DK154772B - Skudsikker dobbeltglasrude - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en skudsikker dobbeltglasrude ifølge indledningen tilkrav 1.

Det har allerede længe været kendt, at der kan opnås en skudsikker rudeved anvendelsen af en panserglasrude, som består af flere med hinanden sam¬menklæbede glasruder. Det har vist sig, at et panserglas af denne art med entykkelse på 25 - 30 mm er sikker mod beskydning fra pistoler, medens en rudepå en tykkelse på 54 - 60 mm er sikker mod beskydning fra geværer. En ulempeved de kendte panserglasblokke består i, at disse på grund af den fornødnetykkelse har en relativ høj vægt. Man har derfor allerede forsøgt i stedeti for glas i sådanne panserglasblokke at anvende formstof, hvorved det imid¬lertid har vist sig, at den fordel, ved formstofblokkene, at de er væsentliglettere end panserglasblokke af silikatglasruder, langt opvejes af ulempenved risikoen for ridsning af overfladerne, hvorved brugsværdien, navnlig vedanvendelse som udvendig rude, indskrænkes betydeligt,i Kombinationen af forholdsvis tykke glas- og formstofruder til panser¬ glasblokke, hvor altså glasruderne sidder på yderfladen, har på grund af deforskellige udvidelseskoefficienter for glas og formstof hidtil ikke vistsig praktisk anvendelig, da der derved ikke er sikkerhed for holdbarheden ogbrugsværdien, navnlig ved solbestråling, således som det er uundgåeligt vedudvendige ruder.

Fra fransk patentskrift 732.405 kendes allerede en skudsikker dobbelt¬glasrude af den indledningsvis nævnte art, ved hvilken den på beskydnings¬siden anbragte yderrude består af en panserglasrude af den ligeledes omtalteart, medens den der bagved i afstand anbragte laminatrude blot har til opga¬ve at beskytte de i rummet bag ruden værende personer mod splinter. En ulem¬pe ved denne kendte dobbeltglasrude består i, at der på grund af nødvendig¬heden af anvendelse af en panserglasblok som yderrude stadig optræder bety¬delige vægtproblemer, hvorhos fremstillingsomkostningerne ligeledes er megethøje. En yderligere ulempe består i, at ruden på grund af anvendelsen af enpanserglasrude som yderrude er forholdsvis tyk, hvorved en indbygning igængse rammeprofiler i bygningsvinduer eller lignende vanskeliggøres betyde¬ligt.

Det samme gælder med hensyn til den af en kombination af panserglas- oglaminatruder bestående skudsikre flerdobbeltrude ifølge fransk patentskrift736.893. Tysk fremlæggelsesskrift 2.061.569 viser et skudsikkert system, ved hvilket der på beskydningssiden er anbragt en laminatsikkerhedsglasrude og iafstand bag denne en rude af slagfast formstof og atter i afstand bag denneen silicatglasrude. Denne skudsikre flerdobbeltrude er kun sikker mod be¬skydning med pistoler og har endvidere den ulempe, at man på grund af denfornødne tykkelse kun vanskeligt kan anvende ruden i almindelige rammeprofi¬ler til udvendige ruder. Fremstillingsomkostningerne er på grund af nødven¬digheden af anvendelse af en tyk, i rudens indre anbragt formstofplade lige¬ledes meget høje. Dette gælder også for rudeudformningen ifølge tysk offent¬liggjort patentansøgning 1.802.230.

Opfindelsen har til opgave at tilvejebringe en mod voldsindvirkningmodstandsdygtig flerdobbeltrude af den indledningsvis angivne art, som haren forbedret indtrængningshæmmende virkning, både mod beskydning med pisto¬ler og med geværer, og som kan fremstilles med forholdsvis små omkostningerog som er egnet til anvendelse som udvendig rude, hvorhos der navnlig skalvære mulighed for at anvende rammeprofiler af gængs type og eventuelt at an¬bringe varmereflekterende belægninger eller lignende. Især skal der i en vi¬dere udformning af opfindelsen også tilvejebringes en dobbeltglasrude af denførnævnte art, hvor der ved flere træffere sikres en højere skudsikkerhed.

