DK151387B

DK151387B - Smelteklaebemiddel

Info

Publication number: DK151387B
Application number: DK420078AA
Authority: DK
Inventors: David Romme Hansen
Original assignee: Shell Int Research
Priority date: 1977-09-23
Filing date: 1978-09-21
Publication date: 1987-11-30
Also published as: DE2861960D1; DK151387C; IT7827947A0; EP0001306A1; ATA681778A; JPS6219470B2; US4141876A; JPS5456636A; CA1133159A; AU4005478A; EP0001306B1; ES473537A1; IT1099132B; AU517163B2; DK420078A; AT362480B

Description

i 151387

Den foreliggende opfindelse angår et smelteklæbemiddel, som indeholder en selektivt hydrogeneret termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to endestillede ikke-elastomere polymerblokke A af et mo-noalkenyl- eller monoalkenylidensubstitueret aromatisk carbonhydrid 5 og mindst én mellemliggende elastomer polymerblok B af et aliphatisk konjugeret diencarbonhydrid samt en klæbriggørende harpiks.

Smelteklæbemidler, som indeholder en termoplastisk elastomer blokcopolymer, en klæbriggørende harpiks og en paraffinisk strækolie, er kendte fra USA patentbeskrivelse nr. 3.239.478. I denne kendte 10 blanding har den termoplastiske elastomere blokcopolymer mindst to endestillede ikke-elastomere polymerblokke A af et monoalkenyl- eller monoalkenylidensubstitueret aromatisk carbonhydrid og mindst én mellemliggende elastomer polymerblok B af et aliphatisk konjugeret diencarbonhydrid, og den kan være delvis hydrogeneret.

15 USA patentskrift nr. 3.639.508 og Chem. Abstr. 80, (1974), nr.

122160z beskriver smelteklæbemidler, der omfatter blandinger af termoplastiske elastomere blokcopolymerer og polyphenylenetherharpik-ser. Blokcopolymererne er imidlertid ikke selektivt hydrogenerede blokcopolymerer.

20 De kendte klæbemidler har en relativt lav anvendelsestemperatur. Den højeste temperatur, ved hvilken den termoplastiske elastomere blokcopolymer bevarer anvendelige egenskaber og, uden at være vulkaniseret, virker som vulkanisater, er begrænset af glasovergangstemperaturen (Tg) for de endestillede ikke-elastomere polymerblokke A.

25 Afhængigt af endepolymerblokkenes molekylvægt og lasten kan blokco-polymerene begynde at krybe eller flyde betragteligt ved 50-105°C.

USA patentskrift nr. 3.918.607 angår smelteklæbemidler, der omfatter en delvis hydrogeneret termoplastisk elastomerblokcopolymer, en klæbriggørende harpiks, en harpiks med et højt biødgøringspunkt og 30 eventuelt en strækolie. Disse kendte klæbemidler indeholder ikke en polyphenylenetherharpiks, og selv om de er beskrevet bl.a. med henblik på at angive klæbemidler med forbedret anvendelsestempera 151387 2 tur, er den højeste anvendelsestemperatur angivet i arbejdseksemp-lerne ikke over 100°C.

For en række anvendelser vil det være fordelagtigt at have højere anvendelsestemperaturer. Fx ville klæberne være nyttige i malerværk-5 steder, hvis afdækningstape forsynet med klæberne havde en anvendelsestemperatur på 110-120° C.

Det har vist sig, at anvendelsestemperaturen for de ovenfor angivne termoplastiske elastomere blokcopolymere kan forøges ved at blande blokcopolymeren med en særlig harpiks.

10 Smelteklæbemidlet ifølge den foreliggende opfindelse som indeholder 100 vægtdele af en termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to endestillede ikke-elastomere polymerblokke A af et monoalkenyl-eller monoalkenylidensubstitueret aromatisk carbonhydrid og mindst én mellemliggende elastomer polymerblok B af et aliphatisk konjugeret 15 diencarbonhydrid, i hvilken blokcopolymer mindst 80% af de alipha-tiske dobbeltbindinger og ikke over 25% af alkenylarendobbeltbindin-gerne er blevet hydrogeneret selektivt, 50-200 vægtdele af en klæb-riggørende harpiks, som er blandbar med polymerblok B i den termoplastiske elastomere blokcopolymer, og 0-200 vægtdele af en mineralsk 20 carbonhydridolie, er ejendommeligt ved, at smelteklæbemidlet indeholder 1-100 vægtdele af en polyphenylenetherharpiks med en viskositetsmiddelmolekylvægt (Myjs) på mellem 6000 og 25000 og en glasovergangstemperatur CTg) på mellem 170 og 210°C.

