DK151213B

DK151213B - Fremgangsmaade til fastbinding af gasformig eller oploest iod

Info

Publication number: DK151213B
Application number: DK558778AA
Authority: DK
Inventors: Lucien Person
Original assignee: Ugine Kuhlmann
Priority date: 1977-12-14
Filing date: 1978-12-13
Publication date: 1987-11-16
Also published as: FR2411801B1; JPS5492592A; ZA786986B; BR7808185A; FR2411801A1; IT7830785A0; ES475904A1; AU525086B2; IT1101730B; DK558778A; CA1164358A; AU4228578A; EP0002636A1; EP0002636B1; JPS6348804B2; DE2861144D1; DK151213C

Description

1 151213

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fastbinding af gasformig eller opløst iod, især iod fra luftformige eller flydende spildstrømme med henblik på industriel fremstilling af iodet eller på bortfjernelse 5 deraf fra spildstrømme, som iodet forurener.

Iod forefindes meget udbredt i naturen, og industriel fremstilling deraf frembyder i almindelighed problemet med opkoncentrering ud fra vandige opløsninger eller gasformige blandinger. Det samme problem rejser sig i 10 forbindelse med genvinding af iod af økonomiske årsager ud fra flydende eller gasformige spildstrømme. Det er ligeledes vigtigt at opkoncentrere det radioaktive iod, der frigøres ved behandling af nukleær-brændsel med henblik på genvinding deraf eller på dets frigivelse under 15 oplagring.

Man kender forskellige fremgangsmåder til opkoncentrering af iod, som indeholdes i ringe mængder i vandige opløsninger eller i gasformige blandinger. Gennembobling af gasformige spildstrømme indeholdende iod i reaktions-20 dygtige opløsninger, såsom opløsninger af ammoniak, af natriumhydroxid, af natriumcarbonat, af natriumthiosul-fat, af natriumsulfit eller af sølvnitrat, er en hyppigt anvendt og effektiv metode, men den frembyder den ulempe, at man omdanner iodet til metaliodid, hvilket nødvendig-25 gør et yderligere trin i isoleringen af iod.

Gasformig eller opløst iod kan absorberes på porøse legemer, såsom aktivkul, zeolither, aluminiumoxid, magnesiumoxid, silica-gel, molekylærsigter og glaspulver. Adsorptionsevnen for disse legemer kan være meget betyde-30 lig, når opløsningerne eller de gasformige blandinger, der skal extraheres, er kraftig belastede med iod, men den er utilstrækkelig, når det drejer sig om tilfælde, hvor disse opløsninger eller gasformige blandinger indeholder meget små koncentrationer af iod. Denne adsorp-35 tionsevne kan forbedres ved imprægnering af de porøse 151213 2 legemer med et metal eller et metalsalt, der er reaktionsdygtigt over for iod. Der dannes så iodider, og eluerin-gen frembyder vanskeligheder. (Se "Nouveau Traité de Chi-mie Minérale" af Paul Pascal, redaktør Masson, hind XVI, 5 side 451 til 477).

Gasformig iod eller iod opløst i vandige opløsninger kan extraheres med talrige opløsningsmidler, der ikke er blandbare med vand. De hyppigst omtalte er tetrachlorkulstof, chloroform, svovlkulstof, benzen, petroleum 09 tributylphos-10 phat. Men disse extraktioner nødvendiggør håndtering af betydelige mængder opløsningsmidler, hvis behandling kræver betydelige forholdsregler ("Encyclopedia of Chemical Technology", KIRK-OTHMER, anden udgave, bind 11, side 852).

15 Gasformig eller opløst iod kan fastbindes på anionbytter- harpikser (se "Chemical Abstracts", bind 74, nr. 8, reference 33067). Denne fastbinding er imidlertid kun mulig, dersom de gasformige blandinger eller opløsningerne ikke indeholder anioner, der er i stand til fortrinsvis for iodet 20 at binde sig på disse harpikser. Regenerering af disse harpikser omdanner det bundne iod til metaliodid, hvilket nødvendiggør en oxidation til genvinding af iodet.

