DK160033B - Rensemiddel til dentinoverflader - Google Patents

Description

x DK 1600S3 B

Opfindelsen angår et rensemiddel til tandbenoverflader (dentinoverflader), i form af en vandig opløsning indeholdende benzalkoniumchlorid og et sekvestreringsmiddel.

Når tænder behandles, specielt tænder, der er angrebet af caries, udbores tanden sædvanligvis, og den angrebne 5 dentin fjernes. Et amorft udsmurt lag produceres herved, hvilket klæber til dentinoverfladen på grund af elektrostatisk tilstrækning. Det udsmurte lag, der klæber til dentinoverfladen, kan indeholde mikroorganismer, der kan overleve og vokse under de fleste typer fyldninger, og 10 deres nedbrydningsprodukter kan også Ødelægge pulpa. Det amorfe udsmurte lag bør derfor fjernes, og dentinoverfladen behandles med en antibakteriel rensende opløsning som et sidste trin inden fyldning eller beklædning med en belægning. Det er nødvendigt, at dette foretages, således 15 at risikoen for bakterievækst i mellemrummet tæt ved dentinoverfladen reduceres, således at tilbageholdelsen af cement i det materiale, der isolerer dentinen, forbedres. Disse opløsninger bør ikke have nogen irriterende virkning på pulpa, når de påføres i ca. 1 minut. Den 20 velkendte fjernelse af det udsmurte lag med deminera- liserende opløsninger er en diskutabel praksis. Selvom påføreisen af syre på en dentinoverflade i 1 minut ikke har nogen irriterende virkning på pulpa, udvider og åbner dentinkanalernes mundinger sig, og en ensartet organisk pc film vil forblive mellem kanalerne. Derfor vil dentinoverfladen være mere besværlig at tørre og tilpasningen til i det mindste harpiksholdige materialer reduceres. En dentinoverflade med udvidede dentinkanaler kan resultere i bakteriel invadering af dentinkanalerne, dersom infek-tion senere finder sted.

Det har nu vist sig, at det udsmurte lag kan fjernes effektivt fra dentinoverfladen ved hjælp af et rensemiddel, som beskrevet i indledningen, og som er ejendommeligt ved 35 at opløsningen yderligere indeholder et ampholytisk ten-

DK 160033 B

2 sid med formlen: Γ __ Ί i I +

! rr GH^ I

5 ri i ^ il l,, nul oh R~ C-N"'L2rl4Ul'·

XCH2Z II

10 hvori R betegner en fed syrerest med 11-19 carbonatomer, R1 betegner CK^.COOM, Z betegner -COOM, eller -CI^.COOM, og M betegner et alkalimetal eller hydrogen, idet rensemidlet eventuelt indeholder en carieshæmmende fluorforbindelse og en puffer, og at vægtforholdet mellem 15 benzalkoniumchlorid og ampholytisk tensid er 9:1 til 1:9.

Sekvestreringsmidlet der indgår i rensemidlet ifølge opfindelsen er fortrinsvis en aminocarboxylsyre, og fortrinsvis er forholdet mellem mængden af benzalkoni- 20 umchlorid og ampholytisk tensid til sekvestreringsmiddel 100:1 til 1:100.

Benzalkoniumchlorid er velkendt som desinfektionsmiddel, det er overfladeaktivt og har en snavsløsnende evne.

25

De ampholytiske tensider f.eks. af typen dicarboxylerede imidazoliner har været anvendt som shampoo, men også i deodoriserende midler sammen med chlorhexidin. De er også blevet anvendt som ampholyter i rustfjernere og i metal- 30 afrensningsmidler.

De kompleksdannende midler, (sekvestermidler), anvendes blandt andet analytisk til at danne komplekser af metaller, som f.eks. calcium.

35 forbindelserne med formlen II er M som alkalimetal fortrinsvis natrium, men kan betegne lithium eller kalium.

DK 160033 B

3

Forholdet mellem benzalkoniumchlorid og det ampholytiske tensid er ikke kritisk, men også ganske små mængder af den ene bestanddel vil fremkalde en synergistisk virkning. Således kan 10-90 vægtdele benzalkoniumchlorid 5 kombineres med 90-10 vægtdele ampholytisk tensid. Imidlertid er forholdet fortrinsvis ca. 1:1, f.eks. 30-70 vægtdele benzalkoniumchlorid og 70-30 vægtdele ampholytisk tensid, fortrinsvis 40-60 vægtdele benzalkoniumchlorid og 60-40 vægtdele ampholytisk tensid.

10

Normalt består tandrensemidlet af en vandig opløsning, i hvilken de aktive bestanddele sædvanligvis forefindes i en mængde på mindst 0,1 g, fortrinsvis på mindst 1 g af disse to forbindelser sammen pr. 1 liter opløsning. Der 15 er ingen øvre grænse, men ikke over 50 g anvendes sædvanligvis, fortrinsvis ikke mere end 10 ialt af disse forbindelser pr. liter opløsning. Yderligere er opløsningen sædvanligvis pufret til det ampholytiske tensids isoelektriske punkt. Dette ligger sædvanligvis i neutral-20 området, dvs. pH ca. 6,5-7,5. Det er også fordelagtigt at tilsætte fluorforbindelser, som f.eks. natriumfluorid, kaliumfluorid og natriummonofluorphosphat. Mængden af fluorholdig forbindelse kan være indtil 100 g pr. liter opløsning, fortrinsvis maksimalt 50 g, f.eks. 20-35 g pr.

