DK157856B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af et 3:1 hydroxypyridon:jern (iii)-kompleks - Google Patents

Description

DK 157856B

i

Den foreliggende opfindelse angår en analogi fremgangsmåde til fremstilling af et 3:1 hydroxypyridon:jern (III)-kompleks, der kan udnyttes i lægemidler til behandling af jernmangel-anæmi.

En tilstrækkelig tilførsel af jern til legemet er essentiel for 5 vævsvækst hos både mennesker og dyr. Selvom der normalt findes en rigelig mængde jern i føden, er absorptionsniveauet af jern fra føde i almindelighed lav, således at tilførslen af jern til legemet let kan blive kritisk under en række betingelser. Jernmangel-anæmi forekommer almindeligt under graviditet og kan også frembyde et problem hos 10 nyfødte, især inden for visse dyrearter såsom grisen. Endvidere er der ved visse patologiske tilstande en dårlig fordeling af legemsjern, som fører til en tilstand af kronisk anæmi. Dette ses ved kroniske sygdomme såsom rheumatoid artritis, visse hæmolytiske sygdomme og cancer.

Selvom en lang række jernforbindelser allerede markedsføres til be-15 handling af jernmangel anæmi, er niveauet af jernoptagelse af legemet fra disse forbindelser ofte ganske lavt, hvilket nødvendiggør administrering af relativt høje dosisniveauer af forbindelsen. Administreringen af høje doser af dårligt absorberede jernkomplekser kan bevirke siderosis af tarmvæggen og en lang række bivirkninger såsom kvalme, opkastning, kon-20 sti pation og svær ildelugtende afføring.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en gruppe jernkomplekser, der er blevet identificerede som værende af særlig værdi til brug i relativt lave dosisniveauer ved behandlingen af jernmangel-anæmi. I 6B patentskrift nr. 2.118.176 omtales en gruppe 3-hydroxypyrid-2- og 4-oner 25 samt deres anvendelse ved behandlingen af jernoverbelastning gennem dannelse in vivo af jernkomplekserne af disse forbindelser. Den foreliggende ansøgning vedrører fremstillingen af samme type jernkomplekser med henblik på deres anvendelse i farmaceutiske præparater til behandling af jernmangel-anæmi.

30 Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at en 3-hydroxypyrid-2-on eller 3-hydroxypyrid-4-on, hvori det til nitrogenatomet bundne hydrogenatom er erstattet af en al i fatisk carbon-hydridgruppe med 1 til 6 carbonatomer, og hvori eventuelt et eller flere af de til ringcarbonatomerne bundne hydrogenatomer også er erstattede af 35 en al i fatisk carbonhydridgruppe med 1 til 6 carbonatomer, omsættes med ferri oner.

Jernkomplekserne i de omhandlede farmaceutiske præparater indeholder jern på ferri-trinnet. Jernkomplekserne er fortrinsvis neutrale, 2

DK 157856 B

hvilket opnås ved at kompleksbinde ferri-ionen med det passende antal anioner afledt af en hydroxypyridon (ved omdannelsen OH -*· 0"), som er nødvendig for at frembringe neutralitet. Jernkomplekserne, som fremstilles ifølge den foreliggende opfindelse er derfor på 5 3:1 formen, indeholdende tre hydroxypyridon-anioner kompleksbundet med en ferri-kation og komplekser af denne type menes aldrig tidligere at være blevet fremstillede.

3-hydroxypyrid-2- og 4-onerne kan bære mere end én type alifa-tisk carbonhydridgruppe og især kan gruppen, som er bundet til nitro-10 genatomet, være forskellig fra enhver alifatisk carbonhydridgruppe eller -grupper, som er bundet til ring-carbonatomer. Grupper, som er bundet til carbonatomer, er imidlertid hyppigere de samme, når mere end én er til stede. De alifatiske carbonhydridgrupper kan, uanset om de er bundet til et nitrogen- eller et carbonatom, være cykliske eller acykliske, med 15 en forgrenet eller især i sidstnævnte tilfælde lige kæde og de kan være umættede eller mættede. Grupper med fra 1 til 4 carbonatomer og især med 1 til 3 carbonatomer er af størst interesse. Mættede grupper foretrækkes, idet disse enten er cykliske, såsom cycloal kyl grupperne cyclopropyl og især cyclohexyl, eller mere foretrukkent acykliske såsom alkylgrup-20 perne methyl, ethyl, n-propyl og isopropyl. Når ringcarbonatomerne er substitueret med en alifatisk carbonhydridgruppe eller -grupper, er disse grupper fortrinsvis methyl, men med hensyn til gruppen, som substituerer nitrogenatomet, kan større grupper hyppigere anvendes med særlig fordel. Substituering af ringcarbonatomerne, som fortrinsvis er med 25 én snarere end to eller tre alifatiske carbonhydridgrupper, er af særlig interesse i tilfælde af 3-hydroxypyrid-4-onerne, fx. ved 6-eller 2-stillingen, mens 3-hydroxypyrid-2-onerne hyppigere kan anvendes uden nogen yderligere alifatisk carbonhydridgruppesubstituent på ringcarbon-atomet. Særlig hvis ringcarbonatomerne er substituerede med de større 30 alifatiske carbonhydridgrupper, kan der dog være en fordel ved at undgå substituering på et carbonatom, som er α til -C-C -systemet. Dette

0 OH

35 system er involveret i kompleksdannelsen med jern og den særlige nærhed til en af de større alifatiske carbonhydridgrupper kan føre til steriske virkninger, som hæmmer kompleksdannelsen.

Eksempler på specifikke forbindelser, hvis jernkomplekser kan

3 DK 157856 B

fremstilles ifølge opfindelsen, er vist ved de følgende formler (I), (Π) og (III)

η P

l P., jk

JL 3 OH /\3/OH

s ‘Cx :(J XI

‘\Λε'

R R E

(I) (II) (III) 10 hvori R er en cycloalkyl- eller al kylgruppe, fx. methyl, ethyl, n-propyl eller isopropyl, og R1 er hydrogen eller en cycloalkyl- eller al kyl- gruppe, fx. methyl.

Det bør bemærkes, at 3-hydroxypyrid-2-onerne er af størst interesse 15 ved fremgangsmåde ifølge opfindelsen.

