DK156766B - Honevaerktoej - Google Patents

Description

DK 156766 B

Opfindelsen angâr et honeværktoj omfattende en lang-strakt dorn med et forste parti for montering pâ en honemaskine og et andet parti aksialt pâ linie med det forste parti, idet det andet parti har en konisk udven-5 dig overflade tilspidsende i retning bort fra den forste del over en del af sin længde, en rorformet honedel, hvis indvendige overflade er konisk i aksial retning for at samarbejde med det andet dornpartis koniske ud-vendige overflade, midler som danner et lag af et for-10 holdsvis hârdt slibemateriale pâ honedelens udvendige overflade, en rille gennem honedelen fra dennes ene ende til den anden og en pilotdel monteret pâ den side af honedelen, der er modsat det forste dornparti.

Mange typer honeværktojer og andre honeorganer er blevet 15 konstrueret og benyttet tidligere. For storstedelen har de kendte honeværktojskonstruktioner anvendt hone-sten og lignende dele, som kan justeres radiait under et honearbejde for at holde dem i kontakt med emnet, efterhânden som en overflade pâ emnet udvides og efter-20 hânden som stenene slides. Sâdanne typiske honeværktojer er dem, der er beskrevet i USA patentskrifterne nr.

2 532 682, 2 580 327, 2 580 328, 2 799 127, 2 815 615 og 3 800 482. Honeværktojer af den art, der er beskrevet i disse patentskrifter, er velkendte og brugt i vidt 25 omfang, og den foreliggende konstruktion er ikke udfor-met eller konstrueret til at erstatte dem. I stedet for er den foreliggende honeværktojskonstruktion udfor-met til at blive fort én gang, og i nogle tilfælde mere end én gang, gennem emneoverfladen for at fjerne materi-30 ale og til nojagtigt at kalibrere overfladen og forbedre overfladens karakteristika. Det er imidlertid ikke for-mâlet med det foreliggende honeværktojsorgan at det skulle være justerbart under en honeoperation, og det pâtænkes, at den foreliggende konstruktion kommer til 35 at bruge relativt hârde, slidstærke slibematerialer

DK 156766B

2 sâsom diamantpartikler, kubisk bornitrid og lignende sub-stanser, som er kendt for at vaere relativt dyref men ogsâ at undergâ forholdsvis ringe slid selv efter gentagen brug.

Den foreliggende honeværktojskonstruktion er udformet til 5 at kunne justeres i begraenset omfang for at kompensere for slid og ogsâ i begrænset omfang med hensyn til kalibrering; men ikke at kunne justeres under honearbejde. Fordelen ved at vaere i stand til at faerdigbehandle og nojagtigt at kali-brere en emneoverflade under en enkelt arbejdsvandring af 10 det foreliggende honeværktaj gennem emnet repræsenterer et betydeligt fremskridt for honing.

Det er derfor formâlet med opfindelsen at anvise kon~ struktionen og virkemâden af et forholdsvis simpelt hone-værktoj, som hovedsagelig er beregnet til meget nojagtig 15 faerdigbehandling og kalibrering af emneoverflader, som har en forholdsvis lang levetid, og som forst og fremmest anvendes til en enkelt, og i nogle tilfælde mere end en enkelt, arbejdsvandring gennem emnet, som almindeligvis ikke kræver justering under sin operation, men som kan ju-20 steres inden for visse grænser for at kompensere for slid og for at tilvejebringe begrænset kalibreringsjustering.

Dette opnâs ifolge opfindelsen ved at udforme et hone-værktoj af den i indledningen beskrevne art som nærmere angivet i hovedkravets kendetegnende del.

25 Ifolge en yderligere ejendommelighed ved opfindelsen er honeværktojet udrustet med midler til at forhindre indbyr-des rotationsbevægelse mellem dorn, honedel og pilotdel, hvilke midler indbefatter en not i det andet dornparti og indskæringer dannet i de op til liggende og mod hin-30 anden stodende ender af honedelen og pilotdelen, og en kile, der kan samarbejde og gâ i indgreb med nævnte not og med nævnte indskæringer, der kan oprettes pâ linie med nævnte not.

