DK156809B - Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening - Google Patents

Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening Download PDF

Info

Publication number
DK156809B
DK156809B DK115986A DK115986A DK156809B DK 156809 B DK156809 B DK 156809B DK 115986 A DK115986 A DK 115986A DK 115986 A DK115986 A DK 115986A DK 156809 B DK156809 B DK 156809B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
fish
water
agent
skin
cod
Prior art date
Application number
DK115986A
Other languages
English (en)
Other versions
DK115986A (da
DK115986D0 (da
DK156809C (da
Inventor
Soelvi Skare
Original Assignee
Grindsted Prod As
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Grindsted Prod As filed Critical Grindsted Prod As
Priority to DK115986A priority Critical patent/DK156809C/da
Publication of DK115986D0 publication Critical patent/DK115986D0/da
Publication of DK115986A publication Critical patent/DK115986A/da
Publication of DK156809B publication Critical patent/DK156809B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK156809C publication Critical patent/DK156809C/da

Links

Landscapes

  • Meat, Egg Or Seafood Products (AREA)

Description

DK 156809B
Den foreliggende opfindelse angâr et middel til modvirkning af tab af vand med deri oploste stoffer (fx pro-tein, mineraler og vitaminer) fra frossen fisk og frosne 5 fiskeproduktèr ved optoning aeraf.
Fisk indeholder ca. 78% vand. Fiskeproteinernes evne til at fastholde dette vand afhænger af de behand-linger, de aflivede fisk og fiskeprodukterne skal under-kastes. vandbindingsevnen er h0jest straks efter fiskens 1q dod og den aftager ved næsten aile de behandlinger, fisken og fiskekodet kommer ud for. Efter frostlagring og opt0-ning kan vandtabet blive meget h0jt, hvilket f0rer til en forringelse af produktet, bl.a. at fiskek0d i hele stykker, fx fiskefileter, bliver blode og slappe og ved til-15 beredning t0rre,. seje og fibrige. Grunden hertil er at frys-ning medfprer nogen dénaturering af proteinerne, hvilket nedsætter deres evne til at binde vandet.
Den for tiden mest anvendte metode til modvirkning af tabet af vand med opl0ste indholdsstoffer ved 20 optpning af frossen fisk eller frosne fiskeprodukter, det sâkaldte optpningstab, bestâr i at man inden frysnin-gen behandler fisken eller fiskeproduktet med et natrium-eller kaliumsalt af polyfosforsyre som nærmere beskrevet i US patentskrift nr. 3.036.923. Fiskefileter eller an-2^ det fiskeprodukt dyppes, behandles i en tromle eller "pum-pes" med en polyfosfatopl0sning. Der kendes ikke nogen fyldëstg0rende forklaring pâ polyfosfaternes evne til at modvirke optpningstabet.
Polyfosfat anses ikke for tiden for et sundheds- skadeligt stof, men dels er der mulighed for at man se-30 nere kommer til en anden erkendelse og forbyder stoffets anvendelse i næringsmiddelproduktion, dels er det et sti-gende krav fra forbrugerne at næringsmidler, heriblandt fisk, ikke skal indeholde kunstige tilsætningsstoffer.
I US patentskrift nr. 4.172.153 beskrives der 35 . .
hakket fiskekod eller fiskefars med forbedret stabilitet mod proteinændringer i frossen tilstand, idet det hakkede
DK 156809B
2 fiskek0d eller farsen indeholder et gelâtinehydrolysat.
