DK158698B - Middel og fremgangsmaade til foroegelse af kulderesistensen hos dyrkede planter - Google Patents

Description

DK 158698 B

Opfindelsen angår et middel og en fremgangsmåde til forøgelse af kulderesistensen hos dyrkede planter.

Det er velkendt, at klimatiske forhold, primært temperaturen i omgivelserne, spiller en afgørende rolle for 5 forskelligheden i den geografiske fordeling af planter. Denne temperaturbestemte udvælgelse er af primær betydning for cerealier, grøntsager og frugter, der er nødvendige til ernæring. Agroteknikere, der arbejder med dyrkning og forbedring i lande med fastlandsklima, f.eks. i Ungarn, skal 10 nøjagtigt kende grænsen for kulde- og frostresistens hos alle dyrkende planter. Væsentlige frostskader kan naturligvis ikke undgås, selv ikke når der foreligger de nødvendige resistensdata.

Der er tre måder, hvorpå de tilsyneladende uundgåelige 15 risici kan nedsættes. Den ældste metode til hindring af frostskader er desinfektion eller i mere udviklet form anvendelse af tågeindhylning. Hensigten med denne behandling er at tilvejebringe en lufttemperatur over frysepunktet i omgivelserne omkring planterne, der udsættes for frostskade, 20 og at hindre, at kold luft når planterne. Denne metode er vanskelig at gennemføre og kan ikke anvendes på enhver kultur (f.eks. på blomstrende frugttræer) . Som en yderligere ulempe skal røgen eller tågen opretholdes kontinuerligt, så længe der er risiko for frostskade, og dette er en vanskelig op-25 gave, især under blæsende vejrforhold. Den anden mulighed for at hindre frostskader, som er af langt større betydning end den første, er udviklingen af nye, kulderesistente sorter med passende afgrødeudbytter. Det kræver imidlertid et langvarigt og kostbart undersøgelsesarbejde. Desuden kan metoden 30 ikke anvendes på alle plantesorter, da én egenskab i plantedyrkning oftest kun kan forbedres på bekostning af en anden. For nogle dyrkede planter er frostfølsomheden så høj, at en forbedring til resistente arter synes håbløs.

En tredje mulighed for at hindre frostskader er an-35 vendelse af beskyttende kemiske stoffer, baseret på en omfattende undersøgelse af skaden på planter og dele deraf

DK 158698B

2 ved frysning og undersøgelsen af de biokemiske mekanismer ved sådanne fryseprocesser, jfr. Ilker, R., Warring, A.J., Lyons, J.M., Breidenbach, R.W.: The cytological responses of tomato seedling cotyledons to chilling and the influence 5 of membrane modifications upon these responses; Protoplasma 90, 90-96 (1976).

Som et resultat af disse undersøgelser er det blevet almindeligt kendt, at membranerne i planteceller og cellekomponenter, og af membrankomponenterne primært lipiderne, 10 spiller en afgørende rolle for forekomsten af frostresistens. Dette kan enkelt udtrykt sættes i relation til faseovergangstemperaturerne for lipider. Når temperaturen er under den kritiske (eller under et kritisk område for blandinger af lipider), omdannes membranlipiderne fra den fysiologiske, 15 flydende-krystallinske tilstand til den såkaldte fast-gel--tilstand. I denne fast-gel-tilstand beskadiges alle membranfunktionerne, f.eks. aktiviteten af enzymerne, der er bundet til membranen, membranens semipermeabilitet eller forløbet af transportprocesser, irreversibelt. Ved tempera-20 turer under 0°C har desuden en anden vigtig faktor, vand/is--faseovergangen, også uheldige virkninger. Vand i vævet fryser først i det intercellulære rum, hvilket for det meste ikke er tilstrækkeligt til at ødelægge planten. Planter ødelægges, når frysningen også når det intracellulære rum, 25 da ved sådanne betingelser proteinerne og andre makromole-kyler også taber det bundne vand, der er nødvendigt til opretholdelse af deres naturlige konformation. Frysning, der medfører en volumenudvidelse, forårsager også mekaniske skader,- der i sig selv er tilstrækkelige til at dræbe plan-30 ten.

Det fremgår af den nævnte mekanisme, at en afgørende betingelse for, at planterne overlever, er, at den intracel-lulære frysning hindres eller i det mindste forhales.

Intracellulær frysning kan i princippet forhales på 35 flere måder, f.eks. ved nedsættelse af afkølingshastigheden (mere præcist, tilvejebringelse af betingelser, der nedsætter

DK 158698 B

3 afkølingshastigheden), ved eventuel overafkøling (hvorved vandopløselige kryoprotektive stoffer kan have betydning), ved forøgelse af den molære koncentration i cellevæsken eller ved udvikling af en cellemembranstruktur med forøget 5 vandpermeabilitet ved lave temperaturer.

Næsten alle de nævnte faktorer kan sandsynligvis påvirkes kemisk, og dette er den tredje måde, hvorpå frostskader kan forhindres.

Ved undersøgelse af kulderesistensen hos planter har 10 det vist sig, at membranlipiders faseovergangstemperaturer, deres permeabilitet og funktioner bestemmes af tre hovedfaktorer, nemlig kædelængden og mætningsgraden for de på glycerol forestrede fedtsyrer i lipiderne, forekomsten af kryp-toprotektive stoffer ved lave temperaturer, hvilket påvirker 15 membraners fluiditet og vandpermeabilitet, og arten af de forskellige lipider, forholdet mellem lipider med forskellige "hovedgrupper" i membranstrukturerne og deres vekselvirkning med andre cellekomponenter.

Af de eksperimentelle resultater kan det konkluderes, 20 at membranlipidernes faktiske fysisk-kemiske tilstand er af afgørende betydning for udviklingen af en evne til at modstå kulde, og når kulderesistens ønskes forøget ved kemisk behandling, bør denne rettes på modifikationen i lipid-sammen-sætningen.

25 Ved en metode til kemisk behandling indføres der hele lipidmolekyler i planten. Dette er imidlertid af oplø-seligheds- og permeabilitetsårsager vanskeligt at gennemføre.

En anden mulighed er, at der anvendes regulatorer, der ændrer plantens lipid-"husholdning" i den ønskede retning. Disse 30 stoffer er imidlertid særdeles kostbare, anvendes kun i tests i laboratorieskala og er ikke tilgængelige til plantedyrkning i stor målestok.

Det er formålet med opfindelsen at udvikle et middel, der kan anvendes til at forhindre, at kuldefølsomme, dyrkede 35 planter, f.eks. grøntsager, frugttræer, prydplanter eller blomster, beskadiges i de kritiske perioder med temperatur- DK 158698B .

