DK158019B - Varmeisoleret roerledning og varmeisoleret roerafsnit - Google Patents

Description

i

DK 158019 B

Opfindelsen angår, som angivet i indledningen til krav 1, en varmeisoleret rørledning frembragt ved sammenføjning af p-ræisolerede rørafsnit. Rør 1edningen består 5 hovedsageligt af et indre stålrør, et ydre plastrør og et mellemliggende stift skumstoflag, der hæfter både på stålrøret og på piasfrøret. I lige strækninger, som er længere end en forudbestemt maksimallængde, er der indsat afspændingsled, der er Destemt til at give efter 10 for termisk forårsagede aksiale bevægelser i rørledningen.

Rørledninger af denne art har fundet udbredt anvendelse til fremførsel af opvarmet vand eller damp i fjernvarmesystemer. Stålrøret, det såkaldte medierør, og plast-15 røret, det såkaldte kapperør, er støbt sammen med skumstoflaget til en fast, sammenhængende enhed. Formålet hermed er at opnå, at længdeændringer af medierøret, som opstår på grund af ændringer af medierørets temperatur, overføres til kapperøret. Dette er ensbetydende 20 med, at der opnås en overførsel af aksialt rettede kræfter fra medierøret til kapperøret og omvendt.

Der kendes også en anden udførelsesform af sådanne skumstof isolerede rørledninger, hvor medierøret er overtrukket med et friktionsnedsættende lag. Denne rør-25 type betegnes som gliderør, mens den førstnævnte rørtype betegnes som faste rør. På grund af det friktions-nedsættende lag kan der ved gliderørene kun overføres væsentligt mindre aksialt rettede kræfter framedierø-ret til kapperøret og omvendt end ved de faste rør.

30 Ved anvendelse af sådanne varmeisolerede rørledninger i fjernvarmeanlæg, hvor de nedgraves i jorden, må der træffes foranstaltninger, der hindrer rørbrud på grund

DK 158019 B

2 af varmeudvidelsen. Rørene er ikke frit bevægelige på grund af det omgivende jordrige. Navnlig rørenes aksi-ale udvidelse eller sammentrækning ved opvarmning, henholdsvis afkøling omsættes derfor til indre tryk- eller 5 trækspændinger i rørene i stedet for en bevægelse. Dei må sikres, at den maksimalt tilladelige mekaniske spænding i rørene ikke overskrides.

En mulighed for ai gøre dette er at tilvejebringe den fornødne bevægelsesfrihed for rørene i jorden, kendte 10 løsninger af denne art indebærer, at man indskyder kom-pensatorer i længere, lige rørstrækninger og ved rørbøjninger skaffer en mulighed for, at en af bøjningens arme kan undvige for det tryk eller træk, der udøves på grund af den anden arms udvidelse eller sammentrækning.

15 Både ved det faste.system og ved gi idesystemet er af- , standen mellem sådanne bevægelsessteder i form af kom-pensatorer eller bøjninger (eksempelvis lyrebøjninger) begrænset på grund af friktionen mellem rørledningen og det omgivne materiale. Selvom der er indsat kompensa-20 torer i rørledningen, opstår der på grund af friktionen spændinger i rørledningen, som er mindst ved kondensatorerne og voksende med afstanden fra disse. Den maksimalt tilladelige afstand mellem kompensatorerne er så- -ledes bestemt af friktionen mellem røret og det omgi-25 vende materiale og den maksimalt tilladelige mekaniske spænding i rørene.

En væsentlig forskel mellem de faste rør og gliderørene består i, at medierøret ved gliderørene kan bevæge sig i forhold til kapperøret. Kompensatorerne kan derfor 30 udformes, så de alene tillader medierøret at udvide sig, og hvor der anvendes bøjninger eller andre former for ekspansionsslag i rørføringen, kan disse isoleres med et blødere skumstof, således at medierørets bevæ-

nPOOR

QUALITY

3

DK 158019 B

gelse også her kan optages indenfor kappen. Friktionen mellem medierøret og skumstoflaget er velkendt, således at man forholdsvis enkelt og pålideligt kan beregne den maksimale afstand mellem kondensatorerne.