Et gelatinehydrolysat kan anses for et mindre kritisabelt additiv til fiskeprodukter end de andre stoffer der ken-des til modvirkning af optoningstab, men pâ den anden side 5 ma det antages at gelatinehydrolysatet stammer fra de ge-latineprodukter der er almindeligt forekommende i kommer-ciel mâlestok, dvs. i hovedsagen fra svin eller kvæg, dvs. fra et kollagen som er temmelig forskelligt fra fiskekol-lagen. Desuden har additivet været underkastet kemiske be-10 handlinger, nemlig fjernelse af kollagenet fra den animal-ske kilde, som regel ved ekstraktion med varmt vand, og pâfolgende hydrolyse af gelatinen mens der drages omsorg for at hydrolysen ikke gâr for vidtf hvilket nemlig kan fore til at den bitre smag af aminosyrer bliver tydelig.
15 Alt dette vil foroge omkostninger ved fremstilling af fiskeprodukter der indeholder et sâdant additiv, en om-kostningsforogelse der undgâs hvis man bruger et middel ifolge den foreliggende opfindelse, et middel som endvi-dere kan vaere frit for i forholdet til fiskekodet fremmed 20 stof.
Der bestâr derfor et behov for tilvejebringelse af et i relation til fisk naturligt frysestabiliserende middel.
Det har overraskende vist sig at et sâdant middel 25 kan fremstilles pâ simpel mâde ud fra fiskeskind.
Fiskeskind indeholder kollagen som det kvantitativt vigtigste protein. Aile typer kollagen indeholder meget glycin (ca. 33%), prolin (ca. 12%) og hydroxyprolin (ca.
5-10%), mens tryptofan mangler.
3Q Aminosyrerne i fiskeskindskollagen grupperer sig i hydrofile og hydrofobe eller polære og upolære regio-ner, og det er bemærkelsesværdigt at noget lignende gælder for nogle "antifreeze" glycoproteiner, der fore-kommer naturligt i blodet i arktiske og antarktiske fisk og menes at modvirke dannelse af iskrystaller.
Midlet ifplge opfindelsen er ejendommeligt ved at det bestâr af eller indeholder neddelt og affedtet fiskeskind eller en vandig opslæmning eller ekstrakt deraf.
DK 156809 B
3
Ifolge opfindelsen kan midlet med fordel bestâ af t0rret, affedtet, hakket eller pulveriseret fiske-skind eller en vandig opslæmning deraf, fortrinsvis be-friet for pigment og eventuelt tillige for skælstumper.
5 Det har vist sig ifolge opfindelsen at fiskeskind af en eller flere arter torskefisk (Gadiformes) egner sig særlig godt som udgangsmateriale til fremstilling af midlet. Eksempler er torsk (Gadus callarias), sej (Ga-dus virens), kuller (Gadus aeglefinus), hvilling (Gadus 10 merlangus), kulmule (Merluccius merluccius) og lange (Molva molva).
Fremstilling af midlet if0lge opfindelsen kan fx ske pâ f0lgende mâde:
Fra fiskeskindene fjerner man fortrinsvis de inest 15 pigmenterede dele inden brugen; sâledes bruger man af fladfisk som fx r0dspætter kun den i naturlig tilstand nedadvendte side. Skindene vaskes, fx med vand med en temperatur pâ 10-15°C, idet man især sbrger for at fjer-ne slim vidtgâende. De torres ved stuetemperatur (fx ved 20 20-24°C) i ca. et d0gn. Hvis skindene ikke kan anvendes straks efter at fisken er blevet flâet, nedfryses de til ca. -20°C og opt0s lige f0r vasken eller torringen.
De torrede skind klippes i stykker hvis storrel- se egner sig til formaling, og de formales i en imzslle; den endelige partikelst0rrelse synes ikke afgorende. Fra det opnâede pulver fjernes fedt ved ekstraktion. Et eg- net ekstraktionsmiddel er kogende isopropanol (ca. 82°C).
Det sâledes fremstillede fiskeskindspulver er me- get let og bomuldsagtigt. Det har folgende sammensætning: procent Torskeskind R0dspætteskind ___(kun underside) t0rstof 98-99 98,8 aske 11,2 5,1 sait 0 2,1 35 olie 1,9 5,8 râprotein x5,7 85,6 88,7 farve grâhvid gulhvid
DK 156809B
4 T0rstofbestemmelsen er foretaget ved 100°C i 10- bet af et d0gn; resten er vand.
Til bed0mmelse af indholdet af râprotein er brugt en Kjeldahl-faktor pâ 5,7 (i stedet for sædvanligvis 6,25) fordi proteinet er kollagen.
