DK160088B - 7-formyl-1,1,4,4-tetramethyl-1,2,3,4-tetrahydronaphthalenderivater, duftpraeparat omfattende disse og fremgangsmaade til at modificere, foroege eller forbedre de organoleptiske egenskaber af parfumer, cologner og parfumerede genstande under anvendelse af disse - Google Patents

Description

i

DK 160088 B

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte 7-formyl-l, l,4,4-tetramethy1-l,2,3,4-tetrahydronaphthalenderivater, som er ejendommelige ved, at de har den almene formel:

5 OR

V 1 .CHO

δχ, 10 R2 hvor R er methyl eller hydrogen, og Rj og R2 er hydrogen, methyl eller ethyl. Disse forbindelser har aromatisk moskuslugt. Opfindelsen angår endvidere duftpræparater indeholdende en or-ganoleptisk effektiv mængde af en af forbindelserne eller forbindelserne og mindst et andet organoleptisk middel, og en fremgangsmåde til at modificere, forøge eller forbedre de or-ganoleptiske egenskaber af parfumer, cologner og parfumerede genstande, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 14 angivne.

Naturlige kilder til moskus og moskuslignende duft er blevet lovprist af parfumefabrikanter i århundreder. Den begrænsede tilgængelighed af de naturlige materialer har stimuleret forskning efter billige, lettere tilgængelige syntetiske stoffer 25 med moskusagtig duft. Nitromoskusforbindelser blev indført sent i det 19. århundrede, og meget senere begyndte syntetiske moskusforbindelser, der ikke indeholdt nitrofunktion-en, at komme frem. Oversigtsartikler af T.F. Wood i Givauda-nian mellem 1968 og 1970 varsler den tidlige forskning efter 30 syntetiske stoffer med moskuslignende duft. Flere af de syntetiske stoffer, der er nævnt i disse artikler har fundet storstilet anvendelse inden for duftindustrien. Der er imidlertid blevet stillet spørgsmål ved sikkerheden af visse nitromoskusforbindelser, der anvendes i store mængder i duft-35 materialer. Der er følgelig et potentielt behov for nye syntetiske moskusforbindelser, der kan anvendes som erstatninger for nitromoskusforbindelserne, kan fremstilles på en økonomisk og simpel måde og er toksikologisk sikre. Sådanne kemikalier kan anvendes til duplikering af dufte og til skabelse

2 DK 160088 B

af helt nye duftvirkninger.

Oversigten af T.F. Wood (se Givaudanian, september 1968, side 6-7) beskriver fire tetralinderivater, der er vist i nedenstående tabel 1. Disse forbindelser beskrives som ikke-mos-5 kusforbindelser og er enten lugtløse eller næsten lugtløse.

De organoleptiske egenskaber af forbindelserne ifølge opfindelsen er fuldstændigt forskellige fra egenskaberne af de forbindelser, der er beskrevet i Wood's artikel, da de uventet generelt udviser moskuslugt. Intet sted i den kendte teknik 10 er der nogen henvisning til forbindelserne ifølge opfindel sen eller nogen omtale af deres organoleptiske egenskaber.

Tabel 1.

15 Tidligere kendte forbindelser beskrevet i Givaudanian, sep tember 1968, side 6-7 og beskrivelser af deres lugte.

Struktur Lugtbeskrivelse ^ COCH, 20 ύ Næsten lugtløs.

I I Ingen moskuslugt ><^N>CH3

Lugtløs. ikke moskus OCH_ 30 p 11 Lugtløs. Ikke moskus.

SC^CHO

35 OCH3

Vs/ 1 ^COCH_ Praktisk taget lugtløs.

yCC

3

DK :6008ο B

Endvidere kendes fra britisk patentskrift nr. 786397 6-alkyl-substituerede 7-formy1-l,l,4,4-tetramethy1-l,2,3,4-tetrahy-dronaphtha1 ener, der har moskuslugt.

5 Disse forbindelser er ligeså nært beslægtede med forbindelserne ifølge opfindelsen som de to sidste, på side 2 nævnte, kendte forbindelser. Det fremgår heraf, at forbindelser, der er strukturelt meget nært beslægtede, kan have vidt forskellige organolepti ske egenskaber, og det er derfor ikke muligt 10 at forudsige, hvilken virkning en given strukturel ændring vil have på en forbindelses organo 1epti ske egenskaber. På baggrund heraf må det anses for overraskende, at forbindelserne ifølge opfindelsen har moskuslugt.

.Kort beskrivelse af teqninqen.

1 g --

Fig. 1 illustrerer ^H-NMR-spektret af forbindelsen 3a ifølge opfindelsen.

20 Fig. 2 illustrerer i3C-NMR-spektret af forbindelsen 3a ifølge opfindelsen.

Fig. 3 illustrerer det infrarøde spektrum af forbindelsen 3a ifølge opfindelsen.

25 1

Fig. 4 illustrerer 1H-NMR-spektret af forbindelsen 4a ifølge opfindelsen.

Fig. 3 illustrerer ^^C-NMR-spektret af forbindelsen 4a ifølge 30 opfindelsen.

Fig. 6 illustrerer det infrarøde spektrum af forbindelsen 4a ifølge opfindelsen.

Fig. 7 illustrerer ^H-NMR-spektret af forbindelsen 3b ifølge opf indelsen.

Fig. 8 illustrerer "^C-NMR-spektret af forbindelsen 3b ifølge op finde Isen.

4

DK 160088 B

Fig. 9 illustrerer det infrarøde spektrum af forbindelsen 3b ifølge opfindelsen.

5 Fig. 10 illustrerer ^H-NMR-spektret af forbindelsen 3c ifølge op findelsen.

Fig. 11 illustrerer ^C-NMR-spektret af forbindelsen 3c ifølge opfindelsen.

10

Fig. 12 illustrerer det infrarøde spektrum af forbindelsen 3c ifølge opfindelsen.

Fig. 13 illustrerer ^H-NMR-spektret af forbindelsen 3d ifølge op findelsen.

