DK160268B - Anordning for tilfoersel af proeveoploesning til et analyseapparatur for usegmenteret vaeskegennemstroemningsanalyse samt fremgangsmaader til at tilfoere proeveoploesning til analyseapparaturet - Google Patents

Description

i

DK 160268 B

Opfindelsen angår en anordning for tilførsel af prøveopløsning til et analyseapparatur for usegmenteret væskegennemstrømningsanalyse baseret på, at volumenet af en væskeprøvezone, som skal introduceres i en usegmenteret 5 væskebærestrøm, kan defineres på basis af en kontrolleret kombination af hydrostatiske og hydrodynamiske kræfter, hvilken veldéfinerede prøvezone så af bærestrømmen kan ledes til en gennemstrømningsanalysator, hvor det i prøven værende stof, eventuelt på basis af stedfindende ke-10 miske reaktion(er), kan evalueres kvantitativt i et gennemstrømningsdetektorarrangement. Opfindelsen angår endvidere fremgangsmåder til at tilføre en prøveopløsning til et analyseapparatur ved hjælp af den omhandlede anordning .

15

Til gennemførelse af en analyse ved hjælp af "Flow Injection Analysis" (FIA) metodikken (se f.eks. USA patent- a skrift nr. 4 022 575 og nr. 4 224 033) kræves, at en afmålt mængde prøveopløsning introduceres i en usegmenteret 20 væskebærestrøm som en veldefineret zone, volumenet og geometrien af hvilken er nøje reproducerbar, hvorpå den i bærestrømmen indlagte prøvezone transporteres videre gennem et analysemodul og sluttelig detekteres i en passende gennemstrømningscelle. De i FIA konventionelt anvendte 25 prøveintroduktionsteknikker kan deles i tre grupper, baseret på følgende principper: 1) Direkte injektion af en afmålt prøvemængde i en bærestrøm (jvf. f.eks. USA patentskrift nr. 4 022 575); 30 2) Indsættelse af en afmålt prøvemængde ved hjælp af en ventil (jvf. f.eks. USA patentskrift nr. 4 224 033); og 35 3) Indførelse af en afmålt prøvemængde ved hjælp af et system af magnetiske ventiler (jvf. f.eks. USA patentskrift nr. 4 177 677).

2

DK 160268B

Ved den førstnævnte introduktionsmetode benytter man sig af en sprøjte med en hypodermisk nål, som stikkes gennem væggen på den slange, i hvilken bærestrømmen løber, men denne introduktionsmetode er imidlertid ikke i alle til-5 fælde tilstrækkelig reproducerbar, og den lader sig heller ikke umiddelbart automatisere. Ved introduktionsmetoden, omtalt i gruppe 2, benytter man sig som oftest af en glide- eller rotationsventil, forsynet med nøje udmålte udboringer (evt. også med eksterne prøveloops for i givet 10 fald at kunne akkommodere større prøvemængder), hvor prøveudboringerne dels kan anbringes i en position, hvor de kan fyldes med prøveopløsning, og dels kan anbringes i en position, hvor prøveudboringerne (med prøve) kan bringes til at være en del af bærestrømskredsløbet, således at 15 prøverne kan bringes til at transporteres af bærestrømmen. Denne introduktionsmetode er den generelt mest anvendte, da den giver overordentlig reproducerbare resultater og uden vanskeligheder lader sig automatisere. En ulempe er imidlertid, at ventilerne normalt er relativt 20 kostbare at producere, da de ikke blot skal være særdeles omhyggeligt fremstillet, men også - i kraft af, at de indeholder bevægelige dele - skal kunne stå for mekanisk slitage, således at man kan være sikker på, at de selv efter tusindvis af prøveintroduktioner stadig er fuld-25 stændig tætte. Ved introduktionsmetode 3 benytter man sig af et antal (mindst fire) magnetiske ventiler, som i en vis sekvens og i forudbestemte tidsintervaller kan åbnes og lukkes. Også denne introduktionsmetode er simpel at automatisere, men der kræves selvsagt tilhørende elektro-30 niske styreaggregater. Den største ulempe er imidlertid, at de elastiske komponenter, på hvilke de magnetiske åb-ne/lukke-ventiler mekanisk virker, efterhånden bliver deformeret på grund af de gentagne lokale trykpåvirkninger, og med tiden således kan undlade at åbne eller lukke 35 fuldstændigt, hvilket vil resultere i en langsomt forøget malfunktion, som kan være overordentlig vanskelig at identificere.

