DK152087B - Navlestrengsklemme - Google Patents

Description

i

DK 152087B

Den foreliggende opfindelse angår en navlestrengs-klemme med to arme, hvis bageste endedele er ledforbundet og hvis andre endedele kan låses sammen ved hjælp af en låseindretning, hvilken låseindretning omfatter hagedele 05 på en elastisk tunge, der fremstår fra den første arm samt tilsvarende fremspring i en udsparing på den anden arm, idet hagefladerne og fremspringene begge ligger i et første plan, som skærer et andet plan, der forløber gennem armenes længderetning, idet der bag fremspringenes 10 flader er arrangeret skrå rampeflader til udbøjning af tungen for indsnapning af hagefladerne under fremspringene.

Fra GB patentskrift nr. 1 335 672 kendes en klemme af denne art, hvis låseindretning har en tunge, som udstrækker sig i den første arms længderetning, dvs. i det andet 15 plan. Hagefladerne er udformet i tungens bredsider og forskudt i højden. Udsparingen på den anden arm har form af en gennembrudt spalte, hvori modfladerne eller fremspringene og rampefladerne er udført i sidevæggene. Rampefladerne forløber i det væsentlige parallelt med armenes længde-20 retning. Når klemmen skal lukkes som normalt ved tryk på de to arme, bevæges tungen ind i udsparingen, indtil de sideflader af tungen, som ligger underneden hagefladerne, ligger an mod udsparingens rampeflader. Ved yderligere tryk deformeres tungen S-formet, hvorved også formodentlig 25 de kanter på tungen og udsparing, som afgrænser hagefladerne deformeres. For at opnå fast sæde af tungen i udsparingen må bøjepunkterne i den S-formede deformation ligge relativt nær hinanden. Derfor og på grund af deformationen kræves en relativt stor lukkekraft. Ved indklemning af en stor 30 åre eller navlestreng vil de fleksible arme bøjes noget, så tungen og udsparingen stiller sig skævt i forhold til hinanden. Herved vanskeliggøres håndteringen, og lukkekraften stiger yderligere, da der må anvendes ekstra kraft for at indstille tunge og udsparing parallelt med hinanden.

35 Desuden kan det ikke udelukkes, at klemmen ved uagtsomhed ikke bliver fuldstændigt lukket. Idet hagefladerne og fremspringene ved relativt tykke indklemte kar kun kan berøre 2

DK 152087B

hinanden punktformet, kan klemmen på grund af de imod lukkeretningen virkende komponenter af påvirkningskraften åbnes utilsigtet. En ønsket åbning af er imidlertid kun med besvær mulig. Klemmen kan endvidere ikke udformes for 05 vilkårligt høj belastning. Da holdstyrken af spærresædet i det væsentlige afhænger af tungens stabilitet og fladestørrelserne på de hageflader, der lapper over hinanden, stiger den lukkekraft, der kræves automatisk med forstørrelse af disse dimensioner og proportionalt hermed.

10 Fra DE OS 25 25 650 kendes en klemme, hvis låseind retning består af en dorn med kubisk fod og en pyramideformet spids på en første arm samt en tilsvarende udsparing i en anden arm. Den pyramideformige spids rager op over foden for at danne en hageflade, og er rundt om flad-15 trykt. Udsparingen har forneden fremspring, som danner modhagefladerne. Ved lukning trykker dornens pyramidespids udsparingens sider fra hinanden, indtil fremspringene smækker ind under dornens hageflader. Også denne klemme har de nævnte ulemper. Lukkekraften er relativt høj, idet 20 de indbyrdes forbundne sidevægge ved lukningen trykkes fra hinanden. Den stiger endvidere, hvis lukkesikkerheden skal øges ved øgning af hagefladerne. Når et relativt stort kar skal afsnøres, og armene derfor bøjes udad, vil de tilsvarende hageflader i ekstremt tilfælde kim have punkt-25 berøring. Ved indvirkning af kraftkomponenter rettet mod lukkekraften kan klemmen derfor utilsigtet åbne sig.

