DK161125B - Pladeforsaetningstang - Google Patents

Description

DK 161125 B

Opfindelsen angår en piadeforsætningstang med to komplementært med trin forsynede tangbakker, som ved den ene ende afgrænser tangåbningens emneindføringsmund og er anbragt på imod hinanden bevægelige tangdele og af hvilke en arbejdsbakke med dens 5 med trin forsynede trykflade er lejret bevægelig mod en med trin forsynet trykflade af en modholdebakke, og hvis trykflader hver har en fremstående enkelflade og en hertil via et trin i længderetningen tilsluttet tilbagetrukken enkelf1ade, hvilke enkelflader hver på begge sider er tilsluttet tværgå-10 ende sideværts flankeflader.

Kendte forsætningstange af denne art er så brede og har vinkelret på trykfladerne tilsluttede flanke- eller sideflader, således at de i områder af pladeemnet med snævre krumninger, 15 som eksempelvis kan være dannet ved sikning, giver dårlige forsætningsresultater eller ligefrem beskadiger metalpladen. Især på automobil- eller karosseridele forekommer sådanne sik-ninger eller snævre krumninger ofte, og lige nøjagtigt i områderne ved disse er det ønskeligt med en stor nøjagtighed 20 af beliggenheden af den metalplade, som skal anbringes ved den forsatte pladerand.

Formålet med opfindelsen er at anvise en piadeforsætningstang af den indledningsvis nævnte art, som til trods for, at, den er 25 simpel udformet, sikrer et nøjagtigt arbejde i områder af pladeemnet med snævre krumninger.

Til opnåelse af dette formål er piadeforsætningstangen ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at bredden af berøringsfladen 30 mellem mindst et par samvirkende enkelflader er mindre end i hovedsagen 10 mm, at vinklen mellem mindst en fortrinsvis alle enkelfladerne og de tilhørende flankeflader er større end 90°, og at berøringsfladen mellem de længst væk fra indføringsmunden liggende enkelflader er mindre end berøringsfladen mellem 35 de to andre samvirkende enkelflader.

Herved bliver metalpladen ganske vist kun forsat over en forholdsvis lille arbejdsbredde ved hver arbejdsoperation, imid- lertid kan der opnås en sådan krumning af emnet, at sikken ikke bliver fladtrykt, men bibeholder dens oprindelige form og bliver forsynet med en randforsætning, der følger dennes form.

2

DK 161125 B

5 Endvidere arbejder flangefladerne således med i forsætn i ngs-bøjeoperationen, at de tilnærmelsesvis følger emnets snævre krumning eller forbigående strækker den kraftige krumning ubetydeligt og ti 1vejebringer sideværts udløbende afsnit af forsætningsbøjningen.

10

Ifølge opfindelsen kan mindst en af tangbakkernes flankeflader tilnærmelsesvis frem til overgangen i mindst en enkelfalde konvergere så, at enkelfladen er smallere end det hosliggende område af tangbakken. Herved sikres trods tangbakkens for-15 holdsvis brede udformning et indgreb i emnets krumning på en forholdsvis lille bredde, især i det konkave område af emnets krumning.

Ved udformning af tangbakkerne henholdsvis enkelfladerne og 20 flankefladerne ifølge opfindelsen opnås en særlig skånsom og den oprindelige form bevarende bearbejdning af metalpladeemnet, således at den forsatte rand meget nøjagtigt og kontinuerligt følger metalpladens oprindelige form.

25 Hensigtsmæssigt er de to tilhørende flankeflader udformet spej1 symmetrisk ens, idet fortrinsvis mindst én flankeflade, især mindst én tangbakke, er udformet symmetrisk i forhold til et mellem flangefladerne liggende midterplan, således at der kan arbejdes lige godt i begge retninger, og tangbakkerne b1 i -30 ver simple at fremstille.