Smelteklæbemidler ifølge den foreliggende opfindelse har en signifikant 25 højere anvendelsestemperatur end de kendte klæbemidler, som ikke indeholder en polyphenylenetherharpiks, eller klæbemidler, som indeholder en højmolekylær polyphenylenetherharpiks. Det har, i modsætning til hvad skulle forventes, vist sig, at den ovenfor angivne lavmolekylære polyphenylenetherharpiks er langt at foretrække fremfor 30 den kommercielt tilgængelige højemolekylære harpiks. Da polyphenyl-enetherharpiksen med den højere molekylvægt har en højere blød-gøringstemperatur end den tilsvarende lavmolekylære harpiks, skulle det forventes, at et klæbemiddel, som indeholder harpiksen med den 3 10 I O 0 / højere molekylvægt, ville have en højere anvendelsestemperatur end et klæbemiddel, som indeholder den mere lavmolekylære harpiks. Det har imidlertid overraskende vist sig, at det modsatte er sandt: klæberne, som indeholder den lavmolekylære harpiks, har en højere anvendelses-5 temperatur.

Den makromolekylære konfiguration hos de termoplastiske elastomere blokcopolymere, som er til stede i blandingen ifølge den foreliggende opfindelse, kan være lineær, radiær eller forgrenet. Blokcopolymere med den mest simple konfiguration har strukturen polystyren-polyiso-10 pren-polystyren eller polystyren-polybutadien-polystyren. En radiær blokcopolymer kan være en sådan, hvori en polymerblok af en konjugeret dien har tre eller flere grene, hvorhos hver grenende er forbundet med en polymerblok af et monoalkenyl- eller monoalkenyliden-substitueret aromatisk carbonhydrid. Udtrykt på en anden måde kan 15 blokcopolymeren i kompositionen ifølge den foreliggende opfindelse have konfigurationen A-B(B-A)n, hvor n er et tal fra 1 til 20, fortrinsvis fra 1 til 3.

Fremgangsmåder til fremstilling af sådanne polymere er kendte. Der skal især henvises til anvendelse af lithium-baserede katalysatorer og 20 især af lithium-alkyler til fremstilling af precursor-polymerene (polymere før hydrogenering). Polymerenes struktur bestemmes af deres polymerisationsmåder. Fx fås lineære polymere ved sekventiel indføring af de ønskede monomere i et reaktionskar, når der anvendes sådanne initiatorer som lithiumalkyler eller dilithiostilben, eller ved 25 kobling af to segmentblokcopolymere med et difunktionelt koblingsmiddel. Forgrenede strukturer kan på den anden side fremstilles ved anvendelsen af egnede koblingsmidler, som har en funktionalitet over for precursorpolymerene på tre eller mere. Koblingen kan udføres med multifunktionelle koblingsmidler såsom dihalogenalkaner eller -alkener 30 eller divinylbenzen samt visse polære forbindelser såsom siliciumhalo-genider, siloxaner eller estere af monovalente alkoholer med carboxylsyrer. Tilstedeværelsen af eventuelle koblingsrester i polymeren kan ignoreres ved en tilstrækkelig beskrivelse af de polymere, som er dele af kompositionerne ifølge den foreliggende opfindelse. Ligeledes kan 35 de specifikke strukturer, i den generiske betydning, også ignoreres.

151387 4

Opfindelsen angår især anvendelsen af selektivt hydrogenerede polymere, som før hydrogeneringen har konfiguration som nedenstående typiske eksempler: polystyren-polybutadien-polystyren (SBS) 5 polystyren-polyisopren-polystyren (SIS) poly (a-methylsty ren)-polybutadien-poly (a-methylstyren) (aMS-B-aMS) poly(a-methylsty ren)-polyisopren-poly(a-methy Isty ren) (aMS-l-aMS).

