DK154956B - Skaerehoved for fortrinsvis i raekker staaende afgroeder - Google Patents

Description

i

DK 154956 B

Opfindelsen angår et skærehoved for fortrinsvis i rækker stående afgrøder med mindst to efter en skæreindretning tilkoblede transportbaner/ der konvergerer hen imod deres udløbsender, og som hver består af to i samme plan i ind-5 byrdes modsatte retninger omkringløbende kæder, remme eller lignende organer, hvor hver tcåsde, rem eller lignende organ i den ene ende er ført omkring et..drivhjul og i den anden ende omkring et mellemhjul.

De fleste af de i dag i drift værende grønthøstere med skære-10 hoveder for majs kan samtidigt høste én, to eller endog tre rækker. De er altså forsynede med fra en til tre transportbaner. På den anden side er de i dag i drift vær.ende grønthøstere på grund af deres konstruktion og ydeevne uden videre i stand til samtidigt at kunne høste mere end tre rækker. 15 Dermed skulle det altså være nærliggende at konstruere skærehoveder, som samtidigt kunne høste fire eller flere rækker. Her må man dog være opmærksom på det problem, at et fireræk-ket skærehoved ved sin forreste ende er relativt bredt, og at materialet må transporteres bagud til en relativ lille 20 indføringsåbning foran hakkelsesindretningen. Indføringsbredden i denne indføringsåbning er væsentlig mindre end skærehovedets forreste bredde. Man kunne så foreslå at gøre denne indføringsåbning bredere for at tilpasse den til det tilsvarende rækkeantal. Dette forbyder imidlertid igen sig 25 selv, fordi man på den samme grundmaskine valgfrit må kunne tilslutte f.eks. et torækket, trerækket eller endog fireræk-ket skærehoved.

Det kendte skærehoved (US patent nr. 3.791.117), hvorfra opfindelsen udgår, er udformet trerækket. For her at mulig-30 gøre afgrødens aflevering, er den midterste transportbane udformet med et -par i indbyrdes modsatte retninger omkringløbende kæder, remme eller lignende organer oven over de indvendigt liggende kæder eller remme for de udvendigt liggende transportbaner. Den indvendigt liggende transportbane slutter før 35 de udvendigt liggende transportbaner, og materialet kan så 2

DK 154956 B

komme i berøring med de modsat roterende kæder eller remme i de yderst liggende transportbaner, hvorved afleveringen bliver vanskeliggjort.

Et firerækket skærehoved for majs kendes fra US patent nr.

5 4.106.270, hvor de to inderstliggende transportbaner slut ter væsentligt før de yderstliggende transportbaner og i forhold til disse også er forskudt i lodret retning. Ved et sådant skærehoved er en sikker aflevering ved afleveringsenden ikke mere garanteret.

10 Formålet med opfindelsen er at anvise til høst af flere rækker afgrøder udformede skærehoveder med en sikker aflevering ved maskinens afleveringsende, hvor der også skal kunne tilkobles skærehoveder med færre transportbaner, og hvor desuden drevet for kæderne, remmene eller lignende or-15 ganer kan anbringes meget kompakt og centralt.

Dette formål opnås ved skærehovedet ifølge opfindelsen, der er ejendommeligt ved, at et fra det lodrette langsgående midterplan gennem skærehovedet udvendigt liggende plan gennem et par remme, kæder eller lignende organer, der 20 danner en transportbane, udefra hælder indad imod det langsgående lodrette midterplan. På denne måde bliver det af de udvendigt liggende transportbaner medtagne afgrøde-materiale på sin vej til den efterkoblede maskine let vip- ! pet indad i forhold til lodret og afleveringsenden kommer j 25 til at ligge højere, så at det bedre kan nå ind i indfø- i ringsåbningen i maskinen. j

En særlig god virkning opnås, når afleveringsenderne for transportbanerne bliver anbragt let V-formet, fordi denne placering kræver mindre plads, end når afleveringsenderne 30 befinder sig i et vandret plan. Med henblik herpå foreslås ifølge opfindelsen, at planerne gennem de på begge sider af det. lodrette-langsgående midterplan gennem skærehovedet aribragte par remme, kæder eller lignende organer, der'hver danner en transport-

3 DK 154956 B

> Ved firerækkede skærehoveder kan så de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan i skærehovedet liggende drivhjul for de i forhold til det lodrette langsgående mid-terplan i skærehovedet inderst liggende remme, kæder eller 5 lignende organer hørende til en transportbane, sidde på samme drivaksel, hvorved drivhjulene på samme drivaksel er anbragt forskudt over hinanden. Herved bliver så de omkringløbende remme eller kæder anbragt oven over hinanden, hvorved der opnås en yderligere pladsbesparelse.

10

Por at der dog skal opnås en upåklagelig aflevering ved afleveringsenden, og for at transportbanerne på den anden side ikke gensidigt skal genere hinanden under transporten, er det ifølge opfindelsen forudset, at de i forhold til det 15 lodrette langsgående midterplan i skærehovedet udvendigt liggende remme, kæder eller lignende organer, hørende til de inderst liggende transportbaner*med deres udløbsender slutter foran drivhjulene for de øvrige remme, kæder eller lignende organer.

20

Med henblik på problemfri aflevering i endeområdet af transportbanerne kan ifølge opfindelsen de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan i skærehovedet anbragte transportbaner krydse hinanden eller løbe ind i hinanden 2 5 ved enderne.

For at drevene også skal kunne blive anbragt kompakt, er det ifølge opfindelsen forudset, at drevene for de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan i skærehovedet 3g anbragte drivhjul hver for sig er anbragt i de lukkede gearkasser, som også indeholder drivorganerne for skæreorganerne, hvorved der for hver af de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan i skærehovedet anbragte skæreorganer findes et drev. Hertil kommer ifølge opfinde1- 35 4

DK 154956 B

sen, at i hver gearkasse kan kraftoverføringen til drivning af et med et drivhjul forbundet andet drivhjul overføres via mellemhjul på med de øvrige drivhjul og med drivindretningerne forbundne drivhjul. Altså kan foruden den kompakte 5 indretning af drevet yderligere også drevet til skæreanord ningen udtages af den samme drivenhed.

Hvis skærehovedet også yderligere er forsynet med styrevalser, så foreslås til deres drev, at styrevalserne kan drives direkte fra de drivhjul, der indirekte driver 10 de øvrige hjul.

Ved skærehoveder med skærme, der delvist afskærmer de i indbyrdes modsatte retninger omkringløbende kæder, remme eller lignende organer, og som fortil går over i stråskillere, og som er således anbragt, at de fritlægger transportbanerne, og hvor 15 de yderstliggende kæder, remme eller lignende organer har en særlig afskærmning og de ved siden af hinanden liggende kæder, reime eller lignende organer fra ved siden af hinanden liggende transportbaner har fælles skærme, foreslås det ifølge opfindelsen, at med fire transportbaner, løber mindst én af de fæl-20 les skærme bagtil ud i en spids, som slutter foran udløbsenden for transportbanen. På denne måde sikres det, at i de tilfælde, hvor de omkringløbende kæder eller remme slutter foran de tilhørende omkringløbende remme eller kæder overtager spidsen af skærmene endnu en videreføring af de på 25 normal måde opretstående afgrøder, dog således, at de ikke generer transportvejen i den ved siden af liggende transportbane.

