DK151613B - Elektromedicinsk behandlingsanordning - Google Patents

Description

DK 151613B

- 1 -

Den foreliggende opfindelse angår en elektromedicinsk behandlingsanordning til behandling af biologisk væv, fortrinsvis til fremskyndelse af helbredelsesprocesserne i en legemsdel, såsom eksempelvis et ben eller en arm, og af den 5 art, som i det mindste frembringer dels et magnetisk dels et elektrisk kraftfelt i en behandlingszone, omfattende en elfeltsgenerator udformet til at danne et elektrisk kraftfelt rettet i det væsentlige vinkelret på behandlingsobjektets hovedsagelige blodstrørosbaner i behandlingszonen.

10 En stor del af de økonomiske og personelle ressourcer, hospitalsvæsenet i dag råder over, medgår til behandling af patienter med langvarige sygdomsforløb. Som eksempel kan nævnes behandling af frakturer såsom f.eks. lårbensbrud, behandling af reumatikere og patienter med neurologisk be-15 tingede bevægelseshæmninger samt langtidspatienter med vanskeligt helbredte inficerede sår. Af denne grund er det, ikke mindst af økonomisk værdi men også for at nedbringe menneskelig lidelse, af stor betydning at påvise og anvende medicinske metoder og anordninger til fremskyndelse og un-20 derstøttelse af helbredelsesprocesserne.

Det er kendt, at magnetiske og elektriske felter påvirker biologisk væv. Skader og sygdomme er blevet behandlet med skiftende resultat. Magnetiske og elektriske felter er derved rettet mod den syge eller skadede kropsdel, 25 og man har siden håbet på det bedste. Et eksempel på en sådan behandlingsanordning er nærmere beskrevet i det amerikanske patentskrift nr. 3.915.151. Den er først og fremmest beregnet til behandling af benbrud og udnytter fortrinsvis flade spoler til frembringelse af et magnetfelt, hvis strøm 30 rettes longitudinelt med behandlingsobjektet, dvs. parallelt med et ben eller en arm. Foruden et magnetisk felt påføres ifølge en udførelsesform også et elektrostatisk felt. Dette frembringes ved hjælp af to diametralt modsatte elektroder, som tilføres en spænding med relativt stor potentialforskel.

35 Herved opstår et elektrisk felt, som strækker sig gennem behandlingsobjektet i det væsentlige vinkelret på det magnetiske felt. Ved at tilføre en spænding, hvis amplitude varierer regelmæssigt, opnår man, at de i behandlingsområdet fore- - 2 -

DK 151613B

kommende elektrisk ladede partikler bibringes en oscillerende bevægelse. På grund af de magnetiske og elektriske felters strømretninger oscillerer de ladede partikler kun vinkelret på knoglen og altså vinkelret på behandlingsob-5 jektets hovedsagelige blodstrøm. Den venøse blodstrøm, dvs. blodstrømmen i retning mod hjertet, påvirkes således ikke af denne behandlingsanordning.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at fremskynde helbredelsesprocesser i biologisk væv ved at bibringe 10 elektrisk ladede partikler i det aktuelle vævsområde en skrueformet bevægelse, hvilket understøtter metabolismen og stofomsætningen i vævet samt giver øget blodgennemstrømning. Yderligere et formål er det at behandle reumatikere og patienter med cirkulationsforstyrrelser samt forhindre dannel-15 sen af tromboser eller blodpropper. Også patienter med neurologiske forstyrrelser og sygdomstilstand såsom eksempelvis neurologisk betingede bevægelseshæmninger skal kunne behandles med godt resultat. Opfindelsen skal endvidere være let og ufarlig at anvende og på længere sigt nedbringe ressource-20 behovet inden for hospitalsvæsenet.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 25 fig. 1 viser i perspektiv en elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge opfindelsen set fra siden, fig. 2 et lodret snit gennem anordningen, fig. 3 et elektrisk koblingsskema for anord-30 ningen, fig. 4 udformningen af et linsesystem, og fig. 5 eksempler på partikelbaner i kraftfelter.