10 Det er klart, at de to polymerblokke A og B kan være enten homopolymer- eller random-copolymerblokke, når blot hver blok har overvægt af mindst én klasse af de monomere, som karakteriserer blokkene, som angivet ovenfor. Således kan polymerblokke A indeholde styren-a-methylstyren-copolymerblokke eller styren-butadien-random-copolymer-15 blokke, når blot de enkelte blokke har overvægt af monoalkenylare-ner. Udtrykket "monoalkenylaren" omfatter her styren og dets analoge og homologe, herunder a-methylstyren og ringsubstituerede styrener, især ring-methylerede styrener. De foretrukne monoalkenylarener er styren og a-methylstyren, hvorhos styren særligt foretrækkes. Poly-20 merblokkene B kan indeholde homopolymere af butadien eller isopren, copolymere af butadien med isopren og copolymere af én af disse to diener med en monoalkenylaren, når blot polymerblokkene B har overvægt af konjugerede dienenheder. Når den anvendte monomer er butadien, foretrækkes det, at mellem 35 og 55 molprocent af de kon-25 denserede butadienenheder i butadienpolymerblokken har 1,2-konfigu-ration. Når en sådan blok hydrogeneres, er eller ligner det resulterende produkt således en regulær copolymerblok af ethylen og but-en-1 (EB). Hvis den anvendte konjugerede dien er isopren, er eller ligner det resulterende hydrogenerede produkt en regulær copolymer-30 blok af alternerende ethylen og propylen (Ep).

Hydrogeneringen af precursorblokcopolymerene således, at mindst 80% af de aliphatiske dobbeltbindinger fuldstændigt hydrogeneres, medens ikke mere end ca. 25% af de aromatiske alkenylarendobbeltbrndinger hydrogeneres, udføres fortrinsvis under anvendelse af katalysatorer, 151387 5 som indeholder reaktionsprodukterne af en aluminiumalkylforbindelse med nikkel- eller cobaltcarboxy later eller -alkoxider. Foretrukne blokcopolymere er sådanne, hvor mindst 99% af de aliphatiske dobbeltbindinger er hydrogenerede, medens mindre end 5% af de aroma-5 tiske dobbeltbindinger er hydrogenerede.

Antalsmiddelmolekylvægten for de enkelte polymerblokke kan variere inden for vide grænser. I de fleste tilfælde kan de endestillede ikke-elastomere polymerblokke A have en antalsmiddelmolekylvægt i området fra 2000 til 50.000, fortrinsvis i området fra 9.000 til 35.000, medens 10 de mellemliggende elastomere polymerblokke B kan have en antalsmiddelmolekylvægt i området fra 20.000 til 300.000, fortrinsvis i området fra 25.000 til 150.000. Disse molekylvægte bestemmes mest nøjagtigt ved tritiumtællemetoder eller måling af det osmotiske tryk. De endestillede ikke-elastomere polymerblokke A kan udgøre mellem 8 og 55 15 vægtprocent af blokcopolymeren, fortrinsvis mellem 10 og 30 vægt procent.

Blokcopolymeren er ikke selv klæbrig eller klistret. Derfor er det nødvendigt at tilsætte en klæbriggørende harpiks, som er kompatibel med den hydrogenerede elastomere polymerblok B. En særlig fore-20 trukken klæbriggørende harpiks er en copolymer af piperylen og 2-methyl-2-buten med et blødgøringspunkt på 95°C (kugle og ring).

Denne harpiks er kommercielt tilgængelig under handelsnavnet WINGTACK® 95, og den fremstilles ved en kationisk polymerisation af 60% piperylen, 10% isopren, 5% cyclopentadien, 15% 2-methylbuten og 25 ca. 10% dimer. Der kan anvendes andre klæbriggørende harpikser af samme almene type, hvori harpikscopolymeren indeholder 20-80 vægtprocent piperylen og 80-20 vægtprocent 2-methyl-2-buten. Harpikserne har sædvanligvis blødgøringspunkter (ring og kugle) mellem 80°C og 115°C. Andre klæbriggørende harpikser, som også er nyttige i 30 klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse, er fx hydrogenerede harpikser, estere af harpiks, polyterpener, terpenphenolharpikser eller polymeriserede blandede olefiner.