Visse af de ovenfor omtalte hydroxypyridoner er kendte forbindelser og for nogle af disse er farvereaktionen, som de viser i opløsning med ferrichlorid, blevet rapporteret i litteraturen, men intet produkt blev karakteriseret. Endviderer bør det bemærkes, at de beskrevne procedurer 20 ikke danner et fast kompleks og at de fremherskende betingelser er sådanne, at blandingen af komplekser, som ville blive dannet i opløsning, ikke omfatter et kompleks på 3:1 formen som her omtalt, idet både mængden af ferrichlorid og pH-værdien af reaktionsblandingen har indflydelse på arten af det dannede kompleks. I mange tilfælde er dog enten hydroxy-25 pyridonen hidtil ukendt og/eller end ikke en farvereaktion med ferrichlorid er blevet beskrevet.

Jernkomplekserne fremstilles hensigtsmæssigt ved omsætning af hydroxypyridonen og ferri ioner, hvor sidstnævnte hensigtsmæssigt afledes fra et jernsalt, især et ferri hal ogenid og specielt ferri-chlorid. Om-30 sætningen udføres hensigtsmæssigt i et passende fælles opløsningsmiddel og vand kan ofte anvendes til dette formål. Om ønsket kan imidlertid en vandig/organisk opløsningsmiddel bl ånding anvendes eller et organisk opløsningsmiddel, fx. ethanol, methanol, chloroform og blandinger af disse opløsningsmidler med hinanden og/eller med vand, hvor det er passende.

35 Især kan methanol eller navnlig ethanol anvendes som opløsningsmidlet, når det ønskes at frembringe fraskil!el se af i det mindste en større del af et biprodukt såsom natriumchlorid ved fældning, mens jernkomplekset bibeholdes i opløsning.

4

DK 157856 B

Det vil forstås, at arten af det ved omsætning af en hydroxypyridon og ferri ioner opnåede jernkompleks vil afhænge både af forholdet mellem disse to reaktanter og af pH-værdien af reaktionsmediet. Til fremstilling af 3:1 ferri-komplekset blandes således hydroxypyridonen og ferri -5 saltet hensigtsmæssigt i opløsning i et 3:1 molært forhold og pH-værdien indstilles på en værdi i intervallet fra 6 til 9, fx. 7 eller 8. Såfremt et lignende overskud af hydroxypyridon:jern anvendes, men ingen justering foretages af den sure pH-værdi, som resulterer ved blanding af hydroxypyridonen og et jernsalt såsom ferrichlorid, vil i stedet blive 10 opnået en blanding af 2:1 og 1:1 komplekset.

Omsætning til dannelse af jernkomplekset er i almindelighed hurtig og vil sædvanligvis være foreløbet i det væsentlige til fuldstændighed efter 5 minutter ved ca. 20°C, selvom en længere reaktionstid kan anvendes om nødvendigt. Efter adskillelse af ethvert udfældet biprodukt såsom 15 natriumchlorid i tilfælde af visse opløsningsmiddel systemer, kan reaktionsblandingen hensigtsmæssigt inddampes på en rotationsfordamper eller frysetørres til dannelse af det faste jernkompleks. Dette kan om ønsket udkrystalliseres fra et passende opløsningsmiddel, fx. vand, en alkohol såsom ethanol eller en opløsningsmiddelblanding, herunder blandinger 20 indeholdende en ether.

Mens det til visse anvendelser kan være passende at fremstille jernkomplekset på i det væsentlige ren form, dvs. i det væsentlige uden biprodukter fra fremstillingen, kan i andre tilfælde, fx. ved et fast oralt præparat som beskrevet nedenfor, tilstedeværelsen af biprodukter 25 såsom natriumchlorid være helt acceptabel. I almindelighed er dog det neutrale 3:1 (hydroxypyridon:jern (III)) kompleks af særlig interesse i en form uden biprodukter, som er komplekser indeholdende forskellige forhold mellem hydroxypyridon og jern, især 2:1 og 1:1 komplekserne. Den foreliggende opfindelse omfatter derfor fremstilling af 3:1 hydroxypyri-30 don:jern (III) komplekset i en form, som i det væsentlige er fri for jernkomplekser af hydroxypyridonen indeholdende andre mængdeforhold af jern. Som anført i det følgende kan det under visse omstændigheder være fordelagtigt at anvende jernkomplekset i blanding med'den frie hydroxypyridon og om ønsket kan en sådan blanding opnås direkte ved 35 omsætning af et molært mængdeforhold af hydroxypyridon og jernioner på mere' end 3:1.

3-hydroxypyrid-2-on-forbindelserne kan hensigtsmæssigt fremstilles ved nukleofil substituering ved nitrogenatomet på den tilsvarende 2,3-

DK 157856 B

5 dihydroxypyridin, fx. ved anvendelse af et organisk halogenid R'X, hvori R' betegner den alifatiske carbonhydridgruppe, som er til stede på nitrogenatomet for den ønskede 3-hydroxypyrid-2-on, og X betegner en iod-gruppe. 3-hydroxypyrid-4-on-forbindelserne kan hensigtsmæssigt fremstil-5 les på tilsvarende måde eller fortrinsvis ud fra den lettere tilgængelige tilsvarende 3-hydroxy-4-pyron. 3-hydroxy-4-pyronen kan således hensigtsmæssigt omdannes til 3-hydroxypyrid-4-onen ved beskyttelse af hydroxygruppen, fx. som en ethergruppe såsom en benzyloxygruppe og omsætning af den beskyttede forbindelse med en forbindelse R'NH2, hvori R' 10 betegner den alifatiske carbonhydridgruppe, som er til stede på nitrogenatomet for den ønskede 3-hydroxypyrid-4-on, i nærværelse af en base, fx. et al kalimetal hydroxid såsom natriumhydroxid. Den beskyttende gruppe kan dernæst fjernes.

Det vil kunne forstås, at disse veje ikke er de eneste tilgængelige 15 til disse forbindelser og deres jernkomplekser, og at forskellige alternativer kan anvendes således som det vil være indlysende for fagmanden.

