DK159466B - Signaloverfoeringsanlaeg samt abonnentstation til et saadant anlaeg - Google Patents

Description

i

DK 159466 B

Opfindelsen angår et signaloverføringsanlæg af den i krav l's indledning angivne art.

Informationssignal-fordelingsanlæg, som f.eks. kabelfjernsynsanlæg, forbinder i typiske tilfælde fjernsyns-5 signaler til deres abonnenter via ensrettede "stjerne" eller "trekant" anlæg, selv om også andre netformer er blevet benyttet fra tid til anden. Yderligere tjenesteydelser tilbydes med nogle anlæg, som f.eks. tovejskommunikation og fordeling af data (f.eks. teletekstsig-10 naler) til udvalgte abonnentstationer. I det første tilfælde er tovejs-forstærkere blevet installeret til at transmittere abonnentfrembragte signaler (f.eks. anmodninger om service, stemmeafgivning, bankvirksomhed, alarmmeldinger, ordre om handelsvarer, o.s.v.) 15 til kabel fordelingsanlæggets centralstation på et for udbestemt frekvensbånd, og i sidste tilfælde kan data sendes til abonnentstationer, som har forudbestemte elektroniske adresser.

Det har imidlertid vist sig, at prisen for abonnentsta-20 tioner med forudbestemte funktionsegenskaber, f.eks.

den egenskab at ned-lagre (down-load) et videospilleprogram, evnen til at ned-lagre forskellige informationsniveauer og datatjenester, evnen til at aktivere en betalings-TV-dekoder, og evnen til at opnå visse 25 på anden måde spærrede fjernsynskanaler, er relativ høj. Hvis en abonnentstation er forsynet med den mindst mulige funktionalisme, skal abonnenten skaffe sig yderligere indskydningsmoduler for at opnå yderligere funktioner, når stationens anvendelse skal udvides, eller 30 kabel fordelingsselskabet alternativt skal sende en tek niker til abonnentens bolig for at forøge udstyret til opnåelse af yderligere funktioner. Desuden kan sådanne anlæg kopieres af "pirater", som vil være i stand til at fremstille og sælge moduler, som giver abonnenten

DK 159466 B

2 ukontrolleret adgang til programmer eller individuelt udformede data, uden betaling.

Fra DE-OS 31 24 150 kendes allerede et signaloverføringsanlæg af den indledningsvis angivne art, ved hvil-5 ket en kodning af de overførte signaler bliver foreta get i to planer til forøgelse af sikkerheden. Derved hører der til hver enkelt modtager en forudbestemt og ensblivende adresse, som ikke blot er fast forbundet i centralstationen, men også i hver modtager. Foruden 10 denne faste adresse bliver der ligeledes tilvejebragt en fast forbundet nøgle i modtageranlægget, som bliver anvendt til at dekode en fra centralstationen oversendt nøglekode. Dekodningen af denne nøgle kvalificerer den pågældende modtagerperson til at dekode et af ham be-15 talt optionsprogram med den dekodede nøgle og dermed modtage det opterede program. Nøglen til dekodning af de oversendte efterretninger kan dermed til enhver tid ændres fra centralstationen og sendes til alle modtagere i kodet form. Hvis modtagerpersonen er autorise-20 ret til modtagelse af det pågældende program kan han med den fast forbundne nøgle dekode nøglen til dekodning af programmet og med denne igen dekode det pågældende program. Selv om der med dette kendte system ganske vist opnås en forøgelse af sikkerheden, har det 25 dog den ulempe, at den forudbestemte adresse ved hver overføring fra centralstationen skal sendes til hver enkelt modtager for at dens berettigelse til modtagelse af det pågældende program kan fastslås. Ved et antal abonnenter på et bestemt program er det derfor meget 30 omstændeligt, fordi berettigelsen af de enkelte modtage re ved hver udsendelse skal kontrolleres ved hjælp af et sådant i forvejen *}sendt adressesignal.

Det samme gælder også i det væsentlige for et signaloverføringsanlæg ifølge DE-OS 28 20 229, L· hvilket der 3

DK 15S466B

ligeledes foruden den fast forbundne adresse på den pågældende modtager er indbygget et dekodningsapparat, som ved hjælp af et specielt styre- og frigivelsessignal er sat i stand til at modtage et kodet program til 5 dekodning og i brugbar form.

Ifølge opfindelsen skal et signaloverføringsanlæg af den indledningsvis angivne art forbedres således, at overføringen af efterretninger til en valgt modtager forenkles væsentligt og sikkerheden mod pirater s a m -10 tidigt bliver forøget.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Opfindelsen muliggør at tilvejebringe en forholdsvis billig abonnentstation, og muliggør derved, at statio-15 nen indeholder evnen til at modtage yderligere funktio ner under fuld kontrol af systemoperatøren, og uden krav om en teknikers fremmøde. Ifølge opfindelsen tilvejebringes et anlæg, ved hvilket den nødvendige information til omsætning eller dekodning af data og andre 20 fra centralstationen overførte signaler bliver afgivet (down-loaded) fra kabelfordelingscentralstationen, som til ethvert tidspunkt kan ændre denne information, som skal beskrives i det efterfølgende. Abonnentstationens evne til dataerhvervelse er således helt under kontrol 25 af det selskab, som driver systemet. Den lokale abon- nets datamodtageIsesevne kan vilkårligt varieres fra kabelfordelings-centralstationen. Et program, som kan vises eller som kan anvendes til at styre visse abon-nentstationapparater, f.eks. en betalings-TV-dekoder, 30 kanalomsætter, lydatenuator, o.s.v. kan således udsen des til alle abonnentstationer, men kun oplagres hos dem, hvortil den er blevet adresset. Et styreprogram kan ned-lagres til valgte adresser bestående af en op-

DK 159466 B

4 tionstabel, som f.eks. giver adgang til visse programmer eller tjenester og kontrol med visse kanaler, men ikke andre. Disse programmer kan skiftes så hyppigt som det er nødvendigt fra centralstationen.

5 For derfor at forhindre uautoriseret adgang til visse datasignaler fra kabelfordelings-centralstationen kan de nødvendige modtagelseskoder ændres med intervaller på sekunder, timer, dage o.s.v. og således kan den uautoriserede adgang spærres. Kodeændringen kan udføres 10 ved regelmæssige intervaller eller tilfældigt, og na turligvis behøver den bestemte adresseændring ikke følge et skema, som er let skelneligt.

Denne mulighed tillader også, at kabelfordelingsselskabet kan sende en bestemt valgt information til valgte 15 grupper. Hvis f.eks. en lægegruppe skal modtage medi cinske informationer med bestemte regelmæssige mellemrum, vil de læger, som “"abonnerer, modtage en forudbestemt modtagelseskode. Informationen, som skal modtages, f.eks. sendt som datasignaler, vil blive transmit-20 teret til alle kabelabonnenter, men kun lægerne, som har den specielle kode indlagt i deres tjenesteydelsesoptionstabel, vil være i stand til at modtage den.

Hvis yderligere et individuelt medlem af gruppen ønsker enten at abonnere på yderligere service eller op-25 sige det specielle valg, kan en ny kode indlægges, som opdaterer hans rettighed til at modtage bestemte slags signaler.

Hver abonnentstation kan vælge pakker, som bærer tre adressetyper: en global adresse (bestemt for alle abon-30 nenter), en serviceadresse (bestemt for særlige tjene ster, som de individuelle abonnenter kan have adgang til), og en abonnent-identifikationsadresse, som er

DK 159466 B

5 bestemt til en specifik abonnent. Den sidstnævnte adressekode er anbragt i abonnenstationen som firmware, som er indeholdt i et dertil beregnet integreret kredsløb i abonnentstationapparatet, som er installeret ved frem-5 stillingstidspunktet eller på et andet passende tids punkt. Denne forudbestemte abonnent-identifikationskode opbevares af kabel fordelingsselskabet og anvendes som identitetskontrol, når indlagringen af informationssignaler udføres for at tillade den lokale abonnent at 10 opnå service. Denne funktion vil klart fremgå af den detaljerede beskrivelse af den foretrukne udførelses-form ifølge opfindelsen.

Hver datapakke, som overføres, svarer til formen af et første kodetrin - anvendelsen af specielle yderlige 15 bit, såsom optaget bit, filterbit o.s.v. kan gøre data pakkens udseende "usædvanligt" for en potentiel tyv, d.v.s. gøre det vanskeligt at stjæle signalet.

Det bør bemærkes, at mens et kabelfjernsynssystem her er beskrevet, er overføringsmediet ikke begrænset til 20 et koaksialkabel, men mediet kan være et lysledersig nalfordelingsanlæg, et satellitanlæg o.s.v. Selv om et ensrettet system er beskrevet, er det desuden klart, at der kunne anvendes et tovejssystem.

Overføringen af efterretninger med signaloverførings-25 anlægget ifølge opfindelsen er overordentlig økonomisk.

