DK155072B - Skaerehoved til en groenthoester, fortrinsvis til brug ved hoestning af raekkeafgroeder, og som har en indfoeringsaabning til optagning af afgroeden - Google Patents

Description

DK 155072 B

Opfindelsen angår et skærehoved til en grønthøster af den i den indledende del af krav 1 omhandlede art.

5 Skærehoveder til grønthøstere benyttes til at afskære og transportere opretstående rækkeafgrøder fra en stående stilling på marken til grønthøsteren. Tidligere blev rammerne til sådanne skærehoveder udført ved sammensvejsning af et antal delrammer til en helsvejst opbygning af skærehovedet. Det er også almindeligt kendt at tilføre styrke og stivhed til den svejste konstruktion ved indføring af en tværbom, der er svejst til bunden bagved skærehovedet. De funktionelle dele blev påsat mekanisk ved hjælp af bolte eller blev svejst direkte på den svejste konstruktion eller hovedramme.

15

Brugen af en svejst konstruktion som hovedramme for et skærehoved har været årsag til talrige problemer. For det første er det vanskeligt at rette delrammerne nøjagtigt op med henblik på svejsning, hvilket ofte resulterer i fremstilling af 2Q skæve eller unøjagtigt dimensionerede rammer. For det andet forårsager svejseoperationen ved fremkaldelsen af varme uundgåelige ødelæggelser af delene. En skæv eller unøjagtig ramme kan føre til funktionsudygtighed eller dårlig funktion af de bevægelige dele, som bliver fastgjort på rammen. Somme-2q tider kan skævheden i rammerne rettes ved omsvejsning eller ved bearbejdning af nogle af rammens overflader. Selv når disse løsninger er praktiske, er de imidlertid kostbare.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et skærehoved, gg der ikke er behæftet med disse ulemper, og som har en ramme, som er sammensat af mekanisk forbundne delrammer.

Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe et skærehoved med en ramme, der har bedre dimensionsnøjagtighed end ved de hidtil kendte rammer.

35

DK 155072 B

2

Disse og andre formål opnås ifølge opfindelsen ved et fler-rækket skærehoved, der er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav.l angivne. Skærehovedet omfatter en 5 hovedramme, der ved hjælp af mekanis-ke forbindelseselementer såsom bolte eller lignende elementer er sammensat af modulopdelte delrammer. Delrammerne indbefatter en bageste ψ forbindelsesramme, der kan kobles til en grønthøster. En i første og en anden lukket gearkasse er ligeledes forbundet 10 indbyrdes ved hjælp af mekaniske forbindelseselementer såsom bolte eller lignende elementer og til den bageste ramme ved hjælp af særskilte forbindelseselementer. Gearkasserne danner skærehovedets grundlæggende centrale delramme.

En første og en anden rækkeenhedsramme er med særskilte for-15 bindelseselementer forbundet med den første gearkasse, og en tredje og fjerde rækkeenhedsramme er på samme måde forbundet med den anden gearkasse. Et første og et andet transportbåndspar er forbundet med og strækker sig i hovedsagen i længderetningen mellem henholdsvis de forreste ender af 20 den første og anden rækkeenhedsramme og den første gearkasse med henblik på at transportere høstmaterialet fra dets stående stilling på marken til en afgrødeoptagende indføringsåbning i grønthøsteren. Et tredje og et fjerde transportbåndspar er forbundet med og strækker sig i hovedsagen 25 i længderetningen mellem henholdsvis de forreste ender af det tredje og fjerde par rækkeenhedsrammer og den anden j gearkasse. Drivhjulstrækkene til det første og det andet transportbåndspar er indeholdt i den første lukkede gearkasse, og drivhjulstrækkene for det tredje og fjerde trans-30 portbåndspar er indeholdt i den anden lukkede gearkasse.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 35 fig. 1 viser et perspektivisk billede af en kendt grønt-høster, et kendt torækket skærehoved .og et kendt treræk-ket skærehoved,

3 DK 155072 B

fig. 2 et perspektivisk billede af et firerækket skærehoved i overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, 5 fig. 3A et skematisk perspektivisk billede af afgrødetrans portbåndene i skærehovedet, vist i fig. 2, fig. 3B og 3C lodrette snit gennem henholdsvis bageste og forreste del af skærehovedet i fig. 2 langs linierne 3B-3B 10 og 3C-3C i fig. 3A, fig. 4 skærehovedet fra fig. 2, set fra oven, fig. 5 et snit gennem skærehovedet, vist i fig. 2, set fra 15 oven, fig. 6 et lodret udsnit af skærehovedet fra fig. 2, vist langs linien 6-6 i fig. 5 med visse dele, der er udeladt ^ i fig. 5, vist her for klarheds skyld, fig. 7 et snit gennem et brudstykke af skærehovedet, vist i fig. 2 langs linien 7-7 i fig. 5, set fra siden, og ^ fig. 8 et lodret snit gennem et brudstykke af skærehovedet fra fig. 2, langs linien 8-8 i fig. 7.

Sådanne udtryk som forreste, bageste, lodrette, vandrette side- benyttes for nemheds skyld og svarer til maskinen i ^ dens almindelige driftsstilling og i forhold til fremad- kørende retning. Ordene venstre og højre svarer til, at man står bag maskinen og sefr i retning af køreretningen.

I fig. 1 ses en kendt grønthøster 10 med et trerækket række-^ afgrødeskærehoved 13 og et torækket rækkeafgrødeskærehoved 15. Grønthøsteren 10 og skærehovederne 13, 15 benyttes til

DK 155072 B

4 at høste et antal forskellige rækkeafgrøder, såsom majs, durra, sukkerrør og lignende. Skærehovederne 13, 15 kan alternativt og udskifteligt monteres på grønthøsteren 10, hvis konstruktionsdetaljet er vist detaljeret i US patent 3.701.239, hvis beskrivelse hermed er inddraget med reference hertil. Grønthøsteren 10 har en i hovedsagen rektangulær

C

indløbs- eller indføringsåbning 17, som spænder over bredden mellem modsatte sidevægge 19 og 21. Et par tværstillede føde-valser 23 er monteret i indføringsåbningen 17 med lodret afstand. Skærehovederne 13, 15 er udskifteligt monteret på grønthøsteren under anvendelse af en almindelig forbindelses-1Π sokkel, såsom den, der er vist i US patent nr. 3.791.117, hvis beskrivelse hermed er inddraget med reference hertil, og som også beskriver skærehovedet 13 mere detaljeret. Som det er velkendt passerer en afgrøde, der kommer ind gennem indføringsåbningen 17,mellem fødevalserne 23 til et andet 15 par fødevalser (der ikke er vist), som føder afgrøden over en skærebjælke (der ikke er vist) til et skærehoved af cylindertypen (der ikke er vist) med henblik på findeling af afgrøden.