25 liter opløsning.

Det kompleksdannende middel (det sekvestrerende middel) er f.eks. af aminocarboxylsyre-typen, som diethylen-tri-aminpentaeddikesyre, nitriloeddikesyre; ethylen-diamino-30 tetraeddikesyre er især velegnet. Salte af disse syrer kan også anvendes f.eks. natrium- eller kaliumsaltene. De kompleksdannende midler anvendes fortrinsvis i en mængde på mindst 0,1 g pr. liter opløsning, f.eks. 0,5-5 g, eksempelvis 3 g. Den øvre grænse for den anvendte mængde er 35 ikke kritisk, men er afhængig af det tid midlet virker på tanden. Mængder på indtil 15 g pr. liter opløsning har vist sig med held at være velegnet, men fortrinsvis an- 4

DK i 60033 B

vendes 1-2 g pr. liter opløsning.

Det har vist sig, at afslibningsbrudstykker, der kan klæbe kraftigt til en afslebet dentinoverflade på grund af 5 elektrostatisk tiltrækning, let kan fjernes med dette indhold af kompleksdannende middel. Disse afslibningssmåstykker er tidligere blevet fjernet ved hjælp af overfladeaktive midler, men ved afslibning med diamant klæber afslibningssmåstykkerne så kraftigt, at selv 10 overfladeaktive opløsninger ikke giver tilfredsstillende resultater.

Det er velkendt, at fjerne afslibningssmåstykker med ethylendiamintetraeddikesyre, men denne behandling af 15 dentinoverfladen har uheldige indvirkninger, da den åbner dentinkanalernes mundinger og fjernes omliggende dentin, overfladen bliver vådere og mere vanskelig at dræne, og behandlingen efterlader en flad, tynd film af organiske forbindelser, der kan forstyrre tilbageholdelsen af 20 cement og fyldmateriale.

Da det omhandlede dentin-rensende middel indeholder kompleksdannende midler, kan det anvendes i en sådan koncentration, at der ikke er nogen uheldige virkninger, og 25 dentinoverfladen bliver tilfredsstillende renset selv ved diamantafslibning. Det har også vist sig, at det kompleksdannende middel har en synergistisk virkning med hensyn til den omhandlede opløsnings antibakterielle egenskaber.

30

Almindeligt anvendte midler, som f.eks. andre detergenter, skummemidler, smagsmidler osv. kan tilsættes det omhandlede rensemiddel.

35 I det omhandlede middel indgår alkyldimethylbenzylam-moniumchlorid (benzalkoniumchlorid). LD^q heraf (dødelig dosis for 50% af forsøgsdyrene) ligger på 1173 mg/kg

DK 160033B

5 legemsvægt af rotter. Tolerancen for slimhinder er blevet undersøgt ved én gang at påføre 0,1 ml af en 10% og 5% fortyndet prøve på et kaninøjes bindehindesæk. Med disse høje koncentratiomer forekom irritation i form af 5 rødfarvning.

Det ampholytiske tensid er ionisk afbalanceret, og dets isoelektriske punkt er ved pH ca. 7,0. Kation- og an-iongrupperne har ækvivalent styrke, og det ampholytiske 10 tensid er derfor blandbart med alle anioniske, kationiske og ikke ioniske tensider i alle forhold, selv om det reagerer mere anionisk i det alkaliske område, og mere kationisk i det sure område. Som følge heraf er både de anionisk og kationiske grupper svage i de omhandlede 15 amphotere tensider, hvilket forårsager, at forbindelserne ikke har tendens til at danne uopløselige salte. Det fulde natriumsalt dannes ved pH 8-9, og de fulde syresalte dannes ved pH 5-6.

20 De omhandlede amphotere tensider er ikke toxiske. Minimum lethal dosis ved intraperitoneal injektion er gennemsnitlig 4,0 g/kg. En enkel lethal dosis for 50% af forsøgsdyrene er gennemsnitlig 10-15 g/kg. Yderligere har specielt kokosfedt-, laurin- og caprinsyrederivaterne en 25 klar detoxificerende og reducerende virkning på andre forbindelser, f.eks. alkohol, emulgatorer osv. Yderligere kan disse amphotere tensider nedbrydes biologisk.

I det omhandlede rensemiddel udviser benzalkoniumchlorid 30 og amfolyten synergisme.

Opfindelsen illustreres nærmere i følgende eksempler.

