DK157418B - Panserbrydende projektil - Google Patents

Description

i

DK 15741 δ B

Den foreliggende opfindelse angår et panserbrydende projektil ifølge indledningen til patentkrav 1.

Hulladninger får deres særlige virkemåde som et direkte resultat af 5 deres udformning. Alle hulladninger afsluttes således fortil ved hjælp af et af metal omgivet hulrum, som strækker sig fremefter, og som forårsager en koncentreret penetreringsstråle, når ladningen detonerer, og som, sålænge strålen holdes koncentreret, har den evne, at den kan penetrere meget tykt og hårdt panser. Denne gen- 10 nemhulning eller penetrering af et mål er en hulladnings primær virkning og efterfølges af en sekundærvirkning, nemlig at materiale fra ladningen følger med penetreringsstrålen ind i målet og forårsager tryk, ild, splinter og/eller giftvirkninger i dette.

15 Hul!adninger er velegnet til affyring fra kampvognskanoner, for holdsvis ukomplicerede våben, som f.eks. granataffyringsgeværer og endog forskellige former for antikampvognsmissi ler. På grund af deres effektivitet inde i armerede mål har hulladninger længe udgjort en alvorlig trussel overfor armerede befordringsmidler. Af 20 denne grund har der i mange år hersket et kapløb mellem udviklingen af nyt panser og forbedrede hulladninger.

Forskellige udviklingsveje er blevet afprøvet i forsøg på at udvikle panser, som er i stand til at modstå angreb fra dagens hulladninger.

25 Den simpleste og mest nærliggende fremgangsmåde med hensyn til forstærkning af panserplade er at gøre denne tykkere, men dette medfører, at de armerede køretøjer eller skibe bliver så tunge, at de taktisk set er ubrugelige. Andre fremgangsmåder, som er blevet undersøgt, er aktive og dynamiske pansere, som er udformet til at 30 bryde penetreringsstrålens kontinuitet, enten ved hjælp af bevægeligt ydre panser overlappet i form af fiskeskæl eller ved langs ydersiden af det armerede køretøj eller fartøj at placere let armerede kassetter, som hver indeholder en eksplosiv ladning, der detoneres, når den rammes af en penetreringsstråle og derved for-35 mindsker virkningen af en sådan stråle. En yderligere variation, som giver en forbedret beskyttelse mod hul ladninger, er sammensat panser, der består af mange lag af meget hårdt materiale, som f.eks. forskellige typer af keramik. Sammensat panser er imidlertid overordentligt kostbart.

DK 157418 B

2

Udviklingen af panserplade til pansrede køretøjer eller fartøjer fortsætter således, hvorimod dimensionerne af pansergennembrydende våben er begrænset af affyringsvåbenets kaliber. Dette udgør navnlig et problem, hvad angår fremstilling af mere effektivt ammunition til 5 ældre med rør forsynede kanoner.

Formålet med den foreliggende opfindelse består i indenfor forudbestemte kalibre at tilvejebringe et panserbrydende projektil af hulladningstypen og med en radikalt forbedret penetrationsevne 10 overfor konventionelle, dynamiske og sammensatte pansere. Dette er muliggjort i kraft af, at projektilets sprænghoved har to fuldstændige hulladninger, der, når projektilet er blevet affyret, flyver som en enkelt enhed under størstedelen af projektilets bane for derefter at blive adskilt i en forudbestemt afstand fra målet og for 15 derefter at fortsætte med lidt forskellige hastigheder i forhold til hinanden langs en mere eller mindre identisk projektilbane for at ramme målet med et sådant tidsmellemrum, at den første ladning, som når frem til målet, har tid til at detonere beskyttelsesladningen i et aktivt panser, hvis et sådant er tilstede, før den efterfølgende 20 anden ladning når frem til målet, hvorved penetrationsstrålen fra denne anden ladning får lejlighed til at virke uforstyrret indenfor det samme begrænsede areal af målet som den første ladning.

For at virke ifølge det i det foregående skitserede princip skal 25 hver af de to hulladninger have sit eget tændsystem med tilhørende brændrør. Detonationen af hver ladning i den ønskede afstand fra målet kan initieres ved hjælp af alle former for afstandstændere, der virker på kapacitiv måde, i overensstemmelse med dobbeltskal -princippet eller ved hjælp af andre former for afstandsfølere. Det 30 er også muligt at anvende en anslagstænder, der er forsynet med en føler af antennetypen, men dette må i den foreliggende forbindelse anses for at være en forholdsvis kompliceret løsning.