20

Opfindelsen forklares her med henvisning til og er fortrinsvis anskueliggjort ved et firerækket rækkeafgrøde-skærehoved, såsom skærehovedet 25, vist i fig. 2, Af fagmænd på området vil det erkendes, at selv om denne opfindelse primært er 25 vendt imod et firerækket skærehoved, kan den anvendes ved udformningen af skærehoveder, der er tilpassede flere eller færre end fire rækker.

Skærehovedet 25 kan monteres udskifteligt og alternativt 30 til skærehovederne 13, 15 på grønthøsteren 10. Skærehovedet 25 omfatter fem i tværretningen ved siden af hinanden med afstand liggende og i hovedsagen i længderetningen bagud konvergerende nedad- og fremadhældende afgrødeskilleorga-ner 27,29,31,33,35, som for nemheds skyld herefter bliver 35 omtalt som første, andet, tredje, fjerde og femte skilleor- 5

DK 155072 B

gan fra venstre mod højre på maskinen. Skilleorganerne henholdsvis 27, 29, 31, 33, 35 indbefatter skærme 37, 39, 41, 43, 45, der alle slutter i spidser. Som det er bekendt, føres skilleorganernes spidser langs med jorden mellem rækkerne af stående afgrøder, når kombinationen af grønthøs ter/skærehoved fremføres for at adskille nedslået og indfiltret afgrøde. Skærmene har glatte, øvre overflader, som tillader afgrøden at glide bagud langs med skærmenes overflader gennem en åbning 44 i en bageste monteringsramme 46 på skærehovedet 25 og ind i indføringsåbningen 17 10 på grønthøsteren 10. Mellemrummet mellem skilleorganerne 27 og 29 danner en i hovedsagen i længderetningen opad og bagudhældende afgrødemodtagende passage 47 med en indløbsåbning 48 og en udløbsåbning 55 for afgrøden. Tilsvarende er en anden passage 49 med en indløbsåbning 50 og en ud-15 løbsåbning 55 (fælles med udløbsåbningen for passagen 47) afgrænset mellem skilleorganerne 29, 31j en tredje passage 51 med en indløbsåbning 52 og en udløbsåbning 57 er afgrænset mellem skilleorganerne 31, 33, og en fjerde passage 53 2Q med en indløbsåbning 54 og en udløbsåbning 57 (som er fælles med udløbsåbningen for passagen 51) er afgrænset mellem skilleorganerne 33, 35. Alle passagerne 47, 49, 51, 53 løber sammen bagude, fordi mellemrummet mellem de fire rækkeafgrøder, som bliver optaget i passagerne, er væsentlig 25 større end bredden af grønthøsterens indføringsåbning 17.

I den viste udførelsesform er afstanden mellem afgrødeindløbene 48, 50, 52, 54 i passagerne (fra midten til midten) omkring 75 cm, svarende til 75 cm’s rækkeafstand for afgrøden. Bredden af indføringsåbningen, dvs. afstanden mellem sidevæggene 19, 21, er tilnærmelsesvis kun 55 cm. Pas-

o U

sagerne 47, 49 løber sammen eller krydser hinanden ved udløbsåbningen 55, og passagerne 51, 53 løber sammen ved udløbsåbningen 57. Udløbsåbningerne 55, 57 ligger 18 cm foran indløbsåbningens 17 pl$n i den viste foretrukne udførelses- 35 f0rm·

DK 155072B

6

Et par motordrevne valser 59, 61 er anbragt på hver side af skærehovedåbningen 44 med henblik på at hjælpe med at styre og bevæge det afgrødemateriale ned, som kan ligge oven på skærmene 37, 45.

En øvre styremekanisme 60 er forbundet med toppen af den 5 bageste ramme 46 for at hjælpe med at samle afgrødestænglerne, når de bliver ført gennem passagerne 47, 49, 51, 53 og for at sikre, at stænglerne bliver ført med den afskårne ende først, ved at holde toppen af stænglerne ude fra åb-^ ningen 44, indtil de afskårne stængelender er ført ind i indføringsåbningen 17.

I fig. 3A ses et perspektivisk billede af skærehovedet 25 S

med skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 fjernet, hvorved der ^ afsløres et antal i samme plan nedad- og fremadhældende transportbåndspar 63, 65, 67, 69, der er vist skematisk, (og som herefter for nemheds skyld bliver omtalt som første, andet, tredje og fjerde transportbåndspar). Der henvises her også til fig. 4, som viser et udsnit af et transportbåndspar med 2g alle detaljer, som det ville ses med kun skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 fjernet. De første par af i samme plan liggende transportbånd 63 omfatter et ydre transportbånd 71 og et indre transportbånd 73, der er anbragt på hver sin side af passagen 47, og som har indre strækninger langs med passagen 47 med henblik på indgreb med og bevægelse af afgrø-25 e den deri hen imod udløbsåbningen 55 i passagen 47. Tilsvarende omfatter parret af i samme plan liggende transportbånd 65 et ydre transportbånd 75 og et indre transportbånd 77, der er anbragt på hver sin side af den anden passage ^ 49 i det tredje par af i samme plan liggende transportbånd 67 omfatter et indre transportbånd 79 og et ydre transportbånd 81, der er anbragt på hver sin side af den tredje passage 51, og det fjerde par af i samme plan liggende transportbånd 69 omfatter et indre transportbånd 83 og et ydre transportbånd 85, der er anbragt på hver sin side af den 3 5

DK 155072 B

7 fjerde passage 53. Hvert transportbånd 71, 73, 75, 77, 79, 81, 83, 85 har,som det er vist skematisk, en hoveddel, der i hovedsagen er længere og bredere end den er tyk, og som derfor heri er omtalt som værende i hovedsagen plan (idet man herved erkender, at det må være mere nøjagtigt at refe-5 rere til et symmetriplan eller øvre og nedre grænseplaner, der er defineret ved top- og bundoverfladerne for transportbåndene).

