DK152082B - Fremgangsmaade og apparat til deling af fiskestykker - Google Patents

Description

DK 152082B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et apparat til deling af frosne, tykke skiver af fisk eller lignende genstande i enkelte stykker, ved hvilken fremgangsmåde stykkerne afskæres ved hjælp af et hen- og tilbagegående skæreblad, hvor skiverne 5 anbringes i hovedsagen lodret og parallelt.

Det er kendt at afsave fiskestykker fra enderne af frosne tykke fiskeskiver eller fiskekævler. Det har imidlertid herunder vist sig, at denne savevirkning frembringer en betyde- 3-0 lig mængde af "savstøv", som selv om det kan genindvindes ikke desto mindre reducerer antallet af stykker, der kan opnås fra hver skive eller kævle.

På grund af tabet som følge af savstøvet, der er et resultat af saveoperationen, er det klart, at det genindvundne materiale, selv om det ikke drejer sig om et fuldstændigt tab, ikke indbringer den pris, som det ville have kunnet, hvis fiskestykkerne kunne blive udskåret uden noget tab af betydning.

Da dette problem allerede er blevet erkendt tidligere, er 30 der også blevet fremstillet mekanisk virkende flækkeorganer eller knive. Et sådant apparat kendes fra U.S.A. patentskrift nr. 3.867.858. Den ulempe, der har vist sig mest bemærkelsesværdig, for så vidt angår det omtalte apparat, er, at de fremkomne fiskestykker er fejlagtigt orienteret, og at de 33 vilkårligt indtagede stillinger gør det mere vanskeligt at udføre yderligere bearbejdningsoperationer, såsom panering, og bankning af de enkelte fiskestykker.

Derudover er det nævnte apparat begrænset med hensyn til den hastighed, ved hvilken stykkerne kan afskæres fra de tykke frosne stykker eller kævler af fisk. Endvidere sikrer appa-ratet ikke, at der ikke er nogen krusning tilstede, når det anvendes til at udskære forholdsvis tynde fiskestykker.

33 Fra U.S.A. patentskrift nr. 2.757.733 kendes et apparat til afskæring af stykker af fremførte fleksible baner, såsom papirstrimler. Dette apparat omfatter en skærestation, i hvilken en strimmel først passerer igennem en spalte i en fast lod-

DK 152082B

2 ret plade og dernæst igennem spalten imellem fastsiddende stænger, som danner faste skærekanter, som er indrettet til at samvirke med skæreblade, som er fastgjort på en frem- og tilbagebevægelig plade, således at skærebladene kan afskære 5 stykker af strimlerne, både under skærebladenes fremadgående bevægelse og under deres tilbagegående bevægelse, men i begge tilfælde af samme strimmel. Dette skrift er alene velegnet til afskæring af stykker af fleksible baner og ude af stand til at arbejde med frosne genstande, såsom frosne fiskeskiver.

10

Fra U.S.A. patentskrift nr. 2.583.940 kendes et apparat til fremstilling af afskårne stykker af frosne genstande. Dette apparat omfatter en række lodret placerede rør til optagelse af de frosne genstande samt en skæreindretning bestående 15 af en aflang vandret plade og et hermed parallelt placeret skæreblad, hvor pladen og skærebladet i deres bevægelsesretning er anbragt umiddelbart efter hinanden og i lodret retning har en indbyrdes afstand. Under brug føres skæreindretningen frem og tilbage, idet de frosne genstande først lægger sig 20 an oven på pladen og dernæst under anlæg herimod gennemskæres af skærebladet under dettes fremføringsbevægelse. Dette apparat sikrer ganske vist afskæringen af stykker med en ensartet tykkelse, men apparatet er ikke i stand til at arbejde med nær så stor hastighed som apparatet ifølge opfindelsen, 25 da skærebladet ikke foretager nogen afskæring under den tilbagegående bevægelse. Apparatet ifølge dette skrift er ikke i stand til at arbejde ved fuldt ud tilfredsstillende høj hastighed, ligesom det heller ikke på grund af afskæringen foregår nærmest ved afhugning, sikrer særligt pæne stykker.

30

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at skiverne anbringes parvis, at et første stykke afskæres fra enden af den ene skive ved skæring i en første retning og i et første plan, idet der tilvejebringes en i hovedsagen fast anlægs-35 flade, som befinder sig i et andet plan, der strækker sig pa- 3

DK 152082 B

rallelt med og i en afstand fra det første plan, og imod hvilken anlægsflade den ene ende af den anden skive lægger sig an, og at der dernæst afskæres et andet stykke fra enden af den anden skive ved skæring i det første plan, men i en anden 5 retning i hovedsagen modsat den første retning, idet der tilvejebringes en fast anlægsflade, som befinder sig i det andet plan, og imod hvilken enden af den første skive lægger sig an.

Herved opnås, at der tilvejebringes en fremgangsmåde, ved 10 hvilken der hurtigt afskæres store mængder af ensartede stykker af frosne genstande eller skiver af fisk på en sådan måde, at de er ensartet orienteret og derved klar til fortsat behandling. Dette skyldes især, at samme skæreblad anvendes til at afskære stykker af begge skiver i et par, og afskær-15 ingen foregår både under skærebladets fremadgående og tilbagegående bevægelse samtidig med, at den skive, der skal til at blive gennemskåret, indstiller sig klar til gennemskæring, så snart gennemskæringen af den anden skive er tilendebragt.

20

Opfindelsen angår endvidere et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat har et frem- og tilbagebevægeligt skæreblad til deling af frosne tykke skiver af fisk eller lignende genstande i enkelte stykker og organer til fastholdelse

2 S

af skiverne i ét i hovedsagen parallelt og lodret forhold. Dette apparat er ifølge opfindelsen ejendommligt ved, at organerne er indrettet til at kunne fastholde skiverne parvis, at apparatet omfatter et bord, som befinder sig i et niveau under fastholdelsesorganerne, organer, som er indrettet til at kunne 30 bevæge et til hvert skivepar hørende skæreblad i en i appara-tets brugsstilling vandret, første retning med henblik på at afskære et første stykke fra den ene ende af parret af skiver, medens den nedre ende af denne skive hviler oven på bordet, og dernæst at kunne bevæge skærebladet i en anden vandret ret- 35 mng, i hovedsagen modsat den første retning med henblik på at afskære et andet stykke fra den anden ende af parret af skiver, medens den nedre ende af denne skive hviler oven på bordet .

4

DK 152082 B

Herved opnås, at der tilvejebringes et apparat, som muliggør fremstilling af ensartede pæne skiver af frossen fisk ved en høj hastighed, medens de frosne genstande føres frem til afskæringen under tyngdekraftens indvirken.

5 Ifølge opfindelsen kan apparatet have organer, der er indrettet til at kunne danne anlæg for fiskestykkerne, når skærebladene føres fremad i den ene retning og tilbage i den modsatte retning, hvorved opnås yderligere sikkerhed for, at stykkerne bliver pæne og ensartede.

10

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen , hvor fig. 1 viser et apparat ifølge opfindelsen, set ovenfra, og som viser et antal fiskestykker under transport frem til yderligere bearbejdning, idet dele af apparatet ved den ene ende er fjernet for at fremvise dele, der ellers ville være skjult, fig. 2 det i fig. 1 viste apparat, set fra siden, 20 fig. 3 det i fig. 1 og 2 viste apparat, set fra den højre ende, fig. 4 et skæreaggregat, et ovenfra, i større målforhold ved ^ den ene ende af dets slag, hvilken afbildning er set i retning af linien 4-4 i fig. 2, fig. 5 skæreaggregatet,set ovenfra ved den anden ende af dets slag, 30 fig. 6 et snit efter linien 6-6 i fig. 4 med det formål at vise den måde, hvorpå bordet justeres samt at vise de vinkel-formede trug, som tjener som opsamler for de afskårne fiskestykker, idet flere af de skubbeorganer, som støder fiske-^ stykkerne væk fra de vinkelformede trug, er afbildet til vens tre,