4 fald forårsaget af klimatiske betingelser, hvorved de dyrkede planter beskyttes, og sikkerheden i dyrkningen forbedres.

Det er sammenhørende hermed ligeledes formålet at udvikle en fremgangsmåde til behandling af dyrkede planter 5 med det her omhandlede middel til forbedring af deres kulderesistens.

Det har vist sig, at opfindelsens formål opnås med midlet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og at behandlingen resulterer i en betydelig forbedret kulderesistens.

10 Midlet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at det som aktiv bestanddel indeholder en eller flere forbindelser med den almene formel

Ri 15 /

HO - <CH2)n - N

\ R2 20 eller et syreadditionssalt deraf eller R1 +/ HO - (CH2)n - N - R2 A" (I) 25 \ r3 hvori n er et helt tal på fra 2 til 5, og 30 R^, R2 og. R3 hver især betyder hydrogen eller C^.s-alkyl,. og A“ betyder en anion, i en mængde på 0,01-70 vægt% sammen med 30-95 vægt% af et eller flere faste og/eller flydende fortyndingsmidler og 0,1-15 .vægt% af et eller flere overfladeaktive midler og/-35 eller additiver.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til forøgelse af kulderesistensen hos dyrkede planter er ejendommelig ved, at den dyrkede plante inden et temperaturfald behandles med en vandig opløsning af et middel, der som aktiv bestanddel

DK 158698B

5 indeholder 0,001-5,000 vægt% af en eller flere forbindelser med ovenstående almene formel (I), hvori n, Rlf 1¾ og R3 hver især har den ovenfor angivne betydning, eller et syreadditionssalt deraf.

5 Forbindelserne med ovenstående almene formel (I) er kendte forbindelser. Forbindelserne og deres fremstilling beskrives i forskellig litteratur, jfr. f.eks.: a) Houben-Weyl: "Methoden der organischen Chemie", 4. helt nye oplag (1958), bind 6/la, side 412-416, bind 11/2, 10 side 599, bind 11/2, side 610, b) Kirk-Othmer: "Encyclopedia of Chemical Technology", 3. udgave, bind 6, side 19-28 (1979), c) Sebrell and Harris: "The Vitamins", bind 3, side 436-437 (1971), Academia Press, New York.

15 Midler, der indeholder 2-hydroxyethylamin og/eller trimethy 1-/3-hydroxyethy 1 -ammoniumchlorid, har vist sig at være særlig effektive til hindring af plantebeskadigelser ved temperaturfald.

Det har også vist sig, at behandlingen er mest virk-20 som, når de dyrkede planter, der skal beskyttes, sprøjtes med en fortyndet, vandig blanding af det eller de aktive midler. Andre behandlingsmetoder, f.eks. neddypning eller gennemvædning af kerner eller kim i en fortyndet opløsning af midlet, kan imidlertid i nogle tilfælde også anvendes 25 med gode resultater.

Det har j/lst sig, at faseovergangstemperaturerne for membranlipider falder væsentligt ved behandling af planterne med midlerne ifølge opfindelsen, og at mængden af planter, der overlever, når de udsættes for lave temperaturer, sam-30 tidigt forøges betydeligt. Dette betyder, at planternes evne til at modstå kulde er forbedret betydeligt.

Opfindelsen illustreres yderligere i de følgende eksempler.

DK 158698B

6

Eksempel 1 50 g fast trimethyl-jø-hydroxyethyl-ammoniumchlorid (cholinchlorid) anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er forsynet med omrører, og der tilsættes i 5 den nævnte rækkefølge 5 g af en fedtsyre-polyhydroxy-ether, 1 g af en polyethylenglycol-fedtsyre-ester, 3 g polyethylen-glycol og 42 m-1 vand. Omrøring påbegyndes, og blandingen omrøres, indtil alt fast stof er opløst. Det resulterende flydende middel indeholder 50 vægt% cholinchlorid som den 10 aktive bestanddel.

Eksempel 2 10 g trimethyl-/3-hydroxyethyl-ammoniumchlorid anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er 15 forsynet med omrører, der tilsættes 10 g ethylenglycol, 3 g af en fedtsyre-polyhydroxy-ether og 1 g af en polyethylengly-col-fedtsyre-ester, og volumenet af blandingen indstilles til 100 ml med destilleret vand. Omrøring påbegyndes, og blandingen omrøres, indtil alt fast stof er opløst. Det 20 resulterende, flydende middel indeholder 10 vægt% cholinchlorid som den aktive bestanddel.

Eksempel 3 30 g trimethy1-β-hydroxyethyl-ammoniumchlorid og 20 25 g 2-hydroxyethylamin (ethanolamin) anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er forsynet med orarører, der tilsættes 5 g af en fedtsyre-polyhydroxy-ether, 1 g af en polyethylenglycol-fedtsyre-ester og 3 g polyethylenglycol, og volumenet af blandingen indstilles til 100 ml med destil-30 leret vand. Omrøring påbegyndes, og blandingen omrøres, indtil alt faststof er opløst. Det resulterende, flydende middel indeholder som aktiv bestanddel en 1,5:1-blanding af cholinchlorid og ethanolamin i en samlet mængde på 50 vægt%.

DK 158698B

7

Eksempel 4 30 g tr imethy 1-/3 -hydroxyethyl-ammon iumch lor id og 30 g 2-hydroxyethylamin anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er forsynet med en omrører, der tilsættes 5 1 g polyethylenglycol-fedtsyre-ester, 5 g af en fedtsyre- -polyhydroxy-ether og 3 g polyethylenglycol, og volumenet af blandingen indstilles til 100 ml med destilleret vand. Omrøring startes, og blandingen omrøres i en halv time. Det resulterende, flydende middel indeholder som aktiv bestanddel 10 en l:l-blanding af cholinchlorid og ethanolamin i en samlet mængde på 60 vægt%.

Eksempel 5 15 g trimethyl-jS-hydroxyethyl-ammoniumchlorid og 45 15 g 2-hydroxyethylamin anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er forsynet med omrører, der tilsættes 5 g af en fedtsyre-polyhydroxy-ether, 1 g af en polyethylen-glycol-fedtsyre-ester og 3 g polyethylenglycol, og volumenet i blandingen indstilles til 100 ml med destilleret vand.

20 Omrøring startes, og blandingen omrøres i en halv time. Det resulterende, flydende middel indeholder som aktiv bestanddel en l:3-blanding af cholinchlorid og ethanolamin i en samlet mængde på 60 vægt%.