Den anvendte mængde klæbriggørende harpiks varierer fortrinsvis mellem 50 og 150 vægtdele pr. 100 vægtdele gummi (phr).

151387 6

Den mineralske carbonhydridolie, som sædvanligvis betegnes paraffi-niske/naphtheniske olier, er sædvanligvis fraktioner af jordolier med mindre end 30 vægtprocent aromater (ved ler-gel-analyse) og sædvanligvis med en viskositet på mellem 20 cSt og 110 cSt ved 38°C.

5 Kommercielle strækolier er fx SHELLFLEX®-olier nr. 310, 371 og 311.

Den anvendte mængde strækolie varierer fortrinsvis fra 25 til 150 phr.

Den ejendommelige bestanddel af smelteklæbemidlet ifølge den foreliggende opfindelse er polyphenylenetherharpiksen med de angivne 10 kendetegn. Disse harpikser forbedrer klæbemidlets anvendelsestemperatur betydeligt.

Polyphenylenetherharpikserne er fortrinsvis sådanne med en strukturel gentagelsesenhed med den almene formel u "5-°^ \ hvor etheroxygenatomet i én enhed er forbundet med benzenkernen i 15 den næste tilstødende enhed, n er et positivt helt tal, og hver Q betegner hydrogen eller en monovalent substituent, der kan være halogen, carbonhydridgrupper, halogencarbonhydridgrupper med mindst 2 carbonatomer mellem halogenatomet og phenylkernen, carbonhydrid-oxygrupper eller halogencarbonhydridoxygrupper med mindst 2 car-20 bonatomer mellem halogenatomet og phenylkernen. Særlig foretrukne polyphenylenetherharpikser til anvendelse ifølge den foreliggende opfindelse er sådanne, som har alkylsubstituenter i de to ortho-stillin-ger til etheroxygenatomet, dvs. forbindelser, i hvilke hvert Q betegner alkyl, mest foretrukket med 1-4 carbonatomer. Den mest fore-25 trukne polyphenylenetherharpiks er i henhold til den foreliggende opfindelse poly(2,6-dimethyl-1,4-phenylen)ether (hvert Q betegner methyl). Viskositetsmiddelmolekylvægten (M .g) for polyphenylen- 151387 7 etherharpiksen ligger som angivet mellem 6.000 og 25.000, fortrinsvis ved 12.000. Glasovergangstemperaturen (Tg) for etherharpiksen ligger som angivet mellem 170 og 210°C, fortrinsvis mindre end 200°C. Viskositetsmiddelmolekylvægten (Mvjg) for polyphenylenether bestem-5 mes ved grænseviskositetstalsbestemmelse i chloroform ved 25°C og beregnes under anvendelse af ligningen [η] = KM^, hvor "η" er grænseviskositeten, og "K" og "a" er Mark-Houwink-konstanter, som er lig med henholdsvis 4,83 x 10 ^ og 0,64. Viskositetsmiddelmolekylvægten for polyphenylenetherharpiksen er kritisk.

10 Den anvendte mængde polyphenylenetherharpiks ligger fortrinsvis mellem 5 og 50 phr (vægtdele pr. 100 vægtdele gummi, eller blokcopo-lymer som i dette tilfælde).

Der kan eventuelt anvendes en yderligere harpiks, der er blandbar med den endestillede, ikke-elastomere polymerblok A, og som har et 15 højt blødgøringspunkt.

En harpiks, som er blandbar med den endestillede blok, er en sådan harpiks, som er blandbar med en homopolymer, som er afledt af samme monomer og med samme struktur og molekylvægt som den endestillede polymerblok i den anvendte blokcopolymer, når harpiks 20 og homopolymer blandes i samme forhold som forholdet mellem harpiks og endestillet polymerblok i klæbemidlet. Harpiksen er blandbar med homopolymeren, hvis der kan fremstilles i det væsentlige klare film ud fra blandingen af harpiksen og homopolymeren. Ikke-blandbarhed mellem harpiksen og homopolymeren vil manifestere sig ved fremkom-25 sten af en tydelig opacitet på grund af tilstedeværelsen af en separat dispers fase.