5 DK 152082 B

fig. 7 et snit efter linien 7-7 i fig. 4, og som ligner det, der er vist i fig. 6, men viser måden, hvorpå fiiskestykkerne afskæres fra de nedre ender af de frosne fiskeskiver, fig. 8 et snit efter linien 8-8 i fig. 4, set i større mål-5 forhold, med det formål at vise, hvorledes skæreaggregatet er glidbart monteret, så at bladene udfører deres skærevirkning på en effektiv måde, fig. 9 et snit efter linien 9-9 i fig. 4, hvilken linie følger en forskudt bane for ikke blot at afbilde den måde, hvorpå bordet hæves og sænkes, men også for at vise dets tværsnitsform, som tydeligt eliminerer enhver form for krusning af fiskestykkerne under afskæringen heraf fra den nedre ende __ af en frossen tyk fiskeskive, 15 fig. 10 et snit efter linien 10-10 i fig. 9, idet dele for tydeligheds skyld er fjernet, så at en ellers skjult del af bordet tydeliggøres, 20 fig. 11 en afbildning omtrent magen til fig. 10, og som viser hele bordets øvre overflade og også viser den fastspændingsmekanisme, der anvendes til at fastholde bordet i dens lodret indstillede stilling, 25 fig. 12 en del svarende til en del af fig. 1, set i større .målforhold med det formål mere tydeligt at vise måden, hvorpå fiskestykskubbeorganerne aktiveres, fig. 13 et snit efter linien 13-13 i fig. 12, og som ikke blot viser, hvorledes et skubbeorgan aktiveres, men også viser, hvorledes et fiskestykke afskæres fra den nedre ende af en tyk frossen fiskeskive, fig. 14A, 14B og 14C to af de øvre skubbeorganer vist i de- 35 taljer, idet fig. 14A er en afbildning, set ovenfra, fig. 14B en afbildning, set fra siden, og fig. 14C en endeafbildning,

fig. 15A, 15B og 15C afbildninger magen til fig. 14A, 14B

6.

DK 152082B

fig. 16, 17, 18 og 19 skematiske afbildninger, der afbilder den måde, hvorpå to fiskestykker afskæres, og fig. 20 et snit efter linien 20-20 i fig. 16, og som viser endnu mere tydeligt, hvorledes afskæringen af et fiskestykke 5 foregår, set i større målforhold.

Det i fig. 1, 2 og 3 viste apparat ifølge opfindelsen er forsynet med detgenerelle henvisningstal 10. Dette apparat omfatter en ramme, der er forsynet med det generelle henvis- ί n ningstal 12, og som består af et antal rørformede organer, der danner understøtning for forskellige nærmere nedenfor beskrevne mekanismer. Det skal dog bemærkes, at fødder 14 udgør opretningsbolte, som ved individuel indstilling af fødderne sikrer, at hele apparatet kan oprettes, selv om det ^ ikke er fuldstændigt nødvendigt med en nøjagtig opretning.

I forbindelse med de ovenfor nævnte formål med opfindelsen spiller det, der omtales som et skæreaggregat 16, en vigtig rolle. De.tte skæreaggregat 16 omfatter en bladbæreindretning 20 18 og et bord 19, som er anbragt herunder. Som det vil blive omtalt nedenfor, føres bladbæreindretningen 18 og bordet 19 samlet frem og tilbage via en retlinet bane, som danner en spids vinkel.

25

Ved beskrivelse af bladbæreindretningen 18 skal det bemærkes, at bladbæreindretningen omfatter et par vinkelorganer 20a og 20b, hvis vinkelform tydeligst fremgår af fig. 9. Disse vinkelorganer 20a, 20b fastholdes med en indbyrdes afstand ved hjælp af konsoller 22a, 22b, som er fastgjort til enderne 30 af vinkelorganerne 20a, 20b ved hjælp af bolte, der er forsynet med henvisningstallet 24. Som det vil forstås, danner de to vinkelorganer 20a, 20b og de to konsoller 22a, 22b en boks eller en rektangulær rammeenhed.

35 Bladbæreindretningen 18 anvendes til at bære flere skære blade 26. Eksempelvis kan der anvendes ti sådanne skæreblade. Antallet er imidlertid ikke væsentligt for udøvelsen af opfindelsen. Pra det i fig. 7 viste tværsnit og mere tyde-liut fra fiu. 20. som liaeledes er et tværsnit, ses det, at 7

DK 152082 B

hvert skæreblad 26 har en med skrå kant tildannet knivkant 28a og 28b, som er tildannet langs hver side. På dette sted skal det også nævnes, at knivkanterne 28a og 28b er indbyrdes parallelle. Derudover er den øvre overflade på hvert skæréblad 26 plant, 5 ligesom den nedre overflade er plan, idet den nedre overflade har en lidt mindre udstrækning end den øvre overflade på grund af de skrå knivkanter 28a, 28b med skrå kant.

Skærebladene 26 er fastgjort til de vandrette flanger på vinkelorganerne 20a, 20b ved hjælp af bolte 3Q, som strækker sig ned-10 ad igennem fastspændings- eller nedholdningslister 32a, 32b, som overlapper modsatte ender af de forskellige skæreblade 26. Son følge af at de vandrette flanger på vinkelorganerne 20a, 20b fremgår af fig. 9 og 13, kan måske den måde,, hvorpå skærebladene 26 holdes fast i forhold til vinkelorganerne 20a og 20b tyde-15 ligst forstås på basis af disse to figurer. Fastspændings- eller fastholdelseslisterne 32a, 32b er imidlertid tydeligst vist i andre figurer, såsom fig. 4 og 5.

Hedens den måde", hvorpå skærebladene holdes på plads, skulle fuldt ud kunne forstås ud fra det, der er blevet nævnt ovenfor, 20 fremgår det imidlertid ikke tydeligt af den givne information, at skærebladene 26 alle er monteret under en spids vinkel på 2°.

Det i fig. 16 viste skematiske billede, som vil blive omtalt mere udførligt nedenfor, viser den 2°'s vinkelindstilling af det i denne figur viste specielle skæréblad 26. Ved nærmere be-25 tragtning af fig. 4 og 5, vil man også kunne se vinkelindstillingen på 2°, som forøvrigt for tydeligheds skyld er lidt overdrevet.

Det skal nu forklares, hvorledes bladbæreindretningen 18 aktiveres, således at skærebladene 26 føres frem. og tilbage i et 30 vandret plan. Det skal bemærkes, at bordet 19 er placeret under bladbæreindretningen 18 og er lodret indstillelig på en måde, der også vil blive beskrevet. Tykkelsen af skærébladene 26 er ca.

3 mm, medens tykkelsen af bordet 19 er ca. 12 mm. Bordet 19 er i praksis en stålplade, der er tildannet med et første

DK 152082B

8 sæt af huller eller åbninger 34a og et lignende andet sæt af sådanne huller eller åbninger 34b. Disse åbninger 34a og 34b kan med hensyn til deres form tydeligst ses i fig. 11.

Som det ligeledes fremgår af fig. 11, befinder der sig en 5 liste eller olade 36 imellem åbningerne 34a og 34b. Medens tykkelsen af skærébladene 26 er ca. 3,17, er tykkelsen af disse tryklister eller -plader 36 ca. 6 mm, idet de områder, der tilvejebringer disse underskårne tryklister eller -plader 36, er blevet nedfræset et stykke, der svarer til tykkelsen 10 af skærebladene 26, dvs. ca. 3 mm. Medens fig. 11 er en plan afbildning af bordet 19 er der i fig. 9 og 13 forsøgt afbildet den underskårne eller reducerede tykkelse af de områder, der udgør tryklisteme eller -pladerne 36. Selv om det ikke fuldstændigt fremgår på dette trin af beskrivelsen, kan det be-15 mærkes, at der ved reduktionen af tykkelsen af tryklisterne eller -pladerne 36 i samme udstrækning som tykkelsen af bladene 26, sikres, at enhver form for tendens til, at fiskestykkerne, der vil blive omtalt nedenfor, kruser, i vidt omfang minimeres og faktisk elimineres.

20 For at hæve og sænke bordet i forhold til bladbæreindretning-en 18 og dermed i forhold til det vandrette plan, hvori skærebladene 26 bevæger sig, anvendes der bolte 38 til at fastgøre hjørnerne af bordet 19 til de vandrette flanger på vinkelorganer 40a, 40b, idet vinkelorganet 40a har dens lodrette flan-25 ge indrettet til at kunne bevæge sig op og ned i forhold til den lodrette flange på vinkelorganet 20a og den lodrette flange på vinkelorganet 40b er tilsvarende tvunget til at foretage lodret bevægelse i forhold til den lodrette flange på vinkelorganet 20b. Mere udførligt beskrevet findes der lod-30 rette spalter 42. Igennem hver af disse spalter 42 strækker der sig skaftet på en bolt 44. Boltenes 44 skafter strækker sig igennem udborede huller 46 i de lodrette flanger på vinkelorganerne 20a og 20b. Dette træk er passende vist i fig. 9.