For at sikre at de to hulladninger følger efter hinanden under 35 størstedelen af flugten og derefter adskilles efter forløbet af et forudbestemt tidsrum, bør ladningerne være anbragt efter hinanden, og de bør være indbyrdes forbundet på en sådan måde, at de kan adskilles ved hjælp af en lille adskillelsesladning. Ladningerne kan forbindes f.eks. ved hjælp af en brudstift, et søm, der kan brydes,

DK 157418 B

3 eller en kraftforbindelse, hvor material estyrken er nøjagtigt dimensioneret.

Hvis en lille adskil!el sesladning, f.eks. en krudtladning, er 5 anbragt mellem de to hul ladninger, vil en sådan ladning forårsage en ændring i hastigheden af de nævnte hulladninger. Den forreste ladning vil blive let accelereret, og den efterfølgende ladning vil få en lidt formindsket hastighed.

10 por at opfylde de tidligere nævnte krav, nemlig at begge hulladnin-gerne gennemtrænger målet, er det nødvendigt at tilvejebringe et nøjagtigt defineret adskillelsestidspunkt i forhold til skudvidden.

Den foreliggende opfindelse sikrer tidspunktet for adskillelsen ved at gøre antændingen af adskillelsesladningen afhængig af en elek-15 tronisk tidssikring indstillet i forhold til skudvidden. Tidssikringer af denne type er meget pålidelige og har i denne forbindelse fuldt ud acceptable værdier.

Da de forskellige sikringsmekanismer til begge hul!adningerne og 20 adskil! el sesladningen er af en konventionel art, vil de ikke blive beskrevet her i enkeltheder. Generelt er indstillingen af den elektroniske tidssikring, som bestemmer adskille!sesstedet mellem hulladningerne, den eneste operation, som behøver at blive foretaget før hver affyring.

25 I praksis skulle det være tilstrækkeligt at udforme projektilet ifølge den foreliggende opfindelse med to hulladninger anbragt den ene bag den anden, men i princippet dækker opfindelsen også mere end to ladninger, der arbejder sammen, og som når frem til målet i 30 rækkefølge, og som virker indenfor det samme meget begrænsede areal.

De i det foregående beskrevne formål og fordele opnås med det panserbrydende projektil ifølge opfindelsen, således som dette er defineret i kravenes karakteriserende dele.

35

Med de delte ladninger ifølge opfindelsen bliver tidsintervallet mellem den første ladnings virkning i målet og den anden ladnings detonering tilstrækkelig stort til, at en eventuelt indbygget ladning i et aktivt panser tillades at detonere fuldt ud. Ved en

DK 157418 B

4 "fast" tandemladning af kendt type vil det aktive pansers egen ladning i større eller mindre grad virke til at ødelægge tandemladningens to egne ladninger, da projektilet ikke kan gøres alt for langt.

5

Ved det delte projektil ifølge opfindelsen vil den anden ladning på grund af tidsintervallet mellem ladningerne altid virke helt uforstyrret af et eventuelt aktivt panser, samtidig med at de to ladninger begge virker indenfor et meget begrænset område i målet og 10 således samvirker ved gennembrydning af hovedpanseret.

Det forhold, at ladningerne i panserprojektilet ifølge opfindelsen skal ramme indenfor det samme meget begrænsede område af målet og derved samvirker ved gennembrydningen af hovedpanseret, adskiller 15 opfindelsen fra multi projektil er af den art, som er beskrevet i beskrivelsen til USA patent nr. 3.838.644, hvor hvert bæreprojektil indeholder flere underprojektiler, der spredes over en vis flade for at forbedre træffesandsynligheden. Projektiler af denne type er således egnet til bekæmpning af flader men medfører ikke nogen 20 specielle fordele i forbindelse med f.eks. aktive pansere eller kompositpansere.

Opfindelsen vil herefter blive beskrevet nærmere i forbindelse med en foretrukket udførelsesform under henvisning til tegningen, hvor 25 fig. 1 viser et længdesnit af den foretrukne, generelle udformning af projektilet ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 viser det samme projektil, efter at dets to ladninger er 30 blevet adskilt, og fig. 3 refererer til forholdet mellem træfpunkterne for de forskellige ladninger, som følger efter hinanden.