DK 160268 B

3

Et fællestræk for alle tre ovennævnte typer af prøveintroduktionskonstruktioner er, at det afmålte volumen af prøve, som skal introduceres, er defineret gennem volumet af en beholder (udboring, slangelængde, etc.), som, umid-5 delbart inden introduktionen af den afmålte prøvezone i bærestrømmen foretages, er hermetisk lukket (dvs. ved introduktionsmetode 1 svarer det afmålte væskevolumen til det volumen, som befinder sig under stemplet i den hypodermiske sprøjte; ved introduktionsmetode 2 repræsenteres 10 væskevolumenet i den lukkede beholder af det volumen, som befinder sig i udboringen i en glide- eller rotationsventil, medens den bringes fra fra prøvefyldnings- til prøveintroduktionspositionen; og ved introduktionsmetode 3 svarer den lukkede beholder, og det deri afmålte væskevo-15 lumen, til det volumen, som de magnetiske ventiler af-spærrer i et rør eller en slange af given længde og diameter .

*

Det er nu konstateret, at volumenet af en væskeprøvezone, 20 som skal introduceres i en bærestrøm, lige så vel kan defineres på basis af en kontrolleret kombination af hydrostatiske og hydrodynamiske kræfter. Ifølge opfindelsen kan den beholder, som tjener til udmåling af prøvezonevo-lumenet, følgelig være permanent forbundet til og til en-25 hver tid åben til såvel prøveopløsningsledningen som til bæreopløsningsledningen, dvs. være et for begge ledninger fælles stykke ledning. Den indlysende fordel ved den omhandlede anordning, som er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte, er selvsagt den konstruk-30 tlonsmæssige enkelthed og især, at injektionen af prøven i bærestrømmen ikke kræver nogen bevægelige komponenter overhovedet. Fraværet af bevægelige komponenter gør anordningen ifølge opfindelsen overordentligt pålidelig og i realiteten fuldstændig vedligeholdelsesfri og dermed 35 holdbar.

4

DK 160268B

Særligt foretrukne udførelsesformer for anordningen ifølge opfindelsen fremgår af de kendetegnende dele af kravene 2-6.

5 Opfindelsen angår endvidere fremgangsmåder til at tilføre en prøveopløsning til et analyseapparatur for usegmente-ret gennemstrømningsanalyse med tilførselsledninger for prøveopløsning og bæreopløsning ved hjælp af den omhandlede anordning. Disse fremgangsmåder er ejendommelige ved 10 det i den kendetegnende del af hver af kravene 7-9 anførte.

Opfindelsen vil blive beskrevet mere detaljeret i det følgende, idet der henvises til tegningen, hvor: 15 fig. 1A er en principskitse af anordningen ifølge opfindelsen; fig. IB, IC og ID er modificerede og yderligere simplifi-20 cerede udførelsesformer for anordningen ifølge opfindelsen, og fig. 2A, 2B og 2C er en fotografisk gengivelse af det ved en spektrofotometrisk måling opnåede skriversignal regi-25 streret i det på fig. 1 A-D viste analysesystem (6).

Fig. 1A viser anordningens komponenter, som er følgende: (a) prøveintroduktionsbeholder (1), bestående af en given længde slange af lille indre diameter (typisk 0,5 mm 30 i.d., og af en længde på typisk 5-100 cm alt afhængig af, hvor stort et volumen af prøveopløsning, der skal introduceres); (b) væskefremføringsaggregater (2, 3, 4 og 5 -f.eks. peristaltiske pumper), dels til at betjene prøveopløsningskredsløbet, opereret ved simultan betjening (2) 35 og (3), og dels til at betjene bæreopløsningskredsløbet, opereret ved simultan betjening af (4) og (5); og (c) et tidsmålingsaggregat til at styre og kontrollere væske- 5