9

DK 152082 B

I fig. 9 ses endvidere indadrettede lapper eller øren 48, som er fastgjort til de lodrette flanger på vinkelorganerne 40a og 40b. Hver lap eller øre 48 bærer en stift eller tap 50, som i hvert tilfælde passerer igennem øreender af et par led, 5 hvoraf der er én i umiddelbar nærhed af hver side af de indadrettede lapper eller øren 48. De nedre ender af leddene 52 har yderligere tappe 54, som strækker sig herigennem og også igennem justeringsblokke 56, som indvendigt er forsynet med gevind. Disse justeringsblokke optager modsatte gevindskårne 10 endedele 58, som er tildannet ud i ét med en justeringsstang 60. Det bemærkes, at justeringsstangen 60 har en sådan længde, at den strækker sig over hele stykket imellem de indbyrdes adskilte justeringsblokke 56, således som det tydeligst fremgår af fig. 9, men som allerede nævnt er den linie 9-9 i fig.

15 4, .langs hvilken fig. 9 er taget, uregelmæssig for at omfatte en del af bordet 19, hvorfor den forbindende del af justeringsstangen 60 kun er vist med punkterede linier i fig. 9. Af fig. 11 fremgår det, at der faktisk er to justeringsstænger 60, nemlig én ved hver sin ende af bordet 19.

20 Årsagen til, at der er to justeringsstænger 60, er, at begge ender af bordet 19 som følge heraf kan hæves og sænkes samtidigt. Herved sikres, at bordet 19 forbliver vandret uafhængigt af den hævning eller højde det er indstillet til at indtage. For at rotere stængerne 60 sammen er der tilvejebragt 25 et snekkehjul 62 ved den ene ende af hver af justeringsstængerne 60, og i indgreb med hvertsnekkehjul 62 er der en snekke 64, som er låst fast til en justeringsstang 66 på steder med en indbyrdes afstand, således som det tydeligst fremgår af fig. 3 og 6.

30 Af fig. 1 fremgår det, at akselen 66 bærer et håndhjul 68, ved hjælp af hvilket akselen 66 kan drejes rundt og dermed dreje justeringsstængerne 60 rundt, hvorved bordet 19 hæves og sænkes via de mellemliggende led 52.

10

DK 152082 B

Af beskrivelsen ovenfor skulle det således fremgå, at delene 40-68 tilsammen udgør en mekanisme til hævning og sænkning af bordet 19. For at lette bordindstillingsmekanismen fra at skulle bære udskæringsbelastningerne er der imidlertid truf-5 fet foranstaltninger for, at bordet 19 kan fastspændes ved en hvilken som helst højde, hvori det indstilles. Dette foregår ved hjælp af et par fastspændingsslæder 70. Konstruktionen af disse slæder 70 forstås antageligt bedst af fig. 11. Ved fastspændingsslædernes 70 modsatte ender findes kiler 70a og 70b, 10 hvor hver kile 70a og 70b er forsynet med en spalte 72. Den lodrette flange på vinkelorganet 20a har et par kiler 74a og 74b, som er fastgjort hertil, og på tilsvarende måde har den lodrette flange på vinkelorganet 20b et par kiler 74a og 74b, som er fastgjort hertil. Kilerne 70a og 74a samvirker med 15 hinanden. Boltene 46 er allerede nævnt ovenfor. På dette sted skal det bemærkes, at disse bolte strækker sig igennem kilerne 70a, 74a og 70b, 74b. På vinkelorganernes 20a og 20b lodrette flanger er der fastsvejset L-formede konsoller 76, og boltene 46 passerer igennem huller nær disse konsollers 76 20 frie ender.

Via mellemled i form af pneumatiske eller hydrauliske cylindere 78 kan fastspændingsslæderne 70 aktiveres således, at kilerne 70a, 74a og 70b, 74b under kamvirkning løber tæt sammen og derved opretholder bordet 19 ved dets indstillede høj-25 de. Til den lodrette flange på hvert af vinkelorganerne 70a og 70b er der påsvejset en lap eller et øre 80, og en tap 82 forbinder denne lap eller dette øre 80 med den lukkede, ende af den hydrauliske cylinder 78 på hver sin side af bordet. Stempelstangen 84, som strækker sig fra hver cylinder 78, er 30 tilsvarende forbundet med en lap eller et øre 86 ved hjælp af en tap 88, hvor lapperne eller ørerne 86 er fastgjort til fastspændingsslæden 70 i begge tilfælde.

Når således stempelstangen 84 trækkes indad ved hjælp af hydraulisk fluidum eller luft, som påvirker stemplet inden 35 i den hydrauliske cylinder 78, bevæges hver fastspændings- 11

DK 152082 B

slæde 70 imod venstre i forhold til fig. 11, hvorved kilerne 70a, 70b presses tætsluttende an imod kilerne 74a, 74b. Hydraulisk fluidum eller trykluft, som ledes ind i den modsatte ende af hver hydrauliske eller pneumatiske cylinder 78, 5 presser stempelstængerne 84 udad og løsner herved bordet 74 i forhold til vinkelorganerne 20a og 20b.

Det er tidligere blevet nævnt, at skærebladene 26 er monteret på bladbæreindretningen 18 under en 2°'s vinkel. Sagt på en noget anden måde er skærebladenes 26 modsatte ender forsat i for-10 hold til hinanden med hensyn til fastgørelsespunktet på vinkelorganerne 20a, 20b. Ikke bloter skærebladene 26 monteret ved en spids vinkel, men også hele skæreaggregatet 16 føres frem og tilbage ved en spids vinkel, således som det nu vil blive beskrevet. Hvis bladene 26 er orienteret ved vinklen på 2°, er 15 fortrinsvis hele skæresamlingens 16 bane eller slag langs en vinkel på 6°. Denne 6°'s vinkel er angivet i fig. 19.

I forbindelse med en beskrivelse af måden., hvorpå skæreaggregatet 16 styres i en retlinet bevægelse ved en vinkel på 6°, således som det netop er nævnt, skal det bemærkes, at 20 vinkelindstillede aksler 90a og 90b er medvirkende til at fastholde skære aggregatet 60 under den frem- og tilbagegående bevægelse ved den ønskede spidse vinkel, der som nævnt kan være 6°. Årsagen til denne vinkelbevægelse vil ikke umiddelbart fremgå, men vil fremgå i løbet af beskrivelsen.

25 I virkeligheden er der som vist i fig. 8 to aksler 90a, som er anbragt lodret oven over hinanden. Tilsvarende er der også to aksler 90b, som er anbragt oven over hinanden. Til vinkelorganet 20a er der fastsvejset en monteringsblok 92a, og ved hjælp af bolte 94a, som strækker sig igennem denne 30 monteringsblok 92a, er den ene ende af hver aksel 90a, som det fremgår af fig. 8, båret af monteringsblokken 92a. På tilsvarende måde er de tilsvarende ender af akslerne 90b fastgjort til en blok 92b ved hjælp af bolte 94b, således som det fremaår af fia. 4. 5 οσ 11. selv om det ikke er vist oå samme 12

DK 152082 B

måde som i fig. 8. Fig. 8 viser imidlertid, at den anden ende af akslerne 90a holdes på plads ved hjælp af en blok 96a, som er svejset fast til vinkelorganet 20b, idet bolte 98a fastholder enderne af akslerne 90a i en fikseret forbindelse i for-5 hold til vinkelorganet 20b. Tilsvarende forankrer en blok 96b den anden ende af akslerne 90b ved hjælp af bolte 98b.

Det skal bemærkes, at de to par af aksler 90a og 90b er monteret ved samme spidse vinkel, nærmere bestemt 6° i forhold til en linie, som strækker sig vinkelret på vinkelorganerne 10 20a, 20b. Sagt på en lidt anden måde kan det siges, at aksler ne 90a og 90b danner en vinkel på 6° med konsollerne 22a, 22b (således som antydet ved linien 238, som omtales nedenfor under henvisning til fig. 16 og 18). Det er vigtigt at bemærke, at akslerne 90a og 90b er en integral eller fast del af 15 skære argregatet 16 og nærmere bestemt bladbæreindretningen 18. Skære aggregatet 16 omfatter naturligvis både bladbæreindretningen 18 og bordet 19, idet bladbæreindretningen 18 og bordet 19 sammen bevæger sig langs den spidse vinkel, der bestemmes af akslernes 90a og 90b vinkelindstilling.