Ifolge en anden ejendommelighed ved opfindelsen indehol-35 der pilotdelens fatning en rinqformet underlaqsskive,

DK 156766B

3 som samarbejder med hovedet âf justeringsdelen og med pilotdelen for at gore justeringsdelens binding pâ pilotdelen mindst mulig under justeringen og give plads for udvidelse af pilotdelen.

5 Ifolge endnu en anden ejendommelighed ved opfindelsen er der dannet en skrueformet overfladerille i den ror-formede honedels udvendige overflade til befordring af smore- og kolefluidum saint til reduktion af det fladeare-al, der behover beklædning af kostbare hârde, slidstær-10 ke slibematerialer.

Ifolge endnu en anden ejendommelighed ved opfindelsen er der tilvejebragt samarbejdende indikatormidler pâ pilotdelen og justeringsdelen, kalibreret til at angive for-andringer i diameteren pâ honedelen udtrykt i bevægelse 15 af den med gevind forsynede justeringsdel i forhold til dornen, hvilket giver en meget nojagtig mâde til at oge honediameteren for at udligne slid og til at indstille værktojet i starten.

Ifolge endnu en anden ejendommelighed indeholder slibe-20- belægningen diamantpartikler eller partikler af kubisk bornitrid, som egner sig til en enkelt arbejdsvandring gennem emnet, og som undergâr forholdsvis ringe slid selv efter gentaget brug.

Endelig ifolge endnu en ejendommelighed ved opfindelsen 25 har pilotdelen en udvendig overflade med et antal af ak-siale overfladerilier dannet deri for at lette udvidelse i diameteren under den aksiale juatering af pilotdelens og honedelens position pâ det andet dornparti.

Opfindelsen vil nu blive nærmere forklaret under henvisning 30 til tegningen, hvor fig. 1 viser et længdesnit gennem en honeværkto jskonstruk-

DK 156766 B

4 tion, der er en forlober for det foreliggende honeværktaô, fig. 2 viser et længdesnit gennem et andet honeværkto j, ud fra hvilket det foreliggende forbedrede honeværkto j er ud-viklet, 5 fig. 3 viser et længdesnit gennem en forbedret udfarelses-form for den foreliggende honeværktajskonstruktion, og fig. 4 viser set fra siden en honedel af den art, der er anvendt i det foreliggende honeværktaj, idet denne del er vist pâ en dorn.

10 Ünder henvisning til tegningen refererer 10 i fig. 1 til et honeværktoj af den type, som er en forlaber for det foreliggende honeværktoj, men som realiserer nogle men ikke aile cfets træk. Honeværktojet 10 indbefatter en dorn 12 med et farste parti 13, som vises cylindrisk for mon-15 tering pâ en honemaskine og et andet, konisk parti 14.

Partiet 14’s koniske form er vist lidt overdrevet for klarheds skyld. Dornpartiet 13 har en not 15 formet deri som vist. En rarformet basning Î6 er anbragt pâ dornen 12 og har en ringformet flange 17 pâ den ene 20 ende. Flangen 17 har en radial gevindbasning 18, i hvil- ken en sætskrue 19 er indsat, som bruges til at sikre basningen pâ plads pâ dornen 12.

En honedel 20 med en i det væsentlige cylindrisk udvendig overflade 22 og en konisk indvendig overflade 24 er mon-25 teret pâ det koniske dornparti 14, sâledes at de koniske overflader 14 og 24 pâ honedelen 20 og pâ dornen er i kontakt, overflade mod overflade. Honedelen 20 har ogsâ ' en skrueformet, lige eller pâ anden mâde formet rille 26, som strækker sig langs hele delen 20’ fra ende til anden. ' 30 Rillen 26 er vist skrueformet for illustrationens skyld og tilvejebringer middel langs honedelen for cirkulation af

DK 156766 B

5 honeolie eller k0lemiddel under en honeoperation, og rillen 26 muligg0r ogsâ, at delen 20 kan justeres.pâ det koniske dornparti 14 ved at gore det muligt at bevæge delen 20 aksialt i forhold dertil, sâledes at diameteren ændres pâ 5 dens udvendige overflade. Dette er vigtigt som et middel, inden for visse grænser, til at justere honediameteren.