Udover blandbarheden skal harpiksen med det høje blødgøringspunkt have et blødgøringspunkt over 100°C ved bestemmelse efter ASTM-me-tode E28 under anvendelse af et ring- og kugleapparat. 1

Nyttige harpikser er fx coumaron-indenharpikser, vinyltoluen-a-me-thylstyrencopolymere eller polyindenharpikser. En foretrukken harpiks er en couma ron-inden harpiks. Mængden af harpiks med højt blødgøringspunkt varierer fra 10 til 200 phr.

151387 8

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse fremstilles typisk ved at blande bestanddelene ved forhøjet temperatur, fortrinsvis mellem 230 og 260°C.

Klæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse kan modificeres med 5 yderligere materialer, herunder pigmenter og fyldstoffer, samt stabilisatorer og oxidationsinhibitorer.

Smelteklæbemidlerne ifølge den foreliggende opfindelse anvendes fortrinsvis ved fremstilling af trykfølsomme klæbebånd. Disse klæbebånd anvendes fortrinsvis, hvor der kræves høje anvendelsestemperaturer.

10 Den foreliggende opfindelse belyses nærmere ved følgende eksempler, hvori der anvendes følgende materialer: 1) Blokcopolymer I; en selektivt hydrogeneret styren-butadien-styren (SEBS) blokcopolymer med blokmolekylvægte på 10.000-55.000-10.000.

2) Blokcopolymer II; en selektivt hydrogeneret styren-butadien-styren 15 (SEBS) blokcopolymer med blokmolekylvægte på 8.000-40.000-8.000.

3) CUMAR® LX-509; en coumaron-indenharpiks med blødgøringstem-peratur (ring og kugle) 155°C og en glasovergangstemperatur (Tg) på ca. 88°C, bestemt ved termisk ekspansion.

4) "PPO"-L; rent poly(2,6-dimethylpheny!enoxid) (PPO) med en vis-20 kositetsmiddelmolekylvægt (Mv.g) på 10.400 og en Tg på 195°C.

5) "PPO"-H; rent poly(2,6-dfmethyIphenylenoxid) (PPO) med en vægtmiddelmolekylvægt (M ) på 50.000 og en Tg på 210°C.

w 6) WINGTACK® 95; en dien-olefinklæbriggørende harpiks.

7) TUFFLO 6056; en carbonhydridkautsjukstrækolie.

25 8) KAYDOL; en paraffinisk/naphthenisk olie.

151387 9 9) ARKON P-85; en hydrogeneret α-methylstyrenharpiks.

10) IRGANOX 1010; pentaerytrityl-tetra-[3-(3,5-ditert.butyl-4-hydro-xyphenyDpropionat], en antioxidant 11) MYLAR; polyethylenterephthalat.

5 Klæbemidlerne bedømmes ved en modificeret varmedef o rmationstempe-raturtest (HDT) og "shear adhesion failure temperatu re"-test (SAFT).

Polymerblandingernes varmedeformationstemperatur måles med matrice D-trækprøver (ASTM D-412) udskåret af 0,175 cm tykke plader, som er presset ved 6.895 kPa. Der anvendes en formtemperatur på 160°C.

10 Prøverne udsættes for et træk på 758 kPa (apparatspænding) i et temperaturkammer, hvori temperaturen forøges med en hastighed på 22,2°C pr. time. Varmedeformationstemperaturen fastsættes som den temperatur, ved hvilken prøven er forlænget 1,25 cm (ca. 30%'s forlængelse, idet det forudsættes, at hele forlængelsen sker på den 15 smalleste del af trækprøven). O-Forlængelsen måles ved stuetemperatur på den belastede prøve.

