DK160712B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 4-acylamino-1-aza-adamantan-forbindelser - Google Patents

Description

i

DK 160712 B

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 4-acylamino-1-aza-adamantan-forbindelser. Disse forbindelser er fremstillet i CERES-laboratorierne (Centre Européen de Re-5 cherche Scientifique), og de finder anvendelse inden for terapien.

Man kender forskellige forbindelser, hvis molekyler indeholder en kerne af adamanty1-typen med en struktur bestående af fire kondenserede hexagonale ringe, 10 og som kan medføre forskellige specielle fysiske og kemiske egenskaber på grund af molekylets steriske stivhed. Aza-adamantan-forbindelserne, der også kan betegnes som aza-tricyclo[3,3,1]decanforbindelser, indeholder en adamanty1-gruppe, hvori et carbonatom er erstattet 15 af et nitrogenatom i toppen af broforbindelsen, hvor de tre af de kondenserede cycler i den tetra-cycliske adamantylkerne forenes, er kun i ringe omfang blevet undersøgt. Et eksempel på en fremgangsmåde til fremstilling af sådanne aza-adamantan-forbindelser er omtalt 20 i fransk patentskrift nr. 2 358 404.

De ved den omhandlede fremgangsmåde fremstillede 4-acyl-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan-forbindelser er egnede som terapeutiske midler ved behandlingen af kar-dio-vaskulære sygdomstilstande.

23 Disse 4-acylamino-4,8,8-trimethyl-l-apa-adamantan-forbin delser har vist sig at have en uventet anti-arythmisk virkning, således som det er påvist eksperimentelt ved afprøvning i forskellige modeller, og da de samtidig tolereres godt, vil de være særdeles nyttige til behand-30 ling af arythmier såvel af supraventrikulær som af ven- trikulær art.

DK 160712 B

2

Opfindelsen angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af forbindelser, der har den almene formel (I): Ύί (I) M-

nH-CQ-R

hvori R har den i krav l's indledning anførte betydning eller syreadditionssalte deraf.

5 Opfindelsen angår ligeledes fremstillingen af salte af 4-acylamino-l-aza-adamantan-forbindelser med ovennævnte almene formel (I), især farmaceutisk acceptable salte, som er opnået ved omsætning mellem en uorganisk eller organisk syre og et derivat med formlen (I) som 10 base. Denne saltdannelses-reaktion kan gennemføres på i og for sig kendt måde, idet man omsætter syren og 4-acylamino-l-aza-adamantan-forbindelsen med formlen (I) i stort set støkiometriske mængdeforhold og i et passende opløsningsmiddel, såsom methanol, ethanol, 15 isopropanol, tetrahydrofuran, dioxan, methylenchlorid, ethylether, ethylacetat etc. Syren kan f.eks. være saltsyre, mælkesyre, vinsyre, phosphorsyre, oxalsyre, myresyre, svovlsyre, maleinsyre, hydrogenbromidsyre, hydrogen-iodidsyre etc.

20 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes som ud gangsmateriale en 4-amino-l-aza-4,8,8-trimethy1-adaman-tan-forbindelse med den almene formel:

WK

O

kl NHp

DK 160712 B

3

Ana log i fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ued det i krav l's kendetegnende del anførte. Acyleringsmidlet anvendes fortrinsvis i et lille overskud.

5 Alle ved acyleringsomsætninger gængse opløsningsmidler lader sig anvende ved analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen, især en ether, såsom diethylether, tetrahydro-furan eller dioxan, et chloreret opløsningsmiddel, såsom carbontetrachlorid, chloroform eller methylenchlorid, 10 eller en ester, såsom ethylacetat. Man anvender fortrinsvis methylenchlorid eller chloroform.

Reaktionen til acylering af 4-amino-l-aza-4,8,8-trime-thyladamantan-forbindelsen med ovennævnte formel (II) gennemføres hensigtsmæssigt i kold tilstand, og det 15 kan være fordelagtigt at opløse udgangsmaterialerne i et opløsningsmiddel, der er nedkølet på et isbad eller på et koldtvandsbad, for så at lade temperaturen stige langsomt under reaktionens forløb.

Det er for at lette acylerings-reaktionen, især når 20 acyleringsmidlet er en syre såsom phenyleddikesyre eller phenylsmørsyre, fordelagtigt til reaktionsmediet at sætte N-hydroxysuccinimid og dicyclohexylcarbodiimid.

De anvendte mængder kan f.eks. være i størrelsesordenen 1-2 mol N-hydroxysuccinimid og 1-3 mol dicyclohexylcar-25 bodiimid pr. 1-2 mol syre og et mol 4-amino-l-aza-4,8,8- trimethyl-adamantan-forbindelse med formlen (II).

Den således opnåede base kan om ønsket omdannes til salt, således som det er nævnt ovenfor, eller den kan omdannes ved modificering af en substituent. Forbindel-30 sen med formlen (I), hvori R betegner en p-nitrobenzoy1- gruppe, og som er opnået ved indvirkning af p-nitro-benzosyrechlorid på en forbindelse med formlen (II),

DK 160712 B

4 kan f.eks. reduceres ved hydrogenering over en katalysator til omdannelse til den tilsvarende forbindelse, hvori R betegner en p-aminobenzoylgruppe, som kan acetyleres til en p-acetylaminobenzoylgruppe på i sig selv 5 kendt måde, f.eks. ved indvirkning af acetylchlorid i tetrahydrofuran.

4-A.mino-l-aza-4,8,8-trimethyl-adamantan-forbindelsen med den almene formel (II) er et kendt reaktionsprodukt, som er omtalt i fransk patentskrift nr. 2 358 404, og som man kan fremstille ud fra en pinen, der behandles med et mer-kurisalt og en nitril i vandfrit miljø til opnåelse af en bicyclisk imin, som reduceres til en amin og derpå cyc-liseres ved indvirkning af et aldehyd til dannelse af aza-adamantan-forbindelsen med formlen (II).