Det har vist sig særligt fordelagtigt at udforme forsætningstangen således, at bredden af den ved hjælp heraf forsatte emnerand i hovedsagen andrager 17 mm, hvilket er særligt gun-35 stig, når den pladedel, der overlappende skal anbringes på den forsatte rand, skal fastgøres ved klæbning med en epoxy-klæber eller tilsvarende. Trinhøjden vælges i denne forbindelse 3

DK 161125 B

hensigtsmæssigt i hovedsagen to tiendedele millimeter større end pladetykkelsen af den plade, som skal tilsættes, hvorved klæbelaget kan anbringes således, at overfladen af det forsatte pladeemne og det tilsatte pladeemne ligger i samme plan 5 henholdsvis flugter med hinanden. Anslaget er hensigtsmæssigt udformet så smalt, at det på samme måde som en æg kan komme dybt ind i indvendige hjørner på emnets pladekant, men til trods herfor muliggør i det mindste tilnærmelsesvis retvinklet anbringelse af tangåbningen henholdsvis tangbakken i forhold 10 til pladekanten. Hensigtsmæssigt har anslaget konvergerende flankeflader, som i et tværsnit gennem tangåbningen ligger symmetrisk i forhold til mindst en af enkelf1adernes længde-midterplan. Herved kan tangbakkerne særligt let og uden problemer anbringes korrekt i forhold til emnet.

15

Den eksempelvis som en plade udformede arbejdsbakke kan uden brug af en separat bakkebærer være lejret direkte på den tilhørende tangdel, hvorved den hensigtsmæssigt har væsentligt større højde end modholdebakken. Arbejdsbakken kan herved 20 fjernes blot ved at løsgøre en drejeledsbol t, som bærer den, fra forsætningstangen. Arbejdsbakken danner således i form af en enkelt del også den drejeligt på den tilhørende tangdel holdte bakkebærer.

25 Disse og yderligere træk ved foretrukne udførelsesformer for opfindelsen fremgår af beskrivelsen og tegningen, og de enkelte træk kan hver for sig eller i fællesskab virkeliggøres ved en udførelsesform for opfindelsen og også på andre områder.

30 Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, der viser en udførelsesform for opfindelsen, og hvor fig. 1 viser en forsætningstang ifølge opfindelsen set fra 35 siden, f i g. 2 hovedet af den i f i g. 1 viste forsætningstang set fra højre side, 4

DK 161125 B

fig. 3 et snit efter linienlll-Illifig. 2, fig. 4 tangbakkerne i større målestok og set svarende til fig.

2, og 5 fig. 5 tangbakkerne set i retning af deres tryk- henholdsvis arbejdsf1 ader.

Den i fig. 1 til 3 viste forsætningstang 1, der også kan være 10 udformet som en motordreven maskintang, er udført som en håndtang, som har to i form af toarmede vægtstænger til hinanden hængslede tangdele 2 og 3, som ved enden af deres længere vægtstangsarme er forsynet med greb og i området ved enderne af deres afbøjede kortere vægtstangsarme er forsynet med sam-15 virkende tangbakker, nemlig en modholdebakke 4 og en arbejds-bakke 5. Modhol debakken 4 er med en plan fastgørelsesflade spændt mod en plan opspændingsflade 6 på indersiden af hovedbenet 7 af den bortset herfra i hovedsagen retlinede tangdel 2 ved hjælp af en skrue 8, som fra ydersiden er ført igennem 20 dette hovedben 7 henholdsvis fra ydersiden er tilgængelig for påvirkning og indgriber i et indre gevind i modholdebakken 4. Arbejdsbakken 5 er i form af et enkelt, pladeformet legeme direkte lejret drejeligt i den gaffeldelte ende af tangdelens 3 hovedben 9, i hvilken ende også tangdelen 2 indgriber aksialt 25 sikret ved hjælp af et i tykkelsen reducerede afsnit. Tangdelene 2, 3 er i området ved hovedbenet 9 drejeligt lejret til hinanden ved hjælp af en gennemgående bolt 10. Arbejdsbakken 5 er i umiddelbar nærhed af den indre langsgående kant 11 af det ben af tangdelen 2, der bærer grebet, lejret aksialt sikret 30 mellem hovedbenets 9 gaffelarme ved hjælp af en med bolten 10 parallelt forløbende drejeledsbolt 12 og har altså samme tykkelse som det i tykkelsen reducerede og i hovedbenet 9 indgribende afsnit af tangdelen 2. Når tangen er åben, ligger ar- f bejdsbakken 5, der har pladeform med gennemgående konstant 35 tykkelse, med en langsgående kantflade 13 an mod den langsgående kantflade 11, der er påvirket af trykket fra en tilbagef ør i ngsf jeder 14, der virker mellem tangens gribearme 14.

