DK153506B - Gravetand - Google Patents

Description

DK 153506 B

Den foreliggende opfindelse angår en gravetand med et udskifteligt spidselement til montering på en graveskovl, og som nærmere angivet i den indledende del af patentkrav 1.

Omkring århundredeskiftet indså fagfolk det hensigtsmæssige i at frembringe udskiftelige ender eller spidser på 05 tandskaftet eller overgangsstykket, således at den indtrængende del kan fornyes uden kostbar standsetid, jfr. eksempelvis USA patentansøgning 564.664. Gennem årene er der udviklet mange måder til at montere en tandspids på overgangs-stykket, men i de fleste tilfælde har der været tale om en kileformet fatning ved tandspidsens bagende, som optager en tilsvarende udformet næse på overgangsstykket. Ved fremkomsten af todelte tænder blev det indset, at det var muligt at skrue overgangsstykkets næseparti ind i en gevindfatning i 5 tandspidsen, jfr. USA patentskrift nr. 784.116. Til trods for den væsentligt større gribekraft i en gevindforbindelse har der imidlertid ikke været gjort brug af dette i løbet af de sidste tre fjerdedele af et århundrede. Den eneste gevindkobling for en tandspids og et overgangsstykke fremkom fak-20 tisk i USA patentskrift 2.145.663 udstedt i 1939. I løbet af de sidste fyrre år har ingen været i stand til at udnyttet gevi ndforbi ndeI sen.

Det formodes, at en årsag hertil er, at gevindene i koblingen egentlig ikke bidrager til fastgørelsen - det primære 25 fastgørelsesmiddel i USA patentskrift 2.145.663 er en låsetap, der forløber igennem de sædvanlige ud for hinanden liggende åbninger i tandspidsens væg og overgangsstykkets næse.

En lås af en eller anden type var væsentlig for at modvirke afskruende kraft. Uanset at en tilspændende kraft kunne mod-30 stås tilstrækkeligt af skruegevindene alene, var disse ineffektive, når en afskruende kraft blev påvirket. I praksis var gevindene således overflødige.

Det skal bemærkes, at de kræfter, som gravetænder udsættes for, varierer stærkt med hensyn til retning, angrebs-35 punkt og størrelse. Da konsekvenserne af en mistet kobling er helt ude af proportion med koblingens omkostninger - ledig tid for kostbart udstyr samt reparation under primitive for- 2

DK 153506 B

hold i marken - har låse og koblinger været konstrueret til at kunne modstå ekstraordinære og ikke ofte optrædende kræfter. En tand, som kunne beskadiges af en kraft af en bestemt type, selv om den har stor styrke over for den modsatte kraft, var således helt uacceptabel - med mindre en stoplås blev indrettet, og dermed var teknikken ikke nået længere end før.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes en gravetand af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved, at over- 10 gangselementet er forsynet med nævnte næse foran et forholdsvis massivt område på overgangselementet, mens spidselementet er forsynet med nævnte fatning, og at låsemekanismerne er anbragt i nævnte massive område og omfatter i indgreb med hinanden gående dele på spidselementet og overgangselementet 15 til optagelse af en låsende stangindretning.

En fordel, som hidrører direkte fra denne gravetand, består i, at overgangsstykkets næse kan være massiv, hvilket vil sige, at den hidtil anvendte Iåsetapåbning er elimineret. Det er i området for tapåbningen, at de fleste fejl i næse- 20 partiet indtræder, og denne del af næsen har dermed skullet forstærkes. Normalt er låseåbningen anbragt tæt ved en ansats, som forener næsepartiet med‘ det forholdsvis massive skaft på overgangsstykket, således at dette har været et ekstra problem, idet der er frembragt et svækkelsesområde 25 umiddelbart ved et overgangsområde, der klassisk i sig selv er et oprindelsessted for fejl. Næsepartiets kileform eller koniske form, som er dikteret af behovet for en let samling og god funktion, har imidlertid også nødvendiggj ort, at tapåbningen skulle ligge så langt bagud som muligt for at be-30 finde sig i området med størst areal og dermed størst styrke. Som påpeget ovenfor, har dette imidlertid haft indvirkning på det klassisk svage overgangsområde og forværret svagheden.

