DK154803B - Fremgangsmaade til at forbinde boerstehaar med en boerstebaerer - Google Patents

Description

i

DK 154803 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til at forbinde børstehår med en børstebærer, hvor begge parter består af termoplastisk materiale og af den i krav l's indledning angivne art. Ved børstehår forstås her enkelte børstehår og enhver flerdobbelt 5 samling af børstehår, f.eks. børstebundter, børstehoveder til pensler, børstestriber o.s.v.

Indenfor børste- og pensel industrien er arbejdet i over ti år med det problem at erstatte den kendte teknik til at forbinde 10 børstehår og børstebærere, ved hvilken børstehårene stikkes ind, indklæbes, indstanses eller presses ind i bæreren ved mere rationelle fremgangsmåder. Således kendes det fra DE patentskrift nr. 845.933 og DE fremlæggelsesskrift nr. 1.050.304 at smelte den ene ende af sammenbundtede børstehår og deforme-15 re denne til en hoved- eller pladeformet fortykkelse, indføre de bundtede børstehår med fortykkelsen i en støbeform for børstebæreren og i tilslutning hertil indføre smeltet flydende plast i støbeformen, således at de enkelte børstebundter efter plastens størkning er i børstebæreren. Den specielt i DE pa-20 tentskrift nr. 845.933 beskrevne fremgangsmåde, hvor børstebæreren støbes omkring børstebundets ende, fungerer sandsynligvis, når der benyttes de samme plastmaterialer til børstehår og børstebærer, men ikke hvis disse materialer er forskellige.

Ved denne kendte fremgangsmåde finder der ikke nogen homogen 25 sammensmeltning af de to materialer sted, således som dette er en nødvendig forudsætning for at også en tilstrækkelig styrke af forbindelsen ved en endesvejsningsproces, men det drejer sig snarere om en vedhæftning, noget lignende en påklæbning.

På grund af produktionstekniske vanskeligheder og også på 30 grund af utilfredsstillende brugsegenskaber ved det færdige produkt, har denne fremgangsmåde ikke hævdet sig i praksis.

Det har derfor ikke manglet på forsøg på ved svejning at forbinde af termoplast bestående børstehår umiddelbart med bør-35 stebæreren, der ligeledes er fremstillet af en termoplast, jvf. DE offentliggørelsesskrift nr. 23 35 468, nr. 28 49 510 og nr. 29 37 241. I denne forbindelse opstår det også fra den øvrige plastteknik kendte problem, at en varig svejseforbind-

DK 154803 B

2 else med tilstrækkelig styrke kun kan opnås, når begge sammenføjningsdeltagere - børstehår og børstebærer - består af det samme materiale. Forbindelse af uens materialer, f.eks. af polyamid, der hyppigt benyttes som børstehår til f.eks. tandbør-5 ster, med andre termoplaster, f.eks. polypropylen og polystyren, er hidtil ikke lykkedes på ti Ifredsti Ilende måde. Anvendelse af ens materialer fører imidlertid almindeligvis til, at produktet bliver dyrere, da der til børstehårene skal benyttes en forholdsvis dyr plast, til hvilken der skal stilles særlige 10 krav med hensyn til bøjningsevne, tilbagespringsevne, slidstyrke, varig elasticitet o.s.v., og der følgelig til børstebæreren med dens almindeligvis væsentligt større plastmassebe-hov skulle anvendes en lige så dyr plast.

15 I den udstrækning man hidtil har overvejet sammensvejsning af børstehår og børstebærer har man smeltet børstebundterne ved deres ender og stumpt svejset dem på den i givet fald delvis smeltede børstebærer af samme termoplast.

