DK153651B - Glasinddaekning til en terrasse - Google Patents

Description

i

DK 153651 B

5 Opfindelsen vedrører en giasinddækning til en terras se, hvilken glasinddækning omfatter et mellem to gavldele anbragt hvælvet tag, som foroven kan støtte sig mod en forhåndenværende væg og forneden mod et terrassegulv, hvilken glasinddækning i længderetnin-10 gen er sammensat af flere ens bueelementer med indsat glas, i hvis siderammedele to glasruder er styret forskydeligt i forskellige over hinanden liggende ru-deføringer.

15 En glasinddækning af den omhandlede art er kendt fra US patentskrifterne nr. 3.662.410 og nr. 4.018.213.

Disse kendte glasinddækninger lider begge af den mangel, at man umiddelbart kan forskyde glasruderne u-20 defra, hvorfor uønskede personer kan tiltvinge sig adgang til det overdækkede terrasserum.

Med den voksende kriminalitet er det ønskeligt at tilvejebringe sådanne midler ved glasinddækningen, at 25 man indefra let og ubesværet og uden brug af nøgler og låse kan passere ud gennem glasinddækningen.

Dette formål opnås ved en glasinddækning til en terrasse af den omhandlede art, hvilken glasinddækning 30 er særegen ved, at bueelementernes ydre glasrude er -højere end den indre på en sådan måde, at først når den indvendige rude er skubbet tilstrækkeligt højt op, frigives en grebdel til betjening af den ydre glasrude.

2

DK 15365 TB

Samtidig sikres ved denne forholdsregel, at den indre rude overlappes fra oven af den ydre rude, så at regnvand ikke kan trænge ind.

5

Grebdelene til indstilling af de to glasruder er ikke alene udformet således, at de selv afstiver ruderne, de opfylder derudover også nogle væsentlige sikkerhedskrav, idet de som anført i krav 2 ifølge opfin-10 delsen kan have sideværts fremspringende knaster, som samvirker med anslag på rammedelene. Kun ved omstilling af et betjeningsorgan i disse grebdele, frigives anslagene på rammesiden af knasterne, så en forskydning af ruden er mulig. I udgangsstillingen befinder 15 grebdelenes betjeningsorganer sig under virkning af en fjederkraft altid i en position, der spærrer knasterne med anslagene. Derved er det udelukket, at ruderne, der er skubbet opad, uvilkårligt glider nedad i deres styringer.

20 I det efterfølgende forklares en glasinddækning ifølge opfindelsen nærmere ved hjælp af tegningen. Den viser: 25 fig. 1 et skematisk billede af en udførelsesform for terasseglasinddækningen ifølge opfindelsen set fra gavlen, fig. 2 terasseglasinddækningen set forfra, 30 fig. 3 terasseglasinddækningen set fraoven, fig. 4 et skematisk billede af en variant af terasseglasinddækningen set fra gavlen,

DK 153651B

3 fig. 5 et skematisk billede af en yderligere variant af terasseglasinddækningen set fra gavlen, 5 fig. 6 et skematisk lodret snit gennem et bueelement til taget til en terrassegiasinddækning, 10 fig. 7 et snit i planet VII-VII i fig. 2, fig. 8 et billede af gribelisten i den indre rudes hj ørneområde, 15 fig. 9 som fig. 8 set fra siden, fig. 10 et billede af gribelisten i den ydre rudes hjørneområde, 20 fig. 11 som fig. 10 set fra siden, fig. 12 et snit i planet XII-XII på fig. 3, fig. 13 en rulle til understøtning af den ydre rude, 25 fig. 14 som fig. 13 set fra siden, fig. 15 et udsnit svarende til XV-XV i fig. 4, og 30 fig. 16 et udsnit svarende til XVI-XVI i fig. 1.

En terrasseglasinddækning ifølge fig. 1 til 3 ovedæk-ker et terrassegulv 1 over en flade med dybden T og længden L. Den strækker sig opad til en højde H på en 4

DK 15365 TB

eksisterende bygningsvæg 2 på en sådan måde, at flere i længderetningen efter hinanden anbragte bueelementer 3 danner et hvælvet tag, som ved begge ender er lukket af gavldele, som er sammensat af hver tre gav-5 lelementer.

Gavlelementerne omfatter et kvadratisk grundelement 4, et øverste tilslutningselement 5 og en sidetilslutningselement 6. Alt efter dimensioneringen af 10 disse tilslutningselementer 5, 6 kan der udformes forskellige højder og dybder på terrasseglasinddæk-ningen.