15

Fig. 14 illustrerer ^C-NMR-spektret af forbindelsen 3d ifølge opfindelsen.

Fig. 15 illustrerer det infrarøde spektrum af forbindelsen 20 3d ifølge opfindelsen.

Det har uventet vist sig, at forbindelserne med strukturen:

OR

K

30 hvor R er hydrogen eller methyl, og R^ og R£ er hydrogen, methyl eller ethyl udviser moskuslugt, ofte med en træagtig og sød nuance.

Eksempler på nogle af forbindelserne ifølge opfindelsen og 3g deres lugtbeskrivelser er vist i tabel 2.

5

DK '60D a 8 B

Tabel 2.

Strukturer ifølge opfindelsen Luqtbeskrivelse

Stærk og udmærket moskus.

g ^^3 Tæt i karakter på Ambrette- moskus, men finere, sødere Μ og kraftigere. Opløftende med karakter af de makrocyk- liske moskuser.

3a 10 0CH3

Svagtlugtende moskus, træagtig I og lidt sød.

” wy · 3b PCH3

En sød, opløftende moskus 20 I II med en træagtig nuance.

3c 0CH3 2 5 OHO Dæmpet moskus, lidt sød og 3d

30 OH

Stærk sød moskus med en rig j træagtig nuance.

4a 35 — 6 DK -:6008 8 8

Forbindelserne 3 og 4 ifølge opfindelsen, hvor R er hydrogen eller methyl, og og er hydrogen, methyl eller ethyl, kan fremstilles af en substitueret tetrahydronaphthalin 1, hvor R^ og R^ er hydrogen, methyl eller ethyl. Det følgende 5 reaktionsskema illustrerer to fremgangsmåder til bekvem og billig fremstilling af forbindelserne 3 og 4 ifølge opfindelsen ud fra forbindelse 1.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan fremstilles ved formy-jO lering eller formylering og methylering af det passende sub stituerede tetrahydronaphthalin 1. Rækkefølgen af formylering og methylering er ikke afgørende, dvs., at den substituerede tetrahydronaphthalin 1 først kan formyleres og derefter methy-leres eller vise-versa.

15

Fremgangsmåde I

/ 2 ' R2

OH

- R9 Ro 1 2 N. 3 2

OH

Fremgangsmåde II ^ ^ | &?:/ 4 2 35

Fremgangsmåde I omfatter: a) methylering af forbindelse 1 til dannelse af en substitueret tetrahydronaphthalin 2, b) formylering af forbindelse 2 til fremstilling af forbindelse 3, og c) udvinding af forbindelse 3.

7

DK 160085B

Fremgangsmåde II omfatter: a) formylering af forbindelse 1 til dannelse af en substitueret tetrahydronaphthalin 4, b) methylering af forbindelse 4 til fremstilling af forbindelse 3, og c) udvinding af forbindelse 3.

5

Forbindelse 4 kan fremstilles ved en forkortet version af fremgangsmåde II, der omfatter: a) formylering af forbindelse 1 til fremstilling af forbindelse 4, og b) udvinding af forbindelse 4.

10

Methyleringsreaktionen, der anvendes i hver af fremgangsmåderne, kan udføres på flere forskellige måder ved velkendt teknik. Denne teknik er eksemplificeret i R.B. Wagner og H.D.

Zook "Synthetic Organic Chemistry", John Wiley, 1963, side 15 226-252 og "The Chemistry of the Ether Linkage", redaktør S. Patai, Interscience, 1967, side 445-498. Tilsvarende kan formyleringsreaktionen udføres på flere forskellige måder ved velkendt teknik. Denne teknik er eksemplificeret i "Comprehensive Organic Chemistry", Pergamon, redaktør D.H.R. Barton 20 og W.D. 011 i s, 1979, bind 6, side 908 og "The Chemistry of the

Carbonyl Group", redaktør S. Patai, Interscience, 1966, side 233-302. Isolering og rensning af slutprodukterne opnås ved sædvanlig teknik, herunder ekstraktion, destillation, krystallisation og lignende.

25 o På basis af deres værdifulde lugtegenskaber har forbindelserne ifølge opfindelsen vist sig at være egnede til brug i duft-materialer og parfumerede produkter, såsom sæber, detergenter, deodoranter, kosmetiske præparater og lignende. Disse duft-materialer omfatter en organoleptisk effektiv mængde af en eller flere af de hidtil ukendte forbindelser og mindst ét andet organoleptisk middel.

Udtrykket "organoleptisk effektiv mængde" anvendes i den foreliggende beskrivelse til at betegne en mængde forbindelse, 3 5 der findes i et parfumeret materiale eller en parfumeret genstand, i hvilken mængde den eller de inkorporerede forbindelser udviser en virkning, der kan sanses.

8 DK 160088B

Parfumematerialer er omhyggeligt afbalancerede harmoniske blandinger af etheriske olier, aromakemikalier, harpikslignende stoffer og andre ekstrakter af naturlige duftende ma-terialer. Hver bestanddel bidrager med sin egen karakteristiske virkning til materialet. Den samlede sansevirkning af parfumematerialet vil dog være i det mindste summen af virkningerne af hver af bestanddelene. Et eller flere af de hidtil ukendte tetrahydronaphthalinderivater ifølge opfindelsen kan anvendes til at ændre, modificere eller forøge aroma- 1° egenskaberne af et parfumemateriale.

Udtrykkene "ændre" og "modificere" anvendes i den foreliggende beskrivelse til at betyde bibringe en aromakarakter eller nuance til et iøvrigt forholdsvis lugtløst stof, eller forøge 1® eksisterende duftegenskaber af et middel, der er mangelfuldt i en eller anden henseende, eller at supplere eksisterende duft- eller aromaindtryk for at ændre dets kvalitet, karakter eller aroma. Udtrykket "forøge" anvendes her til at betyde forstærkelse af kvaliteten.