Vigtige træk ved transportbåndene er, (1) at transportbåndene i 20 hvert transportbåndspar er parallelle, (2) at det første og det andet transportbåndspar 63, 65 er parallelle, (3) at det tredje og det fjerde transportbåndspar 67, 69 er parallelle, og (4) at transportbåndsparrene 63, 65 hælder på tværs i forhold til en vandret linie og i forhold til trans-25 portbåndsparrene 67, 69, som også hælder på tværs i forhold til en vandret linie. I det følgende henvises til fig. 3B og 3C (som er lodrette snit gennem henholdsvis den bageste og den forreste del af skærehovedet i fig. 3A), hvor disse træk vises svarende til den foretrukne udførelsesform. Trans-2Q portbåndenes planer krydser hinanden langs linier, der ligger i et lodret plan, der går gennem en langsgående midterlinie A-A i fig. 3A. I den viste udførelsesform danner planet B, hvori transportbåndsparret 63 ligger, en vinkel C lig med omkring 6 1/2° med en vandret linie D-D. Tilsvaren-25 de danner planet E, hvori transportbåndsparret 69 ligger, en vinkel E, der er lig med omkring 6 1/2° med den vandrette linie D-D. Skønt det ikke er vist, er sidehældningen for transportbåndsparret 65 den samme som for transportbåndsparret 63 og danner en vinkel på omkring 6 1/2° med den vand-3Q rette linie D-D. Tilsvarende er sidehældningen for transportbåndsparret 67 lig med sidehældningen for transportbåndsparret 69 og danner således en vinkel på 6 1/2° med den vandrette linie D-D. Den relative hældning mellem transportbåndsparrene er en nøglefaktor i evnen til at transpor-25 tere og samle fire rækker afgrøde i den snævre indførings- 8

DK 155072 B

åbning 17 i grønthøsteren 10, hvilket skyldes den kendsgerning, at afgrødeudløbene 55, 57 i passagerne 47, 49, 51, 53 ligger tættere ved midterlinien A-A i skærehovedet 25 i forhold til de kendte transportbåndsudformninger, der har vandret tværstillet placering (idet det forudsættes, at afgrødeudløbene ligger i hovedsagen i samme plan parallelt med et g tværstillet lådfét plan) . Å£ fagmæncl på området vil det erkendes, at vinklerne for sidehældningen (fig. 3B) af transportbåndene i forhold til linien D-D kan ændres med henblik på at ændre mellemrummet mellem udløbene 55, 57.

<LQ Et andet hovedtræk som bidrager til den effektive udnyttelse af arealet ud for åbningen 44, og evnen til at samle og transportere fire rækker afgrødemateria- 1 le ind i den snævre åbning 44 er tilvejebragt ved at hæve ! transportbåndsparret 65 og lade det overlappe transport- i båndsparret 63 og ved at hæve transportbåndsparret 67 og lade det overlappe transportbåndsparret 69. To konstruktionstræk er anvendt for at muliggøre overlapningen af transportbåndsparrene på venstre side og overlapningen af transportbåndsparrene på højre side. Det første træk er ud-20 formningen af transportbåndsdrivorganerne, således at (1) transportbåndene 77, 73 har en fælles drivaksel 102 og (2) så transportbåndene 79, 83 har en fælles bageste drivaksel 151. Det andet træk er afslutningen af den bageste ende af transportbåndet 75 i hovedsagen foran de ved siden af lig-25 gende transportbånd 71, 73 og 77 og afslutningen af den bageste ende af transportbåndet 81 i hovedsagen foran de ved siden af liggende transportbånd 79, 83, 85. Selv om trækket med hævning og overlapning af det ene transportbåndspar over i et ved siden af liggende transportbåndspar, som forklaret 30 her, primært skal anvendes ved et fire- eller flererækket skærehoved, vil det kunne erkendes af fagmænd på området, at det er lige så anvendeligt ved et torækket skærehoved.

Disse træk vil blive forklaret tydeligere i den følgende detaljerede beskrivelse af transportbåndene.

35

DK 155072 B

9 t

Hvert transportbånd består af et endeløst bugtformet organ og et drivorgan, der omfatter forreste mellemaksler og bageste drivaksler. De forreste mellemaksler og de bageste drivaksler på venstre side af skærehovedet 25 er alle indbyrdes parallelle. Transportbåndet 71 er vist og består af et ende-5 løst bugtformet organ 87, der er ført rundt omkring en bageste drivaksel 89 og en forreste mellemaksel 91. Den bageste og den forreste aksel 89, 91 er forsynet med et drivhjul 93 henholdsvis et mellemhjul 95, gennem hvilke der er tilvejebragt et styret indgreb mellem akslerne 89, 91 og det 1Q endeløse bugtformede organ 87. En foretrukken udførelsesform for det endeløse bugtformede organ 87 er beskrevet i US patent 3.339.354, til hvis beskrivelse der heri refereres, og som med henvisning til fig. 4 omfatter en kæde 97, der er ført omkring det forreste og det bageste drivkædehjul eller 15 drivhjul 93 og mellemhjul 95. Et bånd 99 er forbundet til kæden 97 med mellemrum og danner i hovedsagen udadragende sinusformede bugter, som strækker sig ind i passagen 47 og kommer i indgreb med bugterne i et lignende bånd 101, der er fastgjort til en kæde 104 på det ved siden af liggende 20 transportbånd 73. Opbygningen af de endeløse bugtformede organer i de øvrige transportbånd 75, 77, 79, 81, 83, 85 er tilsvarende og identisk med det beskrevne for transportbåndene 71, 73 og vil ikke blive beskrevet yderligere her.

For fagmænd på området vil det være klart, at der findes 25 andre kommercielt acceptable konstruktioner af endeløse bugtformede organer, sådan som det er vist i US patent nr. 4.106.270, og som, selv om de er mindre foretrukne, kan benyttes i stedet for den foretrukne udførelsesform, der er beskrevet ovenfor i overensstemmelse med opfindelsens træk.

30 Yderligere må det erkendes, at selv om tilvejebringelsen af det styrede indgreb mellem det endeløse bugtformede organ 87 og akslerne 89, 91 gennem kæden 97 og kædehjulene 93, 95 i høj grad er foretrukket, kan endeløse bugtformede drivremme og remskiver eller andre tilsvarende organer benyttes i ste-35 det for.