25 Eksempel 6 0,1 g tr imethy l-/3-hydroxyethyl-ammoniumchlorid, 0,2 g af en fedtsyre-polyhydroxy-ether, 0,1 g af en polyethylen-glycol-fedtsyre-ester og 10 g polyethylenglycol anbringes i en rundbundet kolbe, der kan rumme 250 ml og er forsynet 30 med omrører, og blandingens volumen indstilles til 100 ml med destilleret vand. Omrøring startes, og blandingen omrøres i 0,5 time. Det resulterende flydende middel indeholder cholinchlorid som den aktive bestanddel i en koncentration på 0,1 vægt%.

35

DK 158698B

8

Eksempel 7

Dette eksempel skal påvise, at sammensætningen af membranlipider ændres i planter, der behandles med et middel ifølge opfindelsen.

5 Hvedekerner (Miranovskaya 808 sort) spires i forvejen på et stykke vådt filtrerpapir ved 25° C i to dage i mørke, derpå anbringes kornene på et stykke gaze, der er udspændt på en glasring, således at kornene hænger lodret under gazen. Ringene anbringes i bægre, og den nederste del af bægrene 10 omvikles med sort papir op til højden af rødderne.

En vandig fortyndingsrække, der indeholder 5, 15, 30 og 60 mmol af den aktive forbindelse med den almene formel (I), fremstilles ud fra det flydende middel i eksempel 6.

Den_vandige opløsning hældes under det i forvejen spirede 15 korn, således at rødderne dyppes i opløsningen. I kontroltesten fyldes bægret med destilleret vand.

Frøplanterne dyrkes ved 25°C under belysning i 10 timer med en intensitet på 8000 lux (dagslysperiode) og efterfølgende henstilling i mørke i 14 timer (natperiode).

20 Efter 7 dages dyrkning præpareres frøplanternes blade, li-piderne ekstraheres fra bladene, og sammensætningen af phos-pholipiderne bestemmes i 3 parallelle prøver ved metoden efter Folch et al.

De vigtigste phospholipider i bladene er følgende: 25 phosphatidinsyre (PA), phosphatidylcholin (PC), phosphati-dylinositol (PI), phosphatidylethanolamin (PE), phosphati-dylglycerid (PG) og phosphatidylglyceryl (DPG). Resultatet af bestemmelserne er angivet i tabel I.

DK 158698 B

9

Tabel X

Koncentration af aktiv bestanddel Fordeling af phospholioider (%\

(mmol) PA PC PI PE+PG DPG

5 ----- 5 28,4 28,1 9,2 25,6. 7,6 15 27,6 29,9 10,3 24,7 7,5 30 24,0 31,4 9,9 28,1 6,5 60 19,6 42,4 9,3 21,3 7,4 10 --------------------------------------------------------- ubehandlet kontrol 30,6 24,2 9,2 27,6 8,3

Af de i tabellen angivne .data fremgår det, at hos 15 membran-phospholipider forøges PC-indholdet gradvist parallelt med inkorporeringen af cholinchlorid. Når der påføres en opløsning, der indeholder 60 mmol af den aktive bestanddel, er PC-indholdet næsten det dobbelte af indholdet i den ubehandlede kontrol. Cholinchlorid, der indbygges i 20 cellerne, deltager sandsynligvis i en additionsreaktion med PA under dannelse af PC. Dette indiceres af det gradvise fald i PA-indholdet. Der kan ikke påvises signifikante ændringer i indholdet af andre phospholipider.

25 Eksempel 8

Der gennemføres forsøg med hvedefrøplanter, der fremstilles og dyrkes som beskrevet i eksempel 7, til bestemmelse af, hvordan faseovergangstemperaturområdet for membranlipider og temperaturafhængigheden for den flydende-krystallinske 30 og fast-gel-tilstanden påvirkes ved behandling af planterne med et middel ifølge opfindelsen.

Fey et al. (Fey, R.L., Warkman, M. Maresilos, H., Burke, M.J.: Plant Physiol 63/ 1220-1222 (1970)) har udarbejdet en ESR-metode, hvorved hele bladet undersøges, til be-35 stemmelse af faseovergangstemperaturen.

Denne metode modificeres på følgende måde: 1 cm-stykker af hvedefrøplanter, der dyrkes som beskrevet i eksempel 7, anbringes i 3 ml af en vandig opløsning af 2,2,6,6-tetrame- 10

DK 158698 B

thylpiperidinoxyl (TEMPO) med koncentration 10 mmol, og testrørene udpumpes. Efter 10 minutters gennemvædning, når bladene er mættede med opløsningen af forbindelsen, der indeholder frie radikaler, standses gennemvædningen, bladenes 5 overflade vaskes med destilleret vand, bladene behandles med vakuum i 5 minutter og henstår derpå til tørring i fri luft i 30 minutter.

Bladstykkerne indpakkes i paraffinfolie, der placeres i prøveholderrøret i ESR-spektrometret, og der optages spek-10 tre i temperaturområdet fra -20 til +25°C. Temperaturafhængigheden af lipid/vand-fordelingskoefficienten beregnes ud fra spektrene, og udgangs-slutværdierne for faseovergangstemperaturerne for lipiderne i de ubehandlede og behandlede blade bestemmes ud fra disse data ved en beregning, der 15 ikke beskrives i detaljer her. Resultaterne er angivet i tabel II.

Tabel II

Koncentration af 20 aktiv bestanddel Faseovergangstemperatur

mmol begyndelse, °C slut, °C

5 +20,3 -2,5 15 +7,3 -8,5 25 30 +2,0 -9,0 60 -5,0 -9,0 ubehandlet kontrol +23,5 0,0 30

Det fremgår af de i tabel II angivne data, at overgangstemperaturerne for lipiderne i de behandlede blade falder drastisk, og dette er den vigtigste betingelse for forbedring af kulderesistens.

Eksempel 9

Der gennemføres forsøg til bestemmelse af, hvordan behandlingerne med midlerne ifølge eksemplerne 1, 3, 4 og 6 35

DK 158698B

11 påvirker kulderesistensen for en frostfølsom (Short Mexican) og en frostresistent (Miranovskaya 808) hvedesort.

Frø fra de to hvedesorter spires i 48 timer på et stykke vådt filtrerpapir ved 5°C i mørke. De spirede frø 5 udplantes derpå med en rækkeafstand på 10 cm i trækasser af størrelsen 25 x 50 x 10 cm, der er fyldt med en 2:l-blanding af jord og sand, og planterne gennemgår et "overvintrings-program" ved de behandlingsbetingelser, der er angivet i tabel III.