Ifølge opfindelsen løses den før anførte opgave ved hjælp af de i denkendetegnende del af krav anførte ejendommeligheder.

Foretrukne udførelsesformer for opfindelsen fremgår af de uselvstændigekrav. En særlig fordelagtig udførelsesform består i, at laminatsikkerhedsru¬den indeholder mindst tre enkeltruder, hvorhos tykkelsen af de enkelte lami¬natfolier tiltager trinvis fra rudemellemrummet til inderruden, altså moddet indre rum, hvor de udsatte personer opholder sig. Derved er laminatsik¬kerhedsruden altså i dobbelt henseende udformet usymmetrisk, idet navnligtykkelsen af enkeltruder aftager og tykkelsen af laminatfolierne tiltager iretning fra rudemellemrummet. Det har overraskende vist sig, at der hervedkan opnås en særlig god sikkerhed ved beskydning.

Det er fuldstændig overraskende, at det ved anvendelsen af den skudsik¬re dobbeltglasrude ifølge opfindelsen, ved hvilken der altså på karakteri¬stisk måde er anbragt en monolitisk, tyk glasrude på beskydningssiden, bli¬ver muligt at opnå udmærkede sikkerhedsværdier såvel overfor pistoler somoverfor geværer, hvorhos omfangsrige beskydningsforsøg har vist, at man vedafpasning af tykkelsen af yderruden og i overensstemmelse dermed af rude- mellemrummet kan reducere projektilets anslagsenergi så meget, at det derbagved liggende laminatsikkerhedsglas kan optage den uden selv at gennemsky-des. Af særlig betydning herved er, at den skudsikre dobbeltrude ifølge op¬findelsen er opbygget af elementer, som allerede i årtier har bevist deresværdi til anvendelse som ruder. Dobbeltruden ifølge opfindelsen gør det veden væsentlig lavere vægt end ved panserblokke af klassisk art muligt at opnåsamme eller endog bedre skudsikkerhedsegenskaber. Fremstillingsomkostninger¬ne for ruden er små, medens tykkelsen næppe adskiller sig fra tykkelsen afgængse dobbelt glas ruder, så at ruden let kan anvendes som udvendig rude.Samtid er det af særlig vigtighed, at der på indersiden af den monolitiskeyderrude, altså den første rude, let kan anbringes en varmereflekterende be¬lægning af kendt art, hvorved ruden ifølge opfindelsen virker som almindeligisolationsglasrude.

En særligt foretrukket udførelsesform for opfindelsen, således somdenne fremgår af krav 17 og de efterfølgende uselvstændige krav, giver ensærlig stor sikkerhed mod flere træffere. Det har vist sig, at med disseforanstaltninger, hvorhos der altså på den mod beskydningssiden vendendeyderflade af den monolitiske yderruder anbragt en meget tynd, med yderrudeni form af en laminatsikkerhedsrude sammenklæbet holderude, bevares den keg¬leformede afbrækning såvel som opløsningen eller fordampningen af projekti¬let ved forstøvning af den fra den monolitiske yderrude afbrækkede glaskeg¬le, medens samtidig den på beskydningssiden anbragte holderude har den virk¬ning at forhindre et sammenbrud af yderruden ved den første eller en af deførste af flere træffere. Yderruden forbliver derfor fuldt effektiv, ogsåved beskydning med varig ild eller i det hele taget med et flertal skud.