Medens der ifølge den kendte teknik før overføringen til hver enkelt modtager skal overføres en for den på-gældendende modtager specifik adresse, indeholder signalerne ifølge opfindelsen et for alle abonnenter be-30 stemt program med en fælles optionsadresse. Denne adres sekode bliver indlagret ved de berettigede modtagere og derpå anvendt til omsætning af det følgende styre-signal. Da mange abonnenter har kunnet abonnere på sam-

DK 159466 B

6 me serviceydelse og de derfor kan have indlagret den samme optionsadresse fra centralstationen, behøver det samme signal kun én gang at udsendes til abonnenterne af dette program, medens det samme signal ved den kendte 5 teknik skal udsendes adskilt til hver abonnent og det med en forudgående adressekode, som er specifik for hver abonnentstations adresse. Optionsadressen kan også til enhver tid ændres fra centralstationen, hvorved der derpå kan tages hensyn til, hvilken modtagelses-10 station der har betalt for det pågældende program el ler har rekvireret dette program. Derved bliver hele anlægget beskyttet imod pirater, eftersom det ikke er muligt at kopiere og sælge den hele tiden på ikke forudsigelige tidspunkter ny indlagrede og ikke lednings-15 faste optionskode.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med henvisning til tegningen, hvorpå: fig. 1 er et blokdiagram af et signalfordelingssystem ifølge opfindelsen, 20 fig. 2 viser dataformatet af signaler sendt med systemet . i den foretrukne udførelsesform ved anvendelse af velkendt HDLC-protokol, fig. 3 er et blokdiagram af abonnentterminalen, fig. 3A er et rutediagram af en foretrukken udførelses-25 form for hukommelsesfordeling, fig. 3B er et.rutediagram, som viser den foretrukne iværksættelsessekvens,

DK 159466 B

7 fig. 3C er et rutediagram, som viser den foretrukne sekvens til indlægning af en midlertidig programmel modul, fig. 4 er et blokdiagram af en datademodulator til anvendelse ved abonnentterminalen, 5 fig. 5 er et logisk diagram af et kredsløb, som afleder visse signaler, som skal tilføres til et datatilegnelseskredsløb, og fig. 6 - 8 er logiske diagrammer af forskellige dele af abonnentterminalenj 10 fig. 9 er et blokdiagram af styreorganet og dets grænse flader, og fig. 10 er et diagram af kabelgrænsefladekredsløbet.

I fig. 1 ses et kabelsystem ifølge opfindelsen. En velkendt ensrettet (eller dobbeltrettet) træform for et 15 CATV koaksialt kabelfordelingssystem 100 har et antal abonnentstationer 101, som er slutte til dets grene.

En af abonnentstationerne 101A er vist mere detaljeret og har et dertil tilsluttet fjernsynsapparat 102 samt et ligeledes tilsluttet tastatur 103. Fjernsynsappara-20 tet 102 udgør en skærm for abonnenten, mens tastaturet 103 anvendes til at styre en betalings-tv-dekoder til at vælge kanaler fra en kanalkonvertor, og, hvis systemet er tovejs, sende ordre eller svardata til kabelsystemets hovedende.

23 Kabel fordelingshovedenden er forbundet til systemet og består af et styreorgan 104, hvortil en række signalindgange er tilvejebragt. Ved en kendt form for et kabelfjernsynsfordelingssystem, vil styreorganet 104 bestå af

8 DK 159466 B

en multiplexer til at tilføre et antal signaler, som udgør fjernsynskanalerne,, til kabler, hvoraf en eller flere kanaler kunne være en betalings-tv-kanal, som skal dekodes ved abonnentlokaliteten.

5 I systemet, hvormed den forliggende opfindelse anvendes, modtager styreorganet 104 imidlertid fjernsynskanalerne som før fra en fjernsynssignalkilde 104A og multiplexer dem med datasignaler, som bæres på fortrinsvis 1, men muligvis mere end 6 MHz brede på anden måde uan-10 vendte kanaler. Det er klart, at 6 MHz datasignalets båndbredde blev valgt, eftersom det er båndbredden for en enkelt fjensynskanal, og kan f.eks. være kanal 14 eller en hvilken som helst anden kanal i kanalserierne i midterbåndet eller superbåndet, eller en eller anden 15 frekvens og båndbredde, som ikke interfererer med fjern synsudsendelsen fremført med kablet.

Datakanalen bærer datasignaler, som hovedsagelig består af information og kontroldata, men hvilke signaler multiplexes med abonnentiværksættelsessignaler, signaler 20 som forsyner abonnenter med bestemte tjenester, under søgelsessignaler, komputerspilsignaler, abonnentvekselvirkningssignaler, osv., idet hvert signal dannes på en forudbestemt måde, som skal beskrives i det efterfølgende, og designeres med adresse til abonnenter med jet til 25 at opnå sådanne tjenester.

Informationen og data, som skal transmitteres, tilbageholdes i en stor, hurtig adgangshukommelse (fortrinsvis et lagersystem i form af en magnetplade til massedata) i styreorganer 104, og sendes gentagne gange gennem kab-30 let. I det foretrukne system oplagres 20.000 sider med 500 byt gennemsnitlig pr. side i hukommelsen og transmitteres gentagne gange gennem kablet, 1.000 sider pr. sekund med en hastighed på omkring 4 megabit pr. sekund.

DK 159466 B

9

Informationen tilføres fra en af et antal værts (host) dataforsyningsorganer 105 med udstyr, som kan være positioneret enten lokalt (i nærheden af styreorganet 104) eller fjernt, idet det modtages med transmissionslinie, 5 mikrobølgekæde, osv. Data kan således indføres i styre- organets 104 hukommelse fra det fjerntliggende sted ved at læse data oplagret på bånd, plader eller lignende formatstyret lokalt eller andetsteds.

Tilmed grænser en servicekomputer 106, som styres af 10 operatøren for kabelfordelingskredsløbet, til styreor ganet 104 og indeholder en tastaturindgang 107. Herved kan lokal-kabeloperatøren indføre nye servicedata i lo-kalkomputeren 106, som oversætter nævnte data til signaler, som tilføres til styreorganet 104, hvorved service-15 rettighedsændringer kan udføres for abonnenter bestemt med tastaturoperatøren. Styreorganet 104 formatstyrer automatdiskserviceinformationen og de med værtsdata-forsyningsorganet tilførte data, og sender enten gentagne gange eller med enkelt-transmissioner de dannede data 20 i asynkrone pakker, som indeholder kodede datasæt, som angiver hvilken klasse af serviceabonnentstationer, som kan oversætte pågældende data.

Det resulterende system tillader alle kabelfjernsynsabonnenter at modtage normalt kabelfjernsyn, og tillader 25 de abonnenter, som har betalt for betalingsfjernsyn at betjene deres lokale dekodere. Faciliteten tillader også operatøren for kabelsystemet at transmittere forudbestemte informationsdatasignaler til alle abonnenter og en vis information til forudbestemte abonnenter, som 30 er identificeret med serviceadresse (serviceklasse). Med sådanne forudbestemte data i et medstrøms etvejsforde-lingssystem gentagne gange sendes over en forudbestemt tidsperiode, f.eks. en dag eller dage, vil et tovejssystem tillade en lokalabonnent at anmode om, at for-

DK 159466 B

10 udbestemte datasignaler sendes til ham (forudsat han har ret til at modtage sådanne anmodede signaler), ved at skubbe de rigtige tastatur-omskiftningsknapper.

Datasignalerne transmitteres fra styreorganet 104 i 5 standard HDLC ekspanderet adresseformat, som er vist i fig. 2. Som en del af et kollisionsundgåelsessystem for datasignaler transmitteret op mod hovedenden indeholder signalformatet yderligere bit-information (heri betegnet "optaget bit"), som bestemmer tilstanden for 10 opstrømskanalen ved modtagelse af opstrømssignaler med styreorganet 104.

De to optaget bit letter indikeringen af fire "optagede" tilstande: tomgang, optaget, detekteret kollision, og prioritet. Mens dette aspekt ikke udgør det væsentlige 15 ved den foreliggende opfindelse, er det tilstrækkeligt at anføre, at optaget bit er indsat i datasignalet ved hovedenden efter en flagbit, (ved begge ender af hver pakke, eller imellem pakkerne) og hver følgende 64 bit (selv om et andet format kunne benyttes om ønsket).

20 Signalerne bliver sendt i asynkronpakkeform, idet den vandrette akse for-signalformationen i fig. 2 bestemmer _____ tiden fra venstre til højre. Som før anført transmitteres bit med en hastighed på omkring 4 megabit pr. sekund, fortrinsvis NRZI moduleret på en højfrekvensbæ-25 rebølge ved den ønskede transmissionsfrekvens.

I overensstemmelse med den ekspanderede adresse HDLC-protokol, er første byt en flagbyt efterfulgt af fire adresse-byt. I den foretrukne,udførelsesform for opfindelsen betegner de første to adresse-byt det digitale 30 kanalnummer og de andre to adresse-byt betegner side nummeret. Dette er efterfulgt af en kontrol-byt. Efter kontrol-by tten følger alle informations-byt. Dette kun

DK 159466 B

11 ne f.eks. udgøre 6.400 bit, som kræves til dannelse af en side, som er 40 tegn bred med 20 linier, hvor hvert tegn er 8 bit langt.

Informationsbit efterfølges af en rammeundersøgelses-5 sekvens FCS, som, som det er velkendt, er en række bit, som, i kombination med andre bit imellem flagene danner løsningen til et polynomium, hvoraf resten er 0 og anvendes til detektering af transmissionsfejl. FCS-bit efterfølges af en flag-byt.

10 Den ovenfor beskrevne signalpakke indeholder også før nævnte optaget bit, og "nuller" indsat, hvor en serie på seks "ettere" ellers kunne forekomme. Konventionelt betegner en serie "ettere" en afvisning, som angiver, at indholdet af pakken bør kasseres ved abonnentstatio- 15 nen.

Med undtagelse af optaget bit, følger den ovenfor beskrevne pakke CCXTT standard X.25 anbefalingerne, som er beskrevet i international standard nr. IS03309 med titlen "DATA COMMUNICATION - HIGH LEVEL DATA LINK CON- 20 TROLLED PROCEDURES - FRAME STRUCTURE".

Pakkerne kan formatteres ved styreorganet 104 på velkendt måde.