20

Den mængde af tetrahydronaphthalinderivatet eller derivaterne ifølge opfindelsen, som vil være effektive i parfumematerialer og i parfumerede genstande og cologner, afhænger af mange faktorer. Sådanne faktorer indbefatter de andre bestanddele 25 af materialet eller genstanden, deres koncentrationer og den samlede sansevirkning, som ønskes. Tetrahydronaphthalinderi-vaterne kan anvendes i mængder så små som 0,01% og ofte så lave som 0,0001% til at bibringe betydelige lugtegenskaber til parfumerede genstande, f.eks. sæber, rensemidler, kosme-30 tika, stofblødgørende midler eller genstande og andre pro dukter. Den anvendte mængde kan være op til ca. 80% af duft-komponenterne og op til ca. 7,0% af mængden af den parfumerede genstand og vil afhænge af omkostningsbetragtninger, karakteren af slutproduktet, den virkning, som ønskes på det færdige produkt og den særlige duft, som tilstræbes.

Tetrahydronaphthalinderivaterne ifølge opfindelsen kan anvendes alene eller i kombination med andre bestanddele i parfumema- 9

DK 16008SB

terialer eller som en lugtkomponent i lakker, brilliantiner, pomader, hårvaskemidler, kosmetiske præparater, puddere og lignende. Når de anvendes som lugtkomponent, kan så lidt som 5 0,0001% tetrahydronaphthalinderivat, fortrinsvis 1,0% (beregnet på vægten af parfumematerialet) være tilstrækkeligt til at bibringe betydelige lugtegenskaber. I almindelighed kræves ikke mere end 7,0% tetrahydronaphthalinderivat, beregnet på det endelige slutprodukt, i parfumematerialet. Endvidere kan de hidtil ukendte tetrahydronaphthalinderivater anvendes ved en fremgangsmåde til at modificere, forøge eller forbedre de organoleptiske egenskaber af parfumematerialer, cologner og parfumerede genstande ved tilsætning dertil af en organolep- tisk effektiv mængde af de hidtil ukendte kemiske stoffer 15 ifølge opfindelsen.

De følgende eksempler 2-4, 6, 8 og 10-15 belyser opfindelsen, idet fremstilling af nogle udgangsmaterialer er belyst i eksempel 1, 5, 7 og 9.

20

Eksempel 1.

Dette eksempel viser en fremgangsmåde til at fremstille 1-hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin.

25 Fremgangsmåden illustreres af følgende reaktionsskema:

XoH ' Xa 3° k*/03 L/Cl

°H OH

><;, Λ ,χΛ, 3S X1 >0^

DK 1600B3B

ID

Trin A. Koncentreret svovlsyre (8.260 g, 86 mol) blev sat i en portion til 2,5-dimethyl-2,5-hexandiol (4.478 g, 46,65 mol). Den fremkomne opløsning blev opvarmet i 6 timer under omrøring til 72-75°C, medens der blev gennanledt hydrogenchloridgas 5 (200 g). Derefter blev reaktionsblandingen afkølet til 25°C, 3,5 liter hexan blev tilsat, og blandingen blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med vand (2 x 1 liter), neutraliseret med 5% natriumbicarbonatopløsning og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destil-10 lation, og remanensen blev krystalliseret af hexan til dannelse af 2,5-dimethyl-2,5-dichlorhexan (5.054 g), smeltepunkt 67-69°C.

Trin B. 2,5-dimethyl-2,5-dichlorhexan (183 g, 1 mol) blev omrørt med m-kresol (129,6 g, 1,2 mol), og 4 g aluminiumchlo-15 rid blev tilsat i en portion. Blandingen blev opvarmet til 95°C under omrøring i 1 1/2 time, hvorefter ethylendichlorid (100 ml) blev tilsat, og derefter blev opvarmningen fortsat. Efter 1 time blev blandingen afkølet til 20°C og hældt på en blanding af isvand og saltsyre (150 ml, 10?ί HCl-opløsning). 20 Blandingen blev så ekstraheret med toluen (500 ml). Det organiske lag blev fraskilt, vasket med saltvand (3 x 50 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation, og remanensen blev krystalliseret af en blanding af hexan og benzen til dannelse af l-hydroxy-3,5,5,8,8-penta-25 methyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (171 g), smeltepunkt 133-134°C, GLC-renhed 99%+. 1H-NMR (CDClj) 6,82 (IH, bred s), 6,35 (IH, d, J = 1,4 Hz), 4,72 (IH, s), 2,30 (3H, s), 1,71 (4H, m), 1,49 (6H, s), 1,34 (6H, s). 13C-NMR (CDCl^ 154,2 (1C, s), 147,8 (1C, s), 135,7 (1C, s), 128,0 (1C, s), 120,2 30 (ic, d), 114,6 (1C, d), 37,9 (1C, t), 35,2 (1C, t), 34,6 (1C, s), 33,7 (1C, s), 32,0 (2C, q), 28,5 (2C, q), 20,8 (1C, q). IR (KBr) 3.503 cm"1, MS (m/e) 218 (M+, 24,7), 203 (100,0), 161 (55,1), 147 (23,9), 57 (10,9).

11

DK 160080B

Eksempel 2.

Dette eksempel illustrerer fremstilling af 2-formyl-l-meth-oxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3a) ved fremgangsmåde I.