20 Herved føres den smeltede ende under let tryk an mod børstebæreren, således at smelten breder sig tallerkenagtigt ud på børstebærerens optageside. I denne forbindelse er det også allerede i DE offentliggørelsesskrift nr. 29 37 241 foreslået indbyrdes at forbinde uens sammenføjningsdeltagere, nemlig po-25 lyurethan for børstebæreren og polyamid for børstehårene, hvorved de to sammenføjningsdeltagere smeltes i forbindelses-planet. Også her drejer det sig om en stumpsvejsning, da der indsættes ekstremt tynde børstebærere på ca. 1 mm, der derefter ved opvarmning skal kunne formes til rumlige former. End-30 videre er det fra den ovenfor beskrevne fremgangsmåde ifølge DE of nr. 2.335.468 kendt punktvis at smelte en børstebærer af fibermateriale og trykke de smeltede børstehårender ind i denne smelte, hvorved der også her kun fremkommer en stumpsvejse-lignende forbindelse, ved hvilken børstehårene skal holdes på 35 fiberlaget. I øvrigt er fiberformede børstebærere naturligt kun egnet til få brugsformål. I denne forbindelse er det endvidere kendt i forvejen at forsyne børstebæreren med huller og indføre børstebundternes smeltede ender i disse på en sådan

DK 154803 B

3 måde, at der foregår en stumpsvejsning ved hullets bund, jvf.

DE offentiiggørelsesskrift 23 35 468, eller at børstehårenes smelte tilnærmelsesvis fuldstændigt udfylder hullet i børstebæreren, jvf. DE offentliggørelsesskrift 29 37 241. Herved 5 skal børstebundtets fastholdning forbedres, idet f.eks. hullerne har underskæringer, og idet man formodentlig også undgår smeltens tallerkenformede udbredelse på børstebærerens plane optageside. Denne fremgangsmåde, der udgør en form for hulfyldning, har ikke opnået nogen praktisk betydning.

10

Ved praktisk udøvelse af børsteteknikken kræves derfor børstehår og børstebærere af absolut ens termoplastiske stoffer (se side 3 næstsidste afsnit: Nachr ichtenbl att fur Biirsten- und

Pinsel Industrie 1983, side 307). Også inden for den almindeli-15 ge plastteknologi har forskningen vist (Prof. Dr. Ing. H. Potente "FUgen unterschiedlicher Plastomere" af 26.6. 1979 IKV-TH, Aachen), at de fleste plastomere ikke kan svejses sammen eller kun kan svejses sammen med et meget ringe resultat (kort sammendrag i "Plastverarbeiter 1980 nr. 4, side 203-207).

20

Det er den foreliggende opfindelses formål, at ændre og forbedre den ovenfor beskrevne fremgangsmåde, således at der for ethvert vilkårligt materialepar af børstehår og børstebærer opnås en fejlfri og varig forbindelse.

25

Dette formål tilgodeses ifølge opfindelsen ved, at den indledningsvis omtalte fremgangsmåde ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte. I modsætning til den fra DE patentskrift nr. 845.933 kendte tek-30 nik gennemføres smelteprocessen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen således, at de ved strækning under fibernes fremstilling dannede orienterede og strakte molekyler igen formes til deres "naturgivne " uordnede sammenf iltrede form, således at der på hvert enkelt børstehår opstår en slags kugle, og 35 hvor kuglerne af samtlige børstehår i et bundt løber sammen til en 1 insehovedformet fortykkelse, hvilket ikke opnås ved den kendte teknik. Endvidere opnår man i modsætning til den nævnte kendte teknik, at den på denne måde opnåede fortykkelse

DK 154803 B

4 på børstehår- henholdsvis bundtenden trykkes ind i den på sin optageside smeltede børstebærer, hvilken indtrykning sker så dybt, indtil dennes smelte igen flyder sammen bag ved eller over den fortykkede ende.