35

DK 16 0 O o 3B

6 EKSEMPEL 1

Amphotert-2"^ 38% 0,30 g

Benzalkoniumchlorid 0,10 g 5 EDTA-dinatriumsalt 0,20 g pufferopløsning, pH 7,3 1,00 g destilleret vand ad 100 ml EKSEMPEL 2 10

Amphotert-2 ^ 38% 0,30 g

Benzalkoniumchlorid 0,10 g EDTA-dinatriumsalt 0,20 g natriumfluorid 1,00 g 15 pufferopløsning, pH 7,3 1,00 g destilleret vand ad 100 ml 1) 2-"cocoy1"-1 (natriumcarboxylmethyl)-1-2-(carboxyme- thoxy)ethyl-2-imidazoliniumhydroxid 20

Til sammenligningsformål blev tænder, der skulle trækkes ud, afslebet med et hurtigtgående diamantbor med 200 000- 300 000 omdrj./min. Behandlingen udførtes under vandpå- sprøjtning, indtil der blotlagdes et fladt areal på 1,2-2 2 25 mm dentin. Efter behandlingen lod man patienten skylle munden, hvorved de afslebne overflader forurenedes med spyt. Herefter sprøjtedes overfladerne med rigelige mængder vand og tørredes 5 sekunder med trykluft inden den forsøgsmæssige afrensning. Renseopløsningen påførtes 30 ved afgnidning af overfladen i 5 sekunder med en gennemvædet vattampon. Herefter lod man opløsningen forblive i kontakt med den afslebne overflade i 60 sekunder, inden man aftørrede yderligere i 5 sekunder. Efter en afsluttende tørring med en luftstråle i 5 sekunder blev tanden 35 trukket ud. Den udtrukne tand anbragtes straks i en 10% neutral pufret formalinopløsning. Under anvendelse af almindelig teknik frembragtes præparater af de afslebne

DK 16 O CoZB

7 overflader og undersøgtes i et scanning elektronmikroskop.

Billederne bedømtes og gaves karakter af veltrænede be-5 handlere. Grad 0 betegnede dentinoverflader fuldstændigt dækket med et udsmurt lag uden anatomiske detaljer, som f.eks. dentinrørsåbninger, medens grad 3 betegnede en overflade med røråbningerne åbne og let fyldte med afslibningsstykker og med intertubulære arealer uden noget 10 tegn på udsmurt lag.

Til sammenligning anvendtes en kendt opløsning (Tubulicid $

Blue Label ) og en opløsning fra eksempel 1.

15 Resultaterne er vist på tegningen, hvor fig. 1 viser resultatet, opnået med den kendte opløsning, og 20 fig. 2 viser resultatet opnået med opløsningen fra eksempel 1.

Den kendte opløsning indeholder chlorhexidindigluconat 0,1 g; dodecyldiaminoethylglycin (9% opløsning) 1,0 g de-25 stilleret vand ad 100 g.

Renheden i fig. 1 bestemtes til grad 1; et tyndt amorft udsmurt lag dækkede overfladen. Tilstedeværelsen af røråbninger er indiceret ved små forhøjninger. Forstørrelsen 30 er 1100 x.

Overfladen i fig. 2 bedømtes til grad 3; røråbningerne er klart synlige; forstørrelse 1100 x.

35 Således har det omhandlede rensemiddel evne til at fjerne det meste af det udsmurte lag, der frembringes ved afslibning, uden at åbne for mange røråbninger eller fjerne

DK 160033 B

8 peritubulart dentin.

Det omhandlede rensemiddel fra eksempel 1, der er den foretrukne opløsning, udøver således en uventet virkning 5 ved at fjerne det meste af det udsmurte lag uden at forårsage skade på selve dentinoverfladen.

10 15 20 25 30 35

Claims (4)

1. Rensemiddel til dentinoverflader, der består af en 5 vandig opløsning indeholdende benzalkoniumchlorid og et sekvestreringsmiddel kendetegnet ved, at opløsningen yderligere indeholder et ampholytisk tensid med formlen: 10 Γ r-tT i i /^2 ; 4- | ir ^ CH? 1 I fi I " i 0H~ R-C_ "CH2Z 11 15 hvori R betegner en fed syrerest med gennemsnitlig 11-19 carbonatomer, R* betegner -CI^.COOM, Z betegner -COOM eller CI^.COOM og M betegner et alkalimetal eller hydrogen, 20 idet rensemidlet eventuelt indeholder carieshæmmende fluorforbindelse og en puffer, og at vægtforholdet mellem benzalkoniumchlorid og ampholytisk tensid er 9:1 til 1:9.

2. Rensemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, 25 at M som et alkalimetal betegner natrium.

3. Rensemiddel ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at sekvestreringsmidlet er ethylendiamintetraeddikesyre eller et salt heraf. 30

4. Rensemiddel ifølge et vilkårligt af kravene 1-3, kendetegnet ved, at midlet er en vandig opløsning, i hvilken benzalkoniumchlorid og det ampho-lytiske tensid er til stede i en mængde på 0,1-10 g pr. 35 liter opløsning, og at sekvestreringsmidlet er til stede i en mængde på 0,1-10 g pr. liter opløsning.