I de efterfølgende eksempler belyses opfindelsen nærmere. EKSEMPEL 1 N-4-propionylamino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan

Man sætter til en opløsning af 7 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-l'-aza-adamantan i 50 ml methylenchlorid, der er anbragt i en kolbe over et isbad, 5 ml propionsyreanhydrid, idet man holder blandingen under omrøring.

Når reaktionen er afsluttet, tilsætter man 50 ml vand indeholdende 5 ml natriumhydroxid, derpå dekanterer man og vasker med vand. Man ekstraherer med methylenchlorid, vasker, tørrer og destillerer de organiske faser til opnåelse af 9,2 g af en rødlig, olieagtig inddampnings- rest, som efter omkrystallisation fra en blanding af ethylacetat og isopropylether fører til 5,2 g N-4-propio-nylamino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan (udbytte 60%).

SnipT: 110 - 112 °C (ethylacetat/isopropylether)

DK 1607 i 2 B

5 IR-spektrum (nujol): v> = 300C - 3400 (3300, 3050), 1630, 1540 cm ^ NMR-spektrum (CDC13):<(' = 1,11 (3H, t, J = 8), 1,27 (6H, s), 1,52 (3H, s), 1 - 1,4 (IH), 1,6 - 2,3 (6H) 2,15 (2H, q, J = 8), 2,98 (2H, d, J = 14), 3,42 (2H, d, J = 14), 5,53 (IH mobil) ppm.

TLC (tyndtlagschromatografi) (CH2Cl2/MeOH/NH4OH: 84/16/3): Rf = 0,5

Det ovenfor beskrevne reaktionsprodukt opløses i 40 ml tetrahydrofuran ved 40-60 °C, og man sætter til denne opløsning en opløsning af 20 ml tetrahydrofuran indeholdende 2,3 g maleinsyre. Efter filtrering og vask med isopropylether opsamles 7,2 g N-4-propionylamino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan-maleat.

Smp.: 190-192 °C (tetrahydrofuran).

EKSEMPEL 2 N-4-(diethylaminoacetyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan

Man opløser i 70 ml methanol 10 g diethylglycin-hydrochlo-rid, hvortil man sætter 5 g natriumhydrogencarbonat. Man holder under omrøring i 2 timer, inddamper til tørhed, genopløser ved hjælp af methylenchlorid, og efter filtrering, vask og afdampning af opløsningsmidlet opnår man 7,9 g diethylglycin.

Med de således opnåede 7,9 g diethylglycin omsætter man 7 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan i nærvær af 7,4 g N-hydroxysuccinimid og 15,4 g dicyclohexylcarbodi-imid i 120 ml methylenchlorid igennem 48 timer.

DK 160712 B

6

Man opnår 7,9 g (udbytte 12%) N-4-(diethylaminoacetyl)amino-4, 8,8-trimethyl-l-aza-adamantan, som man renser ved omdannelse til dihydrochloridet .og efterfølgende omkrystallisation fra ethanol. Reaktionsproduktet foreligger i form af en farveløs olie.

TLC (CH2Cl2/Me0H/NH40H: 85/15/2): Rf = 0,5 IR-spektrum (film): v> = 3000 - 3600 (3320), 1670, 1510 cm ^ NMR-spektrum (CDC13):S = 1,05 (6H, t, J = 7), 1,30 (6H, s), 1,56 (3H, s) 1,0 - 2,3 (7H), 2,60 (4H, q, J = 7), 2,98 (2H, s) 3,08 (2H, d, J = 15), 3,55 (2H, d, J = 15), 7,50 (IH mobil) ppm.

EKSEMPEL 3 · N-4-(p-aminobenzoyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan

Man opløser i 100 ml chloroform under afkøling af opløsningen på et isbad 6,8 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan, hvorpå man dråbevis tilsætter 7,3 g p-nitrobenzoe-syrechlorid opløst i 70 ml chloroform.

Efter omsætningen opsamler man ved filtrering det dannede bundfald, som man opløser i ammoniakvand. Den vandige fase ekstraheres med methylenchlorid til dannelse af 5,5 g N-4-(p-nitrobenzoyl)-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan i form af hvide krystaller, hvis smp. er 206 °C.

DK 160712 8 7 IR-spektrum (nujol): *> = 3420, 3200, 1650, 1600, 1570, 1520 cm"1 TLC (CH2C12, MeOH, NH^OH, 80-20-1): Rf = 0,60

Man opnår ved reduktion af det ovennævnte reaktionsprodukt 5 med hydrogen i nærvær af platin i en 10 procentig methanol- opløsning og påfølgende filtrering og omkrystallisation fra isopropanol N-4-(p-aminobenzoy1)-amino-4,8,8-trimethy 1-1-aza-adamantan i form af hvide krystaller.

Smp.: -218 °C.

10 IR-spektrum (nujol): ^= 3440, 3320, 1640, 1610 cm TLC (CH2Cl2-Me0H-NH40H, 80-20-1): Rf = 0,40.

Man kan om ønsket acetylere det ovennævnte reaktionsprodukt ved opløsning i tetrahydrofuran og dråbevis tilsætning af en opløsning af acetylchlorid i tetrahydrofuran; efter 25 omkrystallisation fra ethanol opnår man N-4-(p-acetylami- nobenzoyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan i form af hydrochloridet.