Fig. 3 er et blokdiagram af en foretrukken udførelses-form for abonnentstationen, som beskæftiger sig med mod-25 tagelsen af medstrømsdata. Signalet fra kabelforbindel sen modtages via terminal 301 og tilføres til en ned-konvertor 302. Ned-konvertoren 302 er en fjensynskanal-konvertor, som modtager aktiverings- og omskiftningsinstruktionssignaler på bus 303. Ned-konvertoren 302 30 har fortrinsvis tre udgange, en videoudgang ved basis båndet og to lydudgange, for at lette stereofonisk lyd-

DK 159466 B

12 fjernsyn, musik, radiosignalgengivelse osv. Disse signaler føres til en dekoder 304, som har en aktiverings-indgang sluttet til bus 303. Dekoderen 304 kan være af en hvilken som helst kendt type, dvs. som lader nor-5 male signaler passere men kun dekoder og lader kodede signaler passere, hvis den modtager en aktiveringsindgang på sin aktiveringsleder. Hvis det foretrækkes kan en afkodningskode være anbragt ved dekoderen 304.

Lydsignalerne fra dekoderen tilføres til en spændings-10 styret attenuator 305, hvis udgang tilføres til en ind gang i en fjernsynsmodulator 307. Den spændingsstyrede attenuator er tilsluttet til en styrebus 306, som er forbundet til en udgangsport, som senere skal beskrives. Udgangssignalet fra attenuatoren 305 er tilsluttet til 15 en indgang i modulatoren 307.

Basisbånd-videoet fra dekoderen 304 tilføres til en videovisningsgenerator 308, hvis udgang er forbundet til en anden indgang af modulatoren 307. Udgangen fra modulatoren 307 er forbundet til en højfrekvenskonnektor 20 309, og udgangen fra videovisningsgeneratoren 308 er forbundet til en basisbåndhøjfrekvenskonnektor 310.

Ved det ovenfor beskrevne kredsløbs drift bliver normale, og kodede fj'ernsynssfgnaler samt højfrekvensmodulerede datasignaler modtaget ved terminal 301, og 25 ned-konverteret i ned-konvertoren 302 til basisbånd.

Frekvensen, hvortil ned-konvertoren er følsom, indstilles med et styresignal, som modtages fra et indgangsudgangs (1/0) portkredsløb (som skal beskrives senere), som er forbundet til abonnentstationens hovedadresse og 30 styrebusser.

Normale fjernsynssignaler føres gennem dekoderen 304. Kodede signaler bliver kun dekodet ved funktionen af deko-

DK 159466 B

13 deren, som aktiveres med et signal, som fremkommer på dens aktiveringsindgang, og som modtages fra I/O-port-kredsløbet. Hvis en passende klasse af servicedatasignal ikke er oplagret i abonnentstationen, aktiverer 5 I/O-porten ikke dekoderen 304, og hvis en passende klas se servicedatasignaler tilsvarende ikke er oplagret i abonnentstationen fungerer ned-konvertoren 302 ikke.

Eftersom servicesignalklassen transmitteres til valgte abonnentstationer ved hovedenden, kan hovedenden styre 10 anvendelsen af ned-konvertoren og dekodningsbetjeningen.

Som tidligere anført bliver lydudgangene fra dekoderen 304 tilført til spændingsstyreattenuatoren 305. Attenua-toren 305 har desuden en styreindgang, hvortil lederen 306 er tilsluttet samt til en udgang fra Ι/0-portkreds-15 løbet. Derfor kan data, som fremføres på adressen, data og styrebusser fra lokalabonnentstationen (hvilke data i det mindste delvis kan være under styring fra lokalabonnenten) benyttes til at dæmpe lydsignalet ved basisbånd. Lydsignalet kan naturligvis tilføres til en 20 lokal signalforbindelse om ønsket. Tilmed er en 1/0- portudgangsledning 311 tilsluttet til en indgang fra attenuatoren 305, hvorved databit-udgange fra Ι/0-port-kredsløbet kan tilføres som en lydudgang til attenuatoren. Som følge deraf kan syntetisk musik, syntetise-25 ret stemme, indikatortoner eller lignende tilføres til abonnenten.

Udgangssignalet fra attenuatoren 305 tilføres til en indgang af modulatoren 307. Samtidig tilføres basisbåndvi-deo fra dekoderen 304 gennem videovisningsgeneratoren 30 308 til en anden indgang af modulatoren 307. Modulato ren 307 modulerer video og lydsignalerne på en højfrekvensfjernsynsbærebølge, sædvanligvis på kanal 3 eller 4 og tilfører det resulterende signal til en højfrekvens-konnektor 309 til tilførsel til antenneindgangen i et

DK 159466 B

14 standardfjernsynsapparat. Alternativt kan en videomonitor tilsluttes til højfrekvenskonnektoren 310 til at modtage basisbåndvideo.

Videovisningsgeneratoren 308 har en tilfældig adgangs-5 hukommelse RAM 312, som er tilsluttet den på en vel kendt måde. Videovisningsgeneratoren 308 er tilsluttet til et lokalt bussystem omfattende adresse A, data D og styrebusser C. Som følge deraf føres data på A, D og C-busser (herefter betegnet ADC-bus). — 10 De ved terminalen 301 modtagne signaler bliver desuden tilført til indgangen af en demodulator 313. Demodulatoren 313 danner clock, data og flagindikatorsignaler til et datatilegnelseskredsløb, som desuden er tilsluttet til adressen A og styrer busserne C. En dynamisk 15 hukommelse med tilfældig adgang RAM 315 (typisk nominel 16.000 byt i størrelse) er tilsluttet til et tre-tilstand pufferlager 316, som selv er tilsluttet ADB-bussen og datatilegnelseskredsløbet 314.

En systemgenerator ROM (read only memory) 317 er des-20 uden tilsluttet ADC-bussen og en valgtabel CMOS RAM, et lager 318 med tilfældig adgang, fortrinsvis 256 byt med 8 bit er desuden tilsluttet ADC-bussen.

En stor kondensator 319 (f.eks. en farad) er sluttet ^ til valgtabellen CMOS RAM 18 og er opladet af en lokal 25 effektforsyning (ikke vist), som indeholder driftsef fekt til CMOS RAM'en i tilfælde af et effektsvigt på velkendt måde for at sikre bibeholdelsen af data.

i

En logisk adresse PROM (programable read only memory) 320 er også tilsluttet ADC-bussen og kan integreres i 30 et andet kredsløb, f.eks. datatilegnelseskredsløbet (som skal beskrives senere) eller SPU. Desuden er en

DK 159466 B

15 baud-hastighedsgenerator 321 tilsluttet ADC-bussen og til et periferielt bi-retningsportkredsløb 32.2, som også er tilsluttet ADC-bussen· Det periferielle port-kredsløb 322 har et antal indgangs- og udgangstermina-5 ler, f.eks. til at danne er RS-232 protokol udgangs busformat, et telidonformat, en skriver-grænseflade, en mikrokomputer-grsnseflade osv. via indgangs-udgangs-tillédninger 323.

En lokal centralbehandlingsenhed CPU 324, f.eks. type 10 MC6809 er desuden forbundet til ADC-bussen.

Et indgang-udgang (I/O) portkredsløb 325, som tidligere er omtalt, og som betjener ned-konvertoren 302, dekoderen 304, attenuatoren 305, osv., er desuden forbundet til ADC-bussen. En udgang fra I/O-portkredsløbet 325 15 er forbundet til et relækredsløb 326 til betjening af effektudgangen 327 og en indgang til portkredsløbet er tilsluttet en infrarød grænseflade 328 af velkendt konstruktion. Den infrarøde grænseflade 328 har en infrarød følediode 329, som er sluttet dertil til at mod-20 tage infrarøde impulser fra en fjerntliggende nøglepude.

Naturligvis behøver infrarød ikke at anvendes, eftersom nøglepuden kan forbindes til portkredsløbet 325 med et kabel, en ultralydkæde osv.

Det antages, at en person, som forstår opfindelsen, ik-25 ke behøver en fuld beskrivelse af virkemåden af CPU'en i forbindelse med de mange tilsluttede enheder, og en sådan beskrivelse vil være overflødig, idet den strukturelle systembeskrivelse og algoritmebeskrivelse af virkemåden er givet heri. Datasignalerne, som tilføres 30 til ADC-bussen, styret af CPU'en, kan styre ned-konver toren 302, dekoderen 304, attenuatoren 305 og relæet 326 via en indgangs-udgangsportkredsløbet 325· Tilmed kan datasignaler, som modtages med grænsefladen 328 fra 1-6

DK 159466 B

en fjerntliggende nøglepude føres gennem I/O-portkreds-løbet 325 til ADC-bussen og behandles med CPU'en.

Den følgende beskrivelse omhandler imidlertid detaljeret virkemåden af kredsløbet, hvorved det kan kræve 5 datasignaler fra kabelsystemet, hvilke datasignaler indeholder en adresse, som definerer den lokale abonnentenhed. Strukturen af denne enhed, hvorved dens adresse er vilkårlig foranderlig og på et hvilken som helst tidspunkt, og hvis intelligens (valgtabel og 10 driftsprogrammer) er indført under kontrol fra hoved ende, antages at være et særlig anvendeligt aspekt ved den foreliggende opfindelse.

Som tidligere nævnt indeholder de fire byt, som umiddelbart følger det første flag i hver datapakke, ad-15 ressebit. Der er fortrinsvis tre typer adresser, en lokaladresse, en globaladresse og en serviceadresse.

De to første bit i adressen anvendes til at betegne hvilken af de tre adresseformer, som følger. Den logiske adresse betegner en bestemt abonnent, den globa-20 le adresse betegner alle abonnenter og serviceadressen angiver særlige abonnenter, som har adresser svarende til bestemte tjenester.

Den logiske adresse, som betegner hver særlig abonnentstation, er oplagret i den lokale adresse PROM 320. Den-25 ne adresse er fast med kabelsystemoperatøren og er in stalleret eller programmeret i de rette integrerede kredsløb i stationen før apparatets installationstidspunkt. Valgtabelhukommelsen 318 indeholder serviceadresserne og indlagt qom data, som skal oplagres under 30 styring af den lokale CPU 324, hvilke data er gjort vilkårlig tilgængelige som detaljeret beskrevet i det efterfølgende.