Hvis klemmen imidlertid ønskes åbnet, må imidlertid enten det tværstykke, der forbinder sidevæggene, eller hængslet gennemskæres.

30 Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en navle strengsklemme af den indledningsvis angivne art, der er relativt let at lukke, og hvis lukkesæde forbliver pålideligt fastholdt, også under påvirkning af kræfter rettet mod lukkekraften.

35 Dette opnås ifølge opfindelsen med en klemme af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig derved, at rampefladerne ligger i et tredie plan, der forløber på

DK 152087 B

3 tværs af armenes længderetning og skærer det nævnte første og andet plan, og ved at tungen er elastisk i armenes længderetning- De således arrangerede rampeflader bevirker under lukningen, at kun tungen bøjer sig, og det kun i én 05 retning. Hagefladerne kan desuden efter behov gøres vilkårligt store, uden at den nødvendige lukkekraft stiger.

Tunge og udsparing kan endvidere ikke stille sig skævt i forhold til hinanden, så klemmen åbner sig selv. Tungen bliver tværtimod trykket stærkere mod udsparingens bageste 10 væg og dermed stærkere end i spærresædet, jo større belastning der optræder i praksis, alligevel kan klemmen, hvis det ønskes, relativt let åbnes. Desuden kan brugeren ved denne udformning uden videre kontrollere, om klemmen er helt lukket.

15 En fordelagtig yderligere udførelsesform er ejendomme lig derved, at tungen i tværsnit er stort set rektangulær med langsiderne parallelt med et tredie plan, og har et par af indhak på siderne, som går ud over hagefladerne, og afgrænser et spidsafsnit. En sådan udførelsesform er 20 gunstig, navnlig med henblik på at give en hørbar indikering af lukningen. Med samme formål kan udsparingens sideflade være nær et fremspring, som indeholder modhageflader og rampeflader. Endvidere kan modhagefladerne eller fremspringene være skrånet fremad og væk fra den første arm, hvilket 25 letter indtrækningen af tungen ved udbøjning af armene under afklemning af særlig tykke dele. Den visuelle indikering af lukketilstanden kan forbedres, derved at fremspringene udstrækker sig fremad i en afstand, som er større end tungens tykkelse, således at fremspringene forløber fremad 30 gennem indhakkene og frem foran tungen, når klemmen er helt lukket.

Med henblik på en mere fuldstændig forståelse af teknikkens standpunkt kan der henvises til USA patentskrifterne 3.854.482, 3.735.765 og 3.822.052.

35 I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor

DK 152087 B

4 figur 1 er et sidebillede af en navles trengs klemme ifølge opfindelsen vist i åben tilstand, figur 2 et perspektivisk billede visende klemmen, efter at dens arme er tvunget imod hinanden til en delvis 05 lukket tilstand, figur 3 et stærkt forstørret frontbillede visende klemmen i lukket tilstand, figur 4 et snitbillede af klemmens tunge og taget langs linien 4-4 i figur 3, Ί0 figur 5 et fragmentarisk snitbillede taget langs linien 5-5 i figur 3, men i formindsket målestok og visende delenes relation, når klemmen er i lukket tilstand, figur 6 et lodret snit i lighed med figur 5, men visende klemmen, når dennes arne er under lukning, og når 15 tungen er bøjet fremad for at gå fri af sidefremspring i den nederste arms reces, og figur 7 et lodret snit i lighed med figurerne 5 og 6, men visende delenes relation, når klemmen er helt lukket omkring en navlestreng, idet illustrationen er noget 20 overdrevet for at belyse en ekstrem anvendelsestilstand.

Idet der nu henvises til tegningen, angiver henvisningstallet 10 en navlestrengsklemme med arme 11 og 12, der er forbundet ved deres bageste ender af et integralt hængsel 13. Den viste klemme er udformet af et enkelt 25 stykke elastisk og fleksibelt materiale, fortrinsvis et materiale, som kan autoklaveres før brugen. Nylon har vist sig at være velegnet til dette formål, men andre plastmaterialer, som har lignende egenskaber med hensyn til fleksibilitet, holdbarhed og autoklaverbarhed, kan 30 anvendes.