DK 160268B

fremføringssystemerne (2) og (3) og henholdsvis (4) og (5) således, at disse enten kan være stoppet (STOP) eller aktiveret (GO). Det er essentielt, at væskestrømmene bliver fremført i de retninger, som er angivet ved pilene på 5 figuren, samt at de anvendte væskefremføringsenheder (pumper) effektuerer, at de væskesøjler, som befinder sig i hvert enkelt kredsløb, undtagen den som befinder sig i det for begge kredsløb fælles stykke kredsløb (1), er i fuldstændig ro, når de til hvert enkelt kredsløb hørende 10 pumpeaggregater ikke er aktiveret. Desuden er det nødvendigt, at forholdet mellem det væskevolumen, som pumpes henholdsvis ind og ud af prøveopløsningskredsløbet, er så nær 1 som muligt, hvilket kræver, at pumpeaggregaterne (2) og (3) opererer med nøjagtig samme volumetriske pum-15 pehastighed. Dette er imidlertid meget simpelt at opnå, f.eks. ved at benytte en 2-kanals peristaltisk pumpe, forsynet med to identiske pumpeslanger. Præcis samme krav om identitet for ind- og udpumpning af væske gælder for bæreopløsningskredsløbet, betjent af pumpeaggregaterne 20 (4) og (5). Under prøveoptagningscyklen bliver prøveop løsningen (9) suget fra den kilde (10), som skal moniteres (det kan f.eks. være en reaktor, i hvilken der foregår en reaktion, der skal overvåges, eller det kan være et rør, i hvilket der flyder en given opløsning, eller 25 det kan evt. være en blodåre) ved hjælp af pumpeaggregaterne (2) og (3), indtil slangestykket (1) er grundigt gennemskyllet og fyldt med prøveopløsning gennem hele sin længde. Under hele denne procedure holder pumpeaggregaterne (4) og (5) stille, hvorfor begge væskesøjler til 30 venstre for slangestykket (1) forhindrer, at prøveopløsningen løber ind i bærestrømskredsløbet. Efter at prøveoptagningscyklen er tilendebragt, stoppes pumperne (2) og (3) , og pumperne (4) og (5) aktiveres, hvorved en veldefineret prøveopløsningszone (nemlig korresponderende til 35 længden af slangestykket (1)) introduceres i gennemstrømningsanalysesystemet (6), i hvilket en eventuelt kemisk reaktion og påfølgende detektion af den introducerede

DK 160268 B

6 prøve finder sted. I kraft af, at pumperne (2) og (3) nu holder stille, dvs. at væskesøjlerne til højre for slangestykke (1) ligeledes er stationære, kan kun den mængde prøveopløsning, som oprindeligt befandt sig i slangestyk-5 ket (1), transporteres ind i analysesystemet (6), nemlig ved hjælp af bæreopløsningen (7), suget fra reservoiret (8). Bæreopløsningen bliver altså under denne anden cyklus den eneste bevægelige væskestrøm gennem systemet, og pumperne (4) og (5) holdes aktiveret, indtil hele prøve-10 zonen har passeret analysesystemet (6), hvilket på en til detektoren koblet skriver vil blive indikeret ved, at det udlæste signal atter vil vende tilbage til basislinien og dermed fortælle, at bæreopløsningscyklen er fuldført. Pumperne (4) og (5) vil så blive stoppet, og pumperne (2) 15 og (3) reaktiveret således, at den næste målecyklus kan begynde. Da prøveoptagnings- og bæreopløsningscyklerne tilsammen kan fuldføres inden for et minut eller mindre, er det ifølge opfindelsen angivne system således saerdeles velegnet til f.eks. løbende monitering af industrielle 20 processer eller medicinske anvendelser, såsom kritisk patientovervågning.

Ved ovennævnte beskrevne applikation introduceres prøveopløsningen intermitterende i analysesystemet. Man kan 25 imidlertid også benytte det beskrevne analysesystem til kontinuerlig måling af en given prøvestrøm, idet det hy-drodynamiske væskeintroduktionsprincip nu anvendes til at justere kalibreringen af den benyttede gennemstrømnings-analysator. Dette gøres ved, at der med mellemrum intro-30 duceres en standardopløsning af den specie, som kontinuerligt moniteres, dvs. man kan sige, at man her vender rollerne for prøveopløsning og bæreopløsning. Dette kan illustreres ved at referere til fig. 1A, idet pumperne (2) og (5) simultant og med identisk volumetrisk pumpe-35 hastighed nu kontinuerligt aspirerer den opløsning (9), der skal moniteres, hvilken via slangestykket (1) løber gennem analysatoren (6). Under den procedure er pumperne

