DK152384B - Fremgangsmaade til fremstilling af isomaltit - Google Patents

Fremgangsmaade til fremstilling af isomaltit Download PDF

Info

Publication number
DK152384B
DK152384B DK198273AA DK198273A DK152384B DK 152384 B DK152384 B DK 152384B DK 198273A A DK198273A A DK 198273AA DK 198273 A DK198273 A DK 198273A DK 152384 B DK152384 B DK 152384B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
isomaltulose
isomaltite
solution
sucrose
hydrogenation
Prior art date
Application number
DK198273AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK152384C (da
Inventor
Hubert Schiweck
Georg Steinle
Ludwig Haberl
Original Assignee
Sueddeutsche Zucker Ag
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Priority claimed from DE2307299A external-priority patent/DE2307299C3/de
Priority claimed from DE2307251A external-priority patent/DE2307251C2/de
Application filed by Sueddeutsche Zucker Ag filed Critical Sueddeutsche Zucker Ag
Priority to DK46876A priority Critical patent/DK146703C/da
Priority to DK46776A priority patent/DK46776A/da
Publication of DK152384B publication Critical patent/DK152384B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK152384C publication Critical patent/DK152384C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07HSUGARS; DERIVATIVES THEREOF; NUCLEOSIDES; NUCLEOTIDES; NUCLEIC ACIDS
    • C07H15/00Compounds containing hydrocarbon or substituted hydrocarbon radicals directly attached to hetero atoms of saccharide radicals
    • C07H15/02Acyclic radicals, not substituted by cyclic structures
    • C07H15/04Acyclic radicals, not substituted by cyclic structures attached to an oxygen atom of the saccharide radical
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23LFOODS, FOODSTUFFS OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES, NOT OTHERWISE PROVIDED FOR; PREPARATION OR TREATMENT THEREOF
    • A23L27/00Spices; Flavouring agents or condiments; Artificial sweetening agents; Table salts; Dietetic salt substitutes; Preparation or treatment thereof
    • A23L27/30Artificial sweetening agents
    • A23L27/33Artificial sweetening agents containing sugars or derivatives
    • A23L27/34Sugar alcohols
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C12BIOCHEMISTRY; BEER; SPIRITS; WINE; VINEGAR; MICROBIOLOGY; ENZYMOLOGY; MUTATION OR GENETIC ENGINEERING
    • C12NMICROORGANISMS OR ENZYMES; COMPOSITIONS THEREOF; PROPAGATING, PRESERVING, OR MAINTAINING MICROORGANISMS; MUTATION OR GENETIC ENGINEERING; CULTURE MEDIA
    • C12N9/00Enzymes; Proenzymes; Compositions thereof; Processes for preparing, activating, inhibiting, separating or purifying enzymes
    • C12N9/90Isomerases (5.)
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C12BIOCHEMISTRY; BEER; SPIRITS; WINE; VINEGAR; MICROBIOLOGY; ENZYMOLOGY; MUTATION OR GENETIC ENGINEERING
    • C12PFERMENTATION OR ENZYME-USING PROCESSES TO SYNTHESISE A DESIRED CHEMICAL COMPOUND OR COMPOSITION OR TO SEPARATE OPTICAL ISOMERS FROM A RACEMIC MIXTURE
    • C12P19/00Preparation of compounds containing saccharide radicals
    • C12P19/24Preparation of compounds containing saccharide radicals produced by the action of an isomerase, e.g. fructose

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Wood Science & Technology (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Biotechnology (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • General Engineering & Computer Science (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Microbiology (AREA)
  • Nutrition Science (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Polymers & Plastics (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Biomedical Technology (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Crystallography & Structural Chemistry (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Saccharide Compounds (AREA)
  • Measuring Or Testing Involving Enzymes Or Micro-Organisms (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)