I modsætning til den foreli gende opfindelse ses der i DE-OS 21 25 693en anvendelse af panserglas, hvor ikke blot, således som dette er karak¬teristisk for opfindelsen, tykkelsen af enkeltruderne, som udgør laminatsik¬kerhedsruden, set fra beskydningssiden aftager trinvis fra rudernellemrummettil den fra beskydningssiden bortvendende inderrude, men hvor også flere la¬minatsikkerhedsruder er kombineret til en panserglasrude. Beskydningsværdiersom de ifølge opfindelsen tilsigtede lader sig lige så lidt opnå som medsikkerhedsglasruden ifølge DE-OS 21 15 362, hvor tre silikatglasruder afsamme tykkelse på hver 6 - 10 mm, set fra beskydningssuden, er forbundetindbyrdes ved hjælp af laminatfolier, hvis tykkelse tiltager fra beskyd¬ ningssiden til det indre rum. Ingen af de to førnævnte trykskrifter inde¬holder en henvisning til den grundlæggende tanke ved opfindelsen, nemlig ikombination med en silikatglas-yderrude af den indledningsvis anivne art attilvejebringe en laminatsikkerhedsrude, hvis enkeltruder aftager trinvis ideres tykkelse fra rudernellemrummet hen mod den fra beskydningssiden bort¬vendende inderrude, endsige hvor tykkelsen af de enkelte laminatfolier til¬tager trinvist inde i denne laminatsikkerhedsrude fra rudemellemrummet tilinderruden.

I det følgende beskrives udførelseseksempler for opfindelsen ved hjælpaf tegningen i enkeltheder. På tegningen visers fig. 1 et udførelseseksempel for en skudsikker dobbeltglasrude ifølge opfindelsen, set i et snit vinkelret på rudensplan, fig. 2-5 forskellige stadier af den på fig. 1 viste rudes virke¬måde ved beskydning, fig. 6 et andet udførelseseksempel for en skudsikker dobbelt¬ glasrude ifølge opfindelsen, fig. 7 en tredie udførelsesform, set i snit, og fig. 8 et fjerde udførelseseksempel for en skudsikker indtræng¬ ningshæmmende, flerdobbeltrude ifølge opfindelsen, lige¬ledes i snit.

Den i fig. 1-5 viste dobbeltglasrude ifølge opfindelsen har en på be¬skydningssiden anbragt yderrude 10, der er udformet som monolitisk silikat¬glasrude med en tykkelse på 8 - 20 mm. Efter yderruden 10 følger på den frabeskydningssiden bortvendende side (i fig. 1-5 sker beskydningen hele ti¬den fra venstre) et rudemellemrum 12, hvis tykkelse vinkelret på rudeplanet,altså målt i tegningens plan i fig. 1-5, andrager mindst 2/3 af tykkelsenaf yderruden 10 og fortrinsvis er lig med denne tykkelse. I tilslutning tilrudemellemrummet 12 er anbragt en som helhed med 14 betegnet laminatsikker¬hedsrude, hvorhos yderruden 10 og laminatsikkerhedsruden 14 naturligvis påkendt måde er forbundet ved deres rand ved hjælp af et hertil egnet randpro¬fil eller lignende. Laminatsikkerhedsruden 14 består ved det i fig. 1-5viste udførelseseksempel af tre enkelt-silikatglasruder, af hvilke den fra beskydningssiden bortvendende inderrude 16 har en tykkelse på 3 mm, den mid¬terste enkeltrude en tykkelse på 4 mm og den mod rudemellemrummet 12 venden¬de enkeltrude 20 en tykkelse på 5 mm. Enkeltruden 20 er sammenklæbet med denmidterste enkeltrude 18 ved hjælp af en laminatfolie 22 af polyvinylbutyral,hvis tykkelse i det viste udførelseseksempel andrager 0,76 mm, medens lami¬natfolien 24, som forbinder inderruden 16 med den midterste enkeltrude 18,er 1,14 mm tyk.

Karakteristisk for den ovenfor beskrevne dobbeltglasrude ifølge opfin¬delsen er dels, at laminatsikkerhedsruden 14 har en afstand fra yderruden) 10, der hovedsagelig er lig tykkelsen af yderruden, men mindst lig 2/3 af dennes tykkelse, dels at laminatsikkerhedsruden 14 er usymmetrisk opbyggetpå den måde, at tykkelsen af enkeltruderne 20, 18, 16 i laminatsikkerhedsru¬den aftager fra rudemellemrummet 12 til den fra beskydningssiden bortvenden¬de rudeflade, medens tykkelsen af laminatfolierne .22, 24 tiltager i samme5 retning.