Armenes mod hinanden vendende flader er forsynet med tænder 14 for at bidrage til tilvejebringelse af et sikkert greb på en fastklemt navlestreng. For at hindre, at navlestrengen kommer ind i åbningen inden i hængselbuen 13, er 35 der udformet et stopelement 15 i ét med den ene af armene, og dette element spærrer indgangen til åbningen 16, når klemmen er i den åbne tilstand, som er vist i figur 1.

DK 152087 3 5

Stopelementet 15, der bøjer ved indbgreb med den anden arm, når klemmen lukkes, fortsætter med at udøve sin stopfunktion i løbet af hele lukkeoperationen.

Tæt ved de frie forender er armene 11 og 12 forsynet 05 med tværgående ribber 17 langs armenes udadvendende flader for at fremme det sikre greb og for at lette klemmens håndtering under brugen. Det bør bemærkes, at når der henvises til armene 11 og 12, benyttes sådanne udtryk som "fremad", "bagud", "øverste" og "nederste" undertiden som 10 en hjælp under tegningens beskrivelse og for at lette beskrivelsen af delenes relation til hinanden, men sådanne udtryk er ikke tænkt som antydninger af nogen som helst speciel orientering af klemmen under dennes brug.

Den hidtil beskrevne konstruktion er velkendt og er 15 beskrevet i USA patentskrift nr. 3.247.852. Den foreliggende opfindelses særpræg angår primært midler til låsning af klemmen i dennes lukkede tilstand samt de helt specielle samvirkende relationer, som opstår, når sådanne låsemidler arbejder sammen med de resterende dele af klemmen 20 som helhed.

Låsemidlerne er anbragt ved armenes frie forender og omfatter en fleksibel tunge 18, som er udformet i ét med den øverste arm 11, og som i hovedsagen forløber imod den nederste arm 12. Den nederste arm er forsynet med en fremad-25 vendende reces 19 til optagelse af tungen, når klemmen lukkes (figur 2). Recessen er afgrænset af i hovedsagen parallelle sideflader 19a og af bund- og bagflader 19b og 19c, respektivt. Inden i recessen og forløbende indad fra de modstående sideflader 19a er der indrettet to adskilte 30 fremspring 20. Som det fremgår tydeligst af figurerne 2 og 5-7, er de adskilte parallelle fremspring anbragt oven over bundfladen 19b, og de er forsynet med nedad og frem-adskrånende rampeflader 20a, hvor sådanne rampeflader er indrettet til kilende indgreb med spidsen af tungen 18 på 35 en måde, som beskrives senere. Det vil også fremgå, at fremspringene 20 er underskåret, hvilket vil sige, at de er forsynet med undersider 20b, som skråner opad og bagud som antydet i figur 6.

6 ' DK 15208 i

Den langstrakte tunge 18 er forsynet med to sideindhak 21, der optager fremspringene 20, når klemmen er helt lukket (figurerne 3 og 5). Under sådanne forhold er tungens spids 22 anbragt inden i recessen og under fremspringe-05 ne 20.

I det der nu henvises til figur 5, vil det fremgå, at tungen 18 er anbragt lidt adskilt foran bagfladen 19c i recessen, når klemmen er i lukket tilstand uden nævneværdig deformation af armene 11 og 12. Hvis der bliver 10 udøvet kræfter, som vil søge at tvinge armenes frie ender fra hinanden, vil sådanne kræfter bevirke, at tungespidsen 22 bringes til at glide opad og bagud langs skråfladerne 20b på de underskårne fremspring 20, hvorved tungen bringes til at låse endnu mere sikkert til fremspringene.

15 Deformation af fremspringene 20 som følge af sådanne kræfter er modvirket på grund af, at fremspringene er indadrettede forlængelser af sidefladerne 19a og følgelig er fremspringene ikke i stand til at bøje opad i nævneværdig udstrækning.