Description

DK 152384 B
Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af α - D -glucopyranosido <1-6>-sorbit (i det følgende betegnet isomaltit) ud fra saccharose via deraf ad enzymatisk vej vundet isomaltulose (palatinose).
Isomaltit er i sine fysiske egenskaber og smagsbilledet meget lig saccharose. Da det ved passage af tarmkanalen praktisk talt (i det væsentlige) ikke resorberes, er det et sødemiddel uden næringsværdi med alle saccharosens andre • levnedsmiddel·-, tekstur-, struktur- og fyldegivende egenskaber. Isomaltits sødeevne udgør ca. 45¾ af saccharosens.
Fra tysk patentskrift nr. 1.049.800 er det kendt ad enzymatisk vej at overføre saccharose i isomaltulose, hverved der foruden Protaminobacter rubrum også 2 SDK 152384 B ..-:¼ kan anvendes andre bakterier, såsom Serratia plymuthica (W. Mauch og S« Schmidt-Berg, Zeitschrift flir die Zuckerindustrie, 14, 1964, 375). Ved denne fremgangsmåde kan saccharosen anvendes såvel i form af en hvidsukker- som i form af enrøcsukkeropløsning eller som tyksaft, tyndsaft eller en opløsning af et andet mellemprodukt fra sukkerfabrikationen. Fermenteringen sker uden gennemledning af luft.
Isomaltit, der er fremstillet ud fra isomaltose, er første gang beskrevet af Wolfrom et al. (J. Am. Chem. Soc. 74 (1952, 1062)). Renfremstillingen af iso-^maltose er dog vanskelig og hidtil teknisk uløst.
Det tilsigtes derfor med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde til fremstilling af isomaltit i ren form ud fra saccharose.
Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som udføres via isomaltulose som mellemprodukt og er ejendommelig ved, at man udfører den enzymatiske omdannelse af saccharose til isomaltulose med en 15-40%'s opløsning under kraftig omrøring og aerobe betingelser ved 20-39°C, chargevis eller kontinuerligt, og hydrogenerer produktet i én arbejdsgang som 30-50% isomaltulose og en alkalisk pufferblanding indeholdende vandig opløsning med en pH-værdi stør-re end 9, ved 120-130°C og et hydrogentryk på 30-100 kg/cm i nærværelse af en katalysator.
Den enzymatiske omdannelse af saccharosen udføres fortrinsvis med en 20-25%'s opløsning ved 30°C.
Hydrogeneringen udføres fortrinsvis med en 35-40%'s vandig opløsning.
Som pufferopløsning anvendes der fortrinsvis en blanding af natrium- og magne-siumcarbonat i vægtforholdet 1:1, i en mængde på 600 g pr 100 kg isomaltulose.
Efter afslutningen af den enzymatiske omsætning skilles bakteriemassen fra reaktionsopløsningen med en separator, og bakteriemassen tilbageføres delvis i gæringstanken.
Reaktionsopløsningen opvarmes til 60-90°C, filtreres og afioniseres over en stærkt sur kationbytter på Η-form og en svagt basisk anionbytter på OH-form. Opløsningen inddampes til 40% tørstof og kan så anvendes direkte til hydrogenering, eller isomaltulose krystalliseres først ved fordampningskrystallisation eller ved yderligere inddampning til 60-70% tørstof og afkøling til 20°C under omrøring.
Den krystallinske isomaltulose skilles fra moderluden i en sikurvscentrifuge, og moderluden underkastes flere krystallisationstrin. Isomaltulosen krystalliserer med 1 mol krystalvand og har følgende fysiske konstanters
Smeltepunkt 123 til 124°C
oc^° + 98,5° (c = 1 i vand)
Reduktionsevne 52% af glucoseværdien.
Den angivne fremstillingsmetode for isomaltulose fører således til et væsentligt renere produkt end den i tysk patentskrift nr. 1.049.800 beskrevne.
3
DK 152384 B
Går man ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af isomaltit via en til 407.'s tørstof inddampet isomaItuloseopløsning eller en 35-40%'s op* løsning af krystallinsk isomaltulose i vand, hydrogeneres der under tilsætning af en alkalisk pufferblanding af natriumcarbonat og magnesiumcarbonat (blandet i det indbyrdes vægtforhold 1:1) og Baneynikkel som katalysator (ca. 8 kg til 100 kg isomaltulosetørstof) under langsom forøgelse af temperaturen til ^30°C og forøgelse af hydrogentrykket fra 30 til 100 kg/cm^. Hydrogenoptagelsen begyn-o 2 der ved ca. 100 allerede ved 30 kg/cm , og hydrogeneringen er afsluttet på 8-10 timer. Ved afslutningen af hydrogeneringen må pH-værdien af reaktionsblandingen, som det overraskende har vist sig, ligger over 9, hvorved der ved hydrogeneringen praktisk talt kun dannes isomaltit. 1 almindelighed dannes der nemlig ved hydrogeneringen af en ketosukkerart begge stereoisomere former i forholdet 1:1, f.eks. sorbit og mannit ved hydrogeneringen af fructose. Efter afslutning af hydrogeneringen skilles Raney-nikkelet fra reaktionsopløsningen, opløsningen filtreres og afioniseres over en stærkt sur kationbytter på H-form og en svagt basisk anionbyt-ter på 0H-form.