Naturligvis kan enkeltruderne 16, 18 i laminatsikkerhedsruden 14 ogsåerstattes med formstofruder af kendt art, men det væsentlige er, at enkelt¬ruden 20 er en silikatglasrude med en tykkelse på mindst 5 mm. Det har vistsig, at man i dette tilfælde eventuelt også kan formindske tykkelsen af) samtlige laminatfolier i laminatsikkerhedsruden til under 1 mm. Hvis ruderne16, 18, 20 alle består af silikatglas, således som det er tilfældet ved deti fig. 1-5 viste udførelseseksempel, kan ruderne 16, 18 eller eventueltblot ruden 16 bestå af kemisk forspændt glas, hvorved det imidlertid er væ¬sentligt, at ruden 20 altid er fremstillet af ikke forspændt glas. Hensigten» med denne anordning forklares nærmere i det følgende.

Det i fig. 6 viste udførelseseksempel for den usikre dobbeltglasrudeifølge opfindelsen adskiller sig fra det i fig. 1-5 viste i første rækkeved, at der på den mod rudemellemrummet 12 vendende inder flade af den mono¬litiske silikatglasyderrude 10 er anbragt en varmereflekterende belægningi 26. Eventuelt kan der på denne flade foruden den varmereflekterende belæg¬ning 26 også være anbragt en alarmindretning i form af alarmtråde eller lig¬nende, så at der sikres en automatisk alarmudløsning ved beskydning. Forudenden mulige anbringelse af en varmereflekterende belægning kan yderruden 10også bestå af brandbeskyttelsesglas.

Endvidere har laminatsikkerhedsruden 14 ved det i fig. 6 viste udførel- seseksempel kun to enkeltruder 20/ 16 af hvilke den mod rudernellemrummet 12vendende enkeltrude 20 har en tykkelse på 5 mm, medens den dermed ved hjælpaf en laminatfolie 24 med en tykkelse på 1/14 mm forbundne enkeltrude 16 haren tykkelse på 3 mm. I afstand foran laminatsikkerhedsruden 14 er der på denfra beskydningssiden bortvendende side under frembringelse af et yderligereluftfyldt rudemellemrum 28 anbragt en som helhed med 30 betegnet splint-fangrude, som består af to ehkeltruder 32/ 34, hver med en tykkelse på 3 mm,der er sammenklæbet med hinanden ved hjælp af en polyvinylbutyralfolie 36med en tykkelse på 0,38 mm. Med fordel kan den enkeltrude 34 i splintfang-ruden 30, som vender mod det af den skudsikre dobbeltglasrude dækkede indrerum, til forøgelse af elasticiteten bestå af kemisk forspændt glas. Tykkel¬sen af rudemellemrummet 28 er i Øvrigt således valgt, at en fri udbuling aflaminatsikkerhedsruden 14 ved beskydning på den i det følgende under henvis¬ning til fig. 2-5 beskrevne måde ikke hindres.

Virkemåden af dobbeltglasruden ifølge opfindelsen som vist i fig. 1-6fremgår ved en betragtning af fig. 2-5.