5

Ved kombination af de i krav 1 angivne kendetegn, foruden den særlige form til dannelse af fortykkelsen på børsteenden frem for alt denne fortykkelses indtrykning i den på optagesiden smeltede/blødgjorte børstebærer, er af afgørende betydning på 10 den måde, at det smeltede/blødgjorte bæremateriale kan strømme ind bag om fortykkelsen, således at fortykkelsen så at sige fører til formning af en underskæring på børstebæreren. Hverved fremkommer en kombineret smelte- og formsluttende forbindelse.

15

Opfindelsen går ud fra den erkendelse, at molekylerne ved ekstruderede og desuden overstrakte børstehår på grund af strækningsprocesserne rettes ud til strakte kæder, d.v.s. at molekylerne altså inden for børstehåret er orienteret i dettes 20 længderetning. Samffie virkninger optræder også ved sprøjtede, ekstruderede og på lignende måde fremstillede børstebærere, især i overfladeområdet, altså i det området, der er tæt ved værktøjet. Dér frembringes molekyleorienteringer, især ved forskydningsspændinger i det område, der er tæt ved grænsefla-25 den. Overføres termoplasten med denne "indefrosne" orientering til smeltet tilstand, så antager molekylerne igen deres spændingsfrie sammenf ilterede form. Med henblik på børstehårender-ne betyder det, at der for enden af det enkelte børstehår dannes en kugle, og at de enkelte kugler inden for et børstebundt 30 strømmer sammen til et linseformet hoved eller udvidelse, samtidigt med at børstehårlængden forkortes. I denne tilstand trykkes børstehårene ind i børstebærerens smeltede optageside, indtil de fortykkede ender ligger under bærerens overflade. Derved bliver børstebærerens smelte fortrængt så meget, at der 35 danner sig en slags krater, der imidlertid igen efter kort tid strømmer sammen, idet smelten i rummet bag fortykkelsen strømmer indad til børstebundtets omkreds. Smeltens strømningsevne beror i det væsentlige på de samme gendannelsesforekomster i det molekylåre område.

DK 154803 B

5 I hærdet tilstand er der opnået en formsluttende forbindelse omfattende indbyrdes indgribende direkte kontakt mellem de to sammenføjningsdeltagere, da børstebundterne er forankret på grund af den plast, der trænger ind bagved og udfylder rummet 5 bag de fortykkede børsteender. På denne måde kan man fast og varigt indbyrdes forbinde sammenføjningsdeltagere af forskellige materialer, da det herved ikke længere kommer an på en stofmæssig forbindelse som svejsning eller en anden tilsvarende forbindelsesart. Også i forbindelse med godt svejsbare sam-10 menføjningsdeltagere, altså hvor den stofmæssige forbindelse dækker børstebundtets totale eller delvise indtrængningsdybde, forbedres denne stofmæssige forbindelse ved hjælp af den væsentlig større sammenføjningsflade i forholdet til stumpsvejsningen, og desuden ved formslutning. Dette har stor betydning, 15 fordi kvaliteten af sådanne svejseforbindelser, der for det meste fremstilles ved opvarmningsfremgangsmåder, i forbindelse med mange termoplaster, f.eks. polyamider, der benyttes til børstehår, på grund af ydre påvirkninger under svejseprocessen kan forringes indtil ubrugelighed. Således kan det nemt komme 20 til, at smeltefladerne oxideres, hvorved svejseforbindelsen overhovedet ikke kan fremstilles eller kun bliver mangelfuld. Dette gælder også ved tilsmudsninger eller for stor fugt. Smeltetemperaturen skal styres meget nøjagtigt, da smeltens viskositet ændres kraftigt ved små temperaturforskelle. Krym-25 peforekomster efter afkøling fører til spændinger i svejse forbindelsen, der nedsætter dens holdbarhedsvarighed. Slutteligt skal opvarmningen og afkølingen foregå langsomt, således at maskintakttiderne er forholdsvis små.