Hensigtsmæssigt kan de i spidser udløbende fælles skærme slutte i området ved de hinanden krydsende transportbaner.

30 Ifølge opfindelsen kan de i spidser udløbende fælles skærme slutte foran udløbsenderne for og oven over den yderst liggende transportbane.

5

DK 154956 B

Ved et skærehoved med på stråskillerraramerne anbragte om-kringløbende kæder,remme eller lignende organer og disses skærme foreslås ifølge opfindelsen, at gearkasserne er forbundet med hinanden, og at stråskillerraramerne for to på 5 samme side af det lodrette langsgående midterplan liggende transportbaner er forbundet med en gearkasse og strækker sig fremad fra denne.

Herved kan der gives afkald på en særlig ramme, der bærer alle enkelte komponenter, som drivindretning, kæder, remme 10 og lignende med skærme. løvrigt lader gearkassen og stråski lier rammerne sig så let skrue sammen, hvad der i forhold til den hidtil kendte svejste konstruktion betyder en væsentlig omkostningsbesparelse.

På tegningen er vist en traditionel grønthøster og et ud-15 førelseseksempel ifølge opfindelsen, som i det følgende beskrives nærmere, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af en kendt grønthøster, et kendt torækket skærehoved og et kendt trerækket skærehoved, 20 fig. 2 et perspektivisk billede af et firerækket skærehoved i overensstemmelse med en foretrukken udførelsesform for opfindelsen, fig. 3A et skematisk perspektivisk billede af afgrødetransportbåndene i skærehovedet, vist i fig. 2, 25 fig. 3B og 3C lodrette snit gennem henholdsvis bageste og forreste del af skærehovedet i fig. 2 langs linierne 3B-3B og 3C-3C i fig. 3A, fig.4 et billede af skærehovedet fra fig. '2, set fra oven, fig. 5 et snit gennem skærehovedet, vist i fig. 2, set fra 6

DK 154956 B

oven, fig. 6 et lodret udsnit af skærehovedet fra fig. 2, vist langs linien 6-6 i fig. 5 med visse dele, der er udeladt i fig. 5, vist her for klarheds skyld, 5 fig. 7 et snit gennem et brudstykke af skærehovedet, vist i fig. 2 langs linien 7-7 i fig. 5, set fra siden, og fig. 8 et lodret snit gennem et brudstykke af skærehovedet fra fig. 2, langs linien 8-8 i fig. 7.

Sådanne udtryk som forreste, bageste, lodrette, vandrette 10 side- benyttes for nemheds skyld og svarer til maskinen i dens almindelige driftsstilling og i forhold til fremad-kørende retning. Ordene venstre og højre svarer til, at man står bag maskinen og ser i retning af køreretningen.

I fig. 1 ses en kendt grønthøster 10 med et trerækket række-15 afgrødeskærehoved 13 og et torækket rækkeafgrødeskærehoved 15. Grønthøsteren 10 og skærehovederne 13, 15 benyttes til at høste et antal forskellige rækkeafgrøder, såsom majs, durra, sukkerrør og lignende. Skærehovederne 13, 15 kan alternativt og udskifteligt monteres på grønthøsteren 10, 20 hvis konstruktionsdetaljer er vist detaljeret i US patent 3.701.239, hvis beskrivelse hermed er inddraget med reference hertil. Grønthøsteren 10 har en i hovedsagen rektangulær indløbs- eller indføringsåbning 17, som spænder over bredden mellem modsatte sidevægge 19 og 21. Et par tværstillede føde-25 valser 23 er monteret i indføringsåbningen 17 med lodret afstand. Skærehovederne 13, 15 er udskifteligt monteret på grønthøsteren under anvendelse af en almindelig forbindelsessokkel, såsom den, der er vist i US patent nr. 3.791.117, hvis beskrivelse hermed er inddraget med reference hertil, 30 og som også beskriver skærehovedet 13 mere detaljeret. Som det er velkendt passerer en afgrøde, der kommer ind gennem indføringsåbningen 17,mellem fødevalserne 23 til et andet 7

DK 154956 B

par fødevalser (der ikke er vist), som føder afgrøden over en skærebjælke (der ikke er vist) til et skærehoved af cylindertypen (der ikke er vist) med henblik på overskæring af afgrøden i små stykker.

5 Opfindelsen forklares her med henvisning til og er fortrins vis anskueliggjort ved et firerækket rækkeafgrøde-skærehoved, såsom skærehovedet 25, vist i fig. 2. Af fagmænd på området vil det erkendes, at selv om denne opfindelse primært er vendt imod et firerækket skærehoved, kan den anvendes ved 10 udformningen af skærehoveder, der er tilpassede flere eller færre end fire rækker.

Skærehovedet 25 kan monteres udskifteligt og alternativt til skærehovederne 13, 15 på grønthøsteren 10. Skærehovedet 25 omfatter fem i tværretningen ved siden af hinanden med 15 afstand liggende afgrødeskilleorgbner 27, -29, 31,33, 35, som i hovedsagen konvergerer i længderetningen bagud og hælder nedad,og fremad, g g som for nemheds skyld herefter bliver omtalt som første, andet, tredje, fjerde og femte skilleorgan fra venstre mod højre på maskinen. Skilleorganerne 20 henholdsvis 27, 29, 31, 33, 35 indbefatter skærme 37, 39, 41, 43, 45, der alle slutter i spidser. Som det er bekendt, føres skilleorganernes spidser langs med jorden mellem rækkerne af stående afgrøder, når kombinationen af grønthø s ter/skærehoved fremføres for at adskille nedslået og 25 indfiltret afgrøde. Skærmene har glatte, øvre overflader, som tillader afgrøden at glide bagud langs med skærmenes overflader gennem en åbning 44 i en bageste monteringsramme 46 på skærehovedet 25 og ind i indføringsåbningen 17 på grønthøsteren 10. Mellemrummet mellem skilleorganerne 30 27 og 29 danner en i hovedsagen i længderetningen opad og bagudhældende afgrødemodtagende passage 47 med en indløbsåbning 48 og en udløbsåbning 55 for afgrøden. Tilsvarende er en anden passage 49 med en indløbsåbning 50 og en udløbsåbning 55 (fælles med udløbsåbningen for passagen 47) 35 afarænset mellem skilleoraanerne 29, 31s en tredje passage 8

DK 154956 B

51 med en indløbsåbning 52 og en udløbsåbning 57 er afgrænset mellem skilleorganerne 31, 33, og en fjerde passage 53 med en indløbsåbning 54 og en udløbsåbning 57 (som er fælles med udløbsåbningen for passagen 51) er afgrænset mel-5 lem skilleorganerne 33, 35. Alle passagerne 47, 49, 51, 53 konvergerer -.bagud, . fordi mellemrummet mellem de fire ræk keafgrøder, som bliver optaget i passagerne, er væsentlig større end bredden af grønthøsterens indføringsåbning 17.

