DK152344B - Kerneform til roerboejninger - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en kerneform til rørbøjninger, hvilken kerneform omfatter et antal hule cylindriske elementer forbundet med hinanden, idet vinklen mellem tilgrænsende cylindriske elementer kan fastlægges ved enhver ønsket værdi, hvilket hovedlegeme er indrettet til at kunne fastgøres stift til en stiv og lige aksel gennem understøtningselementer, idet hvert af understøtningselementerne er fastgjort til én ende af kerneformens hovedlegeme og består af et hovedlegeme fastgjort til kerneformens hovedlegeme og et i tværretningen indstilleligt akselunderstøtningselement, som er forskydeligt langs akselen og fastgjort til understøtningselementets hovedlegeme.

Tidligere er rørbøjninger med forskellige bøjningsvinkler blevet formet af armerede harpikser osv. ved anvendelse af et antal kerneforme med de tilsvarende forskellige bøjningsvinkler. Der opstår intet problem, når der formes store mængder af standardiserede rørbøjninger med en forud fastlagt bøjningsvinkel. Men ved produktionen af små mængder rørbøjninger med specielle bøjningsvinkler må der tilvejebringes kernéforme specielt konstrueret til de pågældende bøjningsvinkler, og produktionsomkostningerne forøges. Ydermere er fremstillingen af sådanne kerneforme tidsrøvende, og. der kræves derfor et længere tidsrum til levering af produkterne.

For at løse dette problem kendes fra EP patentansøgning nr. 0 038 555 .en kerneform af den indledningsvis anførte art. Denne kerneform har imidlertid den ulempe, at området for vinkelindstillingen er begrænset til en vis vinkel, fordi akselunderstøtningselementet ikke kan optage den lige aksel, når den ønskede vinkel forøges udover en vis værdi.

Formålet for opfindelsen er derfor at tilvejebringe en kerneform, hvis hovedlegeme kan samles ved enhver ønsket værdi.

Dette opnås ifølge opfindelsen med en kerneform af den indledningsvis nævnte art ved, at hvert akselunderstøtningselement er fastgjort drejeligt i forhold til understøtningselementets hovedlegeme.

Bøjningsvinklen af forbindelsesdelen af kerneformen er indstillelig indenfor et vidt område, fordi akselunderstøtningselementerne er drejeligt fastgjorte. Ligeledes kan den lige aksel let sættes gennem akselunderstøtningselementerne uanset kerneformens bøjningsvinkel, og endvidere er en stabil funktion mulig, eftersom kerneformen er stift fastgjort til den lige aksel.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere ud fra særlige udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et snit gennem en udførelsesform for kerneformen ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit gennem en anden udførelsesform for kerneformen ifølge opfindelsen, fig. 3 et snit gennem endnu en anden udførelsesform for kerneformen ifølge opfindelsen, fig. 4 i perspektiv et eksempel på et dækmateriale, der anvendes i udførelsesformerne for opfindelsen, fig. 5 i perspektiv og før samling et understøtningselement, som kan anvendes i opfindelsen, og fig. 6 i perspektiv det i fig. 5 viste understøtningselement efter samling.

I fig. 1 angiver henvisningsbetegnelserne 11 og 11' hule cylindriske elementer til formning af samlingsdelene af en rørbøjning, som omfatter afsnit 111 og 111' med stor diameter og skrå afsnit 112 og 112', hvis udvendige diametre gradvis bliver mindre fra deres ene ende. Fremstående dele 113 og 113' er tilvejebragt ved endedelene af de skrå afsnit 112 og 112’, og stopstykker 114 og 114' med et hul, der tillader fri passage åf en bolt, er tilvejebragt på den indre omkredsoverflade af de skrå afsnit 112 og 112', og kraver 115 og 115' med en indvendig gevinddel er tilvejebragt udenfor de andre ender af afsnit- tene 111 og 111' med stor diameter.

Henvisningsbetegnelserne 12 og 12' angiver hule, cylindriske elementer til formning af en midterdel af en rørbøjning, hvilke omfatter aftrappede dele 121 og 121' ved endeoverfladerne af de cylindriske elementer 12 og 12', som befinder sig på den ene side af de cylindriske elementer 11 pg 11'. Stopstykker 122 og 122' med en indvendig gevinddel er tilvejebragt på den indre omkredsoverflade af de cylindriske elementer 12 og 12'.

Ydermere er der tilvejebragt stopstykker 123 og 123' med et hul, som tillader fri passage af en bolt, på de indre omkredsoverflader af de andre ender af hvert af de cylindriske elementer 12 og 12'. Stopstykkerne 123 og 123' er svejset til den indre væg af de cylindriske e-lementer 12 og 12'.