Ved at anvende en massiv med gevind forsynet næse som koblingsmiddel sammen med en udvendig lås, bliver overgangsstykket imidlertid forstærket i en sådan grad, at brudmodstanden i næsen i tanden ifølge opfindelsen ifølge foreløbige 3

DK 153506 B

afprøvninger er den samme som for en konventionel tand, der er en eller to størrelser større, dvs. tyve procent stærkere end den sammenlignelige kendte tand af samme størrelse.

Tænder opdeles eksempelvis efter størrelse efter den vand- 05 rette dimension hen over tandspidsens bagende udtrykt i tommer, og tanden ifølge opfindelsen har således samme styrke som en kendt tand, der er en halv til to tommer bredere.

Tilvejebringelsen af den udvendige lås i kombination med gevindkoblingen frembringer en anden og ligeså ønskelig for- 10 del, idet forskydningskræfterne, der normalt udøves på låsetappen, bliver omdannet til kompressionskræfter, således at der kan benyttes en meget mindre tap, hvilket igen resulterer i en bedre udnyttelse af det til rådighed værende metal i tanden. Det skal bemærkes, at i kendte tænder (enten af den 15 type, som adskilles ved afskruning eller kun ved udtrækning af tandspidsen), ville et slag, som søger at udtage tandspidsen, resultere i forskydningskræfter ved låsetappens ender. Bevægelsen af spidsens inderside i forhold til næsens yderside, ville med andre ord have tendens til at overklippe 20 tappen i bevægelsens plan. Med gravetanden ifølge opfindelsen vil bevægelsen af spidsen på vridende måde imidlertid udøve de nominelle forskydningskræfter i punktet, hvor låsetappen er afstøttet imod en de i af overgangsstykket, således at det, som normalt ville være en forskydningskraft, 25 bliver omdannet til en kompressionskraft. Den kraft, som i kendte tænder ville søge at overklippe metallet, søger følgelig nu at forlænge eller strække metallet, og metallet har langt større modstand i denne henseende.

Historisk set har låsetappene forløbet lodret igennem 30 tandspidsen og overgangsstykket for at lette adskillelsen.

Der har været anvendt vandrette tappe, men disse har været anset som "knoknusere" på grund af den vanskelige tilgængelighed. Dette hæmmer en første hovedfunktion for låsen, nemlig at være let aftagelig for at tillade en hurtig ud-35 skiftning af tandspidsen. En anden hovedfunktion er at holde tandsp id s en Tast monteret på overgangsstykket og at hindre en utilsigtet aftagning.

4

DK 153506 B

Ifølge en særlig udføre I ses form af opfindelsen omfatter låsemekanismen bagud forløbende tunger på tandspidsens sider til at frembringe midler, som er indrettet til at optage lodrette tappe, således at låsen samtidigt ikke blot ligger til 05 siden og bagud på det med genvind forsynede koblingsafsnit, men også er i stand til at optage en lodret tap. Tungernes tilvejebringelse bevirker endvidere en yderligere formindskelse af den spænding, som skal optages - med i det mindste halvdelen - idet der er to låse til rådighed uden at give afkald 1Ω pa værdifuldt slitagemetal.

Selv om bagud forløbende tunger på tandspidser har været anvendt længe, jfr. USA patentskrift 2.483.032, har de såvidt vides hidtil ikke være anvendt til låsning, men kun til en sekundær stabilisering. Den eneste beskrivelse af en udvendig 15 lås findes såvidt vides i USA patentskrift nr. 2.666.272. Dette patentskrift samt USA patentskrift nr. 3.496.658, hvor intet af disse patentskrifter hidtil har været kommercielt anvendt, er de eneste, hvori de ud for hinanden Iiggende lodrette iåseåbninger er elimineret fra næsepartiet og tand- 20 . .

spidsen.

i en foretrukken udførelsesform for opfindelsen anvendes der en låsetap af omvendt U-form, som sidder overskrævs på overgangsstykket og er i indgreb med spor i de bagud forløbende tunger for derved samtidigt at opnå en større styrke 25 i næsepartiet samt den fordelagtige lodrette aftagning under samarbejde med gevindene for at undgå at udsætte tappen for tværforskydningskræfter under modstanden mod afskruning.

Endvidere er bunddelen af den U-formede tap optaget i en tværgående reces i overgangsstykkets krop for at beskytte 30 tappen under tilvejebringelse af midler til en sådan aftagning og også under anbringelse i det massive område af overgangsstykket, således at den ikke trænger ind i de ovenfor beskrevne potentielle fejlområder.