20 Af fig. 8 fremgår det endvidere, at der fast i forhold til stativet 12 fastholdes et par lejeblokke 100a, som er stablet lodret oven på hinanden. Nærmere bestemt bærer, som vist i fig. 8, den rørformede del af stativet 12 en monteringsskive 102, hvorigennem de nedre ender af bolte 104, som er forsy-25 net med møtrikker 106, strækker sig. På dette sted er det kun nødvendigt, at man bemærker, at boltene 104 forankrer lejeblokkene lOO.a i fast forbindelse med stativet 12. Lejeblokkene 100a og også lejeblokkene 100b er naturligvis orienteret efter ovennævnte samme spidse vinkel på 6°, så at skære-30 aggregatet 16 begrænses til at bevæge sig langs en retlinet bane under denne spidse vinkel, idet akslerne 90a styres ved hjælp af de fastsiddende lejeblokke 100a og akslerne 90b ved den anden side styres ved hjælp af de faste lejeblokke 100b.

13

DK 152082 B

Idet drivmekanismen til iværksættelse af den frem- og tilbagegående bevægelse af skæreaggregatet 16 langs den spidse vinkel, der er blevet valgt, nærmere bestemt 6°, skal det først bemærkes, at konsollerne 22a og 22b, hver er forsynet 5 med modsat forløbende lapper eller øren 110, som er fastgjort til konsollerne 22a, 22b ved hjælp af bolte 112. Hver lap eller hvert øre 110 bærer en tap 114, som i hvert tilfælde er drejeligt forbundet med en krumtaparm 116. Ved den modsatte ende af hver arm 116 befinder der sig en krumtapsøle 118.

10 Til afbalancering af skæreaggregatets 16 masse under dennes frem- og tilbagegående bevægelse og til aktivering af lapperne eller ørerne no via krumtapsø lerne 118, anvendes der et par svinghjul 120, der som antydet ved hjælp af pile 122 og 124 i fig. 1 drejes rundt i modsatte retninger. Med andre ord 15 drejes svinghjulene 120 rundt omkring lodrette akser, og krumtapsølerne 118 er forsat eller excentrisk placeret i forhold til disse lodrette akser, der tilvejebringes ved hjælp af lodrette aksler 126, der er drejeligt lejret i lejer 128. Hver aksel 126 strækker sig nedad til en kobling 130 og en 20 anden aksel 132 strækker sig nedad til en gearkasse 134.

Selv om svinghjulene eller excentrikerne 120 drejer rundt i hver sin retning, således som angivet ved hjælp af pilene 122 og 124, må de naturligvis drejes rundt ved samme omdrejningshastighed. Derfor anvendes der en enkelt hydraulisk mo-25 tor 136, som har en aksel 138, der strækkér sig frem til en kobling 140, der har en aksel 142, der fører frem til en gearkasse 144. Fra gearkassen 144 strækker der sig aksler 146 og 148 til hver sin gearkasse 134. Ved hjælp af akslerne 146 og 148, som hver drejes rundt ved samme hastighed, drives 30 således akslerne 126 yed samme hastighed, selv om det som nævnt foregår i modsatte omdrejningsretninger. Disse modsatte omdrejningsretninger er som nævnt antydet ved hjælp af pilene 122 og 124 i fig. 1.

På arund af svinahiulenes 120 excentricitet oa især nå arund 14

DK 152082 B

af den forsatte indbyrdes placering af krumtapsølerne 118 og de lodrette aksler 126, bringes skæresamlingen 126 til at bevæge sig fra en yderstilling til en anden. Den ene yderstilling forekommer, når svinghjulene 120 befinder sig i den 5 i fig. 1 viste vinkelstilling, idet fig. 4 også viser samme yderstilling. Når svinghjulene 120 er blevet drejet 180°,indtræder den i fig. 5 viste yderstilling for skæreaagregatet 16. Selv om den frem- og tilbagegående bevægelse eller det frem-og tilbagegående slag forløber retlinet, skal det erindres, 10 at slaget foregår langs en vis vinkel i forhold til stativet. Årsagen hertil fremgår tydeligst af den efterfølgende beskrivelse.

På dette sted skal der gøres opmærksom på et magasin 150 bestående af ti lodrette rør eller skakte 152, hvor hvert rør 15 eller skakt har en skillevæg 154, som opdeler røret i et par ved siden af hinanden beliggende rum 152a og 152b. De nedre ender af rørene eller skakterne 152 er forankret til en basisplade 166. Basispladen 166, som er vandret, opretholder de forskellige rør eller skakter 152 i deres opretstående eller 20 lodrette stilling. Basispladen 166 er ved dens modsatte ender fastgjort til de øvre lejeblo]d:e 100a og 100b, idet tre af de tidligere nævnte bolte 104 anvendes til at fastgøre basispladen 166 til den øvre lejeblok 100a ved den ene side af appa-ratet 10 og til den øvre lejeblok 100b ved den anden side af 25 apparatet 10. Som følge heraf er som det bemærkes magasinet 150 fast monteret, medens skæreaggregatet 16 bevæger sig i forhold hertil.

Magasinets 150 rør eller skakte 152 er hensigtsmæssigt placeret med en indbyrdes afstand. Den skillevæg 154, som opdeler 30 hvert rør eller hver skakt 152 i de to ovenfor nævnte ved siden af hinanden beliggende lodrette rum 152a og 152b, er imidlertid forholdsvis tynd. På denne måde kan det siges, at hvert enkelt rørs eller skakts 152 rum udgør et par af sådanne rum.

35 15

DK 152082B

Når der som følge heraf føres en tyk frossen fiskeskive 170a ned igennem den øvre ende af hvert rum 152a i hvert rør eller skakt 152 og en tilsvarende tyk frossen fiskeskive 170b føres ned igennem den øvre ende af det andet rum 152b i hvert rør 5 eller skakt 152, vil de frosne fiskestykker 170a og 170b i forhold til hvert rør eller hver skakt 152 udgøre et par fiskestykker, idet ordet "par" anses for at være velegnet på grund af, at de to tykke skiver 170a og 170b befinder sig tæt ved siden af hinanden, idet de kun 10 er adskilt et stykke, der svarer til tykkelsen af skillevæggen 154. Det skal også bemærkes, at de tykke skiver 170a og 170b har en rektangulær form, set ovenfra, og at denne form fastlægger to af dimensionerne på de endelige fiskestykker, der fremkommer efter hinanden fra parret af tykke skiver 170a 15 og 170b.

Selv om måden, hvorpå de frosne tykke fiskestykker 170a og 170b opdeles i enkelte fiskestykker, som er forsynet med henvisningstallene 172a og 172b,ikke fuldt ud fremgår af beskrivelsen på dette sted, skal det bemærkes, at der umiddel-20 bart under basispladen 166 er placeret en såkaldt fingerplade 174. Selv om fingerpladen 174 kun er afbildet med punkterede linier i fig. 4 og 5, skal det bemærkes, at den har en række opadragende gevindskårne tappe 176, som strækker sig igennem en række huller i basispladen 166. På disse tappe 176 anbragte 25 møtrikker 178 fastholder fingerpladen 174 tæt imod undersiden af basispladen 166.

Som det fremgår af fig. 7, 10 og 20 og især sidstnævnte figur, har fingerpladen 174 et antal brodannende fingre 180, der som det fremgår af fig. 20 danner en lodret flade 180a 30 ved den ene side og en lodret flade 180b ved den anden side. Disse flader 180a, 180b er beliggende med samme indbyrdes afstand som afstanden imellem siderne i hvert rør eller skakt 152, så at hver flade 180a befinder sig på linie lodret under den ene side af hver skive 170a, medens fladen 180b på •5 c: 4-4 ί __._~._v. av tiolirriTonrlo nå linie linder riten mrirlc-n-t-

DK 152082 B

16 .

vendende side af den anden skive 170b. Naturligvis er der flader 180a og 180b tilknyttet den nedre ende af hvert rør eller hver skakt 152. På denne måde er fladerne 180a og 180b i stand til at absorbere det sideværtsrettede tryk, der 5 resulterer afskæringen' af de forskellige fiskestykker 172a og 172b, som alle vil blive beskrevet mere udførligt nedenfor. På dette sted skal der imidlertid bemærkes, at der befinder sig en lodret flade 181 (fig. 10 og 20), som strækker sig på tværs imellem hver ende af flader-10 ne 180a, 180b for at absorbere det langsgående tryk, der ligeledes resulterer fra afskæringsfunktionen. Pingerpladen 174 er udfræset til en mindre tykkelse ved 181b, så at der tilvejebringes en vandret flade, der strækker sig udad fra hver af de lodrette flader 181 ind under skærebladet 26, hvorved dette skære-15 blad 26 understøttes, når det bevæges ind under dets tilhørende rør 152. Dette arrangement anvendes naturligvis til hvert skæreblad, hvorved hindres en nedacbøjning af denne del af skærébladet 26, når det udfører skæreoperationen. Selv cm skærebladene 26 har en betydelig længde af størrelsesordenen 60 cm, forbliver kun 20 ca. 15 cm af hvert skæreblad 26, dvs. den del, der faktisk foretager afskæringen ved et givet øjeblik, uunderstøttet. Denne forholdsvis korte del eller dette forholdsvis korte stykke udbøjer derfor kun i ubetydelig grad. Sagt på en lidt anden måde glider bladene 26 hen over de forskellige i dideværts-25 retningen indbyrdes adskilte flader 181b med reduceret tykkelse, som er tildannet i de marginale dele af fingerpladen 174 ved modsatte sider heraf, og skærebladene 26 understøttes herved umiddelbart tinder rørene eller skakterne 152 under .deres bevægelse herunder.