Hydrochloridet: smp.: 230 °C (ethanol) IR-spektrum (nujol)'. V = 3650 - 2000, 1670, 1630, 1610, 20 1600, 1530, 1510 cm"1

Base: IR-spektrum (nujol): \> r 3600 - 2000, 1670, 1640, 1600, 1535, 1505 cm'1 TLC (AcOEt + 20S-HNEtz): Rf = 0,20

DK 160712 B

8 EKSEMPEL 4 N-4-(3-phenylpropionyl) amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-ada-mantan_

Man omsætter i 72 timer i 130 ml methylenchlorid 15,6 g 5 3-phenylpropionsyre med 12,5 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-1-aza-adamantan i nærvær af 8,2 g N-hydroxysuccinimid og 24,0 g dicyclohexylcarbodiimid.

Man opnår efter filtrering, behandling og fraseparering af det dannede dicyclohexylurinstof, og efter oprensning 10 ved sædvanlige fremgangsmåder og omkrystallisation fra ethylacetat 13,7 g N-4-(3-phenylpropionyl)amino-4,8,'8-tri-methyl-r-raza-adamantaa (.udbytte 65 %).

Smp.: 134 - 136 °C (ethylacetat) IR-spektrum (nujol): = 2800 - 3500 (3200 og 3050), 1645, 15 1600, 1565, 1490, 755 og 700 cm-1 NMR-spektrum (CDCl^): = 1,25 (6H, s), 1,49 (3H, s), 1,0 - 2,3 (7H) , 2,5 (2H, m), 2,9 (2H, m), 3,0 (2H, d, J z 15), 3,45 (2H, d, J = 15), 5,35 (IH mobil), 20 7,35 (5H) ppm.

TLC (CH2Cl2/Me0H/NH40H 84/16/3): Rf = 0,55

Man opløser 4,5 g af den ovenfor beskrevne N-4-(3-phenyl-propiony-1) amino-4,8,8-trimethy 1-1-aza-adamantan i 30 ml tetrahydrofuran og tilsætter 2 g L(+)vinsyre, opløst 25 i 20 ml tetrahydrofuran. Det klistrede bundfald frade- kanderes, opløses i 15 ml absolut alkohol, og opløsningen hældes i 100 ml isopropylether under omrøring på et isbad. Man opnår efter filtrering 5,9 g af det tilsvarende tartrat (udbytte 89 %).

DK 160712 B

9

Smp.: 95 - 110 °C (pasta-agtig smeltning) (ethanol/iso- propylether) EKSEMPEL 5 N-4-(3-p-methoxyphenylpropionyl) amino-4,8,8-trimethyl-l-5 aza-adamantan_

Man omsætter igennem 40 timer i 80 ml methylenchlorid 8,5 g 3-p-methoxyphenylpropionsyre med 6,0 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan i nærvær af 4,3 g N-hydroxysuc-cinimid og 13,6 g dicyclohexylcarbodiimid.

10 Man ekstraherer den basiske fraktion ved sædvanlig fremgangsmåde og omkrystalliserer imddampningsresten ethyl- acetat. På denne måde opnås 5,6 g N-4-(3-p-methoxyphenyl-propionyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan med et udbytte på 51¾.

15 Smp.: 149 - 151 °C (ethylacetat) TLC (CH2Cl2/Me0H/NH40H 85/15/2): Rf = 0,55 IR-spektrum (nujol): = 3000 - 3600 (maksimum mod 3290), 1635, 1610, 1550, 1510 cm-1.

NMR-spektrum (CDC13):£= 1,23 (6H, s), 1,48 (3H, s), 1,0 -20 2,3 (7H), 2,50 (2H, m), 2,90 (2H, m), 2,98 (2H, d, J = 15), 3,45 (2H, d, J = 15), 3,75 (3H, s), 5,60 (IH mobil), 6,77 (2H, d, J = 9), 7,13 (2H, d, J = 9) ppm.

25 Den ovenfor beskrevne N-4-(3-p-methoxyphenylpropionyl)ami- no-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan omdannes til det tilsvarende hydrochlorid ved sædvanlige fremgangsmåder under indvirkning af koncentreret hydrogenchlorid i ethanol.

DK 160712 B

10

Smp.:^· 260 °C (ethanol) EKSEMPEL 6 N-4~(3,3-diphenylpropionyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan________ 5 Man omsætter Igennem 48 timer i 75 ml methylenchlorid 8,4 g 3,3-diphenylpropionsyre i 2 fraktioner på henholdsvis 6,4 g og 2 g med 4,5 g 4-amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-ada-mantan i nærvær af 3,3 g N-hydroxysuccinimid og 9,5 g di-cyclohexylcarbodiimid. Efter behandling og fjernelse af' 10 det dannede dicyclohexylurinstof, opnår man ved sædvanlige fremstillingsmåder 6,5 g krystallinsk inddampningsrest, som man renser ved omkrystallisation i en blanding af ethylacetat og ethanol.

Smpl': *222 - 224 aC (effianoT/ethylacetaX) IR-spektrum (nujol): 3285, 1660, 1635, 1595, 1550, 15 1540, 700 og 690 cm-1 NRM-spektrum (CDCl^): 1,23 (6H, s), 1,38 (3H, s), 0,9 - 2,3 (7H), 2,90 (2H, d, J = 8), 2,93 (2H, d, J = 15), 3,35 (2H, d, 3 = 15), 4,50 (IH, t, 3 = 8), 20 5,35 (IH mobil), 7,20 (10H, s) ppm.

TLC (CH2Cl2/Me0H/NH40H 85/15/29);Rf = 0,4

Man opløser 6,4 g af den ovenfor opnåede krystallinske inddampningsrest i 100 ml kogende tetrahydrofuran. Man tilsætter 2,5 g L(+)vinsyre opløst i 25 ml varm tetrahy-25 drofuran, lader blandingen afkøle, filtrerer og omkrystal liserer det opnåede bundfald (8,4 g) i absolut ethanol til dannelse af 7,0 g N-4-(3,3-diphenyIpropionyl)amino-4, 8,8-trimethyl-l-aza-adamantan-tartrat (udbytte 80 %).