DK 155072 B

10

Transportbåndet 75 omfatter et endeløst bugtformet organ 107, der er ført rundt omkring en bageste drivaksel 109 med drivhjulet 111 og en forreste mellemaksel 113 med et mellemhjul 115. Den bageste afslutning af transportbåndet 75 ligger i hovedsagen foran den bageste afslutning af de ved siden af liggende transportbånd 71, 73, 77, så at passagerne 47, 49 ^ krydser hinanden lidt foran indføringsåbningen 17.

Transportbåndet 77, som samvirker med transportbåndet 75,er sammensat af et endeløst bugtformet organ 117, der er ført omkring en forreste mellemaksel 119 med et mellemhjul 121 og en bageste drivaksel 102 med et andet drivhjul 123, der er anbragt derpå koaksialt med drivhjulet 103, så at den bageste drivaksel 102 bliver en fælles drivaksel for transportbåndet 77 og transportbåndet 73.

Den højre halvdel af skærehovedet 25 er et spejlbillede af den venstre halvdel og vil ikke blive beskrevet nærmere. Transportbåndene 85, 83, 81 og 79 består af endeløse bugtformede organer 125, 127, 129, 131, som er ført omkring fire indbyrdes parallelle forreste mellemaksler 133, 135, 137, on 139 med mellemhgul 141, 143, 145 og 147, der er anbragt på disse og indbyrdes parallelle bageste drivaksler 149, 151, 153 med drivhjul 155, 157, 159, 151 anbragt på disse. Med dette transportbåndsarrangement krydser passagerne 51, 53

hinanden og samler derved afgrødetnaterialet, der bliver trans-P R

porteret deri lidt foran indføringsåbningen 17. Således bliver, når maskinen kører frem og fire rækker rækkeafgrøde indføres i de respektive passager, først to af rækkerne samlede i passagerne 47 og 49 foran indføringsåbningen 17 og to j andre rækker samlede i indføringsåbningerne 51, 53 foran indføringsåbningen 17, og derefter damles den samlede afgrøde fra den venstre halvdel af skærehovedet, med den samlede afgrøde fra den højre halvdel inde· i indføringsåbningen 17.

35 En anden fordel resulterende af brugen af de på tværs hæld ende, lodret forskudte og overlappende transportbånd, som i 11

DK 155072 B

den foretrukne udføreIsesform er, at det er muligt at bestemme sidehældningen sådan, at transportbåndene slutter ved deres forreste ender i et fælles tværstillet lodret plan (fig. 3A) og med samme afstand over jorden (fig. 3C). Som det bliver beskrevet mere detaljeret senere, er denne pla-5 cering af de forreste transportbåndsender vigtig af hensyn til anbringelsen af skæremekanismerne 163, 165, 167, 169 i nærheden af de forreste ender og i samme stilling.

Der henvises i det følgende til fig. 5 og 6, hvor yderligere dele af transportbåndenes drivorganer er vist. I fig. 5 er for klarheds skyld drivtandhjulstrækkene blottet (1) ved fjernelse af skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 og af de bageste drivhjul for hvert transportbånd, (2) ved at vise de endeløse bugtformede organer og de tilhørende forreste ^2 mellemaksler for hvert transportbånd i skematisk form (med punkterede linier) og (3) ved fjernelse af toppen af de lukkede gearkasser, hvori drivtandhjulstrækket findes. Fig.

6 er et snit taget langs linien 6-6 i fig. 5, bortset fra, at visse dele af de bageste drivaksler (der ikke vises i 20 fig. 6) er vist dér. Svarende til højre side af skærehovedet 25 er de bageste drivaksler 149, 151, 153 forsynet med koaksiale drivtandhjul henholdsvis 173, 175, 177, som er anbragt neden under drivhjulene henholdsvis 155, 157, 159 (fig. 3A, 6). .Endvidere er et drivtandhjul 179 ,hørende til 25 drivmekanismen for skæremekanismerne 167, 169 indkoblet i driv-tandhjuls trækket for transportbåndsparrene 67, 69. Et mellemtandhjulstræk 181 omfattende mellemtandhjulene 185 og 187 sammenkobler drivtandhjulene 173, 175, 177, 179. Mellemtandhjulstrækket. 181 og drivtandhjulene 173, 175, 177, 179 er 20 anbragt i en lukket gearkasse 189 og bliver drevet ved hjælp af de koniske tandhjul 191, 193 (fig. 6), som er anbragt i den koniske tandhjulsgearkasse 195. Det koniske tandhjul 191 er monteret koaksialt med drivtandhjulsaksen 197, som er sammenkoblet koaksialt med den bageste drivaksel 149 ved 2g hjælp af et notet koblingshjulnav 196.

DK 155072 B

12

Drivtandhjulsudvekslingen for transportbåndsparrene 63, 65 er et spejlbillede af den, der er tilvejebragt for transportbåndsparrene 67, 69 og vil kun blive kort beskrevet her. De bageste drivaksler 89, 102, 109 er forsynede med drivtandhjul henholdsvis 201, 203 og 205 og er sammenkob-5 let med et drivtandhjul 207 hørende til en drivmekanisme forskæremekanismerne 163, 165 gennem en drivtandhjulsmekanisme 209, der omfatter drivtandhjulene 211 og 213. Drivtandhjulstrækket er anbragt i en anden lukket gearkasse 215 og bliver drevet ved hjælp af et par koniske tandhjul Oder 10 ikke er vist), som er anbragt i en konisk tandhjulsgearkasse 217. De to sæt koniske tandhjul er indbyrdes forbundne og bliver drevet synkront via drivakselen 219. Drivakselen 219 drives gennem en almindelig friktionskobling 221, som igen er forbundet med drivtrækket (der ikke er vist) på 15 grøntsnitteren 10. For fagmænd på området vil det kunne er- i kendes, at selv om der foretrækkes et tandhjulstræk for skæremekanismen og transportbåndsdrivtrækket, kan der anvendes drivtræk af kæder og kædehjul eller andre ækvivalenter.

20

Det vil også blive værdsat, at den kompakte centraliserede koaksiale anbringelse af transportbåndenes og skæremekanismens drivtræk muliggør en praktisk indeslutning af dem i en lukket gearkasse, hvilket giver mindre vedligeholdelse 25 og længere levetid for tandhjulene. Det giver også lettere adgang til tandhjulstrækket, når reparationer eller vedligeholdelse er nødvendig.