30 Når de forskellige fiskestykker 172 afskæres fra de forskellige skiver 170a henholdsvis 170b,falder de som følge af tyngdekraftens indvirken ned i en opsamlingsenhed 182, der består af en række vinkelformede trug 184a, 184b. Sagt på en lidt anden måde er der placeret ét vinkelformet trug 35 184a under hvert rum 152a og et vinkelformet trug 184b under V>i> V. «Μ 1 C O l*.

17

DK 152082 B

Som nævnt skal·’ -afskæringen af de forskellige fiskestykker 172a og 172b beskrives nedenfor. Det bemærkes imidlertid, at der i fig. 1 og 2 er afbildet et antal fiskestykker 172a og 172b. I denne afbildning bevæger de sig 5 fremad på en transportørsamling, der er forsynet med det generelle henvisningstal 186, og som omfatter en endeløs trådnetsrem 188, der er ført rundt omkring indbyrdes adskilte vandrette valser 190. I transportørsamlingen 186 er der endvidere inkluderet en hydraulisk motor 192, som virker uaf-10 hængigt af motoren 136, så at trådnetsremmen 188 kan drives ved en hvilken som helst foretrukken hastighed, afhængig af hastigheden, hvormed fiskestykkerne 172a og 172b fremstilles, og den ønskede indbyrdes afstand imellem disses ender. Den hydrauliske motor 192 har en drivaksel 194, hvortil der er 15 fastgjort en drivremskive 196. Omkring drivremskiven 196 løber der en fleksibel rem 198, som også løber omkring en dreven remskive 200 på valsen 190 til højre i fig. 2.

Som nævnt udgør de forskellige vinkelformede trug 184a, 184b opsamlingsenheden 182 for de forskellige fiskestykker 172a 20 og 172b, som falder ned fra de nedre ender af skiverne 170a, 170b. Den øvre strækning på trådnetsremmen 188 befinder sig omtrent i samme niveau som de vinkelformede trug 184a, 184b. Efter at de forskellige fiskestykker 172a og 172b er faldet ned i opsamlingsenheden 182 og hviler i hver sit vinkelforme-25 de trug 184a, 184b, må disse imidlertid forskydes eller overføres fra opsamlingsenheden 182 til trådnetsremmen 188 på transportørsamlingen 186.

For at opnå overføringen af fiskestykkeme 172a og 172b til trådnetsremmen 188 i transportørsamlingen 186 anvendes øvre 30 og nedre udstødningsenheder 202a, 202b. Gruppen af figurer 14A, 14B og 14C viser detaljer af konstruktionen af den øvre udstødningsenhed 202a. Udstødningsenhedens 202a konstruktion fremgår imidlertid også af fig. 12 og 13. Enheden 202a omfatter en kanalformet tværbjælke 204a, som har et antal stænger *5 C OflCa <— ·*--a/-* λ v* /3 λ v -P v- r\r+ o *P Vitt -i 1 V a λ v d ν' λπ οΊ-awrf

DK 152082B

18 for hvert vinkelformet trug 184a. Ved den frie eller distale ende af hver stang 206a er der anbragt en sko 208a. Som det fremgår af fig. 14C, er den nedre ende af skoene 208a tilspidset eller vinkelformet/ således at de svarer til trugenes 5 184a vinkelformede form.

Før en omtale af den måde, hvorpå udstødningsenhederne 202a og 202b aktiveres med et indbyrdes forhold, hvori de er ude af fase, skal den tilsvarende konstruktion af enheden 202b omtales. Denne enhed er afbildet i gruppen af figurer 15A, 10 15B og 15C, hvor en kanalformet tværbjælke 204b svarer til bjælken 204a >:og forskellige stænger 206b til stængerne 206a, samt sko 208b til skoene 208a. Den virkelige forskel ligger i, at skoene 208b løber i de vinkelformede trug 184b i modsætning til i trugene 184a, hvori skoene 208a løber.

15 Som nævnt ovenfor aktiveres udstødningsenhederne 202a og 202b på en sådan måde, at de indbyrdes er ude af fase. Dette indbyrdes ude af faseforhold er imidlertid synkroniseret med skære aggregatets 16 frem- og tilbagegående bevægelse. Derfor anvendes samme hydrauliske motor 136, som anvendes til at 20 føre skære aggregatet 16 frem og tilbage i en vinkelstillet retning, der bestemmes af akslernes 90a, 90b vinkelindstilling og selvfølgelig styres af lejeblokkene 100a og 100b, til at aktivere både den øvre udstødningsenhed 202a og den nedre udstødningsenhed 202b.

25 Aktiveringen af udstødningsenhederne 202a, 202b foregår, via en drivmekanisme, der nu vil blive omtalt. Det er allerede nævnt, at tværbjælkerne 204a og 204b er kanalformede. Af fig.

13 fremgår det, at den ene ende af en krumtaparm 210a optages i den øvre tværbjælkes 204a kanal, idet en tap 212a iværk-30 sætter den nødvendige forbindelse og på tilsvarende måde er en krumtaparm 210b forbundet med den nedre tværbjælke 204b ved hjælp af en tap 212b. Den anden ende af krumtaparmene 210a og 210b er ved hjælp af tappe 214a, 214b forbundet med en excentrik 216, idet tappen 214a er forbundet med excentriken 19

DK 152082 B

216 indirekte ved hjælp af et led 218. Når excentriken 216 roterer, bevæges tappen 214a fremad eller imod venstre i fig. 13, medens der foregår en modsat bevægelse med hensyn til tappen 214b. Efterhånden som den øvre enhed 202a bevæges imod 5 venstre i forhold til fig. 12 og 13, trækkes den nedre enhed 202b imod højre.

Ved en fortsættelse af beskrivelsen af måden, hvorpå udstødningsenhederne 202a og 202b aktiveres, bemærkes det, at excentriken 216 bæres ved den øvre ende af en lodret aksel 220a, 10 som strækker sig nedad til et gearhus 222, idet den nedre ende af akselen 220a har et første konisk tandhjul 224a, som er fastlåst til akselen 220a, og som er i indgreb med et andet konisk tandhjul 226a, der er fastlåst til en vandret aksel 228. Akselen 228 har et andet konisk tandhjul 226b, som er 15 i indgreb med et konisk tandhjul 224a ved den nedre ende af en anden lodret aksel 220b. Den øvre ende af den lodrette aksel 220b har en anden excentrik 216, som aktiverer den anden ende af tværbjælkerne 204a, 204b med dele, der er identiske med de dele, der netop er blevet omtalt ovenfor, og som i 20 fig. 1 og 3 i de tilfælde, hvor de er synlige, er tildelt samme henvisningstal.

Den vandrette aksel 228 strækker sig hen til en gearkasse 230 og bærer et konisk tandhjul 232, som er i indgreb med et andet konisk tandhjul 234 inden i gearkassen 230. Det koniske tand-25 hjul 234 er låst fast til den ene ende af en anden vandret aksel 236, som ved dens anden ende er koblet sammen med den tidligere nævnte aksel 146 via gearkassen 134, med hvilken akselen 146 står i forbindelse. På denne måde drives udstødningsenhederne 202a og 202b ved hjælp af samme hydrauliske 30 motor 136 som skæreaggregatet 16. Af det ovenfor anførte skulle det imidlertid fremgå, at udstødningsenhederne 202a, 202b bevæges i modsatte retninger. Årsagen hertil vil fremgå tydeligere af den efterfølgende funktionsbeskrivelse.

20 .

DK 152082B

Idet der nu er blevet givet en beskrivelse af de forskellige komponenter og deres indbyrdes organisering i forbindelse med det som eksempel viste apparat 10, kan der nu gives en detaljeret beskrivelse af disse komponenters funktion. En 5 mere detaljeret funktionsmæssig sekvens skal imidlertid ud sættes til fordel for en mere skematisk funktionsmæssig beskrivelse. Faktisk er fig. 16-20 blevet udarbejdet med den hensigt, at en kort beskrivelse af disse skematiske afbildninger vil bane vej for en mere fuldstændig forståelse af den 10 detaljerede funktion.