Går man ved den omhandlede hydrogenering ud fra krystallinsk isomaltulose, består reaktionspvoduktet for mere end 98%'s vedkommende af isomaltit, mindre end 2%, baseret på tørstoffet, er andre saccharider, såsom sorbit, mannit og uomsat isomaltulose og isomaltose. Denne opløsning, inddampet til 60¾1s tørstofindhold, kan i bestemte anvendelsestilfælde benyttes direkte.
Isomaltit vindes på krystallinsk form, idet den som i det foregående beskrevne efter hydrogeneringen rensede reaktionsopløsning underkastes en fordampningskrystallisation eller inddampes til 68 til 72% tørstof og afkøles under omrøring. Krystallinsk isomaltit skilles fra moderluden med sikurvcentrifuge og tørres.
De forskellige portioner moderlud underkastes yderligere krystallisationstrin, idet det sidste krystållisationstrin sker på en 50-60%'s vandig methanol. Mængden * af forureninger stiger i den nu tilbageblivende moderlud. Ved flertrinskrystallisation kan mere end 85% af isomaltiten udvindespå krystallinsk form.
De fysiske konstanter er Isomaltit: Smeltepunkt 163° +91,1° (c s 2 i vand)
Reduktionsevne <0,05% af glucoseværdien
Til sammenligning et derivat:
Isomaltitnanoacetat:
Smeltepunkt 98 til 99°
2Q
«jj +75,9° (c * 2 i ethanol) 4
. . DK 152384B
Figur 1 viser opløseligheden af isomaltit, isomaltulose og saccharose i afhængighed af temperaturen.
Figur 2 viser viskositeten af isomaltit-, sacchorose- og isomaltuloseopløsninger hver med henholdsvis 30 og 60¾ tørstofindhold.
Figur 3 viser den procentvise spaltning af isomaltit i saltsyre med forskellige koncentrationer som funktion af tiden.
Op læseligheden af isomaltit og isomaltulose i afhængighed af temperaturen fremgår af den medfølgende fig. 1 i sammenligning ned opløse ligheden af sukker (saccharose). Opløseligheden af isomaltit er ifølge denne i det samlede temperaturområde tilstrækkelig stor til ved tilberedningen af næringsmidler og drikkevarer at kunne anvendes i stedet for sukker.
Viskositeten af isomaltitopløsninger (fig. 2) er noget større end viskositeten af saccharoseopløsninger med samme tørstofindhold. For forarbejdeligheden er denne højere viskositet i det Øvre koncentrationsområde dog praktisk taget uden betydning, da f.eks. en 607ols isomaltitopløsning har den samme viskositet som en 62%'s sukkeropløsning. I koncentrationsområdet under 30% er den absolutte viskositetsforøgelse større; den højere viskositet bringer dog i tilberedte levnedsmidler og drikkevarer teknologiske fordele» da den bibringer en fyldig smag·
Isomaltitopløsninger spaltes ikke af 1 n syre ved stuetemperatur selv efter 150 timers forløb. Søaltningshastigheden af isomaltit i 1 n, 0,1 og 0,01 n HC1-opløsninger (100 g isomaltit/1) ved 100°C fremgår af den medfølgende figur 3. Isomaltit spaltes ifølge denne kun fuldstændigt i 1 n saltsyre i løbet af 2 timer ved 100°C; i 0,01 n syreopløsninger finder der selv efter 10 timers forløb kun en 25Vs spaltning sted. Isomaltit er således betydeligt mere stabilt over for syrer end hidtil kendte sødemidler på kulhydratbasis·
Mens isomaltulose kun er forgærbar af bestemte gærarter (C· C· Emeis og S. Windisch, Zeitschrift ftir die ZuckerIndustrie 10. 248-249, 1960), forgæres isomaltit ikke -af gærarter med undtagelse af nogle arter af slægten Endomycopsis.
Denne kendsgerning er af stor betydning for den mikrobiologiske stabilitet af med isomaltit sødede levnedsmidler og drikkevarer· Ligeledes kan de Streptokokker, der befinder sig i mundhulen, ikke polymerisere isomaltit til dextraner eller nedbryde det til syrer, således at med isomaltit sødede levnedsmidler, spiser og drikkevarer er mindre cariogene end tilsvarende med sukker fremstillede produkter.