I det følgende henvises til fig, 4, der i skematisk form ! 2Q viser placeringen af skærmene 37, 39, 41, 43, 45 over transportbåndene 71, 73, 75, 77, 79, 81, 83, 85. Skærmen 39, der dækker transportbåndene 73, 75, og som langs sin højre side afgrænser den ene side af passagen 49, har en bageste spids 171, der strækker sig i hovedsagen forbi den bageste ende 25 af det endeløse bugtformede organ 107 på transportbåndet 75 og slutter nær ved krydsningspunktet mellem passagerne 13

DK 155072 B

47, 49 (der slutter samtidig med udløbet 55 for afgrøden). Det har vist sig, at den bageste spids 171 samvirker med det sinusformede bånd i det endeløse bugtformede organ 117, om at tilvejebringe en direkte fødning af afgrødematerialet gennem passagen 49 forbi enden af det endeløse bugtformede organ 107 hen til krydsningspunktet mellem passagerne 47, ^ 49 ved enden af den bageste spids 171. Afgrøde, der når det te sted, bliver let ført ind i åbningen 44 og indføringsåbningen 17. På tilsvarende måde har skærmen 43 en bageste spids 172, der samvirker med det endeløse bugtformede organ 131, om at tilvejebringe en direkte indfødning af afgrøden 1 Π gennem passagen 51 forbi enden af det endeløse bugtformede organ 129 op til krydsningspunktet mellem passagerne 51, 53 nær ved enden af den bageste spids 172, der slutter sammen med udløbsåbningen 57 for afgrøden. Det vil således af fagmand på området kunne erkendes, at de bageste spidser 171, 172 bidrager til en direkte klumpfri indføring af afgrødematerialet gennem passagerne henholdsvis 49 og 51 på trods af afslutningen af de endeløse bugtformede organer 107, 129 i hovedsagen foran de endeløse bugtformede organer 117, 131.

20

Igen med henvisning til fig. 2, 3A er parret af de i hovedsagen lodrette riflede valser 59, 61 anbragt foran væggene 40, 42 og strækker sig opad fra den bageste ende af skærmene 37, 45. Den øvre ende af valserne 59, 61 er anbragt i 25 konsoller ved siden af den øvre styremekanisme 60. I den viste udførelsesform er afstanden mellem overfladerne af valserne umiddelbart oyen over passagerne 47, 53 tilnærmelsesvis 58 cm, og afstanden mellem overfladerne af valserne umiddelbart under den øvre styremekanisme, er tilnærmelses-30 vis 48 cm, dvs., valserne hælder indad imod hinanden foroven·. Hældningen indad af valserne 59, 61 tjener til at få afgrødematerialet til at glide nedad og blive sammenpresset med henblik på en mere effektiv overføring af afgrøden i indføringsåbningen 17. Som angivet ovenfor er bredden af 35

DK 155072 B

14 indføringsåbningen 17 i den viste udførelsesform omkring 55 cm, og valserne 59, 61 er således anbragt umiddelbart foran siderne 19, 21 i,indføringsåbningen 17 med henblik på at hjælpe med den endelige samling af afgrøden, før den føres ind i indføringsåbningen 17. Valserne 59, 61 (fig. 3A, 6) omfatter aksiale aksler (den ene ikke vist og den anden 225), 5 som strækker sig nedad fra valsen og er koaksialt forbundet med de bageste drivaksler 89, 149 hørende til transportbåndene henholdsvis 71, 85. Således bliver valserne 59, 61 drevet i samme retning som de endeløse bugtformede organer 87, 125, så at indersiderne af valserne bevæges bagud. Under drift 10 gribes afgrøden af indersiden af valserne, når den forlader passagerne 47, 49, 51, 53 for at bidrage til samlingen og indfødningen af afgrøden ind i indføringsåbningen 17. Valserne 59, 61, der er koaksiale med henholdsvis drivakserne 89, i 149 er placeret, så de foruden at hælde ind imod hinanden 15 også hælder noget fremad foroven.

Med henvisning til fig. 2 strækker den øvre styremekanisme 60 sig fremad fra den bageste rammes sider 40, 42 og indbefatter et par fremad divergerende arme 231, 233, en midter-20 ste tværgående del 235, der forbinder armene 231, 233 og en i midten anbragt kileformet del 237. Armene 231 henholdsvis 233 er anbragt oven over og strækker sig i hovedsagen parallelt med skilleorganerne 27, 35. Det kileformede stykke 237 er anbragt oven over og strækker sig i hovedsagen parallelt 25 med skilleorganet 31. Det kileformede stykke 237 og armen 233 indgriber med den øverste del af den opretstående afgrøde, der føres ind gennem passagerne 47, 49 og samler afgrøden ind mod hinanden, når de afskårne dele bliver ført opad og bagud langs disse passager. På tilsvarende måde ind-30 griber det kileformede stykke 237 og armen 231 med de øvre dele af de opretstående stængler, der føres ind gennem passagerne 51, 53 og samler afgrøden ind mod hinanden, når de afskårne dele bliver ført opad og bagud langs disse passager. Når de øvre dele af afgrøden når den tværgående midter-35 del 235, bliver deres bevægelse bagud standset, medens transportbåndene i alle passagerne fortsætter med at bevæge de

DK 155072 B

15 afskårne ender. Dette resulterer i, at afgrøden bliver ført med de afskårne ender først gennem åbningen 44 og ind i indføringsåbningen 17. Det centralt anbragte kileformede stykke tjener til at opdele det firerækkede skærehoved 25 i to nogenlunde uafhængigt af hinanden fungerende halvdele.

5 Det kileformede stykke 237 samarbejder med passagerne 47, 49 om at samle afgrøden i de to rækker på den venstre side sammen og samarbejder med passagerne 51, 53 om at samle afgrøden i de to rækker på den højre side sammen, før alle fire rækker afgrøde bliver samlet sammen i indføringsåbningen 17.