Fig. 2 viser, hvorledes der fra venstre flyver et fra en pistol elleret gevær affyret projektil 38 mod yderruden 10. Projektilet 38 rammer dentykke, monolitiske silikatglasyderrude 10 i et areal, som svarer til diame¬teren af projektilkalibret, hvorved projektilets samlede kinetiske energibliver virksom. Derved brækkes der, som skematisk vist i fig. 3, et kegle¬formet glasstykke 40 ud fra yderruden 10, hvilket glasstykke derefter rammerden mod rudemellemrummet 12 vendende enkeltrude 20 i laminatsikkerhedsruden14, hvorhos det er væsentligt, at den flade, med hvilken glasstykket 40 ram¬mer enkeltruden 20, er væsentlig større end projektilet 38's anslagsflade påyderruden 10, så at belastningen pr. arealenhed af laminatsikkerhedsruden14, sammenlignet med belastningen af yderruden 10 fra projektilet 38, for¬ringes stærkt. Fx. er anslagsfladen på yderruden 10 ved anvendelse af et ge- 2 værprojektil af kaliber 7,62 mm (Natogevær) 45,6 mm medens den direkte ram- 2 te flade på laminatsikkerhedsruden 14 andrager 10.381 mm svarende til enmålt diameter på 115 mm, hvorved der fremkommer en forøgelse af belastnings¬fladen på 228 gange. Størrelsen af belastningsfladen på laminatsikkerhedsru¬den 14 kan varieres ved ændring af tykkelsen af yderruden 10 såvel som afrudemellemrummet 12, alt efter den ønskede sikkerhedskoefficient og efterarten af det forventede projektil.

På den i fig. 4 viste måde bliver det fra glasruden 10 af projektilet38 bortsprængte kegleformede glasstykke 40 i vid udstrækning knust og disin¬tegreret til glasstøv på enkeltruden 20 i laminatsikkerhedsruden 14 undervidtgående tilintetgørelse af projektilenergien i ruderne1lemrummet 12. Der¬ved sønderdeles også projektilet i sine bestanddele, således som vist i fig.4, hvorved blyet, af hvilket projektilet almindeligvis i hvert fald til delsbestår, fordampes delvis.

Den videre nedbrydning af projektilenergien fremgår af en sammenligningaf fig. 4 og 5, som viser, at laminatsikkerhedsruden 14 under yderligeredisintegrering af den mod rudernellemrummet 12 vendende enkeltrude 20 hvælvesindad mod det af den skudsikre dobbeltglasrude dækkede indre rum. Som vist ifig. 5, samles projektilresterne såvel som det fra knusningen af det kegle¬formede glasstykke 40 og af det tilsvarende område af enkeltruden hidrørendeglasstøv i nærheden af det nedre rammeprofil 15.

Det skal endnu bemærkes, at yderruden 10 ved det i fig. 1-5 viste ud¬førelseseksempel kan være fx. 8, 12 eller 20 mm tyk alt efter den ønskedesikkerhedskoefficient og den forventede beskydning. I overensstemmelse her¬med har luftmellemrummet 12 en tykkelse på 8 - 20 mm, hvorhos rudeafstandenmellem yderruden 10 og laminatsikkerhedsruden 14 imidlertid aldrig andragermindre end 2/3 af tykkelsen af yderruden 10 for at der skal opnås et til¬strækkeligt mellemrum til en "fri" disintegration af glasstykket 40, somskal tilbagelægge en bestemt vej fra yderruden 10 til laminatsikkerhedsruden14's ehkeltrude 20.

Ved det i fig. 6 viste udførelseseksempel sker tilintetgørelsen af pro¬jektilenergien naturligvis på samme måde som ovenfor beskrevet, hvorved blotskal bemærkes, at de ved udbulingen af laminatruden 14 opståede splinterholdes borte fra de i det indre rum værende personer ved hjælp af splint-fangruden 30. I stedet for splintfangruden 30 kan der også være påklæbet ensplintfangfolie på den mod det indre rum vendende yderflade af den indrerude 16 ved det i fig. 1-5 viste udførelseseksempel. En sådan splintfang¬folie er imidlertid ikke vist.

Beskydningsforsøg har vist, at dobbeltglasruder af den på tegningenviste art ved beskydning fra venstre side, altså mod den ydre rude 10, ergennemskydningssikre, både ved anvendelse af geværer og af pistoler. Natur¬ligvis vælges tykkelsen af enkeltruderne i overensstemmelse hermed. Hvis man ved samme skudkaliber anvender en bestemt rude på den måde, at beskydningensker mod den af laminatsikkerhedsruden 14 dannede side, iagttages en glatgennemskydning.