DK 161125B

5

Herved er tangåbningen 15 mellem tangbakkernes 4, 5 tryk-og arbejdsf1 ader åben for indføring af et emne fra hovedbenenes 7, 8 frie ender, idet de tilhørende ender af tangbakkerne 4, 5 henholdsvis den tilhørende ende af tangåbningen 15 afgrænser 5 en emneindføringsmund 16. Når tangdelenes 2, 3 grebben trykkes sammen, bevæger arbejdsbakken 5 sig, idet den løftes lidt op fra den langsgående kantflade 11, i retning mod modholdebakken 4, indtil tangbakkerne eventuelt ved mellemlæg af en plade støtter mod hinanden. Arbejdsbakken 5 kan herved på grund af 10 dens drejelige lejring og dens lille fjernelse fra den langsgående kantflade 11 inden for snævre grænser af sig selv foretage en opretning i forhold til modholdebakken 4. I længderetningen af tangåbningen 5 henholdsvis tangbakkernes 4, 5 trykflader har disse samme udstrækning. På den væk fra indfø-15 ringsmunden 16 vendende side er der i afstand fra tangbakkerne 4, 5 anbragt et emneanslag 17, som er fremstillet ud i et med tangdelen 2 og ligger i overgangsområdet mellem hovedbenet 7 og denne tangdels 2 grebben. Anslaget 17 mod tangåbningen 5 vendende plane anslagsflade 18 ligger i et vinkelret på mid-20 terplanet af de to tangbakker 4, 5 stående plan, der tilnærmelsesvis strækker sig som aks i alplan gennem bolten 10, og bredden af ans1agsf1aden 18 ligger i størrelsesordenen af tykkelsen af tangbakkens 5 pladeformede krop. Ans 1agsf1aden 18 kan også være dannet ved hjælp af en i hovedsagen skarp eller 25 i tværsnit c irke1udsni tformet krummet kantflade. På begge sider af ans1agsf1aden 18 er der tilsluttet skrå mod anslagsfladen 18 konvergerende og i forhold til midterplanet 20 spejlsymmetriske flankeflader 19, som danne en vinkel på i hovedsagen 90° med hinanden, og som strækker sig frem til greb-30 delens 2 sideflader, hvis tykkelse i dette område er lidt mindre end tre gange bredden af ans1agsf1aden 18. Ans 1agsf1aden 18 strækker sig over bredden af et notformet indsnit op til hovedbenets 7 inderside og danner dette notformede indsnits notbund. Notbredden er større end bredden af den åbnede tang-35 åbning 15.

Begge tangbakkers 4, 5 tryk- henholdsvis arbejdsf1 ader er dannet ved hjælp af to med en trinhøjde på eksempelvis i hovedsa- 6

DK 161125 B

gen det tredobbelte af tykkelsen af den plade, der skal forarbejdes, forsatte og i forhold til hinanden samt til aksialpla-nerne af de af drejeledsboltene dannede dreje!edsakser planparallelle enkeltflader 21 til 24, som parvis ligger over for 5 hinanden, har forskellige bredder, og hver set i tangåbningens 15 længderetninger er sluttet til hinanden. Hver tangbakke 4 henholdsvis 5 har en svarende til trinhøjden fremstående enkelflade 21 henholdsvis 23 og en svarende til trinhøjden tilbagetrukket enkelflade 22 henholdsvis 24. De ved indførings-10 mundingen 16 liggende henholdsvis denne begrænsende enkelflader, som især tjener til at holde henholdsvis spænde emnet ved bukningen, er dannet ved hjælp af en fremstående enkelflade 21 hørende til modho1debakken 4 og en tilbagetrukken enkelflade 24 hørende til arbejdsbakken 5. I modsætning hertil 15 er de to andre enkelflader 22, 23, som især tjener til falsebøjning henholdsvis forkrøpning af den frem til anslagsfladen 18 forløbende emnerand, dannet ved hjælp af en tilbagetrukken enkelflade 22 hørende til modholdebakken 4 og en fremstående enkelflade 23 hørende til arbejdsbakken 5. Alle enkelf1aderne 20 har i hovedsagen samme længde, idet arbejdsbakkens 5 forreste enkelflade 24 kan være så meget kortere end dens bageste enkelflade 23, at de i hovedsagen vinkelret på enkelf1aderne stående trinflader 25, 26, når tangen er lukket, over for hinanden ligger i en afstand 27, der er mindst lige så stor som 25 tykkelsen af den metalplade, som skal forarbejdes. Arbejdsfla-dernes 21 til 24 bredde er mindre end bredden henholdsvis tykkelsen af den tilhørende tangbakke 4 henholdsvis 5, og hver af de fremstående enkelflader 21 henholdsvis 23 er smallere end den tilhørende tilbagetrukne enkelflade 22 henholdsvis 24. Be-30 røringsfladen mellem til hinanden hørende enkelflader bliver herved bestemt af den smalleste enkelflade. Hver af de fremstående enkelflader 21 henholdsvis 23 er i det mindste lidt smallere og højst lige så bred som den overfor liggende tilbagetrukne enkelflade 22 henholdsvis 24, idet størrelsesforskel-35 len ved de bageste enkelflader 22, 23 er større end ved de forreste enkelflader. Hver enkelflade 21 til 24 begrænses af to spejlsymmetrisk til midterplanet 20 liggende sideværts