I fig. 1 vises noget skematisk en elektromedicinsk be-35 handlingsanordning 1 ifølge opfindelsen, set fra siden. De indgående dele er hovedsagelig to ringformede linsesystemer 2, som er koaksiale i vandret retning og i nogen afstand fra hinanden. Hvert linsesystem 2 er ved sin periferi forsynet - 3 -

DK 151613B

med en solenoide 3. Disse solenoider 3 er elektrisk serieforbundne og udgør en magnetfeltgenerator 4. Mellem linsesystemerne 2 er anbragt en nedre og en øvre feltelektrode 5,6 og placeret således, at en i hver feltelektrode 5,6 5 tænkt centerakse sammenfalder med hinanden. Feltelektrodernes 5,6 tænkte centerakse skærer desuden linsesystemernes 2 tænkte centerakse i det væsentlige retvinklet og i omtrent samme afstand fra respektive linsesystem 2. Linsesystemerne 2 og feltelektroderne 5,6 er desuden således anbragt, at de 10 manuelt kan forskydes indbyrdes i vandret henholdsvis lodret retning. Dette arrangement medfører, at den i behandlingsanordningens 1 centrum, dvs. mellem linsesystemerne 2 og feltelektroderne 5,6 frembragte behandlingszone kan gøres større eller mindre og således tilpasses størrelsen af det 15 objekt, som skal behandles, eksempelvis gøres mindre, hvis en kropsdel såsom en vrist skal behandles, og større, når et lår skal behandles.

Hvert af de i den medicinske behandlingsanordning 1 indgående linsesystemer 2 består hovedsagelig af en ringformet 20 kærne 7 opbygget af transformatorplader 8. Disse pladelameller, af eksempelvis siliciumlegeret jern, er på konventionel måde isoleret fra hinanden og ligger tæt pakket i linsesystemets 2 aksiale længderetning. I det af hver ringformet kærne 7 definerede indre rum er anbragt dels en magnetisk 25 dels en elektrisk linse 9 henholdsvis 10. De i hver linse 9,10 indgående elementer 12-15, 19-22 kan enten anbringes ved den ringformede kærnes 7 indre flade eller på anden måde frit placeres inde i den ringformede kærne 7.

Ved linsesystemets 2 periferi, dvs. ved den ringformede 30 kærnes 7 fra centrum vendte ydre flade, er en solenoide 3 anbragt. Solenoiden 3 består af en vikling med isoleret kobbertråd, hvis tråddiameter tilpasses den strøm, som maksimalt skal tilføres solenoiden 3. For at holde solenoidens 3 viklinger på plads er to sidestykker 24 af dielektrisk mate-35 riale anbragt ved hvert linsesystems 2 sideflader. Til opnåelse af et tilstrækkelig stærkt magnetisk kraftfelt kan flere vindinger være nødvendige. De to i hehandlingsanord-ningen indgående solenoider 3 kobles elektrisk i serie, hvorved et homoffent magnetfelt emnås i behandlinffszonen.

DK 151613 B

- 4 -

Den i linsesystemet 2 anbragte magnetlinse 9 er af såkaldt kvadrupoltype og indeholder fire linseelementer 12-15, som hvert udgør en magnetisk pol. Be ioretrukke-t cylinderformede linseelementer 12-15, som eksempelvis kan være ud-5 stanset i samme materiale som den ringformede kærne 7, anbringes symmetrisk langs kærnens 7 indre flade på en sådan måde, at de to linseelementer 12,13, som udgør nordpoler, og de to linseelementer 14,15, som udgør sydpoler, anbringes parvis diametralt modsat hinanden. Linseelementerne 10 12-15 er, ved den mod magnetlinsens 9 centrum vendte del, hyperboliske. Herved opnås et mere homogent magnetisk kraftfelt i magnetlinsens 9 centrum. Om hvert linseelement 12-15 er solenoider 16 anbragt på en sådan måde, at en i hver sole-noide 16 tænkt centerakse sammenfalder i et og samme punkt i 15 linsesystemets 2 centrum. Solenoiderne 16 kobles elektrisk, således at to diametralt anbragte linseelementer 14,15 fungerer som sydpoler, og de øvrige to diametralt modsatte linseelementer 12,13 fungerer som nordpoler. De i magnetlinsen 9 indgående solenoider 16 kan elektrisk kobles i se-20 rie og tilsluttes et spændingsaggregat 17. Magnetlinsens 9 hovedsagelige opgave er i korthed at konvergere elektrisk ladede partikler, som befinder sig i eller passerer gennem magnetlinsen 9. Dens funktion bør dog ses i relation til øvrige i den elektromedicinske behandlingsanordning 1 ind-25 gående dele.