Dornen 12 har ogsâ et cylindrisk parti 28, der strækker sig ud mod enden, og som har en gevindboring 30, der strækker sig indad fra den frie ende. Det cylindriske parti 28 er 10 forbundet til det koniske dornparti 14 med et parti 29 med reduceret diameter, og dets cylindriske dornparti 28 foroger væsentligt totallængden pâ honeværktojet 10, hvilket ikke altid er 0nskeligt.

En pilotdel 32 med en boring 34 formet deri, er forskyde-15 lig positioneret pâ dornpartiet 28. Pilotdelen 32 har ogsâ en boring 36 med en mindre diameter, hvilken boring strækker sig gennem den frie ende deraf, og borin-gen 36 modtager en med gevind forsynet justeringsdel 38, som har et hovedparti 39, der har kontakt med endeover-20 fladen pâ pilotdelen 32, og delen 38 griber med gevindet ind i gevindboringen 30 i den cylindriske dorndel 28. Pilotdelen 32 har ogsâ et udboret parti 40 med en lidt storre diameter, og som er aksialt pâ Unie med boringerne 34 og 36 og strækker sig fra enden af pilotdelen 32, der stcder 25 an mod honedelen 20. Diameteren pâ det udborede parti 40 vælges til at være stor nok til,.at aksiale bevægelser af pilotdelen 32 under justering ikke vil fâ pilotdelen 32 til at gnide imod eller pâ anden mâde berore det koniske dornparti 14. Disse træk bidrager ogsâ til honeværktojets 30 10 totale længde.

I den konstruktion, der er vist i fig. 1, er den ende af den rorformede bosning 16, der ligger op til honedelen 20, ind-skâret, og honedelen’er indskâret pâ lignende mâde, sâledes at nâr delene stoder op til hinanden, kan de ikke bevæge 35 sig i rotation i forhold til hinanden. Dette er ogsâ gjort

DK 156766B

6 for at gore muligheden for, at disse dele roterer pâ dor-nen under belastning, mindst mulig. For at justere kon-struktionen 10 vist i fig. 1, losnes sætskruen 19, sâledes at bosningen kan bevæges aksialt men ikke i rotation pâ 5 dornpartiet 13. Den med gevind forsynede del 38 roteres sâ for at bevæge pilotdelen 32 og honedelen 20 aksialt pâ hone-dornen 12 mod bosningen 16. Jo videre justeringen foretages, desto mere vil honedelen 20 bevæge sig op pâ det koniske dornparti 14 og desto storre vil honediameteren blive. I 10 den konstruktion, der er vist i fig. 1 er den ubelastede diameter pâ honedelen 20 en lille smule storre end diamete-ren pâ pilotdelen 32 og den rorformede bosning 1.6. Dette er sâledes, at pilotdelen 32 og den rorformede bosning 16 begge vil fungere soin styrer.e eller piloter under et honearbejde; 15 idet de tillader honedelen, soin har den lidt s terre dia-meter, at kontakte og hone emneoverfladen. Medens tidli-gere udferelsesforner anvendte honedele med cylindriske udvendige overflader har man fundet og foretrukket, at den udvendige slibeflade 22 pâ honedelen 20 har en 20 lille forogelse i sterrelse fra den ende, der ligger op til pilot- eller styredelene 32,til nærmere ved den modsatte ende, der ligger op til den rerformede besning 16. Det foretrækkes, at diameteren pâ honedelen 20 nâr et maksimum et lille stykke fra delen 16, og 25 den maksimale diameter pâ delen 20 ber være den onskede endelige diameter, der skal hones. Grunden til at hâve en lille konus i den yderste overflade pâ delen 20 er for at opnâ, at delen kan komme under belastning gradvis, uden at den fulde længde af honedelen kommer til at hone med samme 30 kraft pâ et hvilket som helst tidspunkt, og uden at det ledende kantparti udforer det meste af arbejdet og slides mest, og ogsâ at en lille konus fordeler sliddet over et forholdsvis storre omrâde. Disse er vigtige fordele, nâr man betænker, at det foreliggende honeværktoj er udformet 35 forst og fremmest til at bevæge sig gennem emnet i en ar-bejdsvandring og mâske i flere vandringer i nogle tilfælde for at fuldfore sin honeoperation. I konstruktionen i fig. 1