DK 159466 B

17

Den globale adresse er en afmærket adresse og er som sådan fast. Den globale adresse betegner alle abonnenterne, som er tilsluttet et bestemt fordelingstrs.

Den globale adresse kan benyttes med indgribende sy-5 stemer, f.eks. til afgivelse af elektronisk post, osv., hvorved styreorganet i hovedenden kræver information om adressen for et bestemt fordelingstræ, hvor både der kan gives adgang til alle abonnentterminalerne.

Systemgeneratoren ROM 317 indeholder kun tilstrækkelig 10 firmavare til at lette driften af CPU'en til at styre start og oplagring af indledende styresignaler, som er indlagt fra kablet sendt fra hovedendestyreorganet og beregnet til denne bestemte abonnent, tilegnet ved datatilegnel seskredsløbet 314.

15 Før start er valgtabellen RAM 318 derfor tømt for gyl dige data, idet den logiske adresse PROM 320 indeholder lokalabonnentidentificeringsadressen, systemgeneratoren ROM 317 indeholder en indledningsrutine og RAM 315 er tom for gyldige data.

20 Systemgeneratoren ROM 317 bør også indeholde tilstræk kelig oplagrede styresignaler for derved at aktivere CPU 324 til at styre I/O-portkredsløbet 325 og således ned-konvertoren 302, hvorved en basisfjernsynskanal-konvertorservice kan tilvejebringes. Efter start oplag-25 res yderligere styresignaler i RAM 315, hvorved en for øget konvertorservice tilvejebringes med tv-dekodnings-service, information, komputerspil, programmelservice, hvis sådan service er blevet købt af abonnenten.

En datapakke sendes til en logisk adresse, som bestemmer 30 serviceadressen for denne abonnentstation og koder, som kan være fælles med mange andre abonnenter, hvortil samme serviceart eller serviceklasser tilføres. Servicen

DK 159466 B

18 kan angive, at betalings-tv er etableret, at visse former for information eller data kan erhverves og angives osv. Serviceadressedata bliver læst ind i valgtabel-hukommelsen 318, bliver oplagret og bliver beskyttet 5 mod effektsvigt med energien, som er oplagret i konden satoren 319.

Naturligvis kan al hukommelse med tilfældig adgang kombineres med en enkelt fysisk hukommelse.

En foretrukken form for hukommelsen i forbindelse med 10 datatilgængelighedskredsløbet 314 er vist i fig. 3A.

Hukommelsen er delt i et DAC-pufferlager, et ventesi-depufferlager, plads til at holde den indlagte programmel, plads til indgang-udgangsprogrammel, en valgtabel-sektion, yderligere plads til indlæsning-udlæsning af 1-5—---programmel og read only memory (ROM) delen.

Fig. 3B og 3C er rutediagrammer, som afbilder driften under start og under indlægning af et midlertidigt programmelt modul (betegnet som MTO), som gør det muligt for apparatet at indlægge den øvrige del af programmel-20 let.

Indledningsfasen starter efter en materiel sletning, som er”forårsaget af en eTfektnedsætte±SO eller start-installation. På dette tidspunkt er indholdet i hukommelsen med undtagelse af ROM'en ugyldig, og program-25 mellet, som skal udføres, er indeholdt i ROM'en. ROM'en bør indeholde midlertidig afbrudte vektorer, i særdeleshed vektorer til anmodning om en CPU-afbrydelse. Den i ROM'en indeholdte programmel til start definerer først starten og spærrer alle datatilgængelighedskredsløbsad-30 ressesamm enLignere (materiellet, som skal beskrives se nere), og standser således yderligere tilegnelse. Den fører pakkeadresser bestående af det programelle indlæg

DK 159466 B

19 ningsdigitale kanaltal og side 0 for den kanal ind i datatilgængelighedskredsløbet. Det venter så i en sløjfe, indtil side 0 er korrekt modtaget, og betjener så den automatiske tilbågestilling af CPU'en.

5 Datapakker sendes fra hovedenden fra den lokale adresse. Når den modtager hver pakke, undersøger datatilgængelighedskredsløbet data i et CRC-kredsløb (som skal beskrives senere med henvisning til fig. 8), at pakken er fejlfri, og at protokollen også er korrekt. Pakkens 10 informationsfelt overføres så i den ventende sidepuffer-hukommelse. På dette tidspunkt styres tilgængeligheden helt af CPU'en, og der er ingen fare for, at tilgængelighedskredsløbet overskrider hukommelsen under overførslen. Den modtagne programmel skal ikke desto min-15 dre overføres til et passende sted, af en midlertidig art, men fortrinsvis ud for det aktive hukommelsesområde eller hvor den yderligere indlægning af programmel-len vil finde sted.

Den første programmelpakke, som er blevet modtaget, er 20 et midlertidigt programmelmodul (kaldet MTO), hvis formål er at fortsætte med indlægningen af den øvrige del af programmellen. På dette tidspunkt slutter udførelsen af indledningen med et spring til den første instruktion til MTO-modulet i den ventende sidepuffer.

25 På fig. 3 C verificerer den første MTO programmel gyldigheden af den eksisterende valgtabel. Denne tabel er indeholdt i RAM 318, som er beskyttet imod kort til middel effekttabs varighed af kondensatoren 319. Gyldigheden opnås som det skal beskrives i det efterfølgende 30 med henvisning til fig. 8.

Ued en første installation eller et forlænget effektsvigt vil valgtabellen vise sig at være ugyldig. MTO'en etable-

DK 159466 B

20 rer i dette tilfælde den logiske adressesammenligning for datatilegnelseskredsløbet (global og service-adressesammenligningerne bør ved dette tidspunkt være spærret). Et simpelt budskab fremkommer på et 5 udgangsorgan, f.eks. en TV-terminal forbundet til terminalerne 309 eller 310, hvilket indikerer, at grænsefladen venter på at modtage en valgtabel.

Hvis kredsløbet enten er en ny installation eller der har været en større effektfejl, som er kendt ved hoved-10 enden, indføres data for den nødvendige -side eller de nødvendige sider i den digitale kanalcyklus af personalet ved hovedenden. Ellers vil det være nødvendigt for abonnenten at kontakte hovedenden for at få sin valgtabel lagt på linie. Ued en to-retnings grænseflade vil 15 anmodningen om valgtabellen automatisk blive foretaget gennem returkanalen.

Efter modtagelse af valgtabelpakken bliver den igen undersøgt og overført til dens rette sted i hukommelsen vist i fig. 3A.

20 Valgtabellen indeholder sidetal vedrørende den digitale indlægningskanal. Det er med disse sidetal tilegnelses-adresserne dannes ved sammenkædning af_nummeret af den digitale kanal og sidetallet for den ønskede programmelle modul. Denne pakkeadresse vil så blive indlagt 25 i serviceadresseregisteret for datatilegnelseskredsløbet .

MTO-programmel-modulet starter så en indlægningssløjfe omfattende følgende trin: 1) læser det næste sidetal i tabellen, 30 2) formulerer en ny sideadresse, 3) indlæser denne adresse i datatilegnelseskredsløbet og aktiverer serviceadressesammenligningen,

DK 159466 B

21 4) efter modtagelse og validering af pakken tilbage til trin 1.

Hver gang pakken overføres fra pufferen i datatilegnelseskredsløbet til et sted i hukommelsen, som er til-5 stødende til det foregående, overføres kun den anvendelige del af pakken.

Ued slutningen springer udførelsen fra den første instruktion af den modtagne programmel og normal drift begynder.

10 Datatilegnelsen, som tilfører datasignalerne til ADC- bussen til drift derpå i overensstemmelse med ovenfor beskrevne algoritme skal nu beskrives. Datatilegnelsen består af detektering af flag, adressesammenligning, uddrag af nuller og undersøgelse for fejl og passage af 15 datasignalerne til ADC-bussen.

Datademodulatoren er vist i fig. 4. Det ved hovedenden frembragte signal modtages på terminal 401 (som svarer til terminalen 301 i fig. 3), og tilføres til filter 402. Filteret 402 har fortrinsvis et højfrekvent pas-20 bånd mellem 50 og 300 mHz, idet signalet fra kablet, som passerer derigennem, tilføres til en retningskobler 403. Signaler, som skal sendes til hovedenden, modtages ved et toretningssystem på ledere 404 og tilføres gennem en lavfrekvent pasbånddel af filteret 402 til tilførsel til 25 kablet via terminalen 401. Pasbåndet for filtrets 402 lavfrekvensdel kan specificeres til returkanalen, som typisk vil være et stykke mellem 5 og 35 MHz. Naturligvis kan hver af filterdelene være separat og ved en envejs medstrøms struktur vil der faktisk ikke være opstrøms 30 retningssignaler og derfor behøver lavpasdelen af filtret 402 ikke at være tilvejebragt.

DK 159466 B

! 22

En udgang fra retningskobleren 403 er forbundet til ned-konverteren 302 (fig. 3) til at tilvejebringe

fjernsynssignalerne, og behandles som tidligere be- J

skrevet. Den anden udgang fra retningskobleren 403 j i 5 er forbundet til indgangen af en demodulator 405, j i hvilken et signal bliver niveaujusteret, impedans- : korrigeret og konverteret fra f.eks. kanal 14 med | centerfrekvens ved 120,016 MHz til mellemfrekvens j (f.eks. 45,75 MHz), detekteres, automatisk forstærk- j 10 ningskorrigeres og bliver igen tilført til en tærskelværdidetektor 406. Tærskelværdidetektoren 406 bør indeholde en hård begrænser og udgangssignalet får derved støj afvist. Udgangssignalet tilføres til et klok-regenereringskredsløb 407 og et eksempleringskredsløb 15 408. Klokregeneratoren 407 er fortrinsvis en faselåst sløjfe. Eftersom dataformen i hver pakke fortrinsvis er i NRZ (non-return to zero) form, er eksemplerings-kredsløbet 408 fortrinsvis en NRZ-detektor.