Isomaltit spaltes heller ikke af i handelen tilgængelige invertasepræpara-ter eller af rensede a-glueosidaser ved stuetemperatur i løbet af en uge. På grund af denne konstatering må det antages, at isomaltit heller ikke spaltes i de I menneskets 5
DK 152384 B
tyndtarmsmucosaceIler forankrede glucosidaser og således ikke kan resorberes·
Den antagelse, at isomaltit ikke kan spaltes og resorberes, kunne bekræftes i dyreforsøg på rotter, hvor isomaltitopløsninger blev indgivet direkte i dyrenes tyndtarm og ændringerne i blodsukkerværdierne (glucose, fructose, sorbit) målt i portåreblodet i afhængighed af tiden« Efter indgift af isomaltit indtrådte der ingen nævneværdig stigning af blodglucoseværdien* der kunne kun eftervises spor af sorbit i portåreblodet· Da isomaltit ikke metaboliseres, er det et praktisk sødtsmagende, godt vandopløseligt, struktur-, tekstur- og fyldegivende "fuldstof" i nærings-, nydelsesmidler og drikkevarer.
Isomaltit er kaloriefattig og derfor særligt egnet som sødemiddel for diætnærings- og nydelsesmidler samt som fyldegivende bærer for kunstige sødestoffer, jvf den beslægtede danske patentansøgning nr. 467/76.
Isomaltit har endvidere vist sig egnet som terapeutikum for kronisk obstipation og leverbeskadigelser, især til behandling og profylakse af hepatopa-tier, dyspepsier, dysbioser og spædbørreernæringsforstyrrelser, samt deres følgetilstande.
Hepatopatier, specielt kroniske hepatopatier og især hepatisk encefalopati, er sygdomme, som hidtil kun i utilfredsstillende grad har været tilgængelige for lægemiddelterapi· De kendte lægemidler var i mange tilfælde uvirksomme og tilmed risikobelastet i anvendelsen , til dels på grund af deres betydelige toxicitet.
Det er kendt, at lactulose har en gunstig virkning ved sådanne sygdomme, men dog udviser uønskede' bivirkninger for såvidt som, at den kun foreligger i form af en sirupblanding med maksimalt 70% lactulose, da den er vanskeligt krystalliserbar.
Det har også været foreslået at anvende raffinose til det nævnte formål, men den er dog vanskeligt fremstillelig og for kostbar til praktisk anvendelse·
Isomaltit har en yderligere anvendelsesmulighed som teststof til nyre-clearance-bestemmelse, idet det er en let krystalliserende forbindelse og dermed let fremstillilig i den nødvendige renhed samt let opløselig i vand. Endvidere indeholder isomaltit ingen reducerende endegrupper og forandrer sig ikke ved den nødvendige sterilisering,jvf den beslægtede danske patentansøgning nr.
468/76.
Eksempler
Enzymatisk overføring af saccharose i isomaltulose:
Et podemateriale af Protaminobacter rubrum eller Serratia plymuthica indføres i 2 liter af et næringssubstrat bestående af 2 liter sterilt ledningsvand, 6 g Liebigs kødekstrakt, 20 g pepton, 6 g natriumchlorid, 4 g dinatriumhydrogenphos-
' ' DK 152384B
6 phat, 10 g gærekstrakt og 100 g saccharose. Næringssubstratets pH indstilles på 7,0. I løbet at 24 timer har bakterierne ved temperaturer på 20 til 30°C under stadig omrystning formeret sig så stærkt, at der er et tilstrækkeligt antal bakterier til stede til at bevirke den efterfølgende omsætning af saccharose til isomaltulose i løbet af 12 timer.
Bakteriemassen indføres sammen med næringssubstråtopløsningen i en opløsning af 4 kg saccharose i 16 kg vand, og under stadig luftgennemledning og god omrøring lader man bakterierne indvirke på saccharosen. Opløsningens pH holdes på 7,0, I løbet af 12 timer er praktisk talt al saccharosen omdannet til isomaltulose. Bakteriemassen skilles fra opløsningen ved hjælp af en dyseseparator, bakteriemælken anvendes igen til en ny omsætning. Bakterierne kan ved sterilt arbejde genanvendes ca. 6 gange.
Er der under omsætningen foruden isomaltulose også dannet fructose og glucose, forgæres disse ved tilførsel af Saccharomyces cerevisiae. Gæren fraskilles ved hjælp af en separator, og isomaltuloseopløsningen deioniseres med 1 liter af en stærkt sur kationbytter på H-form (Amberlite 200) og en svagt basisk ionbytter på OH-form (Amberlite IRA 93).