Jernkomplekserne kan formuleres til anvendelse som farmaceutiske midler til veterinær eller human brug ved hjælp af en række forskellige 20 metoder. Fx. kan de tilføres som et vandigt, olieagtigt eller emulgeret præparat indeholdende et flydende fortyndingsmiddel, der sædvanligvis vil blive anvendt til parenteral administrering og derfor hensigtsmæssigt kan være sterilt og pyrogenfrit. Oral administrering foretrækkes dog i almindelighed til behandlingen af jernmangel-anæmi hos mennesker 25 og de omhandlede komplekser kan indgives ad en sådan vej. Selvom præparater indeholdende et flydende fortyndingsmiddel kan anvendes til oral administrering, foretrækkes det at anvende præparater indeholdende en fast bærer, fx. et konventionelt fast bærermateriale såsom stivelse, 1 aktose, dextrin eller magnesiumstearat. Jernkomplekset vil naturligvis 30 være til stede i et sådant foretrukket præparat på fast form og den foreliggende opfindelse omfatter også fremstillingen af et jernkompleks af en 3-hydroxypyrid-2-on eller 3-hydroxypyrid-4-on som defineret ovenfor på fast form.

I tilfælde af dyr er præparater til parenteral administrering af 35 større interesse. Problemerne ved jernmangel-anæmi hos nyfødte grise opstår primært i løbet af de første tre uger eller deromkring af deres liv, når en meget hurtig vægtforøgelse finder sted. De omhandlede jernkomplekser kan anvendes til at behandle smågrise direkte ad en parente-

DK 157856B

6 ral vej, men en alternativ løsning er at forøge jernindholdet i mælken, som smågrisene fodres med, ved at behandle modersoen under anvendelse af oral eller parenteral administrering, med fx. et injicerbart præparat med langsom frigørelse.

5 Andre administreringsformer end ved injektion eller ad den orale vej kan også tages i betragtning både i humane og veterinære sammenhænge, fx. anvendelse af suppositorier til human administrering.

Præparater kan formuleres på enhedsdosisform, dvs. i form af adskilte portioner indeholdende en enhedsdosis eller et multiplum eller en sub-10 enhed af en enhedsdosis. Mens doseringen af hydroxypyridon-jernkompleks, som indgives, vil afhænge af forskellige faktorer, herunder den bestemte forbindelse, der anvendes i præparatet, kan det som en vejledning anføres, at opretholdelse af den jernmængde, som er til stede i det menneskelige legeme på et tilfredsstillende niveau, ofte vil opnås ved anven-15 del se af en daglig dosis, der udtrykt som jernindholdet af forbindelsen ligger i området fra ca. 0,1 til 100 mg og ofte i området fra 0,5 til 10 mg, fx. 1 eller 2 mg, med veterinære doser på et tilsvarende g/kg/1egemsvægt forhold. Det vil dog kunne forstås, at det under visse omstændigheder kan være hensigtsmæssigt at indgive daglige doser, som 20 enten er under eller over disse niveauer. I almindelighed bør målet være at tilvejebringe den jernmængde, som kræves af patienten uden at administrere noget unødvendigt overskud og egenskaberne af farmaceutiske præparater indeholdende de ifølge opfindelsen fremstillede komplekser er særligt egnede til opnåelse af dette mål. Når det ønskes, kan et jern-25 kompleks af mere end én hydroxypyridon som beskrevet ovenfor være til stede i det farmaceutiske præparat eller andre aktive forbindelser kan være indeholdt i præparatet, fx. forbindelser med evne til at lette behandlingen af anæmi såsom folinsyre.

Selvom det er kendt, at visse hydroxypyridoner, hvortil der er hen-30 vist ovenfor, giver en farvereaktion ved behandling med ferrichlorid, har det aldrig tidligere været erkendt, at jernkomplekserne af sådanne forbindelser kunne anvendes og med fordel i en farmaceutisk sammenhæng.

Det har vist sig, at de her beskrevne jernkomplekser er særligt egnede til behandling af jernmangel-anæmi hos såvel mennesker som i en 35 veterinær sammenhæng, især til behandling af forskellige pattedyrarter og særlig grise. Komplekserne vil blive opdelt i n-octanol, hvilket indikerer, at de er i stand til at permeere biologiske membraner, og denne egenskab bekræftes i praksis af forsøg med hensyn til evnen af 7

DK 1S7856B

^Fe-mærkede jernkomplekser til at permeere erythrocyter. De målte koefficienter (Kpart) for opdeling af forskellige af udgangsforbindelserne og deres jernkomplekser er vist i tabel I i eksempel 1 nedenfor. Selvom evnen hos jernkomplekset til at permeere membraner er vigtig, er det 5 også ønskeligt, at det besidder nogen grad af vandopløselighed. Foretrukne jernkomplekser viser en værdi af Kparj. for komplekset på over 0,02, men mindre end 6,0, især over 0,2, men mindre end 1,0. Reference til tabel I vil vise, at præferencerne med hensyn til strukturen af forbindelserne i de omhandlede præparater, der er udtrykt ovenfor, fører 10 til forbindelser, som har Kpart-værdier, der i det store og hele ligger på linie med de ovenfor angivne intervaller.

Endvidere er evnen hos de omhandlede jernkomplekser til at fremme jernoptagelse på et højt effektivitetsniveau sammenlignet med en række andre jernkomplekser, som idag er kommerciel tilgængelig til behandling 15 af jernmangel-anæmi, blevet bekræftet ved målinger på rottens tyndtarm.

Når først komplekserne er til stede i blodbanen, vil de donere jern til transferrin, idet der indstiller sig en ligevægt mellem komplekserne og transferrin. Præliminære forsøg lader formode, at 3-hydroxypyrid-2-on-komplekserne er mere effektive til at donere jern til transferrin end 3-20 hydroxypyrid-4-on-komplekserne.