Udgangssignalet fra klokregeneratoren 407 er et klok-20 signal H, som er afledt fra signalerne, som tilvejebringes fra hovedenden, og udgangssignalet fra eksemple-ringskredsløbet 408 er et datasignal D.

Det bør bejnærkes, at udgangssignalet fra hovedendele-deren, skønt det omfatter datapakker, som har variabel 25 længde, også er adskilt med variabel tid. Det foretrækkes, at den variable tid udfyldes med flagbit. Medens pakkerne derfor transmitteres asynkront, er der synkronisme i forhold til hver bit både af pakkerne og mellemrums-tiden imellem pakkerne.

i 30 Det på fig. 5 viste kredsløb både detekterer flag og sletter nullerne, som, som ovenfor anført, indsættes i overensstemmelse med HDLC-protokollen for-at skelne normale signaler fra afvisningssignalerne. Data D udgangen

DK 159466 B

23 fra fig. 4 tilføres til skifteregistret 501, og klok-signalet H tilføres til klokindgangen af samme skifteregister. Et inverteret kloksignal H H opnås fra klok H signalet, som passerer gennem en inverter 502.

5 Når indgangssignalet på data D ledningen er ført ind i skifteregistret 501, fremkommer til sidst to tilstødende "l'tere", som betegner et flag, på dets L og C udgange. Disse tilføres til indgangene af en OG-port 503, som aktiveres, og dens udgangssignal tilføres til 10 sletteindgangen af en multivibrator 504. H kloksigna- lerne tilføres til klokindgangen af multivibratoren 504. Når et flag således er blevet modtaget, er der et udgangssignal på højt niveau på Q-ledningen fra multivibratoren 504, hvilket er et flagindikationssig- 15 nal.

Den sjette bitposition af indgangsdatabit får også skifteregistrets 501 udgang A og C til at blive højt. En OG-port 504 aktiveres som svar, og udgangen herfra inverteres i en inverter 506 og tilføres til sletteind-20 gangen af en multivibrator 507. Q-udgangen fra multi vibratoren 507 føres til data D-indgangen for en multivibrator 508, dens Q tilføres både til klokindgangen af multivibratoren 507 og til en indgang af en OG-port 509. Klokken H tilføres også til en anden indgang af 0G-25 porten 509, og den resulterende udgang fra 0G-porten 509 betegnes som HZ-signalet.

Således får den sjette dataimpuls i de indkommende data udgangen fra 0G-porten 505 til at blive høj, og indgangen af multivibratoren 507 til at blive lav. Dette 30 oversættes gennem multivibratoren 508 i synkronisme med H, og spærrer således driften af 0G-porten 509 ved den sjette bitposition. H kloksignalet kan således ikke pas-

DK 159466B

24 sere gennem OG-porten 509 ved den sjette bit position. HZ-kloksignalet er således i synkronisme med H klok-signalet, undtagen ved den sjette bit position, ved hvilket tidspunkt den ikke er til stede. Dette klok-5 signal kan således anvendes til at klokstyre den øvrige del af datatilegnelseskredsløbet, når en bit er til stede, undtagen til nul indsættelsesbittene.

På fig. 6 ses et kredsløb til at undersøge adressen af det modtagne signal. Til forståelse af dets drift 10 skal der imidlertid først henvises til en del af fig. 7.

En binær tæller 701 modtager det nul korrigerede klok-signal HZ og tilfører binære udgangssignaler ved dens udgangsterminaler Q^-Q^.. Dens slettede CLR indgang er forbundet til flagindikationsudgangen fra fig. 5. Hver 15 gang en flagindikation derfor modtages, bliver den binære tæller 701 slettet, hvilket starter tælling igen med hver successiv HZ klokimpuls. Udgangene fra den binære tæller 701 er således en tælling af databit modtaget efter hvert flag.

20 Det vil erindres, at flagbyt transmitteres mellem pakkerne. Jmellem pakkerne-bliver den binære tæller 701 derfor kontinuerligt slettet.

På fig- 6 er de binære tællerudgange QA-QD forbundet til et adresseregister 601. Adresseregistret 601 er et re-25 gister i RAM 315, i hvilket de logiske og serviceadresserne indføres med mikroprocessoren, som har tilført disse adresser fra den logiske adresse PROM 320 og valgtabellen 318 (fig.\3). Dataindgangene fra adresseregisteret 601 er forbundet til bus ADC via bus 602 under styring 30 af skrivebestemmelses-WE-ledningen fra mikroprocessoren.

DK 159466 B

25

Adressen indføres i datavælgeren 603, som har to udgange: Y1 til at bære serviceadressen, og udgangen Y2 til at bære abonnentadressen.

Data D signalet (fig. 4) tilføres til en indgang af 5 hver af tre eksklusive ELLER-porte 604, 605 og 606.

Den globale adresse tilføres fra et hårdt trådet kredsløb (et velkendt kredsløb, som vil afgive en 32 bit seriekode, såsom en parallelindgang-serieudgang-skifte-register med forudbestemte parallelle jordforbundne 10 indgange), dette signal bestemmer den globale adresse af abonnentstationen og tilføres i serie til den anden indgang af den eksklusive ELLER-port 604.

Tilsvarende tilfører udgangen Y1 32 bit serieservice-adressen til den anden indgang af de eksklusive ELLER-15 kredsløb 604, og udgangen Y2 af datavælgeren 603 tilføres en 32 bit abonnentidentifikationsadressekode til den anden indgang af det eksklusive ELLER-kredsløb 606.

Nu betragtes driften af det eksklusive ELLER-kredsløb 604. Dets udgang bliver høj, hvis den ene af dets ind-20 gange er høj eller lav, men ikke begge dele. Idet det forudsættes, at den globale adresse er identisk med de indførte data, vil begge indgange til de eksklusive ELLER-kredsløb 604 være identiske. Derfor er dens udgang lav. Dette tilføres til dataindgangen af en multi-25 vibrator 607, som har sin Q udgang tilsluttet klokind-gangen for en multivibrator 608. Q udgangen fra multi-vibratoren 608 er forbundet til sletteindgangen af multi-vibratoren 607. Q udgangen fra multivibratoren 607 er forbundet til en indgang af en NOR-port 609.

30 Når derfor både den globale adresse og data er identiske for hver bit, er der ingen dataindgangssignal til multivibratoren 607. Derfor er dens Q udgang lav, hvilket

DK 159466 B

26 tilvejebringer en lav indgang til NOR-porten 609. Hvis alle NOR-portens 609 indgange er lave, er- dens udgang høj .

Hvis der imidlertid er en forskel mellem indgangene 5 til det eksklusive ELLER-kredsløb 604, bliver dets udgang høj, hvilket tillader, at multivibratoren 607 bliver synkroniseret fra HZ klokken, kloksignalet med fjernede nuller. Multivibratoren 607 skifter tilstand, hvilket taktstyrer multivibratoren 608, som skifter til-10 stand. Som følge heraf skifter multivibratoren .607 tilbage til sin oprindelige tilstand. Imidlertid har dens udgang Q skiftet tilstand, hvilket tilvejebragte en indgang med højt niveau til NOR-porten 609. Dens udgang går mod lavt niveau.

15 De eksklusive ELLER-porte 605 og 606 virker tilsvarende.

I disse tilfælde bliver de i adresseregisteret 601 indeholdte serviceadresser og abonnentadresser imidlertid hver sammenlignet med henholdsvis den eksklusive ELLER-port 605 og 606. Hvis nogle af indgangene til ELLER-20 portene 609 er lave, hvilket angiver en tilpasning af adressesignalet på datalinierne har fundet sted med enten den globale adresse, serviceadressen eller abonnentadressen, bliver udgangen fra NOR-porten 609 derfor høj. Udgangsledningen fra ELLER-porten 609, som bærer denne 25 "adressekorrektions"-indikation, er betegnet 610.

Udgangen af en binær tæller 701 (fig· 7) er ført gennem en inverter 611 og tilført til klokindgangen af en multivibrator 612. Dens Q-udgang er forbundet til en indgang af en OG-port 613 med "adressekorrekt"-udgang 30 fra NOR-porten 609. Eftersom Q udgangen fra multivibratoren 612 således bliver høj for hver 32 bit, bliver udgangen fra NOR-porten 609 ført gennem 0G-porten 613 for hver 32 bit, og hvis udgangen på ledningen 610 er høj, bliver

DK 159466 B

27 udgangen fra OG-porten 613 høj.

Det bleu tidligere bemærket, at adressen af hver pakke, som følger hvert flag, er 32 bit lang (4 byt), som hver er 8 bit i længde. Hvis således NOR-porten 609 5 har en udgang med højt niveau ved 32 bit efter flaget, er højt niveau udgangen på OG-porten 613 en indikation for, at adressen er blevet færdig og er god. Lederen, som bærer dette "adresse god"-signal ved udgangen af OG-porten 613 er betegnet 614.

10 Q udgangen fra multivibratoren 612 er forbundet til multivibratorens 612 sletteindgang PR og desuden til en indgang af OG-porten 615. Den anden indgang af OG-porten 615 er forbundet til HZ, og udgangen af OG-porten 615 er betegnet HZE. Odgangen af OG-porten 615 bliver 15 høj, idet den angiver, at 32 bit er blevet modtaget og talt (og at adressetællingerne er gået igennem).

Efter det nu er fastlagt, at et flag er blevet modtaget, at de 32 databit efter flaget svarer til en af den globale, service- eller abønnentadresserne, er kreds-20 løbet klart til at føre indgangsdata til ADC bussen til modtagelse og til brug af CPU’en. Dette opnås med kredsløbet i fig. 7.

Data D signalet tilføres til data D indgangen af skifteregisteret 702. HZ klokkilden tilføres til klokind-25 gangen af skifteregisteret 702 og "adresse korrekt"- signalet fra ledning 610 i fig. 6 tilføres gennem in-verteringspufferen 703 til aktivering i EN indgangen af skifteregisteret 702.