Ansøgeren har tilvejebragt en fremgangsmåde, som gør det 25 muligt at fastbinde på harpiksen elementært, ikke bundet iod ud fra gasformige blandinger eller vandige opløsninger uden tilbageholdelse af syrer eller anioner, som er til stede i disse blandinger eller opløsninger, at bevare det i elementær tilstand på harpiksen og at eluere det 3Q enten i elementær tilstand eller i bundet form i metal salt-tilstand.

Fastbindingen af elementært iod ved fremgangsmåden ifølge 151213 3

Opfindelsen er selektiv og kan udføres i nærvær af stærk syre, såsom svovlsyre, salpetersyre, saltsyre og hydro-geniodid, i nærvær af salte, såsom natriumsulfat, natriumnitrat, natriumchlorid, natriumbromid og kaliumiodid.

5 De øvrige halogener kan ligeledes extraheres med den har piks, der er i stand til at binde iod, men brom, chlor og fluor omsætter sig med denne harpiks og ødelægger den delvis.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i at binde io-10 det på en harpiks af den i krav l's kendetegnende del anførte type. Denne harpiks indeholder ikke grupper med kation eller anionkarakter, men den indeholder ethergrup-per med ikk ” -(OCH2CH2)nO- 15 hvori n har en værdi fra 0 til 100.

Disse ethoxy-grupper er bundet til -hydrogen eller til grupper fra en forbindelse, der indeholder et labilt hydrogenatom, såsom monoalkoholer, polyoler, phenol, substituerede phenoler og carboxylsyrer.

20 Ethoxy-grupperne kan være de eneste alkoxy-grupper, eller de kan være bundet til andre alkoxy-grupper, såsom propo-xy- og butoxy-grupper.

I det særlige tilfælde, hvor n = 0, indeholder harpiksen én enkelt ethergruppe, som ligeledes besidder egenskaben 25 a.t binde iod.

Ethoxy-grupper er til rådighed i et stort antal kondensationsprodukter, der er velkendte som opløsningsmidler, som overfladeaktive midler, som basismaterialer ved fremstillingen af polyurethanskum og polyurethanharpikser, 30 såvel som til fremstillingen af smøremidler og hydraulis- 151213 4 ke væsker, og som er beskrevet f.eks. i bogen "Nonionic Surfactants" af MARTIN J. SCHICK (Surfactant Science Series).

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan disse kondensa-5 tionsprodukter være adsorberede enten i en makro-tværbun-den harpiks uden iondannende grupper eller på en kation-bytterharpiks indeholdende carboxylgrupper,eller de kan være bundet ved kemisk binding på den polymere, der danner harpiksskelettet.

10 Evnen til adsorption af kondensationsprodukter af alky-lenoxider og alkoholer, alkylphenoler samt syrer på ma-kro-tværbundne harpikser uden iondannende grupper og på kationbytterharpikser indeholdende carboxylsyregrupper er velkendt. Adsorptionen af kondensationsprodukterne 15 sker ved at bringe deres vandige opløsning i kontakt med harpiksen ved kendt teknik for anvendelsen af ionbytter-harpikser og fortrinsvis ved at lade den vandige opløsning, passere gennem en søjle indeholdende harpiksen.

Bindingen af kondensationsprodukter af alkylenoxider og 20 alkoholer, alkylphenoler og syrer gennem en kemisk binding på den polymere, der danner harpiksskelettet, udføres ved, at man omsætter deres alkalimetalalkoholat med en harpiks, der indeholder chlormethylgrupper.

Chlormethylerede harpikser er velkendte og tjener sædvan-25 ligvis til fremstilling af aminogruppeholdige anionbyt-terharpikser. Adsorptionen af kondensationsprodukter på makro-tværbundne harpikser uden iondannende grupper eller på kationbytterharpikser indeholdende carboxylgrupper er så meget lettere at gennemføre, som deres hydrofobe basis 30 og deres molekylvægt er betydelig, mens fastbindingen af kondensationsprodukter ved omsætning af deres alkalimetalalkoholat er på chlormethylerede harpikser lettest sker 151213 5 med lavmolekylære kondensationsprodukter grundet den lettere tilgængelighed af de reaktionsdygtige grupper.

Bindingen af iod på ethoxy-gruppeholdig harpiks ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen sker ved, at man bringer 5 harpiksen i kontakt med den vandige opløsning, der indeholder opløst iod, eller med gasblandingen, der indeholder ioddampe.