10

Tabel III

Behandlingens Temperatur, °C Dagslys- Intensitet af varighed dag nat periode belysningen (uger) (timer) lux 15 - 1 +10,0 +5,0 9,5 14,0 2 +8,0 +4,0 9,0 11,0 3 +6,0 +3,0 9,0 10,0 4 +4,5 +1,5 8,75 9,0 20 5 +3,5 +0,5 8,75 8,0 6 +3,0 -3,0 21,00 15,0

Det observeres, at planterne når der deres genetisk 25 bestemte, maksimale frostresistens efter dette overvintringsprogram.

Efter det nævnte program dyrkede planter inddeles i to grupper. I hver af grupperne gennemføres der tre parallelle forsøg med fem kasser i hver. Planterne af begge sorter 30 i den første gruppe sprøjtes, indtil de dugfugtige, ved slutningen af den fjerde og femte uge i programmet med en 60 mmolær vandig sprøjteopløsning ifølge opfindelsen, som er fremstillet ved fortynding af midlerne ifølge eksempel 1, 3, 4 og 6 med vand. Planterne i den anden gruppe anvendes 35 som ubehandlede kontroller. Ved slutningen af den sjette uge anbringes planterne i begge grupper i et køleskab med temperaturregulator, og temperaturen sænkes til -15°C med en afkølingshastighed på 2°C/time. Efter 12 timer anbringes

DK 158698B

12 planterne ved 0,5°C, hvor de holdes i 0,5 time, derpå måles bladenes ledningsevne. Ledningsevnedata anvendes til bestemmelse af bladenes overlevelsesevne.

Ved de konduktometriske målinger anbringes to nåle-5 elektroder i bladene, og ledningsevnen måles. Blade, der ikke har været udsat for frost (0%'s frost), og blade, der er frosset i flydende nitrogen (100%'s frost), anvendes som referencer.

Ved denne metode er det muligt at evaluere planternes 10 overlevelse ved en objektiv instrumentel måling foruden den subjektive boniteringsmetode.

Modstanden i de ubehandlede og behandlede hvedeplanter over for lave temperaturer er angivet i tabel IV.

15 Tabel IV

HVedesort Procentuel overlevelse ef

ter behandling ved -15°C

Miranovskaya 808, ubehandlet 85 20 behandlet, med midlet ifølge eksempel 1 96 " 3 97 " 4 98 " 6 95 25 Short Mexican, ubehandlet 8 behandlet med midlet ifølge eksempel 1 85 " 3 76 " 4 82 30 " .6 85

Det fremgår af de i tabellen angivne data, at frostresistens forbedres endda hos den frostresistente Miranovs-35 kaya 808 hvedesort (den procentuelle forbedring er mindre end for den anden sort, hvilket er indlysende i betragtning af deres genetiske egenskaber), og for den frostfølsomme Short Mexican sort kan der iagttages en meget betydelig forøgelse i overlevelse ved anvendelse af midler ifølge 4 0 opf indelsen.

DK 158698B

13

Eksempel 10

Forbedring af kulderesistens har særlig betydning ved dyrkning af grøntsager. Et af de alvorligste problemer 5 ved tilvejebringelse af en ensartet fordelt tilførsel af grønsager er risikoen for frostskader, der forekommer, når planterne er i deres mest følsomme udviklingstrin, hvilket i høj grad påvirker dyrkningens resultat. Nu til dags ved dyrkningsbetingelser i fri luft er temperaturen den afgørende 10 faktor ved tilrettelæggelsen af plantning eller såning og for kvaliteten og kvantiteten af afgrødeudbyttet.

Som bekendt er agurk en særdeles varmekrævende plante.

Den udvikles godt ved temperaturer omkring 25°C, og dens udvikling standses fuldstændigt under 18°C. Agurken er også 15 meget følsom over for tempera tursvingninger, og den ødelægges fuldstændigt af frost ved temperaturer under 0°C. Det er velkendt, at ved tidlig dyrkning i fri luft kan frøplanterne, der dyrkes i forvejen i ca. 6 uger i drivbænk eller over gødning ved drivhusbetingelser, først udplantes midt i maj, 20 når frosten i det tidlige forår er forbi.

Der gennemføres forsøg til bestemmelse af, hvordan agurkens kulderesistens kan påvirkes ved behandling med et middel ifølge opfindelsen.

Frø fra agurk (Rhine bunch sort) spires i tre dage 25 ved 25°C, og hver gang fem frøplanter udplantes i 20 potter, der er fyldt med en l:l-blanding af sand og jord.

Potterne anbringes i drivhus, og planterne dyrkes i 21 dage ved 20-25°C og en relativ fugtighed på 60%. Derefter anbringes planterne i en dag (belysning i 12 timer og mørke 30 i 12 timer) i et klimatiseret rum med en temperatur på 8°C og inddeles i 2 grupper. I 10 af potterne sprøjtes planterne med 5 ml vand pr. potte, mens planterne i de andre 10 potter behandles med 5 ml af en sprøjteopløsning, der fremstilles ved fortynding af midlet ifølge eksempel 6 med vand til en 35 koncentration af aktiv bestanddel på 30 mmol.

DK 158698B

14

Planterne i begge grupper henstilles i et klimatisk rum i en dag ved 0°C, derpå anbringes de i et klimatisk rum ved -2,5°C, hvor de holdes i mørke i 16 timer. Efter denne behandling ved lav temperatur holdes planterne ved 25°C i 5 en dag, og planternes restituering bestemmes ved bonitering.

Alle de ubehandlede planter ødelægges, mens 90% af de planter, der er behandlet med midlet ifølge opfindelsen, forbliver i live, dvs. de overlever de skadelige virkninger af lave temperaturer.

10 Lipid-sammensætningen i planterne bestemmes som be skrevet i eksempel 7. Resultaterne er angivet i tabel V.

Tabel V

Phospholipid-type Phospholipid-mæncrde. nmol/blad 15 kontrol behandlet PA 340,2 326,4 PI 100,7 205,3 PC 47,0 1115,2 20 PE 303,4 404,4 PG 121,7 630,5 DPG 254,7 713,9

Totale phospholipider 1167,7 3395,7 25 -1-

Eksempel 11

Grøn peber er en af de mest almindeligt dyrkede grøntsager i Ungarn. Det er kendt, at grøn peber på grund af 30 dens tropiske oprindelse er temmelig følsom over for kulde og ofte beskadiges ved frost i det tidlige forår og især i det tidlige efterår.