OH OCH3 OCH3 ζχχ- ζύ,~ ζόΓ 3a 5 a) Methylering. En opløsning af natriumhydroxid (38 g, 0,95 mol) i vand (1 liter) blev sat til en blanding af 1-hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (109 g, 0,5 mol), dimethylsulfat (126 g, 1 mol) og Adogen 464 (methyl-trialkyl (^g-C^g) ammoniumchlorid (21,6 g)) i methylendichlo-10 rid (2 liter). Reaktionsblandingen blev omrørt kraftigt ved 25 til 28°C i 1 time, hvorefter det organiske lag blev fraskilt forenet med ammoniumhydroxidopløsning (500 ml, 10SS) og omrørt kraftigt ved 20-25°C i 1/2 time. Det organiske lag blev så fraskilt og vasken gentaget, hvorefter det organiske lag blev 15 fraskilt, vasket med vand (2 x 100 ml), derpå med saltvand (50 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved ' destillation, og remanensen blev krystalliseret af hexan og gav l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (95 g), smeltepunkt 49-50°C, GLC-renhed 99?S+. ^H-NMR 20 (CDC13) 6,89 (IH, d, 3 = 1,4 Hz), 6,63 (IH, d, J = 1,4 Hz), 3,89 (3H, s), 2,41 (3H, s), 1,74 (4H, m), 1,48 (6H, s), 1,38 (6H, s). IR (KBr) 1273, 1257 cm-1, MS (m/e) 232 (M+, 16,9), 217 (100,0), 175,3 (19,6), 218,6 (16,0).

b) Formylering. l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-te-25 trahydronaphthalin (50 g, 0,2155 mol) blev sat til en omrørt blanding af hexamethylentetramin (31,4 g, 0,224 mol) og tri- 12

DK 16 C O Γ- 8 B

fluoreddikesyre (250 ml) ved 35-40°C under en nitrogenatmosfære. Den omrørte reaktionsblanding blev opvarmet til 85-90°C og holdt ved denne temperatur i 1 1/2 time. Trifluoreddikesyre blev fjernet ved destillation, og remanensen blev hældt på 5 en blanding af is og vand (800 ml). Blandingen blev så omrørt i 1/2 time, neutraliseret med en 10% natriumcarbonatopløsning og produktet ekstraheret med benzen (2 x 150 ml). De forenede ekstrakter blev vasket med saltvand (50 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev så fjernet ved destillation og remanen-10 sen krystalliseret af hexan til dannelse af 2-formyl-l-meth-oxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (14 g), smeltepunkt 78°C, GLC-renhed 100%. 1H-NMR (CDClj) 10,39 (IH, s), 6,93 (IH, s), 3,86 (3H, s), 2,49 (3H, s), 1,63 (4H, s), 1,39 (6H, s), 1,37 (6H, s), 13C-NMR (CDC13) 192,1 (1C, 15 d), 165,4 (1C, s), 153,5 (1C, s), 138,3 (1C, s), 135,8 (1C, s), 125,8 (2C, s, d), 66,1 (1C, q) 38,1 (1C, t), 35,3 (1C, s), 34,8 (1C, t), 34,3 (1C, s), 31,7 (2C, q), 29,8 (2C, q), 20,8 (1C, q). IR (smelte) 1245, 1682 cm-1, MS (m/e) 260 (M+, 20,8), 246 (18,7), 245 (100,0), 141 (12,3), 128 (13,2), 115 20 (13,0).

Eksempel 3.

Dette eksempel illustrerer en anden formyleringsmetode, der kan anvendes til fremstilling af 2-formyl-l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3a) i overensstem-25 melse med fremgangsmåde I.

l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (23,2 g, 0,1 mol), fremstillet ifølge eksempel 2, blev sat til en omrørt opløsning af eddikesyre (18,2 g, 0,3 mol), 85% phosphorsyre (17,6 g, 0,15 mol), saltsyre (28,7 g, 0,3 mol) 30 og paraformaldehyd (7,3 g, 0,24 mol). Blandingen blev omrørt og opvarmet til 95°C i 16 timer. Reaktionsblandingen blev så afkølet til 25°C, 50 ml benzen blev tilsat, og der blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med 13

DK 160083 B

vand (2 x 25 ml), neutraliseret med 5¾ natriumbicarbonatop-løsning og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation til dannelse af 2-chlormethyl-l-methoxy- 3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin, GLC-ren-5 hed 84¾.

Natrium (2,87 g, 0,125 mol) blev sat i småstykker til methanol (40 ml) i løbet af 1/2 time ved 25-45°C, og derefter blev tilsat nitropropan (13,35 g, 0,15 mol). Blandingen blev opvarmet under omrøring til 65°C i 0,25 time, og derefter blev 10 en opslæmning af l-methoxy-2-chlormethyl-3,5,5,8,8-pentameth-yl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (28 g, 0,1 mol) i methanol (50 ml) tilsat portionsvis i løbet af 0,25 time ved 65°C.

Den omrørte blanding blev opvarmet til 65-68°C i 2 1/2 time, hvorefter overskud af methanol blev fjernet ved destillation. 15 Remanensen blev opløst i benzen (100 ml), og opløsningen blev vasket med vand (3 x 25 ml), derpå med saltvand (25 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev afdampet, og remanensen destilleret til dannelse af 18 g materiale, (kogepunkt 116-124°C/0,4 mm) som krystalliserede af hexan til dannelse 20 af 2-formyl-l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3a), smeltepunkt 78-78,5°C, som udviste de forventede spektraldata.

Eksempel 4.

Dette eksempel illustrerer både fremstillingen af 2-formyl-l-25 hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (4a) og 2-formyl-l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethy1-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3a) ved fremgangsmåde II.

QH OH OCH3 ίά - £όΓ- 4a 3a 14

DK 16 Π C o 8 B

a) Formylering. Hexamethylentetramin (21 g, 0,15 mol) og 1-hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin blev sat i en portion under omrøring til eddikesyre (250 ml), og blandingen blev opvarmet til 95-100°C i 2 timer. Efter 5 afkøling til 80-85°C blev vand (250 ml) og koncentreret saltsyre (60 ml) tilsat, og blandingen blev opvarmet til 95-100°C i yderligere 2 timer. Reaktionsproduktet blev så afkølet til 20°C, diethylether (150 ml) blev tilsat, og blandingen blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med 10 saltvand (2 x 50 ml), neutraliseret med 535 natriumbicarbonat-opløsning (100 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation, og remanensen blev destilleret til dannelse af 2-formyl-l-hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (4a) (18 g), smeltepunkt 91-92°C, GLC-15 renhed 9935+. 1H-NMR (CDClj) 12,92 (IH, s), 10,21 (IH, s), 6,73 (IH, s), 1,68 (3H, s), 1,67 (4H, s), 1,48 (6H, s), 1,32 (6H, s). 13C-NMR (CDC13) 194,4 (IC, d), 163,5 (IC, s), 156,5 (1C, s), 138,0 (1C, s), 130,8 (1C, s), 120,1 (1C, d), 116,2 (IC, s), 37,7 (1C, t), 35,3 (IC, s), 34,6 (1C, t), 33,9 (1C, 20 s), 31,0 (2C, q), 27,7 (2C, q), 17,8 (1C, q). IR (KBr) 1615, 1628 cm-1, MS (m/e) 246,2 (M+, 23,9) 231,2 (100,0), 189,1 (19,9), 161,2 (19,2).