5
Dette pulver kan i og for sig anses for midlet ifplge opfindelsen, idet det er velegnet til at blive --------------------- oplagret og transportent og sâledes i sig selv udgpr et kommercielt produkt.
1q Man kan imidlertid ogsâ fremstille midlet if0lge opfindelsen pâ anden mâde. Fx kan man neddele skindene efter at hâve vasket dem, specielt for i hovedsagen at befri dem for slim. Man bestræber sig ogsâ pâ at fjerne skæl. Efter at hâve vasket skindene kan man skære dem i smâstykker, fx med en st0rrelse indtil nogle fâ mm , 1 5 eller man kan hakke dem. Et sâdant hakket, men ikke t0r-ret fiskeskindsprodukt kan efter affedtning udg0re midlet ifplge opfindelsen, og det kan være besparende at frem-stille midlet ifolge opfindelsen pâ den mâde, hvis det skal anvendes pâ stedet til behandling af fx fiskefile- 20 ter inden frysning for at beskytte dem mod opt0ningsta-bet.
Heller ikke selv om man t0rrer fiskeskindene inden neddellingen og affedtningen er det npdvendigt at formale ^ dem til pulver. En finudskæring eller især en hakning .....vil ofté'være tirstrækkëligt r........................... ...........‘ .........
Hvis midlet if0lge opfindelsen skal bruges til behandling af fiskefars, kan det i passende findelt form, fx hakket eller pulveriseret som beskrevet, æltes ind i farsen.
30
Skal det derimod bruges til behandling af fiske-stykker sâsom fiskefileter mâ der pâ en eller anden mâde dannes et vandigt produkt deraf. Et sâdant vandigt produkt kan ogsâ indæltes i fiskefars.
Det simpleste er at opslæmme det findelte, tprre-35 de eller ikke tprrede produkt, specielt pulveret i vand under omr0ring, fx med en hurtigblander. Ved henstâen synker partikler (pigment og pigmentholdige skælstumper; 5
DK 156809 B
hojst 5% af pulveret) til bunds og bor fjernes for at und-gâ misfarvning af fisken ved behandlingen. De kan fx fjernes ved filtrering eller dekantering. Den tilbageværende opslæmning af skindcellestumper er klar til svagt mat og 5 er antagelig delvis en kolloidal oplosning af andre pro-teiner end kollagen, muligvis ogsâ indeholdende askestof-ferne. Den dannede opslæmning kan udgore midlet ifolge op-findelsen.
I praksis har det vist sig at den mængde fiske-10 skindspulver der opslæmmes i vand hensigtsmæssigt kan vaere ca. 5 vægt%, hvorved opslæmningen kan bruges til behand-ling af fisk og fiskeprodukter til frysning, fortrinsvis efter fjernelse af pigment og skælstumper, pâ samme mâde som nævnt foran ved behandling med polyfosfat. Hvis den 15 opslæmmede mængde fiskeskindspulver andrager mere end 10 vægt% dannes der en grodagtig masse, hvorfra pigmentet vanskeligt synker til bunds og som ikke kan bruges til "pumpning" af fx fiskefileter; men derimod nok til dypning og behandling i tromle.
20 Hvis der er brugt 5% fiskeskindspulver af torsk til dannelse af en opslæmning, kan den efter 0,5-2 timers op-hold i koleskab danne en gelagtig masse. Hvis den ikke er gennemgribende geleret, kan den spædes med vand og bruges til behandling af fisk og fiskeprodukter pâ de nævnte mâ-. 25 der, ogsâ ved pumpning. Geleres den derimod stærkt og i længere tid, reduceres den frysestabiliserende virkning.
Opslæmningen af fiskeskindspulveret, som nævnt fortrinsvis efter fraskillelse af pigment og skælstumper, kan bruges til behandling af fiskefars ved udroring deri.
30 Hele fiskestykker, specielt fiskefileter, kan man behandle ved at dyppe dem i opslæmningen eller ved at lade dem bli-ve behandlet i en roterende tromle indeholdende opslæmningen. I begge tilfælde kan det pâ grund af kollagenets mo-lekylstorrelse være hensigtsmæssigt at lette midlets ad-35 gang til_fiskestykkernes indre ved at forsyne dem med et passende stort antal indgangs"kanaler" ved hjælp af nâle.