Det hule, cylindriske element 11 og det hule, cylindriske element 12 er forbundet med hinanden ved at bringe henholdsvis den fremstående del 112 og den aftrappede del 121 ved den ene endedel af hvert af de cylindriske elementer 11 og 12 til at ligge an imod hinanden og sammenspænde stopstykkerne 114 og 122 ved hjælp af bolte. Den resulterende, forbundne enhed og en forbunden enhed af det cylindriske element 11' og det cylindriske element 12', der er forbundet med hinanden på samme måde som ovenfor beskrevet, er forbundet til dannelse af et hovedlegeme 1 af en kerneform ved sammenkobling af stopstykkerne 123 og 123' på de cylindriske elementer 12 og 12'. Sammenkoblingen mellem stopstykkerne 123 og 123' bevirkes ved anvendelse af en sammenkoblingsindretning 2 bestående af en bolt 21, som er ført frit gennem hullerne i stopstykkerne 123 og 123', og møtrikker 22 til fiksering af bolten 21 til stopstykkerne.

I den i fig. 1 viste udførelsesform frembyder de cylindriske elementer 12 og 12*, når de bringes til anlæg mod hinanden langs hele deres omkreds og forbindes, en ringe bøjning. Alternativt kan de samme cylindriske elementer 12 og 12' forbindes med hinanden over et stort område af arbitrære bøjningsvinkler ved at bringe dem til anlæg ved et punkt langs deres samlede omkreds og forbinde dem således, at deres andre ender i diametralretningen er adskilt fra hinanden og ved valgfrit at ændre afstanden mellem nævnte andre ender.

De i fig. 2 og 3 viste fremgangsmåder til forbindelse skal beskrives i det følgende.

Henvisningsbetegnelserne 4 og 4' angiver understøtningselementer til montering af. hovedlegemet 1 af kerneformen til en aksel 5. Eftersom understøtningselementerne 4 og 4 1 er af samme facon, skal kun understøtningselementet 4 beskrives detaljeret med henvisning til fig. 5 og 6.

Understøtningselementet 4 er sammensat af et hovedlegeme 41 og et akselunderstøtningselement 42. Hovedlegemet 41 består af en skive 411 med et rektangulært åbningshul ved dens midte og fremstående stykker 413 og 413 * fastgjort til de lange sider af det rektangulære åbningshul, og der er tilvejebragt et antal gennemgående huller 412 og 412' i de fremstående stykker 413 og 413'. Akselunderstøtningselementet 42 består af et kort rør 421 og kortere rør 422 og 422' tilvejebragt på ydersiden af det korte rør 421. De kortere rør 422 og 422' er monteret i overfor hinanden liggende, gennemgående huller 412 og 412' i de fremstående stykker 413 og 413' ved hjælp af stifter 423, således at akselunderstøtningselementet 42 er drejeligt om stifterne 423 som understøtningspunkt i forhold til understøtningselementets hovedlegeme 41. Skiven 411 har huller, som tillader fri passage af bolte ved de positioner, som hver for sig svarer til de indvendige gevinddele, der er tilvejebragt i kraven 115 på kerneformens hovedlegeme 1. Som vist i fig. 1, 2 og 3 ligger skiverne 411 og 411' af understøtningselementerne 4 og 4' an imod kraverne 115 og 115' på kerneformens hovedlegeme 1, og der er løst indsat bolte i de førnævnte huller, som er tilvejebragt i skiverne 411 og 411'. Understøtningselementerne 4 og 4 ' fastgøres til begge ender af kerneformens ho vedlegeme 1 ved indskruning af boltene i de indvendige gevind, som er tilvejebragt i kraverne .115 og 115' på kerneformens hovedlegeme 1.

Kerneformen til rørbøjninger ifølge den foreliggende opfindelse, som er vist i fig. 1 txl 3, kan opbygges på følgende måde:

De hule cylindriske elementer 12 og 12' til formning af en midterdel af en rørbøjning bringes til at ligge an mod hinanden, og bolten 21 indsættes i stopstykkerne 123 og 123* og fastspændes med møtrikkerne 22. Som anført i det forestående er de hule, cylindriske elementer 12 og 12' formet således, at når de bringes til anlæg, befinder de sig begge i en lidt bøjet tilstand.

Når f.eks den førnævnte sammenspænding udføres ved anvendelse af skråskiver 3, forbindes de hule, cylindriske elementer 12 og 12' i en mere bøjet tilstand som vist i fig. 2. Hvis der anvendes mere skrå skråskiver 3', forbindes de hule, cylindriske elementer 12 og 12' med hinanden i den i fig. 3 viste langt mere bøjede tilstand.

Efter forbindelse af de cylindriske elementer 12 og 12' forbindes de cylindriske elementer 11 og 11’ til formning af en rørmuffe til de andre ender af hvert af de cylindriske elementer 12 og 12' ved hjælp af stopstykkerne 114 og 122, som nævnt foran.