b) Methylering. En opløsning af natriumhydroxid (0,98 g, 0,0244 mol) i vand (24 ml) blev sat i en portion til en op- 25 løsning af 2-formyl-l-hydroxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3 g, 0,0122 mol), dimethylsulfat (3,07 g, 0,0244 mol) og Adogen 464 (methyltrialkyl ammo = niumchlorid, (0,56 g))i methylendichlorid (48 ml). Blandingen blev omrørt kraftigt ved 38-40°C i 4 timer. Efter afkøling 30 blev det organiske lag fraskilt, vasket med saltvand (3 x 20 ml) og tørret (Na2S0^). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation, og remanensen blev destilleret til dannelse af 2-formyl-l-methoxy-3,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3a), (2,5 g), smeltepunkt 78°C (af hexan), 35 GLC-renhed 99,735, udvisende de forventede spektraldata.

Dette eksempel illustrerer fremstillingen af et udgangsma teriale, l-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydro- naphthalin 15

DK 160080 B

Eksempel 5.

OH

5 Under anvendelse af fremgangsmåder og materialer svarende til de, der er beskrevet i eksempel 1, med undtagelse af, at p-kresol blev anvendt i stedet for m-kresol, og reaktionen blev udført i nærværelse af petroleumsether (kogepunkt 55-10Q°C) som opløsningsmiddel, fremkom det ønskede produkt 10 l-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin, 43?0 af det teoretiske, GLC-renhed 98?ά, som udviser de forventede spektraldata.

Eksempel 6.

Dette eksempel illustrerer både fremstillingen af 2-formyl-15 l-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin og 2-formyl-l-methoxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahydro-naphthalin (3b) ifølge fremgangsmåde II: OH pH OCH3 ς5Φ - οςτ- ζήτ 3b

DK 160088 B

16 a) Formylering. 1-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-te-trahydronaphthalin (78 g, 0,358 mol) blev omrørt med iseddike (632 ml) og hexamethylentetramin (93,6 g, 0,669 mol). Blandingen blev opvarmet til 105-110°C i 10 timer. Varmt vand 5 (632 ml) blev tilsat, og opvarmningen blev fortsat i yderligere 2 1/2 time ved 100°C. Blandingen blev afkølet til 20°C, toluen (250 ml) blev tilsat, og blandingen blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med vand (2 x 50 ml), derpå neutraliseret med 5% NaHCO^-opløsning og til 10 slut vasket med saltvand (50 ml). Opløsningsmidlet blev fjer net ved destillation, og remanensen destilleret til dannelse af 2-formyl-l-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl-5,6,7,8-tetrahy-dronaphthalin (45 g), kogepunkt 138-146°C/1 mm, GLC-renhed 95¾. 1H-NMR (CDC13) 11,63 (IH, s), 9,73 (IH, s), 7,09 (IH, 15 s), 2,52 (3H, s), 1,66 (3H, s), 1,47 (6H, s), 1,42 (6H, s).

13C-NMR (CDC13) 196 (1C, d), 159 (IC, s), 155 (1C, s), 134,7 (1C, d), 134,1 (1C, s), 128 (1C, s), 118,1 (1C, s), 39,3 (1C, t), 37,8 (1C, t), 36,5 (1C, s), 35,2 (1C, s), 28,7 (2C, q), 27,9 (2C, q), 23,5 (1C, q). IR (KBr) 1637 cm'1, MS (m/e) 246,2 20 (M+, 36,1), 231,2 (100,0), 161,2 (41,6), 189,1 (27,9).

b) Methylering. 2-formyl-l-hydroxy-4,5,5,8,8-pentamethyl- 5.6.7.8- tetrahydronaphthalin (42 g, 0,17 mol) blev omrørt med toluen (656 ml), og kaliumhydroxid 85¾ (16,8 g, 0,255 mol) blev tilsat i én portion. Blandingen blev opvarmet til 25 40°C, dimethylsulfat (32,13 g, 0,255 mol) blev tilsat ved 40-45°C i løbet af 1/2 time, og opvarmningen blev fortsat ved 50QC i 1 1/2 time. Blandingen blev afkølet til 20°C, neutraliseret med 5¾ HCl-opløsning, derpå vasket med vand (20 ml), og til slut vasket med saltvand (25 ml). Opløsningsmid-30 let blev fjernet ved destillation, og remanensen destilleret til dannelse af 2-formyl-l-methoxy-4,5,5,8,8-pentamethyl- 5.6.7.8- tetrahydronaphthalin (36 g), kogepunkt 140-142°C/1,5 mm, GLC-renhed 95¾. Krystallisation af hexan gav 28 g materiale, GLC-renhed 99¾. 1H-NMR (CDC13) 10,23 (2H, s), 7,41 35 (IH, s), 3,89 (3H, s), 2,52 (3H, s), 1,63 (4H, s), 1,42 (6H, s), 1,40 (6H, s). 13C-NMR (CDC13) 189,9 (1C, d), 162,3 (1C, 17

DK 1600^0 B

s), 153,1 (1C, s), 139,9 (1C, s), 132,7 (1C, s), 131,3 (1C, d), 126,5 (1C, s), 66,0 (1C, q), 39,4 (1C, t), 38,2 (1C, t), 36,4 (IC, s), 35,6 (IC, s), 30,0 (2C, q), 28,9 (2C, q), 23,7 (1C, q). IR (KBr) 1683, 1235 cm"1, MS (m/e) 260,3 (M+, 46,3), 245,2 (100,0), 175 (38,5), 128 (31,1).