De mekanisk blandede klæberes anvendelsestemperatur måles ved en "shear adhesion failure"-test (SAFT). Denne test består i at finde den temperatur, ved hvilken en overlapningssamling på 2,5 x 2,5 cm 20 brydes ved forskydning med en 1 kg's belastning. Overlapningssamlingerne fremstilles ved at presse klæbeformuleringen ved 160°C mellem to plader af 0,025 mm "MYLAR" med et 0,038 mm's aluminiumfo-liemellemlæg. Mellemlægget styrer klæbertykkelsen (sædvanligvis 0,05-0,075 mm) og afdækker også et passende område for den 25 2,5 x 2,5 cm store overlapningssamling. Den overskydende mylar skæres væk, og aluminiumfolien fjernes, hvorved der fås en prøve med passende størrelse. Overlapningsforskydningssamlingen placeres med en 1 kg's belastning i en ovn, hvori temperaturen hæves med en hastighed på 22,2°C/time. "SAFT"-Temperaturen fastsættes som den 30 temperatur, ved hvilken samlingen brydes.

151387 EKSEMPEL 1 10 I eksempel 1 vises den forøgede anvendelsestemperatur for klæbemidler, som indeholder polyphenylenetherharpiksen med lav molekylvægt.

Klæberne fremstilles ved først at blande alle bestanddelene (undtagen 5 den klæbriggørende harpiks for mellemblokken) i en Banbury mixer ved 200°C efterfulgt af ekstrusion ved 250°C. De afskårne pellets blandes derpå med mellemblokharpiksen i en Brabender-Sigma-Blad-blander ved 180°C. De i tabel I anførte resultater indicerer den kraftige forbedring i "SAFT", når der anvendes "PPO"-L i kom-10 positionerne. Alle klæberblandingerne er transparente, undtagen nr.

7 og nr. 12 (blandingerne med "PPO"-H). Det skal bemærkes, at ”PPO"-H ikke forbedrer klæberens anvendelsestemperatur.

151387 11 ao

(\J CO O O O rH CM

H o m in cm h

Η H H

rH

Η O O O o I—I c\l

H o in LD CM CM

HH rH

o O O O O H CM

H o in m cm cn Η Ή 1-1

CD

o O O H cd σ\ o m m h Η H 1 1

o O O OHO

co o m m cm H

H rH rH

CO

o O o H CM

h o m cm h

H rH

φ ^ Λ

nj O O O O H CD

Eh cd o in m cm co

H rH rH

00 o o o o H co in o in m h cm

H rH H

I-1 *

O O O HH

«ψ o m m >-H

Η H 1-1 co

o o o o CM

CO O O O CM H

Η H CM etc

o O O O CM CO

CM O O O CM O

Η H CM H

00 o O O CM *·

O O O O

H H H CM cn

H

oc o

Sh co m oh Φ m oc in m o

go oo IH

• CO I X

PH X Pi il H· g o o x o

Pi O 1-3 <! 2 0

Gi 0 t-3 O !H Z E μ-3 M 3 ^ •Θ. OhQOO I I gi 1¾ r tn m h x s X oosoeh

u O Ό < H <4 PiPiDPlN

0 H ^ X £ tf! ftPiUH^ ixi cq - - ui EKSEMPEL 2 151387 12 I eksempel 2 vises den betydelige forbedring i varmedeformationstemperaturen for blandinger, som indeholder "PPO"-L. De forskellige blandinger fremstilles ved at blande komponenterne i en Brabender-5 blander ved en temperatur på 250°C i 8 minutter ved 50 omdrejnin-ger/minut. Resultaterne er anført i nedenstående tabel IL Alle blandinger er transparente.

Tabel II

Forsøg nr. 13 14 15 16 17 18 19 20

Blokcopolymer I 100 100 100 100 100 100 100 100 KAYDOL 100 100 100 100 100

TUFFLO 6056 ,AA . AA

100 100 100 PPO-L 20 50 20 50 CUMAR LX-509 20 50 IRGANOX 1010 11 11 1 1 11 HDT (°C) 59 79,8 102,8 60 81,4 101,7 69,3 83,7 A HDT (°C) 20,2 43,7 21/3 42,0 9,5 24,1 EKSEMPEL 3 151387 13 I eksempel 3 fremstilles forskellige blandinger af den her omhandlede blokcopolymer og "PPO"-L ved smelteblanding ved 250°C i en Bra-bender-blander i 8 minutter ved 50 omdrejninger/minut. Alle prøver 5 indeholder 0,5 phr dilaurylthiodipropionat og 0,5 phr "IRGANOX" 1010. Som det fremgår af resultaterne i tabel III, forøges varmedeformation stemperaturen kraftigt (op til 38°C). Alle blandinger er transparente.