Derpå monteres akselen 5 mellem akselunderstøtningselementerne 42 og 42' ved de ydre ender af de cylindriske elementer 11 og 11'. Eftersom akselunderstøtningselementet 42 er frit drejeligt i forhold til understøtningselementets hovedlegeme 41, kan akselen 5 let indsættes gennem akselunderstøtningselementerne 42 og 42' uanset bøjningsvinklen mellem de cylindriske elementer 12 og 12'. Derpå fikseres akselen 5 og understøtningselementet i en forud fastlagt relativ stilling ved anvendelse af møtrikkerne 15 og 15'.

Når der tildels er et mellemrum mellem de cylindriske elementer 12 og 12' af kerneformens hovedlegeme 1, som vist i fig. 2 eller 3, dækkes dette mellemrum med et ruderformet, pladelignende dækmateriale 6, som vist i fig. 4.

På den foran beskrevne måde forbindes et antal hule, cylindriske elementer 11, 11' og 12, 12', som danner hovedlegemet af kerneformen, i serie, og et par blandt de cylindriske elementer 12 og 12' er forbundet under en ønsket bøjningsvinkel, og de serieforbundne cylindriske elementer er fikseret af akselen 5. Således kan der opbygges en stabil kerneform, som underkastes ringe deformation under formningstrinnet.

Om ønsket kan en rørbøjning formes, mens formen drejes om akselen 5. Ved at ændre positionen for indsætning af stiften 423 i hullet 412 kan den indbyrdes stilling af akselen 5 og formens hovealegeme 1 ændres. Dette kan formindske formens excentricitet under drejning.

Kerneformen ifølge den foreliggende opfindelse anvendes passende til formning af en rørbøjning af armeret plastmateriale. Det armerede harpiks- eller plastmateriale betyder her et materiale omfattende et syntetisk harpiks, for eksempel en termohærdende harpiks, såsom en umættet polyester, og et armeringsmateriale, såsom glasfiber. En rørbøjning kan for eksempel formes ved imprægnering af en glasfibermåtte med en opløsning af en harpiks, såsom en u-mættet polyester indeholdende et hærdemiddel, vikling af det forudimprægnerede materiale omkring omkredsen af kerneformen, derefter omvikling af et forud imprægneret materiale opnået ved imprægnering af en lang strimmel af armeringsmateriale, såsom glasgarn med en opløsning af en u-mættet polyester og et hærdemiddel omkring det førstnævnte forudimprægnerede materiale, hærdning af materialerne og derefter udtrækning af kerneformen.

I de i fig. 1 til 3 viste udførelsesformer består antallet af cylindriske elementer af en kombination af cylindriske elementer med forholdsvis stor diameter og cylindriske elementer med mindre diameter. Det er imidlertid unødvendigt at anføre, at alle disse cylindriske elementer om nødvendigt kan have den samme diameter.

Den foran beskrevne kerneform ifølge den foreliggende opfindelse består af et antal cylindriske elementer forbundet med hinanden i serie, og viklen mellem tilgrænsende cylindriske elementer er indrettet til at kunne fik-seres ved en arbitrær værdi. Ved opbygning af formen under indstilling af bøjningsvinklen for formens sammenkoblings-del ved en ønsket værdi indenfdr et bredt område, kan der formes forskellige rørbøjninger med forskellige bøjningsvinkler ved anvendelse af en enkelt kerneform.

I kerneform ifølge den foreliggende opfindelse er hovedlegemet, der er dannet ved forbindelse af et antal cylindriske elementer, monteret på en aksel gennem understøtningselementer, og akselunderstøtningsdelene, som er drejeligt fastgjort til hovedlegemerne af understøtningselementerne, er forskydeligt langs og fikserbare til akselen. Efter opbygning af kerneformen med en ønsket bøjningsvinkel kan den følgelig fikseres fast af akselen. Derfor deformeres kerneformen næsten ikke under formning af en rørbøjning, og operationen er meget stabil.

Claims (1)

1. Patentkrav. Kerneform til rørbøjninger, hvilken kerneform omfatter et hovedlegeme (1) dannet af et antal hule cylindriske elementer (11,11*? 12,12') forbundet med hinanden, idet vinklen mellem tilgrænsende cylindriske elementer (12,12*) kan fastlægges ved enhver ønsket værdi, hvilket hovedlegeme (1) er indrettet til at kunne fastgøres stift til en stiv og lige aksel (5) gennem understøtningselementer (4,4*), idet hvert af understøtningselementerne (4,4*) er fastgjort til én ende af kerneformens hovedlegeme (1) og består af et hovedlegeme (41) fastgjort til kerneformens hovedlegeme (1) og et i tværretningen indstilleligt akselunderstøtningselement (42), som er forskydeligt langs akselen (5) og fastgjort til understøtningselementets (4,4*) hovedlegeme (41), ken'detegnét ved, at akselunderstøtningselementet (42) er drejeligt i forhold til understøtningselementets (4,4*) hovedlegeme (41). *