Medens de to tilslutningselementer 5, 6 ifølge fig. 1 15 er udformet identisk, er det øverste tilslutningsele ment 5a ifølge fig. 4 udformet lavere og sidetilslutningselementet 6a dybere; i fig. 5 er tilslutningselementerne ifølge fig. 4 ombyttet, dvs. det øverste tilslutningselement 5b på fig. 5 svarer til til-20 slutningselementet 6a på fig. 4 og sidetilslutningselementet 6b på fig. 5 svarer til det øverste tilslutningselement 5a på fig. 4.

Det er af grundlæggende betydning, at der således med 25 tre ulige store tilslutningselementer, nemlig tilslutningselementerne ifølge fig. 1 og de to tilslutningselementer ifølge fig. 4 henholdsvis 5 kan realisere ialt tre forskellige højder henholdsvis dybder af terrasseglasinddækningen, hvorved grundelementet 4 30 stadig forbliver det samme. Hvert tilslutningselement 5, 5a, 5b henholdsvis 6, 6a, 6b består af en rammebue og to dertil tilsluttede retvinklede rammeben. De to rammebuer 7a, 7b ifølge fig. 4 besidder på deres ydre ender hver et retlinet afsnit e. Det samme gælder for

DK 153651 B

5 rammebuen 7 ifølge fig. 1.

Som vist ved eksemplet i fig. 1, består det øverste tilslutningselement 5 af rammebuen 7, et lodret ram-5 meben 8 og et vandret rammeben 9, hvis længde svarer til en side af grundelementet 4. Det siger sig selv, at tilslutningsdelene og grundelementet 4 hver danner vægdele af glas, som er indfattet af en ramme.

10 I stedet for glas kan der også komme et transparent eller endog et uigennemsigtigt formstof på tale, det gælder fortrinsvis for grundelementet 4.

Fig. 16 viser forstørret knudepunktet mellem de to 15 tilslutningsdele og grundelementet 4 ved identiske tilslutningsdele 5, 6; rammebuen 7 til tilslutningsdelene 5, 6 forløber her under ca. 45° i forhold til lodret. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 I fig. 15 er tegnet den samme situation som den i 2 fig. 4 viste gavldel. Her besidder rammebuerne 7a, 7b 3 skrå afskæringer 10, 11, dvs. hjørnet af det kvadra 4 tiske grundelement 4 stikker lidt ind i rammebuen i 5 området ved dens skillebue 12. Denne lille korrektion 6 af geometrien er nødvendig for at sikre rammebuens 7 tilslutning 7a, 7b til gulvet henholdsvis væggen ved 8 uens tilslutningsdele 5a, 6a henholdsvis 5b, 6b. For 9 bedre at kunne sammenligne med fig. 16 er rammebuens 10 7 derværende position indtegnet punkteret på fig. 15.

11

Fig. 2, 3 og 6 viser nogle skematiske billeder af terrassegi asinddækningen. I fig. 2 ser man tre ved siden af hinanden anbragte bueelementer 3, hvorved længden L af terrassegiasinddækningen fremgår af det

DK 153651B

6 i hvert tilfælde anvendte antal af sådanne ved siden af hinanden anbragte bueelementer 3.

Af billedet set fra oven i fig. 3 fremgår, at bueele-5 menterne i området ved deres øverste endeafsnit nær ved den øverste tværramme 16 er afstivet med tvær-stræbere 13 og diagonalstræbere 14. På deres overside bærer disse stræbere ruller 15, hvorved forskellige anbringelser af disse ruller kan tænkes. Medens der i 10 det venstre bueelements område findes fem ruller 15 fordelt over den samlede støtteflade, kan også to støtteruller 15 slå til, således som vist i det højre bueelement på fig. 3. Fig. 13 og 14 viser en støtterulle 15 svarende til snitfladen XIV-XIV i fig. 3.

15 Her er støtterullerne 15 sat på en tværstræber 13, nemlig således at der ved ubelastet ydre glasrude kun består en lille afstand mellem dennes underside 18 og støtterullen 15. Bliver den ydre rude belastet af en snebelastning, så bøjer den sig og finder støtte på 20 rullen 15, som fortrinsvis er omgivet af en kappe af et elastisk materiale henholdsvis består af et sådant.

Medens der i fig. 3 på hvert bueelement kun er ind-25 tegnet den underste kant 19 af den ydre rude 17, ser man i fig. 6, hvorledes den ydre rude 17 og den indre rude 20 overlapper hinanden. De to pile fl, f2 antyder forskydningsretningen for de to ruder 17, 20 i den i fig. 6 tegnede terrasseglasinddækning.