DK 156766 B

7 er der ikke taget forholdsregler for at forhindre relativ rotationsbevægelse mellem pilotdelen 32 og honedelen 20, og tilvejebringelse af bosningen 16 foroger omkostningerne og kræver ekstra justeringsprocedure for at positionere den 5 og lâse den pâ sin plads pâ dornen. Længden pâ konstruktio-nen ifolge fig. 1 gor den ogsâ noget sârbar for skade for-voldt ved hârd behandling og for skade under driften. Lige-ledes er ved konstruktionen ifolge fig. 1 dornpartiet 13 vist med en flade 44, som er tilvejebragt for at lâse hone-10 værktojet i position pâ en honemaskine.

Konstruktionen 50 vist i fig. 2 bar nogle af de samme træk som konstruktionen ifolge fig. 1 inklusive,' at den har en noget ændret type dorn 52, som omfatter et cylindrisk parti 54 for montering pâ en honemaskine og et konisk parti 56 15 med reduceret diameter, som er det parti, pâ hvilket honedelen 58 er monteret. I konstruktionen 50 er det koniske parti 56 forsynet med en aksialt gâende not 62, og honedelen 58 og en pilotdel .60 er forsynet med indskæringer 64 og 66, henholdsvis i deres op til hinanden stodende ender. Den sam-20 lede længde af indskæringerne 64 og 66 er mincire end længden pâ noten 62. Et T-formet kileelement med et tværparti 70 og et stævnparti 72 er plaoeret med sit tværparti 70 i noten 62 og stævnpartiet 72 placeret i de pâ linie liggende indskæringer 64 og 66 som tydelig vist. Med kilen anbragt 25 som vist kan der ikke forekomme nogen relativ rotationsbe-vægelse mellem delene 56, 58 og 60, men der kan ske aksial bevægelse af delene 58 og 60 i forhold til det koniske dorn-parti 56 for at muliggore justering. Ogsâ i konstruktionen ifolge fig. 2 er honedelens udvendige overflade 74 vist ko-30 nisk gradvis stigende fra den ende, der ligger op til pilotdelen 60 til dens storste diameter nær den modsatte ende ved 76. Stigningen er vist stærkt overdrevet for tydeligheds skyld, medens koniciteten i et virkeligt organ er forholdsvis ringe. Diameteren pâ delen 58 pâ det hoje punkt 76 er den .

35 onskede endelige honediameter. Diameteren pâ den udvendige overflade 74 bliver mindre hen imod enden 78. Den ringe koni-

DK 156766 B

8 citet af overfladen 74 tillader, at honedelen 58 gradvis kan optage belastning under en honeoperation, og i nogle til-fælde kan overf laden 74 være cylindriskc

Honedelen 58 har i lighed med honedelen 20 i det foregâende 5 en rille 79 (fig. 2), som er vist skrueformet, men som lige sâ godt kan hâve andre former. Run en del af denne rille 79 er vist i fig. 2, selv om rillen 79 strækker sig fra ende til anden og ekspanderer under justeringen for at oge dia-meteren pâ delen 58, efterhânden som den tvinges op pâ den 10 koniske dorndel 56.