Derfor aktiveres skifteregisteret 702, når "adresse kor-30 rekt"-ledningen bliver høj ved slutningen af adresseundersøgelsescyklen (32 bit). Dataindgangen taktstyres

DK 159466B

28 i skifteregisteret 702 i synkronisme med klokken HZ.

Signalet konverteres fra serie til parallel i skifteregisteret 702 og holdes i lås 704.

Tællerudgangen Qc af den binære tæller 701, som føres 5 gennem inverteren 705, tilføres til lade LD indgangen af låsen 704. Denne tællerudgang fra tælleren 701 er anbragt således, at dens udgang, når skifteregisteret 702 er fuldt, låses i låsen 704. Skønt skifteregisteret 702 fyldes med yderligere indgangsdata, er 10 låsen 704 til sidst aktiveret til at afgive dens data på ADC bussen.

Udgangene fra låsen 704 tilføres i parallel til ADC bussen 706, og dens udgangsaktiverende indgang af låsen 704 er tilsluttet til den udgangsaktiverende ter-15 minal af CPU'en via ledningen 707.

På denne måde tilegnes data, som skal betjenes med CPU'en og oplagres enten som instruktioner eller serviceadresse-data (valg) eller data, som skal tilføres enten direkte eller efter behandling med CPU'en via videovisningsge-20 neratoren fra kablet.

Fig. 8 viser dataundersøgelseskredsløbet. Dataindgangssignalet tilføres til et CRC kredsløb 801. Denne velkendte funktion løser et polynomie, som anvender indgangsdata som et binært tal og tilfører et udgangssig-25 nal, hvis der er en rest til polynomiets løsning. Dette udgangssignal tilvejebringes på ledningen, som er forbundet til multivibratorens 802 data D indgang. Et slette-signal tilføres til CRC kredsløbets 801 MR indgang fra flagindikatoren. Derfor slettes CRC kredsløbet hver gang 30 et flag modtages.

DK 159466 B

29

Fra modtagelsen af flaget løses polynomiet derfor, indtil næste flag er modtaget, og på dette punkt bør udgangen fra ERrledningen være nul. Hvis dette ikke er tilfældet, er ER-ledningen høj, hvilket får multivibratoren 802 til at skifte 5 tilstand, og et udgangssignal sendes til CPUen, hvilket indikerer, at informationen i pakken indeholder fejl og muligvis børses bort fra.

Multivibratoren 802 styres som følger. "Adresse korrekt"-sig-nalet tilføres til dataindgangen for en multivibrator 803, mens 10 det inverse flagindikatorsignal tilføres til sletteindgangen af multivibratoren. Derfor er multivibratoren 803 slettet ved begyndelsen af hver modtaget pakke. Så snart "adresse korrekt"-signalet imidlertid er blevet frembragt på ledningen 610, bliver et datasignal tilført fra "’adresse korrekt"-ledningen til 15 multivibratoren 803. Multivibratoren 803 taktstyres fra CPUen, som tilvejebringer en indgang til 0G-porten 804. En anden indgang 805 tilvejebringes til 0G-porten 804 fra en klokkilde. Udgangen fra 0G-porten 804 er forbundet til klokindgangen af multivibratoren 802.

20 Hvis det derfor antages, at "adresse korrekt"-signalet er blevet modtaget, forårsager den anden klokindikation (ved slutningen af pakken) frembringelsen af en klokimpuls til multivibratoren 802. Hvis polynomieberegningsrestudgangen fra CRC-kredsløbet er lav, er Q-udgangen fra multivibratoren 802 høj, hvilket gi-25 ver en indikation til CPUen om, at alle de modtagne indgangsdata er fejlfri. Hvis der imidlertid findes en rest, ændrer multivibratoren 802 tilstand, og CPUen giver angivelse om, at nævnte data er fejlbehæftede. Idet der nu henvises til hovedenden, blev det før bemærket, at styreorganet 104 forbereder 30 pakkerne af data og sender dem til kabelkredsløbet. Et blokdiagram af styreorganet og dets grænseflader er vist i fig. 9.

Hovedenden er fortrinsvist styret med en computer 900, f.eks. af typen PDP 11/34, som fås fra Digital Equipment Corporation. Hovedkomponenterne i computeren 900 består af en centralbe-35 handlingsenhed 901, en hukommelse 904 til at indeholde dens

DK 159466 B

30 programmer og nogle bufferområder, et magnetpladelager 903 og hukommelseskredsløb 916 med direkte adgang. Alle disse komponenter er sluttet sammen gennem en bus 902, fortrinsvis af typen "UNIBUS", hvormed computeren 900 sædvanligsvis er udsty-5 ret.

Magnetpladeundersystemet bør være i stand til at læse hurtigt, f.eks. med 4,6 megabit pr. sekund, eftersom det i det foreliggende system foretrækkes at udlæse data ved 4 megabit pr. sekund til "UNIBUSSEN". Kapaciteten af magnetpladeundersystemet 10 bør være mindst 20.000 sider, som hver indeholder gennemsnitligt 40 tegn med 20 linier, idet hvert tegn er 8 bit bredt, hvilket i alt er mindst 128 megabit plus plads til formatteringsdata osv.

Data, som skal sendes til kabelsystemet, samles med computeren 15 901 i et bufferområde af hukommelsen 904. Indholdet af magnet pladehukommelsen 903 er kontinuerlig, hurtig og indlæses gentagne gange med 4 megabit pr. sekund i dette bufferområde af hukommelsen 904. Lejlighedsvis indskydes data fra computeren 914 med disse data via grænsefladen 913, som også er forbundet 20 til bussen 902.

Hukommelseskredsløbet 916 med direkte adgang er sluttet til et kabelgtænsefladekredsløb 917. Kabelgrænsefladekredsløbet er forbundet til et modem 918, hvis udgang er forbundet til en højfrekvensmultiplexor 919, hvortil en kilde radio og kodede 25 betalingsfjernsynssignaler bliver tilført via en forbindelse 920. Udgangen fra multiplexoren 919 er forbundet til en højfrekvensterminal 921 til forbindelse til kabelsystemet.

Sider adderes til eller udskiftes i magnetpladeundersystemet 903 med såkaldte gæsteundersystemer. Hvert gæsteundersystem 30 er sammensat af en systemsstyringscomputer og en datakilde.

Disse gæsteundersystemer falder generelt i 3 kategorier, hvor-=

DK 159466 B

31 af en er lokal, en er fjerntliggende og den tredje indeholder en operatorgrænseflade til at frembringe formatteringen af testsignaler, igangsættelsen af bestemte abonnentstationer til nyautoriseret service, osv.

5 F.eks. er en datakilde bestående af et magnetpladeundersystem og en lokal systemkontrol 906 i den første kategoritype forbundet til bussen 902 gennem grænseflade 905. Pladen 906 kan f.eks. indeholde 100.000 sider, eller et lille antal sider og anvendes til at danne nye sider til overførsel til magnetpladedrevet 903 10 til opdatering.

I den anden kategori er en modtager-grænseflade 908 forbundet til bussen 902. Denne modtager-grænseflade modtager data via en forbindelsesledning fra en hvilken som helst af mange fjerntliggende kilder, f.eks. en lagerprisinformationgiver, en video-15 tekstinformationgiver (f.eks. TELID0N), et fjerntliggende X25-led, osv. I det i fig. 9 viste system formatteres data ved et fjerntliggende sted af et antal datalagermagnetpladeunder-systemer 909 under styring af et styreorgan 910. Styreorganet styres fra en betjeningstastaturstation. 911. Styreorganet 910 20 er forbundet til en sender 912, som er forbundet til et transmissionsmedium, f.eks. et koaxialkabel, en lysleder eller en mikrobølgekæde i fællesskab med modtager grænsefladen 908.

Den tredje form for gæsteundersystem er f.eks. den eksisterende 25 kabelbetjeningscomputer 914, hvortil et tastatur 915 er tilsluttet. Tastaturet 915 kan anvendes til at beordre starten af et nyt servicevalg ved at forårsage, at abonnentstationsaktiveringssignaler frembringes og tilføres til transmissionsmediet.

Computeren 914 tilbageholder en fortegnelse over abonnentnavne 30 og adresser, betalingsfortegnelse osv. og blev tidligere benyttet til regningsformål osv. I det foreliggende system indeholder computeren 914 to yderligere informationer for hver abonnent, abonnentens logiske adresse, som er særlig for hver abonnent, og en serviceadresse, som angiver valgkoderne. Disse data

DK 159466 B

32 indføres i computeren 914 via tastaturet 915. Databehandlings-systemer til at håndtere denne facilitet er velkendt og behøver ikke at beskrives detaljeret her.

Når en ny abonnent skal tilføjes til systemet, eller når en 5 særlig abonnentgruppe skal have deres serviceadresser eller valgtabeller ændret, giver operatøren computeren 914 ordrer, som opdaterer abonnenternes adresser og bevirker, at ordrer tilføres til bussen 902 ved grænsefladen 913, hvilket får computeren 901 til at danne et eller flere databudskaber til 10 igangsættelse af en bestemt abonnentstation eller til opdatering af serviceadressen eller valgtabellen for en eller en gruppe abonnentstationer. Budskabsformatet oplagres i en hukommelse, som er indeholdt i computerblokken 900 og kan have en hvilken som helst form, konstruktøren ønsker, hvilket gen-15 kendes med CPUen ved abonnentterminalen. Efter at budskabet er blevet formatteret afbrydes datatransmissionen fra magnetpladen 903 til hukommelsen 904, og i dens plads oplagres de specielt formatterede budskaber fra computeren 901 i hukommelsen 904 via bussen 902. Så snart dette er udført, læses 20 yderligere data fra magnetpladedrevet 903, som fortsat cirkulerer og kontinuerligt og gentagne gange læser ved den foretrukne hastighed på 1.000 sider pr. sekund.