Opmærksomheden henledes først til fig. 11. Selv cm de afskårne fiskestykker tidligere er blevet omtalt ved henvisningstallene 172a og 172b, vil det være noget enklere at omtale de to fiskestykker, der er vist i fig. 16-20 ved blot "a" og 15 "b". Det er imidlertid væsentligt at beskrive nogle af de fundamentale komponenter, og da disse komponenter helt klart har basis i fig. 1-15, vil det være hensigtsmæssigt at anvende samme henvisningstal til omtalen af disse fundamentale dele. Som det ses, forekommer der et skæreblad 26, og dette kan 20 bevæges under et rør eller en skakt 152, som indeholder frosne fiskestykker 170a, 170b. Som tidligere nævnt er det tydeligt, at stykkerne 170a, 170b har et rektangulært tværsnit, og dette rektangulære tværsnit bestemmer længden og bredden af de resulterende fiskestykker 172a, 172b. Med hensyn til den for-25 enklede operation vil som nævnt fiskestykkerne blot blive omtalt ved bogstaverne "a" og "b".

Som det erindres, er skærebladet 26 monteret på en såkaldt bl adbære indretning 18, som omfatter de to vinkelorganer 20a, 20b. Dele af disse vinkelorganer 20a, 20b er vist for at 30 lette forståelsen. Ligeledes for at lette forståelsen er der anbragt en linie 238, som er nævnt ovenfor, og som strækker sig vinkelret på vinkelorganerne 20a, 20b. Som det fremgår, angiver den i fig. 16 antydede vinkel på 2° den vinkel, hvorved skærebladet 26 er monteret i forhold til bæreindretningen 35 18, dvs., at den spidse vinkel på 2° måles i forhold til den 21

DK 152082 B

vinkelrette linie 238.

Som det erindres, er akslerne 90a, 90b og lejeblokkene 100a, 100b placeret ved en vinkel på 6°. Derfor er der også afbildet en sådan vinkel på fig. 16, idet pilen 240 danner en 5 vinkel på 6° sammen med den vinkelrette linie 238.

Når skærébladet 26 bevæges under røret eller skakten 152 fra den stilling, hvori det er vist i fig. 16 til den, hvori det er vist i fig. 17, vil som følge heraf den indledende bevægelse af skærebladet.26 i fig. 16 medføre, at skærébladet rammer det nedre 10 venstre hjørne på det frosne fiskestykke 170b, set i forhold til fig. 16. Det er i denne forbindelse vigtigt at forstå, at skærebladet 26 eller nærmere bestemt dets skrå knivkant 28b ikke går i indgreb med den plane side af skiven 170b på parallel måde. Ved at trænge ind i den nedre del af skiven 170b, 15 ved det ene hjørne, således som beskrevet, formindskes stødpåvirkningen ved det indledende skæreslag i betydelig grad.

Som følge heraf har skærebladet 26 foretaget en skærende virkning igennem hele den nedre ende af stykket 170b på det tidspunkt, hvor skærebladet 26 når den i fig. 17 viste stilling.

20 Eftersom fig. 20 er et snit efter linien 20-20 i fig. 16, kan det ses, at den frosne skive 170a på dette tidspunkt hviler oven på oversiden af skærébladet 26, medens skiven 170b hviler på bordet 19. Når skærébladet 26 således bevæger sig i et vandret plan fra den i fig. 16 viste stilling til den i fig. 17 25 viste stilling afskærer den et fiskestykke b fra den nedre ende af skiven 170b, idet fiskestykket b har en tykkelse, der svarer til det stykke, bordet 19 befinder sig under skærebladets 26 niveau.

Selv om der er afbildet en pil 242 i fig. 17 skal det bemærkes, 30 at denne pil antyder bladbevægelsen umiddelbart før skærébladet når frem til den i fig. 17 viste ende af skærebladslaget. Når skærébladet 26 således riår frem til den i' fig. 17 viste stilling, er fiske-stvkket b blevet fuldstændiat afskåret fra den nedre ende af 22

DK 152082B

skiven 170b, og den nye nedre ende af skiven 170b hviler nu under tyngdekraftens indvirken oven på oversiden af bladet 26.

Selv om skærebladet 26 føres frem og tilbage gentagne gange, angår 5 den foregående beskrivelse kun skærebladets 26 fremføring fra den i fig. 16 viste stilling til den i fig. 17 viste stilling. Skærebladets 26 tilbagetrækning starter med fig. 18, som i alt væsentligt er den samme som fig. 17, men det bemærkes, at der i denne figur er anbragt en pil 244, som peger i nøjagtig 10 modsat retning i forhold til pilen 240 i fig. 16. Ved bladets 26 bevægelse under det modsatte eller tilbagegående slag, dvs. i den med pilen 244 viste retning, går det i indgreb med det øvre, højre hjørne af det frosne stykke 170a, set i forhold til fig. 18. På ny skal det bemærkes, at bladet 26 15 ikke rammer den nedre ende af skiven 170a på en bredsideagtig måde. Med andre ord afskæres skiven 170a gradvis, efterhånden som skærebladet 26 trækkes tilbage langs dets vinkelindstillede bane.

Fig. 19 viser skærébladet 26, efter at det har tilendebragt et 20 fuldstændigt tilbagegående slag fra fig. 18 til fig. 19.

Fiskestykket a er således blevet fuldstændigt afskåret og er faldet ned fra den nyligt tildannede nedre ende af skiven 170a. Som følge heraf hviler skiven 170a på ny oven på toppen af skærebladet 26 på samme måde som i fig. 16.

25 Når skærébladet 26 når den i fig. 17 viste yderste stilling, falder den tykke skive 170a ned på bordet 19 under tyngdekraftens indvirken. Herved tilvejebringes der en udragende endedel, som adskilles ved hjælp af skærébladet 26, når dette bevæges fra den i fig. 18 viste stilling til den i fig. 19 viste stil-30 ling. Det tykke stykke 170b i fig. 19 vil under tyngdekraftens indvirken her være bragt til at hvile oven på bordet 19.

Der foregår således gentagende gange en afskæring af fiskestykker

DK 152082B

23 a og b, således som det forstås på baggrund af fig. 16-20, idet afskæringsyirkningen foregår på skiftende måde. Med andre ord adskilles der et fiskestykke b, når skærebladet 26 bevæger sig fra den i fig. 16 viste stilling til den i fig.

5 17 viste stilling, og et fiskestykke a, når skærebladet bevæger sig fra den i fig. 18 viste stilling til den i fig. 19 viste stilling. Når skærebladet 26 igen bevæger sig fra den i fig. 16 viste stilling til den i fig. 17 viste stilling, afskæres der et andet fiskestykke b, og når skærebladet bevæger sig til-10 bage fra den i fig. 18 viste stilling til den i fig. 19 viste stilling, afskæres der et andet fiskestykke a.

Af fig. 20 fremgår det, at de lodrette flader 180a og 180b, som er flader, der er tilvejebragt ved hjælp af de brodannende fingre 180 på fingerpladen 174, absorberer de sideværts-15 rettede kræfter, der opstår under skære- eller adskillelsesprocessen. Af fig. 20 fremgår det nærmere beskrevet, at når skærebladet 26 begynder at bevæge sig, trænger dets' knivkant 28b ind i skiven 170b og presser herved den nedre ende af skiven 170b imod fladen 180b. Når skærebladet bevæger'sig i en modsat retning, dvs. fra 20 fig. 18 til fig. 19, presser knivkanten 28a den nedre ende af den frosne skive 170a imod fladen 180a, medens fiskestykket a afskæres. Langsgående skærekræfter absorberes ved hjælp af de tværgående lodrette flader 181a, af hvilke der er én, der strækker sig på tværs imellem fladerne 180a og 180b ved 25 hver ende.

Af fig. 20 skulle det tydeligt fremgå, at de vandrette flader 181b, hvoraf der er én sådan vandret flade 181b, som strækker sig i langsgående retning, både fremad og bagud fra hver lodret flade 181a, glidende understøtter skærebladet 26, 30 således at dette ikke giver efter eller bøjer nedad, når fiskestykkerne a og b afskæres. Dette gælder også for de øvrige blade 26.

For at tilvejebringe en mere fuldstændig forståelse af, hvor-

DK 152082 B

24 liggende beskrevne udstyr, vil brugeren starte med at afskære tyve tykke skiver af frossen fisk eller lignende genstande med et tværsnit, der bestemmer længden og bredden af de ønskede fiskestykker 172a, 172b. Det er tidligere blevet nævnt, at fiskestykkerne typisk 5 har en længde på 98 mm og en bredde på 22 mm. Naturligvis er rørene eller skakterne 152 således dimensioneret, at de glid-bart optager skiverne 170a, 170b i de enkelte åbenendede rum 152a, 152b, som dannes ved hjælp af den skillevæg 154, der deler det indre af hvert rør 152 i to ved siden af hinanden 10 beliggende lodrette rum 152a, 152b.