30 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og den yderligere fremstilling af formslutningen opnår man at eliminere sådanne påvirkningers negative resultater. Praktiske forsøg har vist, at man fejlfrit indbyrdes kan forbinde ikke blot børstehår og børstebærer af ønskede materialepar, men også materialer med 35 forskellig struktur (støbt, sprøjtet, opskummet o.s.v.). Det har endvidere vist sig, at udtrækningsstyrken for børstehår forankret ifølge opfindelsen forøges mange gange i forhold til børster ifølge teknikkens stade. Ligeledes undgår man de ved

DK 154803 B

6 kendte børster udadtil åbne huller, der hyppigt, f.eks. i forbindelse med tandbørster, udgør et hygiejnisk problem. I forhold til på kendt måde borede børstebærere, der ved den forudgående boring nødvendigvis bliver svækkede, opnår man ved 5 fremgangsmåden ifølge opfindelsen en større styrke for børstebæreren, således at børstebærerens vægtykkelse kan reduceres til et minimum, der kun er lidt større end børstebundtets indtrængningsdybde. Dette er af betydning i visse brugstilfælde, f.eks. tandbørster, da kun den til opnåelse af de krævede 10 brugsegenskaber børstelængde har betydning, men ikke børstebærerens vægtykkelse. Tandbørsten kan altså med samme børstelængde formes fladere eller også udstyres med længere børster i

med samme totalhøjde. Hvis der er behov for det, f.eks. i for- J

bindelse med remme, bånd og lignende, kan børstebærerens flek- | 15 sibilitet øges ved at reducere vægtykkelsen uden at børstehårenes fastgørelse i bæreren reduceres.

Den ifølge opfindelsen fremstillede forbindelse har i forhold til stumpsvejsede forbindelser en yderligere afgørende fordel: 20 I overgang mellem børstehårets lineære område og det tallerkenformet udvidede svejsested findes børstehårets styrkemæssigt svageste område, især bøjes det dér særligt nemt ud. Også udmatte 1 sesbrudstyrken er formindsket. Ved fremgangsmåden 25 ifølge opfindelsen er dette svage sted for børstehårene forankret i børstebæreren, og frem for alt er et bundts udvendigt beliggende børstehår oven for dette svage punkt radialt klemt inde af børstebærerens materiale, således at selve det svage punkt overhovedet ikke belastes.

3 0

Som anført i den kendetegnende del af krav 2, kan børstehårenes fortykkede ende i endnu blød tilstand trykkes ind i børstelegemets smeltede optageside. Men den fortykkede ende deformeres ikke ugunstigt i en sådan grad, at tilbagestrømning 35 af børstebærerens smelte ind over den fortykkede ende ikke længere er muligt.

Ifølge den i den kendetegnende del af krav 3 angivne udførelsesform for opfindelsen kan børstehårenes fortykkede ende til

DK 154803 B

7 deres delvise og fuldstændige størkning afkøles og kan i tilslutning hertil trykkes ind i børstebærerens smeltede optageside. Dette er fordelagtigt, når børstebærerens materiale eller også når denne på grund af sin konstruktion kun tillader 5 en forholdsvis svag opvarmning, således at smelten på optagesiden bliver meget sej.

Som anført i den kendetegnende del af krav 4 kan børstehårene under eller umiddelbart efter opvarmningen omformes ved deres 10 fortykkede ende. Dette kan frem for alt anbefales i forbindelse med store børstebundter og børstepakker eller også, når gendannelsesvirkningen fra strakte molekyler til filtrede mo-lekylkæder er mindre udpræget eller børstehårenderne kun udsættes for opvarmning til ringe dybde.

15

Ifølge en videre udførelsesform for fremgangsmåden ifølge det i den kendetegnende del af krav 6 anførte, formes før eller ved opvarmningen af børstebærerens optageside udsparinger i denne til brug for de bundtede børsters isætning. Disse udspa-20 ringers dybde kan svare til børstebundtets nødvendige indtrængningsdybde, således at der ved smeltningen kun forekommer en plastificering af den forudformede udsparing og strømningen om bagved børstebundtets fortykkede ende. Det er imidlertid også muligt at udforme udsparingerne med mindre dybde og at 25 trykke børstebundtet ind til den endelige dybde.