Hukommelsen 904 bliver fortsat læst med hukommelsen 916 med direkte adgang, som overfører data til kabelgrænsefladen 917.

25 Kabelgrænsefladen 917 formatterer data i pakker, tilsætter flag, nuller og optaget bits efter behov, omdanner data for-trinvis til NRZI-format - og transmitterer pakkerne adskilt af flagbyt ved 75 ohm til modem 918.

I et ensrettet medstrømssystem er modem 918 naturligvis en 30 modulator.

Modem 918 modulerer datasignalet på et bæresignal, f.eks. fjernsynskanal 14, som har en centerfrekvens på omtrent 120 MHz. Dette signal tilføres til en indgang af en højfrekvens multiplexor 919, som også til et radio-fjernssynssystem modtager de

DK 159466 B

33 øvrige radio-fjernsynssignaler, som skal sendes via kablet. Fjernsynssignalet, som bæres med fjernsynskæden 920, kan også indholdet et kodet fjernsynssignal, som skal dekodes med dekoderen 304 (fig. 3) for de abonnenter, som har købt en beta-5 lings-TV-service.

Data fra andre kilder samles normalt i en cyklus til oplagring på hovedmagnetskivens undersystem 903. F.eks. kan et bibliotek med mange informationssider (f.eks. 100.000 sider) oplagres på et stort, langsommere-tilgængeligt magnetpladelager 907. Ved 10 visse mellemrum eller efter ordre kan en række sider indlægges under styring af systemkontrollen 906 via grænsefladen 905 og bussen 907 til magnetpladeundersystemet 903. En gang til stede på magnetpladen 903 til erstatning for andre oplagrede sider bliver siderne på magnetpladen 903 gentagne gange læst 15 som tidligere beskrevet. Magnetpladedrevet 907 kan således benyttes til at samle nye sider af informationscyklus eller andre data, f.eks. computerspilleprogrammer, som skal tilføres til den lokale abonnents bufferhukommelse 315 til brug med den lokale CPU for de abonnentterminaler, hvis valgtabel giver dem 20 adgang til siderne med data, som indeholder spilleprogrammerne eller lignende. Det vil, naturligvis erindres, at hver side indeholder en valgserviceadresse, som svarer til de til disse abonnenter tilførte koder, som kan give adgang til data, som er indeholdt i pakken.

25 Informationen eller andre data, som skal sendes til abonnent-terminalerne, kan også samles ved et fjernt sted ved anvendelse af det tidligere beskrevne apparat. Et par magnetpladelagre 909 grænser til fjernstyreorgan 910. Styreorganet letter samlingen af data på lageret under styring af et tastatur 30 911. Ved ordre eller konstant ved hjælp af en datakæde bliver de samlede data sendt med senderen 912 til modtager-grænsefladen 908 til oplagring på magnetpladeundersystemet 903 under

34 DK 159466 B

styring af computeren 901.

Den gentagne cyklus af magnetpladelageret 903 til at føre data ind i hukommelsens 904 bufferområde og tilføre disse data med en direkte datatilgang kan tilvejebringes ved konventionelle 5 og velkendte midler. Driften af modem 918 er ganske enkelt det reciprokke af højfrekvensdelen for det i fig. 4 viste kredsløb. Modulationen af et NRZI-formatdatasignal på et højfrekvent bærebølgesignal udføres desuden ved velkendte midler, ligesom højfrekvenssignalmultioverføringen i multikanal 919 og efter-10 følgende transmission til kabel 921. Kabelgrænsefladekredsløbet 917 skal nu beskrives med henvisning til fig. 10.

Hukommelseskredsløbet 916 med direkte adgang er et konventionelt kredsløb til datatilgang fra sekventielle adresser i hukommelsen 904 og er forbundet til bus 902. Bussen 902 13 er fortrinsvis en 16 bit-bus, med den foretrukne udførelses-form for computeren 901, PDP11/34, som kommunikerer i 16 bit -dataord.

En datamodtager 1001 modtager 16 bit dataord og fører dem til et minimum 48 ord første ind, første ud (FIFO) register 1002.

20 Udgangssignalet fra FIFO-registret 1002 tilføres til en para-lel/seriekonverter 1003, som afgiver data med en hastighed på 4 megabit pr. sekund til en datavælger 1004.

Data tilføres også til en CRC-generator 1005, som beregner frame check sequence bits (FCS bit, i fig. 2), som skal ind-25 sættes efter informationsbit i overensstemmelse med standard HDLC-protokollen. Frame check sequence består af 2 byt på hver 8 bit.

Seriedatabit bliver også tilført til tælleren 1006, som frem bringer en aktiveringsudgang til en optaget bit-generator 1007 30 efter hver forudbestemt antal bit, f.eks. 64.

DK 159466 B

35

Det vil erindres, at opfindelsen kan anvendes i to-retnings-transmissionssystemer, i hvilket signaler også transmitteres opstrøms fra abonnentstationerne. Hvis to abonnenter imidlertid skal sende samtidig, vil en signalkollition opstå, og de mod-5 tagne data ved hovedenden vil være fejlagtige. Så snart hoved-endemodem derfor modtager et signal, stimulerer den omgående frembringelsen af en tilstandsændring af optaget bit, som, som det vil erindres, bliver indsat efter hvert flag og hver 64 bit derefter. Derfor stimulerer 64 bit-tælleren 1006 frem-10 bringeisen af to optagede bit efter hver 64 bit seriedata tilført fra parallel/seriekonverteren 1003. Udgangsdatasignalet fra optaget bitgeneratoren 1007 bliver desuden tilført til datavælgeren 1004.

En et byt (8 bit) flaggenerator 1008 frembringer kontinuerligt 13 flagsignaler og tilfører disse til datavælgeren 1004.

Udgangen fra datavælgeren 1004 tilføres til et nulindsættelseskredsløb 1009, som frembringer en nul-bit efter hver l'ere i overenstemmelse med standard HDLC-protokollen. Det vil erindres, at frembringelsen af seks l'ere indikerer, at en bestemt 20 pakke bør kasseres (herefter anført som et afvisningssignal).

En indata til nul-indsættelseskredsløbet 1009 er nærværelsen af et flag eller at afvisning bør finde sted, hvilket hincLrer frembringelsen af nuller.

Udgangssignalet fra nul-indsættelseskredsløbet 1009 tilføres 25 til indgangen af en NRZI-indkoder 1010, hvis udgang er forbundet til en TTL til en 75 ohm konverter 1011. Udgangssignalet fra konverteren 1011 tilføres til modem 918, hvis udgang er forbundet til højfrekvensterminalen 921. Modem 918 indeholder en dekoder for information modtaget fra kablet, hvilket indi-30 kerer, at et abonnent-frembragt signal er blevet modtaget i et to-retningssystem. Således har modem 918 en dataudgang, som føres tilbage til optaget-bit-generatoren 1001, som bevirker ændring af tilstanden af optaget-bittene.

36 DK 159466 B

Det vil erindres, at med to optaget-bit er fire tilstande beskrev-vet, kanal fri, kanal optaget, kollisionsdetektering og prioritet. Udgangsbittene fra optaget-bit-generatoren 1007 vil skifte fra en kanal fri til en kanal optaget status ved de-5 tektering af et modtaget bærebølgesignal med modem 918.

Det er datavælgerens 1004 funktion at danne datapakkerne. Derfor anvendes et par indgange A og B, som kan designere valget af en af de fire indgange, til at sætte formatet. Først vælges udgangsbytten af flaggeneratoren 1008 (indgang 00) efterfulgt 10 af et par optaget-bit fra optaget-bit-generatoren 1001 (indgang 10). Dette følges af data modtaget fra parallel/serie-konverteren 1003 (indgang 01), hvilke data indeholder adressen efterfulgt af informationsbittene. Efter informationsbittene er ført til udgangen af datavælgeren 1004, vælges udgang-15 gen af CRC-generatoren 1005 (indgang 11) efterfulgt af en flagbyt fra flaggeneratoren 1008. For hver 64 bit sluttes imidlertid et par bit fra optaget-bit-generatoren 1007 til udgangen, idet optaget-bit-koden sættes af signaler modtaget fra modem 918.

20 I et enkelt medstrømsretningssystem kan optaget-bit-generatoren 1007 og 64 bit-tælleren 1006 naturligvis udelades eller nulstilles .

Synkroniseringen af datavælgeren styres af synkroniseringskontrollen 1012, som vælger hvilke af indgangene til datavælgeren 25 1004, der bliver valgt. Synkroniseringsstyringen 1002 styres af hovedcomputeren 901 og kommunikerer dermed via et synkro-niseringsstyresignaldrev 1013, en synkroniseringsstyresignal-modtager 1014 og bussen 902. Frembringelsen af pakken er således helt styret af computeren 901.

30 Der er således beskrevet et system, som tillader operatøren at bibeholde fuld kontrol med de tjenester, som frembringes til de til dette system tilsluttede abonnentstationer. Systemet kan anvendes med et allerede eksisterende kabel-TV-

DK 159466 B

37 transmissionssystem og kan realiseres i trin til opnåelse af voksende sofistikerede tjenester, som markedet vil berettige til. Når abonnentstationer f.eks. en gang er på plads, kan det først tilvejebragte valg være dekodningen af betalings-5 TV-signaler og/eller tilvejebringelsen af særlige fjernsyns-kanaler til udvalgte abonnenter ved tilvejebringelse af valg, som giver adgang til sådanne kanaler via fjernsynssignalkanal-konverteren ved abonnentstationen. Grupper af specialiserede abonnenter, f.eks. lægegrupper eller andre professionelle grup-10 per kan forsynes med fjernsynsundervisningskanaler, som er forbudt for andre abonnenter. Computerspilleprogrammer, markedsinformation osv. kan tilføres til udvalgte grupper, som har de rette valgkoder. Computerprogrammer kan indlægges i mikrocomputere, data kan sendes til skrivere og facsimilemaskiner 15 osv. Informationsperioder kan transmitteres i en radioudsendelse, men kan kun tilføres de abonnenter, som har købt denne tjeneste og har den rigtige servicekodeadresse oplagret i deres valgtabelhukommelse.