Den deioniserede opløsning inddampes derefter til 65%'s tørstof i vakuum, og den inddampede opløsning afkøles under omrøring til 20°C. Den udkrystalliserede isomaltulose fraskilles ved hjælp af en sikurvscentrifuge. Udbytte: 900-950 g.
Moderluden fra krystallisationen underkastes efter inddampning atter en anden og derpå en tredje krystallisation. Udbytte: ialt ca. 1,8 kg.
Til kontinuerlig omsætning af saccharose til isomaltulose går man frem på følgende måde:
Som næringssubstrater til formering af bakterierne kan man foruden det allerede beskrevne også anvende andre næringssubstrater, f.eks. majsstøbevand med 4% tørstof, som tibættes 1% sukker eller 1,5% melasse. Denne næringsopløsiing steriliseres, anbringes i en gæringstank og podes med bakteriesuspensionen· Under omrøring og luftgennemledning andrager generationstiden ved 30°G og en reguleret pH-værdi på 6,5 til 7,5 (ved syre- eller baseti Isætning) ca. 25 til 30 minutter. Er den ønskede bakteriekoncentyation nået (f.eks. 6 g/1), udtages suspensionen kontinuerligt fra gæringstanken, og samtidig tilsættes den samme mængde næringssubstrat.
Den udtagne bakteriesuspension blandes med til 30% tørstof fortyndet tyksaft (fra sukkerfabrikationen) i vægtforholdet 1:2 og ledes over en rørekedel-kaskade af 3 til 5 rørekedeler. For ved stuetemperatur og under aerobe betingelser (stadig luftgennemledning) at sikre en fuldstændig omsætning af saccharose til isomaltulose, må middelophoIdstiden være 4 timer. Rørekedelens voltroen fastlægges til 7
DK 152384 B
svarende*
Efter endt omsætning fraeentrifugeres bakteriemassen ved hjælp af en dyse-separator. En <fel af bakteriemælken fortyndes med sterilt vand til en koncentration på 6 g pr. liter og tilbageføres til fornyet omsætning. Isomaltuloseopløsningen oparbejdes yderligere som beskrevet i det foregående.
Fremstilling af isomaltit udfra isomaltulose: 20 kg isomaltulose opløses i 30 kg destilleret vand. Dertil sætter man 65 g natriumcarbonat (regnet vandfri), 65 g magnesiumcarbonat og 1,6 kg Raney-nikkel type B 113Z som katalysator. Opløsningen anbringes i en autoklav. Efter skylning 2 med nitrogen påtrykkes 30 kg/cm hydrogen, og autoklaven opvarmes. Hydrogenoptagelsen begynder allerede, når en temperatur på 100° C er nået, og trykket falder i løbet 2 2 af 1 time til 8 kg/cm . Derefter forøges hydrogentrykket til 100 kg/cm , og temperaturen holdes ved 125-129°C. Efter 10 timers forløb er hydrogenoptagelsen afsluttet, opløsningen udtages fra autoklaven, og Raney-nikkelet fjernes ved centrifugering* Opløsningens pH er 9,^5. Opløsningen har en reduktionsevne på mindre end 0.,5% af glucoseværdien, baseret på tørstof.
Den hydrogenerede opløsning opvarmes, frafiltreres under tilsætning af kiselgur på en tryknutsch og deioniseres derefter med 2 liter af en stærkt sur kationbytter på H-form (Amberlite 200) og 2 liter af en svagt basisk anionbytter på OH-form (Amberlite IRA 93). Den opnåede opløsning er fuldkommen farveløs; den inddampes i vakuum til 70% tørstof og underkastes krys tallisatlon ved 45°C under omrøring. Under krystallisationen sænkes temperaturen langsomt til 20°C.
Krystalmassen skilles i en sikurvcentrifuge i krystaller og moderlud. Moderludens tørstof andrager 59%. Udbytte af isomaltit: 10 kg. Moderluden inddampes atter og underkastes, som beskrevet i det foregående, en anden krystallisation. Udbytte af isomaltit: 5 kg.
Moderluien fra anden krystallisation inddampes til 70% tørstof9og så meget methanol tilsættes, at der dannes en 55%'s vandig methanolopløsning. Den udkrystalliserede isomaltit skilles fra moderluden på en tryknutsch.
Samlet udbytte af isomaltit: 18,5 kg.
Spaltelighed af isomaltit ved hjælp af a-glucosidaser.
5 g krystallinsk isomaltit blev opløst med 0,1 n acetatpuffer pH 4,6 til 100 ml og tilsat 2 mg Ivertase (Boehringer Mannheim Nr. EC 3.2.1.26; 150 enheder/ mg). Drejningen af denne opløsning blev straks bestemt, og der blev i et rør på 2 dm fundet en drejning på +8,796°.
I løbet af 14 dage indtrådte der ingen ændring i drejningsværdien for op-