Denne effekt, som beror på anvendelsen af den monolitiske tykke yderru¬de 10, afpasningen af tykkelsen af rudemellemrummet 12 efter tykkelsen afyderruden samt den usymmetriske opbygning af laminatsikkerhedsruden 14, erfuldstændig overraskende.

En fordel ved ruden ifølge opfindelsen, som jo kun er skudsikker fraydersiden, ganske vist i overraskende høj grad, består i, at fx. en bevæbnetkasserer selv kan skyde udad fra et ved hjælp af ruden ifølge opfindelsenbeskyttet kassererrum, uden på sin side selv at være udsat for beskydningudefra.

Ved det i fig. 7 viste udførelseseksempel omfatter den skudsikre dob¬beltglasrude en på beskydningssiden anbragt yderrude 10, der er udformet sommonolitisk silikatglasrude med en tykkelse på 6 - 20 mm. I tilslutning tilyderruden 10 findes et på den fra beskydningssiden (på tegningen sker be¬skydningen fra venstre) bortvendende side et rudemellemrum 12, hvis tykkelsevinkelret på rudeplanet, altså målt i tegningens plan, andrager mindst 2/3af yderruden 10's tykkelse, fortrinsvis lig med tykkelsen af yderruden 10. Itilslutning til rudemellemrummmet 12 findes en som helhed med 14 betegnetlaminatsikkerhedsrude, hvorhos yderruden 10 og laminatsikkerhedsruden 14 na¬turligvis på kendt måde er forbundet ved dets rand ved hjælp af et egnetrandprofil eller lignende. Laminatsikkerhedsruden består i det viste udfø¬relseseksempel af tre enkeltsilikatglasruder, af hvilke den fra beskydnings¬siden bortvendende inderrude 16 har en tykkelse på 3 mm, den midterste en¬keltrude 18 en tykkelse på 4 mm og den mod rudemellemrummet 12 vendende en¬keltrude 20 en tykkelse på 5 mm. Enkeltruden 20 er sammenklæbet med den mid¬terste enkeltrude 18 ved hjælp af en laminatfolie 24 med en tykkelse på 1,14mm. Laminats ikkerheds ruden 14 har altså en afstand fra yderruden 10, der erhovedsagelig lig med tykkelsen af yderruden 10 men mindst lig med 2/3 afdennes tykkelse, medens laminatsikkerhedsruden 14 er usymmetrisk opbygget påden måde, at tykkelsen af enkeltruderne 20, 18, 16 i laminatsikkerhedsrudenaftager fra rudemellemrummet 12 til den fra beskydningssiden bortvendenderudeflade, samtidig med at tykkelsen af laminatruden 22, 24 tiltager i sammeretning. Ud over den ovenfor beskrevne rudeopbygning, således som den også er realiseret ved den skudsikre dobbeltglasrude ifølge fig. 1-6, har yder¬ruden 10 ved det i fig. 7 viste udførelseseksempel for dobbeltglasrudenifølge opfindelsen på den på tegningen til venstre liggende beskydningssideen meget tynd holderude 42, som i det viste udførelseseksempel består af si¬likatglas, og som er sammenklæbet med den monolitiske yderrude 10 i form afen laminatsikkerhedsrude ved hjælp af en laminatfolie 44. Laminatfolien 44kan bestå af gængs materiale, fx. en polyvinylbutyralfolie med en tykkelsepå 0,38 mm eller af en tilsvarende PVC-laminatfolie. Da laminatfolien 28, imodsætning til laminatfolierne 22, 24 i den bageste laminatsikkerhedsrude14, som ved de i fig. 1-6 viste udførelseseksempler er væsentlige for op-fangningen af projektilet på den beskrevne måde, kun har til opgave at sam¬menklæbe den tynde holderude 26, der kan være en silikatglasrude med en tyk¬kelse på fx. mellem 1 og 4 mm, hvorhos den valgte tykkelse i hovedsagen erproduktionsteknisk bestemt, med yderruden 10, kan folien også erstattes medet lag af en anden klæbemasse, fx. en støbelig formstofmasse. Det væsentligeer, at holderuden 26, der eventuelt også kan bestå af formstof, selv om det¬te naturligvis ikke er anbefalelsesværdigt på yderruder i bygninger på grundaf formstoffernes større klimatiske følsomhed, er så fast forbundet medyderruden 10, at holderuden, selv ved anslag af flere træffere fastholder deforblivende, - altså ved udbrydning af kegleformede glasstykker som følge afanslag af en projektil på den beskrevne måde - ikke "forbrugte" dele afyderruden 16, således at denne med anslag af yderligere projektiler forbli¬ver virksom på den ønskede måde.