5 Ved de i indledningen til krav 1 omtalte faste rør bevæger kapperøret sig med medierøret, hvorfor man som afspændingsled' anvender kompensatorer, der kan optage både kapperørets og medierørets længdeændringer. Ved bøjninger og ekspansionsslag (lyrebøjninger) lægges der 10 skumstofpuder ind mellem kapperøret og det omgivende jordrige i forlængelse af det rør, der skal kunne udvide sig. Herved skabes der plads til bevægelsen i rørgrøften .

Fælles for begge rørsystemer er det, at medierørene 15 skal fastspændes på passende steder mellem kompensato-rerne ved at indstøbe dem i betonklodser, således at man opnår et defineret udgangspunkt for de bevægelser, der sker i systemet. Sådanne fastspændinger medfører i-midlertid en væsentlig forøgelse af omkostningerne ved 20 rørnettets etablering samt en forøgelse af driftsudgifterne på grund af varmeafgivelsen fra de uisolerede rørstykker i betonklodserne. Ekspansionsslag (lyrebøjninger) kræver uforholdsvis meget plads og øger tryk-og varmetabet i rørnettet, og aksialkompensatorer er 25 ligeledes forholdsvis pladskrævende, navnlig i det faste system, hvor både medierøret og kapperøret skal kunne udvide sig.

Som et alternativ til den traditionelle kompensering findes der lægningsmetoder, hvor man søger at undgå be-30 vægeiser af rørerne ved at lægge dem på en sådan måde, at den termiske ekspansion og kontraktion omsættes til indre spændinger i rørene. I forbindelse med de faste rør anvendes den såkaldte varmeforspænding, eventuelt i 4

DK 158019B

forbindelse med en engangskompensering. Ved varmefor-spænding opvarmes længere, lige rørstrækninger til en middeltemperatur, mens rørgrøfterne er åbne. Når middeltemperatur er nået, kastes rørgrøfterne til, hvoref-5 ter rørledningen fastholdes af jordriget. Ved en senere opvarmning til driftstemperatur eller afkøling til omgivelsestemperatur vil der opstå tryk- eller trækspændinger i rørerne, fordi disse er fastnoldt af aet omgivne jordrige, men spændingerne vil ligge under maksi-10 malgrænsen, fordi temperaturudsvinget i begge tilfælde kun er det halve af temperaturudsvinget mellem ekstremværdierne.

Denne lægningsmetode indebærer imidlertid den betydelige ulempe, at rørgrøfterne skal stå åbne, indtil var-15 meforspændingen kan foretages. Navnlig i byerne, hvor de fleste varmeisolerede rørledninger (fjernvarmerør) t er nedlagt, kan dette være ganske uacceptabelt.

En forenkling af lægningen opnås i det varmeforspændte faste system ved den såkaldte engangskompensering. Her 20 indbygges der i rørledningen specielt konstruerede ak-sialkompensatorer, der kan modstå og overføre et vist tryk, efter at kompensatorernes bevægelsesoptagelse er udnyttet. Ved indsvejsningen i den kolde rørledning indstilles disse engangskompensatorer, således at bevæ-25 gelsesoptagelsen vil være fuldt udnyttet, når rørledningen er opvarmet til middeltemperatur. Efter den første opvarmning af rørledningen fikseres engangskompen-satorerne i den sammentrykkede stilling, f.eks. ved svejsning. Dette resulterer i, at rørledningen herefter 30 vil ligge spændingsløs ved middeltemperatur, mens der vil opstå trykspændinger i den ved driftstemperatur og tilsvarende trækspændinger, når den er nedkølet til omgivelsestemperaturen.· ;l POOR i QUALITY |

DK 158019 B

5

Fordelen ved det engangskonipenserede system er, at man ikke behøver at lade rørgrøfterne stå fuldstændigt åbne, indtil rørledningen tages i drift, men kun behøver adgang til at sammensvejse engangskompensatorerne..Også 5 her skal rørledningen dog kunne udføre sin termiske udvidelse mellem engangskompensatorerne. Dette vil sige, at afstanden mellem disse skal være kortere end de faste rørs friktions længde. Dette er den rørlængd-e; over hvilken der opnås så stor friktion mellem røret og 10 det omgivende jordrige, at røret må betragtes som fastholdt i jorden.