Visse aspekter af kompleksernes formulering kan forbedre deres aktivitet i særlige sammenhænge. Selvom de neutrale 3:1 ferri-komplekser således er stabile over et vidt pH-interval fra ca. 4 eller 5 op til 10, vil de dissociere ved de pH-værdier på mindre end 4, som er fremhersken-25 de i maven, til dannelse af en blanding af 2:1 og 1:1 komplekset sammen med den frie hydroxypyridon. Såfremt disse komplekser og den frie hydroxypyridon frigøres samtidigt fra maven,når de når tyndtarmen, skulle en stor mængde af 3:1 komplekset blive gendannet under de dér foreliggende basiske betingelser. I tilfælde af, at denne dissociering under 30 sure betingelser fører til en signifikant reduktion i optagelsen af jern af legemet, fx. p.g.a. absorption af den frie hydroxypyridon gennem mavevæggen, kan optagelsen imidlertid forbedres ved at anvende en eller flere af de følgende procedurer ved formuleringen af jernkomplekset. For det første kan én blandt flere varianter anvendes, som undgår eller 35 reducerer udsættelse af jernkomplekset for de sure betingelser i maven.

Sådanne løsninger kan variere fra et kontrolleret frigørelsessystem, der simpelthen forsinker frigørelse af komplekset, over et forpufret system, der undgår dissociering under sure betingelser, til et system, som til- 8

DK 157856 B

lader optimaliseret frigørelse under basiske betingelser såsom de, der er fremherskende i tyndtarmen.

En anden løsning til at imødegå virkningen af de sure betingelser, som er fremherskende i maven, består i at formulere jernkomplekset i det 5 farmaceutiske præparat sammen med den metal frie hydroxypyridon, hvoraf det afledes. Dissocieringen af eksempelvis det neutrale 3:1 ferri -kompleks involverer forskellige ligevægte mellem dette kompleks, 2:1 og 1:1 komplekserne og den metal frie forbindelse, således at tilstedeværelsen af sidstnævnte vil hæmme denne dissociering. Et hvilket som helst 10 mængdeforhold mellem den frie forbindelse og jernkompleks kan være fordelagtigt i denne sammenhæng, en ringe yderligere fordel opnås ved at forøge dette mængdeforhold ud over et vist niveau. Et foretrukket interval for den molære mængde af den frie forbindelse, som er til stede i de omhandlede præparater, er således fra 0 til 100 mol fri hydroxypyridon : 15 1 mol jernkompleks, især det neutrale 3:1 jern (III) kompleks. Hensigtsmæssigt anvendes et forhold på indtil ikke mere end 20, 30 eller 50 mol : 1 mol med et nedre niveau på 1 eller 2 mol : 1 mol, selvom der sædvan ligvis til opnåelse af en kendelig virkning på dissociation af jernkomplekset anvendes et forhold på mindst 5 eller 10 mol : 1 mol. Et fore- 20 trukket interval er derfor fra 10 mol : 1 til 20 mol : 1 mol. Anvendel sen af en sådan blanding kan muliggøre næsten kvantitativ optagelse af jern fra komplekset.

Foruden hindring af dissociation af jernkomplekset under sure beøingel ser kan anvendelsen af jernkomplekset i blanding med den tilsva-25 rende frie hydroxypyridon indebære en yderligere fordel. Således kan der ved visse patologiske tilstande være et overskud af jern afsat på visse steder, selvom patienten udviser en samlet anæmi. Hos disse patienter har anvendelsen af en sådan blanding den fordel, at jernkomplekset vil afhjælpe den samlede anæmi, mens den frie hydroxypyridon vil virke til 30 at fjerne jern fra patologiske til fysiologiske steder. Endvidere kan der være en fordel ved at formulere jernkomplekset af én hydroxypyridon med en anden hydroxypyridon på fri form som beskrevet i GB patentskrift nr. 2.118.176, og som tilhører den samme gruppe af hydroxypyridoner, som er til stede i de ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse 35 fremstillede jernkomplekser, eller med en blanding af den tilsvarende frie hydroxypyridon, som er til stede primært for at hindre dissociering af jernkomplekset, og af en anden sådan hydroxypyridon på fri form, som primært er til stede for at bevirke jernoverføring. Således foretrækkes

DK 157856B

9 det, at hydroxypyridonen, som er til stede i en jerndonor, hurtigt meta-boliseres for at bevirke dens fjernelse fra systemet, når den først har afgivet sit jern på et passende sted i systemet, mens det foretrækkes at anvende en hydroxypyridon som jern-fjerner, der ikke metaboliseres 5 hurtigt, således at den forbliver i systemet under optagelse af jern i et længerevarende tidsrum. Af denne årsag har anvendelsen af forskellige hydroxypyridoner på den frie form og som jernkomplekset visse fordele. Endvidere kan forskellige hydroxypyridoner af andre grunde fungere mere effektivt enten på den frie form som en jernfjerner eller på kompleks-10 form som en jerndonor. Af en vis særlig interesse er blandinger af et jernkompleks af en hydroxypyrid-2-on med en fri hydroxypyrid-4-on og eventuelt også med den tilsvarende frie hydroxypyrid-2-on. Om ønsket kan den frie hydroxypyridon alternativt anvendes på saltform.

Når en fri 3-hydroxypyrid-2-on eller 3-hydroxypyrid-4-on er til 15 stede i blanding med jernkomplekset af en 3-hydroxypyrid-4-on eller 3-hydroxypyrid-2-on med henblik på at virke som en jern-fjerner, kan mængden af førstnævnte være forskellig fra den, hvor den frie hydroxypy-ridon nødvendigvis svarer til den, som er til stede, i jernkomplekset og primært er til stede for at hindre dissociering. Således kan den daglige 20 dosis af jernkomplekset være som ovenfor og den daglige dosis af den frie hydroxypyridon kan være den, som er angivet i GB patentskrift nr. 2.118.176, nemlig ca. 0,1 g til 5 g til human brug, især 0,5 g til 2 g, hvoraf det vil ses, at forholdet mellem jernkompleks og fri hydroxypyri-don, som anvendes i en sådan sammenhæng, kan strække sig over et vidt 25 interval, men foretrukne mængder af den frie forbindelse har tendens til at være højere end i det andet tilfælde. Det vil indses, at jernkomplekset som et alternativ til kombination med en anden fri hydroxypyridon af samme type kan anvendes i kombination med et andet jern-chelerende middel.

30 Foruden de farmaceutiske anvendelser af de ovenfor omtalte jernkomplekser er de også af potentiel interesse som en jernkilde i forskellige andre sammenhænge, herunder ved celle- og bakterievækst, ved plantevækst, som farvningsmiddel og ved regulering af jerntransport over membraner.