10 I det følgende henvises til fig. 5, 3C, der viser et antal skære mekanismer til afskæring af · afgrøden, der føres ind i passagerne 47, 49, 51, 53, og som omfatter svingende knivskæremekanismer 163, 165, 167 og 169, der er anbragt neden under og 15 ved siden af afgrødeindløbene 48, 50, 52, 54 i passagerne 47, 49, 51, 53, og neden under og ved siden af de steder, hvor afgrødestænglerne bliver bragt i indgreb med hvert transportbåndspar. Som forklaret ovenfor muliggør placeringen af transportbåndene, at skæremekanismerne 163, 165, 167 og 20 169 alle kan placeres i ét tværstillet lodret plan med lige stor afstand over jorden. Dette fremmer ensartet afskæringshøjde for afgrøden og fødning af afgrøden ind i skærehovedet. Endvidere er hvert skæreorgan anbragt parallelt med dets tilsvarende transportbåndspar (dvs. skæreorganets skæreplan 25 et parallet med dets tilsvarende transportbåndspar).

En foretrukken udførelsesform for skæremekanismerne 163, 165, 167 og 169 er beskrevet i US SN-.11446, hvilken beskrivelse der hermed henvises til heri.

30

Skæremekanismen 163 er et eksempel pa konstruktionen af de øvrige skæremekanismer og består af to faste skæreorganer, såsom knive 241, 243 og et centralt anbragt svingende skæreorgan i form af en kniv 245. Kniven 245 kan svinge i for-35 hold til de faste knive 241, 243 og skære afgrødestænglerne over ved en sakslignende virkning.

16 DK 155072 B

Med henvisning til fig. 3C, 5 omfatter .skæremekanismerne, der afskærer afgrøden, der „føres ind i passagerne 47, 49 yderligere drivmekanismer 247 for skæreorganerne, der omfatter en første frem- og tilbagegående stang 249, der er forbundet mellem skæreorganets drivtandhjul 207 og skæremekanismen ^ 165. En anden frem- og tilbagegående stang 251 er forbundet mellem skæremekanismerne 165, 163 med henblik på at tilvejebringe synkron svingning. Den drejelige forbindelse mellem stangen 251 og skæremekanismen 163 er tilvejebragt via en drejelig arm 250, der er forbundet med og drejer sammen med skæreorganets drejetap 253. Den drejelige forbindelse mellem stangen 251 og skæremekanismen 165 er tilvejebragt ved hjælp af en drejelig forbindelse af stangen 251 med en første ende ; 257 på en krumtap 255, der er forbundet til og drejelig sam- ! men med drejetappen 256 på skæremekanismen 165. Den drejelige forbindelse mellem stangen 249 og skæremekanismen 165 er til- j vejebragt ved en drejelig forbindelse mellem stangen 249 og i en anden ende 261 af krumtappen 255. Den drejelige forbindelse mellem stangen 249 og tandhjulet 207 er tilvejebragt via en drejelig arm 263, der er forbundet med og kan dreje 2ø med tandhjulet 207. Under drift bliver drivtandhjulet 207 drejet og får stangen 249 til at bevæge sig frem og tilbage i hovedsagen i skærehovedets 25 længderetning. Ved bevægelsen af stangen 249 bagud, bliver krumtappen 255 bevæget i urvisernes retning (i fig. 5). Bevægelse i urvisernes ret-25 ning af krumtappen 255 bevæger en kniv 264 på skæremekanismen 165 (som er fastgjort til drejetappen 256) i ur-visernes retning og bevæger ligeledes stangen 251 til venstre (se fig. 5). Bevægelse af stangen 251 mod venstre bevæger så armen 250 i urvisernes retning (i fig. 5) og li- i 3g geledes det svingbare blad 245 (der er fastgjort på armen 250 via drejetappen 253) i urvisernes retning. En fremadgående bevægelse af stangen 249 bevæger krumtappen 255 og den drejelige arm 250 modsat urvisernes retning, hvilket så bevæger bladene 264 og 245 imod urvisernes retning.

2g Skæreorganerne til skæremekanismerne 167, 169 omfatter et drivorgan 270 for skæremekanismerne, som er identisk med drivorganet 247 for skæremekanismerne 163, 165 og vil ikke

DK 155072 B

17 247 for skæremekanismerne 163, 165 tilvejebringer en enkel problemfri drift af to fjernt fra hinanden anbragte svingbare skæreorganer, som på deres side er anbragt langt fra gearkassen 215. Den fjerne placering af gearkassen 189 ^ fra skæremekanismerne 163, 165 er også vigtig, da så driv-organerne for alle delene i skærehovedet er anbragt ved siden af hinanden i den bageste ende af skærehovedet, hvilket muliggør deres indespærring i en lukket gearkasse. Den bagudvendende anbringelse af gearkassen tilvejebringer . ^ yderligere fordele, nemlig (1) at den ligger i umiddelbar nærhed af transportbåndsdrevene, samt (2) at den får tilstrækkelig frigang over jorden, og (3) at den giver let adgang for vedligeholdelse og reparationer.

I overensstemmelse med endnu et træk ved opfindelsen er skærehovedets ramme opbygget af et antal modulopdelte, mekanisk samlede delrammer. Der henvises til fig. 5, hvor skærehovedets ramme er vist.

^ Skærehovedets ramme er sammensat af gearkasserne 189, 215, en bageste ophængningsramme 46 og et antal i hovedsagen i længderetningen nedad- og fremadhældende rækkeenhedsrammer 301, 303, 305, 307. Gearkasserne 189, 215 danner den centrale nederste grundramme i skærehovedrammen og er mekanisk 25 samlet i punkterne 309, 311 ved hjælp af bolte. Den bageste ophængningsramme 46 har et par på langs gående arme 312, 313, der er forbundet med oversiden af gearkasserne 215, 189 langs med rækkeenhedsrammerne 301, 307. Mere bestemt er rækkeenhedsrammen 303 forbundet med gearkassen 215 i 30 punkterne 329, 331, 333, og rækkeenhedsrammen 305 er forbundet med gearkassen 189 i punkterne 335, 337, 339. Endvidere er rækkeenhedsrammerne 301, 303 mekanisk forbundne med hinanden i et eller flere punkter, såsom punkt 321, og rækkeenhedsrammerne 305, 307 er mekanisk forbundne med hin-^ anden i ét eller flere punkter, såsom punkt 340.

DK 155072 B

18

For fagmænd på området er det klart, at rammeunderenhederne må forbindes mekanisk i et antal punkter. Forbindelsespunkterne, der her er vist,, har blot til hensigt at angive forbindelsesprincippet og ikke nødvendigvis antallet og den nøjagtige placering af de punkter, hvor forbindelse kan være 5 nødvendig. Ligeledes kan andre ækvivalente organer benyttes, selv om den mekaniske forbindelse med bolte foretrækkes.