Ved det i fig. 8 viste udførelseseksempel drejer det sig om en ind-brudshæmmende flerdobbeltrude, ved hvilken der på begge sider af rudemellem-rummet 12 er anbragt en laminatsikkerhedsrude. Laminatsikkerhedsruden 14,som er anbragt på den fra den mulige voldsanvendelse bortvendende side afrudemellemrummet 12, består af en silikatglasrude 20 med en tykkelse på 8mm, et PVB-lag 22 med en tykkelse på 4,3 mm og en silikatglasrude 16 med entykkelse på 2 mm. Den på den modstående side af rudemellemrummet 12 anbragterudeanordning består af en silikatglasrude 10 med en tykkelse på 8 mm, etPVB-lag 44 med en tykkelse på 2,5 mm og en silikatglasrude 42 med en tykkel¬se på 2 mm. Dette udførelseseksempel sikrer ved anvendelsen af den mod denmulige voldsindvirkning vendende laminatsikkerhedsrude en særlig god beskyt¬telse mod angrebsforsøg med indbrudsværktøjer, navnlig slagværktøjer.

Claims (26)

1. Skudsikker dobbeltglasrude med en på beskydningssiden anbragt yderrudeog en i afstand bag denne anbragt laminatsikkerhedsrude af en mod rudemel-lemrummet vendende glasenkeltrude og én eller flere yderligere enkeltruder,hvorhos samtlige enkeltruder i laminatsikkerhedsruden er sammenklæbet vedhjælp af laminatfolier af formstof, kendetegnet ved, at yderruden(10) ved en i rammeprofiler af gængs konstruktion passende dobbeltrude er enmonolitisk silikatglasrude med en tykkelse på 6 - 20 mm, at afstanden mellemlaminatsikkerhedsruden (14) og yderruden (10) andrager mindst 2/3 af tykkel¬sen af yderruden (10), at den mod rudemellemrummet (12) vendende silikat-glasenkeltrude (20) i laminatsikkerhedsruden (14) har en tykkelse på mindst5 mm, at tykkelsen af de enkeltruder (20, 18, 16), som danner laminatsikker¬hedsruden (14), aftager trinvis i retning fra rudemellemrummet (12) til denfra beskydningssiden bortvendende inderrude (16), og at tykkelsen af mindstén af laminatfolierne i laminatsikkerhedsruden, fortrinsvis den laminatfolie(24), som ligger an mod inderruden (16), andrager mindst 1 mm.

2. Dobbelt glasrude ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tykkelsenaf rudemellemrummet (12) er lig med tykkelsen af den første rude (10).

3. Dobbeltglasrude ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, atsamtlige enkeltruder (16, 18, 20) i laminatsikkerhedsruden (14) er silikat¬glasruder.

4. Dobbeltglasrude ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, atlaminatsikkerheds raden (14) mindst har én formstof-enkeltrude.

5. Dobbeltglasrude ifølge ethvert af kravene 1 -4, kendetegnetved, at laminatsikkerhedsruden (14) indeholder mindst tre enkeltruder (16,18, 20), og at tykkelsen af de enkelte laminatfolier (22, 24) tiltager trin¬vis fra rudemellemrummet (12) til inderruden (16).