I den viste udføre Ises form er afstanden mellem hosliggende afgrø-10 deindløb48, 50, 52, 54 i passagerne (fra midte, til midte ) omkring 75 cm, svarende til 75 cm's rækkeafstand for afgrøden. Bredden af indføringsåbningen, dvs. afstanden mellem sidevæggene 19, 21, er tilnærmelsesvis kun 55 cm. Passagerne 47, 49 løber sammen eller krydser hinanden ved ud-15 løbsåbningen 55, og passagerne 51, 53 løber sammen ved udløbsåbningen 57. Udløbsåbningerne 55, 57 ligger 18 cm foran indløbsåbningens 17 plan i den viste foretrukne udførelsesform.

Et par motordrevne valser 59, 61 er anbragt på .hver sin side af 20 skærehovedåbningen 40 med henblik på at hjælpe med at styre og bevæge det afgrødemateriale ned, som kan ligge oven på skærmene 37, 45.

En øvre styremekanisme 60 er forbundet med toppen af den bageste ramme 46 for at hjælpe med at samle afgrødestængler-25 ne, når de bliver ført gennem passagerne 47, 49, 51, 53 og for at sikre, at stænglerne bliver ført med den afskårne ende først, ved at holde toppen af stænglerne ude fra åbningen 44, indtil de afskårne stængelender er ført ind i indføringsåbningen 17.

30 I fig.3a . ses et perspektivisk billede af skærehovedet 25 med skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 fjernet, hvorved der afsløres et antal i samme plan nedad og fremadhældende transportbåndspar 53, 65, 67, 69, der er vist skematisk, (og som herefter for nemheds skyld bliver omtalt som første, andet, 9

DK 154956 B

tredje og fjerde transportbåndspar). Der henvises her også til fig. 4, som viser et udsnit af et transportbåndspar med alle detaljer, som det ville ses med kun skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 fjernet. .Det første par af i samme plan lig-5 gende transportbånd 63 omfatter et ydre transportbånd 71 og et indre transportbånd 73, der er anbragt på hver sin side af passagen 47, og som har indre strækninger langs med passagen 47 med henblik på indgreb med og bevægelse af afgrøden deri hen imod udløbsåbningen 55 i passagen 47. Tilsva-10 rende omf atter det andet par af i samme plan liggende transportbånd 65 et ydre transportbånd 75 og et indre transportbånd 77, der er anbragt på hver sin side af den anden passage 49? det tredje par af i samme plan liggende, (.transportbånd 67 omfatter et indre transportbånd 79 og et ydre transport-15 bånd 81, der er anbragt på hver sin side af den tredje passage 51, og det fjerde par af i samme plan liggende transportbånd 69 omfatter et indre transportbånd 83 og et ydre transportbånd 85, der er anbragt på hver sin side af den fjerde passage 53. Hvert transportbånd 71, 73, 75, 77, 79, 20 81, 83, 85 har,som det er vist skematisk, en hoveddel, der i hovedsagen er længere og bredere end den er tyk, og som derfor heri er omtalt som værende i hovedsagen plan (idet man herved erkender, at det må være mere nøjagtigt at referere til et symmetriplan eriiri til øvre og nedre grænseplaner, 25 der er defineret ved top- og bundoverfladerne for transportbåndene).

Opfindelsen er ejendommelig ved,(l) at transportbåndene i hvert transportbåndspar er parallelle, (2) at det første og det andet transportbåndspar 63, 65 er parallelle, (3) at 30 det tredje og det fjerde transportbåndspar 67, 69 er parallelle, og (4) at transportbåndsparrene 63, 65 hælder på tværs i forhold til en vandret linie og i forhold til transportbåndsparrene 67, 69, som også hælder på tværs i forhold til en vandret linie. I det følgende henvises til fig. 3B 35 og 3C (som er lodrette snit gennem henholdsvis den bageste og den forreste del af skærehovedet i fig. 3a .) , hvor disse 10

DK 154956 B

træk vises svarende til den foretrukne udførelsesform. Transportbåndenes planer krydser hinanden langs linier, der ligger i et lodret plan, der går gennem en langsgående midterlinie A-A i fig. 3a .. X den viste udførelses form danner pla-5 net B, hvori transportbåndsparret 63 ligger, en vinkel C

lig med omkring 6 1/2° med en vandret linie D-D. Tilsvarende danner planet E, hvori transportbåndsparret 69 ligger, en vinkel F, der er lig med omkring 6 1/2° med den vandrette linie D-D. Skønt det ikke er vist, er sidehældningen for 10 transportbåndsparret 65 den samme som for transportbåndsparret 63 og dettes plan danner en vinkel på omkring 6 1/2° med den vandrette linie D-D. Tilsvarende er sidehældningen for transportbåndsparret 67 lig med sidehældningen for transportbåndsparret 69 og dets plan danner således en vinkel på 6 1/2° med 15 den vandrette linie D-D. Den relative hældning mellem transportbåndsparrene er en nøglefaktor i evnen til at transportere og samle fire rækker afgrøde i den snævre indføringsåbning 17 i grønthøsteren 10, hvilket skyldes den kendsgerning, at afgrødeudløbene 55, 57 i passagerne 47, 49, 51, 53 20 ligger tættere ved midterlinien A-A i skærehovedet 25 i forhold til de kendte transportbåndsudformninger, der har vandret tværstillet placering (idet det forudsættes, at afgrøde-udløbene ligger i hovedsagen i samme plan parallelt mpri et tværstillet lodret plan). Af fagmænd på området vil det er-25 kendes, at vinklerne for sidehældningen (fig. 3B) af transportbåndene i forhold til linien D-D kan ændres med henblik på at ændre mellemrummet mellem udløbene 55, 57.

Et andet hovedtræk ved opfindelsen, som bidrager til den effektive udnyttelse af arealet ud for åbningen 44, og ev-30 nen til at samle og transportere fire rækker afgrødemateriale ind i den snævre åbning 44 er tilvejebragt ved at hæve transportbåndsparret 65 og lade det overlappe transportbåndsparret 63 og ved at hæve transportbåndsparret 67 og lade det overlappe transportbåndsparret 69. To konstruk-35 tionstræk er anvendt for at muliggøre overlapningen af transportbåndsparrene på venstre side og overlapningen af 11

DK 154956 B

transportbåndsparrene på højre side. Det første træk er udformningen af transportbåndsdrivorganerne, således at (1) transportbåndene 77, 73 har en fælles drivaksel 102 og (2) så transportbåndene 79, 83 har en fælles bageste drivaksel 5 151. Det andet træk er afslutningen af den bageste ende af transportbåndet 75 i hovedsagen foran de ved siden af lig<-gende transportbånd 71, 73 og 77 og afslutningen af den bageste ende af transportbåndet 81 i hovedsagen foran de ved siden af liggende transportbånd 79, 83, 85. Selv om trækket 10 med hævning og overlapning af det ene transportbåndspar over et ved siden af liggende transportbåndspar, som forklaret her, primært skal anvendes ved et fire- eller flererækket skærehoved, vil det kunne erkendes af fagmænd på området, at det er lige så anvendeligt ved et torækket skærehoved.