35 Opfindelsen belyses nærmere i de følgende eksempler.

DK 157856 B

10

Eksempel 1

Fremstilling af jernkomplekserne

Jernkomplekset af l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on fremstilles ved hjælp af enten procedure (a) eller procedure (b).

5 (a) En vandig opløsning af ferrichlorid omsættes i 5 minutter ved stuetemperatur med en vandig opløsning indeholdende 3 molære ækvivalenter l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on. Den resulterende opløsning indstilles på pH-værdi 7,0 under anvendelse af 2 molær vandig natriumhydroxid og frysetørres dernæst. Det resulterende pulver ekstraheres med chloroform, 10 filtreres og filtratet underkastes rotationsfordampning til dannelse af et i det væsentlige kvantitativt udbytte af det neutrale kompleks indeholdende 1-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on-anionen og ferri-kationen i 3:1 forhold. Omkrystallisation af 3:1 komplekset fra ethanol giver purpurfarvede krystaller, smp. 149-151°C, i/ v (nujol) 1.600, 1.540, 1.500

1 maX

15 cm”1.

(b) En ethanolisk opløsning af ferri-chlorid omsættes i 5 minutter ved stuetemperatur med chloroformopløsning indeholdende 3 molære ækvivalenter l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on. Den resulterende opløsning neutraliseres ved tilsætning af fast natriumcarbonat, det udfældede natriumchlo-20 rid fjernes ved filtrering og filtratet inddampes til dannelse af et i det væsentlige kvantitativt udbytte af 3:1 komplekset, smp. 149-151°C.

3:1 jern (III) komplekserne af 1-methyl-, 1-propyl- og 1-(Γ-methylethyl)-derivaterne af 3-hydroxypyrid-2-on og af 1-methyl-, 1-ethyl-, 1-propyl-, l-(l'-methylethyl)- og 1-butyl-derivaterne af 3-25 hydroxy-2-methylpyrid-4-on fremstilles på nøjagtig tilsvarende måde og deres smeltepunkter (approximeret til et helt tal) er hhv. 165°C, 150°G, 155°C, 250°C, 270°C, 280°C, 280°C og 270°C.

Når et overskud (5 til 50 molære ækvivalenter) af en vilkårlig pyridon anvendes, fører procedure (a) og procedure (b) til et i det væ-30 sentlige kvantitativt udbytte af den overskydende pyridon på fri form i blanding med 3:1 komplekset.

Fordelingskoefficienten Kpart, som er forholdet (koncentration af forbindelse i n-octanol)/(koncentration af forbindelse i vandig fase) ved fordeling mellem n-octanol og vandig tris-hydrochlorid (20 mM, pH 35 7,4; tris betyder 2-amino-2-hydroxymethylpropan-l,3-diol), måles ved 20°C for hvert af jernkomplekserne og deres tilsvarende jern-frie forbindelse (ved 10”^M) ved hjælp af spektrofotometri. Syrevasket glasmate- -4

ri ale anvendes hele vejen igennem og efter blanding af 5 ml af den 10 M

DK 157856 B

11 vandige opløsning med 5 ml n-octanol i 1 minut centrifugeres den vandige n-octanol blanding ved 1.000 g i 30 sekunder. De to resulterende faser adskilles for en koncentrationsbestemmelse ved spektrofotometri på hver.

For de frie hydroxypyridoner anvendes området 220-340 nm til koncentra-5 tionsbestemmelser, mens intervallet 340-640 nm anvendes for jernkomplek serne.

Værdier, som er typiske for de opnåede, er vist i tabel I, hvoraf det vil ses, at ganske små ændringer i strukturen såsom erstatning af en 1-propyl-gruppe med en 1-(Γ-methylethyl)-gruppe kan frembringe ganske 10 store forskelle i Kpart-værdi er. Kpart-værdierne for jern (III) EDTA og jern (III) ascorbat er også givet i tabel I til sammenligningsformål og det vil ses, at disse fordelingskoefficienter er ekstremt lave.

Tabel I

15 _

Fordelingskoefficient, Kpart

Forbindelse _

Fri Jernkompleks forbindelse (Fe**r-(for-20 bindelse)^) 3-hydroxy-l-methylpyrid-2-on 0,44 0,10 1-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on 0,52 1,06 3-hydroxy-l-propylpyrid-2-on 0,78 6,20 25 3-hydroxy-l-(l'-methylethyl)- pyrid-2-on 3,10 13,50 3-hydroxy-l,2-dimethylpyrid-4-on 0,21 0,05 1-ethyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on 0,40 0,03 3-hydroxy-2-methyl-l-propylpyrid-4-on 0,67 0,53 30 3-hydroxy-l-(l'-methylethyl)-2-methyl- pyrid-4-on 0,95 0,20 l-butyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on 5,30 7,70 EDTA - 0,001 35 Ascorbinsyre - 0,0015

Kompleksernes evne til at binde hæmoglobin undersøges ved at studere elueringsprofilen af en 59Fe-mærkning, når en blanding af hæmoglobin og

DK 157856 B

12 de 59Fe-mærkede 3:1 (pyridon:jern) neutrale kompleks (ved 1 mM koncentration) tilføres en PD-10 kolonne (Sephadex G-10 gel permeeringsko-lonne - Pharmacia). En sådan binding, som er uønsket, findes ikke at forekomme i noget væsentligt omfang for de komplekser, hvis Kpar^ ikke 5 overstiger 2, idet bindingsgraden er proportional med værdien af Kpar£.

Fremstilling af hydroxypyridon-udgangsmaterialer (A) Fremstilling af 3-hydroxy-1-methylpyrid-2-on 2.3- dihydroxypyridin (5,55 g) suspenderes i methyliodid (20 ml) i 10 et forseglet rør og opvarmes i 24 timer ved 140°C. Omsætningen antages at være komplet, når der dannes en mørkebrun remanens som en separat fase fra methyl i odidet og røret afkøles dernæst i fast carbondioxid og åbnes. Det overskydende methyliodid hældes fra, destilleret vand (10 ml) sættes til den brune remanens og svovldioxidgas bobles gennem blandingen 15 indtil den vandige fase bliver klar. pH-værdien af reaktionsblandingen indstilles til en værdi på 6 med 1 M vandig natriumcarbonat og den resulterende opløsning mættes dernæst med ammoniumsulfat og ekstraheres med chloroform indtil chloroform!åget ikke længere giver en blå farvning ved tilsætning til ferri-chlorid opløsning. Chloroformekstrakterne 20 forenes og tørres over natriumsulfat. Opløsningsmidlet afdampes dernæst under vakuum og den resulterende remanens udkrystalliseres fra petroleumsether (kgp. 100-120°C) under anvendelse af aktiveret trækul til dannelse af 3-hydroxy-l-methylpyrid-2-on, smp. 129-131°C; v v *i max (nujol) 1.660, 3.100 cm-1; «(dgDMSO 3,6(s,3H), 6,l(t,lH), 6,8(m,2H), 7,3 25 (s,IH); M+ 125.