Det vil også kunne erkendes, at denne modulbaserede fremgangsmåde til opbygning af skærehovedrammen vil frembringe 10 forbedret dimensionsnøjagtighed, enkelthed og omkostningsbesparelser ved fremstilling af en skærehovedrammei i sammenligning med en teknik, hvor der benyttes en massiv, svejst opbygning af rammen.

15

Et stativ er tilvejebragt med henblik på bæring af den bageste ende af skærehovedet 25, når det ikke er forbundet med grønthøsteren 10. I det følgende henvises til fig. 5, som viser et par stativer 351, 353, der er fastgjort på bundpladen af rækkeenhedsrammerne, henholdsvis 301 og 307 20 og her er vist i hvilestilling. Stativet 351 er et spejlbillede af stativet 353 og for nemheds og kortheds skyld vil kun stativet 351 blive beskrevet yderligere her.

25 Der henvises nu til fig. 7, som viser stativet 351, som ses fra venstre side af skærehovedet 25 langs linien 7-7 i fig.

5 og til fig. 8, som viser et billede af stativet 351 langs linien 8-8 i fig. 7. Stativet 351 omfatter en sokkel 355, der har plader 360, 359 fastgjort til rækkeenhedsrammen 30 301. Et ben 357 er anbragt mellem og er med den ene ende frit drejeligt monteret på sokkelen 355 med henblik på bevægelse mellem en hævet hvilestilling og en sænket bærestilling som vist med henholdsvis fuldt optrukne og punkterede linier i fig. 7. Sokkelen 355 har yderligere en stopplade 35 358, som benet 357 støder imod i sin bærestilling. Benet 357 er forsynet med en opkravet fod 363, der har en midter-

DK 155072B

19 ste plan flade 361 og en opkravet ydre rand 362, der omringer fladen 361 på alle fire sider. Randen 362 reducerer friktionen mellem foden 363 og jorden, når man retter skærehovedet op i forhold til grønthøsteren med henblik på tilkobling. , 5 Et stativ 351 har yderligere en lås 365 til låsning af benet 357 i dets hvilestilling og i dets bærestilling og som tjener til den drejelige montering af benet 357 i sokkelen 355.

Låsen 365 er i hovedsagen J-formet og har en første eller drejelig arm 367, der sammenbinder og monterer benet 357 10 drejeligt i sokkelen 355, og en anden låsearm 369 til indgreb og låsning af benet 357 henholdsvis i dets hvilestilling og i dets bærestilling. Låsen 365 omfatter yderligere en skruefjeder 371, der omringer den drejelige arm 367 og indgriber med et stoporgan 373. Stoporganet 373 er her vist 15 som bestående af en underlagsskive, der er monteret koaksialt med benet 367 og en pind 375, der er indsat gennem den drejelige arm 367. Som det kan ses i fig. 8, indgriber den ene ende af skruefjederen 371 med indersiden af benet 357 og den anden ende af skruefjederen 371 indgriber med undergo lagsskiven 374 og påvirker derved den drejelige arm 367 mod højre i fig. 8.

Låsen 365 kan bevæges mellem en hvilelåsestilling som vist 25 med fuldt optrukne linier i fig. 7 og en støttelåsestilling som vist med punkterede linier i fig. 7. I hvilelåsestil-lingen er låsearmen 369 indsat gennem et hul 377 i pladen 359 og er i indgreb med den ene side af benet 360, hvorved den låser benet 357 imod bevægelse fra dens hvilestilling.

2Q I støttelåsestillingen er låsearmen 369 indsat gennem et hul 377 i pladen 359 og gennem et hul 381 i benet 357 og låser derved benet 357 imod bevægelse fra dets støttestilling.

35

DK 155072 B

20

Under drift, når skærehovedet 25 er fastgjort på grønthøste-ren 10, bliver benet 357 holdt i hvilestillingen. Når det ønskes at afmontere skærehovedet 25 fra grønthøsteren 10, bliver skærehovedet 25 sænket hydraulisk (ved hjælp af or-' ganer, der ikke er vist her) til sin driftsstilling med den 5 forreste ende hvilende mod jorden. Låsen 365 bliver (med hånden) trukket mod venstre (fig, 81 imod påvirkningen af skruefjederen 371 med henblik på at bringe låsearmen 369 ud af åbningen 377. Når låsearmen 369 er trukket tilbage, falder benet 357 til sin støttestilling i indgreb med stop-10 organet 358 alene ved hjælp af tyngdekraften, Benet 357 bliver så låset i denne stilling ved at dreje låsen 365 modsat urvisernes retning (fig. 7) omkring den drejelige arm 367 og i forhold til benet 357 og konsollen 355, indtil5låsearmen 369 er på linie med hullet 379. Låsen 365 bliver så 15 frigivet, og på grund af påvirkningen fra skruefjederen 371 bliver låsearmen 369 indsat gennem hullerne 379, 381. Den foregående procedure bliver også fulgt, når man bevæger stativet 353 fra dets hvilestilling til dets ståstilling. Med stativerne i deres bærestilling bliver ophængningskonsollen 20 (ikke vist) til ophængning af den bageste ramme 46 på den forreste del af grønthøsteren 10 frigjort. Hvis maskinen står på jævn grund, vil fødderne på stativerne 351, 353 hvile på jorden.

25 Når skærehovedet 25 igen skal forbindes med grønthøsteren, bliver grønthøsteren kørt til en tilkoblingsstilling så godt rettet ind som muligt med bagenden af skærehovedet 25.

En mere nøjagtig indretning af skærehovedet er mulig ved en mindre bevægelse på tværs og på langs af skærehovedet 25 2Q på fødderne (foden 361), hvilken bevægelse er gjort lettere ved hjælp af de tilvejebragte opkravede rande (randen 362) på fødderne. Højden af benene (benet 357) er fastlagt sådan, at den lodrette indretning af den bageste ramme 46 med den forreste ende af grønthøsteren 10 er tilstrækkelig 2g til at tillade genindgreb mellem monteringssoklerne (ikke vist) for skærehovedet 25 på grønthøsteren 10.