Frø fra grøn peber spires ved laboratoriebetingelser ved 25°C, og de spirede frø udplantes i potter, der er fyldt 35 med en l:l-blanding af sand og jord. Potteplanterne dyrkes i to måneder i drivhus ved 20-25°C og en relativ luftfug-

DK 158698 B

15 tighed på 60%, idet potterne vandes op til 60% af jordens vandkapacitet. Der anvendes en lysperiode på 14 timer.

Derefter sprøjtes planterne med vandige opløsninger, der er fremstillet ud fra midlerne fra eksempel 1, 3 og 5 5 og indeholder henholdsvis 0,02, 0,04 og 0,05% aktiv bestanddel, og 24 timer senere underkastes planterne en frosttest.

Ved frosttesten fjernes hver gang 100 mg blade fra de behandlede planter og de ubehandlede kontroller, og bladene indpakkes i aluminiumfolie og anbringes i en metalklods 10 med regulerbar temperatur, således at bladene er i direkte kontakt med klodsens metalvægge. Der udtages fem parallelle prøver til hver test.

Klodsen afkøles fra +10 til -5°C med en afkølingshastighed på l°C/time og holdes ved -5°C i tre timer. Derefter 15 genopvarmes klodsen til 0,5°C med en opvarmningshastighed på 1°C/time, og bladene fjernes fra klodsen og underkastes en konduktometrisk undersøgelse.

Den anvendte konduktometriske målemetode er udarbejdet af Dexter et al. (Dexter, S.T., Tottingham, W.E. Graber, 20 L.F.: "Investigation of hardiness of plants by measurement of electrical conductivity", Plant Physiol. 7, 63-78 (1932)).

Det væsentlige ved denne metode er, at planten eller plantedelen, der skal undersøges, anbringes i en foreskreven mængde destilleret vand med kendt ledningsevne, og efter en 25 på forhånd fastlagt periode måles elektrolyttens ledningsevne. Forøgelsen i ledningsevne skyldes elektrolytternes frigørelse fra cellerne i vand, og frigørelsen af elektrolytter afhænger af cellernes tilstand. Ved disse målinger udviser bladene fra de ubehandlede planter, der underkastes 30 frosttest (kontroller), den største ledningsevne, svarende til fuldstændig ødelæggelse (0%'s beskyttelse).

Den laveste ledningsevne ses for bladene fra ubehandlede planter, der ikke underkastes frosttest, svarende til fuldstændig (100%) beskyttelse.

35 Konduktometriske målinger gennemføres 60, 120, 180 og 240 minutter efter, at bladene er anbragt i destilleret

DK 158698 B

16 vand. Ledningsevnen forøges med tiden, men er konstant efter 240 minutter. Disse værdier, der betragtes som slutværdier, er angivet i tabel VI.

5 Tabel VI

Koncentration af Beskyttelse (%) med midlet fra aktivt middel eks. 1 eks. 3 eks. 5 0,00% (kontrol) 0,00 0,00 0,00 10 0,02 80,00 32,27 30,00 0,04 42,00 57,30 58,50 0,05 60,00 71,90 23,10 15 Forsøgsresultaterne viser, at grøn peber, der be handles med en vandig sprøjteopløsning ifølge opfindelsen, som indeholder 0,05 vægt% aktiv bestanddel, opnår en beskyttelse fra 60 til 83% imod virkninger ved -5°C.

20 Eksempel 12

Der gennemføres forsøg med tomater, der ligesom grøn peber er temmelig følsomme over for kulde.

Tomatplanten, der er vant til tropisk klima, er særdeles følsom over for temper atur svingninger. Det er velkendt, 25 at langvarige temperaturfald eller nattefrost skader planterne væsentligt, og at de beskadigede planter kun restitueres langsomt, og dette har en uheldig virkning på udbyttet.

Forsøgene gennemføres som beskrevet i eksempel 11 med den forskel, at tomatfrøene spires og udplantes i potter.

30 Frøplanterne dyrkes i en måned, sprøjtes med en vandig sprøjteopløsning, der fremstilles ud fra midlerne fra eksempel 2 og 3 (indhold af aktiv bestanddel 2,1%, 4,2% og 6,0%), og frosttesten gennemføres derpå ved -2,5°C som beskrevet i eksempel 11.

35 Resultaterne af de konduktometriske målinger er vist i tabel VII.

DK 158698B

17

Tabel VII

Koncentration af Beskyttelse (%) med middel fra aktiv bestanddel (%) eksempel 2 eksempel 3 5 2,1 73,4 68,4 4,2 87,5 80,2 6,0 92,0 85,0 10 Disse forsøgsresultater viser, at behandlingen med midler ifølge opfindelsen væsentligt forøger frostresistensen hos tomatplanter.

Eksempel 13 15 Ved de klimatiske betingelser i Ungarn tilrettelægges udsåningen af bønner således, at planterne først skyder frem efter frosten, der næsten hvert år forekommer i begyndelsen af maj, hvorved en ødelæggelse af de unge planter undgås.

20 Bønnefrø spires ved laboratoriebetingelser, de spi rende frø udplantes i potter, og planterne dyrkes ved drivhusbetingelser som beskrevet i de tidligere eksempler. Efter udvikling af det andet bladpar behandles planterne med vandige sprøjteopløsninger, der fremstilles ud fra midlet i 25 eksempel 3 (indhold af aktiv bestanddel: henholdsvis 0,05 og 4,2 vægt%).

Der gennemføres frosttest og konduktometriske målinger som beskrevet i eksempel 11 med den forskel, at klodsen afkøles til -2,5°C, 30 Resultaterne af de konduktometriske målinger indice rer, at en behandling med en sprøjteopløsning med et indhold af aktiv bestanddel på 0,05% vægt/vægt giver en beskyttelse på 71,7%, mens der ved behandling af planterne med.en sprøjteopløsning med et indhold af aktiv bestanddel på 4,2% vægt/- 35 vægt kan opnås en beskyttelse på 90,9%.

DK 158698B

18

TglrgAHipal Ί Λ

Det er velkendt, at forårsfrost forårsager væsentlige skader, nogle gange op imod 100%, i vindyrkning.

Der gennemføres forsøg til bestemmelse af, hvordan 5 vinplanter kan beskyttes imod frost med midlerne ifølge opfindelsen.