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af oc-D-glucopyranosido<l-6>-sorbit (isomaltit) ud fra saccharose via deraf ad enzymatisk vej vundet isomal-tulose (palatinose), kendetegnet ved, at man udfører den enzymatiske omdannelse af saccharose til isomaltulose med en 15-40%'s opløsning under kraftig omrøring og aerobe betingelser ved 20-37°C, chargevis eller kontinuerligt, og hydrogenerer produktet i én arbejdsgang som 30-50% isomaltulose og en alkalisk pufferblanding indeholdende vandig opløsning med en pH-værdi større end o 2 9, ved 120-130 C og et hydrogentryk på 30-100 kg/cm i nærværelse af en katalysator.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegnet ved, at man udfører den enzymatiske omdannelse af saccharosen med en 20-25%'s opløsning ved 30° c.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kende tegne t ved, at man udfører hydrogeneringen med en 35-40%'s vandig opløsning.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kende tegnet ved, at man som pufferblanding anvender en blanding af natriumcarbonat og magnesiumcarbonat i vægtforholdet 1:1, i en mængde på 600 g pr. 100 kg isomaltulose.
DK198273A 1972-04-12 1973-04-11 Fremgangsmaade til fremstilling af isomaltit DK152384C (da)

Priority Applications (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK46876A DK146703C (da) 1973-02-14 1976-02-04 Middel til nyre-clearance-bestemmelse
DK46776A DK46776A (da) 1972-04-12 1976-02-04 Anvendelse af isomaltit som sodemiddel

Applications Claiming Priority (6)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE2217628 1972-04-12
DE2217628 1972-04-12
DE2307299 1973-02-14
DE2307299A DE2307299C3 (de) 1973-02-14 1973-02-14 Testsubstanz zur Nieren-Clearance-Bestimmung
DE2307251A DE2307251C2 (de) 1973-02-14 1973-02-14 Arzneimittel zur Behandlung von chronischer Obstipation und Leberschäden
DE2307251 1973-02-14

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK152384B true DK152384B (da) 1988-02-22
DK152384C DK152384C (da) 1988-08-01

Family

ID=27184299

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK198273A DK152384C (da) 1972-04-12 1973-04-11 Fremgangsmaade til fremstilling af isomaltit

Country Status (9)

Country Link
CA (1) CA1003774A (da)
CH (1) CH592141A5 (da)
DD (2) DD108323A5 (da)
DK (1) DK152384C (da)
ES (1) ES413408A1 (da)
FR (1) FR2179966A1 (da)
IE (1) IE37528B1 (da)
NL (1) NL173816C (da)
SE (2) SE393808B (da)