Idet det antages, at skæreaggregatet 16 befinder sig til højre i fig. 1, idet dette er den samme yderstilling, der er vist i fig. 4, har skiverne 170a, hvoraf der er ti tilstede, deres nedre ender beliggende understøttet oven på de øvre flader 15 på de ti skæreblade 26 under tyngdekraftens indvirken. Under disse omstændigheder bæres de øvrige ti skiver 170b direkte af bordet 19. Fig. 7 viser de forskellige skiver 170a hvilende oven på skærebladene 26, medens skiverne 170b hviler oven på bordet 19.

20 Det antages, at bordet 19 er blevet indstillet i den ønskede højde, så at der fremstilles fiskestykker 172a, 172b, som har den ønskede tykkelse, der som allerede nævnt typisk er ca.

5,5 mm. Naturligvis afskæres der ofte tykkere fiskestykker med en tykkelse på ca. 13 mm. Hvis der imidlertid ønskes 25 en anden -tykkelse, -- medens - apparatet 10. er i funktion, behøver man blot at dreje på håndhjulet 68.

Ved drejning af håndhjulet 68 drejes justeringsstangen 60 rundt. Som følge af at de gevindskårne sektioner 58 har modsatrettet stigning, vippes leddet 52 således, at bordet 19 30 enten hæves eller sænkes.

Hvis bordets højde skal modificeres eller ændres fra én højde til en anden, skal det bemærkes, at de hydrauliske eller pneumatiske cylindere 78 må aktiveres, så at fastspændingsslæderne 70 forskydes i en sådan retning, at den kam- 25

DK 152082 B

virkning, der normalt fastholder bordet i en låst stilling, udløses, indtil dets højde er indstillet. Forskydningen af kilerne 70a, 70b imod højre i forhold til fig. 11, fjerner det kamtryk, der normalt vil være tilstede imellem disse 5 kiler og kilerne 74a, 74b. Det er medens bordet 19 ikke er spændt fast, at håndhjulet 68 anvendes til at indstille bordets højde. Det er allerede nævnt, at højden af bordet, dvs. det stykke bordet befinder sig under det vandrette plan, hvori skærebladene 26 bevæger sig, er bestemmende for tykkelsen af de 10 resulterende fiskestykker 172a, 172b.

Idet det antages, at de forskellige frosne, tykke skiver 170a, 170b er blevet ført ned i de åbenendede rum 152a, 152b, skulle det være klart, at de i hvert rør eller skakt 152 indeholdte skiver 170a, 170b udgør et par af sådanne skiver, og at de 15 to skiver 17.0a, 170b i hvert par af sådanne skiver befinder sig tæt ved siden af hinanden som følge af, at skillevæggen 154 er forholdsvis tynd. På den anden side er afstanden i siderefcningen imellem de enkelte rør eller skakte 152 større, og det antages, at denne større afstand, som fremgår af fig.

20 1, 4 og 5, fremhæver den parvise placering af skiverne 170a, 170b to og to.

Når apparatet 10, som beskrevet ovenfor, er klar til funktion, startes den hydrauliske motor 136. Den hydrauliske motor 136 udøver to fundamentale drivfunktioner, hvoraf kun den ene 25 skal beskrives mere detaljeret på dette sted. I denne forbindelse skal det bemærkes, at den hydrauliske motor 136 bringer svinghjulene 120 til at dreje rundt i retning af pilene 122, 124, således som det fremgår af fig. 1. Da den i fig. 1 viste vinkelindstilling af svinghjulene 120 er således, at skære-30 aggregatet 16 er blevet bevæget så langt imod højre i fig. 1 som muligt, dvs., at den befinder sig ved den ene ende af skæreslaget, vil drejningen af svinghjulene 120 bevirke, at krumtaparmene 116 bevæger sig imod venstre i fig. 1. Dette har samme virkning som det, at s kære aggregatet 16 bevæges fra

DK 152082B

26

Som følge heraf svarer fig. 4 til fig. 1 med hensyn til skære aggregatets 16 ene yderstilling.

Bevægelsen fra fig. 4 til fig. 5 vil blive betragtet som værende en fremføring af skære aggregatet 16. Som følge af, 5 at skæreagqregatet 16 omfatter bladbæreindretningen 18 og også bordet 19, vil begge disse enheder 18 og 19 bevæge sig fra den i fig. 4 viste stilling til den i fig. 5 viste stilling. Under passagen af denne bane afskæres ti fiskestykker 172b fra de nedre ender af de ti frosne fiskeskiver 10 170b. De forskellige skæréblade 26 er ikke blot monteret således, at de danner en spids vinkel med en linie, der strækker sig vinkelret imellem vinkelorganerne 20a, 20b {linien 238 i fig. 16 og 18), men bladbæreindretningen 18 og bordet 19, som udgør skæresamlingen 16,tvinges herunder til at følge 15 den vinkelindstillede bane, der bestemmes af den spidse vinkel, ved hvilken lejeblokkene 100a, 100b er placeret, idet akslerne 90a, 90b er indrettet til at glide inden i disse lejeblokke 100a, 100b. Som følge heraf afskæres de ti fiskestykker 172b, der adskilles under fremføringslåget' af hvert 20 skæréblad 26, som går i indgreb med det ene hjørne af hver skive 170b.

Når de ti skæréblade 26 har tilendebragt deres fremføringslag, dvs. har bevæget sig fra fig. 4 til fig. 5, falder de afskårne fiskestykker 172b under tyngdekraftens indvirken 25 ned igennem hullerne eller åbningerne 34a i bordet 19. På ny skal det bemærkes, at bordet 19 bevæger sig sammen med skære-bladene 26, idet bæreindretningen 18 og bordet 19 tilsammen udgør skæreaggregatet 16.

Efterhånden som afskæringen af fiskestykkerne 172b skrider 30 fremad, dvs., når s kære aggregatet 16 bevæges fra den i fig. 4 viste stilling til den i fig. 5 visté stilling, tillader den underskårne trykplade eller stribe 36 imellem hvert hul eller åbning 34a og 34b fiskestykkerne, medens disse afskæres, at bevæge sig nedad i den underskåreds del, der dannes af den

DK 152082B

27 med fordybning tildannede plade eller strimmel 3.6. Hver plade eller strimmel 36 er, som det bemærkes, forsynet med en udskæring af samme dybde som tykkelsen af de forskellige skæreblade 26. Under adskillelsesoperationen bliver fiskestykker-· 5 ne 172b derfor hverken mast eller forsynet med krusninger.

Efterhånden som skærebladene 26 tvinges igennem de nedre ender af de forskellige skiver 170b, absorberes de kræfter, der opstår som følge af det sideværtsrettede skæretryk, af de forskellige brodannende fingre 180, som er tildannet ud i ét med finger-10 pladen 174, og nærmere bestemt af fladerne 180a, 180b. Som det erindres, er fingerpladen 174 fastgjort til undersiden af basispladen 166 og derfor stationær i forhold til skærepladen 16 og dermed stationær i forhold til de ti skæreblade 26, som er monteret på bæreindretningen 18. De langsgående over-15 skæringstryk absorberes af den lodrette flade 181a, som ved hver ende strækker sig imellem fladerne 180a, 180b-

Det skal igen bemærkes, at enhver tendens til, at skærebladene 26 giver efter eller bøjer nedad, efterhånden som de udøver deres skærevirkning, modvirkes af de vandrette flader 181b, 20 hvorpå skærebladene 26 glider. Det skal erindres, at fladerne 181b eller plateauerne eller felterne, som de også kan kaldes, er tildannet på fingerpladen 174 ved at fortynde eller nedfræse disse områder med et stykke, der svarer til tykkelsen af skærebladene 26.

Når de adskilte fiskestykker 172b falder ned igennem åbninger-25 ne 34a i bordet 19, fortsætter de deres nedadgående bevægelse ned i opsamlingsenheden 182 eller nærmere bestemt de ti trug 184b. Da fig. 7 er et snit efter linien 7-7 i fig. 4, er trugene 184b ikke vist indeholdende fiskestykker 172b. Med andre ord antages det, at disse fiskestykker 172b, som hid-30 rører fra en foregående overskæringsoperation, allerede er blevet skubbet ud af trugene 184b og ud på transportørsamlingen 186, dvs. netremmen 188.