Også den i linsesystemet 2 indgående elektriske linse 10 er af såkaldt kvadrupoltype, dvs. også denne har fire linseelementer, her benævnt linseelektroder 19-22. Hver linseelektrode 19-22 består af et elektrisk ledende materi-30 ale, f.eks. kobber, og er hovedsagelig stavformet. Den mod linsesystemets 2 centrum vendte overflade er med fordel hy-perbolisk til opnåelse af et for anvendelsen ønsket feltbillede. Linseelektrodeme 19-22 er symmetrisk anbragt i linsesystemets 2 ringformede kærne 7 på en sådan måde, at 35 de to linseelektroder 19,20 med positivt potentiale og de to linseelektroder 21,22 med negativt potentiale parvis er anbragt diametralt modsat hinanden. Linseelektroderne 19-22, - 5 -

DK 151613B

som er elektrisk isoleret fra den ringformede kærne 7 ved hjælp af isolatorer 25, er hensigtsmæssigt forskudt 45° i forhold til de i magnetlinsen 9 indgående linseelementer 12-15. De linseelektroder 21,22, som har negativt poten-5 tiale, er sammenkoblet og forbundet til spændingsaggregatets 17 negative terminal, og de linseelektroder 19,20, som har positivt potentiale, er sammenkoblet pg forbundet til spændingsaggregatets 17 positive terminal. Den her beskrevne elektriske linse 10 divergerer de elektrisk ladede pario tikler, som passerer gennem dens centrale parti.

I den elektromedicinske behandlingsanordnings 1 midte, dvs. i dens behandlingszone, er også frembragt et mod den magnetiske strøm transversalt rettet elektrisk kraftfelt.

Dette elektriske kraftfelt frembringes af en øvre og en 15 nedre feltelektrode 6,5, som udgør en generator 26. Den øvre feltelektrode 6 består af et ringformet rør af metal, hvorved den mod behandlingszonen vendte rørendes kant er hyperbolisk. Denne øvre feltelektrode 6 tilføres et positivt potentiale, hvilket medfører, at det elektriske kraft-20 felts strøm er rettet nedad og således samvirker med tyngdekraften, hvad angår de elektrisk ladede ioner.

Den nedre feltelektrode 5 består ligeledes af metal og er udformet som et ringformet rør. Et gitter 23 er imidlertid anbragt ved dens indre kant. Dette gitter 23 kan bestå 25 af bånd eller stave af wolfram eller molybden .og er anbragt i den nedre féltelektrodes 5 øvre del. Gitterets 23 øvre kanter er udformet med en skarp, ægformet profil og er rettet mod den øvre feltelektrode 6. Herved opnås et elektrisk felt, hvis strøm fokuseres mod den nedre feltelektrodes 5 30 indre del. Dette medfører, at et mere koncentreret feltbillede opnås i behandlingszonen.

Som det fremgår af fig. 3 og 4 er samtlige, ved linseelementerne 12-15 anbragte, solenoider 16 elektrisk koblet i serie, og samtlige linseelektroder 19,20 med positivt poten-35 tiale er sammenkoblet og forbundet til den positive terminal på spændingsaggregatet 17. Linseelektroderne 21,22 er på - 6 -

DK 151613B

tilsvarende måde forbundet til spændingsaggregatets 17 negative terminal. Et og samme spændingsaggregat 17 forsyner altså hele behandlingsanordningen 1 med elektrisk energi. Spændingen består af en halvbølgeensrettet sinusspænding, 5 som aldrig passerer nul. Den frekvens, hvormed spændingen varierer, er valgt til 66 Hz, men kan naturligvis varieres mellem eksempelvis 20 og 100 Hz. Også spændingens amplitude er valgfrit justerbar. Spændingen til solenoiderne 3,16 kan enten være positiv eller negativ. Det er naturligvis muligt 10 at separere det rent elektriske system fra det elektromagnetiske system og derved føde solenoiderne 3,16 på den ene side og linseelektroderne 19-22 og feltelektroderne 5,6 på den anden med spændinger, hvis parameterværdier er. forskel-15 lige. Dog er det ønskværdigt, at spændingen til begge systemer kan varieres, hvad angår amplitude, frekvens og polaritet.