(B) Fremstilling af andre 3-hydroxyp.yrid-2-oner 2.3- dihydroxypyridin omsættes med ethyliodid, n-propyliodid og isopropyliodid under lignende betingelser som beskrevet under (A) for 30 methyliodid. Reaktionsblandingerne oparbejdes som beskreves under (A) til dannelse af følgende forbindelser: l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on: smp. 130-132°C; v (nujol)

i maX

1.620, 3.100 cm'1; 6(dgDMS0) l,2(t,3H), 3,8(m,2H), 6,0(t,2H), 6,8(m,2H), 8,9(s,IH); M+ 139.

35 3-hydroxypyrid-l-propylpyrid-2-on: smp. 148°C; i/ v (nujol) 1.620, 3.150 cm'1; S(dgDMSO) l,5(m,2H), 3,7(t,2H), 5,8(t,lH), 6,5-7,0(m,2H), 8,7(s,lH); M+ 153.

3-hydroxy-l-(r-methylethyl)pyrid-2-on: smp. 190°C; i/

luaX

DK 157856 B

13 (nujol) 1.660, 3.200 cm'1; 6(dgDMS0) l,0(d, H), 6,0(m,lH), 6,5 (t,lH9, 6,7(m,2H); M+ 153.

(C) Fremstilling af 3-hydroxy-l,2-dimeth.ylpyrid-4-on 5 3-benzyloxy-2-methyl-4-pyron 3-hydroxy-2-methyl-4-pyron (22,2 g) i methanol (225 ml) sættes til vandig natriumhydroxid (25 ml indeholdende 7,5 g NaOH). Benzylchlorid (25,5 g) tilsættes og blandingen tilbagesvales i 6 timer og henstår dernæst til afkøling natten over. Hovedparten af methanolen fjernes under 10 vakuum og remanensen behandles med vand (50 ml). Blandingen ekstraheres i dichlormethan (3 x 25 ml). Ekstrakterne forenes, vaskes med 5% vægt/vol NaOH (2 x 25 ml), dernæst vand (2 x.25 ml) og tørres over magnesiumsulfat. Afdampning af opløsningsmidlet giver rå 3-benzyloxy-2-methyl-4-pyron (35 g, 92%), som renses ved destillation i nitrogen 15 under reduceret tryk til dannelse af en farveløs olie (28 g) med kgp.

148°C/0,2 mm.

1.2- dimethyl -3-benzyl ox.ypyrid-4-on 3-benzyloxy-2-methyl-4-pyron (4,8 g) og methylaminhydrochlorid 20 (1,56 g) opløses i vand (200 ml) og ethanol (100 ml) indeholdende natriumhydroxid (2 g) tilsættes. Blandingen omrøres ved stuetemperatur i 6 dage og gøres dernæst sur med koncentreret saltsyre til pH-værdi 2 og inddampes til tørhed. Det resulterende farveløse faste stof vaskes med vand og ekstraheres i chloroform (2 x 50 ml). Chloroformekstrakterne 25 forenes, tørres over magnesiumsulfat og inddampes til dannelse af 1,2-dimethyl-3-benzyloxypyrid-4-on (3,2 g).

1.2- dimethyl-3-hydroxypyrid-4-on 1,2-dimethyl-3-benzyloxypyrid-4-on (2 g) sættes til koncentreret 30 hydrogenbromidsyre (10 ml) og opvarmes på et dampbad i 30 minutter. Den resulterende blanding omkrystalliseres dernæst fra vand til dannelse af 1.2- dimethyl-3-hydroxypyrid-4-on (1 g), smp. 230°C (med dekomponering); i/max (nujol) 1.620, 2.150 cm"1; 5(dgDMS0) 2,3(s,3H), 3,8(s,3H), 6,9(d,lH), 7,8(d,lH); M+ 139.

35 (D) Fremstilling af andre 3-hydroxypyrid-4-oner 3-benzyloxy-2-methyl-4-pyron fremstilles som beskrevet under (C) og omsættes med ethylamin, n-propylamin, isopropylamin, n-butylamin og n-

DK 157856 B

14 hexyl amin,hydrochloric! under tilsvarende betingelser som beskrevet under (C) for methylamin,hydrochlorid. Reaktionsblandingen oparbejdes og hydroxygruppen afbeskyttes som beskrevet under (C) til dannelse af følgende forbindelser: C* v 5 l-ethyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on: smp.'190-195+o ’ max (nujol) 1.620, 3.150 cm-1; 5(dgDMS0) l,l(t,3H), 2,6(s,3H), 3,5 (m,2H), 7,-3(d,IH), 8,5(d,lH); M+ 153.

3-hydroxy-2-methyl-l-propylpyrid-4-on: snip. 182-183°C; i/__v (nujol) 1.630, 3.200 cm-1; S(dgDMS0) 0,9(t,3H); l,6(m,2H); 2,43 10 (s,3H); 4,2(t,2H); 7,l(d,lH); 8,15(d,lH); M+ 167.

3-hydroxy-2-methyl-l-(r-methylethyl)pyrid-4-on: smp. 198-200°C; i/max (nujol) 1.630, 3.150 cm-1; S(dgDMS0) l,28(d,6H), 2,43 (s,3H), 4,8(m,lH), 7,15(d,lH), 8,15(d,lH); M+ 167.