Dormen 52 har et cylindrisk parti 80, der strækker sig ud mod enden og er knyttet til det koniske partis 56 ende med den mindste diameter, idet den er adskilt derfra med et dornparti 81 med en endnu mindre diameter, og partiet 80 15 er positioneret i boringen 82 i pilotdelen 60. Partiet 80 har en gevindboring 83 i pilotdelen 60. Pilotdelen 60 har ogsâ et boreparti 84 med en storre diameter, som gor det muligt at give plads for den mindre ende af det koniske parti 56 for justeringsformâl, og pilotdelen 60 20 har et boreparti 86 med mindre diameter, gennem hvilken den med gevind forsynede justeringsdel 88 strækker sig for samarbejde med gevindboringen 85. Pilotpartiet 60 har ogsâ et andet boreparti 90, som huser hovedpartiet 92 af den med gevind forsynede justeringsdel 88.

25 Honedelen 58 er fortrinsvis dannet af et forholdsvis hârdt men noget fjedrende materiale sâledes, at det vil udvide sig under justering men ogsâ vil trække sig tilbage til sin oprindelige ikke-spændte tilstand, nâr den trækkes tilbage fra dornen 52. Pâ tegningen er koniciteten af dornpartiet 30 56 - og 14 - vist overdrevet for klarheds skyld og lettere forstâelse. Det skal imidlertid erkendes, at udforelsesfor-merne i fig. 1 og 2 begge anvendes for samme eller lignende formâl, nemlig at fjerne forholdsvis smâ mængder af materiale fra en cylindrisk emneoverflade for at bringe emne-

DK 156766 B

9 overfladens diameter til en eller anden bestemt, endelig diameter, og at gore dette fortrinsvis under en emkelt ar-bejdsvandring af honeværktojet gennem emnet. Det skal ogsâ bemærkes, at honeværktojet 50 i fig. 2 ikke kræver en bos-5 ningsdel lignende bosningen 16 vist i fig. 1, og dette er en fordel, eftersom det reducerer omkostningerne og reducerer de trin, som er nodvendige for at samle og justere værktojet. Imidlertid ma konstruktionen 50 vist i fig, 2 laves sâ at den har ca. den samme længde som konstruktionen 10 og er ogsâ 10 forholdsvis let at beskadige af mange af de samme grund som allerede er omtalt. Af disse og andre grunde er udforel-sesformerne ifolge fig. 1 og 2 kun begrænset udnyttet.

Fig. 3 viser en forbedret honeværktojsudf0relse 100, som indbefatter ejendommelighederne ifolge den fore-15 liggende opfindelse. Honeværktojet 100 har overvundet de mangler og ulemper, som fandtes hos tidligere kon-struktioner inklusive dem, der er vist i fig. 1 og 2,

Honeværktojet 100 indbefatter en dorn 102 med et cy-lindrisk parti 104 til at montere det pâ en honema-20 skine. Dornen 102 har ogsâ et konisk parti 106 med en not 108 dannet deri. Konstruktionen 100 har en hone-del 110^ som kan være noget lignende delene 20 og 58, og den har en pilotdel 112. Honedelen 110 og pilotdelen 112 er sikret imod relativ rotation ved hjælp af ki-25 len 114, som samarbejder med endenoterne 116 og 118 i delene 110 og 112 henholdsvis og med notgangen 108 i den ko-niske dorndel 106. Honedelen 110 har ogsâ i hele sin længde en skrueformet eller pâ anden mâde formet not eller rilie 115.