Når en kraftig slagpåvirkning koncentreres ved tandens 35 spids, er det hensigtsmæssigt at tilvejebringe yderligere midler til sekundær stabilisering og generelt i overensstemmelse med princippet i USA patentskrift 3.079.710. [følge en 5

DK 153506 B

hensigtsmæssig udførelsesform for opfindelsen er både næsen og fatningen ved deres forender derfor forsynet med i hovedsagen plane bæreflader, som er arrangeret i hovedsagen vinkelret på tværkomponenten af en kraft, som udøves på spidses elementet. DrejebevægeI sen til montering og udtagning af spidsen på næsepartiet i overensstemmelse med opfindelsen udvikler tilfredsstillende over for hinanden liggende bjæl-kelejef lader, selv om disse flader følger skrueformede kurver. Dette er blevet fremmet ved at forlænge de næsten firkantede gevind ud til spidsen af næsepartiet på overgangsstykket, og til forenden af tandspidsfatni ngen og ved at anbringe gevindene ved hjørnerne af næsepartiet og fatningstoppunktet.

Disse afsluttende dele af gevindene har vist sig at ar-15 bejde fordelagtigt sammen med de plane områder på den stabiliserede næse og fatning for at forhindre "afskrælning" af tandspidsen fra overgangsstykket under udøvelse af koncentrerede slagpåvirkninger, idet der er udviklet mere stabiliserede lejeflader i det kritiske område.

pQ

! en foretrukken udføre I ses form er ribberne eller gevindene omtrent firkantede og ikke-ensartede i tværsnit langs deres længde, idet de er større ved næsepartiets spids eller ved fatningens toppunkt, idet de er omtrent indskri ve I ige (mindre dybgang) inden i en cylinder, men er formindsket i 25 størrelse i retning bagud på grund af den indskrevne koniske næse.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor figur 1 er et sidebillede af en gravetand ifølge op- 30 r. . .

findeI sen, figur 2 et perspektivisk billede af gravetanden i figur 1, hvor hver del er vist inden monteringen af gravetanden, figur 3 et fragmentarisk snitbillede visende radiale kompressionskræfter på låsetappen langs linien 3-3 i figur 1, figur 4 et snitbillede taget langs linien 4-4 i figur 1, figur 5 et perspekt i visk bi I lede af tanden under -dennes______ montering og visende et specielt værktøjs funktion.

35 6 _______

DK 153506B

figur 6 et andet perspektivisk billede visende et efterfølgende trin under monteringen, figur 7 et yderligere perspektivisk billede visende værktøjets anvendelse under tandens afmontering, 05 figur 8 et fragmentarisk perspektivisk billede af en modificeret form af næsepartiet i gravetanden ifølge opfindelsen, og figurerne 9-11 respektive snitbilleder taget langs linierne 9-9, 10-10 og 11-11 i figur 8.

1 o På tegningen betegner henvisningstallet 20 generelt en tandkonstruktion ifølge opfindelsen. Som det bedst fremgår af figur 2, betegner henvisningstallet 21 et overgangsstykke eller holdeelement, mens henvisningtallet 22 betegner tandspidselementet, idet overgangsstykket 21 kun ses delvis i og 15 med, at et skaft sædvanligvis er indrettet til at montere overgangsstykket på graveskovlkanten etc. En slidkappe 23 (der kan udelades) samt en lås 24 i form af en stang af omvendt U-form fuldstændiggør konstruktionen. Tandspidsen 22 har en gravende eller jordkontaktende kant eller et skær 25 20 ved den ene ende samt koblingsmidler bestående af en fatning 26, der forløber fremad fra montageenden. I det viste tilfælde er overgangsstykket 21 udstyret med et fremadragende næseparti 27, som er indrettet til at blive optaget i fatningen 26.

25

Tand spidsen monteres konventionelt på overgangsstykket ved en lineær bevægelse langs tandens langsgående centerlinie el ler akse.

I visse tilfælde kan næsepartiet og fatningen være ombyttet, eksempelvis hvor montageenden af spidsen 22 er ud-30 styret med et skaft svarende til næsen 27, og hvor overgangsstykket er forsynet med en fatning i lighed med fatningen 26 i spidsen 22. Tandspidsen er imidlertid det element, som sædvanligvis udstyres med fatningen, idet tandspidsen er det element, som bortkastes, når det er nedslidt 35 eller sløvet, og det er fordelagtigt at nedbringe mængden af bortkastet metal til et minimum.