1-butyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on: smp. 188-190°C; i/ 15 (nujol) 1.630, 3.200 cm"1; $(dgDMS0) 0,9(t,3H); l,3(m,4H); 2,41 (s,3H); 4,2(t,2H); 7,2(d,lH); 8,3(d,lH); M+ 181.

l-hexyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on: smp. 166-168°C; i/ (nujol) 1.630, 3.200 cm"1; S(dgDMS0) 0,8(t,3H); l,3(m,8H); 2,5 (s,3H), 4,2(t,2H), 7,4(d,lH), 8,3(d,lH); M+ 09^ 20

Eksempel 2

Evnen hos jernkomplekser til at donere jern til apotransferrin -4

Apotransferrin (10 M) og jernkomplekset af l-ethyl-3-hydro-xypy- rid-2-on eller l-ethyl-2-methyl-3-hydroxypyrid-4-on (10"^ M; fremstillet 25 som beskrevet i eksempel 1) inkuberedes sammen i trishydrochlorid (50 mM, pufret til pH 7,4) ved 37°C i et tidsrum på 1 time. Med 10, 20, 30 og 60 minutters intervaller fjernedes 1 ml portioner fra medierne og sattes til en PD10 kolonne. 0,5 ml fraktioner opsamledes direkte i scin- tillations-kolber til tælning. Den med både apotransferrinet og liganden 59 30 associerede Fe skønnedes som en funktion af tid. Det blev fundet, at mere end 90% af jernet blev fjernet fra jernkompekset af l-ethyl-3-hy-droxypyrid-2-on ved hjælp af apotransferrin inden for 10 minutter, mens det ækvivalente tal for l-ethyl-2-methyl-3-hydroxypyrid-4-on var 55%.

Selvom både 3-hydroxypyrid-2-onerne og 3-hydroxypyrid-4-onerne er i 35 stand til at donere jern til apotransferrin, er den førstnævnte således den mest effektive.

DK 157856 B

15

Eksempel 3

In vitro tests på jerndonerende evne hos jernkomplekser (A) Rotte jejunal-sæk

Jernoptagelsen i det serosale rum hos den inverterede rottejejunal- 5 sæk sammenlignedes for forskellige jernforbindelser. Rotter(hankøn

Sprague Dawley, 60 g) dræbtes og jejunum fjernedes, udkrængedes og blev skåret i tre segmenter <4 cm længde). Segmenterne blev bundet i begge ender og fyldtes med Krebs Ringer-puffer(0,2 ml)dog inkuberedes i Krebs 59 o

Ringer-puffer indeholdende Fe-komplekser ved 37 C i tidsrum på indtil 59 10 1 time. Indholdet af sækken blev talt for Fe og målt spektrofotometri sk.

De for 5 af de i eksempel 1 beskrevne jernkomplekser og for 7 andre jernforbindelser, som hver indeholdes i markedsførte præparater til behandling af jernmangel-anæmi, opnåede resultater er vist i tabel II, 15 hvor jernoptagelsen for hver forbindelse er vist relativt i forhold til ferri-chlorid som 1. Det vil ses, at komplekserne fra eksempel 1 hver tilvejebringer et niveau af jernoptagelse, som er signifikant højere end de niveauer, der iagttages for enhver af de 7 andre forbindelser, som for tiden er i brug til behandling for jernmangel-anæmi.

20

Tabel II

Relativ Relativ

Forbindelse jern- Forbindelse jern- 25 optagelse optagelse

Fed, 1 FeCl- 1

Fe11 -kompleks af: Fe11 -sulfat 2,4 3-hydroxy-l-methylpyrid-2-on 36 Fe^-fumarat 4,0 30 l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on 37 Fe^-gluconat 1,6 3-hydroxy-l-propylpyrid-2-on 34 Fe^-succinat 2,0 3-hydroxy-l-(l' -methyl ethyl)- FeIU-EDTA 3,6 pyrid-2-on 27 FeIIi:-ascorbat 0,4 3-hydroxy-l,2-dimethylpyrid-4-on 30 Fe^-citrat 2,0 35 _ (B) Humane erythrocyter

Akkumuleringen af jern a.f humane erythrocyter, som er associerede

DK 157856B

16 med forskellige af de i eksempel 1 beskrevne jernkomplekser, studeredes ved at inkubere i 1 time ved 37°C en 5% suspension af erythrocyter i et 59 -3 medium bestående af det Fe-mærkede jernkompleks (10 M) i vandig natriumchlorid (130 mM) forpufret til pH 7,4 ved hjælp af tris-hydro- 5 chlorid (2 ml). Efter denne inkubationsperiode anbragtes en portion af erythrocyter/mediumblandingen over et lag af siliconeolie og erythrocy- terne fraskiltes ved centrifugering gennem olien. De med erythrocyterne 59 og inkubationsmediet associerede Fe-niveauer taltes. De opnåede resultater er vist i tabel III, hvor mængden af komplekset, som indgår i 10 erythrocyter (n.mol) er anført, idet de angivne værdier i hvert tilfælde er gennemsnittet af mindst tre bestemmelser.

Det vil ses, at optagelsen af komplekserne til 1 time viser en klar relation med deres Kpar^.-værdier angivet i eksempel 1, hvilket indikerer, at en ikke glat forløbende proces er involveret. Koncentrationerne 15 over 500 n.mol skyldes binding af hæmoglobin, som ikke er en ønsket egenskab, således at de i tabellen anførte forbindelser med et tal på mindre end 250 ud fra dette synspunkt er af særlig interesse.

Tabel III

20 _ Mængde af kompleks,

Forbindelse som indgår i erythro cyter (n.mol) — - 25 Fe -kompleks af: 3-hydroxy-l-methylpyrid-2-on 60 l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on 250 3-hydroxy-l-propylpyrid-2-on 710 3-hydroxy-l-(l'-methylethyl)-pyrid-2-on 770 30 3-hydroxy-l,2-dimethylpyrid-4-on 25 l-ethyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on 20 3-hydroxy-2-methyll-propylpyrid-4-on 53 3-hydroxy-l-(Γ-methyl ethyl)-2-methylpyrid-4-on 22 1-butyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on 1630 35 _

Eksempel 4

In vivo studium af permeabili teten af kattetarm over for jernkomplekser

DK 157856 B

17

Virkningen af jernkomplekset af l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on fremstillet som beskrevet i eksempel 1 sammenlignedes med virkningen af jern (III) EDTA (1:1 molært forhold), som er en af de jernforbindelser, som for tiden markedsføres til behandling af jernmangel-anæmi. To katte (ca.