Tabel III

Forsøg nr. 21 22 23 24 25

Blokcopolymer II 100 100 100 100 100 PP0"L “ 5 12 35 17,5 CUMAR LX-509 - - - - 17,5 HDT, °C 73,8 87 104 129,8 121 Δ HDT' °c " 13,4 30,8 56 47,6

Claims

151387

1. Smelteklæbemiddel, som indeholder 100 vægtdele af en termoplastisk elastomer blokcopolymer med mindst to endestillede ikke-elastomere polymerblokke A af et monoalkenyl- eller monoalkenylidensubstitueret 5 aromatisk carbonhydrid og mindst én mellemliggende elastomer polymerblok B af et aliphatisk konjugeret diencarbonhydrid, i hvilken blokcopolymer mindst 80% af de aliphatiske dobbeltbindinger og ikke over 25% af alkenylarendobbeltbindingerne er blevet hydrogeneret selektivt, 50-200 vægtdele af en klæbriggørende harpiks, som er 10 blandbar med polymerblok B i den termoplastiske elastomere blokcopolymer, og 0-200 vægtdele af en mineralsk carbonhydridolie, kendeteg n et ved, at smelteklæbemidlet indeholder 1-100 vægtdele af en polyphenylenetherharpiks med en viskositetsmiddelmolekylvægt (Mvjs) på mellem 6000 og 25000 og en glasovergangstempera-15 tur (Tg) på mellem 170 og 210°C.

2. Smelteklæbemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den klæbriggørende harpiks udvælges blandt copolymere af piperylen og 2-methyl-2-buten med et blødgø-ringspunkt (ring og kugle) på mellem 80 og 115°C, hydrogeneret 20 harpiks, estere af harpiks, polyterpener, terpenphenolharpikser og polymeriserede blandede olefiner.

3. Smelteklæbemiddel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den klæbriggørende harpiks er til stede i en mængde i området 50-150 vægtdele pr. 100 vægtdele blok-25 copolymer.

4. Smelteklæbemiddel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den mineralske carbonhydridolie er en raffineret jordoliefraktion med mindre end 30 vægtprocent aromater 30 (ved ler-gelanalyse) og en viskositet mellem 20 cSt og 110 cSt ved 38°C. 151387

5. Smelteklæbemiddel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den mineralske carbonhydridolie er til stede i en mængde på 25-150 vægtdele pr. 100 vægtdele blokcopoly-5 mer.

6. Smelteklæbemiddel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at polyphenylenetherharpiksen har en gentagelsesenhed med den almene formel nq 10 hvor etheroxygenatomet i én enhed er forbundet med benzenkernen i den næste tilstødende enhed, n er et positivt helt tal, og hvert Q betegner hydrogen eller en monovalent substituent, der kan være halogen, carbonhydridgrupper, halogencarbonhydridgrupper med mindst to carbonatomer mellem halogenatomet og phenylkernen, car-15 bonhydridoxygrupper eller halogencarbonhydridoxygrupper med mindst 2 carbonatomer mellem halogenatomet og phenylkernen.

7. Smelteklæbemiddel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at Q betegner alkyl med 1-4 carbonatomer. 1

8. Smelteklæbemiddel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, ke n detegnet ved, at polyphenylenetherharpiksen er til stede i en mængde på 5-50 vægtdele pr. 100 vægtdele blokcopolymer. 151387

9. Smelteklæbemiddel ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det indeholder 10-200 vægtdele pr. 100 vægtdele blokcopolymer af en yderligere harpiks, som er blandbar 5 med den endestillede ikke-elastomere polymerblok A, og som har et blødgøringspunkt på over 100°C ved bestemmelse efter ASTM-metode E-28 under anvendelse af et ring- og kugle-apparat.

10. Smelteklæbemiddel ifølge krav 9, kendeteg n et ved, at den yderligere tilsatte harpiks er 10 udvalgt blandt coumaron-indenharpikser, vinyltoluen-o-methylstyren-copolymere og polyindenharpikser.