Vinstokke bringes til at slå rod ved laboratorie-drivhusbetingelser. Når der er to eller tre blade på stokkene, sprøjtes planterne med vandige sprøjteopløsninger, 10 der fremstilles ud fra midlet i eksempel 6 (indhold af aktiv bestanddel henholdsvis 0,01, 0,02 og 0,04% vægt/vægt). 24 timer efter sprøjtningen underkastes bladene frosttesten fra eksempel 11 ved nedkøling af klodsen til -5°C. Ledningsevnen for de genopvarmede blade måles som beskrevet i eksem-15 pel 11. Resultaterne fremgår af tabel VIII:

Tabel VIII

Indhold af aktivt Beskyttelse middel (%) (%) 20 - 0,00 (kontrol) 0,00 0,01 65,30 0,02 83,80 0,04 86,60 25 -

Eksempel 15

Forårsfrost forårsager ofte væsentlige skader i frugthaver. Udsprungne knopper og blomster beskadiges ved lang-30 varigt temperaturfald eller temperaturer under 0°C, blomsterne falder af, og der fås intet udbytte.

I disse forsøg anvendes der abrikosgrene, der afskæres inden blomstring. Knopperne på grenene tælles.

Nogle af grenene behandles ikke, mens størstedelen 35 af grenene sprøjtes med en vandig sprøjteopløsning, der fremstilles ud fra midlerne i eksempel 6, 19 og 20 (indhold af aktiv bestanddel: 4,2%). 24 timer efter sprøjtningen an-

DK 158698 B

19 bringes alle grenene i et klimatisk rum, temperaturen i rummet sænkes til -2,5°C, og grenene opbevares i 3 timer ved denne temperatur. Derefter hæves temperaturen i rummet igen til stuetemperatur, grenene fjernes, anbringes i et 5 drivhus, og blomstringen undersøges. Blomstringen sker 2-3 dage efter denne behandling. Grenene, der taber blomsterne efter blomstring, betragtes som frostramte.

Analysen af de behandlede og de ubehandlede grene giver de resultater, som er vist i tabel IX.

10

Tabel IX

Middel Antal faldne knopper Beskyttelse (%) (%) 15 Kontrol 98 2 (ubehandlet)

Eksempel 6 26 74 " 19 20 80 " 20 15 85 20 - På basis af data i tabel IX ses tydeligt, at alle tre midler ifølge opfindelsen giver abrikosgrenene god beskyttelse.

25

Eksempel 16

Det er kendt, at af prydplanterne er nellike følsom over for temperaturer omkring 0°C.

Nellikeplanter, der dyrkes i kasser, sprøjtes med en 30 vandig opløsning, der fremstilles ud fra midlet i eksempel 3 (indhold af aktiv bestanddel: 4,0 vægt%), og 24 timer senere underkastes planterne frosttest.

Kasserne med behandlede og ubehandlede planter anbringes i et klimatisk rum, der er afkølet til -2,5°c, hvori 35 planterne står i 3 timer, derpå forhøjes temperaturen i rummet til stuetemperatur. Knopperne på alle de ubehandlede planter bliver sorte og falder senere af, og moderplanterne ødelægges også.

DK 158698 B

20 På den anden side falder kun 35 af 100 knopper af de behandlede planter, og der udvikles blomster fra 65 knopper. Dette betyder, at der er opnået en beskyttelse på 65%.

5 Eksempel 17

Der gennemføres forsøg til bestemmelse af, om en behandling med et middel ifølge opfindelsen også kan beskytte planter, der dyrkes under næsten tropisk klima, fra frostskader.

10 Forsøgene gennemføres med kaffetrægrene med blade på samme alder, der fås fra den botaniske have på Josef Attila University of Sciences, Szeged (Ungarn).

Grenene anbringes i vandige opløsninger af midlet i eksempel 6 (indhold af aktiv bestanddel: henholdsvis 0,5, 2,1 15 og 4,2 vægt%) i 24 timer ved stuetemperatur. Derefter anbringes behandlede og ubehandlede grene i et klimatisk rum ved 0,5°C. Grenene opbevares i rummet i 0,5, 3, 6, 9 og 18 timer. Bladene fjernes fra grenene, og bladenes ledningsevne måles som beskrevet i eksempel 11. Ledningsevnen for bladene fra 20 de ubehandlede grene forøges brat parallelt med opholdstiden i det klimatiske rum. Efter 6 timers klimatisering fremkommer der brune pletter på bladene fra de ubehandlede grene, hvilket indicerer necrose, og antallet af brune pletter forøges med klimatiseringstiden.

25 Lignende resultater opnås med en forsinkelse også på bladene fra de grene, der er behandlet med en vandig opløsning med et indhold af aktiv bestanddel på 0,5%. På den anden side forbliver bladene fra de grene, der er behandlet med vandige opløsninger med indhold af aktiv bestanddel på 2,1% 30 og 4,2%, friske under forsøget, og der kan ikke iagttages nogen forværring eller necrose på grenene, når de efter klimatisering anbringes ved stuetemperatur. Ledningsevnen for bladene, der fjernes fra grenene efter forskellige opholdstider i det klimatiske rum, er praktisk taget uændret.

35 Dette viser, at de grene, der behandles med vandige opløsninger med et indhold af aktiv bestanddel på 2,1% og

DK 158698B

21 4,2%, beskyttes næsten fuldstændigt, mens de ubehandlede grene ikke tolererer virkningerne ved 0,5°C.

Ifølge ledningsevnemålingerne er beskyttelsen af grenene, der behandles med vandige opløsninger med et indhold 5 af aktiv bestanddel på henholdsvis 0,5, 2,1 og 4,2% vægt/-vægt, henholdsvis 72,5%, 93,3% og 97,4% efter klimatisering i 6 timer.

Resultaterne af forsøgene i eksempel 7 til 17 påviser, at behandlingerne med midlerne ifølge opfindelsen tilveje-10 bringer en væsentlig forøgelse i kulderesistens og således en betydelig beskyttelse imod frostskader hos mange forskellige dyrkede planter. Denne beskrivelse spiller en væsentlig rolle i landbruget til sikring af afgrødeudbytte.

15 Eksempel 18 30 g cholinchlorid, 10 g 2-hydroxyethylamin, 5 g polyethylenglycol og 10 g alkylpolyether (Hoechst 25-71) fyldes i en rundbundet kolbe med en kapacitet på 250 ml og forsynet med en omrører, hvorefter blandingen indstilles på 20 100 g med destilleret vand. Omrøring påbegyndes, og blandin gen omrøres, indtil alle faststoffer er opløst.

Det resulterende, flydende middel indeholder en 3:1--blanding af cholinchlorid og ethylamin i en samlet mængde på 40 vægt%.

25

Eksempel 19

Der fås frem som i eksempel 18 med den forskel, at der anvendes 20 g cholinchlorid og 10 g 2-hydroxyethylamin.