30

Fig. 7 viser et tværsnit gennem to med hinanden forbundne rammebuer 21. Begge består af trælister, på hvilke der er sat metal- henholdsvis kunststofprofiler til optagelse af de to glasruder 17, 20. Disse

DK 153651 B

7 profildele er sammensat af over hinanden lagte enkeltprofiler, nemlig et yderprofil 22, et mellemprofil 23 og et inderprofil 24. Yderprofilet 22 og in-derprofilet 24 udviser samme tværsnitsform, de er 5 blot anbragt symmetrisk. De to profiler, som fortrinsvis består af metal, er forbundet med et fortrinsvis af kunststof bestående mellemprofil 23. E-lastiske lapper 25 på mellemprofilet ligger bag om fremspring 26 på indervæggene i noter, i hvilke lap-10 perne 25 trænger ind. De to glasruder 17, 20 er styret mellem henholdsvis en øverste strimmeltætning 27, og en nederste strimmeltætning 28, som hver fastholdes i tilsvarende noter på de tilstødende profiler.

Til yderligere forbedring af tætningen mod indtræn-15 gende regnvand besidder yderprofilet 22 også en sideværts tætningslæbe 29, som fra oven er sat på den ydre glasrude 17. De to mod hinanden liggende rammebuer 21 er ved deres ydre omkreds forbundet med en samtidigt tætnende forbindelsesliste 60, som på sin under-20 side har fremspring 61, som er knappet ind i tilsvarende noter på begge rammebuers yderprofiler 22.

Fig. 8 og 9 (fig. 9 svarer til et snit i planet IX-IX i fig. 3) viser det nederste højre hjørne af den ind-25 re glasrude 20, som befinder sig i en afstand a, kort før den når sin nederste anslagsstilling. En grebdel 31 besidder en sideværts udstående knast 32, som i den i fig. 9 forneden viste drejestilling kører imod den øverste side 33 af et med rammen fast forbundet 30 anslag 34. Grebdelen 31 er fastgjort til indersiden af den indre rude. Med en parallelt med endekanten 35 af den indre rude 20 forløbende tætning 36 aftætnes spalten udadtil mellem grebdelen 31 og sokkelskinnen 37, som forbinder de to rammebuer 21 i et bueelement

DK 153651B

8 3. Sokkelskinnen 37 danner den nederste tværramme i hvert bueelement.

Over det nederste anslag 34, som danner endeanslaget, 5 er der indtegnet et yderligere anslag 38, som ville spærre yderligere hævning af den indre rude 20 ved grebdelen i den tegnede nederste stilling.

For at forhindre dette bliver et i det indre af det 10 cylindriske hus 39 på grebdelen lejrede betjenings-organ 40 omstillet ved, at en aktiverings liste 41 svinges ifølge pil f3, hvorved knasten 32 indtager den i det øverste billede af greblisten 31 viste position, i hvilket knasten 32 kan bevæges forbi ansla-15 get 38. Betjeningsorganet 40 omfatter således en i grebdelens 31 hus 30 lejret cylinderdel 42, ved hvis ender knasterne 32 er udformet, og i hvilken aktiveringslisten 41 optages. Cylinderdelen 42 er ved hjælp af en fjeder 43 forspændt i forhold til grebdelens 31 20 hus 39 på en sådan måde, at aktiveringslisten 41 i sin udgangsstilling altid trykkes mod den øverste kant 44 af åbningen i grebdelens 31 hus 39. Først ved aktivering af betjeningsorganet, dvs. ved hævning af den indre rude 20, svinges aktiveringslisten 41 i 25 henhold til pilen f3, indtil den ligger an mod den nederste kant 45 af åbningen i huset 39. Denne position er vist i det øverste billede af grebdelen 31, som kun er vist for tydelighedens skyld (da der i virkeligheden naturligvis kun findes et enkelt, nem-30 lig den skraveret viste grebdel).

Fig. 10 viser et billede af det nederste højre hjørne af den ydre rude 17 set indefra. Man ser grebdelen 46, som indfatter den nederste kant af den ydre rude

DK 153651B

9 17, med cylindrisk hus 47, den deri drejelige cylin-derdel 48, den dertil fastgjorte aktiveringsliste 49, såvel som den for enden af cylinderdelen påformede knast 50. Derudover er der anbragt to anslag 71 over 5 hinanden i fast forbindelse med rammen. I den foroven viste stilling af betjeningsorganet 51 slår undersiden 52 af knasten 50 ved bevægelse af den ydre rude 17 nedad på anslagets 71 anslagsflade 53, så at yderligere bevægelse af ruden 17 er spærret. Dette er af 10 stor betydning for terrassegiasinddækningens sikkerhed, fordi det derved udelukkes, at en rude uvilkårligt glider ned af sig selv.