DK 160712 B

11

Smp.: 224 - 228 °C (ethanol) EKSEMPEL 7-11

Man går frem analogt med eksempel 1, idet man erstatter propionsyreanhydrid med benzoylchlorid eller med p-methoxy-5 benzoesyrechlorid, og man opnår henholdsvis N-4-benzoylamino- 4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan (eksempel 7), eller N-4-(p-methoxybenzoyl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan (eksempel 8).

På tilsvarende måde opnår man, idet man går frem analogt 10 med eksempel 4, men idet man erstatter 3-phenylpropionsyren med 2-phenyleddikesyre, eller med 3,4-dimethoxyphenyleddi-kesyre, eller med 4-phenylsmørsyre, henholdsvis N-2-phenyl-acetylamino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan (eksempel 9), eller N-2-(3',4'-dimethoxyphenylacetyl)amino-4,8,8-tri-15 methyl-l-aza-adamantan (eksempel 10), eller N-4-(4-phe- nylbutyryl)amino-4,8,8-trimethyl-l-aza-adamantan (eksempel 11) hvis respektive karakteristika er anført i efterfølgende tabel.

DK 160712 B

12

O

' ' i—I

O i—I

0 i

^ O O O O CD

MD MD O MD M3

, · CM CM i—I CM CM

1 A /V A ^ cn U Ό ~a X3

♦H *H -H -H

U U U P-t

O O O O

r—{ <~H <—I rH

.c sz +> j= jr o o ® o g o o p o o

4-1 P P 4J P P

fH TD TJ P TD "D

CO 3A 3A CO >*

CD -C -C 4-> JZ -C

LA LA LA

O <J* Ον ΓΛ iA

O «Α ΙΛ CM VO

VO «Η r-i «Η LA

i—I '—i «—H #S Λ I ~ ΙΑ ιΑ O LA ·»

E 0 <r IA r-lMDOO

Ο (Λ N M3 M3 CM (J\ <r in ,] v-^ VO '—{ ·—ί Ή Ή vO On jj

i-H ·—I VO

pi *. *s «» tv «« n ~ o la o la o ^

p Ο O LA <t r-l ΙΛ Ο O

4-1 I Ο ιΑ M3 M3 ιΑ Ο O <J- V '—> ΙΛ i—i i—I i—i i—( i—I lA A-

0i—I ΓΑ IA

Q.O I ~ ~ ~ I - cd -i-d οίΛΟ o la ο ο σ id α la ο la σ\ <τ m3 ο σ\ CCC ΙΑ ΙΛ ΙΛ (Ν Ν ΙΛ Η Ο <Τ I—I w CM *—I ΙΑ t— ΙΑ ιΗ i—I Λ Η CD ^ ^ cn ο

Ο C + CM

α Ή ^CM CD ' ^ ι—I - ' ι—I ·" ' ^ -— C I—I ΙΑ'-' CM4-1 Α- 4-1 Α* 4-1 <ί 4-1 Α·

CD 0 .—ΙΟ ι—I Ld Η Id ιΗ LU M3 Ld DC

. Η Ό I CM I CD ΙΟ ΙΟ ΙΟΙΑ ο.·—ι *ό ο ι οα ο\α σ\ϋ cmocj

Ε Ο--Η ΓΑ ^ l-Η ·< MDC MD C MD<I

UD C E i—I i—I v—' i—l i—I s—^ Ή

i—I 0 Q-E

0 Γ^· CD O O Ή CD 1—1 1—1

P

LU C

DK 160712 B

13

De med de omhandlede 4-acylamino-l-aza--adamantan-forbin-delser gennemførte undersøgelsen har ført til påvisningen af interessante toxikolociske og farmakologiske egenskaber, som belyser forbindelsernes mulige anvendelse ved human 5 og veterinær terapi.

Toxikoloqisk undersøgelse

Man har undersøgt den akutte toxicitet af de omhandlede forbindelser ved intraperitoneal indgift (I.P.) på mus 20 (10 dyr, 5 hanner og 5 hunner pr. dosering) og udregning af den dødelige dosis for 50% (LD 50) i overensstemmelse med metoden angivet af Litchfield og Wilcoxon (J. Pharmacol. 1949, 9é5, 99 - 113). I tabel 1 er anført værdierne for LD 50 af de forbindelser, hvis fremstilling er be-15 skrevet i eksemplerne 1 - 11.

I visse tilfælde (forbindelserne fra eksemplerne 4, 6 og 9) er LD 50 ligeledes blevet beregnet efter peroral (P.O.) indgift af forbindelserne.

TABEL 1 20 LD 50 ved intraperitoneal og peroral indgift.

Eks. LD 50 I.P. LD 50 P.0.

nr. (mq/kq) (rog/kq) 3 95 4 375 2400 25 5 250 6 51 380 7 230 8 250 9 430 2400

DK 160712 B

14

Farmakologiske egenskaber A. Hæmodynamisk tolerance

Man har undersøgt de omhandlede forbindelsers hæmodynamis-ke tolerance på hunde, som var anæstiserede med natrium-5 pentobarbital. De endokavitære trykforhold blev målt ved hjælp af katetre, som var forbundet med såkaldte Statham-målehoveder, samtidig med at hjerte-frekvensen måltes ved optegning af elektrokardiogram (EKG). Hjertets minutvolumen måltes ved hjælp af en elektromagnetisk føler, som er 10 anbragt ved begyndelsen af aorta. De samlede perifere modstande R beregnes ud fra middelværdien af aorta-trykket (P) og af hjertets minutvolumen (Q) ved ligningen R = P/Q.

Efter måling af parametrene i en kontrolperiode, indsprøjtes forbindelserne intravenøst i kumulative doser (30 mi-15 nutters intervaller mellem doserne). Variationerne i parametrene i forhold til kontrolperioden måles mellem 20 og 30 minutter efter hver indsprøjtning og udtrykkes som % variation i forhold til kontrolperioden.