35 Det i fig. 1 viste projektil 1 er finnestabiliseret og er beregnet til affyring med rotation fra en kampvognskanon. Det er imidlertid kun den bageste ende af projektilet med udfoldelige styrefinner 2 og et drivbælte 3, der er tilpasset løbet, der specielt er indrettet dertil. Udformningen af de resterende dele kan siges at være helt

DK 157418 B

5 generel, uanset om det drejer sig om et ved hjælp af et udskydningsrør udskudt projektil, et projektil til anvendelse i forbindelse med en rekylløs kanon eller et granataffyringsgevær, eller om det drejer sig om den forreste del af et missil eller et andet 5 raketdrevet projektil, med undtagelse af motoren og eventuelle føri ngsmekan i smer.

Projektilet 1 består således af en forreste hulladning 4 og en bageste hulladning 5. Begge disse ladninger er forbundet indbyrdes 10 på ikke permanent måde ved hjælp af et antal indstikningsbrudstifter 6 langs kanten 7.

Da det i fig. 1 viste projektil skal rotere, ville det være hensigtsmæssigt, hvis forbindelsen langs kanten 7 var udformet i form 15 af i hinanden indgribende tænder eller riller på henholdsvis i begge delene for at undgå nødvendigheden af at dimensionere brudstifterne 6, således at de vil være i stand til at modstå drejningsmomentet omkring projektilets længdeakse.

20 Den forreste ladning 4 indeholder en eksplosiv ladning 8, der fremadtil er afsluttet af en metal indsats 9, hvis særlige udformning tilvejebringer en penetrationsstråle, når ladningen detonerer. I sideretningen er den eksplosive ladning 8 omsluttet af en skal 10, der fremefter afsluttes af en næsekonus 11, som giver projektilet 25 dets aerodynamiske form. Næsekonussen 11 indeholder en elektronisk tidssikring 12. Denne kan indstilles for at passe til forskellige skudvidder, og er forbundet med en tændsats 13, som på sin side tænder en adskil!el sesladning 14, som f.eks. kan være sammensat af sortkrudt. Adskil!el sesladningen og dens tændsats er anbragt i den 30 bageste del 15 af ladningen 4, hvilken bageste del også indeholder tændsystemet 16 til den eksplosive ladning og tilhørende sikringsmekanisme og de udad foldelige finner 17.

Så længe ladningerne 4 og 5 er indbyrdes forbundet, er den bageste 35 del 15 af den første ladning 4 indført i den fordybning 18, som fremadtil afslutter den anden ladning 5's eksplosive ladning 20, og som er forsynet med en metal indsats 19. Ladningen 5's udvendige hylster er bagtil afsluttet af de tidligere nævnte finner 2. Tændsystemet 22 til den eksplosive ladning 20 og tilhørende

DK 157418 B

6 sikringsmekanisme er også anbragt her.

Udformningen af de indbyrdes helt uafhængige tændsystemer 16 og 22 indgår ikke i den foreliggende opfindelse og vil derfor ikke blive 5 beskrevet i enkeltheder her. Disse tændsystemer kan opbygges i overensstemmelse med dobbeltskalprincippet, ifølge kapacitetsprincippet eller ved hjælp af en eller anden form for føler.

Drivladningen til projektilet 1 er ikke vist i fig. 1. Forud for affyring af dette projektil mod et pansret mål indstilles tidssikringen 12 i forhold til skudafstanden. Projektilet forlader udskydningsrøret i den i fig. 1 viste tilstand og tilbagelægger tilnærmelsesvis hele sin bane i denne tilstand. I en afstand fra målet, der er fastlagt på forhånd ved indstillingen af tidssikringen 15 12, f.eks. 200 m, aktiverer tidssikringen 12 tænderen 13, som på sin side tænder adskillelsesladningen 14. De gasser, som dannes ved forbrændingen af adskillelsesladningen, forøger trykket i fordybningen 18, indtil brudstifterne 6 brydes, og ladningerne 4 og 5 adskilles. Netop til dette tidspunkt accelereres den forreste 20 ladning 4 lidt, og hastigheden af den bageste ladning 5 formindskes lidt. Derimod ledes de ikke bort fra deres klirs mod målet.

Når adskillelsen er afsluttet, er der opnået den i fig. 2 viste tilstand. Fra ladningen 4, som nu fortsætter mod målet med en lidt 25 forøget hastighed, sammenlignet med hastigheden før adskillelsen, er finnerne 17 nu foldet ud til stabilisering under den resterende del af ladningen 4's flugt, hvorimod ladningen 5, som fortsætter med en lidt formindsket hastighed, er selvstabiliserende.