Et vigtigt aspekt ved låsemekanismen og dennes funk-20 tion ligger i, at spændinger, som opstår, når en navlestreng fastklemmes imellem armene, primært forløber i den langstrakte tunges længderetning. Da sådanne spændinger er rettet ind i stedet for at være forsat i forhold til tungen, vil de reaktionskræfter, som udøves af den fast-25 klemte navlestreng, og som tvinger armens frie ender bort fra hinanden, ikke have til virkning, at tungens spids bringes til at bøje eller vippe fremad og bort fra fremspringene. Som antydet sker den den direkte modsatte virkning.

30 Spændingerne i tungen 18 bevirker sammen med den kilende virkning, som frembringes af de skrå undersider 20b, der er i indgreb med spidsen 22, at tungen bøjer bagud, og at spidsen 22 bevæges endnu dybere ind i recessen 19. Med hensyn til funktion kan tungen betragtes som 35 havende to sidehagedele, nemlig de to modsat rettede dele af spidsen 22, som er anbragt direkte under indhakkene 21. Da disse hagedele ikke rager enten fremad eller bagud i forhold til tungen, vil nedadrettede kræfter, som ud- 7 DK 1520 3 ΰ øves på disse hagedele, ikke have tendens til at bøje tungen, hverken fremad eller bagud. At tungen faktisk bøjer bagud, efterhånden som reaktionskræfterne tiltager, er et resultat af, at de kræfter, som udøves på hagedele, 05 ikke er rettet nøjagtigt nedad, men i stedet er afbøjet bagud på grund af fladernes 20b hældning.

Selv om en kraftig neadrettet kraft på hver hagedel kunne have til virkning, at denne del bringes til at bøje en smule nedad, kan denne del imidlertid ikke forskydes i 10 sideretningen og ud af låsende indgreb med fremspringet 20, idet bredden af recessen 19 ikke tillader nogen nævneværdig sideforskydning af tungen, og idet enhver sådan kraft, som søger at fremkalde en sideforskydning i en bestemt retning,er udlignet af lignende kræfter, som udøves på 15 den anden hagedel, og som søger at forskyde tungen i den modsatte sideretning.

Under ekstreme forhold, eksempelvis når en navlestreng, der er fastklemt mellem armene 11 og 12, fremkalder en væsentlig bøjning af disse arme, indtræder der en 20 kantstillende eller vippende virkning ved de frie ender af armene, og denne virkning tvinger tungen 18 til fast indgreb med bagvæggen 19c i recessen, endog i en sådan grad, at der fremkaldes en begrænset bøjning af tungen 18 (figur 7). Den kraft, som udøves af tungen, når denne 25 modvirker en sådan bøjning, forøger simpelthen den kraft, som holder tungen i låsende indgreb med fremspringene 20. Resultatet en låsemekanisme, som er velegnet til modvirke, at der gives efter for kræfter, som søger at fremkalde en adskillelse af armene, også selv under ekstreme anvendel-30 sesforhold.

Som vist i figur 3 forbliver de forreste flader på fremspringene 20 tydeligt synlige fra klemmens forende, også når klemmen er helt lukket. En visuel verifikation af, at klemmen faktisk er helt låst, opnås simpelthen ved 35 at betragte fremspringene 20 igennem indhakkene 21 i tungen. En sådan visuel kontrol kan suppleres med en berøringsmæssig verifikation, da fremspringene 20 som vist i figurerne 5 og 7 rager ud foran tungen 18, når armene er sammenlåst.

8 DK 15 : -:

Figurerne 5-7 viser, at tungens 18 tykkelse fra for til bag er størst langs den del, som ligger imellem indhakkene 21, hvilket vil sige, at tungens stilkdel 23 (figur 3) er tykkere end de dele, som ligger oven for og 05 neden under stilkdelen for at styrke tungen og for at kompensere for det manglende materiale, som er forårsaget af indhakkene 21. Den forøgede tykkelses dimension er fortrinsvis opnås ved en glat eller jævn konturering af tungen, således at denne har en krum bagside set fra siden 10 (figurerne 1 og 5-7). For at fremme en glat låsevirkning kan undersiden af spidsen også være krum set forfra (figur 3) og spidsens bagkanter kan være afrundede set i tværsnit (figur 4). Resultatet bliver en tunge, som har en spids 22, der glider let og glat på de skrå rampefla-15 der 20a på fremspringene 20, når armene 11 og 12 tvinges imod hinanden. Når klemmen lukkes, bevirker det kilende indgreb imellem spidsen 22 og fladen 20a, at den langstrakte tunge bøjer fremad (figur 6).Når spidsen endelig går fri af fremspringene 20, snapper tungen bagud for at 20 svinge spidsen ind i den del af recessen, som ligger under fremspringene. Indgrebet imellem tungen og fladerne 19b og 19c frembringer, når tungen snapper ind i recessen og momentant kommer i kontakt med sådanne flader, et skarpt klik, der frembringer et hørligt signal, der angiver, at 25 klemmen er låst i den lukkede tilstand.