7

DK 153506 B

Opfindelsen gør brug af skrueformede gevind ved 28 til at opnå sammenkoblingen mellem spidsen 22 og overgangsstykket 21. I det viste tilfælde er gevindene eller skruegængerne 28 indrettet på overgangsstykkets næseparti 27, mens de mod-05 svarende spor 30 (se især figur 2) er indrettet på indersiden af fatningen 26. Nærmere betegnet er der frembragt flere gevind (fire eller seks for at tillade reversibilitet), som er adskilt i omkredsretningen omkring næsepartiet 27 og i fatningen 26, idet hvert gevind kun løber over en mindre del af 10 omkredsen af næsen eller fatningen, alt efter tilfældet. Den største del af næsepartiet kan vælges som en omdrejningsflade, der er frembragt omkring længdeaksen og således kan være konisk ved at frembringe fladen ved drejning af en ret linie, som er skrå i forhold til længdeaksen, eller ved at I5 dreje en anden kurve, såsom en parabel, for at frembringe den størst mulige bjælkestyrke.

Det vi I fremgå, at han- og hunkomponenterne i gevindene, dvs. gængerne 29 og sporene 30, kan være ombyttet mellem næsen og fatningen. Som tidligere nævnt bliver tandspidsen ?0 imidlertid normalt bortkastet - gennemsnitsIevetiden for et overgangsstykke er ca. fem gange levetiden for spidserne -således at det er fordelagtigt at nedbringe metallet i tandspidsen til et minimum og derfor at udforme sporene heri.

Med skrueformet gevind menes der et gevindlignende ele- 25 ment, som er frembragt ved at bevæge et punkt i hovedsagen ensartet og samtidigt i omkredsretningen og aks ialt på en omdrejningsfIade. Afhængigt af de respektive bevægelses- G.

hastigheder i disse to retninger bliver der således frembragt mere eller mindre stejle gevind. HenvisningstaI 1 et 31 (se 30 figurerne 1 og 2) betegner omdrejningsfladen mellem gevindene 29. Ved forenden af næsepartiet 27, eksempelvis ved 32, er der frembagt et område eller et afsnit til stabilisering generelt i overensstemmelse med USA patentskrift 3.079,710, men afvigende derfra ved, at der findes bjælkelejeflader, som 35 også er frembragt omkring længdeaksen. Endvidere er næsepartiets vinkel i overfladen af omdrejningsfladen 31 og i forhold til aksen forholdsvis lille, og af størrelsesordenen 17°.

8

DK 153506 B

I overensstemmelse med opfindelsen anbringes overgangsstykket med forenden af gængerne 29 på næsepartiet liggende ud for bagenden af sporene 30 i tandspidsen, og monteringen opnås ved at dreje spidsen 22 igennem ca. 45°. Derefter kan ^ den i hovedsagen U-formede lås 24 indsættes i de to s i de I åseindretninger 33. Disse indretninger består af tunger eller ører 34, som forløber bagud fra tandspidsen 22 og har spalter 35, og i overgangsstykket findes hertil svarende recesser 36 til optagelse af tungerne 34. Tungerne 34 på tandspidsen 22 10 træder ind i recesserne 36 under det sidste trin af spidsmonteringen ved drejning.

Da tandspidsen er konstrueret således, at den ikke forløber op over topfladen på overgangsstykket, kan et slidstykke 23 monteres på overgangsstykket 21 enten før eller efter 15 monteringen af spidsen 22 herpå. Det er kun nødvendigt at montere slidstykket 23 og tandspidsen 22 på overgangsstykket 21, før låsen 24 monteres.

Den omvendt U-formede lås 24 monteres nu på den i fi-guerne 5 og 6 viste måde. Til dette formål er der indrettet en tværgående reces 37 i oversiden af overgangsstykket. Låsen 24 holdes på plads ved en svag deformation af bendelene, eksempelvis ved 38. Oversiden af overgangsstykket kan være forsynet med et langsgående spor, eksempelvis ved 39, til optagelse af en central svalehale på slidstykket 23, og overgangsstykkets sider er forsynet med spor ved 40 og 41 til optagelse af skinner eller sideflanger på slidstykket. En ringlignende væg 45 umiddelbart foran recessen 37 er forsynet med indhak ved 42, 53 og 44 for at tillade passage for sideflangerne og den centrale svalehale, respektivt, på slidstykket 23. Når den U-formede lås 24 er monteret, ligger den an mod forenden af slidstykket 23 ved 46, for at låse slidstykket på plads. Låsen 24 bevirker således ikke blot en midlertidig låsning af tandspidsen 22 på overgangsstkket 21, men den udfører også samme funktion i forhold til slidstykket 23.