I tabel 2 er anført variationerne af de iagttagne hæmody-20 namiske parametre mellem den første og den sidste indsprøjt ning.

DK 160712 B

15 13 \ o so on oX O'.

K\ ΙΛ

*Xj Γ*'- <—I <—I «“H

PC + I 4- +

(D CD O O

.—i M— -l-J I i I I

CD -H 0) -p ρ xi o O vo m o ø o ή i i

I— Q. E I

P

ø E é° S? S? S? å? S? E o o in m m m CD ιΛ <t Η Η N ΙΛ

0 Q I I I I I I

Q) P CD \

XI -P -P -p I I I I I I

C CD h Ό 3 c 0 \ >t o cm \o o □ SZ ® "Dl η +1 c D=> JO -O + 0) tt)

D XI

0 o , \Q ΊΟ so SO so i>4 >r_| 0\ On On On On ø ^ cm m s? co cm o co jj q cn cm co r-ι cm m

•Hq. I (D I I I I I I

P rH -P E

CD o 33 I I I I I I

P C i—I

C+j -HO ΓνΓνΟ-ι^,ΓνΟ

CD C S" +1 + 1 I

o tn o? s? s? o CD o? o <n cm .C i—i I C <f Ή Ή Ή ,H ω ω r-ι o? + 1 1 Q) jj -p > 1 in· o

o P I III

c xj ω ω i co Th m in o

P O X <4- O II

ω jz —i p

O O

•P C|_ _y P -H 15-

Λ» \y NQ SO SO SO SO

ffi p 0° oS 0“ 0“ 0% 1—i £ cd^_) m 00 s? mo .-i co

Qq -Hq m CM m rH CM CM

·η ·—i -H i i + i i i CD -p Op

CD CD -p CD I I I I I I

> -H CD +j o t_, >. u miNCDcnvom

•H CO C/) cD I I III

o >

P

CO έ° * ~ > 0000

,ρΊ m f—I H ^H rH H

-o σ C° 3C 1 1 1 1 1 1 rH P \

o CD σ ,—| ΙΑ .-H I ΓΛ rH

E li) E „ -

3 0 O CD CD O

I—i CM 0 α _i ε lj 0 ΓΛνίιηνοεοσ' 00 w ·

<c -^P

1— u c 16

DK 1607 i 2 B

Denne undersøgelse af den hæmodynamiske tolerance viser, at: det systoliske arterietryk formindskes med 16 - 35¾ af alle forbindelserne med undtagelse af forbindelsen ifølge 5 eksempel 5, som ikke frembringer en signifikant modifi kation af denne parameter (0 - +3¾).

Hjertefrekvensen formindskes for størstedelen af forbindelsernes vedkommende moderat (maksimum -15¾ for forbindelsen fra eksempel 8), med undtagelse af forbindelsen 10 fra eksempel 5, ved hvilken frekvensen ikke ændrer sig, og forbindelsen fra eksempel 6, hvor den forøges svagt (+10¾).

Hjertets minutvolumen formindskes konstant; men disse variationer .forbliver begrænsede fra -8 - -32¾.

15 - Forholdet mellem den første afledede af trykket i det venstre hjertekammer i forhold til det øjeblikkelige tryk i det venstre hjertekammer formindskes ved kraftige doser med -13 - -50¾.

Den samlede perifere modstand varierer kun i ringe ud-20 strækning.

Som konklusion kan anføres, at den kardiovaskulære tolerance hos anæstiserede hunde er tilfredsstillende, eftersom virkningerne er begrænset til et moderat fald i hjertets minutvolumen, i kontraktilitets-index og i det systoliske arte-25 rietryk, mens hjertefrekvensen og den samlede perifere modstand varierer på forskellig måde.

DK 160712 B

17 B. Eksperimentelle, anti-arythmivirkninqer a) Elektrofysioloqiske studier på anestiserede hunde

Undersøgelsen blev gennemført på hunde, der var anæstise-rede med pentobarbital, nied lukket thorax og ved hjælp 5 af bipolsre kateter-elektroder, som blev indført transku-tant i hjertekamrene ad venøs og arterid vej. Overflade-elektrokardiogrammet (standard D2~afledning) optegnes permanent .

Ued hjælp af en programmerbar stimulator af typen "JANSEN" 10 (R) kan man måle følgende parametre: den spontane hjertefrekvens (FC); sinusknudens restitutionstid (SRT ) efter aurikel-sti- c mulation med 16C b/slag/min. i 1 minut; den intra-kardiale overledningstid (aurikel-His ved 15 konstant frekvens, His-Purkinje, intra-ventrikulær); de absolutte og relative refraktsre perioder målt ved pålagt konstant ekstra-stimulus-frekvens.

Under de elektrofysiologiske studier, indsprøjtes de undersøgte forbindelser intravenøst i 2 minutter for hver dosis, 20 og med 30 minutters interval mellem hver dosis. Doserne er udtrykt som kumulative værdfer og beregnet som fri base.

Målingen af de forskellige parametre gennemføres før indsprøjtningen af den første dosis (kontrolperioden) samt ved 20 - 28 minutters tidsforløb efter indsprøjtningen af 23 hver dosis af den undersøqte forbindelse. Resultaterne udtrykkes som procentvis variation i forhold til kontrolperioden.

De elektrofysiologiske virkninger af fire af de omhandlede forbindelser er anført i tabel 3.