6. Dobbeltglasrude ifølge krav 5, kendetegnet ved, at laminat¬sikkerhedsruden (14), set i retning fra rudemellemrummet (12), successivtbestår af en 5 mm tyk silikatglasrude (20), en 0,76 mm tyk laminatfolie(22), en 4 mm tyk silikatglasrude (18), en 1,4 mm tyk laminatfolie (24) ogen 3 mm tyk silikatglas-inderrude (16).

7. Dobbeltglasrude ifølge krav 6, kendetegnet ved, at tykkelsenaf yderruden (10) samt af rudemellemrummet (12) for hver andrager 8 mm.

8. Dobbeltglasrude ifølge krav 6, kendetegnet ved, at tykkelsenaf yderruden (10) samt af rudernellerarummet (12) for hver andrager 10 mm.

9. Dobbeltglasrude ifølge krav 6, kendetegnet ved, at tykkelsenaf yderruden (10) samt af rudemellemrummet (12) for hver andrager 20 mm.

10. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 9, k e n -detegnet ved, at mindst den fra beskydningssiden bortvendende inder-rude (16) i laminatsikkerhedsruden (14) består af kemisk forspændt silikat¬glas.

11. Dobbelt glasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 10, ken¬detegnet ved, at laminatfolien eller laminatfolierne (22, 24) i la¬minats ikkerhedsruden (14) består af polyvinylbutyral.

12. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 11, ken¬detegnet ved, at der på den fra beskydningen bortvendende side aflaminatsikkerhedsruden (14) er anbragt en splintfangrude (30) i en afstand,som muliggør en udbuling af laminatsikkerhedsruden (14) ved beskydning.

13. Dobbeltglasrude ifølge krav 12, kendetegnet -ved, at splint-fangruden (30) er udformet som laminatsikkerhedsglasrude.

14. Dobbeltglasrude ifølge krav 13, kendetegnet ved, at den somlaminatsikkerhedsglasrude udformede splintfangrude (30) består af to vedhjælp af en formstof laminatfolie (36) med hinanden sammenklæbede silikat¬glasruder (32, 34).

15. Dobbeltglasrude ifølge krav 14, kendetegnet ved, at mindstén af silikatglasruderne (32, 34) i splintfangruden (30) er kemisk hærdet.

16. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 11, ken¬detegnet ved en splintfangfolie, som er fastklæbet på den fra rude¬mellemrummet (12) bortvendende yderflade af inderruden (16) i laminatsikker¬heds ruden (14).

17. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,kendetegnet ved, at der på den mod beskydningssiden vendendeyderside af den monolitiske yderrude (10) er anbragt en med denne limet hol¬derude (42) med en tykkelse på højst 4 mm.

18. Dobbeltglasrude ifølge krav 17, kendetegnet ved, at tykkel¬sen af holderuden (42) andrager 1,5-3 mm.

19. Dobbeltglasrude ifølge krav 17 eller 18, kendetegnet ved, atholderuden (42) består af silikatglas.

20. Dobbelt glasrude ifølge krav 17 eller 18, kendetegnet ved, atholderuden (42) består af formstof.

21. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 17 -20, ken¬detegnet ved, at holderuden (42) er klæbet sammen med Yderruden (1o)ved hjælp af en formstof-laminatfolie (44).

22. Dobbeltglasrude ifølge krav 21, kendetegnet ved, at tykkel¬sen af laminatfolien (44) er mindre end 0,4 mm.

23. Dobbeltglasrude ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, atlaminatfolien (44) består af polyvinylbutyral.

24. Dobbeltglasrude ifølge krav 21 eller 22, kendetegnet ved, atlaminatfolien (44) består af PVC.

25. Dobbelt glasrude ifølge krav 24, kendetegnet ved, at laminat¬folien (44) består af en copolymer af vinylchlorid og glycidylmethacrylat.

26. Dobbeltglasrude ifølge et hvilket som helst af kravene 17 - 20, ken¬detegnet ved, at holderuden (42) er sammenklæbet med yderruden (10)ved hjælp af af en støbelig formstofmasse.