Kontakten mellem en vandig opløsning indeholdende iod og harpiksen indeholdende ethoxy-grupper udføres ved kendt 10 teknik til anvendelse af ionbytterharpikser. Den foretrukne teknik er den, der består i, at man lader den vandige opløsning passere igennem en søjle indeholdende harpiksen. Det er fordelagtigt at lade den vandige iodopløsning passere igennem i opadstigende retning for at tilvejebrin-15 ge en fordeling af harpiksen efter sin vægtfylde og således efter sit iod-indhold.

Kontakten mellem en gasformig blanding indeholdende iod og harpiksen indeholdende ethoxy-grupper udføres ved kendt teknik anvendt til adsorption af gasarter ved hjælp af 20 aktivkul.

Det på harpikserne indeholdende ethoxy-grupper bundne iod kan fortrænges ved kendte opløsningsmidler for: .iod, hvoraf de. vigtigste er: ethanol, benzen, ether, dioxan, glycerin, svovlkulstof, cyclohexan, dodecan, chloroform og kul-25 stoftetrachlorid. Glycolethere er særligt udvalgte: me- thylglycol, ethylglycol, butylglycol, methyldiethylengly-col, ethyldiethylenglycol, butyldiethylenglycol, methyl-triethylenglycol, ethyltriethylenglycol og butyltriethylen-glycol.

30 Ved elueringen med opløsningsmiddel af iod bundet på har pikser, hvis ethoxy-grupper stammer fra kondensationsprodukter af ethylenoxid adsorberet på makro-tværbundne har- 151213 6 pikser uden iondannende grupper eller på kationbytterhar-pikser med carboxylgrupper, medrives med iodet en del af disse*kondensationsprodukter, hvorved bindingsevnen over for iod nedsættes for de efterfølgende anvendelses-5 perioder. Denne kapacitetsforringelse er imidlertid lille.

Iodet genvindes ud fra opløsningsmidlet ved kendt teknik, såsom fordampning eller udfældning af uopløseligt iodid. Opløsningsmidlet kan tilbageføres direkte til en efter-10 følgende eluering, eller det kan destilleres før tilbage førslen. Destillation af opløsningsmidlet efterlader som inddampningsrest de medrevne kondensationsprodukter. Disse kan påny bindes til harpikserne, således at disse genvinder deres oprindelige bindingsevne over- for iod.

15 Eluering med opløsningsmiddel af iod tilbageholdt på har pikser, hvis ethoxy-grupper er bundet ved kemisk binding på den polymere, der udgør harpiksskelettet, medbringer kun iod, og som følge, heraf sker der ikke nogen forringelse af bindingsevnen over for iod af harpiksen fra en 20 anvendelsesperiode til den næste. Iodet genvindes ud fra opløsningsmidlet ved kendt teknik, såsom fordampning eller bundfældning af uopløseligt iodid, og opløsningsmidlet tilbageføres.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, som 25 tillader at opkoncentrere iod, der befinder sig i meget fortyndet tilstand i vandige opløsninger eller i luft, kan integreres med forskellige fremgangsmåder til industriel fremstilling af iod. Det tillader extraktion af iod fra forurenede spildstrømme med henblik på genvin-30 ding af iodet eller på rensning af spildstrømmene.

Harpikserne indeholdende ethoxy-grupper kan binde radioaktivt iod, særligt isotoperne 129 og 131 af iod, der er frigjort ved behandling af nukleær-brændsel. Denne bin- 151213 7 ding kan gennemføres under de mest krævende betingelser, som forefindes ved behandling af bestrålet brændsel, dvs. ud fra opløsninger af salpetersyre fortyndet med vand eller ud fra gasblandinger indeholdende nitrogenoxiddampe.

5 De efterfølgende eksempler belyser opfindelsen nærmere: EKSEMPEL 1 TIL 9

Disse eksempler belyser bindingen af iod på harpikser indeholdende ethoxy-grupper stammende fra kondensationsprodukter af ethylenoxid adsorberet på en harpiks af typen makro-tværbunden uden iondannende grupper.