DK 160712 B

18 i tn i o o o ^ I N H (S| + I > + + +

I Ld I

I C III

i cl „ »i I O O 2 + ! + i o in o >n I ιΛ ΙΛ in I < + + + + I Ld

P I CC I I I I

<D I Q- σ i cm o co ό C I + ,-H M + •Hl + +

C I

p i on tn o m •η i ιλ <—i in ni > i + + + + i lo ω i er i i i i '-'i er CO S? I 00 O O o •H —< I + σ i o z i *—i σι o mi co o cm °

•Η I— I ON CO On H

10 <1 + + + + > Hl ? (i- er i x i i i i o <i p >i m o o co

4-> 1 <—I i-H

-ic i + + ω i i

Μ I

Ld I

I NO O tn O

IX Γ" M CM m II + + + + I 4-> I σ . . . . o ! <2 ^ ° ° ω. S.

Ό -H ° ^

, Ό Ή (U

I -O- CM "1 m a i cm m -*-1 ® I CJ . + » α £ i ·. o o en to.

; Ll. i i -O ^ c tj -P

• -Η Γ] -H £B

O O m C ®

— · CO ® TO -i£ P

σ E CD ~ “ Ol “ O O Ί- -r ΖΙ -H ^ ^ £ c M p ω \ -ICCD <J- ·* ON - Ή _ p O- p E1-* ° unmmm c £ ω ω

E C TI υΛ TO „ 0=> P P

w .«Il p ® “ o . « t|_ 1-1 o i u 1-1 ® “ tn m μ μ ® ω ® ^ i! v H H ω -*3 a ^ o to o α ” o ° 3 .* p QCO-n I i ^ -H 40 ? ® -Η, .H u c I *h c P D ω •-1 * m ^ -Η -P a >

h,L| KN CM M CM IdCC

ω ω en h u to CL4-I c <D 3 > Ώ 3 •HCOC -H dC Q-. CO 1 * ‘ * C-roi IL, -HIP00 <C to E -DPCD-Pmm

C 3 -H C

• t*J < X I-H ^ ^

P

ΙΛ IC ........ ·· *·

C

_l -H to

Ld -QCO m<tNOON · X <03 CD P r-f O I LO Ld Ld < o ω · d > ir c k η- Li. ό u. in x σ o_ o.

DK 160712 B

19

De opnåede resultater viser, at de omhandlede forbindelser har moderate virkninger (eller ikke-konstante virkninger) på sinus-automatvirkningen, medens de fremkalder en konstant forlængelse af den intrakardiale overledningstid på 5 samtlige niveauer, såvel som en forlængelse af refraktsre perioder- Som følge af disse karakteristika, fremkalder de omhandlede forbindelser på anæstiserede hunde typiske virkninger knyttet til gruppe I i den såkaldte Vaughan-Williams klassifikation (gruppen omfattende quinidin og 10 derivater deraf).

b) Ånti-arythmi tests

Den anti-arythmiske virkning blev undersøgt på mus ved hjælp af Lawson's test, jvf. J.W. Lawson, J. Pharmacol.

Exp. Ther. 1968, 160, 22 - 31 og Cr. Narcisse et al., Ann.

15 Pharma. Fr. 1979, 3_7> 325 - 330, på rotter under anvendelse af testen baseret på intoxikering med aconitin i overensstemmelse med S.' Witchitz et al., Coeur Méd. Int. 1971, X(2), 281 - 286, samt på hunde ved hjælp af Harris's test, som er omtalt i Circulation, 1950, 1_, 1318, samt endelig 20 ved adrenalin-testen efter eksperimentelt fremkaldt infarkt i overensstemmelse med I. J. Steffe et al., J. Pharmacol.

Exp. Ther. 1980, 214, 50 - 57.

Intoxikering med aconitin

Anæstiserede rotter intoxikeres ved intravenøs perfusion 25 af aconitin, medens man permanent optager elektrokardiogram (EKG). Under perfusion med konstant hastighed måler man den tid, der går før fremkomsten af ventrikelarythmier, efterfulgt af ekstra-systoler (ESV), derpå stabil ventri-kulær tachycardi (TV), og den tid der går før dyret dør.

DK 160712 B

20

Forsøgsdyrene opdeles i en kontrolgruppe (ikke behandlet) og i behandlede grupper (forskellige doser). Resultaterne udtrykkes som procentvis forsinkelse af fremkomsten af arythmierne og af døden i de behandlede grupper i forhold 5 til kontrolgruppen.

De således opnåede resultater er anført i efterfølgende tabel 4, og de udtrykker den procentvise forsinkelse af fremkomsten af ventrikulære arythmier (ventrikulære ekstra-systoler (ESV) og ventrikulære tachycardier (TV)), samt af 10 døden, som fremkaldes af aconitin efter en intravenøs indsprøjtning af de undersøgte forbindelser beregnet i forhold til en kontrolgruppe af ikke-behandlede dyr.

DK 160712B

21

Os

w vO iΛ N On 'd' CO LA ON iA H SO O ON A ON

<J Η Γ-i NOON -d CO CO N ΓΛ SO ΜΓΛιΛ C^l <T CO

X) C-'J *—I

Q + + + + + + + + + + + + + + + + +

Q

U

ω •H <—' E S? KSvir^ roos os os o so os o æ <r ιλ us m

SI -S <f CO Q Os ΙΆ Γ-- r-- <T LA OD 00 CN -d" LfS ΙΛ n O

-4-> 1—I f—i i—i i—i >:=> + + + + + + + + + + + + + + + + + u l·-ro ω u

£B

<—i

D

SS s—.

SO

•N o" C-ι s_^ ιΛ H CD CN Γ~~ ’-I O '-i ΝΟΙΛ rHiHin Os IA <-l

JJ sJI^-OS iA SO ΓΛ O I fA SO O -sf IA SO ιΛ ΓΛ <—I

C I 1 I 1 1—1 1—1 id ro + + + + + + + + + + + + + + + + + ? bj +-> σ ω ss 4-> \ ··-) cr

SE ιΛ O O i—I CN Ο O O ιΑ O Ο ιΑ O O iA O O

t-l i—I CN *—! CN <J· (—I CN >—i CN rH CN

CL CD CD -H XI CD C O 1—i XI

ω ω »—i ω xi · c u _i -h c oo so os <f ia

Ld JO

CO u <c o h- u.