Ved den i krav 1 angivne definition af opfindelsen gås der som tidligere sagt ud fra de kendte faste rørledninger med driftskompensatorer til kompensering både af 15 stålrøret og af plastrøret. Set i forhold hertil er det opfindelsens tekniske opgave at anvise en varmeisoleret rørledning af lignende art, men som er opbygget med væsentligt enklere afspændingselementer end hidtil kendt som driftskompensator ved denne rørledningstype, og 20 hvor der kræves væsentligt færre støbte fastspændinger.

Denne opgave løses ved at udforme rørledningen med de i krav 1 angivne kendetegn.

I modsætning til, hvad der hidtil er kendt ved faste rør, er afspændingsleddene således indrettet til alene 25 at give efter for aksiale bevægelser af stålrøret (medierøret), men ikke af plastrøret (kapperøret). Afspændingsleddene har en i det væsentlige jævn ydre overflade, som er belagt med et glidemiddel til nedsættelse af skumstoflagets vedhæftning derpå, og som udadtil er 30 omgivet af skumstoflaget. I det mindste de nærmest afspændingsleddene befindtlige sammenføjninger i plastrøret er udført med en sådan styrke, at de modstår de kraftpåvirkninger, der ved aksiale bevægelser af stål-

DK 158019 B

6 røret overføres til dem via skumstoflaget.

Herved opnår man både en væsentlig forenkling af afspændingsleddenes opbygning i forhold til de hidtil kendte afspændingsled, hvor også kapperøret skal kunne 5 bevæge sig, og man opnår væsentligt formindskede dimensioner. Afspændingsleddene kan være meget vel isoierede.

Ved rørledningen ifølge opfindelsen udsættes de områder af skumstoflaget og af plastrøret, som omgiver afspændingsleddene, for en særlig belastning. Dette ses ved 10 betragtning af et afspændingsled og de to dermed forbundne ledningsafsnit. Da der er tale om faste rør, følger skumstoflaget og plastrøret stålrørenes termiske bevægelser hen mod eller bort fra afspændingsleddet. De. områder af skumstoflaget og plastrøret, der omgiver af-15 spændingsleddet, bevæger sig derimod ikke. I området omkring afspændingsleddet opstår der derfor tryk- eller trækspændinger i skumstoflaget og plastrøret.

Den i kravet nævnte udformning af afspændingsleddene med jævn, glidemiddelbelagt overflade medfører imid-20 lertid, at der ikke sker væsentlige beskadigelser af skumstoflaget i området omkring afspændingsleddet.

Skumstoffet hæfter ikke på afspændingsleddene og kan derfor undvige for tryk- og trækpåvirkningerne indenfor de rammer, der er sat af dets egen elasticitet og brud-25 styrke samt af plastrørets elasticitet.

Ligeledes medfører tryk- og trækpåvirkningerne ikke beskadigelser af plastrøret i området omkring afspændingsleddet, hvilket har sin grund i plastrørets elasticitet og forholdsvis lave flydespænding. Det er dog 30 en forudsætning, at de nærmest afspændings leddene beliggende sammenføjninger af plastrøret er udført med den i krav 1 angivne styrke.

DK 158019 B

7

Set i forhold til det varmeforspændte eller det en-gangskompenserede varmeforspændte system er en meget væsentlig fordel ved rørledningen ifølge opfindelsen den, at ledningen kan færdigmonteres og rørgrøftern.e 5 kan fyldes op fuldstændigt straks derefter, mens ibrugtagningen (opvarmningen til driftstemperatur) kan ske på et vilkårligt senere tidspunkt. Afstanden mellem afspændingsleddene udmåles på en sådan måde, at den med sikkerhed er mindre end den for rørledningen beregnede 10 friktionslængde, dvs. den længde et rørledningsafsnit skal have, for at man kan anse det for fikseret af det omkringliggende jordrige. Ved denne beregning tages der endvidere højde for rørledningens forventede højeste driftstemperatur, idet høj driftstemperatur eventuelt 15 kan kræve kortere afstand af afspændings leddene end friktionslængden.

Herved sikrer man sig, at rørenes udvidelse og de heraf følgende bevægelser er jævnt fordelt på hele rørledningens længde, så fastspændinger i videst muligt omfang 20 kan undgås.