5 2,7 kg) anæstetiseredes og en opløsning i vandig trishydrochlorid (20 59 mM, pH 7,4) af Fe-mærket kompleks (1 ml opløsning med en jernkoncentration på 1 mg/1 ml) administreredes direkte i tyndtarmen, idet den ene kat modtog jern (III) l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on i nærværelse af et 20 gange overskud af metalfri l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on, mens den anden 10 modtog jern (III) EDTA. Blodniveauerne af Fe registreredes som en funktion af tiden, resultaterne er vist i tabel IV, og begge katte blev 59 dræbt efter 4 timer. Den totale Fe, som var til stede i nyrerne og urinen, måltes dernæst i hvert tilfælde. Den procentuelle mængde af den totale dosis i nyrerne og urinen var hhv. 1,6% og 21% for jern (III) 15 EDTA, hvilket indikerer, at dette kompleks hurtigt overføres til urinen.

For jern (III) l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on blev imidlertid 0,05% af den totale dosis fundet i nyrerne og ikke mere end 0,01% i urinen, således at fjernelsen på denne måde derfor er meget langsom for dette kompleks.

20 Tabel IV

—

Koncentration af [ Fe] i blod (c.p.m.)

Tid efter _

administrering Jernpyridon- Jern EDTA

25 af kompleks (minutter) kompleks kompleks 20 200 226 40 475 352 60 643 414 30 80 661 434 100 784 340 120 870 400 140 834 460 160 750 532 35 180 900 500 240 948 672

Ligesom nyrerne studeredes forskellige andre væv hos katte, som modtog Fe (III) l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on for at vurdere den procentu- 59 18

DK 157856B

elle andel af den oprindelige Fe-dosis, som var til stede. Resultaterne er vist i tabel V og det vil ses, at jernet i stedet for at blive udskilt i urinen, fordeles vidt over legemet. Endvidere blev dette neutrale kompleks fjernet fra kredsløbet ved en halveringstid på 45 mi-5 nutter, når det blev injiceret intravenøst. Vævsfordelingen efter intravenøs injektion blev fundet at svare til den, der resulterede fra intra-jejunal infusion, hvilke resultater også er angivet i tabel V, hvoraf det vil ses, at mindre end 1% af dosen i dette tilfælde forekommer i urinen. Hovedparten af dosen skønnes uanset indgivelsesvejen at være i 10 det reticuloendotheliale system (benmarv). Dette blev bekræftet ved identifikationen af høje niveauer af Fe i brystbenet. Mere end 95% af 59 det i blodet efter 1 time tilstedeværende Fe var bundet til transferrin og måtte derfor forventes at være i hovedsagen rettet mod det reticuloendotheliale system.

15

Tabel V

Procentuel værdi af oprindelig 59 Væv Fe-dosis efter 4 timer 20 _

Intrajejunal Intravenøs

Blod 3 7

Lever 1,6 5,3 25 Nyrer 0,05 1

Milt 0,1 0,7

Hjerte 1,5 1,1

Skelet-muskel 0,8 0,5

Tarmvæv 30 30 Urin 0,01 0,5

Reticuloendothelialt system ca. 60 ca. 80 (benmarv) 35

Claims (15)

1. Anal ogi fremgangsmåde til fremstilling af et 3:1 hydroxypyridon: jern (III)-kompleks, KENDETEGNET ved, at en 3-hydroxypyrid-2-on eller 3-5 hydroxypyrid-4-on, hvori det til nitrogenatomet bundne hydrogenatom er erstattet af en alifatisk carbonhydridgruppe med 1-6 carbonatomer, og hvori eventuelt ét eller flere af de til ringcarbonatomer bundne hydrogenatomer også er erstattet af en alifatisk carbonhydridgruppe med 1-6 carbonatomer, omsættes med ferri ioner.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den alifatiske carbonhydridgruppe eller hver af disse er en al kyl- eller cycloalkyl-gruppe.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at den alifatiske carbonhydridgruppe eller hver af disse er en acyklisk gruppe med 1-4 15 carbonatomer.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, at den alifatiske carbonhydridgruppe eller hver af disse er en acyklisk gruppe med 1-3 carbonatomer.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, KENDETEGNET 20 ved, at den alifatiske carbonhydridgruppe, som eventuelt erstatter ét eller flere af de til ringcarbonatomer bundne hydrogenatomer, er en methylgruppe.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at det til nitrogenatomet bundne hydrogenatom og eventuelt også et eller flere af de til 25 ringcarbonatomer bundne hydrogenatomer er erstattede af ens eller forskellige substituenter udvalgt fra gruppen bestående af methyl, ethyl, n-propyl og isopropyl.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at pyridonen er en 3-hydroxypyrid-2-on,

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, KENDETEGNET ved, at 3-hydroxypyrid- 2- onen kun er substitueret på nitrogenatomet.

9. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-6, KENDETEGNET ved, at pyridonen er en 3-hydroxypyrid-4-on, som er substitueret på nitrogenatomet og med en enkelt yderligere substituent i 2- eller 6-stillingen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at pyridonen er 3- hydroxy-l-methylpyrid-2-on, l-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on, 3-hydroxy-l-propylpyrid-2-on, 3-hydroxy-l-(l'-methylethyl)-pyrid-2-on, 3-hydroxy- l,2-dimethylpyrid-4-on, l-ethyl-3-hydroxy-2-methylpyrid-4-on, 3-hydroxy- DK 157856 B 2-methyl-1-propylpyrid-4-on el1er 3-hydroxy-l-(17-methylethyl)-2-methyl-pyrid-4-on.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, KENDETEGNET ved, at pyridonen er 1-ethyl-3-hydroxypyrid-2-on, 3-hydroxy-l-propylpyrid-2-on eller 3- 5 hydroxy-1-(Γ-methyl ethyl)-pyri d-2-on.

12. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at det neutrale 3:1 kompleks isoleres i en form, hvor det i det væsentlige er fri for komplekser indeholdende andre forhold mellem pyridon og jern.

13. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at jernkomplekset isoleres på i det væsentlige ren form.

14. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at jernkomplekset isoleres på fast form.

15 ' 20