DK 160712 B

22

De i tabel 4 anførte resultater viser, at de omhandlede forbindelser udøver en beskyttende virkning mod arythmier, eftersom de klart forsinker fremkomsten af ventrikulære arythmier og af døden.

5 Lawson's test

Lawson's test er en test til undersøgelse af forbindelsernes evne til at virke anti-fibrillatorisk på hjertet. Man indgav mus (20 stk. pr. dosis) en intraperitoneal indsprøjtning af forbindelsen 10 minutter før, de blev anbragt 10 i en atmosfære mættet med chloroform. Så snart man opnåede standsning af åndedrættet, åbnes thorax (5 - 10 sekunder) og man undersøger, om hjertet er i ventrikulær fibrillation eller ej. Den såkaldte effektive dosis 50 (ED50) af den undersøgte forbindelse er den dosis, som beskytter 15 halvdelen af musene mod ved anoxi fremkaldt ventrikulær fibrillation.

I tabel 5 er vist de opnåede resultater med Lawson's test med visse af de omhandlede forbindelser.

TABEL 5 20 Forbindelse ED 50 Maksimal tolereret _nr._ (mq/kq) dosis_ 3 37 50 4 72 200 5 61 200 25 7 76 150 8 49 100 9 90 200

Disse resultater viser, at. forbindelserne har en tilfredsstillende anti-fibrillatorisk virkning, der lader sig sam-30 menligne med en kendt forbindelse såsom quinidin.

t

DK 160712 B

23

Harris's test

Ligatur af den forreste interventrikulære arterie på anæs-tiserede hunde medfører fremkomsten af en eksperimentel myocardial infarkt efterfulgt af kraftige ventrikulære S arythmier.

Hundene undersøges 24 - 48 timer efter indgrebet. Elektrokardiogrammet (EKG) optages derpå permanent, idet den ved bevidsthed værende hund er i hvile i et isoleret laboratorium. Efter en kontrolperiode forud for behandlingen på 10 3 timer hvor hjertefrekvensen hos hunden og frekvensen af ventrikulære ekstra-systoler (ESV) måltes ved EKG-opteg-nelse, indsprøjter man intravenøst i løbet af 1 minut den forbindelse, der skal undersøges. Ved kontinuerlig EKG-optegnelse i timerne efter indsprøjtningen, måltes fre-15 kvensen af ESV/minut i successive perioder på 30 - 60 mi nutter. Antallet af ESV pr. minut målt over 3 timer i kontrolperioden varierer fra 66 - 172/minut med en middelværdi på 111/minut. Man konstaterer, at de omhandlede forbindelser medfører en betydelig formindskelse i antallet af 20 ESV pr. minut, i størrelsesordenen fra 35¾ - 95¾ afhængig af de anvendte forbindelser og af de indgivne doser (1-14 mg/kg). Varigheden af denne iagttagne anti-arythmi-virkning varierer afhængig af de pågældende forbindelser fra 1 time til mere end 5 timer. For forbindelsen ifølge eksempel 25 11 (kumulativ dosering 14 mg/kg) er den procentvise for mindskelse af ESV/minut på 96¾ (0 - 1/2 time), 50¾ (1/2 -1 time) og 68¾ (1-2 timer). De tilsvarende værdier for forbindelsen ifølge eksempel 4 (3 mg/kg) er henholdsvis 44¾, 55¾ og 45¾.

30 Ventrikulære arythmier fremkaldt med adrenalin efter eks- perimentel infarkt__ 2-5 dage efter en eksperimentel infarkt undersøger man virkningen af diskontinuerte indsprøjtninger af adrenalin (intravenøst i bolus på 4 g/kg af adrenalinbase) ved hjælp

DK 160712 B

24 af elektrokardiogrammer optegnet på ved bevidsthed værende hunde.

Under en første fase (kontrolperioden) af undersøgelsen gennemføres tre på hinanden følgende adrenalinindsprøjt-5 ninger, og man måler 2 minutter efter hver enkelt indsprøjtning frekvensen af de ventrikulare ekstra-systoler. På denne måde bestemmer man, idet man efter behov forøger doseringen af adrenalin, den dosis, som fremkalder fremkomsten af ventrikulære ekstra-systoler med en frekvens der er hø-10 jere end eller lig med halvdelen af det totale antal ven- trikel-systoler.

Efter indsprøjtning af prøveforbindelsen, genindsprøjter man den samme adrenalindosering efter 5 minutter, derpå efter 30 minutter, 60 minutter, 90 minutter etc., og 15 man sammenligner virkningen deraf med dem, som er iagttaget igennem kontrolperioden.

I tabel 6 er anført de opnåede resultater ved adrenalintesten. Resultaterne er her udtrykt som % ekstra-systoler (beregnet på det samlede antal systoler), der er målt i 20 løbet af 2 minutter, som følger efter indsprøjtning af adrenalin før og efter indgiften af prøveforbindelsen. Denne tabel viser, at anti-arythmi-virkningen kan holde sig mere end 1 time, og at den kan strække sig helt op til næsten fuldstændig bortfald af de arythmier, som udløses 25 af adrenalin.

25

DK 16G712B

I · I c

I *H

IH 6? S5 S° o? o? S? I O O M3 r~ ΓΛ ΙΛ I CD On VO r-i r-H iPi <t

I NO I I

(U 1

4J I

CD q_ I

^ (D 1 C I ·

•Η I C

>1 -H

r-i in I E i? S? S? S? é? CD LJI N On <i [n NO h -Uiar'lAr—Ir-HI^NCNI C 4J| ^ OD Cl

H CD I

•h a i U Ol ω t-< i CL 0.1

CO I

-* I · 0) I c ί ·Η U I E O? S.? S? S? S? <D I ΙΛ NO ON ON in r-i

4J I LTN NO ^ N Λ H

u- I

a i

-O

CO

ω

+J

C I CO

•ft ·<-> Ή <—I 8 CD-^ CD L ο σ c Ο.Ό i r\ ιλ γλ ω co \ ~

S-1 d+JCrj <f* O <—i <f" <—I

•Ό C ω E rH rH

<C i—i 4J

H <D --V

o τι > DOW O? S? S? S? S? O?