15 Disse træk vil blive forklaret tydeligere i den følgende detaljerede beskrivelse af transportbåndene.

Hvert transportbånd består af et endeløst bugtformet organ og et drivorgan, der omfatter forreste styreaksler og bageste drivaksler. De forreste'styreaksler * og de bageste driv-20 aksler på venstre side af skærehovedet 25 er alle indbyrdes parallelle. Transportbåndet 71 består af et endeløst bugt formet organ ·.. · 87, der er ført rundt omkring en bageste drivaksel 89 og en forreste styreaksel · 91· Den bageste og den forreste aksel 89, 91 er forsynet med et drivhjul 93 25 henholdsvis et s-tyfehjiil 95, gennem hvilke der er tilvejebragt et styret indgreb mellem ... -akslerne 89, 91 og det endeløse bugtformede organ 87. En foretrukken udførelsesform af det endeløse bugtformede organ 87 er beskrevet i US patent 3.339.354, til hvis beskrivelse der heri refereres, og 30 som med henvisning til fig. 4 omfatter en kæde 97, der er ført omkring et forreste og et bageste kædéhj. oli eller drivhjul 93 og styrehjul 95. Et bånd 99 er fastgjort til kæden 97 med mellemrum og danner i hovedsagen udadragende sinusformede bugter, som strækker sig ind i passagen 47 og 35 kommer i indgreb med bugterne i et lignende bånd 101, der er fastgjort til en kæde 103 på det ved siden af liggende 12

DK 154956 B

transportbånd 73. Opbygningen af de endeløse bugtformede organer i de øvrige transportbånd 75, 77, 79, 81, 83, 85 er tilsvarende og identisk med det beskrevne for transportbåndene 71, 73 og vil ikke blive beskrevet yderligere her.

5 For fagmænd på området vil det være klart, at der findes andre kommercielt acceptable konstruktioner af endeløse bugt- • formede organer, sådan som det er vist i US patent nr. 4.106.270, og som, selv øm de er mindre foretrukne, kan benyttes i stedet for den foretrukne udførelsesform, der er 10 beskrevet ovenfor i overensstemmelse med opfindelsens trask.

Yderligere må det erkendes, at selv om tilvejebringelsen af det styrede indgreb mellem det endeløse bugtformede organ 87 og akslerne 89, 91 gennem kæden 97 og kædehjulene 93, 95 i høj grad er foretrukket, kan endeløse bugtformede drivremme 15 og remskiver eller andre tilsvarende organer benyttes i stedet for.

Transportbåndet 75 omfatter et endeløst bugtformet organ 107, der er ført rundt omkring en bageste drivaksel 109 med drivhjulet 111 og en forreste .styreaksel 113 med et styrehjul 20 115. Den bageste afslutning af transportbåndet 75 ligger i hovedsagen foran den bageste afslutning af de ved siden af liggende transportbånd 71, 73, 77, så at passagerne 47, 49 krydser hinanden lidt foran indføringsåbningen 17.

Transportbåndet 77, som samvirker med transportbåndet 75,er 25 sammensat af et endeløst bugtformet organ 117, der er ført omkring en forreste st'yreaksel 119 med et .-styrehjul 121 og en bageste drivaksel 102 med et andet drivhjul 123, der er anbragt derpå koaksialt med drivhjulet 103, så at den bageste drivaksel 1Q2 bliver en fælles drivaksel for trans-30 portbåndet 77 og transportbåndet 73.

Den højre halvdel af skærehovedet 25 er et spejlbillede af den venstre halvdel og vil ikke blive beskrevet nærmere. Transportbåndene 85, 83, 81 og 79 består af endeløse bugtformede organer 125, 127, 129, 131, som er ført omkring fire 13

DK 154956 B

indbyrdes parallelle forreste styreaksler 133, 135, 137, 139 med styrehjul-' 141, 143, 145 og 147, der er anbragt på disse og indbyrdes parallelle bageste drivaksler 149, 151, 153 med drivhjul 155, 157, 159, 161 anbragt på disse. Med 5 dette transportbåndsarrangement krydser passagerne 51, 53 hinanden og samler derved afgrødematerialet, der er transporteret deri lidt foran indføringsåbningen 17. Således bliver, når maskinen kører frem og fire rækker rækkeafgrøde indføres i de respektive passager, først to af rækkerne samle-10 de i passagerne 47 og 49 foran indføringsåbningen 17 og to andre rækker samlede i aindføringsåbningerne 51, 53 foran indføringsåbningen 17, og derefter damles den samlede afgrøde fra den venstre halvdel af skærehovedet med den samlede afgrøde fra den højre halvdel inde. i indføringsåbningen 15 17.

En anden fordel resulterende af brugen af de på tværs hældende, lodret forskudte og overlappende transportbånd, som i den foretrukne udførelsesform er, at det er muligt at bestemme sidehældningen sådan, at transportbåndene ved deres for-20 reste ender slutter' i et fælles tværstillet lodret plan (fig. 3A) og med samme afstand over jorden (fig. 3C). Som det bliver beskrevet mere detaljeret senere, er denne placering af de forreste transpnrtbånds.ender vigtig af hensyn til anbringelsen af, skæremekanismerne , 163, 165, 167, 169 25 i nærheøsn'af de forreste ende.r og i samme stilling.

Der henvises i det følgende til fig. 5 og 6, hvor yderligere dele af transportbåndenes drivorganer er vist. I fig. 5 er for klarheds skyld drivtandh juls trækkene blottet (1) ved fjernelse af skilleorganerne 27, 29, 31, 33, 35 og af de 30 bageste drivhjul for hvert transportbånd, (2) ved at vise de endeløse bugtformede organer og de tilhørende forreste styreaksler for hvert transportbånd i skematisk form (med punkterede linier) og (3) ved fjernelse af toppen af de lukkede gearkasser, hvori drivtandhjulstrækket findes. Fig.