Låsen 24 er konstrueret af elastisk stål, og da benene er vinkelbøjede eller deformede, er en vis kraft nødvendig 9

DK 153506 B

for at montere låsen i det tværgående spor 37 og gennem sporene i tungerne 34. Dette medvirker til at holde tandspidsen fast på næsepartiet. For at lette denne kraftudøvelse, anvendes der med fordel et specialværktøj, der er 05 betegnet med 48. Værktøjet 48 har en håndtagsdel 49, samt et hoved 50. Hovedet 50 er forsynet med et forsænket og konkavt krummet spor 51, som i hovedsagen svarer til formen af bund-eller brodelen i låsen 24. Den modstående side af hovedet 50 har et plant område, hvorpå der kan slås med en hammer som 10 illustreret i figur 5. Når låsen 24 er drevet væsentligt nedad mod dens sædestilling, er sporet 51 ikke længere effektivt, og værktøjet 48 drejes derefter 90° (til den i figur 6 viste stilling). Det ses, at en flange 53 på hovedet 50 er i kontakt med låsen 24, og ved at hamre på et fremspring 54, 15 der ligger over for flangen 53, drives den U-formede lås til den helt isatte tilstand. Håndtaget 49 har en spids ende ved 55, der er velegnet til at løfte den U-formede lås ud på den i figur 7 ved 47 viste måde, hvilket giver et yderligere bidrag til en hurtig udskiftning.

20 Selv om den de formede lås 24 giver stramhed, kan der om ønsket anvendes en metode til at opnå en stram pasning mellem tandspidsen og overgangsstykket ved at indrette et ringformet spor 56 i toppunktet af fatningen 26 og ved at indsætte en O-ring af elastisk materiale heri. Tilvejebringelsen af det 25 ringformede spor 56 giver en fordelagtig funktion under fremstillingen, idet sporet danner et opbevaringssted for det sand, som normalt hænger fast i hjørner i støbegods, og som er vanskeligt at fjerne. Det fasthængende sand, som det tidligere har krævet en betragtelig tid at fjerne, kan nu i det væsentlige ignoreres, og sporet 56 tjener senere som anbringelsessted for O-ringen 57.

Det stabiliserede næseparti 32 i en tand af nominel størrelse 4,25 inch (målt hen over næsepartiets basis), optager den forreste inch af et næseparti af længden 4,0 inch, 35 og i denne forbindelse forløber det koniske område af næsen i hovedsagen over fra ca. 60% til ca. 85% af næsepartiet. I alle tilfælde forløber omdrejnings fladerne over størstedelen

DK 153506 B

1 o af næsepartiets længde, begyndende fra næsepartiets bagende, dvs. fra den vinge Iignende væg 45.

Det er vigtigt, at gevindene 29 samt sporene 30 forløber hen over næsepartiets længde. Det stabiliserende område 32 er 05 rektangulært i tværsnit. Andre former kan imidlertid også anvendes med fordel, såsom kvadratisk, sekskantet, cirkulær etc. Med den viste rektangulære form er den øverste og den nederste bjælkebæreflade af større udstrækning, mens der er frembragt en slankere profil for at forøge indtrængnings-”10 evnen. Gevindene eller sporene, alt efter tilfældet, findes ved "hjørnerne" 58 af det stabiliserende område 32, dvs. ved skæringerne mellem eksempelvis de hosliggende sider 59 og 60, ved næsepartiets spids. Siderne 59 (den øverste og nederste side i den rektangulære spids) er anbragt i hovedsagen vin-15 kel ret på bjælkekomponenten af en kraft, som virker på tandspidsen. Med hensyn til yderligere detaljer, henvises til USA patentskrift nr. 3.079.710.