Der fås et middel indeholdende en 2:l-blanding af de aktive 30 bestanddele i en samlet mængde på 30 vægt%.

Eksempel 20

Der gås frem som i eksempel 18 med den forskel, at der anvendes 10 g cholinchlorid og 20 g 2-hydroxyethylamin.

35 Der fås et middel indeholdende en l:2-blanding af de aktive bestanddele i en samlet mængde på 30 vægt%.

DK 158698 B

22

Eksempel 21

Der gås frem som i eksempel 19 med den forskel, at der anvendes 10 g 3-hydroxypropylamin i stedet for 10 g 5 2-hydroxyethylamin. Der fås et middel indeholdende en 2:1--blanding af de aktive bestanddele i en samlet mængde på 30 vægt%.

Eksempel 7.7.

10 Der gås frem som i eksempel 19 med den forskel, at der anvendes 10 g 4-hydroxybutylamin i stedet for 10 g 2--hydroxyethylamin.

Eksempel 23 15 Der gås frem som beskrevet i eksempel 19 med den forskel, at der anvendes 10 g 5-hydroxypentylamin i stedet for 10 g 2-hydroxylethylamin.

Eksempel 24 20 50 g 2-hydroxyethylamin, 5 g fedtsyrepolyhydroxyether, 1 g polyethylenglycolfedtsyreester og 3 g polyethylenglycol fyldes i en kolbe som beskrevet i eksempel 18, og blandingen indstilles på 100 g med destilleret vand. Derefter gås frem som beskrevet i eksempel 18. Det således opnåede middel 25 indeholder ethanolamin som aktiv bestanddel i en mængde på 50 vægt%.

Eksempel 25

Paprikafrø (grøn peber) (forbedret Cece-sort) spires 30 under laboratoriebetingelser ved 25°C, hvorefter de spirende frø udplantes i urtepotter fyldt med en 1:1-blanding af sand og jord.

De udplantede planter dyrkes i 2 måneder i drivhus ved 20-25°C og en relativ fugtighed på 60%, ved at urtepot-35 terne vandes med op til 60% af jordens vandkapacitet og ved anvendelse af en 14 timers periode med lys.

DK 158698B

23

Derefter sprøjtes planterne med en vandig opløsning af midlet ifølge eksempel 19 (indhold af aktiv bestanddel 3,5 vægt%) 24 timer, før de underkastes et frostforsøg.

Ved frostforsøget fjernes 100 mg blade fra hver af 5 de behandlede planter og de ubehandlede kontroller, blandene indpakkes i aluminiumfolie og anbringes i en klimakammer med programmerbar temperatur. 5 parallelle prøver udtages til hvert enkelt forsøg. Derefter gennemføres 3 rækker målinger ved afkøling af planterne til en temperatur på hen-10 holdsvis -2, -3 og -4°C med en afkølingshastighed på l°c/ti-me, og de holdes ved denne temperatur i 3 timer. Kammeret genopvarmes til en temperatur på +15°C med en opvarmningshastighed på 1°C/time. Bladene fjernes fra kammeret og underkastes konduktometrisk undersøgelse ved den i eksempel 15 11 beskrevne metode.

Resultaterne af målingerne er angivet i tabel X.

Tabel X

Temperatur ved Overlevelse (%) 20 3 timers frostforsøg (°C) kontrol behandlet -2 78 95 -3 60 92 -4 33 66 25 -

Af ovenstående data kan ses, at planterne behandlet med et middel ifølge opfindelsen er mindre beskadiget end de ubehandlede planter, selv ved en afkøling til en temperatur 30 på -4°C.

Eksempel 26

Kulderesistenten hos tomatplanter af sorten K-262 undersøges under betingelserne og ved metoden ifølge eksempel 35 25. En vandig opløsning af midlet ifølge eksempel 19 (indhold af aktiv bestanddel 3,5 vægt%) påsprøjtes igen. Forsøgsresultaterne er vist i tabel XI.

DK 158698 B

24

Tabel XI

Temperatur ved Overlevelse (%) 3 timers frostforsøg (°C) kontrol behandlet 5 - -2 76 91 -3 50 90 -4 13 88 10

Af data i tabel XI kan ses, at en behandling med midlet ifølge opfindelsen signifikant forøger overlevelsesevnen hos tomatplanterne efter frost. Det mest bemærkelsesværdige resultat kan ses ved -4°C, hvor næsten alle de ube-15 handlede planter dræbes, medens 86% af de behandlede planter udvikles uden beskadigelse.

Eksempel 27

Fremgangsmåden beskrevet i eksempel 26 gennemføres 20 ved undersøgelse af tomatplanter af sorten E.S.24 sammen med K—262. Planter af begge typer sprøjtes med vandige opløsninger af midlet ifølge eksempel 20 (indholdet af aktiv bestanddel i opløsningerne er forskelligt). Derefter afkøles planterne til -4°C og holdes ved denne temperatur i 3 timer.

25 Koncentrationerne af aktiv bestanddel og den procentvise overlevelse er vist i tabel XII.

Tabel XII

Koncentration, Overlevelse (%) efter et 3 timers

30 % efter vægt frostforsøg ved -4°C

tomat (K—262) tomat (E.S.24) kontrol behandlet kontrol behandlet 0,5 13 18 0 0 35 1,0 13 25 0 0 2.0 13 35 0 5 3.0 13 50 0 25 3,5 13 88 0 60

DK 158698 B

25

Forsøgsresultaterne viser, at det bedste resultat på den ene side kan opnås ved anvendelse af en vandig opløsning indeholdende 3,5 vægt% af den aktive bestanddel fra eksempel 5 19, og at på den anden side i tilfælde af begge tomattyper en behandling udført på et passende tidsrum giver en tilfredsstillende beskyttelse imod efterårs- og forårsfrost. Forskellen i procentvis overlevelse for de to tomattyper skyldes deres forskellige følsomhed for temperaturen.

10

Eksempel 28

Varigheden af virkningen af midlerne ifølge opfindelsen er også blevet afprøvet. Tomatplanter D.S.24 dyrkes på den i eksempel 25 beskrevne måde.

15 De sprøjtes med en vandig opløsning af midlet ifølge eksempel 18 (indhold af aktiv bestanddel 3,5 vægt%). 12, 24, 36, 48, 72 og 96 timer efter behandlingen afkøles planterne til en temperatur på -4°C og holdes på denne temperatur i 3 timer og genopvarmes derefter til +15°C ved anvendelse 20 af den i eksempel 25 beskrevne metode. Der er opnået nedenstående resultater.