Families Citing this family (7)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE2520173C3 (de) * 1975-05-06 1989-08-10 Südzucker AG Mannheim/Ochsenfurt, 6800 Mannheim Verfahren zur Herstellung von Glucopyranosido-1,6-mannit sowie seine Verwendung als Zuckeraustauschstoff
DE3213107A1 (de) * 1982-04-07 1983-10-13 Süddeutsche Zucker AG, 6800 Mannheim Verfahren zur herstellung von isomaltulose (6-o-(alpha)-d-glucopyranosido-d-fructose) mit hilfe von immobilisierten bakterienzellen
DE3528752A1 (de) * 1985-04-27 1986-10-30 Bayer Ag, 5090 Leverkusen Kontinuierliches verfahren zur enzymatischen herstellung von isomaltulose
US4971798A (en) * 1989-11-30 1990-11-20 Miles Inc. Hard confections containing hydrogenated isomaltulose and medicinally active ingredient
DE59303142D1 (de) * 1993-05-06 1996-08-08 Suedzucker Ag Süssungsmittel, Verfahren zur Herstellung desselben sowie dessen Verwendung
DE19606968C2 (de) * 1996-02-24 1998-07-09 Suedzucker Ag Verwendung von 1,1-GPS in Hartkaramellen
FR2800370B1 (fr) 1999-10-28 2002-01-04 Roquette Freres Procede de preparation d'un sirop de polyols non cristallisable

Also Published As

Publication number Publication date
SE7508323L (sv) 1975-07-22
FR2179966B1 (da) 1976-10-22
DD111803A5 (da) 1975-03-12
CA1003774A (en) 1977-01-18
FR2179966A1 (en) 1973-11-23
DD108323A5 (da) 1974-09-12
NL173816B (nl) 1983-10-17
ES413408A1 (es) 1976-06-16
SE393808B (sv) 1977-05-23
IE37528L (en) 1973-10-12
NL173816C (nl) 1984-03-16
DK152384C (da) 1988-08-01
IE37528B1 (en) 1977-08-17
NL7305163A (da) 1973-10-16
SE405064B (sv) 1978-11-20
CH592141A5 (da) 1977-10-14

Similar Documents

Publication Publication Date Title
Hyvönen et al. Food technological evaluation of xylitol
IE42684L (en) Glucopyranosido-1,6-mannitol, sugar substitute
FI70225B (fi) Vattenfria maltitolkristaller och en av helt hydrerat staerkelsehydrolysat framstaelld fast kristallin blandning innehaollande dessa kristaller deras framstaellningsfoerfarande och anvaendning
DE2217628B1 (da)
EP0486315B1 (en) Process for preparing neotrehalose and its uses
EP0039981B1 (en) Lactitol monohydrate and a method for the production of crystalline lactitol
CN110818752B (zh) 一种乳糖醇生产工艺
DK152384B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af isomaltit
DK166118B (da) Soedemiddel med et indhold af mindst 50 vaegt% leucrose samt en fremgangsmaade til fremstilling deraf
JP5861850B2 (ja) フルクトシル化していないα−ガラクトオリゴ糖を含むキャンディ
EP0619951B1 (en) Use of alpha-alpha-trehalose as energy supplying source
RU2222960C2 (ru) Твердая карамель с улучшенной стабильностью при хранении
US5576303A (en) Energy-supplementing saccharide source and its uses
JP3182665B2 (ja) ツラノースの製造方法とその用途
Timmermans Lactose: its manufacture and physico‐chemical properties
US20080202503A1 (en) Crystalline Lactosucrose or Syrup Containing Crystalline Lactosucrose and Use Thereof
JP2639386B2 (ja) パラチノース縮合物およびその製造法ならびに利用方法
Gutiérrez-Méndez Introductory Chapter: Lactose
US20230036378A1 (en) Process for preparing a hard caramel containing a trehalulose-containing composition
JPS6251585B2 (da)
Le Bot et al. Polyols from starch
JP2021114996A (ja) 骨代謝改善用組成物
JPH02234651A (ja) 低う蝕性飲食物の製造法
CN111205990B (zh) 一种酿酒酵母及异构化乳糖粉的制备方法
NO122021B (da)