35 6 er et snit taget langs linien 6-6 i fig. 5, bortset fra, 14

DK 154956 B

at visse dele af de bageste drivaksler (der ikke vises i fig. 6) er vist dår. Svarende til højre side af skærehovedet 25 er de bageste drivaksler 149/ 151/ 153 forsynet med koaksiale drivtandhjul henholdsvis 173/ 175, 177, som er an-5 bragt neden under drivhjulene henholdsvis 155, 157, 159 (fig. 3A, 6). Endvidere er et drivtandhjul 179 hørende til drivmekanismen for skæremekanismerne eller skæreorganerne 167, 169 indkoblet i drivtandhjulstrækket for transporthåndsparrene 67, 69. Et tnellemtandhjulstræk 181 omfattende ipellemtandhj ul;ene 185 og 187 10 sammenkobler drivtandhjulene 173, 175, 177, 179. Mellemtandhjulstrækket, 181 og drivtandhjulene 173,. 175, 177, 179 er anbragt i en lukket gearkasse 189 og bliver drevet ved hjælp af de koniske tandhjul 191, 193 (fig. 6), som er anbragt i den koniske tandhjulsgearkasse 195. Det koniske tandhjul 191 15 er monteret koaksialt med drivtandhjulsaksen 197, som er sammenkoblet koaksialt med den bageste drivaksel 149 ved hjælp af et notet koblingshjulnav 196.

Drivtandhjulsudvekslingen for transportbåndsparrene 63, 65 er et spejlbillede af den, der er tilvejebragt for trans-20 portbåndsparrene 67, 69 og vil kun blive kort beskrevet her. De bageste drivaksler 89, 102, 109 er forsynede med drivtandhjul henholdsvis 201, 203 og 205 og er sammenkoblet med et drivtandhjul 207 hørende til en drivmekanisme for skæreorganerne 163, 165 gennem en drivtandhjulsmeka-25 nisme 209, der omfatter drivtandhjulene 211 og 213. Drivtandhjulstrækket er anbragt i en anden lukket gearkasse 215 og bliver drevet ved hjælp af et par koniske tandhjul -(ider ikke er vist), som er anbragt i en konisk tandhjulsgearkasse 217. De to sæt koniske tandhjul er indbyrdes forbundne 30 og bliver drevet synkront via drivakselen 219. Drivakselen 219 drives gennem en almindelig friktionskobling 221, som igen er forbundet med drivtrækket (der ikke er vist) på grøntsnitteren 10. For fagmænd på området vil det kunne erkendes, at selv om der foretrækkes et tandhjulstræk for skære-35 mekanismen og transportbåndsdrivtrækket, kan der anvendes drivtræk af kæder og kædeh jul eller andre ækvivalenter.

15

DK 154956 B

Det vil også blive værdsat, at den kompakte centraliserede koaksiale anbringelse af transportbåndenes og skæremekanismens drivtræk muliggør en praktisk indeslutning af dem i en lukket gearkasse, hvilket giver mindre vedligeholdelse 5 og længere levetid for tandhjulene. Det giver også lettere adgang til tandhjulstrækkét, når reparationer eller vedligeholdelse er nødvendig.

I det følgende henvises til fig, 4, der i skematisk form viser placeringen af skærmene 37, 39, 41, 43, 45 over trans-10 portbåndene 71, 73, 75, 77, 79, 81, 83, 85. Skærmen 39, der dækker transportbåndene 73, 75, og som langs sin højre side afgrænser den ene side af passagen 49, har en bageste spids 171, der strækker sig i hovedsagen forbi den bageste ende af det endeløse bugtformede organ 107 på transportbåndet 15 75 og slutter nær ved krydsningspunktet mellem passagerne 47, 49 (der slutter samtidig med udløbet 55 for afgrøden).

Det har vist sig, at den bageste spids 171 samvirker med det sinusformede bånd i det endeløse bugtformede organ 117, om at tilvejebringe en direkte fødning af afgrødematerialet 20 gennem passagen 49 forbi enden af det endeløse bugtformede organ 107 hen til krydsningspunktet mellem passagerne 47, 49 ved enden af den bageste spids 171. Afgrøde, der når dette sted, bliver let ført ind i åbningen 44 og indføringsåbningen 17. På tilsvarende måde har skærmen 43 en bageste 25 spids 172, der samvirker med det endeløse bugtformede organ 131, om at tilvejebringe en direkte indfødning af afgrøden gennem passagen 51 forbi enden af det endeløse bugtformede organ 129 op til krydsningspunktet mellem passagerne 51, 53 nær ved enden af den bageste spids 172, der slutter sammen 30 med udløbsåbningen 57 for afgrøden. Det vil således af fag-mænd på området kunne erkendes, at de bageste spidser 171, 172 bidrager til en direkte klumpfri indføring af afgrødematerialet gennem passagerne henholdsvis 49 og 51 på trods af afslutningen af de endeløse bugtformede organer 107, 129 35 i hovedsagen foran de endeløse bugtfomede organer 117, 131.

16

DK 154956 B

Igen med henvisning til fig. 2, 3A er parret af de i hovedsagen lodrette riflede valser 59, 61 anbragt foran væggene 40, 42 og strækker sig opad fra den bageste ende af skærmene 37, 45. Den øvre ende af valserne 59, 61 er anbragt i 5 konsoller ved siden af den øvre styremekanisme 60. I den viste udførelsesform er afstanden mellem overfladerne af valserne umiddelbart oyen over passagerne 47, 53 tilnærmelsesvis 58 cm, og afstanden mellem overfladerne af valserne umiddelbart under den øvre styremekanisme, er tilnærmelses-10 vis 48 cm, dvs., valserne hælder indad imod hinanden foroven-. Hældningen indad af valserne 59, 61 tjener til at få afgrødematerialet til at glide nedad og blive sammenpresset med henblik på en mere effektiv overføring af afgrøden i indføringsåbningen 17. Som angivet ovenfor er bredden af 15 indføringsåbningen 17 i den viste udføreIsesform omkring 55 cm, og valserne 59, 61 er således anbragt umiddelbart foran siderne 19, 21 i indføringsåbningen 17 med henblik på at hjælpe med den endelige samling af afgrøden, før den føres ind i indføringsåbningen 17. Valserne 59, 61 (fig. 3A, 6) 20 omfatter aksiale aksler (den ene ikke vist og den anden 225), som strækker sig nedad fra valsen og er koaksialt forbundet med de bageste drivaksler 89, 149 hørende til transportbåndene henholdsvis 71, 85. Således bliver valserne 59, 61 drevet i samme retning som de endeløse bugtformede organer 87, 125, 25 så at indersiderne af valserne bevæges bagud. Under drift gribes afgrøden af indersiden af valserne, når den forlader passagerne 47, 49, 51, 53 for at bidrage til samlingen og indfødningen af afgrøden ind i indføringsåbningen 17. Valserne 59, 61, der er koaksiale med henholdsvis drivakslerne 89, 30 149 er placeret, så de foruden at hælde ind imod hinanden også hælder noget fremad foroven.