DK 160268 B

7 (4) og (3) deaktiveret, og de til dette kredsløb hørende væskesøjler - undtagen det i det fælles kredsløbsstykke (1) værende volumen - står stille. Når analysatoren skal justeres eller rekalibreres, stoppes pumperne (2) og (5), 5 og pumperne (4) og (3), som begge pumper med identisk vo-lumetrisk væskestrømshastighed, aktiveres. Herved fyldes slangestykket (1) med standardopløsning (7) fra reservoiret (8), og når pumperne (4) og (3) stoppes og pumperne (2) og (5) reaktiveres, vil det i slangestykket (1) af- 10 målte standardprøvezonevolumen af prøveopløsningen (9) blive transporteret ind i analysatoren (6) og her give anledning til et signal, hvilket på baggrund af det kontinuerligt registrerede prøvesignal kan benyttes til justering eller rekalibrering af gennemstrømningsanalysato-15 ren (6).

Hvis det til rådighed værende volumen af prøveopløsning » er begrænset, og/eller prøveoptagningscyklen skal være af begrænset varighed - hvilket ofte kan være tilfældet, så-20 fremt større serier af diskrete prøver skal analyseres -kan det hydrodynamiske prøveintroduktionssystem modificeres og yderligere simplificeres som angivet på fig. IB.

Her aspireres prøveopløsningen (9) fra en prøvekop (11) (f.eks. anbragt på en prøvekarrusel) via slangestykket 25 (12), som er gjort så kort som praktisk muligt, hvorfra opløsningen løber ind i prøveslangen (1) og suges gennem denne ved aktivering af pumpeaggregatet (3), idet prøveoptagningscyklen begrænses til kun at vare så længe, at prøveslangen (1) netop bliver grundig gennemskyllet og 30 fuldstændig fyldt med prøveopløsning (9). Som i det anførte eksempel bliver pumperne (4) og (5) holdt stille under denne cyklus og startes først, når indholdet af prøveslangen (1) skal introduceres i gennemstrømningsanalysatoren (6), på hvilket tidspunkt pumpen (3) stoppes.

35 Det skal understreges, at ved udeladelse af den kontrollerende pumpe ((2) i fig. 1A) må de volumetriske pumpehastigheder af pumperne (4) og (5) være fuldstændig iden-

DK 160268 B

8 tiske, idet (a) hvis pumpe (4) pumper hurtigere end pumpe (5), så vil forskellen i de volumetriske pumpehastigheder af bærestrømmen (7) bevirke, at en del af bærestrømmen fra reservoiret (8) vil løbe til koppen (11) og dermed 5 fortynde prøveopløsningen inden den næste prøvecyklus; eller (b) hvis pumpe (4) pumper langsommere end pumpe (5), så vil en del af prøveopløsningen (11) blive aspireret under bæreopløsningscyklen og dermed bevirke et falsk signal på skriveren, registreret som en øgning af hasis-10 signalet. At en tilfredsstillende balance imidlertid kan opnås og fastholdes reproducerbart er demonstreret på fig. 2A, 2B og 2C, hvilke figurer er fotografiske gengivelser af det ved en spektrofotometrisk måling opnåede skriversignal, registreret i analysesystemet (6), idet 15 dette var forsynet med en gennemstrømningscelle, anbragt i et spektrofotometer, der var forbundet til en skriver på en sådan måde, at man kontinuerligt kunne monitere ab-sorbansen (abs) af bæreopløsningen, som i sig selv var farveløs. Hvis der følgelig blev introduceret en farvet 20 prøveopløsning (9) i systemet - i det aktuelle tilfælde anvendtes en vandig opløsning af bromthylmolblåt (BTB), som kan registreres fotometrisk ved 620 nm - vil prøven under passage af analysesystemet (6) blive registreret som en top, hvis højde vil være proportional med farvein-25 tensiteten, som igen vil være proportional dels med koncentrationen af farve i den i slangestykket (1) introducerede prøveopløsning og dels med det i slangestykket (1) afmålte prøvevolumen, dvs. at tophøjden ved fastholdt prøvevolumen vil være direkte proportional med koncentra-30 tionen af farve i prøveopløsningen (9). I fig. 2A er først vist en serie på 15 prøveintroduktioner, ved hvilke der anvendtes et prøvevolumen på 25 nl (dvs. slangestykket (1) bestod af 12,5 cm slange med en indre diameter på 0,5 mm), idet der benyttedes 5 forskellige prøveopløsnin-35 ger af BTB med trinvis stigende koncentration, som hver især blev introduceret 3 gange; disse opløsninger blev præpareret ved, at der først blev fremstillet en vandig