DK 161125B

7 flankeflader 28 til 31, idet de to til hinanden hørende flankeflader hver set i retning mod indføringsmunden 16 forløber divergerende væk fra den tilhørende enkelflade. Ved en i tværsnit konkav udformning kan disse flangeflader være ti 1 -5 sluttet hver af det tilhørende enkelflader under en vinkel, der er lig med eller mindre end 90°. Flankefladerne kan imidlertid også i tværsnit være S-formet svungne, altså med et krumningsforløb væk fra hinanden eller være plant udformede. I det viste udførelseseksempel er flankefladerne 28 til 31 i IC tværsnit cirkeludsnitformet, konveks krummet på en sådan måde, at den aktuelle tangbakkes 4, 5 flangeflader 28, 29 henholdsvis 30, 31 er krummet om samme krumningsakse 32 henholdsvis 33, og at altså flankefladernes parallelt med krumningsakserne forløbende frembringere for hver enkelflade er retlinet gen-15 nemgående over deres udstræknig, og at de tilsvarende frem bringere for flankefladerne 29, 31 af de tilbagetrukne enkelflader 22, 24 er gennemgående tilnærmelsesvis over hele enkelbakken henholdsvis begge enkelflader. Ved den beskrevne udformning er flankefladerne 28 til 31 sluttet til de tilhørende 20 enkelflader 21 til 24 under en stump vinkel på mere end 90e, hvilket fremgår af fig. 4, idet denne vinkel, når det drejer sig om de fremstående enkelflader, andrager i hovedsagen 150°, og når det drejer sig om de tilbagetrukne enkelflader, andrager i hovedsagen 130°. Modholdebakkens 4 flankeflader 28, 29 25 går mellem enkelfladen 22 og den til opspændingsf1aden 6 hørende fastgørelsesflade 24 over i forholdsvis 1 ave og frem til fastgør i ngsfladen 24 forløbende plane sideflader 25, i hvis område modholdebakken 24 har samme bredde som hovedbenet 7. Arbejdsbakkens 5 flankeflader 30, 31 går tangentielt over i 30 arbejdsbakkens 5 ved hjælp af de store ydre overflader af pladen dannede sideflader 36. Flankefladerne 28 til 31 er tilsluttet de tilhørende enkelflader 21 til 24 under den nævnte vinkel og via en i det væsentlige skarp, altså ikke afrundet hjørnekant 38 til 40, som eksempelvis ved slibning kan være 35 let brudt. Ved den beskrevne udformning arbejder flankefladerne 28 til 31 afhængigt af emnets krumningsforløb, eksempelvis i området ved en ombukning, med som tryk- og arbejdsf1 ader, 8