Fortrinsvis går man ved denne udførelsesform som anført i den kendetegnende del af krav 7, således frem, at smelten forbindelse med udsparingernes formning fortrænges opad under dannel-30 se af vulster, der rager op over optagesiden. På denne måde dannes der altså omkring hver udsparing en vulst, henholdsvis en liste, der rager op over børstebærerens optageside. Enten indføres børstebundtet så umiddelbart efter denne smelteproces eller en på denne måde fremstillet hærdet børstebærerer opvar-35 mes før børstebundtets isætning, således at vulstens henholdsvis listens materiale igen trænger ind i rummet bag de fortykkede børsteender. I denne forbindelse spiller den ovenfor beskrevne reorganisering i det molekylære område en væsentlig Μ Λ 1 1 Λ

DK 154803 B

8 I det tilfælde, i hvilket den ovennævnte effekt ikke af sig selv forekommer i tilstrækkelig grad, f.eks. ved tykke børstebundter eller børstepakker, kan det som anført i den kendetegnende del af krav 8 anvises, at børstebæreren på sin optagesi-5 de umiddelbart omkring de indsatte børstehår efterformes under fortrængning af smelten ind i rummet bag de fortykkede ender. Denne efterformning kan i givet fald foregå på den måde, at der på børstebærerens optagesiden om hvert børstebundt frembringes delkugleformede forhøjninger, således at børstehårenes 10 styringslængde i børstebæreren forøges. Efterformningen kan imidlertid også blot føre til en egalisering eller glatning af optagesiden.

Som anført i den kendetegnende del af krav 9 kan det anvises, 15 at udsparingernes bund i forbindelse med deres formning hvælves, og at de bundtede børstehårender formes svarende til hvælvingen. Også i denne forbindelse sker udsparingernes formning fortrinsvis således, at der dannes en vulst i udsparingens randområde. Den tilsvarende formede bundtende med sin 20 fortykkelse trykkes ind i den smeltede udsparing, hvorved materialet fra vulsten strømmer ind bag fortykkelsen.

Ifølge det i den kendetegnende del af krav 10 anført kan børstebæreren på den modsat til optagesiden beliggende bagside 25 smeltes på samme måde som på optages iden. Herved kan man tage hensyn til en yderligere effekt, der kan forekomme, når man gennemfører fremgangsmåden ifølge opfindelsen. På grund af, at de strakte molekyler gendannes til sammenfiltret form, kan børstebæreren i enkelte tilfælde krummes eller deformeres.

30 Denne hvælvingsformede deformer ing kan udlignes ved bagsidens opvarmning.

I forbindelse med bagsidens smeltning kan man i givet fald forfølge yderligere mål. Ifølge det i den kendetegnende del af 35 krav 11 anførte kan der også dér isættes børstehår for f.eks. at opnå en tosidet bestykning med i givet fald forskellige børster i forskellig placering (neglebørste). I stedet for kan der også som anført i den kendetegnende del af krav 12 foretages en prægning, f.eks. i form af en indskrift eller et mærke.

DK 154803 B

9

Ifølge den kendetegnende del af krav 13 kan børstehårendernes og/eller børstebærerens smeltning ske ved kontaktopvarmning, f.eks. efter varmelement- eller varmereflektionsfremgangsmåden eller ved kontaktfri opvarmning, f.eks. varmestråling, luft 5 eller tilsvarende. Også ved kontaktfri opvarmning dannes de linseformede fortykkelser eller hoveder.