5

Eksempel 7.

Dette eksempel illustrerer fremstillingen af et udgangsmateriale, 3-ethyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetramethyl-5,6,7,8-te-trahydronaphthalin

Under anvendelse af fremgangsmåder og materialer svarende til de, der er beskrevet i eksempel 1, med undtagelse af, at 3-ethylphenol blev anvendt i stedet for m-kresol, og reaktionen blev udført i nærværelse af ethylendichlorid som opløsningsmiddel, fremkom det ønskede produkt, 3-ethyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetramethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin, 66% af det teoretiske, GLC-renhed 99%+, som udviser de for-ventede spektraldata.

Eksempel 8.

Dette eksempel illustrerer både fremstillingen af 3-ethyl-2-3 O

formyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetramethyl-5,6,7,8-tetrahydronaph-thalin og 3-ethyl-2-formyl-l-methoxy-5,5,8,8-tetramethyl- 5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (3c) ifølge fremgangsmåde II: OH OH °CH3 3c 35

DK 160088 B

18 a) Formylering. 3-ethyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetramethyl- 5.6.7.8- tetrahydronaphthalin (94 g, 0,405 mol) blev omrørt med iseddike (670 ml), og hexamethylentetramin (102,6 g, 0,73 mol) blev tilsat i én portion. Blandingen blev opvarmet til 5 95°C i 3 timer, varmt vand (670 ml) blev tilsat, og opvarm ningen blev fortsat i yderligere 1 1/2 time ved 100°C. Blandingen blev afkølet til 20°C, toluen (200 ml) blev tilsat, og blandingen blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med vand (3 x 150 ml), derpå neutraliseret 10 med5?o NaHCO^-opløsning og til slut vasket med saltvand (50 ml). Opløsningsmidlet blev fordampet og remanensen destilleret til dannelse af 3-ethyl-2-formyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetra-methyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (77,9 g), kogepunkt 127-132°C/0,5 mm, GLC-renhed 98», 1H-NMR (CDC13) 12,87 (IH, s), 15 10,20 (IH, s), 6,72 (IH, s), 2,89 (2H, q), 1,65 (4H, m), 1,44 (6H, s), 1,30 (3H, t), 1,29 (6H,s). 13C-NMR (CDC13) -194,3 (1C, d), 163,6 (1C, s), 156,7 (1C, s), 144,6 (1C, s), 130,8 (1C, s), 118,5 (1C, d), 115,2 (1C, s), 37,7 (1C, t), 35,5 (1C, s), 34,7 (IC, t), 34,0 (1C, s), 31,1 (2C, q), 27,7 (2C, 20 q), 24,8 (1C, t), 16,9 (IC, q). IR (KBr) 1609 cm"1 MS (m/e) 260,3 (M+, 22,6), 245,2 (100,0), 203,3 (18,2), 246,2 (17,0).

b) Methylering. 3-ethyl-2-formyl-l-hydroxy-5,5,8,8-tetra-methyl'-S , 6,7,8-tetrahydronaphthalin (48,2 g, 0,185 mol) blev omrørt med toluen (650 ml), og kaliumhydroxid 85¾ (19,5 g, 25 0,296 mol) blev tilsat i én portion. Blandingen blev opvarmet til 45°C, og dimethylsulfat (35 g, 0,278 mol) blev tilsat i løbet af 1/2 time ved 45-50°C. Opvarmningen blev fortsat i yderligere 1/2 time ved 50°C. Blandingen blev afkølet til 20°C,neutraliseret med 5¾ saltsyre, vasket med vand (50 ml) 30 og til slut vasket med saltvand (30 ml). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation og remanensen destilleret til dannelse af 3-ethyl-2-formyl-l-methoxy-5,5,8,8-tetramethyl- 5.6.7.8- tetrahydronaphthalin (40,6 g), GLC-renhed 98¾. Krystallisation af hexan gav 27 g materiale, GLC-renhed 99¾.

35 1H-NMR (CDC13) 10,38 (IH, s), 6,97 (IH, s), 3,85 (3H, s), 19

DK "60088B

2,89 (2H, q), 1,64 (4H, s), 1,40 (6H, s), 1,28 (6H, s), 1,20 (3H, t). 13C-NMR (CDC13) 192,0 (1C, d), 165,3 (1C, s), 153,6 (1C, s), 144,4 (IC, s), 135,7 (1C, s), 125,3 (IC, s), 124,1 (1C, d), 66,0 (1C, q), 38,1 (1C, t), 35,4 (1C, s), 34,8 (1C, 5 t), 34,3 (1C, s), 31,8 (2C, q), 29,8 (2C, q), 26,6 (1C, t), 15,7 (1C, q). IR (KBr) 1275, 1263 cm'1, MS (m/e) 274,2 (M+, 17,1), 258,1 (100,0), 260,3 (20,3), 128,1 (15,1).

Eksempel 9.

Dette eksempel illustrerer fremstillingen af et udgangsmate-10 riale, l-hydroxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetrahydro-naphthalin

OH

ίψ.

Under anvendelse af fremgangsmåder og materialer svarende til de, der er beskrevet i eksempel 1, med undtagelse af, at 3,4-dimethylphenol blev anvendt i stedet for m-kresol, 15 og reaktionen blev udført i nærværelse af ethylendichlorid som opløsningsmiddel, fremkom l-hydroxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl- 5,6,7,8-tetrahydronaphthalin, 15¾ af det teoretiske, GLC-ren-hed 100%, som udviser de forventede spektraldata.

Eksempel 10.