DK 160268 B

9 stamopløsning af BTB, ud fra hvilken der dernæst ved successiv fortynding med vand blev fremstillet opløsninger med følgende volumetriske forhold af stamopløsning og vand: 1:4, 2:3, 3:2, 4:1 og 5:0. Derpå blev det samme 5 eksperiment gentaget, idet der dog denne gang introduceredes 50 ul af prøveopløsningerne (fig. 2B), dvs. slangestykket (1) bestod nu af 25 cm 0,5 mm slange. Som det ses af fig. 2A og 2B demonstrerer disse to eksperimenter den fremragende reproducerbarhed, som kan opnås ved den hy-10 drodynamiske prøveintroduktionsmetode. Den sidste prøveintroduktionsserie, vist på fig. 2C, omfatter 23 prøveintroduktioner, som blev foretaget over en periode på 23 minutter (idet den tilkoblede skriver her blev kørt ved en lavere hastighed end ved forsøgene 2A og 2B), og hvor 15 der hver gang blev introduceret 50 μΐ af den samme prøveopløsning (4:1 fortyndingen af BTB), og det ses, at der ikke blot opnås særdeles reproducerbare resultater, men at systemet tillige udviser meget fin tidsstabilitet.

20 Idet der nu henvises til fig. 1C, skal en yderligere simplificeret version af den hydrodynamiske prøveintroduktionsmetode diskuteres. I denne version er prøveintroduktionen ved hjælp af et pumpeaggregat erstattet af en sprøjte (13) indeholdende prøveopløsningen (9), som så 25 manuelt kan introduceres ind i prøveslangen (1), hvis længde og indre diameter som før bestemmer det i slangen afmålte volumen. Der er nu kun behov for to pumpeaggregater, eller f.eks. blot en enkelt 2-kanals peristaltisk pumpe, som efter indlæggelse af prøveopløsningen i slan-30 gestykket (1) kan startes og dermed introducere prøvezonen i bæreopløsningskredsløbet og dermed ind i gennemstrømningsanalysatoren (6). En nødvendig forudsætning for at få dette system til at fungere på tilfredsstillende måde er, at stemplet i sprøjten (13) under bæreopløs-35 ningscyklen holdes i en fikseret position, samt at de volumetriske pumpehastigheder af kanalerne (4) og (5) er eksakt identiske. Fordelen ved denne fremgangsmåde ligger 10

DK 160268B

naturligvis primært i systemets simple opbygning (der er således kun behov for en enkelt 2-kanals peristaltisk pumpe, forsynet med identiske pumpeslanger), men desuden i muligheden for anaerobt at kunne overføre et lille prø-5 vevolumen i en sprøjte fra et givet donorsystem (f.eks. en patient) til analysesystemet. En ulempe er derimod den manuelle operation og den dermed nødvendige agtpågivenhed.

10 Det skal understreges, at modifikationer i den ovenfor omtalte opfindelse ikke vil ændre det principielle i denne. Sådanne modifikationer kan f.eks. bestå i: (a) Remplacering af et af de, ved den parvise funktion af væskefremføringsaggregaterne for såvel prøvéopløsningskredslø-15 bet (f.eks. (2) og (3) i fig. 1A) som bæreopløsnings-kredsløbet (f.eks. (4) og (5) i fig. 1A), i hvert kredsløb værende væskefremføringsaggregater med åben/lukke-ventilanordning, som er i åben-stilling, medens det korresponderende væskefremføringsaggregat er aktiveret, og 20 er i lukke-stilling, når det korresponderende væskefremføringsaggregat er deaktiveret. (b) Tilføjelse af yderligere strømgrene, (14) og (15) i fig. ID, til systemet, gennem hvilke væskestrømme enten kan ankomme til eller forlade analysesystemet (6) forudsat, at de volumetriske 25 væskestrømshastigheder totalt er således afbalanceret, at der nøjagtigt føres lige så meget væske ind i slangestykket (1) ved hjælp af væskefremføringsaggregatet (4), som der forlader slangestykket (1). Den volumetriske væskestrømshastighed af væskefremføringsaggregatet (5) må så-30 ledes være eksakt lig med summen af de volumetriske væskestrømshastigheder af (14), (15) og (4), regnet med fortegn. Dette kan evt. sikres gennem erstatning af væske-fremføringsaggregatet (5) med en åben/lukke-ventilan-ordning, som angivet under (a) ovenfor, (c) Tilføjelse af 35 yderligere prøveslangestykker (1), (1')/ (1''), etc., idet disse kan arrangeres placeret i serie, hvor hver enkelt prøveslangestykke bliver betjent af et separat bære- 11