Under henvisning til fig. 2 strækker den øvre styremekanisme 60 sig fremad fra den bageste rammes sider 40, 42 og indbefatter et par fremad divergerende arme 231, 233, en midter-35 ste tværgående del 235, der forbinder armene 231, 233 og en i midten anbragt kileformet del 237. Armene 231 henholdsvis 17

DK 154956 B

233 er anbragt oven over og strækker sig i hovedsagen parallelt med skilleorganerne 27, 35. Det kileformede stykke 237 er anbragt oven over og strækker sig i hovedsagen parallelt med skilleorganet 31. Det kileformede stykke 237 og armen 5 233 indgriber med den øverste del af den opretstående af grøde , der føres ind gennem passagerne 47, 49 og samler afgrøden ind mod hinanden, når de afskårne dele bliver ført opad og bagud langs disse passager. På tilsvarende måde indgriber det kileformede stykke 237 og armen 231 med de øvre 10 dele af de opretstående stængler, der føres ind gennem passagerne 51, 53 og samler afgrøden ind mod hinanden, når de afskårne dele bliver ført opad og bagud langs disse passager. Når de øvre dele af afgrøden når den tværgående midterdel 235, bliver deres bevægelse bagud standset, medens trans-15 portbåndene i alle passagerne fortsætter med at bevæge de afskårne ender. Dette resulterer i, at afgrøden bliver ført med de afskårne ender først gennem åbningen 44 og ind i indføringsåbningen 17. Det centralt anbragte kileformede stykke tjener til at opdele det firerækkede skærehoved 25 20 i to nogenlunde uafhængigt af hinanden fungerende halvdele.

Det kileformede stykke 237 samarbejder med passagerne 47, 49 om at samle afgrøden i de to rækker på den venstre side sammen og samarbejder med passagerne 51, 53 om at samle afgrøden i de to rækker på den højre side sammen, før alle fire 25 rækker afgrøde bliver samlet sammen i indføringsåbningen 17.

I det følgende henvises til fig. 5, 3C, der viser et antal skæreorganer til afskæring af afgrøden, der føres ind i passagerne 47, 49, 51, 53, og som omfatter svingende knivskære-organer 163, 165, 167 og 169, der er anbragt neden under og 30 ved siden af afgrødeindløbene 48, 50, 52, 54 i passagerne 47, 49, 51, 53, og neden under og ved siden af de steder, hvor afgrødestænglerne bliver bragt i indgreb med hvert transportbåndspar. Som forklaret ovenfor muliggør placeringen af transportbåndene, at skæreorganerne 163, 165, 167 og 35 169 alle kan placeres i ét tværstillet lodret plan med lige stor afstand over jorden. Dette fremmer ensartet afskærings- 18

DK 154956 B

højde for afgrøden og fødning af afgrøden ind i skærehovedet. Endvidere er hvert skæreorgan anbragt parallelt med dets tilsvarende transportbåndspar (dvs. skæreorganets skæreplan er parallet med dets tilsvarende transportbåndspar).

5 En foretrukken udførelsesform for skæreorganerne 163, 165, 167 og 169 er beskrevet i US SN :11446, hvilken beskrivelse der hermed henvises til heri.

Skæreorganet 163 er et eksempel på konstruktionen af de øvrige skæreorganer og består af to faste knive 241, 243 og 10 en centralt anbragt svingende kniv 245. Kniven 245 kan svinge i forhold til de faste knive 241, 243 og skære afgrødestænglerne over ved en sakslignende virkning.

Med henvisning til fig. 3C, 5 omfatter skæreorganeme, der afskærer afgrøden, der føres ind i passagerne 47, 49 yder-15 ligere en drivmekanisme 247 for skæreorganerne, der omfatter en første frem- og tilbagegående stang 249, der er forbundet mellem skæreorganets drivtandhjul 207 og skæreorganet 165. En anden frem- og tilbagegående stang 251 er forbundet mellem skæreorganerne 165, 163 med henblik på at tilveje-20 bringe synkron svingning. Den drejelige forbindelse mellem stangen 251 og skæreorganet 163 er tilvejebragt via en drejelig arm , der er forbundet med og drejer sammen med skæreorganets drejetap 253. Den drejelige forbindelse mellem stangen 251 og skæreorganet 165 er tilvejebragt ved hjælp 25 af en drejelig forbindelse af stangen 251 med en første ende 257 på en krumtap 255, der er forbundet med og kan dreje sammen med drejetappen 256 på skæreorganet 165. Den drejelige forbindelse mellem stangen 249 og skæreorganet 165 er tilvejebragt ved en drejelig forbindelse mellem stangen 249 og 30 en anden ende 261 af krumtappen 255. Den drejelige forbindelse mellem stangen 249 og tandhjulet 207 er tilvejebragt via en drejelig arm 263, der er forbundet med og kan dreje med tandhjulet 207. Under drift bliver drivtandhjulet 207 drejet og får stangen 249 til at bevæge sig frem og tilbage 19

DK 154956 B

i hovedsagen i skærehovedets 25 længderetning. Ved bevægelse af stangen 249 bagud, bliver krumtappen 255 bevæget i urvisernes retning (i fig. 5). Bevægelse i urvisernes retning af krumtappen 255 bevæger en kniv 264 på skæreorganet 165 5 (som er fastgjort til drejetappen 256) i urvisernes retning og bevæger ligeledes stangen 251 mod venstre (se fig. 5). Bevægelse af stangen 251 mod venstre bevæger så armen med det svingbare blad 245 fastgjort på drejetappen 253 i ur-visernes retning. En fremadgående bevægelse af stangen 249 bevæger krumtappen 255 og drejetappen modsat urvisernes retning, hvilket så bevæger bladene 264 og 245 imod urvisernes retning. Skæremekanismerne til skæreorganerne 167, 169 omfatter en drivmekanisme 270 for skæreorganerne 167, 169, som er identisk med drivmekanismen 247 for skæreorganerne 15 163, 165, og vil ikke blive forklaret.'yderligere her. Det;-ses let, at drivmekanismen 247 for skæreorganerne·163, 165 tilvejebringer en enkel problemfri drift af to fjernt frå hinanden, anbragte svingbarfe'skæreorga-nér 163, 165, som på deres'’side er anbragt langt fra gearkassen 215. .Den 20 fjerne placering af gearkassen 215 fra skæreorganerne 163, 165 er også vigtig, idet så drivorganerne for alle delene i skærehovedet er anbragt ved siden af hinanden i den bageste ende af skærehovedet, hvilket muliggør deres indespærring i en lukket gearkasse. Placeringen af gearkassen 25 bagtil tilvejebringer yderligere fordele, nemlig (1) at den ligger i umiddelbar nærhed af transportbåndsdrevene, (2) at den får tilstrækkelig frigang over jorden, og (3) at den giver let adgang for vedligeholdelse og reparationer .

30 Skærehovedets ramme er opbygget af et antal modulopdelte, mekanisk samlede delrammer. Der henvises til fig. 5, hvor skærehovedets ramme er vist.