Vil man pumpe fiskestykkerne med midlet, indforer man det til fiskestykkernés indre ved hjælp af hulnâle.
6
DK 156809B
Forsog
Et produkt fremstillet ved opslæmning af torske-skindspulver eller r0dspætteskindspulver, t0rret og af-^ fedtet som beskrevet foran, i en mængde pâ 5,5 vægt% i vand, men uden fjernelse af farvet materiale (pigment), er blevet afpr0vet.
Fors0gene blev udf0rt med hakket torskefilet. Da torsk varierer i kvalitet med st0rrelse, ârstid og fangst-1 n u sted, valgtes det at udfore aile forsogene pâ ensartede prover, fremstillet af den hakkede torskefilet vakuum-pakket i portioner pâ hver 500 g og derefter fryselagret ved -80°C·. Ved sa lav temperatur bevarer fiskemassen sin oprindelige kvalitet ogsâ ved langtidslagring; der kan indtræde en nedgang i vandbindingsevnen pâ indtil ca.
2% af den oprindelige.
De forskellige materialer afprovedes ved at der til en portion af den beskrevne dybfrosne fiskemasse ef-ter optoning under rindende vand sattes 10% vand indehol- 20 dende den nedenfor anforte mængde af det til afprovning værende materiale. Som kontrol tjente dels ubehandlet, blot opt0et fiskemasse (kontrol A) og dels opt0et fiskemasse med sâ meget vand tilsat, at t0rstofprocenten i fiskemassen plus tilsætning er den samme som i de pr0ver, 25 hvortil der sattes testmateriale (kontrol B).
Efter tilsætning af det vandige præparat af test-materialet og bestemmelse af vandbindingen blev proverne vakuumpakket og nedfrosset. Efter et antal dage ved -20°C blev proverne optoet pâ ny og vandbindingen atter bestemt.
Som kriterium pâ frysestabiliteten er det blandt flere muligheder valgt at bruge vandbindingsevnen, bestemt i henhold til en rapport fra september 1980 af Torger Borresen, udgivet af Fiskeriteknologisk Forsk-ningsinstitut, FTFI', Troms0, Norge (Institute of Fishery Technology Research).
Hvis der pâ denne mâde konstateres uændret, steget eller kun svagt faldet vandbinding efter fryse-
DK 156809B
7 perioden ved -20°C, anses behandlingsmidlet for fryse- stabiliserende (og vandbindende). Hvis vandbindingen er faldet væsentligtanses behandlingsmidlet for fryse- destabiliserende. Hvis vandbindingen f0r frysningen er h<3jere for et teststof end for kontrollerne, anses test-5 stofferne for vandbindende.
Foruden kontrollerne og torskeskindspulveret er afpr0vet frisk pentanatriumtrifosfat, natriumglutamat og sakkarose, der anses for at være frysestabiliseren-de, og karbamid, der er kendt for at være frysedesta-biliserende i fisk. Disse forsog er foretaget for at fâ sikkerhed for at den valgte pr0ve pâ vandbindings-evnen/frysestabiliteten giver forventede resultater med kendte materialer.
^ ^ Resultaterne af fors0gene med fiskeskindspulver- ne fremgâr af nedenstâende tabel.
Behandling Vandbinding, g H20/g t0rstof 2Q f0r efter opt0ning efter frys- 5 dage 10 dage 25 dage __ning_
Kontrol A 3,60 - 3,2
Kontrol B 3,55 - 3,15 -
Polyfosfat, 0,85% 4,30 - 4,25 25
Na-glutamat, 4% 3,0 - 3,o
Sakkarose, 4% 2,9 - 3,0
Karbamid, 4% 3,4 - 1,7
Torskeskindspulver, 0,5% 3,60 3,8 3,9 3,75 R0dspætteskindspulver, 0,5% 3,65 - 3,45 30 -;-
Det ses at polyfosfat, Na-glutamat, sakkarose og karbamid opforer sig nogenlunde som forventeligt. Torskeskindspulveret har vandbindende og klart frysestabilise-25 rende virkning. R0dspætteskindspulveret har vandbindende og svagere frysestabiliserende virkning.