Det har vist sig, at afspændingselementer, der er egnet til anvendelse i sådanne rørledninger, kan fremstilles med så lille diameter, at de kan anbringes i en almindelig skumstof i soleret rørlængde, uden at dette kræver 25 særlige foranstaltninger ved produktionen, og at der kan opnås konkurrencedygtige fremstillings- og især nedlægningsomkostninger, når man betragter en sådan rørledning som helhed og sammenligner den med varme-isolerede rørledninger, hvor der er truffet andre for-30 anstaltninger for at tage vare på varmeudvidelsen.

Opfindelsen omfatter ligeledes et varmeisoleret rørafsnit af den faste type, som angivet i indledningen til krav 3. Rørafsnit af denne art kan, når de er udformet

DK 158019B

8 med de i kravet angivne kendetegn, sammenføjes til en rørledning som angivet i krav 1, hvorved man opnår de ovenfor angivne fordele.

Yderligere foretrukne udførelsesformer af opfindelsen 5 er angivet i de afhængige patentkrav. Med disse udførelsesformer uddybes eller forbedres den med opfindei- ! - sen opnåede tekniske prob-1 emløsning som-følger:

Med den i krav 2 og 4 angivne påførsel af glidemiddel også på et område af stålrørene nær afspændingsleddene 10 opnås en fordeling af tryk/trækpåvirkningerne i skumstoffet og kapperøret over en større strækning, hvilket yderligere nedsætter faren for brud eller revnedannelse deri.

Den i krav 5 angivne udforming af afspændingsleddene 15 foretrækkes på grund af sin enkelhed, og fordi anvendelsen af en selvbrydende montagesikring medfører væsentlige forenklinger af arbejdet med nedlægning og senere opvarmning til driftstemperatur. Der er ikke behov for at udmåle/justere de enkelte kompensatorers 20 stilling ved nedlægningen, idet disse er sikret i den korrekte stilling. Rørene skal blot sammenføjes i kold tilstand.

De i kravene 6 og 7 angivne udforminger af afspændingsleddene indebærer en sikkerhed mod henholdsvis termisk 25 overbelastning og mekanisk overbelastning af det korru- gerede rør.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere med hen- ; visning til de medfølgende tegninger, hvor

Fig. 1 viser et delvis længdesnit gennem en varme- .

30 isoleret rørledning, der består af to sam- j i

DK 158019 B

9 menføjede varmeisolerede rørafsnit ifølge opfindelsen, og

Fig. 2 viser et længdesnit gennem et afspændingselement, der kan anvendes i de på fig. 1 5 viste rørafsnit.

Tegningernes fig. 1 viser to præisoleretfe rørafsnit 1,2, ifølge opfindelsen, som er samlet og udgør et delstykke af en i jordbunden (ikke vist) nedlagt varmeiso-leret fjernvarme-rørledning. Rørafsnittene 1,2 består 10 hver af et kapperør 4 af plast, to kærnerør (medierør) afsnit 5,6 et afspændingsled 7 og et skumstoflag 8, der er udstøbt mellem kapperøret 4 og elementerne 5,6 og 7. Afspændingsleddene 7 og et lille område af de tilstødende stålrør 5,6 er belagt med et glidemiddel 10 for 15 at formindske vedhæftningen af skumstoflaget 8 derpå.

De resterende overflader af rørene 5,6 og den indre overflade af kapperøret 4 er behandlet således, f.eks. ved sandblæsning/coronaaktivering, at skumstoflaget 8 hæfter godt derpå. Der er altså tale om skumstof-præ-20 isolerede rørafsnit af den faste type, hvor kærnerør 5,6, skumstoflag 8 og kapperør 4 er støbt sammen til en enhed, der følger kærnerørets termiske længdevariationer.

Rørafsnittene 1,2 er sammenføjet ved sammensvejsning 11 25 af kærnerøret 5,6, der før sammenføjningen stikker et stykke frem fra det i enderne 12 afskårne skumstoflag 8/kapperør 4. Efter sammensvejsningern 11 er det fritliggende kærnerørsstykke efterisoleret med skumstof 13, og kapperørene 4 er sammenføjet for eksempel ved hjælp 30 af en krympemuffe 14. Denne type efterisolering/muffe-samling er velkendt. Forbindelsen mellem muffen 14 og kapperørene 4 skal være så stærk, at den kan modstå aksiale kræfter over kapperørenes 4 flydegrænse. En

DK 158019B

10 egnet muffesamling kendes fra vor offentligt tilgængelige danske patentansøgning nr. 3351/86. Andre egnede samlesæt, for eksempel svejsemuffer, fås i handelen.