10 Til fremstilling af harpiksen lader man passere med en hastighed på 600 ml i timen to liter af en vandig opløsning indeholdende 40 g ethoxyleret nonylphenol med 10 molekyler ethylenoxid gennem en søjle fyldt med 100 ml makro-tværbunden harpiks uden iondannende grupper (AMBER-15 LITE XAD-4, indregistreret mærke tilhørende ROHM & HAAS), hvorpå man lader passere med samme hastighed 1 liter vand til fortrængning af det overskydende, ikke bundne ethoxy-lerede nonylphenol.

Analyse af ethoxyleret nonylphenol i opløsningen og i 20 vaskevandet, som har passeret harpiksen, viser, at 24 g af dette produkt er blevet bundet.

Idet man går frem på lignende måde fremstiller man harpikser, hvis ethoxy-grupper stammer fra andre kondensationsprodukter .

25 Man gennemhælder derpå med en hastighed på 400 ml i timen en vandig opløsning indeholdende 40 g iod og 80 g kaliumiodid pr. liter gennem en søjle fyldt med 100 ml harpiks indeholdende ethoxy-grupper, og som forinden er 151213 8 fremstillet ved den ovenfor anførte metode.

Man opsamler en opløsning indeholdende den samlede mængde kaliumiodid, der er tilsat, og en lille mængde iod, hvilket tillader beregning af den mængde iod, som er 5 blevet bundet på harpiksen.

Under disse reaktionsbetingelser blev opnået følgende resultater: 151213 9 Vægt i g af lod i opløs- lod (g) % iod til-

Ethoxy-grup- ethoxyleret ning å 40 bundet bageholdt pernes oprin- produkt bun- g/1 passeret pr. lidelse det på 1 li- pr. liter ter fugter harpiks fugtig har- tig harpiks piks

Nonylphenol ethoxyleret med 10 mol 240 6(X) S 542 90,5

EO

Octylphenol ethoxyleret med 30 mol 280 600 g 553 92,2

EO

C13"C15 al“ kohol ethoxyleret med 190 600 g 512 85,8

7 mol EO

Nonylphenol ethoxyleret 220 400 g 380 95

med 6 mol EO

Hexanol ethoxyleret med 170 400 g 352 88

3 mol EO

Butyltrie- thylengly- 190 400 g 277 69,5 col

Ethyltrie- thylengly- 180 400 g 270 67,5 col

Methyldi- ethylen- 180 370 g 273 73,8 glycol

Methyl- glycol 180 400 g 208 67 ίο 151213 EKSEMPEL 10 TIL 18

Disse eksempler belyser bindingen af iod på harpikser indeholdende ethoxy-grupper stammende fra ethylenoxid-kon-densationsprodukter adsorberet på en kationbytterharpiks indeholdende carboxyl-grupper.

5 Man lader passere med en hastighed på 6θΟ ml i timen 1 liter af en vandig opløsning indeholdende 20 g ethoxyleret nonylphenol med 6 molekyler ethylenoxid gennem en søjle fyldt med 100 ml kationbytterharpiks med carboxylsyre-grup-per (AMBERLITE IRC 84, varemærke tilhørende ROHM & HAAS), 10 derefter lader man passere med samme hastighed 1 liter vand til fortrængning af ethoxyleret nonylphenol, der ikke er blevet bundet på harpiksen.

Analyse af ethoxyleret nonylphenol i opløsningen og i det vaskevand, der har passeret igennem harpiksen, viser, at 15 13 g af dette produkt er blevet bundet.

Ved en identisk fremgangsmåde fremstiller man harpikser, hvis ethoxy-grupper stammer fra andre kondensationsprodukter.

Derpå lader man passere med en hastighed på 400 ml i timen 20 en vandig opløsning indeholdende 40 g/1 iod og 80 g/1 ka-liumiodid gennem en kolonne fyldt med 100 ml af den ved den ovenfor beskrevne teknik fremstillede harpiks.

Man opsamler en opløsning indeholdende den samlede mængde kaliumiodid, der er tilsat, og en vis mængde iod, som til-25 lader beregning af den mængde iod, der er bundet til harpiksen.