BjælkebærefIaderne 59 er frembragt ved at dreje det rektangulære afsnit 32 omkring· længdeaksen for at frembringe 20 en skrueflade. Dette kan konstateres ved en sammenligning af figurerne 8-12, hvor der er vist en modificeret form af stabiliseringsområdet, som er kvadratisk i modsætning til rektangulært i den første viste udførelsesform. Efterhånden som man bevæger sig bagud, bliver det kvadratiske eller rektan-25 gulære afsnit mere og mere vredet. Ved at anbringe gevindene ved hjørnerne 58 (se figur 8), anvendes vridningen endvidere med fordel til at få siderne 59 og 60 til at gå over i gevindene, således at gevindene kan tjene som en del af bjælke- bærefIaderne. Gevindene og sporene er ikke af ensartet tvær-30 snit i retning bagud, idet tværsnitsarealet bliver mindre i retning bagud.

Et alternativt middel til at tilspænde tandspidsen på overgangsstykket består i at tilspidse benene i den U-formede lås 24, eksempelvis ved at udforme benene med et aftagende 35 tværsnit i retning nedad, hvilket udvikler en kilevirkning under monteringen.

11

DK 153506 B

I forbindelse med opfindelsen opstår der et samarbejde mellem de skrueformede koblingsmidler og den udvendige lås, hvor et sådant samarbejde ikke er opnåeligt, eksempelvis ifølge USA patentskrift 2.145.663. I dette patentskrift er 05 taplåsen anbragt på den langsgående centerlinie, og følgelig opstår ulempen med hensyn til at svække næsepartiet tæt ved det kritiske skulderområde. Endvidere har enhver kraft, som søger at fjerne tandspidsen fra sædet, eksempelvis en lodret kraft oppefra, tendens til at bevæge den øverste overflade på 10 den bagud forløbende næse fremad, mens den nederste overflade bliver bevæget bagud, hvilket frembringer den uønskede forskydningspåvirkning på tappen. Dette vil betyde, at tappen, hvis denne kendte konstruktion blev anvendt kommercielt, skulle være gjort tykkere for at modstå forskydningspå-15 virkningen, hvilket kræver en større åbning i næsen og dermed bevirker en yderligere svækkelse af næsepartiet.

På grund af anbringelse til siden for den langsgående centerlinie resulterer låsen ifølge opfindelsen i, at tappen bliver udsat for kompression og forskydning i visse tilfælde.

20 Med andre ord vil de kræfter, som normalt ville bevirke tværforskydning og bøjning, nu virke i form af kompression (se figur 3), men i andre tilfælde kan der opstå langsgående forskydning i afhængighed af retningen og størrelsen af den pålagte kraft. Forskellen i en stangs eller taps evne til at 25 modstå disse to forskellige krafttyper kan belyses grafisk ved først at anbringe en blyant på en bordkant med en del af blyanten ragende frit ud over bordkanten. Det kræver ikke en kraftig nedadrettet kraft på den udhængende ende af blyanten for at knække blyanten, dvs. ved tværforskydning. På den anden side vil der ikke ske noget, hvis blyanten anbringes helt på bordet, og hvis den udsættes for den samme nedad-rettede kraft eller i en langsgående retning. En væsentligt større kraft er nødvendig for at knække blyanten, dvs. for at bringe fibrene i blyanten til at bevæge sig i længderetningen 35 bort fra hver side af kraftanbringelsespunktet.

Kraftomdannelsen fra at virke som tværforskydning og bøjning til kræfter, som virker til kompression, er opnået 12

DK 153506 B

ved at indrette den udvendige lås. Når tandspidsen drejes af en afskruende kraft, bevæger tungerne 34 sig fra deres i det væsentlige lodrette orientering til en orientering, som er skrå i forhold til lodret, jfr. figur 3. Dette resulterer i, 05 at kraften tæt ved bunden af tungerne 34 bliver en radialt indadrettet komprimerende kraft i stedet for en tværfor-skydningskraft.

På næsten analog måde bevæger drejningen, dvs. tandspidsens afskruning, tungen 34 fremad. Dette bevæger låsen 25 10 fra dens forbelastede tilstand med lav spænding til en til -stand, hvor den deformerede del 62 står under en kompressionsspænding, der søger at rette delen ud. Hvad der ellers ville have været en destruktiv tværforskydningskraft, er således omdannet til en forholdsvis godartet langsgående kom-15 pressionskraft. Den vridende virkning, som er fremkaldt af skruegevindkobI i ngen, frembringer således et helt forskelligt fænomen eller samrarbejde, således at låsens tykkelse kan være væsentligt mindre i forhold til de store kendte låsetappe eller stifter, og den indsparede plads kan udnyttes til 20 mere tandmetal.

