10~ sekunder. Effekten af laseren er ca. 11 Watt, 20 og overtrækssensibiliteten af overfladen er af størrel- 2 sesordenen 100 millijoule/cm .

Efter eksponeringen fremkommer der et meget svagt synligt billede. Kemisk analyse tyder på, at aluminiumsilicat-25 heptahydrat i disse arealer, der er ramt laserstrålen, er blevet konverteret til aluminiumsilicat-pentahydrat. Forsøg viser tydeligt, at de arealer, der er ramt laseren, er mere oleophile end de andre arealer.

30 140 g af en epoxy-resin (f.eks. et fast epichlorhydrin/- bisphenol A resinsystem, såsom Epikote 1000) opløses i en blanding af 500 ml cyclohexanon og 500 ml ethylenchlorid.

1 g findelt partikelformet gravure-pigment dispergeres i den organiske fase. 5 volumendele af denne organiske fase 35 blandes derpå med 1 volumendel deioniseret vand under kraftig omrøring, til dannelse af en emulsion. Emulsionen bliver derpå påført på den eksponerede overflade med en

DK 162181 B

15 svamp, forsigtigt vasket med vand og tørret. Den resulterende overflade har et stærkt synligt billede og tilsvarende billedmæssig differential oleophilicitet.

5 Overfladen kan derpå sværtes på konventionel måde under anvendelse af en litografisk sværte og anvendes til litografisk trykning på konventionel måde.

Ved et andet eksempel kan den vandige fase af fremkalde-10 ten omfatte 5% gummi arabicum og 1% ammonium-bifluorid, og den organiske fase kan indeholde 4% aluminiumstearat og 6% af en 50/50 opløsning af polyethylenglycol og toluen.

15 20 25 30 35

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til dannelse af et billede på et plano-5 grafisk trykkeorgan, der inkluderer aluminiumsilicat som et billeddannende lag ved billedmæssig fotoeksponering af det billeddannende lag for at konvertere aluminiumsilica-tet til en mere oleophil form, kendetegnet ved, at man på det eksponerede, billeddannende lag påfø-10 rer en selektiv overtræksblanding omfattende en organisk fase, der inkluderer en filmdannende, oleophil resin, og som fortrinsvis befugter og udfælder resin på billedets mere oleophile områder; og en vandig fase, der fortrinsvis befugter og forhindrer resin-udfældning på de ikke 15 eksponerede, mindre oleophile områder, og at man derpå hærder resinen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at aluminiumsilicatet er det eneste billeddannende 20 materiale på trykkeorganet.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det billeddannende lag fremkommer ved en fremgangsmåde omfattende, at man behandler en aluminiumover- 25 flade med en opløsning af alikalisilicat.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at man behandler en anodiseret aluminiumoverflade med en opløsning af natriumsilicat. 30

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det billeddannende lag før fotoeksponering hovedsageligt eller fuldstændigt består af aluminiumsilicat heptahydrat. 35

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den billedmæssige fotoeksponering foregår ved in- DK 162181 B 17 frarød bestråling med en bølgelængde fra 0,8 til 4 u.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den billedmæssige fotoeksponering foretages ved 5 infrarød laser-bestråling.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den billedmæssige fotoeksponering foretages med en Yag-laser. 10

9. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den selektive overtræksblanding er en emulsiom med 10-25 volumen-%, fortrinsvis 15-20 volumen-% vandig fase, og 90-75 volumen-%, 15 fortrinsvis 85-80 volumen-% organisk fase indeholdende filmdannende resin, fortrinsvis en epoxy-resin.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den organiske fase omfatter en opløsning af resi- 20 nen i en keton, fortrinsvis cyclohexanon, eller en blanding af ketonen og chloreret alifatisk carbonhydrid, fortrinsvis ethylenchlorid.

11. Selektiv overtræksblanding til brug i en fremgangsmå-25 de ifølge et vilkårligt af kravene 1-10 og som har en vandig fase og en organiske fase, kendetegnet ved, at den omfatter 10-25 volumen-%, fortrinsvis 15-20 volumen-% vandig fase, og 90-75 volumen-%, fortrinsvis 85-80 volumen-% organisk fase indeholdende filmdannende 30 resin, fortrinsvis en epoxy-resin.

12. Blanding ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den organiske fase omfatter en opløsning af resinen i en keton, fortrinsvis cyclohexanon, eller en blanding af 35 ketonen og chloreret alifatisk carbonhydrid, fortrinsvis ethylenchlorid.