Nedenfor beskrives opfindelsen på grundlag af det på tegningen viste. På tegningen viser 10 fig. 1 et delbillede af en børstebærer benyttet ved udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen og skematisk et apparat til at gennemføre en fremgangsmåde ifølge opfindelsen, 15 fig. 2 set fra siden, et delsnit gennem en børste efter sammenføjningen, fig. 3 en børstebærer og et skematisk billede af et apparat til at gennemføre en anden fremgangsmåde ifølge opfindelsen i 20 en til fig. 1 svarende arbejdsfase, fig. 4 apparatet ifølge fig. 3 i sammenføjningsfasen, f i g. 5 set fra siden, et delsnit af en børste fremsti 11et på 25 apparatet vist i fig. 3, fig. 6 en variant for apparatet vist i fig. 3 i udgangstrinnet , 30 fig. 7 og 8 apparatet vist i fig. 6 i to mellemtirn, fig. 9 et delbillede af den færdige forbindelse mellem et børstebundt og børstebæreren i forstørret målestok, 35 fig. 10 et formværktøj til fremstilling af udsparinger i børstebæreren set i snit, og fig. 11 i snit et sammenføjningsværktøj i arbejdsstilling.

DK 154803 B

10 I fig. 1 ses skematisk et apparat til fremstilling af en tandbørste. I fig. 1 kan man fra oven og fra siden se et skaft 2 med den i det væsentlige rektangulære børstebærer 1. Børstebæreren 1 henholdsvis skaftet 2 er fastholdt i et ikke vist bæ-5 reorgan. I en afstand derfra er der i en bærer 5 udformet flere optageoranger 6, der hver kan optage et bundt 3 bestående af et antal børstehår 4. Børstebundtet 3 kan indsættes i bæreren 5 tilskåret efter ønske eller indføres i bæreren 5 som en endeløs streng (fig. 1 til højre). I det viste udførelsesek-10 sempel sker opvarmningen af børstebæreren l's optageside 7 såvel som af børstebundtet 3's ender ved hjælp af et pladeformet opvarmningselement 8, der er anbragt mellem børstebæreren 1 og børstehundterne 3's frie ender. Opvarmningselementet 8 kan forskydes i retning af den til højre viste dobbeltpil, kan 15 altså indføres i rummet mellem børstebæreren og børstehår, og efter at have smeltet børstebundtet 3's ender og børstebæreren l's optageside 7, igen trækkes tilbage for at man kan føre børstebærer og børstehårenderne sammen. I fig. 1 er smeltezonen på børsteoptagesiden 7 antydet skraveret.

20

Ved børstehårenes opvarmning ved at føre bæreren 5 frem mod opvarmningselementet 8 eller omvendt eller også ved den ikke viste kontaktfrie opvarmning blev kun børstehårene 4's frie ender smeltet, hvorved de smelter sammen indbyrdes og danner 25 et afrundet linseformet hoved 9. I denne form føres børstebundterne 3 og børstebæreren 1 sammen, og de tykkere ender 9 presses under tryk ind i børstebærerens smeltede optageside 7, indtil de indtager den i fig. 2 viste stilling. Børstebæreren l's smelte og dens optageside strømmer bag om de tykke ender 30 9, således at de først ved indtrængningen dannede kratere 10 lukkes. Ved anvendelse af endeløse børstestrenge afskæres strengen efter sammenføjningen til den rette længde.

Ved en ændret udførelsesform vist i fig. 3 forsynes børstebæ-35 reren 1 på optagesiden med udsparinger 11, hvis geometri og placering svarer til børsteanbringelsen. Udsparingerne 11 kan være forudformede eller også som vist i fig. 3 fremstillet ved hjælp af et tilsvarende opvarmningselement 8, der har enkelt- 11