30 I konstruktionen, der er vist i fig. 3, har pilotdelen 112 en aksial not 120 derigennem, som strækker sig gennem hele længden og et flertal af andre noter eller riller 123, kun én er vist, formet deri. Pilotdelen 112 har ogsâ en konisk indvendig overflade 122, som samarbejder med det koniske 35 dornparti 106. Dette betyder at honings- og justeringspar-

DK 156766 B

10 tierne af konstruktionen, der er vist i fig. 3, kan frem-stilles, sâ at de er forholdsvis meget kortere og stærkere for den s anime længde honedel, end tilsvarende dele i kon-struktionerne i fig. 1 og 2, medens de samtidig tilvejebrin-5 ger midler til at foretage aksial justering af honedelen 110 som krævet. Ogsâ konstruktionen, der er vist i fig. 3 har en med gevind forsynet justeringsdel 124, som indbe-fatter et hovedparti 126 og et gevindparti 128, som samar-bejder med en gevindboring 129, dannet i enden af det ko-10 niske dornparti 106. Konstruktionen 100 har en ringformet underlagsskive 130, som er placeret i fatningen 132, dannet i pilotdelen 112. Underlagsskiven 130 samarbejder med hoved-partiet 126 af justeringsdelen 124 og med pilotdelen 112 for at gore justeringsdelens binding derpà mindst mulig under 15 justeringen og give plads for udvidelse af pilotdelen 112.

Ogsâ i konstruktionen if0lge fig. 3 mâ pilotdelen 112 ligesom honedelen 110 være i stand til at oges i omfang under justering, og for at lette dette er noten 120 og rillerne 123 tilvejebragt. Rillerne 123 er placeret i 20 indbyrdes afstand rundt om pilotdelen 112 for at lette dennes udvidelse under justeringen. Bemærk ogsâ, at ved konstruktionen i fig. 3 er der intet forholdsvis tyndt dornparti sâdan som dornpartierne 29 og 81 i fig. 1 og 2.

Det er vigtigt at bemærke, at med konstruktionen 100 i 25 fig. 3, nâr justeringen foretages ved at justere delen 124, sâ forbliver forskellen mellem diameteren pâ det hoje punkt eller kronen 133 pâ delen 110 og pilotdelen 112 den samme i aile positioner, hvilket ikke gælder for kon-struktionerne i fig. 1 og 2, hvor diameteren pâ pilotdelen 30 ikke ændres under justeringen. Dette er fundet at vsere en vigtig faktor til at opretholde organets honeno j agtighed.

Endefladen 134 pâ pilotdelen 112 og endefladen 136 pâ ju-steringsdelen 124 kan hâve, ikke viste, indikationslinier eller graduerede skalaer for at angive delenes indbyrdes 35 positioner og for at tilvejebringe midler til at bestemme

u DK 156766 B

st0rrelsen af den justering, der foretages. Dette kan være til stor hjælp under justeringen, eftersom graduer ede,. ska-laer kan kalibreres til at tilvejebringe et meget præcist forhold med hensyn til honediameteren udtrykt i omdrejnin-5 ger af justeringsdelen 124. Man har fundet, at justerings-midler som beskrevet ogsâ tilvejebringer en meget nojagtig mâde til at 0ge honediameteren for at kompensere for slid og til at indstille værktejet i starten.

Ved det foreliggende værktej har man ogsâ fundet, at en be-10 grænset justering af honediameteren kan foretages. Denne ligger i almindelighed mellem nogle fâ hundrededele af en mm i hver retning fra en 0nsket dimension. Hvis der imid-lertid foretages for stor justering over den enskede dimension vil honedelen mâske ikke være i stand til at vende tilbage 15 til sin udgangs-, ikke-spændte tilstand, og dette kan være uonsket. ... ....._ , _

Fig. 4 viser, set fra siden, honedelen, sâsom honedelen 110, af den art, der er anvendt i det foreliggende værk-toj. Delen 110 er vist med en rille 115 som rillerne 26 20 og 79 gâende fra den ene ende til den anden. Den udven-dige overflade 140 pâ delen er dækket eller belagt med et slibelag 142 sâsom diamantpartikler eller kubiske bor-nitridpartikler, og den udvendige overflade er ogsâ for-synet med en anden skrueformet rille 144. Rillen 144 er 25 forholdsvis fladbundet og er tilvejebragt for sm0reformâl og for at reducere det totale overfladeomrâde, der skal belægges. Dette reducerer udgifterne væsentligt. Sterrelsen af eller bredden af og mellemrummene mellem rillens 144 vindinger kan varieres efter enske, og i nogle konstruk-30 tioner kan de ogsâ ibelægges med slibemateriale, Javor om-kostningsfaktoren ikke er sâ vigtig.