20 Dette eksempel illustrerer fremstillingen af 2-formyl-l-hy-droxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin og 2-formyl-l-methoxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetra-hydronaphthalin (3d) ved fremgangsmåde II:

DK 160088 B

20 oh 9H och3 3d

a) Formylering. l-hydroxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (15 g,0,0646 mol) blev omrørt med iseddike (100 ml), og hexamethylentetramin (15 g, 0,107 mol) blev tilsat i én portion. Blandingen blev opvarmet til 100DC

5 i 2 timer. Uarmt vand (100 ml) blev tilsat og opvarmningen fortsat i yderligere 1/2 time ved 100°C. Blandingen blev afkølet til 20°C, toluen (25 ml) blev tilsat, og blandingen blev omrørt kraftigt. Det organiske lag blev fraskilt, vasket med vand (2 x 10 ml), derefter neutraliseret med 5% NaHCOj-10 opløsning og til slut vasket med saltvand (10 ml). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation og remanensen krystalliseret af hexan til dannelse af 2-formyl-l-hydroxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (8,8 g), GLC-renhed 94?ί. ΧΗ-ΝΜΛ (CDC13) 12,94 (IH, s), 10,36 (IH, s), 2,43 (3H, 15 s), 2,36 (3H, s), 1,65 (4H, s), 1,48 (6H, s), 1,46 (6H, s).

13C-NMR (CDC13) 195,4 (1C, d), 161,4 (1C, s), 156,0 (1C, s), 138,0 (1C, s), 131,9 (1C, s), 126,6 (1C, s), 116,7 (IC, s), 40,2 (1C, t), 37,9 (1C, t), 36,5 (1C, s), 35,1 (1C, s), 29,5 (2C, q), 28,1 (2C, q), 19,3 (1C, q), 14,1 (1C, q). IR 20 (KBr) 1628 cm-1, MS (m/e) 260,3 (M+, 38,6),245,2 (100,0), 175,1 (28,7), 189,1 (20,1).

b) Methylering. 2-formyl-l-hydroxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl- 5,6,7,8-tetrahydronaphthalin (8,7 g, 0,0335 mol) blev omrørt med toluen (60 ml), og kaliumhydroxid 85?ό (3,1 g, 0,047 mol)

25 blev tilsat i én portion. Blandingen blev opvarmet til 55°C, dimethylsulfat (6,3 g, 0,05 mol) blev tilsat i løbet af 1/2 time ved 55-60°C, og opvarmningen blev fortsat ved 55-60°C

DK 160088 B

21 i 4 timer. Blandingen blev afkølet til 20°C,neutraliseret med 5% saltsyre, derefter vasket med vand (10 ml) og til slut vasket med saltvand (10 ml). Opløsningsmidlet blev fjernet ved destillation, og remanensen destilleret til dannelse af 5 2-formyl-l-methoxy-3,4,5,5,8,8-hexamethyl-5,6,7,8-tetrahydro-naphthalin (5,8 g), GLC-renhed 97%. Krystallisation af hexan gav 3,5 g materiale med GLC-renhed 100¾. ^H-NMR (CDCl^) 10,40 (IH, s), 3,78 (3H, s), 2,40 (3H, s), 2,37 (3H, s), 1,64 (4H, s), 1,45 (6H, s), 1,42 (6H, s). 13C-NMR (CDC13) 193,5 10 (ic, d), 162,9 (1C, s), 151,6 (1C, s), 137,7 (1C, s), 136,7 (1C, s), 132,5 (1C, s), 126,9 (1C, s), 65,7 (1C, q), 40,3 (1C, t), 38,2 (1C, t), 36,2 (1C, s), 35,2 (1C, s), 30,2 (2C, q), 29,8 (2C, q), 19,7 (1C, q), 15,8 (1C, q). IR (KBr) 1244, 1271, 1682 cm-1, MS (m/e) 274,2 (M+, 34,9), 259,1 (100,0), 15 260,2 (21,7), 189,1 (21,5).

Eksempel 11.

Aldehydisk blomsterparfume.

Klassiske aldehydiske blomsterparfurner blev fremstillet ved at blande følgende bestanddele: 20 Bestanddele Væqtdele

Ylangolie 100

Dimethyl-a-ionon 110

Rose de Mai Absolute, 10%* 60

Rektificeret Patchoulyolie 10

Sandeltræsolie 10

Vetiver Reunion-olie 10 25 Hydroxycitronellal 80

Kryddernellikeolie 15

Ethylvanillin, 10?i* 30

Vanillin, 10?ί* 20

Coumarin 85

Aldehyd C-10, 10%* 40

Undecylenaldehyd C-ll, 10?ό* 40

Laurinaldehyd C-12, 10%* 40 30 Braciliansk Bois de Rose-olie 20

Linalylacetat 10

Ekstrakt 15

Oakmoss Absolut, 50%* 20

Mousse de Metra, 10%* 30 22

DK 160080 B

Bestanddele Væqtdele α-Iron, 10?ό* 10

Jasmin Absolut, 10%* 150

Vanillatinktur 40

Aldehyd C-14, 10?i* 5

Rose Turkish-olie, 10?ό* 15 5 Linalool fra Bois de Rose 3j>

Ialt 1000.

* I lugtløs diethylphthalat.

Når 150 dele af den hidtil ukendte forbindelse 3a blev sat til 1000 dele af ovennævnte blanding, fremkom en parfume af 10 den aldehydiske blomstertype med en rigere,fuldere og mere vedholdende lugt.

Når 150 dele af en blanding af moskusforbindelser omfattende 70 dele Ambrette-moskus, 50 dele Keton-moskus og 30 dele Xy-len-moskus blev sat til 1000 dele af ovenstående blanding, 15 fremkom en parfume af den aldehydiske blomstertype, der har i hovedsagen samme organoleptiske egenskaber som parfumen fremstillet med den hidtil ukendte forbindelse 3a. Den hidtil ukendte moskusforbindelse 3a kan derfor anvendes i nitro-moskuspræparater i stedet for kendte moskuskemikalier til 20 at opnå meget lignende organoleptiske virkninger.

Eksempel 12.

Parfume af Fougere-typen.