DK 154803 B

stående opvarmningsstifter 12. Ved smeltningen af børstebæreren l's optageside fortrænges det smeltede materiale til ring-vulster eller -lister 13, der rager ud over børstebæreren l's optageside. Som allerede beskrevet i forbindelse med fig. 1 og 5 2 smeltes børstebundterne 3's frie ender på samme måde, såle des at der igen dannes linseformede fortykkelser 9. Efter at opvarmningselementet 8 er ført væk, føres børstebærer 1 og børstebundterne 3 sammen (fig. 4), hvorved fortykkelserne 9 trænger ind i udsparingerne 11, og ringvu1sterne 13's smeltede 10 materiale igen strømmer sammen bag fortykkelserne 9. I dette tilfælde er børstebæreren l's optageside 7 ikke længere i plan, men der er hvert sted i børstebundterne 3's område dannet forhøjelser 14 (fig. 4 og 5).

15 I fig. 6 til 9 ses en udførelsesform for fremgangsmåden, der ligner den i fig. 3-5 viste, på grundlag af et enkelt børstebundt. Igen ses børstebæreren 1 og en bærer 5 til at optage børstebundter 3 eller endeløse børstestrenge mellem hvilke der i arbejdsfasen er anbragt et opvarmningselement 8. Opvarm-20 ningselement 8 har på sin ene side en formeflade 15 i form af en delkugle, og på den anden side en formeflade 16 af en form som en flad kegle. Opvarmningselementet har endivdere to særskilte opvarmningsindretninger 17 for den første side og 18 for den anden side, der holder området for delkug1eformef laden 25 15, henholdsvis kegleformef1aden 16 på forskellige temperatu rer, der er tilpasset til smeltepunktet for sammenføjningsdeltagernes pågældende materialer. En sådan temperaturadskillelse på opvarmningselementet kan selvfølgelig også forefindes ved de i fig. 1-5 viste udførelsesformer.

30

Ved denne udførelsesform er bæreren 5 endvidere udformet som formeværktøj. Den har nemlig i området for børsteudføringen en flad kegleformet fordybning 23.

35 Ved hjælp af kugleformefladen 15 frembringes i børstebæreren 1 en tilsvarende kalotformet udsparing 19, medens børstebundtet 3's ende ved opvarmningselementet 8's og bæreren 5's sammenføring bringes til den i fig. 7 viste form, der viser sig som en

£ A M J. I r 1/ 1/ A Ί Μ A Λ Λ A «I A W 1,11 1 * >L 1 7 A M /« A η «S A /J A W

DK 154803 B

12

Udsparingen 19 i børstebæreren 1 kan som ovenfor beskrevet dannes i smelteprocessen eller også være præfabrikeret i forbindelse med børstebæreren l's fremstilling. Ved smeltningen fortrænges udsparingen 19's materiale i hvert fald til en 5 vulstformet ring 22, der rager ud over børstebæreren l's optageside 7 (fig. 7).

Efter at opvarmeelementet 8 er fjernet, føres bæreren 5 med børstebundterne 3 hen mod børstebæreren 1, således at den keg-10 leformede fortykkelse 20 trænger ind i udsparingen 19 til vul-sten 22 på børstebæreren 1 igen lukkes bag vulsten 21 på børstebundtet 3. Derved dannes den i fig. 9 viste faste forbindelse selv i forbindelse med ikke-svejsebare materialepar, der ikke danner en forbindelse hidrørende fra materialerne indbyr-15 des binding eller kohæsion. Efter behov kan forbindelsen forbedres ved indtrykning af vulsten 22 ved hjælp af bæreren 5's formflade 23.