Tabel XIII

Periode mellem behandling Overlevelse (%) 25 og frostforsøg (timer) kontrol behandling 12 5 30 24 5 60 36 5 60 30 48 5 60 72 5 50 96 5 20 35 Eksempel 29

Frostbestandigheden af tomatplanter af sorten E.S.24 var blevet undersøgt, idet planter dyrket ved metoden ifølge

DK 158698 B

26 eksempel 25 er blevet sprøjtet med 3,5 vægt%'s vandige opløsninger af de i eksemplerne 19, 21, 22, 23 og 24 beskrevne midler og 24 timer efter behandlingen er blevet frosset i 3 timer ved -4°C. Efter fornyet opvarmning er overlevelsen i 5 procent blevet undersøgt på den ovenfor beskrevne måde. Resultaterne er sammenfattet i tabel XIV.

Tabel XIV

Anvendt 3,5 vægt%'s middel Overlevelse i % 10 - - (Kontrol) 5

Ifølge eksempel 19 60 " « 21 65 " " 22 70 15 " " 23 60 " " 24 75 Måleresultaterne viser, at den med et af de her om-20 handlede midler behandlede sort E.S.24, en meget frostfølsom tomatplante, for 60-70%·s vedkommende overlever uden skader selv ved frost på -4°C, medens de ubehandlede planter praktisk taget fuldstændigt går til grunde.

25 Eksempel 30

Til forbedring af frostresistensen af kål er følgende forsøg blevet gennemført ved anvendelse af kulturkolber.

Som kulturkolbe er der blevet anvendt plastkolber foret med PVC-folie, som rummer ca. 800 g jord, og som har en udnyt-30 telig overflade på 1 dm2. 600 g halvbundet jord med pH-værdi 6,5 indeholdende 2,5 vægt% humus fyldes i hver af kolberne, hvorefter 15 kålfrø sås i hver kolbe, og 200 g af samme jord anvendes som dæklag. Samtidig med såningen behandles jorden med en 30%'s vandig opløsning af midlerne fra eksempel 35 1, 18 og 19 i doser på 0, 3,0, 15,0, 30,0, 75,0 og 150,0 liter/ha.

DK 158698B

27

Planterne dyrkes, ved at de belyses i 16 timer med en intensitet på 15 klux (dagslysperiode), og ved at de derefter holdes i mørke i 8 timer (natteperiode). Temperaturen sænkes efter nedenstående skema 5

Dage Dagslys, °C Nat, °c 1-10 +24 +16 11-13 +16 +12 10 14-16 +7 +13

Frostforsøget gennemføres på 16., 17., 18. og 19.

dag efter såning.

15 16. dag 2 timer -1°C

17. dag 2 " -1°C

1/2 time -2°C

1/2 " -4°C

18. dag 1 " -2°C

20 1 » -4 °C

1/2 ,f -8°C

19. dag 1 " -2 °C

1 " -4 °C

1/2 " -8 °C

25

Bedømmelsen gennemføres på 26. dag. Ledningsevnen måles som beskrevet i eksempel 9, og de procentvise overlevelsesværdier er vist i tabel XV.

DK 158698 B

28

Tabel XV

Middel anvendt Dosis (liter/ha) Procent til behandling overlevelse 5 Ubehandlet kontrol - 15

Eksempel 13 17 15 29 30 38 75 41 10 150 65

Eksempel 18 3 38 15 56 30 90 75 92 15 150 98

Eksempel 19 3 22 15 50 30 50 75 68 20 150 81 På basis af ovenstående data ses tydeligt, at cho-linchloridet hældt på jorden samtidig med såningen forbedrer frostresistensen væsentligt (middel fra eksempel 1), og 25 denne virkning bliver yderligere forbedret, hvis der anvendes et middel indeholdende en 2:1- eller l:l-blanding af cholin-chlorid og ethanolamin.

Claims (9)

1. Middel til forøgelse af kulderesistensen hos dyrkede planter, kendetegnet ved, at det som aktiv 5 bestanddel indeholder en eller flere forbindelser med den almene formel R1 /

10 HO - (CH2)n - N \ *2 eller et syreadditionssalt deraf eller 15 R1 +/ HO - (CH2)n - N - R2 A~ (I) \

20 R3 hvori n er et helt tal på fra 2 til 5, og Ri, R2 og R3 hver især betyder hydrogen eller C1_5-alkyl, 25 og A” betyder en anion, i en mængde på 0,01-70 vægt% sammen med 30-95 vægt% af et eller flere faste og/eller flydende fortyndingsmidler og 0,1-15 vægt% af et eller flere overfladeaktive midler og/-30 eller additiver.

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som aktiv bestanddel indeholder 2-hydroxyethylamin.

3. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som aktiv bestanddel indeholder trimethy1-β-hydroxy-ethyl-ammoniumchlorid. DK 158698 B

4. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som aktiv bestanddel indeholder en 6:1 til 1:6-blan-ding af 2-hydroxyethylamin og trimethyl-/?-hydroxyethyl-am-moniumchlorid. 5

5. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder en 2:l-blanding af trimethyl-/3-hydroxy-ethyl-ammoniumchlorid og 3-hydroxylpropylamin, 4-hydroxy-butylamin eller 5-hydroxypentylamin. 10

6. Fremgangsmåde til forøgelse af kulderesistensen hos dyrkede planter, kendetegnet ved, at den dyrkede plante inden et temperaturfald behandles med en vandig opløsning af et middel, der som aktiv bestanddel 15 indeholder 0,001-5,000 vægt% af en eller flere forbindelser med den almene formel % /

20 HO - (CH2)n - N \ *2 eller et syreadditionssalt deraf eller 25 Ri +/ HO - (CH2)n - N - R2 A" (I) \

30 R3 hvori n er et helt tal på fra 2 til 5, og Ri, R2 og R3 hver især betyder hydrogen eller Ci_5~alkyl, og 35 A~ betyder en anion,

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendeteg net ved, at frøplanterne eller rødderne inden temperaturfaldet behandles med en vandig opløsning af midlet, der indeholder 0,01-2,00 vægt% aktiv bestanddel. 5

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at frøplanterne eller rødderne inden temperatur- DK 158698B

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendeteg net ved, at planternes blade, spirer og/eller blomster inden temperaturfaldet sprøjtes med en vandig opløsning af midlet, der indeholder 0,01-4,50 vægt% aktiv bestanddel. 10

9. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendeteg net ved, at planternes grene eller afgrøder inden temperaturfaldet behandles ved gennemvædning eller neddypning i en vandig opløsning af midlet, der indeholder 0,5-5,0 vægt% 15 aktiv bestanddel.