DK 160268 B

opløsningskredsløb med henblik på at foretage analyse i et antal parallelt arrangerede analysesystemer (6), (6'), (6* * ), etc., idet alt, hvad der kræves, er en hydrostatisk og hydrodynamisk afbalancering samt en passende 5 sekventiel timing af de tilknyttede væskefremføringsaggregater. (d) Den hydrostatiske kontrol kan, over en kortere tidsperiode, erstattes af en hydrodynamisk kontrol, idet man ved at introducere prøveopløsning ved hjælp af systemet i fig. 1A faktisk kan fortsætte med at pumpe 10 prøveopløsning (9) ind i systemet ved hjælp af væskefremføringsaggregaterne (2) og (3) selv efter, at bæreopløsningen (7) er blevet tvunget til at strømme ved igangsætning af væskefremføringsaggregaterne (4) og (5). Herved vil det volumen af prøve, der introduceres, blive øget i 15 forhold til den mængde, der er afmålt i slangestykket (1), og hvor meget volumenet vil blive øget, afhænger af den tidsperiode, i hvilken prøveopløsningscyklen og bæreopløsningscyklen overlapper hinanden, og med hvilken vo-lumetrisk væskefremføringshastighed, væskefremføringsag-20 gregaterne (2) og (3) funktionerer. Fordelen ved denne metode, hvor den hydrostatiske kontrol i prøveopløsnings-kredsløbet i en vis veldefineret tidsperiode er erstattet af en hydrodynamisk kontrol, er, at den giver mulighed for fleksibelt at variere det volumen af prøve, som in-25 troduceres, nemlig på basis af elektronisk justering og styring af de repetitive STOP/GO intervaller. En ulempe er imidlertid, at det introducerede prøvevolumen afhænger af en eksakt timing af såvel prøveopløsningscyklen som af bæreopløsningscyklen samt af de volumetriske væskestrøms-30 hastigheder af væskefremføringsaggregaterne (2), (3), (4) og (5). Derimod er den tidligere beskrevne metode med prøveintroduktion af en i en prøveslange (1) eksakt afmålt væskemængde (prøveopløsningszone) uafhængig af disse parametre.

35

Claims (10)