JJ-HUJ-d'-CfCDiAr-ioO

C(-iONr'><j-aor-<i o ω N£ Q-'--

>—N

no <D

CL · -J E t-i LJ CD C ΙΛ ·ϊ ΙΛ NO (D Ol

03 CO

< I— u

DK 160712 B

26

Man konstaterer således, at de omhandlede forbindelser af typen 4-acylamino-l-aza-adamantan, udviser interessante anti-arythmi-virkninger bestemt ved forskellige eksperimentelle modeller, hvad enten det drejer sig om intoxi-5 kering med aconitin eller akut myocardial iskæmi. Den kardiovaskulære tolerance af forbindelserne er god, eftersom de skadelige hæmodynamiske virkninger forbliver begrænsede. Undersøgelsen af deres elektrofysiologiske indvirkninger på hjertet viser, at disse forbindelser har 10 egenskaber der kan betegnes som "quinidin-lignende" i gruppen I af anti-arythmi-midler, og at de virker lige så godt på det supraventrikulære niveau som på selve ventriklerne, hvorfor de synes at kunne få udstrakt anvendelighed ved behandling af arythmier.

15 Disse egenskaber viser, at de omhandlede forbindelser lader sig anvende terapeutisk overfor mennesker og overfor dyr, især til behandling af kardiovaskulære sygdomme, og her især til behandlingen af forskellige former for hjerte-arythmier, det være sig supraventrikulære eller ventri-20 kulære.

De omhandlede 4-acylamino-l-aza-adamantanforbindelser og deres farmaceutisk acceptable salte kan indgives på de sædvanlige måder, idet aktivbestanddelen fortyndes med et farmaceutisk acceptabelt bærestof, som vælges på passende 25 måde, f.eks. i form af tabletter, gelatinekapsler, dragéer, suppositorier, eller som injicerbare opløsninger eller også som sirupper.

Tabletter kan som eksempel fremstilles, idet man sammenblander en forbindelse med den almene formel (I) eller 30 et salt deraf med et eller flere faste fortyndingsmidler såsom lactose, mannitol, stivelse, polyvinylpyrrolidon, magnesiumstearat, talkum etc. Tabletterne kan om ønsket også indeholde forskellige oven på hinanden anbragte lag rundt om en kerne, i overensstemmelse med sædvanlig frem-

DK 160712 B

27 gangsmåde, til sikring af en progressiv frigivelse eller en forsinket virkning af den aktive bestanddel. Overtrækket kan f.eks. bestå af et eller flere lag af polyvinylacetat, af carboxymethylcellulose eller af 5 celluloseaceto^hthalat.

Man kan ligeledes indgive forbindelserne i form af en sirup eller af en opløsning, der lader sig drikke, og som opnås ved at opløse forbindelsen med formlen (I) eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, i 10 vand eller i f.eks. glycerol, og ved, at man om ønsket tilsætter et af de sædvanlige additiver såsom et sødemiddel og en antioxidant.

Man kan fremstille injicerbare opløsninger ifølge velkendt teknik, og disse består f.eks. af en opløsning indeholden-15 de en forbindelse med formlen (I) eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, der er opløst i redestilleret vand, i en opløsning af vand og alkohol, i propylenglycol etc. eller i en blanding af sådanne opløsningsmidler. Om ønsket kan et passende additiv såsom et konserveringsmiddel være 20 tilsat.

Posologien kan variere afhængig af arten af den behandlede lidelse og det pågældende individ. De dagligt indgivne doser er i almindelighed sammenlignelige med dem, der anvendes ved behandling med quinidin, men de kan regule-25 res efter omstændighederne.

Claims (4)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 4-acylamino- 1-aza-adamantan-forbindelser med den almene formel (I): Ί/Ί M NH-CO-R hvori R er phenyl, phenethyl, benzyl, phenylpropyl, 5 2,2-diphenylethyl eller 3,3-diphenylpropy1, hvilke grup per eventuelt er substitueret med lavere alkyl, lavere alkoxy, amino, nitro, acetylamino, acetyl eller syreadditionssalte deraf, kendetegnet ved, at man i et opløsningsmiddel behandler 4-amino-l-aza-4,8,8-10 trimethyladamantan med den almene formel (II): UN\ / I di) Ή. m2 med et eceyleringsmiddel med formlen R-R', hvor R har de ovenfor anførte betydninger, og R' betyder en syre-gruppe, en syrechloridgruppe, en estergruppe eller en syreanhydridgruppe, og om ønsket overfører den dannede 15 forbindelse med formel (I) i et syreadditionssalt eller i et tilsvarende amino-substitueret derivat med den ovennævnte formel. DK 160712 B 29

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at acyleringsreaktionen gennemføres ved hjælp af en syre med formlen R-COOH, hvor R har de ovenfor angivne betydninger, i nærværelse af N-hydroxysuccinimid 5 og dicyclohexylcarbodiimid.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k ende-tegnet ved, at det anvendte opløsningsmiddel er en ether, tetrahydrofuran, dioxan, carbontetrachlorid, chloroform, methylenchlorid eller en ester. 10

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstilling af et derivat med formlen I, hvor R indeholder en amino-substituent, kendetegnet ved, at en tilsvarende nitro-substitueret forbindelse hydrogeneres i nærvær af en hydrogeneringskatalysator og om ønsket acyleres.