Designeringen af de rigtige abonnenter, som kan få adgang til 20 at oversætte signalerne, der er bestemt for dem, lettes ved systemsoperatørens mulighed for på en valgt basisvalgkode at indlægge serviceadresser fra hovedenden. Eftersom service-adresserne kan ændres vilkårligt af systemoperatøren, kafv de til hver individuel abonnent udstrakte tjenester ændres uden 25 en teknikers besøg og giver yderligere gavn ved at modvirke tyveri af service, eftersom servicekoderne kan ændres hyppigt og tilfældigt. Tilvejebringelsen af service med systemoperatøren er således gjort mere fleksibel og sikker.

Claims (22)

1. Signaloverføringsanlæg med a) en centralstation, b) et til centralstationen tilsluttet overføringsmedium 5 til overføring af signaler fra centralstationen, og c) flere til modtagelsen af signaler med overførings-mediet forbundne abonnentstationer, hvor hver abonnentstation har: (I) et lager (320) til permanent oplagring af en første 10 forudbestemt adressekode, som er specifik for hver abon nentstation , (II) et organ (301, 313, 314, 315) til modtagelse og til oplagring af første styresignaler, som indeholder den første forudbestemte adressekode som bestanddel 15 for den pågældende abonnentstation og tjener til frigi velse af modtagelsen af efterfølgende informationer, kendetegnet ved, (III) organer (301, 313, 314, 318) til modtagelse og til oplagring af en anden forudbestemt adressekode i 20 form af en optionskode til mærkning af specielle pro grammer, hvis modtagelse bliver ønsket af en eller en gruppe abonnentstationer, (IV) organer (301, 313, 314, 315, 316, 318) til modtagelse og til oplagring af andre styresignaler, som inde- DK 159466 B holder optionskoden som adressekomponent, hvis adresse-komponenter stemmer overens med den oplagrede optionskode, samt (V) organer (324, 314, 316, 325, 302, 303, 304, 305) 5 til udnyttelse af de i lageret (315) oplagrede andre styresignaler til frigivelse af abonnentstationens drift, hvis de andre styresignalers adressekomponent stemmer overens med den oplagrede optionskode, således at abonnentstationen, som oplagrer optionskoden, 10 vil kunne drives under styring af de andre styresignaler.

2. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 1, k e n d e -tegnet ved, at organet (324, 314, 316, 325, 302, 303, 304, 305) til udnyttelse af det første og det andet styresignal indeholder et organ til abonnentstatio-15 nens frigivelse til udnyttelse af efterfølgende signa ler på en ved hjælp af styresignalet foreskrevet måde, når abonnentstationen modtager signaler, som indeholder en adressekode, som er betegnende for det første eller det andet styresignal.

3. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 2, k ende- tegnet ved et organ (301, 313, 314, 315) til modtagelse og udnyttelse af signaler fra overføringsmediet, som enten ikke har nogen adressekode eller en adresse-kode, som er begrænset til det første styresignal.

4. Signaloverføringsanlæg ifølge ethvert af de foran stående krav, kendetegnet ved et organ (307, 308, 309, 310) til afgivelse af et signal til en visningsenhed, et organ (302, 304) til styring af et til visningsenheden over overføringsmediet sendt signal, 30 og en processorenhed (324) til driften af styreorganet (302, 304) svarende til styresignalet ved modtagelse DK 159466 B af sendesignaler fra overføringsmediet, som på grund af deres art er styrbare ved hjælp af styresignalet, hvorhos et visningssignal er tilvejebragt til overføringen på visningsenheden.

5. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 4, kende tegnet ved, at styreorganet består af en fjernsynssignal-dekoder (304).

6. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at styreorganet består af en fjern- 10 synssignal-kanalomsætter (302).

7. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 4, kende tegnet ved, at styreorganet består af en visnings-generator (308).

8. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 4, kende- 15 tegnet ved, at styreorganet består af fjernsyns signal-dekoderen (304), en fjernsynssignal-kanalomsæt-ter (302) og en visningsgenerator (308).

9. Signaloverføringsanlæg ifølge ethvert af de foranstående krav, kendetegnet ved, at overfø- 20 ringsmediet er et kabelfjernsynsnet (100).

10. Signaloverføringsanlæg ifølge ethvert af de foranstående krav, kendetegnet ved, at centralstationen består af et organ (104, 900) til frembringelse af nævnte signaler i asynkrone pakker i HDLC-for- 25 mat.

11. Signaloverføringsanlæg ifølge ethvert af de foranstående krav, kendetegnet ved, at centralstationen består af et digitalt lagersystem til massedata (903) til oplagring af signalerne i forudbestemt DK 159466 B rækkefølge, et pufferlager (904) til at oplagre sekventielle følger af signaler, samt af et organ (916, 917, 918. til overføring af de digitale signalers følge af tegn på overføringsmediet i overensstemmelse med nævnte 5 rækkefølge.

12. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 11, kende tegnet ved, at centralstationen har en fjernsynssignalkilde (104a, 920) og et organ (104, 919) til overføring af fjernsynssignalerne på over føringsmediet med 10 den digitale signalfølge i forskellige frekvensbånd. i

13. Signaloverføringsanlæg ifølge krav 11 eller 12, kendetegnet ved, at centralstationen har en signalkilde (914, 915, 907, 906, 913, 905) til frembringelse af signaler til overføring via overføringsme-15 diet.

14. Abonnentstation for tilslutningen til et overføringsmedie til styring af omsætningen af signaler, som er båret af overføringsmediet, til overføring på et visningsorgan med 20 (I) et første lager (320) til permanent oplagring af en første adressekode, (II) et tredje lager (315) til oplagring af et styre-signal, (III) et organ (307, 308, 309, 310) til afgivelse af 25 et signal til visningsenheden, (IV) et organ (302, 304) til styring af overføringen af et signal, som sendes over overføringsmediet, til visningsenheden, kendetegnet ved DK 159466 B (V) et andet lager (318) til oplagring af en optionskode, (VI) en dataregistreringskobling (314) til optionskodens overføring på det andet lager (318) ved options-kodesignalers modtagelse fra overføringsmediet med en 5 adressekomponent, som passer til adressekoden, og til overføring og oplagring af et styresignal på det tredje lager (315) ved modtagelse af et signal fra overføringsmediet med en adressekomponent, som passer til optionskoden, og med en styresignalkomponent, og 10 (VII) et processororgan (324) til styreenhedens (302, 304. drift ifølge styresignalet som følge af sendesignalets modtagelse fra overføringsledningen, som er styrbar ved hjælp af styresignalet, hvorhos et visningssignal bliver leveret til overvågning på visningsorganet.

15. Abonnentstation ifølge krav 14, kendeteg net ved, at styreenheden består af en fjernsynssig-nal-kanalomsætter (302) til omsætning af en forudbestemt visningsapparatkanal på en af overføringsmediet modtaget fjernsynssendekanal under styring af proces-20 sororganet (324) svarende til styresignalet.

16. Abonnentstation ifølge krav 14, kendetegnet ved, at styreenheden består af en visningsgenerator (308) til frembringelse af et alfanumerisk tegn-og/eller struktursignal under styring af processoren- 25 heden (324) svarende til styresignalet.

17. Abonnentstation ifølge krav 14, kendetegnet ved (a) en demodulator (313) til tilslutning til overførings-mediet til omsætning af det fra overføringsmediet førte 30 digitalsignal på basisbånd, DK 159466 B (b) en busanordning (ADC), (c) en dataregistreringskobling (314) med et organ til modtagelse af basisbånd-signaler og til overføring af samme på busanordningen, 3 (d) et lager (320) til logisk adresse for den varige oplagring af den første adressekode, som danner det første lager, og med hvilket busanordningen er forbundet, (e) et lager (318) med direkte adgang til optionsko-10 dens lagre som optionstabeller, som danner det andet lager, og med hvilket busanordningen er forbundet, et til dataregistreringskoblingen (314) og til busanordningen koblet lager (315) med direkte adgang til oplagring af styresignaler, 15 (g) en ind-/udgangskobling (325), som er forbundet med busanordningen og har indgangs- og udgangs-styretil-slutninger, og (h) en fjernsynssignal-dekoder (304) med en indgang til tilslutning til overføringsmediet i en ensrettet 20 strømvej og en udgang til tilslutning til visningsap- paratet i en udgangsstrømvej, og med en styreindgang, som er sluttet til en udgangs-styretilslutning for ind-/ udgangskoblingen, hvorhos dekoderen bliver frigivet under kontrol af styresignalet med frembringelse af 25 et dekodningssignal ved hjælp af processorenheden, som bliver lagt ved ind-udgangskoblingen.

18. Abonnentstation ifølge krav 17, kendetegnet ved en visningsgenerator (308), som er forbundet med busanordningen (ADC) til frembringelse af alfa- DK 159466 B numeriske tegn- og/eller struktursignaler under styring af processorenheden (324) svarende til styresignalet.

19. Abonnentstation ifølge krav 18, kendetegnet ved et organ til modtagelsen af ordresignaler 5 til en ordre-styreudgang, og et organ til frembringel se af yderligere alfanumeriske tegn og/eller struktur-signaler under styring af processoren i afhængighed af samvirkningen imellem ordresignalerne og styresignalerne .

20. Abonnentstation ifølge ethvert af kravene 14 til 19, kendetegnet ved, at styreorganet består af en mikrodatamat.

21. Abonnentstation ifølge ethvert af kravene 14 til 20, kendetegnet ved, at visningsorganet be-15 står af en skriver.

22. Abonnentstation ifølge ethvert af kravene 14 til 21, kendetegnet ved, at styreorganet består af et faksimile visningsorgan.