I et yderligere udførelsesalternativ kan eksempelvis et rør eller mundstykke 27 for gas- eller væsketilførsel an-20 bringes ved den elektromedicinske behandlingsanordnings 1 ene eller begge ender, dvs. koaksialt med den gennem linsesystemet 2 gående tænkte centerakse. Gennem dette rør eller mundstykke 27 kan elektrisk ladéde partikler, eventuelt blandet op med en eller flere medicinsk aktive substanser, 25 tilføres behandlingszonen via det ene eller begge linsesystemer 2.

Opfindelsens funktion grunder sig på alment vedtagne fysiske og kemiske love samt nye opdagelser inden for den medicinske forskning. Det teoretiske grundlag er bl.a. ind-30 hentet fra magnetohydrodynamikken og vakuumgaselektronfysik-ken, plasmafysikken af Jackson Classical Electrodynamics og af Lyman Spitzen, Princeton University. Hvad angår de medicinske opdagelser, kan henvises til eksempelvis Medicine and Biology, nr. 3, 1969.

35 Plasmabølger er højfrekvente svingninger og må adskil les fra svingninger med lavere frekvens, såkaldte magneto-hydrodynamiske bølger, som giver anledning til flytning af mediet uden ladningsseparation. Ved lave frekvenser betragtes mediet som et eneste (man skelner ikke mellem elektroner 40 og ioner) ledende medium, og forskydningsstrømmen i Ampere’s

DK 151613 B

- 7 - lov lades ude af betragtning. Dette betegnes magnetohydro-dynamik og gælder bl.a. for væsker. Ved hjælp af Ohm's og Maxwell’s love beregnes den magnetiske diffusionstid, det magnetiske tryk, væskens strømningshastighed og bevægelses-5 hastigheden hos ladede partikler i væsken. Slutsektionerne viser, hvorledes den elektromedicinske behandlingsanordning skal konstrueres for at påvirke blodstrømmen samt ionstrømmen i cellerne og muskelfibrene.

I en perfekt ledende væske, f.eks. blod, er ændringer 10 fremkaldt i det magnetiske felt direkte proportionale med væskens bevægelse. For den magnetiske strøm, som går gennem en zone af en lukket sløjfe (f.eks. blodstrømmen), skal væskens bevægelse være konstant. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der i henhold til Faraday's induktionslov opstå en 15 elektromotorisk kraft i sløjfen. Men en perfekt ledende strøm kan ikke opretholde et elektrisk felt, og som en konsekvens heraf vil den elektromotoriske kraft forsvinde.

Dette medfører, at kraften, som påvirkede en ladet partikel i zonen, er ophørt, og strømmens hastighed i zonen aftager.

20 Hvis et elektrisk felt påtrykkes zonen, bliver den to tale kraft, som påvirker den ladede partikel, summen af kraften fra det pålagte felt og Lorentz-Kraften Ex = E + V x B. Denne kraft forsvinder i en perfekt leder og sikrer, at den magnetiske strøm bevares, dvs. "fastfryses" 25 i mediet.