Claims (8)

12 DK 156766B Patentkrav :

1. Honeværktoj omfattende en langstrakt dorn (102) med et f0rste parti (104) for montering pâ en honemaskine og et andet parti (106) aksialt pâ linie med det forste 5 parti, idet det andet parti har en konisk udvendig overflade tilspidsende i retning bort fra den f0rste del (104) over en del af sin længde, en rerformet honedel (110) med en indvendig og en udvendig overflade, hvoraf den indven-dige overflade er konisk i aksial retning for at samarbejde 10 med det andet dornpartis koniske udvendige overflade, mid-ler som danner et lag (142) af et forholdsvis hârdt slibe-materiale pâ honedelens udvendige overflade, en rille (115) gennem honedelen fra dennes ene ende til den anden og en pilotdel (112) monteret pâ det andet dornparti (106) pâ 15 den side af honedelen, der er modsat det forste dornparti (104), kendetegnet ved, at pilotdelen (112) strækker sig fra den tilstodende ende af honedelen (110) til ud over det andet dornpartis (106) frie ende og har en aksial not (120) derigennem, som strækker sig over hele 20 dens længde, og har en konisk indvendig overflade (122) til at samarbejde med det koniske dornparti og en fatning (132) dannet i den ende (134) af pilotdelen, som er modsat honedelen, og at der findes en justeringsdel (124), som omfat-ter et hovedparti (126), der samvirker med fatningen (132), 25 og et gevindparti (128), som samvirker med en aksial ge- vindboring (129) i den frie ende af det koniske andet dornparti (106).

2. Honeværktoj ifolge krav 1, kendetegnet ved, at det har midler til at forhindre indbyrdes rota- 30 tionsbevægelse mellem dornens (102) honedel (110) og pilotdel (112), hvilke midler indbefatter en not (108) i det andet dornparti og indskæringer (116, 118), dannet i de optil liggende og mod hinanden stodende ender af honedelen (110) og pilotdelen (112), og en kile (114), 13 DK 156766B der kan samarbejde og gâ i indgreb med nævnte not (108) og med nævnte indskæringer (116, 118), der kan oprettes pâ linie med nævnte not (108).

3. Honeværktoj ifolge krav 1 og 2, kendeteg-5 net ved, at pilotdelens (112) fatning (132) har en ringformet underlagsskive (130), som samarbejder med ho-vedet (126) af justeringsdelen (124) og med pilotdelen (112) for at gore justeringsdelens binding pâ pilotdelen mindst mulig.

4. Honeværktoj ifolge krav 3, kendetegnet ved, at der er dannet en skrueformet overfladerille (144) i den rorformede honedels (110) udvendige overflade.

5. Honeværktoj ifolge krav 1, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt samarbejdende indikatormid- 15 1er pâ pilotdelen (112) og justeringsdelen (124), kali-breret til at afgive forandringen i diameteren pâ hone-delen (110) udtrykt i bevægelse af den med gevind forsy-nede justeringsdel (124) i forhold til dornen.

6. Honeværktoj ifolge krav 1 og 4, kendeteg-20 net ved, at belægningen (142) indeholder diamantpar- tikler.

7. Honeværktoj ifolge krav 1 og 4, kendetegnet ved, at belægningen (142) indeholder partikler af kubisk bornitrid-

8. Honeværktoj ifolge krav 1 og 2, kendeteg net ved, at pilotdelen (112) har en udvendig overflade med et antal af aksiale overfladeril1er (123) dannet deri for at lette udvidelse .i diameteren under den aksiale justering af pilotdelens (112) og honedelens (110) 30 position pâ det andet dornparti (106).