Claims (7)

1. Skærehoved til en grønthøster, fortrinsvis til brug ved høstning af rækkeafgrøder, og som har en afgrødeoptagende indføringsåbning (17), hvilket skærehoved omfatter en bageste forbindelsesramme (46), der kan kobles til grønthøsteren, en første og en anden lukket gearkasse (215, 25 189), der er indbyrdes forbundne og fastgjorte til den bageste forbin delsesramme, en første og en anden rækkeenhedsramme (301,303), der er fastgjort til og som strækker sig fra den første gearkasse (215) og i hovedsagen i længderetningen, en tredje og en fjerde rækkeenhedsramme (305, 307), der er fastgjort til og strækker sig fra den anden gear-30 kasse (189) og i hovedsagen i længderetningen, et første og et andet transportbåndspar (87, 101, og 107, 117), der er fastgjort til, og strækker sig i hovedsagen i længderetningen mellem (1) de forreste ender af den første henholdsvis den anden rækkeenhedsramme (301, 303) og (2) den første gearkasse (215), samt et tredje og et fjerde transportbåndspar 35 (129, 131, og 125, 127), der er fastgjort til, og som strækker sig i hovedsagen i længderetningen mellem (1) de forreste ender af den tredje DK 155072 B og den fjerde rækkeenhedsramme (305,307) og (2) den anden gearkasse (189), hvor hvert transportbåndspar imellem sig afgrænser en passage (47, 49, 51, 53) med et indløb og et ud-5 løb for afgrøden, henholdsvis ved passagens forreste og bageste ende, og hvor hvert transportbåndspar tjener til at føre afskåret afgrøde gennem passagen, der er afgrænset imellem dem, og ind i indføringsåbningen (17), og hvor hvert transportbånd omfatter drivorganer, der indbefatter (1) en forreste mellemaksel (91, 92, 113, 119, 139, 137, 135, 133) og (2) en bageste drivaksel (89, 102, 109, 149, 151, 153), hvor den bageste drivaksel for det første og det andet transportbåndspar har et drivhjul (211), der er indesluttet i den første gearkasse, og hvor den bageste drivaksel for 15 det tredje og det fjerde transportbåndspar har et drivhjul (185), der er indesluttet i den anden gearkasse, og (3), hvor hvert transportbånd er et endeløst bugtformet organ, der strækker sig langs med den ene side af passagen, der af-grænses af dette med henblik på indgreb med og transport af 20 afgrøden i denne passage i samarbejde med det respektive andet transportbånd, der strækker sig langs den anden side af passagen, og hvor hvert bugtformede organ er monteret på og er i drivende indgreb med de forreste og bageste aksler, hvilket skærehoved desuden har skæremekanismer (163, 165, 167, 25 169), der er fastgjort til den forreste ende af hver rækkeenhedsramme, med henblik på af afskære afgrøden fra marken, kendetegnet ved, at forbindelserne mellem (1) den bageste forbindelsesramme (46) og den første og den anden gearkasse (215, 189), (2) mellem den første gearkasse (215) 00 og den anden gearkasse (189), og (3) mellem den første og den anden rækkeenhedsramme (301, og 303) og den første gearkasse, og (4) mellem den tredje og den fjerde rækkeenhedsramme (305, og 307) og den anden gearkasse, er tilvejebragt ved hjælp af mekaniske forbindelseselementer (309, 311, 312, 35 313, 315, 317, 319, 321, 323, 325, 327, 329, 331, 333, 335, 337, 339, 340). DK 155072 B

-2. Skærehoved ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det første transportbåndspars indre transportbånd (101) og det andet transportbåndspars indre transportbånd (117) har en fælles bageste drivaksel· (102), og at det tredje transportbåndspars indre transportbånd (131) og det fjerde trans-^ portbåndspars indre transportbånd (127) har en’fælles bageste drivaksel (151).

3. Skærehoved ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der på hver bageste drivaksel (89, 102, 109, 149, 151, 10 153. er monteret et drivhjul (93, 103, 111, 155, 157, 159) og på hver forreste mellemaksel (91, 92, 113, 119, 133, 135, 137, 139) er monteret et mellemhjul (95, 105, 115, 121, 141, 143, 145, 147) , og at der på hver fælles bageste drivaksel (102,151) er monteret et andet ekstra drivhjul (123, 161), der er for-15 skudt aksialt i forhold til det første drivhjul (103, 157), og hvor det drivende indgreb mellem de endeløse bugtformede organer i det første transportbåndspars indre transportbånd (101), og det andet transportbåndspars indre transportbånd (117) og nævnte fælles bageste drivaksel (102) bliver til- 20 vejebragt af nævnte første og andet drivhjul. (103, 123) på den fælles bageste drivaksel (102), og hvor indgrebene mellem de endeløse bugtformede organers forreste· ender og de forreste mellemaksler (91, 92, 113, 119, 133, 135, 137, 139) bliver tilvejebragt af mellemhjulene (95, 105,115, 121, 141, 143, 25 145, 147).

4. Skærehoved ifølge krav 3, kendetegnet ved, at længdeforløbet af de ydre transportbånds (107, 129) endeløse bugtformede organer i det andet og det tredje trans- 30 portbåndspar afsluttes i hovedsagen foran de indre transportbånds (117, 131) endeløse bugtformede organer i det andet og det tredje transportbåndspar.

5. Skærehoved ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det første og det andet transportbåndspars passager 35 DK 155072 B (47, 49) krydser hinanden foran indføringsåbningen (17), og at det tredje og det fjerde transportbåndspars passager (51, 53) krydser hinanden foran indføringsåbningen.

6. Skærehoved ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de bageste ender af de indre transportbåndspar (303,305) er anbragt i lodret afstand fra og i en overlappende stilling i forhold til de bageste ender af de ydre transportbåndspar (301, 307). 10

7. Skærehoved ifølge krav 1,kendetegnet ved, at hvert transportbånd er i hovedsagen plant, og at hvert transportbåndspar ligger i hovedsagen i samme plan, og hvor det første og det andet transportbåndspar og det tredje og det Ί c J fjerde transportbandspar hver for sig ligger i parallelle planer, idet det første og det andet transportbåndspar hælder på tværs og nedad i en retning hen imod det tredje og det fjerde transportbåndspar, der ligeledes hælder på tværs og nedad i en retning hen imod det første og det andet trans-^ portbåndspar. 25 30 35