Hvis feltet ikke er ensartet i væsken, men ændres over en afstand L, vil den hastighed, med hvilken feltet ændrer sig, være proportional med den hastighed, væsken strømmer forbi, dvs.

dB

30 ^a^vB/L, eller hvis feltet har endelig resistivitet, 7 ϋ-'γ/ΐ'2

Ved løsning af denne ligning beregnes den tid, som behøves, for at feltet kan trænge ind i den ledende væske. 1

t^L

- 8 -

DK 151613B

E = elektrisk feltstyrke V = hastighed B = magnetisk feltstyrke

Ex= kraft 5 resistivitet

Pig. 5 a-c viser ladede partiklers baner i forskellige kraftfelter ifølge anerkendte naturlove. E, B og W står for elektrisk kraftfelt, magnetisk kraftfelt henholdsvis mekanisk kraft. I fig. 5a vises en positiv partikels be-10 vægelsesbane i et magnetisk kraftfelt rettet bort fra betragteren. I fig. 5b vises en negativ partikels bevægelsesbane i et magnetisk kraftfelt i retning mod betragteren. Endelig vises i fig. 5c, hvorledes en negativt ladet partikel udfører en spiralformet bevægelse i to indbyrdes vinkel-15 ret krydsende kraftfelter. Et magnetisk kraftfelt B er rettet mod betragteren, og et elektrisk kraftfelt E er rettet opad (som pilene viser). Det er bl.a. denne bevægelse, som fremkaldes ved den foreliggende opfindelse.

Vort blod indeholder som bekendt en mængde forskellige 20 stoffer og substanser. De sædvanligst forekommende ioner, de såkaldte anioner og kationer, er kalium-, natrium-, klorid-, calcium-, jern-, sulfat- og fosfationer. Da en ion er en partikel, hvis nettoladning enten er positiv eller negativ, påvirkes den af elektriske, elektrostatiske og magne-25 tiske kraftfelter. Hvis ionen passerer eller befinder sig i et sådant kraftfelt, tilføres den bevægelsesenergi, hvorved den begynder at vandre. Ionens mobilitet eller vandringshastighed beror bl.a. på den omgivende substansr viskositet.

Også ionens evne til at føre med sig andre i substansen 30 forekommende partikler påvirker ionens mobilitet. Desuden kan til en vis grad konvektionsbevægelser i substansen og forskellige lokale tæthedsgradienter påvirke ionens bevægelse.

Ved en række forskellige skader og sygdomstilfælde har 35 det vist sig fordelagtigt at sætte ind med behandling, som fremkalder hyperemi, dvs. lokal blodoverfyldning og øget blodgennemstrømning. Dette har man hidtil afstedkommet ved hjælp af fysisk terapi, hvorved man hovedsagelig har benyt- - 9 -

DK 151613B

tet sig af forskellige former for opvarmningsanordninger, såsom varmelamper og højfrekvensteknik. Den øgede blodgennemstrømning, man på denne måde kan afstedkomme, letter transporten af f.eks. næringsstoffer, proteiner og syre 5 til cellerne og af slaggeprodukter fra cellerne. Denne metabolisme understøtter følgelig helbredelsesprocesserne.

En væsentlig ulempe ved behandlingen med varmelamper er, at den infrarøde stråling kun trænger få millimeter ned i huden og derfor kun har effekt i hudens overfladelag.

10 Den ved opfindelsen anviste elektromedicinske behand lingsanordning har virkning også på dybere liggende væv.

Dette hænger sammen med, at alle positivt eller negativt ladede partikler i et elektrisk og/eller magnetisk kraftfelt påvirkes, og at disse partikler er fordelt i alle vævsdele.

15 Den elektromagnetiske stråling har til hensigt at på virke organismens bioelektriske potentialer på det cellulære plan - cellemembraner og mitokondrier etc. - men påvirker naturligvis også vandfordelingen i organismen på grund af vandmolekylernes specielle struktur. Sandsynligvis vil og-20 så andre organiske molekyler med dipolkarakter blive påvir ket.

Behandlingsanordningen frembringer ved spændingstilførsel dels et magnetisk kraftfelt med i det væsentlige vandret strøm, dels et elektrisk kraftfelt, hvis strøm er rettet 25 transversalt mod den magnetiske strøm. Takket være de elektriske og magnetiske linsesystemer koncentreres de magnetiske og elektriske strømme i behandlingsanordningens centrum, dvs. i dens behandlingszone. Indføres i dette område ladede partikler f.eks. i form af i blodplasma forekommende ioner, 30 påvirkes disse til at bevæge sig i et bestemt mønster.

Ionernes bevægelseshastighed påvirkes af de magnetiske og elektriske kraftfelters styrke og fører med sig nærliggende, uladede partikler. Feltstyrken er valgfrit justerbar og kan, hvad angår det magnetiske felts styrke, gå op til eksempel-35 vis 2000 Gauss. Både det magnetiske og elektriske kraftfelts styrke varierer i takt med den tilførte spændings impulsfrekvens. Impulsfrekvensen 66 Hz har vist sig at stemme godt - 10 -

DK 151613B

overens med kropsorganeraes biologiske virksomhed, men kan efter behov justeres eksempelvis mellem 20-80 Hz.

Ved at den for behandling beregnede kropsdel, f.eks. en arm eller et ben, indføres i behandlingsanordningen i 5 det væsentlige vinkelret på både det magnetiske og det elektriske kraftfelt, og ved at de to linsesystemer overfører kraftkomponenter til de i kropsdelen forekommende ioner, bringes disse til at udføre skrueformede bevægelser i blodbanernes længderetning (se fig. 5c). Da stort set samtlige 10 ladede partikler opnår en tilsvarende bevægelseskomponent, og hver ladet partikel i større eller mindre grad medfører andre, nærliggende, uladede partikler, opnås en øget blodgennemstrømning i vævsområdet.

Den til ionen overførte energi resulterer i en bevæ-15 gelse, som kort kan beskrives på følgende måde. En positivt ladet partikel, som nærmer sig et magnetisk kraftfelt, vil blive afbøjet og rotere mod solen set i det magnetiske felts strømretning. Hvis et elektrisk kraftfelt frembringes vinkelret på det magnetiske kraftfelt, og det elektri-20 ske kraftfelts strøm rettes opad, vil den positivt ladede partikel accelerere i højre side af det magnetiske felt og bremses i den venstre. Er partiklen negativt ladet, bliver forholdet omvendt. Den endelige bevægelsesbane bliver spiralformet, dvs. skrueformet, med konstant stigning. Dette 25 anskueliggøres i fig. 5c.

Ved at de ladede partikler begynder at vandre og derved medfører nærliggende partikler, opnås en fordelagtig forøgelse af blodgennemstrømningen i det behandlede væv.

Også en analgetisk, dvs. smertelindrende, effekt kan påvi-30 ses. Smerte beror på iltmangel i vævene eller på ansamling af smertesubstanser. Øget blodgennemstrømning giver øget ilttilførsel og letter fjernelse af smertesubstanserne.

Da også det centrale nervesystem arbejder ved hjælp af elektrisk ladede partikler, der bl.a. passerer ind i og ud 35 fra nervecellerne og på denne måde overfører information til eksempelvis muskulaturen, kan også neurologisk betingede skader eller sygdomstilstand behandles med den anviste elek-

DK T51613B

- 11 - tromedicinske behandlingsanordning. Eksempel herpå er, at visse arter af handicap, såsom f.eks. neurologisk forårsagede bevægelseshæmninger, kan behandles.

En stor del af ældre menneskers sygdomme kan henføres 5 til det perifere cirkulationsapparat. Inden for dette sygdomsområde er det svært at anvise gode lægemidler, fordi bivirkningerne ved disse på andre organer er så store, og det gælder især hos ældre personer. Der findes derfor et klart behov for en anden teknik, som alene begrænser sin 10 virkning på celleplanet til den syge organdel.

Mange personer rammes også på deres ældre dage af såkaldt afkalkning af knoglerne. Dette foranlediger betydeligt øget risiko for frakturer, hvorved lårbensbrud er en sædvanlig skade. Behandlingstiden for sådanne skader kan 15 blive meget langvarig og belægger store ressourcer inden for hospitalsvæsenet. Med det anviste elektromedicinske behandlingsapparat kan disse lårbensbrud behandles med en hurtigere helbredelse til følge. Det har nemlig vist sig, at kalkioner kan bringes til at vandre tilbage ind i knog-20 lerne, hvorfor et "afkalket" skelet kan regenereres. På denne måde kan frakturer endog forebygges.

Også lægningen af skinnebenssår, brandskader og svært lægelige, inficerede sår kan fremskyndes med den anviste behandlingsanordning. Dette kan f.eks. foregå ved, at en 25 medicinsk aktiv substans, såsom eksempelvis aktivt jod, eller antibiotika i tågeform tilføres behandlingszonen gennem acceleration fra det ene eller begge linsesystemer 2 via eksempelvis et mundstykke 27. Dette er også tilfældet ved hyperbar oxygenterapi. Et bombardement af såret med den 30 medicinsk aktive substans kan derved frembringes. Takket være denne behandlingsmetode undgås, at ellers normalt optrædende resistente infektionsarnesteder opstår.

Claims (10)

1. Elektromedicinsk behandlingsanordning (1) til behandling af biologisk væv, fortrinsvis til fremskyndelse af helbredelsesprocesserne i en legemsdel såsom eksempelvis et ben eller en arm, og af den art, som i det mindste frembrin-5 ger dels et magnetisk dels et elektrisk kraftfelt i en behandlingszone, omfattende en elfeltgenerator (26) udformet til at danne et elektrisk kraftfelt rettet i det væsentlige vinkelret på behandlingsobjektets hovedsagelige blodstrømsbaner i behandlingszonen, kendetegnet ved, at en 10 magnetfeltgenerator (4), omfattende i det mindste en sole-noide (3), er udformet til i behandlingszonen at frembringe et magnetisk kraftfelt med regelmæssigt varierende feltstyrke, hvilket kraftfelt i behandlingszonen er rettet i det væsentlige transversalt dels mod det elektriske kraftfelt og 15 dels mod behandlingsobjektets hovedsagelige blodstrømsbaner, samt at mindst et magnetisk linsesystem (13-16) og et elektrisk linsesystem (19-22) er udformet til at samvirke og homogenisere samt koncentrere det af solenoiden (3) frembragte magnetiske kraftfelt i behandlingszonen.

2. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elfeltsgeneratorens (26) øvre feltelektrode (6) er tilsluttet spændingsaggregatets (17) positive terminal, og at elfeltsgeneratorens (26) nedre feltelektrode (5) er tilsluttet spændingsaggregatets (17) nega-25 tive terminal, hvorved elfeltsgeneratoren (26) er udformet til at danne et elektrisk kraftfelt, som samvirker med tyngdekraften for så vidt angår elektrisk ladede partikler.

3. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der i direkte 30 tilslutning til behandlingszonen er udformet i det mindste et linsesystem (2), hovedsagelig bestående af en elektrisk linse (10), der er indrettet til at divergere i behandlingszonen forekommende, ladede partikler, og en magnetisk linse (9), der er indrettet til at konvergere i behandlingszonen 35 forekommende, ladede partikler. - 13 - DK 151613B

4. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at der i direkte tilslutning til behandlingszonen er udformet i det mindste et linsesystem (2), hovedsagelig bestående af en elektrisk 5 linse (10) og en magnetisk linse (9)» hvilket linsesystem (2) er indrettet til at konvergere til behandlingszonen tilførte medicinsk aktive substanser såsom eksempelvis hyper-baroxygen eller aktivt jod.

5. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 10 1-4, kendetegnet ved, at i det mindste et mund stykke (27) er udformet i det væsentlige koaksialt med linsesystemerne (2) ved det ene eller begge linsesystemer (2) og indrettet til at tilføre behandlingszonen ladede partikler og/eller medicinsk aktiv substans.

6. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at feltelektroderne (5,6) hovedsagelig er rørformede og deres mod behandlingszonen vendte endekanter hyperboliske.

7. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 20 1-6, kendetegnet ved, at de i linsesystemet (2) indgående solenoider (3,16) er elektrisk seriekoblede.

8. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at feltelektroderne (5,6) er rørformede med mod hinanden vendte afrundede (hyperboli- 25 ske) endekanter.

9. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at der i en af feltelektroderne (5,6) er anbragt et gitter (23) til koncentrering (indsnøring) af det elektriske kraftfelt.

10. Elektromedicinsk behandlingsanordning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at gitteret (23) er bestyk-ket med stave eller udgøres af et bånd af molybden eller wolfram.