Afspændingsleddet 7 er vist delvis i snit på fig. 2.

5 Afspændingsleddet muliggør aksiale bevægelser af medierøret 5,6. Til enderne af medierørstykkerne 5,6 er der fastsvejst et korrugeret rør 15, der indvendig og udvendig støttes af hylstre 16 og 17. Det udvendige hylster 17 er med sin ene ende 18 fastsvejst til medierør-afsnittet 5 ved 19, mens dets anden ende 20 giver bevægelsesfrihed for medierørafsnittet 6. På dette afsnit 6 er der fastsvejst et anslag 21, der samvirker med et indvendigt på hylstret 17 monteret andet anslag 22 til at begrænse sammentrykningen af det korrugerede rør 15.

|5 En grænse for træk i det korrugerede rør sættes af, at anslaget 21 spænder indvendigt mod indsnævringen 23 af hylsteret 17. På grund af denne indsnævring 23 er hylsteret 17 delt i to dele, der ved monteringen samles ved svejsning 24. Fig. 2 viser desuden en langsgående 20 -styreskinne 25 på medierørafsnittet 6. Denne styreskinne samvirker med anslaget 21, der passerer langs dens ene side, og et på styreskinnens anden side be-findtligt anslag (ikke vist) til at forhindre torsion af det korrugerede rør 15.

25 Betragter man nu fig. 1, så ses det, at afspændingsleddene 7 kun skaber ekspansionsmulighed for kærnerøret 5,6. Ved termiske udvidelser vil medierøret derfor kunne bevæge sig i de med pilene 26,27 viste retninger. Da der er tale om faste rør, følger skumstoflaget 8 og 30 kapperøret 4 med i disse bevægelser. Dette medfører en kompression af de partier af skumstoflaget 8 og kapperøret 4, der omgiver afspændingsleddene 7. Her sørger giidemiddelbelægningen 10 imidlertid for, at skumstoflaget 8 kan bevæge sig i forhold til den forholdsvis

DK 158019 B

11 jævne og glatte overflade af afspændingsleddene 7..

Praksis har vist sig, at trykbelastningen af medierøret 4 har en tendens til med tiden at udlignes ved en flydning af materialet. Da det af fremsti1lingstekniske år-5 sager er at foretrække, at afspændingsleddene 7 sidder nær en ende af de præisolerede rørafsnit 1,2, der anvendes , må man sørge for tilstrækkelig styrke i samlingen 11-14 mellem afsnittene 1,2, så at denne materialeflydning ikke fører til utætheder.

10 Ved en rørledning, der er opbygget som tegningen viser i eksemplarisk, skematisk form, kan fastspændinger undgås, forudsat at afstanden mellem to afspændingsled 7 er mindre end friktions længden for faste rør i det omgivende jordrige. Indenfor denne grænse kan man vælge 15 større eller mindre afstand mellem afspændingsleddene 7 alt efter hvilke temperaturudsving der kan forventes under rørledningens drift. Den regelmæssige afspænding af kærnerøret i afstande under friktionslængden sørger for, at al bevægelse i systemet fordeler sig jævnt uden 20 risiko for akkumuleringer.

Samtidig tillader den viste rørledningskonstruktion også, at ledningen lægges og rørgrøfterne dækkes straks derefter, men ibrugtagningen (opvarmningen til driftstemperatur) kan ske vilkårligt længe derefter. For at 25 lette nedlægningen kan afspændingerne 7 være forsynet med en montagesikring i form af enkelte hæftesvejsninger (ikke vist) fordelt rundt langs den frie ende 20 af hylsteret 17. Styrken af disse svejsninger kan være tilstrækkelig til at fastholde afspændingsleddet 7 i en 30 neutral indstilling under de ved monteringen forekommende kraftpåvirkninger, mens en termisk udvidelse af medierøret 5,6 vil bryde svejsningerne. Man kunne også skære dem over efter endt montering med en vinkelsli-

DK 158019 B

12 ber..