Under disse reaktionsbetingelser blev opnået følgende resultater : n 151213 Vægt i g af lod i opløs- lod (g) % iod til-

Ethoxy-grup- ethoxyleret ning å 40 bundet bageholdt pernes oprin- produkt bun- g/1 passeret pr. lidelse det på 1 li- pr. liter ter fug ter harpiks fugtig har- tig harpiks piks

Nonylphenol ethoxyleret med 10 mol 130 400 g 2^0 65

EO

Octylphenol ethoxyleret med 30 mol 180 400 g 282 70,5

EO

C-, ^-C-, c-alko-13 15 hol ethoxyleret med 7 mol 180 480 g 350 73

EO

Nonylphenol ethoxyleret 130 500 g 3^0 72,2

med 6 mol EO

Hexanol ethoxy·*·· leret med 3 190 400 g 300 75

mol EO

Butyltriethy- lenglycol 190 400 g 218 54,5

Ethyltriethy- lenglycol 190 400 g 146 3^,5

Methyldiethy- lenglycol 190 400 g 14& 3^,5

Methylglycol 190 400 g 80 20 151213 12 EKSEMPEL 19 TIL 22

Man fremstiller en harpiks med ethoxy-grupper stammende fra ethylenoxid-kondensationsprodukter bundet ved kemisk binding til den polymere, som udgør harpiksskelettet.

I en kolbe på 500 ml forsynet med en køleanordning, med 5 en temperaturmåler, med tilledning af nitrogen og med omrøring fremstilles 0,33 mol natriumalkoholat af methyltri-ethylenglycol fortyndet i 150 g diethylenglycoldimethyl-ether, derpå tilsættes 50 g harpiks dannet som et skelet af styren og divinylbenzencopolymer, hvorpå er fæstnet 10 chlormethylgrupper (0,275 grupper pr. 50 g harpiks).

Blandingen opvarmes til 140°C i 12 timer, derpå filtreres efter nedkøling harpiksen og vaskes med vand. 0,24 grupper 0Η^(00Η20Η2)^0- er bundet, og rumfanget i vand af den således syntetiserede harpiks er 190 ml.

15 En anden fremstillingsmåde for harpiks indeholdende ethoxy-grupper stammende fra ethylenoxid-kondensationsproduk-ter, som er fæstnet ved kemisk binding på den polymere, der udgør harpiksskelettet, kan anvendes.

I en kolbe på 500 ml forsynet med en køleanordning, en 20 temperaturmåler, tilledning af nitrogen og omrøring fremstilles 0,275 mol natriumalkoholat af ethoxyleret nonyl-phenol med 6 molekyler ethylenoxid fortyndet i 170 g xy-len, derpå tilsættes 50 g af en harpiks, som udgør et ske-.let af styren og divenylbenzencopolymer, hvortil er fæst-25 net chlormethylgrupper (0,275 grupper per 50 g harpiks).

Blandingen opvarmes til 130°C i 8 timer, hvorpå harpiksen efter afkøling frafiltreres og vaskes med vand. 0,17 grupper

CgHig—^ —(0CH2CH2)g0- er blevet bundet til harpik sen, hvis rumfang i vand nu er 260 ml.

151213 13

Med en af de ovenfor beskrevne metoder blev fremstillet harpikser, som indeholdt følgende grupper:

Antal grupper Rumfang af bundet pr. 50 fugtig har- g chlormethy- piks (ml) leret harpiks__^ (0CH2CH2)6°- 0,17 260 C13-C15-alkyl-(0CH2CH2)?0- 0,21 270 C4Hg (0CH2CH2)30- 0,21 270 C8HrrC!V (°CH2CH2^30°“ 0,10 190 CH^ (0CH2CH2)30- 0,24 190 CH3 (0CH2CH2)20- 0,24 190 CH3 0CH2CH20- 0,24 190 CH30- 0,25 190

Med en hastighed på 100 ml pr. time lader man en vandig opløsning indeholdende 40 g/1 iod og 80 g/1 kaliumiodid 5 passere igennem en søjle fyldt med 30 ml af en harpiks, der er fremstillet ved en af de forud beskrevne fremgangsmåder, hvor ethylenoxid-kondensationsprodukterne er bundet til den polymere, der udgør harpiksskelettet, gennem en kemisk binding.