Den nye virkemåde for taplåsen er fordelagtig, selv under en ren bjælkebelastning, således at låsen i visse tilfælde med fordel kan anvendes uden skruegevindene. Ved at forsyne den deformerede tap med et område til delvis ud- 25 retning, er tappen i realiteten forbeiastet, således at de plane områder på det stabiliserede næseparti kommer i kontakt og forhindrer overklipning af tappen, før denne opnår en tilstand, som ville være en forskydningstilstand.

Tilvejebringelsen af den forbelastede lås samt det 30 o stabiliserende omrade muliggør flere forskellige måder til at modstå en kraft, som søger at fjerne kantspiden fra overgangsstykket. For det første skal det bemærkes, at der er stor forskel med hensyn til retning, angrebssted samt størrelse for sådanne kræfter. For det andet er der stor forskel 35 med hensyn til "pasningen" mellem de forskellige dele. Tandspidsen og overgangsstykket er fremstillet med sådanne tolerancer, at selv en næstfølgende tandspids på det samme overgangsstykke kan passe helt anderledes.

Claims (10)

35 PATENTKRAV

1. Gravetand indeholdende et overgangselement samt et spidselement, hvilket overgangselement har midler ved den ene DK 153506 B ende til forbindelse til en graveskovl samt midler ved den anden ende til sammenkobling med spidselementet, og hvor spidselementet har en jord-kontaktende kant ved den ene ende, som udgør tandens forende, samt midler ved den anden ende til sam-menkobling med overgangselementet, hvilke koblingsmidler indeholder en næse på det ene element og en næse-optagende fatning på det andet element, samt samvirkende og i hovedsagen skrueformede gevind på nævnte næse og i nævnte fatning, og hvor spidselementet drejes omkring en langsgående akse for at 10 montere elementet på overgangselementet, og hvor der findes låsemekanismer anbragt udvendigt på nævnte næse KENDETEGNET ved, AT overgangselementet (21) er forsynet med nævnte næse (27) foran et forholdsvis massivt område på overgangselementet, mens spidselementet (22) er forsynet med nævnte fat-15 ning (26), og AT låsemekanismerne er anbragt i nævnte massive område og omfatter i indgreb med hinanden gående dele på spidselementet (22) og overgangselementet (21) til optagelse af en låsende stangindretning (24).

2. Grave tand ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT den 20 nævnte låsemekanisme omfatter bagud forløbende tunger (34) på og formet ud i ét med spidselementet (22).

3. Gravetand ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT de nævnte tunger er formet, så de kan optage en del af den nævnte låsende stangindretning.

4. Gr ave tand ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT den låsende s tang indretning er en i hovedsagen U-formet klemme (24) med ben, som hænger ned fra en forbindende bro, idet overgangselementet (21) er forsynet med en tværgående reces (37) bag ved nævnte næse (27) til optagelse af brodelen i den U-formede klemme (24).

5. Grave tand ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT både næsen (27) og fatningen (26) ved deres forender (ved 32) er forsynet med i hovedsagen plane bæreflader, som er arrangeret i hovedsagen vinkelret på tværkomponenten af en kraft, som 35 udøves på spidselementet (22).

6. Gravetand ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, AT nævnte i hovedsagen skrueformede gevind (28) forløber over i de nævnte DK 153506 B plane bæreflader, Idet hver bæreflade flankeres af kanter af gevindgænger, henholdsvis gevindspor.

7. Grave tand ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, AT gevindgængerne henholdsvis gevindsporene er uensartede i tværsnit i 05 retning bagud.

8. Grave tand ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT næsen (27) og fatningen (26) har forender med en i hovedsagen fler-kantet tværsnitsform med flere hjørner, hvor nævnte gevind forløber i hovedsagen langs disse hjørner.

9. Gravetand ifølge krav 8, KENDETEGNET ved, AT der ved forenderne af næse og fatning er flader mellem nævnte hjørner, som går over i gevindgængerne, henholdsvis ge-vi ndsporene.

10. Grave tand ifølge krav 9, KENDETEGNET ved, AT næsen 15 (27) og fatningen (26) bag ved forenderne indeholder en om drejningsflade frembragt omkring den nævnte langsgående akse, hvilken omdrejningsfIade strækker sig over fra ca. 60% til 85% af næsens (27) og fatningens (26) længde. 20 25 30 35