Skærehovedets ramme er sammensat af gearkasserne 189, 215, en bageste ophængningsramme 46 og et antal i hovedsagen i 35 længderetningen nedad— og fremadhældende rækkeenhedsrammer 20

DK 154956 B

301, 303, 305, 307. Gearkasserne 189, 215 danner den centrale nederste grundramme i skærehovedrammen og er mekanisk samlet i punkterne 309, 311 ved hjælp af bolte. Den bageste ophængningsramme 46 har et par på langs gående arme 312, 5 313, der er forbundet med oversiden af gearkasserne 215, 189 langs med rækkeenhedsrammerne 301, 307. Mere bestemt er rækkeenhedsrammen 303 forbundet med gearkassen 215 i punkterne 329, 331, 333, og rækkeenhedsrammen 305 er forbundet med gearkassen 189 i punkterne 335, 337, 339. End-10 videre er rækkeenhedsrammerne 301, 303 mekanisk forbundne med hinanden i et eller flere punkter, såsom punkt 321, og rækkeenhedsrammerne 305, 307 er mekanisk forbundne med hinanden i ét eller flere punkter, såsom punkt 340.

For fagmænd på området er det klart, at rammeunderenhederne 15 må forbindes mekanisk i et antal punkter. Forbindelsespunkterne, der her er vist, har blot til hensigt at angive forbindelsesprincippet og ikke nødvendigvis antallet og den nøjagtige placering af de punkter, hvor forbindelse kan være nødvendig. Ligeledes kan andre askvi valente organer benyttes, 20 selv om den mekaniske forbindelse med bolte foretrækkes.

Det vil også kunne erkendes, at denne modulbaserede fremgangsmåde til opbygning af skærehovedrammen vil frembringe forbedret dimensionsnøjagtighed, enkelthed og omkostningsbesparelser ved fremstilling af en skærehovedramme i sammen-25 ligning med en teknik, hvor der benyttes en massiv, svejst opbygning af rammen.

En støtteanordning er tilvejebragt med .henblik på bæring af den bageste ende af skærehovedet 25, når det ikke er forbundet med grønthøsteren 10. I det følgende henvises til fig. 5, 30 som viser et par stativer 351, 353, der er fastgjort på bundpladen af rækkeenhedsrammerrie, henholdsvis 301 og 307 og her er vist i hvilestilling. Stativet 351 er et spejlbillede af stativet 353 og for nemheds og kortheds skyld vil kun stativet 351 blive beskrevet yderligere her.

21

DK 154956 B

Der henvises nu til fig. 7, som viser stativet 351, som ses fra venstre side af skærehovedet 25 langs linien 7-7 i fig.

5 og til fig. 8, som viser et billede af stativet 351 langs 5 linien 8-8 i fig. 7. Stativet 351 omfatter en sokkel 355, der har plader 360,359 fastgjort til rækkeenhedsrammen 301.

Et ben 357 er anbragt mellem pladerne og er med den ene ende frit drejeligt monteret på sokkelen 355 med henblik på bevægelse mellem en hævet transportstilling og en sænket bære-1° stilling som vist med henholdsvis fuldt optrukne og punkterede linier i fig. 7. Sokkelen 355 har yderligere en stopplade 358, som benet 357 støder imod i sin bærestilling. Benet 357 er forsynet med en opkravet fod 363, der har en midterste plan flade 361 og en opkravet ydre rand 362, der omringer 15 fladen 361 på alle fire sider. Randen 362 reducerer frik tionen mellem foden 363 og jorden, når man rettet skærehovedet op i forhold til grønthøsteren med henblik på tilkobling.

20 Stativet 351 har yderligere en lås 365 til låsning af benet 357 i dets transportstilling og i dets bærestilling, og som tjener til den drejelige montering af benet 357 i sokkelen 355. Låsen 365 er i hovedsagen J-formet og har en første eller drejelig arm 367, der sammenbinder og monterer benet 357 dre-25 jeligt i sokkelen 355, og en anden låsearm 369 til indgreb med og låsning af benet 357 henholdsvis i dets transportstilling og i dets bærestilling. Låsen 365 omfatter yderligere en skruefjeder 371, der omringer den drejelige arm 367 og indgriber med et stoporgan 373. Stoporganet 373 er her vist 30 som bestående af en underlagsskive, der er monteret koaksialt med den drejelige arm 367 og en pind 375, der er indsat gennem den drejelige arm 367. Som det kan ses i fig. 8, indgriber den ene ende af skruefjederen 371 med indersiden af benet 357, og den anden ende af skruefjederen 371 indgriber med 35 underlagsskiven 374 og påvirker derved den drejelige arm 3678 mod højre i fig. 8.

22

DK 154956 B

Låsen 365 kan bevæges mellem en transportlåsestill'ing som vist' med fuldt optrukne linier i fig. 7 og en støttelåsestilling som vist med punkterede linier i fig. 7. I transpdrtlåsestil-lingen er låsearmen 369 indsat gennem et hul- 377 i pladen 5 359 og er i indgreb med den ene side af benet 357 hvorved den låser benet 357 imod bevægelse fra dens transporistilling I støttelåsestillingen er låsearmen 369 indsat gennem et hul 379 i pladen 359 og gennem et hul 381 i benet 357 og låser derved benet 357 imod bevægelse fra dets støttestil-10 ling.

Under drift, når skærehovedet 25 er fastgjort på grønthøste-ren 10, bliver benet 357 holdt i transportstillingen. Når d'et ønskes at afmontere skærehovedet 25 fra grønthøsteren 10, bliver skærehovedet 25 sænket hydraulisk (ved hjælp af or-15 ganer, der ikke er vist her) til sin driftsstilling med den forreste ende hvilende mod jorden. Låsen 365 bliver (med hånden) trukket mod venstre (fig. 8) imod påvirkningen af skruefjederen 371 med henblik på at bringe låsearmen 369 ud af hullet 377. Når låsearmen 369 er trukket tilbage, 20 falder benet 357 til sin støttestilling i indgreb med stoporganet 358 alene ved hjælp af tyngdekraften. Benet 357 bliver så låset i denne stilling ved at dreje låsen 365 modsat urvisernes retning (fig. 7) omkring den drejelige arm 367 og i forhold til benet 357 og konsollen 355, indtil Ilåse-25 armen 369 er på linie med hullet 379. Låsen 365 bliver så frigivet, og på grund af påvirkningen fra skruefjederen 371 bliver låsearmen 369 indsat gennem hullerne 379, 381. Den foregående procedure bliver også fulgt, når man bevæger stativet 353 fra dets transportstilling til dets bærestilling. Med 30 stativerne i deres bærestilling bliver ophængningskonsollen (ikke vist) til ophængning af den bageste ramme 46 på den forreste del af grønthøsteren 10 frigjort. Hvis maskinen står på jævn grund, vil fødderne på stativerne 351, 353 hvile på jorden.

23

DK 154956 B

Når skærehovedet 25 igen skal forbindes med grønthøsteren, bliver grønthøsteren kørt til en tilkoblingsstilling så godt rettet ind som muligt med bagenden af skærehovedet 25.