Claims (4)

1. Middel til modvirkning af tab af vand med deri opl0ste stoffer fra frossen fisk og frosne fiskeproduk-ter ved opt0ning deraf, kendetegnet ved at 5 det bestâr af eller indeholder neddelt, affedtet fiske-skind eller en vandig opslæmning eller ekstrakt deraf.
2. Middel if0lge krav 1, kendetegnet ved at det bestâr af t0rret, affedtet, hakket eller pulve-riseret fiskeskind, eller en vandig opslæmning deraf, 10 fortrinsvis befriet for pigment og eventuelt tillige for skælstumper.
3. Middel ifolge krav 1 eller 2, kendetegnet ved at den slags fiskeskind, ud fra hvilken mid-let er fremstillet, er skind af en eller flere arter torskefisk (Gadiformes ) .
4. Middel if0lge krav 3, kendetegnet ved at det er fremstillet af skind af torsk (Gadus callarias). 20 25 30 35
DK115986A 1986-03-13 1986-03-13 Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening DK156809C (da)

Priority Applications (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK115986A DK156809C (da) 1986-03-13 1986-03-13 Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK115986 1986-03-13
DK115986A DK156809C (da) 1986-03-13 1986-03-13 Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK115986D0 DK115986D0 (da) 1986-03-13
DK115986A DK115986A (da) 1987-09-14
DK156809B true DK156809B (da) 1989-10-09
DK156809C DK156809C (da) 1990-02-26

Family

ID=8101662

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK115986A DK156809C (da) 1986-03-13 1986-03-13 Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening

Country Status (1)

Country Link
DK (1) DK156809C (da)

Also Published As

Publication number Publication date
DK115986A (da) 1987-09-14
DK115986D0 (da) 1986-03-13
DK156809C (da) 1990-02-26

Similar Documents

Publication Publication Date Title
Lin et al. Extraction of proteins from Pacific whiting mince at various washing conditions
US5162506A (en) Process for preparing collagen fibers from tissue
RU2681289C2 (ru) Функциональный белок, полученный из мышечной ткани животных или мяса механической обвалки, и способ его изготовления
SU708986A3 (ru) Способ приготовлени пищевых добавок животного происхождени
DK157452B (da) Fremgangsmaade til udvinding af chitin fra chitinkilder, hvori den findes sammen med eller bundet til proteinstoffer
Dingle et al. Protein instability in minced flesh from fillets and frames of several commercial Atlantic fishes during storage at− 5° C
US4406831A (en) Meat protein product and process
RU2007926C1 (ru) Способ получения коллагеновых волокон из коллагенсодержащих тканей животных
EP0064104B1 (en) Meat protein product and process
DK156809B (da) Middel til modvirkning af vandtab fra frossen fisk ved optoening
NO140164B (no) Fremgangsmaate ved bleking av fiskekjoett
Nowsad et al. The effects of heating and washing on the gelling properties of tropical major carp muscle
JPS62143668A (ja) すり身の製造法
WO1990005456A1 (en) Potato product for improving heat gelation of fish muscle
SU1212314A3 (ru) Способ получени структурированных продуктов из м са водных животных
JP3177314B2 (ja) なまこの加工方法
JPS6324872A (ja) すり身の製造法
SU1741748A1 (ru) Способ получени рыбного фарша
US4701339A (en) Method for dissolving squid membranes
JPS6349991B2 (da)
JPH0255026B2 (da)
Ismail et al. Studies on the preparation of fish protein concentrate
Meldstad Hydrolysis of Marine Cod (Gadus Morhua) Head-Utilization of rest raw material from cod for production of ingredients for human consumption
KR100442444B1 (ko) 수리미 유사물을 함유하는 푸레이크
KR860000143B1 (ko) 닭고기 재구성육의 제조방법

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed