DK151520B - Apparat til maaling af stroemningshastighed - Google Patents

Description

1 151520

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til måling af strømningshastighed omfattende en strømningskanal, langs hvilken en fluidstrøm, hvis hastighed skal måles, kan føres, og en hvirvelaf-kastningsstang, som er anbragt i kanalen, således at den strækker sig over dens indre på tværs af retningen af fluidstrømmen, organer til afføling af passagen af karmanhvirvler, som afkastes fra stangen over et strømningstværsnit tæt ved stangen og i strømningsretningen efter denne, hvilke organer frembringer et vekslende udgangssignal.

Ud fra denne måling er det muligt at beregne hovedfluidstrømmens hastighed, og der findes sædvanligvis egnede organer til at gøre dette automatisk.

Ved studiet af fluidstrømninger er det velkendt, at den ideale strømning af et ikke viskost fluid forbi et legeme med cirkulært tværsnit er en laminar strømning, som deles symmetrisk, når den møder forhindringen med cirkulært tværsnit, passerer omkring den, og derpå lukkes ind igen bag forhindringen som en symmetrisk laminar strømning. I praksis er intet virkeligt fluid uden viskositet, og følgelig bliver den lokale hastighed af strømningen i umiddelbar nærhed af overfladen af forhindringen nedsat af modstanden sammenlignet med hovedstrømmen. Ved lave Reynolds tal, dvs. ved lave hastigheder for et givet fluid og en vis størrelse af forhindring, bliver strømningsmønstret således modificeret til et med symmetrisk tværsnit, men med to zoner med langstrakt modsat rotation, som optræder i en "stagneringszone" umiddelbart efter det spærrende legeme. Når strømningshastigheden vokser, bliver disse langstrakte zoner stadigt mere symmetriske, indtil der optræder ustabilitet, og separate hvirvler dannes skiftevis på modsatte sider af legemet.

Disse hvirvler, der er kendt som karmanhvirvler, strømmer bagud i en stabil række skiftevis fra modsatte sider af det spærrende legeme.

Hvis fluidstrømningen som et hele har en hastighed V , har man fundet, at de dannede karmanhvirvler bevæger sig ved en hastighed Vv, som altid er mindre end V . Det kan vises,(idet den mellemliggende matematiske beregning udelades), at tiden T mellem den successive afkastning af hvirvler, hovedfluidstrømningens hastighed Vq og en lineær tværgående dimension L af det spærrende legeme står i relation til Reynolds tal Re som følger:

T.V

= 0 (Re) , 151520 2 T*Vo * For en cylinder med diameteren D har man fundet, at —=— er 2 5 u ca. 5 for værdier af Re mellem 2 x lo og 2 x lo .

Det er sædvanligvis mere hensigtsmæssigt at måle frekvensen 1 o f af hvirvelafkastning, når f = ψ, så at ^-2· s: o,2 for en cylinder.

o

Ud fra dette udtryk kan der udledes en empirisk konstant for et sandsynligt område af strømningsbetingelser og en fast cylinderdiameter. Hvis denne konstant er K, fås

Vo I

Ved måling af frekvensen f af karmanhvirvelafkastningen er det således muligt at bestemme hovedfluidstrømmens hastighed.

En lignende tingenes tilstand eksisterer for legemer med anden form end cylindrisk.

Forskellige industrielle strømningshastighedsmåleapparater er blevet udviklet baseret på måling af frekvensen af karmanhvirvelaf-kastning. Eksempelvis kan passagen af hvirvlerne efter hvirvelafkastningsstangen detekteres enten ved hjælp af en ultralydaffølingsstrå-le, som rettes tværs over bredden af strømningen ved en krystaltransducer, eller ved hjælp af fine tråde, der er udspændt lokalt tværs over strømmen, sædvanligvis kendt som et varmtrådsanemometer, og som fører en konstant mængde af elektrisk energi med organer til affø-ling af ændringerne i modstand af trådene med temperaturen eller på anden måde. Disse organer erkender ændringerne i lokal hastighed i strømningen, når de roterende hvirvler passerer forbi, og giver et udgangssignal, hvis form går i retning mod den sinusformede, idet spidserne (positive og negative) repræsenterer passagen af hvirvlerne. Da signalspændingerne er små, bliver de forstærket, og spidserne ituhakket, således at der frembringes et tog af firkantbølger, som føres til en digital tæller eller frekvensmåler. Som angivet ovenfor er den totale strømningshastighed VQ af strømningen, som undersøges ved hvirvelafkastningsstangen, direkte proportional med frekvensen f af hvirvelafkastning fra stangen, så at målingen af f muliggør, at strømningshastigheden VQ bestemmes.

Det vekslende udgangssignal, som frembringes af hvirvelaffølingsorganerne, bliver sædvanligvis ført til et Schmitt-trigger kredsløb for at frembringe et modificeret firkantbølg'eudgangssignal, men 3 151520 når dets spænding eventuelt ikke en tilstrækkelig værdi til at drive Schmitt-triggeren, så at en impuls vil mangle, og tællehastigheden vil blive unøjagtig. Det har vist sig, at af en eller anden grund, som ikke fuldt ud forstås, varierer amplituden af vekselstrømsudgangssignalet i eksisterende luftstrømningsmålere af den omhandlede art sporadisk med tiden, og dette menes at bevirke den nævnte unøjagtighed.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et empirisk middel, hvorved disse sporadiske variationer i amplitude under passende betingelser kan reduceres, og nøjagtigheden af tællehastigheden forbedres.

Det for apparatet ifølge opfindelsen ejendommelige er, at det omfatter mindst et yderligere tværstykke, som er anbragt i kanalen, således at det strækker sig tværs over dens indre, tæt ved og i strømningsretning efter det nævnte strømningstværsnit, hvor hvir-velaffølingsorganerne virker, hvilket yderligere tværstykke strækker sig på tværs af hvirvelafkastningsstangen og er anbragt bag denne og har en sådan tværsnitsform og sådanne dimensioner, at det fremkalder en forholdsvis brat divergens i fluidstrømningen i nærheden af virkelinien for affølingsorganerne.

Selv om virkningen ikke fuldt ud forstås, har det vist sig, at der med apparatet ifølge opfindelsen kan opnås en betydeligt større nøjagtighed end med de kendte måleapparater af den omhandlede art. Denne forbedring antages at skyldes en reduktion i amplitudevariationerne af det vekslende udgangssignal, som frembringes af hvirvelaffølingsorganerne. Det er herfor nødvendigt, at strømlinierne af fluidstrømmen umiddelbart bag hvirvelafkastningsstangen bringes til at divergere fra hinanden, og for at frembringe denne divergens, skal det yderligere tværstykke som anført frembyde en mod strømmen vendende flade, som forårsager denne divergens af strømlinierne, når fluidstrømmen deles og strømmer forbi modstående sider af det yderligere tværstykke. Forbedringen, som det yderligere tværstykke frembringer, er baseret på den tryk- og hastighedsændring, som frembringes i fluidstrømmen umiddelbart bag hvirvelafkastningsstangen af strømliniedivergensen forårsaget af det yderligere tværstykke. Dette har tilsyneladende på en eller anden måde en gunstig virkning på stabiliseringen af hvirvlerne, som afkastes fra hvirvelafkastningsstangen.

Fortrinsvis er det yderligere tværstykke symmetrisk i tværsnit omkring en akse, der er parallel med retningen af fluidstrøm- 4 151520 ligere tværstykke kan være af delcylindrisk form eller have anden glat afrundet konveks form, og dets i strømningsretningen vendende side kan være tilspidset for at give et bæreplantværsnit, eller have delcylindrisk eller anden afrundet form, f.eks. kan tværstykket være en cylindrisk stang med cirkulært tværsnit.

Det yderligere tværstykke kan imidlertid have en flad mod strømningsretningen vendende flade. Eksempelvis, kan det yderligere tværstykke have trekantet eller rektangulært tværsnit eller T-formet tværsnit. Igen kan det yderligere tværstykke være rendeformet anbragt med bunden af renden opstrøms i forhold til rendens sider.

Det yderligere tværstykke kan være retliniet, og dets længderetning kan ligge vinkelret på længderetningen af hvirvelafkastnings-stangen, eller det kan være skråt stillet i forhold til denne under en vinkel større end 45°.

Der kan være mere end et af de yderligere tværstykker, f.eks. to yderligere tværstykker anbragt parallelt side om side, eller således at de skærer hinanden.

Selve hvirvelafkastningsstangen kan være cylindrisk, eller den kan have et andet tværsnit, ikke nødvendigvis afrundet, men symmetrisk i forhold til strømningsretningen og med tilstrækkelig bredde til at dele strømningen divergent. Eksempelvis kan der anvendes en stang med kvadratisk tværsnit, som er anbragt med den ene diagonal i tværsnittet parallelt med strømningsretningen.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 og 2 grafisk viser de vekslende og pulserende udgangssignaler fra en luftstrømningsmåler af kendt form, fig. 3 et tværsnit efter linien III-III i fig. 4 gen nem strømningspassagen i en udførelsesform for en luftmåler ifølge opfindelsen,

fig. 4 og 5 langsgående snit efter linierne henholdsvis IV-IV

5 151520 og V-V i fig, 3, ' fig. 6,7 og 8 diagrammer svarende til fig. 1 og 2, men visende typiske vekslende og pulserende udgangssignaler frembragt af måleren i fig. 3-5, fig. 9 en graf, som viser forholdet mellem udgangsfrekven sen fra måleren i fig. 3-5 og strømningshastigheden gennem måleren, fig. lo et diagram, som viser kredsløbsarrangementerne i strømningsmåleren i fig. 3-5, og fig. 11-16 billeder svarende til fig. 5 af modificerede udførelsesformer ifølge opfindelsen, hvis yderligere tværstykker har forskellige tværsnit.

På tegningen viser fig. 1 og 2 typiske spændingskurver frembragt ved hjælp af en i handlen værende luftstrømningsmåler af den omhandlede art, som anvender en ultralydgenerator til at udsende en ultra-1 lydstråle tværs over strømningspassagen bag hvirvelafkastningsstangen ved et transducerkrystal, hvis kontinuerte i hovedsagen sinusformede udgangsspændingssignal er vist ved lo i hvert af de to eksempler. Signalet lo føres til et Schmitt-triggerkredsløb, hvis funktion ved modtagelse af en vis lille triggerspænding er at frembringe en meget hurtig spændingsforøgelse og et tilsvarende meget hurtigt fald, når det næste triggerspændingsniveau nås, så at udgangssignalet fra Schmitt-trigger-kredsløbet er en række firkantbølger. Disse er vist i fig. 1 og 2 ved 11a og 11b som to rækker af vandrette streger eller impulser, som repræsenterer de øverste og nederste spændinger af firkantbølgeformen. Disse impulser føres til en digital tæller, som portstyres over et konstant tidsinterval for således direkte at angive hvirvelafkastningsfre-kvensen.

I fig. 1 og 2 er spændingskurverne vist i den form, hvori de blev optegnet fotografisk. På grund af de ekstremt korte tidsintervaller, der er tale om, er "skrivehastigheden" under spændingsstignings-og faldetrinnene for Schmitt-triggerkredsløbets udgangssignal for høj til at blive optegnet fotografisk, så at sporene 11a,11b optræder som separate vandrette rækker af streger eller impulser.

Det vil ses, at på steder, såsom ved X i fig. 1, er amplituden af det sinusformede signal så lille, at spændingen er utilstrækkelig til at drive Schmitt-triggeren, så at der optræder et mellemrum i den tilsvarende impulsrække, som angivet ved X1, og tællehastigheden er unøjagtig.

Fig. 3-5 viser skematisk en udførelsesform ifølge opfindelsen 6 151520 luftstrømningen, der skal måles, bevæger sig i retning af pilen 21.

En hvirvelafkastningsstang . 22 har kvadratisk tværsnit og er anbragt diagonalt i forhold til strømningsretningen, idet stangen 22 strækker j sig diametralt tværs over strømningspassagen 2o. En ultralydsender 23 retter en stråle 24 af ultralyd diametralt tværs over strømningspassagen 2o umiddelbart bag hvirvelafkastningsstangen 2o set i strømnings- * retningen. Ultralydstrålen 24 er vinkelret på stangen 22 og rammer en krystaltransducer 25, der er monteret på den modsatte side af strømningspassagen 2o. Transduceren 25 detekterer den modulation af lydstrålen 24, som frembringes ved passagen af efter hinanden følgende hvirvler, der afkastes skiftevis fra den øverste og nederste side (som vist i fig. 3 og 4) af stangen 22, når hvirvlerne passerer i rækkefølge gennem strålen 24, og udgangssignalet fra transduceren 25 svarende til kurven 1o i fig. 1 eller 2 føres til et Schmitt-triggerkredsløb til itu-hakning og derefter til en digital tæller, som beskrevet nedenfor under henvisning til fig. 1o.

For at forbedre ensartetheden af amplituden af det i hovedsagen sinusformede udgangssignal fra transduceren 25 strækker et yderligere retliniet tværstykke 3o med bæreplantværsnit sig diametralt tværs over strømningspassagen 2o vinkelret på hvirvelafkastningsstangen 22.

Som vist er stykket 3o monteret umiddelbart bag ultralydstrålen 24, som det er parallelt med, og med sin halvcylindriske modsat strømningsretningen vendende side i nærheden af strålen og sin tilspidsede side ret- j i tet i strømningsretningen. Tværstykket 3o er symmetrisk i tværsnit omkring en akse parallel med strømningsretningen angivet ved pilen 21, som vist i fig. 5.

Tilvejebringelsen af det yderligere tværstykke 3o med sin afrundede næse så tæt ved ultralydstrålen 24 som praktisk muligt har vist sig at stabilisere hvirvelafkastningen og at muliggøre, at hvirvelaf-kastningsstangen 22 anbringes nærmere lydstrålen 24's linie, end hvad det er muligt i den kendte form af apparatet uden tab ved afføling af hvirvlerne, og dette har vist sig at frembringe en tydelig forbedring i regelmæssigheden af udgangssignalet fra transduceren 25, dvs. i ensartetheden af dets amplitude.

I en forsøgsopstilling i overensstemmelse med fig. 3-5 havde røret 2o en diameter på 102 mm, som ved det i handlen værende apparat, og der blev anvendt en kvadratisk hvirvelafkastningsstang 22, hvis side var 3,2 mm, og stangen var anbragt og orienteret som vist. Bæreplantværsnittet 3o havde en korde på 45 mm, en halvcylindrisk næse og en maksimal tykkelse på 12 mm og var anbragt ca. 7,5 mm bag bagkanten af den kvadratiske hvirvelafkastningsstang 22. Aksen i strålen 24 var 5 mm 7 151520

Med denne forsøgsudformning viste udgangssignalet fra transduceren 25 sig at være regelmæssigt og udmærket i enhver henseende over et luftstrømningsområde fra o,o2 til o,3o m /sekund, dvs. et hastighedsområde på 2,45-36,7 m/sekund.

Fig. 6,7 og 8 viser udgangssignalerne lo, som blev frembragt af transduceren 25 i denne forsøgsopstilling henholdsvis ved strømnin-ger på o,o2 m /sekund, o,15 m /sekund og o,3o m/sekund. Den meget forbedrede regelmæssighed af amplituden af det sinusformede signal vil bemærkes, hvilket fører til regelmæssige og rene impulssignaler 11a,11b.

Fig. 9 viser forholdet mellem de uafhængigt målte strømningshastigheder gennem forsøgsopstillingen og de tilsvarende indikerede frekvenser af karmanhvirvlerne. Den fremragende retliniede karakteristik vil bemærkes.

Medens der i den viste forsøgsopstilling blev anvendt et tværstykke 3o med empirisk valgt bæreplantværsnit, har det vist sig, at der kan anvendes tværstykker 3o med andre tværsnit, som også har en 1 gunstig virkning på hvirvelstabiliseringen. F.eks. kan der som vist i fig. 11 anvendes en cylindrisk stang 3oA af passende størrelse.

Andre former af tværstykket 3o, som er blevet afprøvet med gunstige resultater, er vist i fig. 12-16. I fig. 12 har det retliniede tværstykke 3oB således rektangulært tværsnit med en af dets flade sider parallel med hvirvelafkastningsstangen 22. I fig. 13 har det retliniede tværstykke 3oC trekantet tværsnit igen med en af sine flade sider parallel med hvirvelafkastningsstangen 22. Det er sandsynligt, at en flad strimmel anbragt med sin længde på tværs af længden af hvirvelafkastningsstangen 22 og med sine flader parallelle dermed, dvs. med den ene flade rettet opstrøms, også stabiliserer transducerudgangssignalerne effektivt, men i praksis ville det være vanskeligt eller umuligt at forhindre en sådan strimmel i at vibrere i luftstrømmen under driftsbetingelser. Et retliniet tværstykke 3oD med T-tværsnit anbragt som vist i fig. 14 med yderfladen af sit tværelement vendende mod og liggende parallelt med hvirvelafkastningsstangen 22, eller et retliniet tværstykke 3oE med U-tværsnit eller 3oF med kanalformet tværsnit anbragt med bunden af U'et eller kanalen vendende mod stangen 22 og flangerne rettet bort fra stangen 22 i strømningsretningen som vist henholdsvis i fig. 15 og 16 kunne efter al sandsynlighed anvendes gunstige virkninger på regelmæssigheden af hvirvelafkastningen.

Tværstykket vil sandsynligvis have symmetrisk tværsnit omkring sin tværgående akse parallel med strømningsretningen. Endvidere skal forsiden af tværstykket fortrinsvis være anbragt så tæt ved bundtet af transducersignaler 24 og nedenfor dette set i strømnings- 8 151520

Kriterierne og de begrænsende faktorer med hensyn til mulige variationer i formen og stillingen af tværstykket 3o osv. er imidlertid ikke fuldt klarlagt.

I en praktisk målerkonstruktion vil et tværstykke 3o med bæreplantværsnit vist i fig. 5 sædvanligvis blive foretrukket med henblik på at minimere tryktabene tværs over strømningsmåletværsnittet, men dette er ikke absolut nødvendigt, og i tilfælde, hvor højere tryktab kan tolereres, kan der anvendes tværstykker af de andre omhandlede mulige former.

I hver af de viste og beskrevne udførelsesformer er der blevet anvendt et enkelt retliniet tværstykke 3o osv. anbragt diametralt i strømningspassagen 2o med sin længde vinkelret på længden af hvirvel-afkastningsstangen 22. Forsøg har vist, at dette vinkelrette arrangement ikke er absolut nødvendigt, og at tværstykket kan være skråt stillet i forhold til stangen uden at være vinkelret derpå. En betydelig kvalitetsforringelse har imidlertid vist sig at optræde, når hældningsvinklen af tværstykket 3o osv. i forhold til den vinkelrette på hvirvelafkastningsstangen· når *45° set i væskestrømningens retning.

Selv om der i alle de viste og beskrevne udførelsesformer er blevet anvendt et enkelt tværstykke 3o osv., kan det også være muligt at anvende to sådanne tværstykker beliggende med indbyrdes afstand parallelt side om side eller endog således, at de skærer hinanden. I sådanne tilfælde kan arrangementet af ultralydorganerne eller andre af-følingsorganer behøve passende modifikation.

Hvirvelafkastningsstangen 22 behøver ikke at have kvadratisk tværsnit, men andre stangtværsnit kan anvendes sandsynligvis nødvendigvis symmetriske omkring strømningsretningen.

Andre former for hvirvelaffølingsorganer end ultralydstrålen kan også anvendes i forbindelse med det omhandlede yderligere tværstykke, f.eks. af den tidligere nævnte varmtrådsanemometertype.

Opfindelsen kan også anvendes med fordel i forbindelse med strømningsmålere til måling af strømninger af andre fluider end luft.

Fig. lo viser skematisk kredsløbet for måleren i fig. 3-5. En indgangsspænding med ultralydfrekvens og med en sinusformet bølgeform, som angivet skematisk i cirklen 5o, frembringes af et signalbehandlings-organ 51 og føres fra en første udgang 52 på behandlingsorganet 51 over en ledning 53 til den lydudsendende transducer 23 af krystaltypen. Den lydmodtagende transducer 25 afgiver et sinusformet udgangssignal, der, som angivet skematisk i cirklen 54, er amplitudemoduleret ved passagen af hvirvlerne, som afkastes af stangen 22 tværs over ultralydstrålen <\ λ _ , » _ , _ — . — ij* — — . , . m r r —o 9 151520 signalbehandlingsorganet 51. Signalbehandlingsorganet 51 fjerner den oprindelige bærefrekvenskoxaposant af den modulerede bølgeform og afgiver fra sin anden udgang 57 et udgangssignal/ der, som angivet i cirklen 58, har sinusform med den lave modulationsfrekvens svarende til frekvensen f af afkastningen af hvirvlerne, og som er en funktion af luft-strømningshastigheden VQ i passagen 2o, som forklaret tidligere. Dette signal med lav frekvens f føres over en ledning 59 til et Schmitt-trig-gerkredsløb 6o, der omformer det til en række firkantbølger, som angivet skematisk i cirklen 61, der over en ledning 62 føres til en digital tæller 63 med direkte udlæsning, hvilken tæller 63 er passende portstyret i faste tidsintervaller for at tilvejebringe en udlæsning, som er et direkte mål for luftstrømningshastigheden VQ og følgelig ved en given diameter af målerpassagen 2o for den volumetriske strømningshastighed.

Claims (13)

1. Apparat til måling af strømningshastighed omfattende en strømningskanal (2o), langs hvilken en fluidstrøm, hvis hastighed skal måles, kan føres, og en hvirvelafkastningsstang (22) , som er anbragt i kanalen, således at den strækker sig over dens indre på tværs af retningen af fluidstrømmen, organer (23,24,25) til afføling af passagen af karmanhvirvler, som afkastes fra stangen over et strømningstværsnit tæt ved stangen og i strømningsretningen efter denne, hvilke organer frembringer et vekslende udgangssignal (lo), kendetegnet ved, at det omfatter mindst et yderligere tværstykke (3o,3oA-3oE), som er anbragt i kanalen (2o), således at det strækker sig tværs over dens indre, tæt ved og i strømningsretning efter det nævnte strømningstværsnit, hvor hvirvelaffølingsorganerne virker, hvilket yderligere tværstykke strækker sig på tværs af hvirvelafkastningsstangen (22) og er anbragt bag denne og har en sådan tværsnitsform og sådanne dimensioner, at det fremkalder en forholdsvis brat divergens i fluidstrømningen i nærheden af virkelinien for affølingsorganerne (24).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3o, osv.) er symmetrisk i tværsnit omkring en akse, som er parallel med retningen af fluidstrømmen forbi det i kanalen.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den mod strømningsretningen vendende overflade af det yderligere tværstykke (3o eller 3oA) er af konveks delcylindrisk form.

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3o) har bæreplantværsnit og tilspidser i tværsnit på sin i strømningsretningen vendende side.

5. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3oA) har cirkulært tværsnit.

6. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3oB,3oC,3oD eller 3oF) har en flad mod strømningsretningen vendende flade.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3oB eller 3oC) har rektangulært eller trekantet tværsnit.

8. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3oD) har T-formet tværsnit og er anbragt med tværstangen i Τ'et vendende mod strømningsretningen.

9. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3oF) har ϋ-formet tværsnit og er anbragt „ 151520 ified U'ets bund vendende mod strømningsretningen.

10. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3o-3oF) er retliniet, og at dets længderetning ligger vinkelret på længderetningen af hvirvelafkastningsstangen set i strømningsretningen.

10 151520 Patentkrav.

11. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at det yderligere tværstykke (3o,osv) er retliniet, og at det set i strømningsretningen er skråt stillet i forhold til længderetningen af hvirvelafkastningsstangen under en vinkel større end 45°.

12. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at den har mindst to af de nævnte yderligere tværstykker (3o, osv.), som er anbragt parallelt side om side.

13. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at den har mindst to af de nævnte yderligere tværstykker (3o, osv.), som skærer hinanden.