10 Man opsamler en opløsning indeholdende den samlede mængde tilsat kaliumiodid samt en mængde iod, som tillader beregningen af den mængde iod, der er bundet til harpiksen.

Under disse reaktionsbetingelser opnåede man følgende resultater: 151213 14 lod i opløs- lod (g) % iod ning å 40 bundet bundet

Ethoxy-gruppernes art g/1 passeret pr·, lipr. liter ter fug- harp iks tig har piks C13-C15-alkyl (00Η20Η2)?0- 330 g 300 91 c4h9- (0CH2CH2)30- 400 g 250 62,5

CgHig-^^-(0CH2CH2)60- 330 g 260 79 C8H1 '/“Cy* (°CH2CH2^0°“ 330 δ 300 91 EKSEMPEL 23 TIL 28

Man lader passere med en hastighed på 200 ml pr. time en vandig opløsning indeholdende 250 mg/1 iod og 0,5 g/1 ka-liumiodid gennem en kolonne fyldt med 20 ml af en harpiks fremstillet ved en af de i eksemplerne 19 til 22 beskrev-5 ne metoder. Man opsamler den samlede mængde tilsat kalium-iodid og en vis mængde iod, som tillader beregningen af den mængde iod, der er bundet af harpiksen.

Under disse reaktionsbetingelser blev opnået følgende resultater : 151213 15 lod i^opløs- lod (g) % iod ning å 40 "bundet bundet

Ethoxy-gruppernes art g/1 passeret pr.· lipr. liter ter fug- harpiks tig har piks cl3-cl5-a1ky1-(0CH2CH2.)70- 210 g 190 90,5 C4H9 - (0CH2CH2)30- 275 g 220 80 C9HirO^(0CH2CH2)6°- 280 S 240 86 CH5-(0CH2CH2)30- 250 g 230 92 CH3-(0CH2CH2)20- 190 g 177 93,2 CH3-0CH2CH20- 125 g 76 60,5 EKSEMPEL 29 TIL 33

Man lader passere med en hastighed på 250 ml pr. time en vandig opløsning indeholdende 2,5 g/1 iod og 5 g/1 kalium-iodid igennem en søjle fyldt med 30 ml harpiks, der er fremstillet analogt med en af metoderne beskrevet i eksempler-5 ne 19 til 22. Man opsamler den samlede mængde tilsat kali-umiodid og en vis mængde iod, som tillader beregning af den mængde iod, der er bundet til harpiksen.

Under disse reaktionsbetingelser blev :opnået følgende resultater: 151213 l6 lod i opløs- lod (g) % iod ning å 40 bundet bundet

Ethoxy-gruppernes art g/1 passeret pr. lipr. liter ter fug- harpiks tig har piks C9H19~^3 ^0C’H2C'H2^60- 330 g 240 72,8 C8E17~(^y~ (°CH2CH2)3o°- 375 g 240 64 C13"C15“alkyl"^0CH2CH2^7°" 375 g 270 72 C4Hg-(0CH2CH2)30- 500 g 280 56 CH^O- 500 g 110 22

Forsøget udført med harpiks, hvortil er tilsat ethoxyle-ret nonylphenol, er i øvrigt blevet gentaget, idet man hver gang eluerer harpiksen med forskellige opløsningsmidler for at afprøve disses effektivitet.

5 I dette eksempel er 7 til 7,5 g iod i hvert enkelt forsøg blevet bundet til harpiksen. Gennemskylning med 50 ml opløsningsmiddel på de 30 ml harpiks tillod eluering afi

Benzen 2,2 g iod

Methanol 2,8 g iod

Svovlkulstof 0,3 g iod

Chloroform 1,2 g iod

Cyclohexan 0,7 g iod

Dodecan 0,9 g iod

Methylglycol 7,1 g iod

Methyldiethylen- glycol 7,3 g iod

Ethyldiethylen- glycol 6,4 g iod

Butyltriethylen- glycol 7,2 g iod

Dette viser glycoletherenes effektivitet til eluering af iod, 151213 17 der er bundet på harpikserne, og til regenering af disse.