DK 161125 B

idet de imidlertid ved enkel fladerne 21, 24 på grund af den tilnærmelsesvis ens bredde udelukkende indvirker spændende på emnet, medens de på grund af, at enkelfladen 23 er væsentligt smallere end enkelfladen 22, i dette område arbejder således 5 med, at de på begge sider af berøringsfladen mellem disse enkelflader tilvejebringer udløbende afsnit af forsætningsbøjningen. Enkelfladen 23 er med en bredde på knap 4 mm og en længde på i hovedsagen 10 mm den smalleste og mindste af enkelfladerne og samvirker med den bredeste og største af enkel-10 fladerne 22, der hensigtsmæssigt har en bredde og længde på hver i hovedsagen 11 mm. De to andre samvirkende enkelflader 21, 24 ligger med en bredde på i hovedsagen 7 mm tilnærmelsesvis midt imellem bredderne af enkel fladerne 22, 23, idet en- > kelfladen 24 med en længde på tilnærmelsesvis 12 mm har den 15 største længde af alle enkelfladerne, medens enkelfladen 21 med en længde på i hovedsagen 11 mm har samme længde som enkelfladen 22. Det er også muligt i området ved mindst én af enkelfladerne 21, 24 at benytte ikke konvergerende, men parallelle henholdsvis vinkelret på den tilhørende enkelflade 20 stående flankeflader, i hvilket tilfælde mindst én af tangbakkerne i nævnte område i bredden henholdsvis i tykkelsen er reduceret således ved hjælp af et trin, at den kan indgribe godt i den falsestørrelse, til hvilken tangen er beregnet. Den forreste og bageste kant 41 henholdsvis 42 modholdebakken 4 er 25 trukket forholdsmæssigt meget tilbage ved hjælp af eksempelvis en 45°'s affasning eller afrunding, medens de tilsvarende kanter 43, 44 på arbejdsbakken 5 kun er let brudte. Tilsvarende er også den over enkelfladens 24 bredde, altså såvel over enkelfladens 23 bredde som over de på begge sider liggende flan-30 keflader 28 forløbende kant 45 af trinet 26 let brudt, medens den tilsvarende kant 46 på modholdebakken 4 ikke er brudt, men er forholdsvis skarp, således at metalpladen ved hjælp af denne kan afbøjes meget skarpvinklet. Arbejdsbakken 5, der har en gennemgående åbning til drejeledsbolten 2, er med en bredde 35 eller tykkelse på i hovedsagen 8 mm kun lidt bredere end bredden af enkelfladerne 24 henholdsvis 21. Højden af trinfladerne 25, 26 er eksempelvis i hovedsagen 1,7 mm, således at det i

Claims (11)

1. PIadeforsætningstang med to komplementært med trin forsynede tangbakker (4, 5), som ved den ene ende afgrænser tangåb-30 ningens (15) emneindføringsmund (16) og er anbragt på imod hinanden bevægelige tangdele (2, 3) og af hvilke en arbejds-bakke (5) med dens med trin forsynede trykflade (23, 24) er lejret bevægelig mod en med trin forsynet trykflade (21, 22) af en modhol debakke (4), og hvis trykflader hver har en 35 fremstående enkelflade (21, 23) og en hermed via et trin (15, 16. i længderetningen tilsluttet tilbagetrukket enkelflade (22, 24), hvilke enkelflader hver på begge sider er tilsluttet DK 161125B 10 tværgående sideværts flankeflader (28 til 31), kendetegnet ved, at bredden af berøringsfladen mellem mindst ét par samvirkende enkelflader (21, 24 henholdsvis 22, 23) er mindre end i hovedsagen 10 mm, at vinkelen mellem mindst én, 5 fortrinsvis alle enkelf1aderne (21 til 24), og de tilhørende flankeflader (28 til 31) er større end 90°, og at berøringsfladen mellem de længst væk fra indføringsmunden (16) liggende enekelflade (22, 23) er mindre end berøringsfladen mellem de to andre samvirkende enkelflader (21, 24). 10

2. Tang ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at mindst én tangbakkes og fortrinsvis begge tangbakkers (4, 5) flankeflader (28 til 31), tilnærmelsesvis frem til overgangen i mindst én enkelflade (21 til 24), konvergerer så, at enkelfla- 15 den (21 til 24) er smallere end det hosliggende område af tangbakken (4, 5).

3. Tang ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at flankefladen (28 til 31) set i tværsnit under dannelsen af en 20 stump vinkel, fortrinsvis under dannelse af en vinkel på mere end 120° går over i den aktuelle enkelflade (21 til 24), og/ eller at enkelfladerne er plane, og fortrinsvis den fremstående enkelflade (21 henholdsvis 23) under en vinkel på i hovedsagen 150° går over i den aktuelle flankeflade, og/eller 25 den tilbagetrukne enkelflade (22 henholdsvis 24) under en vinkel på i hovedsagen 130° går over i den aktuelle flankeflade.

4. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at flankefladen (28 til 31) via en hjørne- 30 kant (37 til 40) går over i enkelfladen (21 til 24), og/eller mindst én flankeflade (28 til 31), især alle flankefladerne, er udformet konveks afrundede.

5. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 4, kende-35 tegnet ved, at den konvergerende flankeflade (28 til 31) mindst over en enkelflades (21 til 24) længde og især over hele trykfladen har samme gennemgående flankeforløb, som i områ 11 DK 161125 B det ved den fremstående enkelflade (21 henholdsvis 23) danner en kontinuerlig fortsættelse af flankeforløbet i området ved den tilbagetrukne enkelflade (22 henholdsvis 24) frem til denne enkelflade. 5

5 Modholdebakken 4, der på simpel måde ved tilvejebringelse af affladninger, kan fremstilles ud fra et stykke rundstang med en di ameter på i hovedsagen 16 mm, hvorved rundstangsstykkets periferiflade danner flankefladerne, er ud over ved hjælp af skruen 8 også ved hjælp af en i området ved den anden enkel-10 flade liggende split 47 eller tilsvarende sikret løsbart henholdsvis udskiftelig i forhold til det tilhørende hovedben 7. Skruen 8 kan, som det fremgår af fig. 1, ligge i området ved den forreste enkelflade 21, eller som det er vist i f i g. 5, i området ved den bageste enkelflade 22. Både skruen 8 og split-15 ten 47 er hensigtsmæssigt anbragt i midterplanet 20, idet de tilhørende boringer kan være ført igennem enke 1f1aderne. Modholdebakken 4 ligger med dens bageste ende an mod en skulderflade i tilslutning til spændefladen 6 på kropbenets 7 indre overflade, således at den i tryk- henholdsvis arbejdsf1adernes 20 længderetning er oprettet nøjagtigt. Denne skulderflade ligger i samme plan som den langsgående kant 11. Modholdebakken 4 er med en bredde på 15 mm tilnærmelsesvis dobbelt så bred som bredden eller tykkelsen af arbejdsbakken 5.

25 Patentkrav.

6. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at en fremstående enkelflade, især den længst væk fra indføringsmunden (16) liggende henholdsvis den på arbejdsbakken (5) anbragte fremstående enkelflade (23), er 10 smallere end den overfor liggende enkelflade (22), fortrinsvis mindre end halvt så bred, og/eller én fremstående enkelflade, især den ved indføringsmunden (16) liggende henholdsvis den på modho1debakken (4) anbragte fremstående enkelflade (21), i hovedsagen er lige så bred som den overfor liggende enkelflade 15 (24), fortrinsvis lidt smallere.

7. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at én tangbakke, især tangbakken med den bredere tilbagetrukne enkelflade (22) henholdsvis modholdebak- 20 ken (4), er bredere end den overfor liggende tangbakke (5), fortrinsvis mindre end dobbelt så bred, og/eller én tangbakke, især den bredere tangbakke henholdsvis modholdebakken (4), er dannet ved hjælp af et stykke rundstål, der har forsatte periferiaffladninger og fortrinsvis en bort fra disse vendende 25 plan fastgørelsesflade (34).

8. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at én tangbakke, især den smallere tangbakke henholdsvis arbejdsbakken (5), er dannet ved hjælp af en pla- 30 de, der fortrinsvis på en smal side har den med trin forsynede trykflade (22, 23), og/eller mindst den ved indføringsmunden (16) 1 iggende kant (41) af mindst én enkelflade (21) og/eller mindst én flankeflade (28, 29), især kanten (41) af den bredere tangbakke henholdsvis modholdebakke (4), er fjernet, for-35 trinsvis affaset.

9. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 8, kendetegnet* ved, at der over for indføringsmunden (16) og nær DK 161125 B 12 ved tangbakkerne (4, 5) er anbragt et emneanslag (17), der i et tværsnit gennem tangåbningen fortrinsvis konvergerer under en vinkel på i hovedsagen 90® og har tilnærmelsesvis plane flankeflader (19), og at afstanden mellem emneanslaget (17) og 5 midterplanet mellem de to trykfladers (21, 22 henholdsvis 23, 24) to trinflader (25, 26) fortrinsvis er i hovedsagen 17 mm, og bredden af anslagets især plane anslagsflade (18) i hovedsagen er lige så stor som bredden af en tilbagetrukken enkelflade, fortrinsvis den smallere tilbagetrukne enkelflade (24). 10

10. Tang ifølge et eller flere af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at højden af trinet (25, 26) mellem de to forsatte enkelflader (21, 22 henholdsvis 23, 24) af mindst én trykflade er lig med emnepladetykkelsen med tillæg af klæbe- 15 lagstykkelsen for en piadesammenklæbning.

11. Tang ifølge et eller flee af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at arbejdsbakken (5) er lejret bevægeligt direkte på den tilhørende tangdel (3), især ved gennemføring 20 af en drejeledsbolt (2), og er ført på en langsgående føring (11), og at anslaget (17) fortrinsvis er anbragt på en tangdel (2), som stift oppebærer den tilhørende tangbakke (4). 25 30 35