En mere nøjagtig indretning af skærehovedet er mulig ved 5 en mindre bevægelse på tværs og på langs af skærehovedet 25 på fødderne (foden 361), hvilken bevægelse er gjort lettere ved hjælp af de tilvejebragte opkravede rande (randen 362) på fødderne. Højden af benene (benet 357) er fastlagt så" dan, at den lodrette indretning af den bageste ramme 46 10 med den forreste ende af grønthøsteren 10 er tilstrækkelig til at tillade genindgreb mellem monteringssoklerne (ikke vist) for skærehovedet 25 på grønthøsteren 10.

Stativet er enkelt at betjene, fordi der er tilvejebragt et enkelt organ til låsning og drejelig montering af benet 15 357. Endvidere muliggør bevægelsen af benet 357 fra dets transportstilling til dets bærestilling alene ved hjælp af tyngdekraften, at denne operation kan fuldføres ved brug af én hånd til at trække låsen 365 tilbage og dreje den i modsat retning af urviserne og frigøre den ind i dens støttelåse-2Q stilling. Endvidere gør brugen af en lås, som er en permanent del af stativet, risikoen for, at låsearmen eller pinden bliver borte, mindre.

Af fagmænd på området vil det kunne erkendes, at selv om dette stativ har speciel anvendelse i forbindelse med land-25 brugsredskaber, såsom grønthøstere og mejetærskere, kan fordelene ved det finde anvendelse på mange andre områder, såsom ved industrielt byggetidstyr og andre anvendelsesformer.

Claims (14)

1. Skærehoved for fortrinsvis i rækker stående afgrøder med mindst to efter hver sin skæreindretning tilkoblede transportbaner, der konvergerer hen imod deres udløbsender, og som hver består af to i samme plan i indbyrdes modsatte retninger omkringløbende kæder, remme eller lignende organer, 10 hvor hver kæde, rem eller lignende organ i den ene ende er ført omkring et drivhjul og i den anden ende omkring et styrehjul, kendetegnet ved, at et fra det lodrette langsgående midterplan (A-A) gennem skærehovedet (25) udvendigt liggende plan gennem et par remme, kæder eller lignende orga- 15 ner (71, 73, 75, 77), der danner en transportbane (47, 49, 51, 53), udefra hælder indad imod det langsgående lodrette midterplan.

2. Skærehoved ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 planerne gennem de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan (A-A) gennem skærehovedet (25) anbragte par remme, kæder eller lignende organer (71, 73, 75, 77), der hver danner en transportbane (47, 49, 51, 53), udefra hælder indad imod hinanden. 25

3. Skærehoved ifølge krav 1 eller 2 med mindst to på hver side af det lodrette langsgående midterplan anbragte transportbaner, kendetegnet ved, at de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet 30 (25) liggende drivhjul (103, 123) og (157, 161), for de i forhold til det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet (25) inderst liggende remme, kæder eller lignende organer (73, 77) og (79, 83) hørende til transportbanerne (47, 49, 51, 53) sidder på samme drivaksel (102 og 151). 35

4. Skærehoved ifølge krav 3, kendetegnet ved, at drivhjulene henholdsvis (103, 123) og (157, 161) på hver drivaksel (102, 151) er anbragt forskudt over hinanden. DK 154956 B

5. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at de i forhold til det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet (25) udvendigt liggende remme, kæder eller lignende organer (75, 81) 5 hørende til de inderstliggende transportbaner (49, 51) med deres udløbsender slutter foran drivhjulene (93, 103, 123, 157, 161, 155) for de øvrige remme, kæder eller lignende organer (71, 73, 75, 79, 83 og 85).

6. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-5, 10 kendetegnet ved, at de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet (25) anbragte transportbaner (47, 49 ) og (51, 53); krydser hinanden eller løber ind i hinanden ved enderne.

7. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-6, 15 kendetegnet ved, at drevene (209 og 181) for de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet (25) anbragte drivhjul (93, 103, 123, 109 og 155, 157, 159, 161) hver for sig er anbragt i lukkede gearkasser (189 og 215), som også indeholder drivorganerne (247 20 og 270) for skæreorganerne (163 - 169).

8. Skærehoved ifølge krav 7, kendetegne t ved, at der for hver af de på begge sider af det lodrette langsgående midterplan (A-A) i skærehovedet (25) anbragte skæreorganer (163-169) findes et drev (247 og 270).

9. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-8, ken detegnet ved, at i hver gearkasse (189 og 215) kan kraftoverføringen til drivning af et med et drivhjul (155 og 93) forbundet andet drivhjul (173 og 201) overføres via mellemhjul (185, 187 og 211, 213). på med de øvrige drivhjul 30 (157, 161, 153 og 103, 111, 157, 161) og med drivindretning erne (247 og 270) forbundne drivhjul (203, 205, 207 og 175, 177, 179). DK 154956 B

10. Skærehoved ifølge krav 9 med to ud for udløbsenden af de yderstliggende transportbaner anbragte drevne styrevalser, kendetegnet ved, at styrevalserne (59, 61) umiddelbart kan drives fra de drivhjul (173 og 201), der 5 direkte driver de øvrige drivhjul (203, 205, 207 og 175, 177, 179).

11. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-10 med skærme, der délvist afskærmer de i indbyrdes modsatte retninger omkringløbende kæder, remme eller lignende organer, og som fortil går over 10. stråskillere, og som er således anbragt, at de fritlægger transportbanerne, og hvor de yderstliggende kæder, remme eller lignende organer har en særlig afskærmning og de ved siden af hinanden liggende kæder, remme eller lignende organer fra ved siden af hinanden liggende transportbaner har fælles 15 skærme, kendetegnet ved, at med fire transportbaner (47, 49, 51, 53) løber mindst én af de fælles skærme (39, 43) bagtil ud i en spids (171,172), som slutter foran udløbsenden for transportbanen (47, 49, 51, 53).

12. Skærehoved ifølge krav 11,kendetegnet ved, 20 at de i spidser udløbende fælles skærme (39, 43) slutter i området ved de hinanden krydsende transportbaner (47, 49 og 51, 53).

13. Skærehoved ifølge krav 11,kendetegnet ved, at de i spidser udløbende fælles skærme (39, 43) slutter 25 foran udløbsenden for og oven over den yderst liggende transportbane (47, 53).

14. Skærehoved ifølge et eller flere af kravene 1-13 med på stråskiller-rammer anbragte, omkringløbende kæder, remme eller lignende organer og disses skærme, kendeteg- 30 net ved, at gearkasserne (189 og 215) er forbundet med hinanden, og at stråskiller-rammerne (301, 303 og 305, 307) for de to på hver side af det lodrette langsgående midter- DK 154956 B plan (A-A) liggende transportbaner (47, 49 og 51, 53) er forbundet med en gearkasse og strækker sig fremad fra denne.