EKSEMPEL 34

Man lader passere med en hastighed på 200 ml pr. time 37 liter af en vandig opløsning indeholdende 1,48 g iod 5 (40 mg/l) gennem en søjle fyldt med 20 ml harpiks inde holdende grupperne CqH^^——= (0CH2CH2)^q0- bundet til harpiksen. Man opsamler en opløsning indeholdende 0,26 g iod. Mængden af bundet iod er således 1,22 g svarende til 6i g pr. liter harpiks og 82% af den tilsatte iod-10 mængde.

EKSEMPEL 35

Med en hastighed på 200 ml pr. time lader man passere 86 liter syntetisk havvand indeholdende pr. liter:

NaCl 26,70 g

MgCl2, 6 H20 7,00 g

MgS04, 7 H20 4,30 g

CaS04, 2 H20 1,75 g KC1 0,72 g hvortil man tilsætter lod 40 mg gennem en kolonne fyldt med 20 ml harpiks med grupper-15 ne C^-C^-alkyl-COCH^H^yO- bundet til harpiksen. Man opsamler en opløsning indeholdende 250 mg iod. Den bundne mængde iod er således 3,19 g svarende til 159 g pr·’ liter harpiks og 92,5% af den tilsatte iodmængde.

151213 18 EKSEMPEL 36

Med en hastighed på 200 ml pr. time lader man passere 108 liter syntetisk havvand af den i eksempel 35 angivne sammensætning, hvortil man har tilsat 10 mg iod pr. liter, gennem en søjle fyldt med 20 ml harpiks med grup-5 perne C^-C^-alkyl- (OCE^C^)7O- bundet til harpiksen.

Man opsamler en opløsning indeholdende 35 mg iod. Mængden af bundet iod er således 1055 mg svarende til 52 g pr. liter harpiks og 97,5% af iodmængden.

EKSEMPEL 37 og 58

Med en hastighed på 200 ml pr. time lader man passere 28 10 liter af en vandig ropløsning indeholdende 7 g iod (250 mg/l) og 14 g kaliumiodid gennem en søjle med 20 ml harpiks med ethoxy-grupper stammende fra polypropylenglycol med molekylvægten 1800, der er ethoxyleret med 5 molekyler ethylenoxid, og som er adsorberet på en makro-tvær-15 bunden harpiks uden iondannende grupper (AMBERLITE XAD

4, varemærke tilhørende ROHM & HAAS), som er fremstillet ifølge den i eksemplerne 1 til 9 anførte metode.

Man opsamler en opløsning indeholdende 0,6 g iod og 14 g kaliumiodid. Mængden af bundet iod er således 6,4 g 20 svarende til 320 g pr. liter harpiks og 91,5% af den tilsatte iodmængde.

Under dette eksempels reaktionsbetingelser, og idet man absorberer på harpiksen forud for iodet en C^-C^-alko-hol, der er ethoxyleret med 7 molekyler ethylenoxid, i 25 stedet for propylenglycol med molekylvægten 1800 ethoxyleret med 5 molekyler ethylenoxid, blev bundet pr. liter harpiks 366 g iod ud af 400 g, som blev sendt igennem harpiksen, svarende til 91»5% af den tilsatte iodmængde.

19 151213 ' i EKSEMPEL 59

Med en hastighed på ΐ6θ ml pe. time lader man passere 10 liter af en opløsning af 2,5 g iod (250 mg/1) i 3 N salpetersyre gennem en søjle fyldt med 20 ml harpiks indeholdende ethoxy-grupper stammende fra C^ til C-^-al-5 kohol, der er ethoxyleret med 7 molekyler ethylenoxid, og som er absorberet på en makro-tværbunden harpiks uden iondannende grupper (AMBERLITE XAD 4, varemærke tilhørende ROHM & HAAS).

Man opsamler en opløsning af 3 normal salpetersyre inde-10 holdende 0,75 g iod. Mængden af bundet iod er således 1,75 g svarende til 87 g pr. liter harpiks og 70% af den .tilsatte iodmængde.

EKSEMPEL 40

Med en hastighed på 120 ml pr. time lader man passere 8 liter af en opløsning af 2,0 g iod (250 mg/l) i 3 N 15 salpetersyre igennem en kolonne fyldt med 20 ml harpiks med grupperne CH^OC^CHgQ- bundet til harpiksen.