Præparater af Fougere-typen blev fremstillet ved at blande følgende bestanddele:

DK 160088 B

23

Bestanddele Væqtdele

Citronellol 10

Dimethy1-a-ionon 10

Geranylacetat 10

Labdanum Cistus-olie, 10%* 10 5 Kryddernellikeolie 10

Labdanum farveløst, 105K* 30

Benzylsalicylat 20

Petitgrain terpenfri olie 20

Orange bitter-olie 20 10 Isoamylsalicylat 30

Coumarin 30

Geraniol 30

Patchoulyolie 30

Lavandin Grosso-olie 50 15 Lavender Barrerne-olie, 38—42?o 60

Oakmoss absolut, 50%* 100

Bergamotteolie 250

Ialt 720 * I lugtløs diethylphthalat.

20 Når 120 dele af den hidtil ukendte moskusforbindelse 3a blev sat til 720 dele af ovenstående blanding, fremkom et materiale af Fougere-typen med en varmere, mere dyrisk moskusag-tig kvalitet med større vedholdenhed end grundmaterialet.

Når 120 dele af en blanding af moskusforbindelser omfattende 25 60 dele Ambrettemoskus, 40 dele Ketonmoskus og 20 dele Xylen- moskus blev sat til 720 dele af ovenstående blanding, fremkom et præparat af Fougere-typen med i hovedsagen samme or-ganoleptiske egenskaber som præparatet af Fougere-typen fremstillet med den hidtil ukendte forbindelse 3a. Den hidtil 30 ukendte moskusforbindelse 3a kan derfor anvendes i nitromos-kuspræparater i stedet for kendte moskuskemikalier til at opnå meget lignende organoleptiske virkninger.

DK 160088 B

24

Eksempel 13.

Parfume af den orientalske bouquet-type.

Parfumer af den orientalske bouquet-type blev fremstillet ved at blande følgende bestanddele: 5 Bestanddele Vægtdele

Aldehyd C-12, 10%"X 5

Phenylethylacetat 5

Indol, 10% X 5

Undecylenaldehyd C-ll, 10% x 10 10 Oil Vetiver Haiti 10

Amylkanelaldehyd 15

Sandeltræsolie E.I. 20

Vanillin 20

Tolubalsam, 50% X 20 15 Hexylkanelaldehyd 25

Patchoulyolie 30

Benzoin Siam Resinoid, 50% x 40

Oil Petitgrain Paraguay 50

Heliotropin 50 20 Citronellol 60

Benzylacetat extra 75

Phenylethylalkohol 200

Rekonstitueret bergamottolie 210

Ialt 850 x I lugtløs diethylphthaiat.

25 Når 150 dele af den hidtil ukendte forbindelse 3c blev sat til 750 dele af ovenstående blanding, fremkom en parfume af den orientalske bouquet-type med en varm, sød, voluminøs moskusagtig karakter.

25

DK 160003 B

Når 150 dele af en blanding af nitro-moskusforbindelser omfattende 40 dele xylenmoskus, 50 dele ketonmoskus og 60 dele ambrettemoskus, blev sat til 750 dele af ovenstående blanding, fremkom et præparat af den orientalske 5 bouquet-type med i hovedsagen samme organoleptiske egenskaber, som præparatet fremstillet med den hidtil ukendte forbindelse 3c.

Den hidtil ukendte moskusforbindelse 3c kan derfor anvendes i nitro-moskuspræparater i stedet for kendte 10 moskuskemikalier til at opnå meget lignende organoleptiske virkninger.

Eksempel 14.

Fremstilling af en sæbe.

Ialt 300 g sæbespåner, fremstillet af uparfumeret natrium= 15 toiletsæbe, fremstillet af talg og kokosnødolie, blev blandet med 30 g af en 10% ethylalkoholopløsning af forbindelse 3a eller forbindelse 3c, indtil der var opnået i hovedsagen homogenitet. Sæben indeholdende forbindelse 3a viste en udmærket moskusaroma, sød og opløftende 20 med karakter af de makrocykliske moskusser. Sæben indeholdende forbindelsen 3c udviste en langvarig, sød, lidt træagtig, moskusagtig lugt.

Eksempel 15

Fremstilling af et fast rensemiddel.

25 Ialt 100 g af et højtemperatur-rensemiddelpulver, forhandlet under varemærket "Orvus", blev blandet med 2 g af en 10% ethylalkoholopløsning af forbindelse 3a eller forbindelse 3c, indtil der fremkom et i hovedsagen homo-

Claims (14)

15 OR R2 20 hvor R er hydrogen eller methyl, og og R2 er hydrogen, methyl eller ethyl.

2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: °CH3

30 P<Jn^CH0 QOC 35

3. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: DK <60088 B OH 1Q

4. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: °CH3 20

5· Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: OH 30

6- Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: OCH- DK 16 C C 8 S B

7. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den har formlen: - OCH, 10

8. Duftpræparat omfattende en organoleptisk effektiv mængde af en forbindelse eller forbindelserne ifølge krav 1 og mindst ét andet organoleptisk middel.

9. Duftpræparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det omfatter en organoleptisk effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 2 og mindst ét andet organoleptisk middel.

10. Duftpræparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at 20 det omfatter en organoleptisk effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 3 og mindst ét andet organoleptisk middel.

11. Duftpræparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det omfatter en organoleptisk effektiv mængde af forbin- 25 delsen ifølge krav 4 og mindst ét andet organoleptisk middel.

12. Duftpræparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det omfatter en organoleptisk effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 5 og mindst ét andet organoleptisk middel. 30

13. Duftpræparat ifølge krav 8, kendetegnet vedy at det omfatter en organoleptisk effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 6 og mindst ét andet organoleptisk middel. 35 DK 16008 8 B

14. Fremgangsmåde til at modificere, forøge eller forbedre de organoleptiske egenskaber af parfumer, cologner og parfumerede genstande, kendetegnet ved, at man tilsætter dertil en organoleptisk effektiv mængde af en forbindelse 5 ifølge krav 1. 10 15 20 25 30 35