1.- Anordning for tilførsel af prøveopløsning til et ana-5 lyseapparatur for usegmenteret væskegennemstrømningsanalyse, forsynet med tilførselsledninger for væskeprøveop-løsning og væskebæreopløsning, kendetegnet ved, 10. at tilførselsledningeme (16, 18) for prøveopløsningen og bæreopløsningen før analyseapparaturet (6) i et forgreningspunkt (21) er ført sammen til en fælles ledning (1), og denne fælles ledning i et andet forgrenings-punkt (22) er opdelt i en udløbsledning (17) og en led- 15 ning (19) til analyseapparaturet, - at det fælles ledningsstykke (1) til enhver tid simultant er åbent til og forbundet med tilførselsledningerne for prøveopløsningen og bæreopløsningen, udløbsled- 20 ningen og ledningen til analyseapparaturet (16, 18, 17, 19), - at anordningen er indrettet til på præprogrammeret og tidskontrolleret måde alternativt at transportere prø- 25 veopløsning og bæreopløsning gennem det fælles led ningsstykke (1), - at den volumetriske væskefremføringshastighed af prøveopløsningen (9) fra prøveopløsningsreservoiret (10) via 30 ledningen (16) til forgreningspunktet (21) og gennem det fælles ledningsstykke (1) til det andet forgreningspunkt (22) er identisk med den volumetriske væskestrømshastighed gennem udløbsledningen (17), når prøveopløsningen transporteres, 35 - at den volumetriske væskefremføringshastighed af bæreopløsningen (7) fra bæreopløsningsreservoiret (8) via DK 160268 B ledningen (18) til forgreningspunktet (21) og gennem det fælles ledningsstykke (1) til det andet forgreningspunkt (22) er identisk med den volumetriske væskestrømshastighed gennem ledningen (19) til analyseappa-5 raturet, når bæreopløsningen transporteres, for, på basis af den herved mulige kontrollerede kombination af hydrostatiske og hydrodynamiske kræfter, først at afspærre en veldefineret usegmenteret væskeprøveopløs- 10 ningszone af et givet volumen i nævnte fælles ledningsstykke (1) gennem transport af væskeprøveopløsning fra ledningen (16) via det fælles ledningsstykke (1) til udløbsledningen (17), hvilken nævnte prøveopløsningszone dernæst kan transporteres videre af nævnte usegmenterede 15 bæreopløsning gennem transport af bæreopløsning fra ledningen (18) via lednings stykket (1) til ledningen (19), med henblik på at transportere nævnte væskeprøveopløs-ningszone ind i nævnte gennemstrømningsanalysesystem (6), forsynet med en detektor. 20

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det fælles ledningsstykke (1) har et nøje defineret volumen og har form af et rør, hvis volumen bestemmes af rørets længde og indre diameter. 25

3. Anordning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det fælles ledningsstykke (1) er opdelt i sektioner, hver og en med tilførselsledninger og udløbsledninger for prøveopløsning og bæreopløsning. 30

4. Anordning ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at tilførselsledningerne (16, 18), udløbsledningen (17) fra det andet forgreningspunkt (22) og udløbsledningen (20) fra analyseapparaturet (6) er forsy- 35 net med organer (2, 3, 4, 5) for tilvejebringelse af tillukning, overtryk og/eller undertryk. DK 160268B

5. Anordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at organerne (2, 3, 4, 5) for tilvejebringelse af tillukning, overtryk og/eller undertryk er peristaltiske pumper, 5

6. Anordning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at organerne (2, 3, 4, 5) for tilvejebringelse af tillukning, overtryk og/eller undertryk består af ventiler, kombineret med midler for tilvejebringelse af trykdiffe- 10 rencer, såsom gravitation, gasreservoirer og sugeanordninger.

7. Fremgangsmåde til at tilføre en prøveopløsning til et analyseapparatur for usegmenteret gennemstrømningsanalyse 15 med tilførselsledninger for prøveopløsning og bæreopløsning ved hjælp af anordningen ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at bæreopløsningen holdes stillestående gennem tillukning af mindst et af organerne (4, 5) for tilvejebringelse af tillukning, når 20 prøveopløsningen indføres i den fælles ledning (1), og at prøveopløsningen holdes stillestående gennem tillukning af organerne (2, 3) for tilvejebringelse af tillukning, når bæreopløsningen ledes gennem den fælles ledning (1).

8. Fremgangsmåde til at tilføre en prøveopløsning til et analyseapparatur for usegmenteret gennemstrømningsanalyse med tilførselsledninger for prøveopløsning og bæreopløsning ved hjælp af anordningen ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at bæreopløsningen hol-30 des stillestående gennem tillukning af mindst et af organerne (4, 5) for tilvejebringelse af tillukning, når prøveopløsningen indføres i den fælles ledning (1), og at prøveopløsningen holdes stillestående gennem tillukning af mindst et af organerne (2, 3) for tilvejebringelse af 35 tillukning, når bæreopløsningen ledes gennem den fælles ledning (1). DK 160268 B

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at en større prøvemængde tilføres til analyseapparaturet end volumenet af den fælles ledning (1), idet tilførslen fra den fælles ledning (1) til ana-5 lyseapparaturet (6) startes efter, at den fælles ledning (1) er fyldt med prøveopløsning, medens afbrydelse af tilførsel af prøveopløsning og start på tilførsel af bæreopløsning til den fælles ledning (1) først finder sted efter en eksakt fastlagt tid.

10 20 25 30 35