30 Indstillingen af tidssikringen 12 er kritisk, idet adskillelsen af ladningerne 4 og 5 skal ske tilstrækkeligt tidligt til at tillade ladningen 4 at detonere beskyttelsesladningerne i aktivt panser, hvis et sådant er tilstede i målet, før ladningen 5 når frem til målet. Da ladningerne 4 og 5 har lidt forskellige hastigheder langs 35 den sidste del af banen, vil der fremkomme mindre forskelle langs denne sidste del af banen, hvilket gør det nødvendigt, at detonation ikke sker for tidligt. Fig. 3 illustrerer dette problem. Fig. 3 viser, at man kan regne med, at ladningen 4 vil ramme et punkt 24, der befinder sig lidt ovenover sigtepunktet 23, hvorimod ladningen 5

DK 157418 B

7 vil ramme et punkt 25, der befinder sig lidt under sigtepunktet. Imidlertid har teoretiske beregninger vist, at man, hvis man tager hensyn til alle kendte variable af nogen betydning, i denne forbindelse ikke behøver regne med større variationer end nogle få centi-5 meter selv ved maksimal skudvidde. Disse mindre variationer vil stadig tillade penetrationsstrålen fra ladningen 5 at anvende det hul i målet, som er tilvejebragt ved hjælp af penetrationsstrålen fra ladningen 4.

10 Fig, 1 viser, at de eksplosive ladninger 8 og 20 er udformet lidt forskelligt. Dette skyldes den tidligere nævnte mulighed med hensyn til optimering af ladningerne til opnåelse af lidt forskellige virkninger i målet.

15 Således kan de hule ladningsdele til begge ladninger være udformet således, at de begge danner stråler eller begge danner projektiler. Alternativt kan de være udformet således, at én ladning (hovedladningen) danner en stråle, medens den anden ladning (føreriadning) danner et projektil eller en kombination af et projektil og en 20 stråle.

25 30 35

Claims (10)

1. Panserbrydende projektil (1) med mindst to efter hinanden anbragte og med hinanden løsneligt forbundne hulladninger (4,5) med 5 egne sikkerheds- og tændingsmekanismer (16,22) samt en adskillelsesladning (14) med egen tændingsmekanisme (13) for adskillelse af hul!adningerne, medens projektilet befinder sig i en bane mod målet, kendetegnet ved, at adskil! el sesi adn i ngen er udformet på en sådan måde, at den giver den forreste hulladning en mindre 10 +-hastighed og den bageste hulladning en mindre -s-hastighed, uden at de to ladningers retning mod målet derved påvirkes.

2. Panserbrydende projektil ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tændingsmekanismen (13) til adskillelsesladningen (14) er 15 forud indstillelig for en bestemt afstand i forhold til målet.

3. Panserbrydende projektil ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adskillelsesladningens (14) tændingsmekanisme (13) er forud indstillelig i forhold til projektilets flyvetid mod målet, og at 20 den består af en elektronisk tidssikring (12).

4. Panserbrydende projektil ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at adskil! el sesladningen (14) består af en krudtladning, der er anbragt i et hulrum (18) mellem 25 den forreste og den bageste hul ladning.

5. Panserbrydende projektil ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det nævnte hulrum (18) dannes af det metal omsluttede rum i den bageste hulladning (5). 30

6. Panserbrydende projektil ifølge krav 5, kendetegnet ved, at dets hulladninger (4 og 5) er indbyrdes forbundet ved hjælp af en eller flere indskydningsbrudtappe (6), der brydes, når trykket i hulrummet fra de gasser, som frembringes ved afbrændingen af 35 adskil!el sesiadningen (14), bliver for stort.

7. Panserbrydende projektil ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at den bageste side i affyringsretningen af hulladningen (4) har føringsfinner (17), der foldes ud, når ladningen adskilles fra 9 DK 157418 B en anden ladning, der er anbragt bag den første.

8. Panserbrydende projektil ifølge et hvilket som helst af cie foregående krav, kendetegnet ved, at de bag hinanden 5 anbragte hulladninger (4 og 5) er af forskellig type og har forskellige typer tændsystemer og er optimeret for virkning mod for skellige typer af materiale, som findes i fieri åget panser.

9. Panserbrydende projektil ifølge et hvilket som helst af de 10 foregående krav, kendetegnet ved, at hulladningen (8) (førerladning), som når først frem til målet, hovedsagligt danner et projektil, hvorimod den hulladning (20) (hovedladning), som derefter når frem til målet, hovedsagligt danner en penetrationsstråle. 15

10. Panserbrydende projektil ifølge krav 9, kendetegnet ved, at førerladningen (8) danner både en penetreringsstråle og et projektil. 20 25 30 35