I den nederste, alene som hjælp indtegnede stilling, 15 af betjeningsorganet 51 kan ruden trækkes nedad, idet fingrene trykker udefra indad på oversiden af aktiveringslisten 49, som slår an mod den underste kant 54 af åbningen i greblistens 46 cylindriske hus 47. I denne position er knasten 50 svunget om i lodret, så 20 at den glider forbi anslaget 71.

Sålænge den indre rude 20 dækker grebdelen 46 indadtil, er det umuligt at bevæget den ydre rude 17. Dette bliver først muligt ved, at den indre rude 20 25 skubbes så langt opad, at aktiveringslisten 49 som vist i fig. 11 er tilgængelig. En uvedkommende kan altså ikke bevæge den ydre rude 17 udefra, sålænge den indre rude 20 står i den nederste anslagsstilling. Den indre rude 20 kan kun betjenes indefra. I 30 det mindste så længe, den er arreteret, er der ingen mulighed for at åbne glasinddækningen udefra.

Afbildningen ifølge fig. 10 og 11 svarer til et snit i planet XI i fig. 3, altså i højde med underkanten

DK 153651B

10 19 af den ydre rude 17. Den ydre rude 17 er her i den øverste anslagsstiling, medens den indre rude 20 befinder sig i den nederste anslags.stilling.

5 Fig. 12 viser et snit i planet XII i fig. 3. Den ydre rude 17 befinder sig nær ved sin med punkterede linier indtegnede endestilling. Den besidder på sin yderside et vinkelprofil 55, som forløber tværs over hele ruden og afstiver den, og samtidig udgør en barriere 10 mod opstigende regnvand. I den tegnede position frigiver den ydre rude 17 en udluftningsåbning 56, som opadtil er dækket af et randprofil 57. Under den ydre rude 17 ser man styringen 58 til den indre mide.

15

Claims (8)

1. Glasinddækning til en terrasse, hvilken glasinddækning omfatter et mellem to gavldele anbragt hvæl- 5 vet tag, som foroven kan støtte sig mod en forhåndenværende væg og forneden mod et terassegulv (1), og hvilken glasinddækning i længderetningen er sammensat af flere ens bueelementer (3) med indsat glas, i hvis siderammedele (21) to glasruder (17, 20) er styret 10 forskydeligt i forskellige over hinanden liggende ru-deføringer, kendetegnet ved, at bueelementernes (3) ydre glasrude (17) er højere end den indre på en sådan måde, at først når den indre rude (20) er skubbet tilstrækkeligt højt op, frigives en 15 grebdel (46) til betjening af den ydre rude (17).

2. Terrasseglasinddækning ifølge krav 1, ken detegnet ved, at glasruderne (17, 20) hver på deres nederste ender har grebdele (31, 46), der 20 besidder sideværts fremspringende knaster (32, 50), som kan samvirke med anslag (34, 38; 71) på rammedelene (21).

3. Terrasseglasinddækning ifølge krav 2, kende-25 tegnet v e d, at der findes flere anslag (34, 38; 71) i forskellige højder, og at grebdelene (31, 46. hver har et betjeningsorgan (40, 51), ved hvis omstilling knasterne (32, 50) kan bringes i en ikke-spærrende position ude af indgreb med anslagene (34, 30 38; 71).

4. Terrasseglasinddækning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at betjeningsorganet (40, 51) i udgangsstillingen ved fjederkraft holdes i en posi DK 153651B tion, der spærrer knasterne (32, 50) med anslagene (34, 38; 71).

5. Terrassegiasinddækning ifølge kravene 3 og 4, 5 kendetegnet ved, at betjeningsorganet (40, 51) er en i et hus (39, 47) på grebdelen (31, 46. drejelig lejret cylinderdel (42, 48), på hvis endeflader knasterne (32, 50) er udformet.

6. Terrassegiasinddækning ifølge krav 5, ken detegnet ved, at cylinderdelen (42, 48) er forsynet med en aktiveringsliste (41, 49), som rager ud gennem en slidsformet åbning i grebdelens (31, 46) hus (39, 47), hvilken åbning begrænser betjeningsor-15 ganets (40, 51) to stillinger.

7. Terrasseglasinddækning ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den ydre rudes (17) grebdel (46) rager frem udad, og at dens aktiveringsliste 20 (49) i den ikke-spærrende position står omtrent vin kelret på ruden (17).

8. Terrasseglasinddækning ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den indre rudes (20) greb- 25 del (31) rager frem indad, og at dens aktiveringsliste (41) i den ikke-spærrende position står omtrent parallelt med ruden (20).