Som allerede antydet kan tungen 18 betragtes som havende to sidehagedele i modsætning til kendte konstruktioner, der er forsynet med bagud ragende hagedele. På grund af disse hagedele i sideretningen, behøver tungen 30 18 ikke at bøje så langt fremad for at gå fri af frem springet 20, som det ellers ville være nødvendigt, hvis tungen havde en eller flere bagud ragende hagedele. Følgelig resulterer sidehagedelene suppleret med tungens afrundede flader og væsentlige længde i en klemme, som kræver en 35 forholdsvis lav lukkekraft.

Claims (9)

1. Navlestrengsklemme med to amme, hvis bageste endedele er ledsforbundne, og hvis forreste endedele kan låses sammen ved en låseindretning, idet låseindretningen omfatter 05 hageflader udformet på en fra den første arm fremstående elastisk tunge, samt tilsvarende modhageflader eller fremspring i en reces på den anden arm, idet hagefladerne og fremspringene begge ligger i et første plan, som skærer et andet plan, der går igennem armenes længderetning, 10 idet fremspringene har skrå rampeflader til udbøjning af tungen til indsmækning af hagefladerne bag fremspringene, KENDETEGNET ved, AT rampefladerne (20a) forløber i et tredie plan, som går på tværs af armenes (11, 12) længderetning, og skærer det første og det andet plan, og AT 15 tungen (18) er udformet elastisk i armenes længderetning.

2. Navlestrengsklemme ifølge krav 1, KENDETEGNET derved, AT tungen i tværsnit er i det væsentlige rektangulær med langsiderne parallelle med det tredie plan, og AT den har et par af indhak (21) på siderne, som går ud over 20 hagefladerne (21’) og afgrænser et spidsafsnit (22).

3. Navlestrengsklemme ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, AT sidevæggene (19a) i recessen (19) hver har et fremspring (20), som danner en modhageflade eller et fremspring (20b) og en rampeflade (20a).

4. Klemme ifølge krav 1-3, KENDETEGNET ved, AT nævnte fremspring på den anden arm har undersider (20b), som skråner fremad og bort fra nævnte første arm (11).

5. Klemme ifølge krav 1-4 KENDETEGNET ved, AT nævnte fremspring (20) forløber et stykke fremad, som er større 30 end tungens (18) tykkelse, og AT fremspringene forløber fremad igennem nævnte indhak (21) og frem foran tungen, når klemmen er helt lukket.

6. Klemme ifølge krav 1-5, KENDETEGNET ved, AT tungens (18) spidsafsnit eller kantdel (22) har en nederste rand med 35 buet konfiguration.

7. Klemme ifølge krav 1-5, KENDETEGNET ved, AT tungens (18) spidsafsnit eller kantdel (22) har afrundede bagkanter set i tværsnit. DK 152087 B

8. Klemme ifølge krav 1-7, KENDETEGNET ved, AT nævnte reces (19) er åben i retning fremad og har en bredde, som kun er lidt større end bredden af tungen (18), og AT recessens sider (19a) kan bringes i glidende indgreb med tungen 05 for føre denne til en låst position, når klemmen lukkes.

9. Klemme ifølge krav 1-8, KENDETEGNET ved , AT recessen (19) er delvis afgrænset af en bageste flade (19c), som ligger i afstand bag ved tungen (18), når klemmen er i helt lukket tilstand med armene i det væsentlige ubøjet. 15 20 25 30 35