Det foretrækkes af fremstillingstekniske hensyn, at afspændings leddene 7 sidder nær enderne af de præisolerede rørafsnit 1,2, der fremstilles, forsøg har dog vist, 5 at enhver anden placering kan anvendes, f.eks. også i en (lidt længere) muffesamling mellem to rørlængder af den faste type. Dette sidste åbner en mulighed for at ombygge allerede etablerede rørledninger til overensstemmelse med den foreliggende opfindelse. Dette kan 10 tænkes at være fordelagtigt, da man ved en rørledning ifølge opfindelsen kan udføre alt reparationsarbejde særdeles enkelt og let, idet man ikke skal tænke på genetablering af en varmeforspænding som ved de kendte varmeforspændte eller engangskompenserede systemer.

Claims (7)

13 DK 158019B

1. Varmeisoleret rørledning frembragt ved sammenføjning af prsisolerede rørafsnit, hvilken rørledning hovedsageligt består af et indre stålrør, et ydre plastrør og et mellemliggende stift skumstoflag, der hæfter både på 5 stålrøret og på plastrøret, og hvor der i lige strækninger, som er længere end en forudbestemt maksimallængde, er indsat afspændingsled, der er bestemt til at give efter for termisk forårsagede aksiale bevægelser i rørledningen, 10 kendetegnet ved, at afspændings leddene (7) er indrettet til alene at give efter for aksiale bevægelser af stålrøret (5,6), men ikke af plastrøret (4), at afspændingsleddene (7) har en i det væsentlige jævn ydre overflade, som er belagt· med et glidemiddel (10) 15 til nedsættelse af skumstof lagets (8) vedhæftning derpå, og som udadtil er omgivet af skumstoflaget (8), og at i det mindste de nærmest afspændings leddene (7) be-findtlige sammenføjninger (11-14) i plastrøret '(4) er udført med en sådan styrke, at de modstår de kraftpå-20 virkninger, der ved aksiale bevægelser af stålrøret (5,6) overføres til dem via skumstoflaget (8).

2. Rørledning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er påført glidemiddel (10) også på de nærmest afspændingsleddene (7) be-25 liggende områder af stålrøret (5,6), idet længden af hvert giidemiddelbelagte område af stålrøret (5,6)højst er lig med længden af det tilstødende afspændingsled (7). DK 158019 B 14

3. Varmeisoleret rørafsnit hovedsageligt bestående af et indre stålrør, et ydre plastrør og et mellemliggende stift skumstoflag, der hæfter både på stålrøret og på plastrøret, 5 kendetegnet ved, at stålrøret (5,6) er opdelt i to aksialt separerede afsnit (5,6) med et derimellem anbragt afspændingsled (7), der er indrettet til at give efter for aksiale bevægelser af stålrøret (5,6) og at afspændingsleddet (7) har en i det væsent-10 lige jævn ydre overflade, som er belagt med et g 1 i de-middel (10) til nedsættelse af skumstoflagets (18) vedhæftning derpå, og som udefter er omgivet af skumstoflaget (18).

4. Rørafsnit ifølge krav 3, 15 kendetegnet ved, at der er påført glidemid-del (10) også på de nærmest afs-pændingsleddet (7) beliggende områder af stålrøret (5,6), idet længden af hvert giidemiddelbelagte område af stålrøret (5,6) højst er lig med længden af afspændingsleddet (7) 20 5. Rørafsnit ifølge krav 3 eller 4, kendetegnet ved, at afspændingsleddet (7) omfatter et korrugeret rør (15) omgivet af et hylster (17), hvor en ende af det korrugerede rør (15) er stift forbundet med hylsteret (17), mens den anden ende af 25 det korrugerede rør (15) er forbundet med hylsteret (17) formedelst en montagesikring, der er bestemt til at brydes, før eller når en rørledning, hvor rørafsnittet er indbygget, tages i drift til fremføring af et fluid, således at det korrugerede rørs anden ende (6) 30 efter montagesikringens brud kan bevæge sig aksialt i forhold til hylsteret (17).

6. Rørafsnit ifølge krav 5, kendetegnet ved, at afspændingsleddet (7) er DK 158019 B 15 forsynet med anslag (21,22) til begrænsning af det kor-rugerede rørs aksiale vandring i begge retninger i forhold til hylsteret (17).

7. Rørafsnit ifølge krav 5 eller 6, 5 kendetegnet ved, at hylsteret (17) og det korrugerede rør (15) er udformet med styremidler (22,25) til forhindring af torsion af det korrugerede rør (15) i forhold til hylsteret (17).