Man opsamler en opløsning af 3 N salpetersyre indeholdende 0,65 g iod. Mængden af bundet iod er således 1,35 g svarende til 67 g per liter harpiks og 67>5% af 20 den tilsatte iodmængde.

EKSEMPEL 41 OG 42

Man lader passere luft belastet med ca. 1 mg iod pr. liter og med en hastighed af 100 liter pr. time igennem 50 timer gennem en søjle fyldt med 20 ml harpiks med grupperne (OCH^CHg)300— bundet til harpiksen.

25 Efter standsningen af luftstrømmen fortrænger man det til 151213 20 harpiksen bundne iod med 50 ml methylglycol. Mængden af iod, der elueres med methylglycol, er 4,5 g, hvilket svarer til 225 g iod bundet pr. liter harpiks og 90% af den tilsatte iodmængde.

5 Ved anvendelse af reaktionsbetingelserne for dette eksempel og med en harpiks, til hvilken er bundet grupperne C9H19“^^“" (0GH2CH2^6°" » blev bundet 190 S pr. liter harpiks.

EKSEMPEL 45

Man lader passere luft, der er belastet med ca. 0,2 mg 10 iod pr.· liter, med en hastighed på 500 liter pr.· time i-gennem 50 timer gennem en søjle fyldt med 20 ml harpiks med grupperne C^Hg-(oci^ci^)^0- bundet til harpiksen.

Efter standsning af luftstrømmen fortrænger man det til harpiksen bundne iod med 50 ml methylglycol. Mængden af 15 iod, der er elueret med methylglycol, er 4,3 g, hvilket svarer til 215 g iod bundet pr. liter harpiks og 86% af den tilsatte iodmængde.

En påfølgende gennemskylning med luft belastet med iod under de samme reaktionsbetingelser på disse 20 ml harpiks 20 tillader binding af 240 g iod pr. liter harpiks.

EKSEMPEL 44

Man lader passere luft, der er belastet med ca. 25 mg iod og ca. 500 mg nitrogenperoxid pr. liter, med en hastighed på 50 liter pr. time i en time gennem en søjle fyldt med 50 ml harpiks med ethoxy-grupper stammende fra ethoxyle-25 ret nonylphenol med 10 molekyler ethylenoxid, som er ad-sorberet på en makro-tværbunden harpiks uden iondannende grupper (AMBERLITE XAD 4, varemærke tilhørende ROHM & HAAS).

151213 21

Derpå lader man passere luft, der er belastet med ca. 25 mg iod per liter, men uden nitrogenperoxid, med samme hastighed i 7 timer. Trods tilstedeværelsen af det på harpiksen adsorberede nitrogenperoxid bindes iodet på denne har-5 piks.

Efter afbrydelse af luftstrømmen fortrænger man det bundne iod med 100 ml methylglycol. Mængden af iod, der er elu-eret med methylglycol, er 9,4 g, hvilket svarer til 188 g iod bundet pr. liter harpiks og 94% af den tilsatte iod-10 mængde.

Claims

1512131 P_a_t_e_n_t_k_r_a_v_£

1. Fremgangsmåde til binding af i en gasformig blanding eller vandig opløsning indeholdt iod, kendetegnet ved, at man lader den iodholdige, gas-formige blanding eller vandige opløsning passere over 5 en harpiks indeholdende ethergrupper med ikke-ionisk karakter af typen -(OCH2CH2)nO-, hvori n har en værdi fra 0 til 100, hvilken harpiks er valgt blandt harpikser opnået ved adsorption af et ethoxyleret kondensationsprodukt på en makro-tværbundet harpiks uden ion-10 funktion, harpikser opnået ved adsorption af et ethoxyleret kondensationsprodukt på en kationbytterharpiks indeholdende carboxylgrupper, og harpikser opnået ved fiksering af et ethoxyleret kondensationsprodukt, gennem en kemisk binding, på en polymer, som danner et 15 harpiksskelet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den gasformige blanding eller vandige opløsning, som behandles, har et indhold af radioaktivt iod, som stammer fra nukleært brændsel eller dampe eller opløs- 20 ninger, dannet ved behandling af nukleært brændsel med salpetersyreholdige væsker, især væskeopløsninger indeholdende salpetersyre, nitrogenoxider og iod.