τΤο η ~\ Γ £ r~ « r i > ίι , · 28

DK 152082 B

stilling, i hvilken den er vist i fig. 4, afskæres der en gruppe på ti fiskestykker 172a fra de nedre ender af de frosne skiver 170a, idet disse stykker falder ned i trugene 184a via bordåbningerne 34b. Disse fiskestykker 172a er vist i 5 fig. 7 beliggende nede i de trug, der er betegnet 184a.

De forskellige fiskestykker 172a, 172b skubbes ud af opsamlingsenheden 182 umiddelbart efter, at de er blevet fremstil let. Udstødningsenhederne 202a, 202b er blevet overdraget denne funktion, og som det erindres, drives udstødnings-10 enhederne af samme hydrauliske motor 136 som skæreaggregatet 16. Når skæreaggregatet 16 bevæges fra den i fig. 4 viste stilling til den i fig. 5 viste stilling, påvirkes udstødningsenheden 202a i samme retning, således at den skubber alle fiskestykkerne 172a fra trugene 184a ud på remmen 188, der 15 tilhører transportørsamlingen 186. Når skære aggregatet dernæst trækkes tilbage, bevæges den anden udstødningsenhed 202b fremad i retning af transportørsamlingen 186, så at de fiskestykker 172b, som befinder sig i de vinkelformede trug 184b, flyt tes. Naturligvis er det skoene 208a, 208b på udstødningsen-20 hederne 202a henholdsvis 202b, som i virkeligheden går i indgreb efter hinanden med fiskestykkerne 172a, 172b i trugene 184a, 184b.

Af fig. 1 skulle det tydeligt fremgå, at de forskellige fiskestykker 172a, 172b er placeret med en indbyrdes afstand i 25 langsgående retning oven på remmen 188, ligesom de er forskudt eller forsat i sideretningen i forhold til hinanden.

Den langsgående orientering af de forskellige fiskestykker 172a, 172b på remmen 188 hidrører naturligvis fra den kendsgerning, at de adskilles på langs og optages i opsamlings-30 enheden 182 på langsgående måde, idet den langsgående orientering bevares, medens udstødningsenhederne 202a, 202b forskyder de adskilte fiskestykker ud på transportørremmen 188. Det forsatte eller forskudte forhold, der eksisterer imellem fiskestykkerne 182a i én række og fiskestykkerne 172b i den 35 næste række hidrører simpelthen fra den indbyrdes afstand

DK 152082B

29 imellem de vinkelformede trug 184a, 184b, som danner opsamlingsenheden 182. Oprindeligt tilvejebringes den indbyrdes afstand eller forskydning i sideretningen ved hjælp af afstanden imellem de forskellige rør eller skakter 252 ind-5 byrdes og den parvise placering af de åbenendede rum 152a, 152b, som medfører, at fiskeskiverne 170a, 170b placeres parvis, fortrinsvis i ti par.

Orienteringen af og den indbyrdes afstand imellem fiskestykkerne 172a, 172b, og som er vist i fig. 1, er i høj grad øn-10 skelig, da et sådant arrangement muliggør, at de forskellige fiskestykker effektivt kan paneres og bankes. Efterhånden som transportørsamlingen 186 bevæger fiskestykkerne 172a, 172b imod venstre i forhold til fig. 1, bevæges de fra det, der kan omtales som en skære- eller adskillelsesstation under 15 magasinet 150 til en bearbejdningsstation eller en udleveringsende til venstre på transportørsamlingen 186. Den indbyrdes afstand imellem de efter hinanden følgende rækker af fiskestykker 172a, 172b bestemmes naturligvis også af den hastighed, hvorved remmen 188 drives. Som det erindres, er 20 en separat hydraulisk motor 192 ansvarlig for drivningen af netremmen 188. Ved at sænke motorens 192 hastighed, placeres rækkerne af fiskestykker 172a, 172b tættere ved siden af hinanden, end hvis motoren drives ved en hurtigere hastighed. Den hydrauliske motors 136 hastighed bestemmer også den has-25 tighed, ved hvilken fiskestykkerne 172a, 172b afskæres. De skære- og transporthastigheder, som opnås ved brug af motorerne 136 henholdsvis 192 ved passende uafhængige hastigheder, er en klar fordel i forbindelse med at muliggøre -en indbyrdes afpasning af den totale fremstilling af fiskestykker ved 30 brug af den foreliggende opfindelse.

Claims (7)

30 DK 152082B Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til deling af frosne, tykke skiver (170a, 5 170b) af fisk eller lignende genstande i enkelte stykker (172a, 172b), ved hvilken fremgangsmåde stykkerne afskæres ved hjælp af et frem- og tilbagegående skæreblad (26), hvor skiverne (170a, 170b) anbringes i hovedsagen lodret og parallelt, kendetegnet ved, at skiverne (170a, 170b) anbrin-10 ges parvis, at et første stykke (172a, 172b) afskæres fra enden af den ene skive (170a, 170b) ved skæring i en første retning og i et første plan, idet der tilvejebringes en i hoved sagen fast anlægsflade, som befinder sig i et andet plan, der strækker sig parallelt med og i en afstand fra det første ig plan, og imod hvilken anlægsflade den ene ende af den anden skive (170a, 170b) lægger sig an, og at der dernæst afskæres et andet stykke (172a, 172b) fra enden af den anden skive (170a, 170b) ved skæring i det første plan, men i en anden retning i hovedsagen modsat den første retning, idet der til-20 vejebringes en fast anlægsflade, som befinder sig i det andet plan, og imod hvilken enden af den første skive (170a, 170b) lægger sig an.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nedre ende af den anden skive (170a, 170b) hviler på 25 den øvre side af skærebladet (26), medens det første stykke (172a, 172b) afskæres, og at den heraf resulterende nedre ende af den første skive (170a, 170b) hviler oven på den øvre side af skærebladet (26), medens det andet stykke (172a, 172b) afskæres . 30

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at skiverne (170a, 170b) anbringes med en indbyrdes afstand i sideretningen. 3g

4. Apparat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og 2, og hvilket apparat har et frem- og tilbagebevægeligt skæreblad (26) til deling af frosne, tykke skiver (170a, 170b) af fisk eller lignende genstande i enkelte stykker

31 DK 152082B (172a, 172b), og organer (152) til fastholdelse af skiverne (170a, 170b) i et i hovedsagen indbyrdes parallelt og lodret forhold, kendetegnet ved, at organerne (152) er indrettet til at kunne fastholde skiverne (170a, 170b) parvis, 5 at apparatet omfatter et bord (19), som befinder sig i et niveau under fastholdelsesorganerne (152), og organer, som er indrettet til at kunne bevæge et til hvert skivepar hørende skæreblad (26) i en i apparatets brugsstilling vandret, første retning med henblik på at afskære et første stykke (172a, 10 172b) fra den ene af parret af skiver (170a, 170b), medens den nedre ende af denne skive (170a eller 170b) hviler oven på bordet 19, og dernæst at kunne bevæge skærebladet (26) i en anden vandret retning i hovedsagen modsat den første retning med henblik på at afskære et andet stykke (172a, 172.b) fra den 15 anden ende af parret af skiver (170a, 170b), medens den nedre· ende af denne skive (170a eller 170b) hviler oven på bordet (19).

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at skærebladet (26) har en knivkant langs hver sin side. 20

6. Apparat ifølge krav 4 eller 5, hvor apparatet omfatter et magasin med flere lodret placerede og ved siden af hinanden indbyrdes adskilte rørorganer (152), som hver tiIvejebringer et første og et andet tæt ved siden af hinanden beliggende lodret rum (152a, 152b) med åbne ender til glidbar optagelse af 25 par af skiverne (170a, 170b), kendetegnet ved, at skærebladene (26) og bordet (19) er indeholdt i et fælles skæreaggregat (16), som har organer til fremføring og tilbageføring af skæreaggregatet i en vandret retning under vfastholdel- sesorganerne (152) med henblik på samtidigt at adskille første 30 fiskestykker (170a, 170b) fra skiver, der er indeholdt i et første åbenendet rum (152a, 152b) i alle rørorganerne (152) og samtidig adskillelse af et andet fiskestykke fra hver af de skiver, der er indeholdt i et andet åbenendet rum (152a, 152b) i alle rørorganerne (152). 35

7. Apparat ifølge krav 4, 5 eller 6, kendetegnet ved, at apparatet har organer (180a, 180b, 181a, 181b), der er indrettet til at kunne danne anlæg for fiskestykkerne (170a, DK 152082 B 32 170b), når skærebladene (26) føres fremad i den første retning og tilbage i den anden retning. 5 10 15 20 25 30 35