I fig. 10 ses et formeværktøj 24 til fremstilling af udsparin-20 ger i børstebæreren. Dette formeværktøj har en midtplaceret tap 25 til dannelse af udsparingen såvel som en rende 26, der omgiver denne taps fod. I renden 26 formes det ved udsparingens formning fortrængte materiale til en ringvulst. Til at indsætte det ved sin ende smeltede børstebundt 3 med sin for-25 tykkelse i børstebæreren l's smeltede optageside 7 kan f.eks. formeværktøjet 27, der udgør en del af bæreren 5, tjene, hvilket formeværktøjet ved børstebundtets udføringsside igen har en ringformet fordybning 28. Bæreren 5 føres med børstebundtet 3 hen til børstebæreren 1 således, at børstebundtet 3 trænger 30 ind gennem den af formeværktøjet 24's tap 25 (fig. 10) formede, smeltede udsparing. Ved yderligere fremføring formes den af formeværktøjet 24's rende 26 (fig. 10) forudformede, smelteflydende ringvulst 29 til en defineret from. På børstebæreren l's optageside dannes der så en kontur, der ligner den, 35 der er beskrevet på grundlag af fig. 4 og 5. Derved kan børstehårenes styringslængde inden for børstebæreren ved dennes minimale vægtykkelse optimeres. Desuden glattes optagesidens overflade.

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til at forbinde børstehår (4) med en børste-5 barer (1), hvor begge parter består af termoplastisk materiale, og hvor børstehårene smeltes ved deres ene ende under dannelse af en fortykkelse (9) og børstebæreren smeltes på sin optageside (7), hvorefter børstehårene trykkes ind i børstebæreren og i givet fald holdes i denne stilling indtil smeltens 10 størkning, kendetegnet ved, at der anvendes børstehår af molekulart orienteret, strakt materiale, at børsteenderne opvarmes således, at der sker en gendannelse af de orienterende udstrakte molekyler til den ikke orienterede sammen-filtrede molelkylform, og at børstehårene (4) med deres for-15 tykkede ende (9) trykkes ind i den blødgjorte/smeltede børstebærer (1), indtil dennes smelte igen strømmer sammen bag den fortykkede ende.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 børstehårenes (4) fortykkede ende (9) i endnu blød tilstand trykkes ind i børstebærerens smeltede optageside (7).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at børstehårenes (4) fortykkede ende (7) afkøles til deres delvi- 25 se eller fuldstændige størkning, og i tilslutning hertil trykkes ind i børstebærerens (1) smeltede optageside (7).

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3. kendetegnet ved, at børstehårene (4) ved deres fortykkede ende (7) 30 omformes under eller umiddelbart efter opvarmningen.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at børstebærerens (1) optageside (7) kun smeltes/ blødgøres delvis omkring de steder (11), hvor børstehårene (3) 35 senere anbringes.

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at der før eller i forbindelse med opvarmningen af DK 154803 B børstebærerens optageside (7) i denne formes udsparinger (11, 19. til at indsætte børstehår.

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-6, kendeteg- 5 net ved, at smelten i forbindelse med usparingernes (11, 19. formning fortrænges opad under dannelse af vulster, der rager op over optagesiden (7).

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-7, kendeteg- 10 net ved, at børstebæreren (1) på sin optageside (7) umid delbart omkring de isatte børstehår (3) under smeltens fortrængning ind i rummet bag de fortykkede ender (9) efterformes og/eller glattes (f i g - 9).

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-8, kendeteg net ved, at i forbindelse med udsparingernes (19) formning disses bund hvælves, og at de bundtede børstehårs (3, 4) ender (20) formes svarende til hvælvingen. 20 io. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-9, kendetegnet ved, at børstebæreren (1) smeltes på den modsat til børsteoptagesiden (7) beliggende bagside tillige med på optagesiden .

11. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-10 til fremstilling af børster med et antal børstegrupper (3) på over for hinanden beliggende sider, kendetegnet ved, at der på optagesiden (7) for børstehårene (3, 4) og på bagsiden samtidig isættes børstehår (3, 4). 30

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at at børstebæreren (1) på sin bagside i forbindelse med blød-gøringen/smeltningen gives en prægning, f.eks. en indskrift.

13. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-12, kendeteg net ved, at børstehårendernes (9, 20) og/eller børstebærerens (1) smeltning/blødgøring foretages ved kontakt- eller kontaktfriopvarmning.