DK151086B - Vaeg, som under anvendelsen udsaettes for nedslidning af styk- eller partikelformet gods, der indeholder magnetiske partikler. - Google Patents

Description

151086

Den foreliggende opfindelse angår en væg af den i den indledende del af krav 1 angivne art, som under anvendelsen udsættes for nedslidning af styk- eller partikelformet gods, der indeholder magnetiske partikler.

05 Sådanne vægge kan have form af vægflader i nedstyrtnings skakter, i render, i aflæsningsstationer for transportbånd, men frem for alt i kværne eller møller. Inden for grubeindustrien anvendes møller til formaling af malm, hvorved møllernes vægge udsættes for kraftig slitage og derfor dannes af eller beklædes med et 10 afslidningsbestandigt vægmateriale. Sådanne møller kan være kugleeller stangmøller til formaling af malm, der indeholder en vis mængde magnetisk materiale. Møllerne kan også være møller til primær- og sekundærformaling, hvor selve formalingsgodset udgøres af magnetisk materiale, eksempelvis magnetit, og hvor det i chargen 15 indgående grovere gods danner formalingslegemer eller pebbles, dvs. såkaldt autogen formaling.

Møller til sådanne formål skal som nævnt have en slitagebestandig inderside. Ofte forsynes møllerne derfor med en foring af slidbestandigt materiale, eksempelvis elastomer- eller plastmateriale, 20 keramisk materiale eller undertiden stålmateriale. Foringen af sli tagebestandigt materiale fastgøres sædvanligvis ad mekanisk vej vej hjælp af bolte, klemskinner ellier lignende. I USA patentskrift nr. 3.913.851 er det desuden foreslået, at en af slidgummi bestående foring til møller og render skal fastholdes magnetisk imod mølletrom-25 lens eller rendens inderside ved, at gummilagets imod tromlen eller renden vendende side er lamineret med et permanent magnetisk materialelag.

Mølle- eller kværnforinger har i hovedsagen to opgaver. Den ene opgave er at udgøre en beskyttelse for møllekappen og mølle-30 kappens gavle imod mekanisk og korrosiv afslidning. Den anden op gave er at overføre energi fra møllen eller kværnen til chargen.

Dette indebærer, at udseendet af møllens inderside, den såkaldte profil, har stor betydning for formalingskapaciteten, især i forbindelse med sekundærformaling (finmaling).

35 Der er gjort forsøg pa at forbedre mølleforingens funktion og holdbarhed på forskellig måde, og under udnyttelse af diverse materialer med forskellige profiler på foringens inderside. Især ved 2 151086 håndtering af hårde mineraler, såsom sulfidmalme, har stålmateriale haft en forholdsvis kort levetid, idet et ikke uvæsentligt materialetab er opstået som følge af korrosion i forbindelse med vådformaling, bortset fra den egentlige og faktiske mekaniske afslidning.

05 Oer er derfor gjort forsøg på at udnytte gummi som erstatning for stålforinger. Ud over de gode slitageegenskaber i sammenligning med stål har gummi også en bedre modstandsevne over for korrosion og desuden en lydsænkende virkning under formalingen. Desuden er gummiforingen betydelig lettere end foringer af stål. En ulempe 10 ved gummi er imidlertid dette materiales dårligere evne til at modstå glidende afslidning end stål.

I konventionelle mølleforinger med langsgående kappeplader og såkaldte løftere, dvs. løftende organer, er det vigtigt, at disse løftere udskiftes, når de har været udsat for en så kraftig afslidning, 15 at chargen begynder at glide langs med foringen. Når løfterne udsættes for glidende afslidning, udsættes de således for en accelereret slitage og dermed begynder også de mellemliggende kappeplader at blive hurtigt nedslidt. For at opnå en god foringsøkonomi skal løfterne derfor udskiftes i rette tid, og sædvanligvis medgår der 20 tre til fire sæt løftere til hvert sæt kappeplader. Udskiftning af løfterne sker pi et tidspunkt, hvor foringsprofilen er bedre end ved en ny foring med hensyn til kapacitets- og finformalingsegenskaber. Ved udskiftning af løfterne kan formalingskapaciteten ofte blive sænket med 10-20%.

25 Ulemperne ved gummiløftere er således, at formalingskapacite ten vil variere væsentligt igennem levetiden, og at løfterne skal udskiftes, når foringsprofilen er bedst. Med andre ord må der tillades en indkøringsperiode med lavere kapacitet samt uønskelige grove rester i det udgående formalingsgods. Dette gælder især ved finmaling 50 ί møller med en hastighed på over 75% af den såkaldte kritiske hastighed.

Udskiftning af løftere og kappeplader koster en hel del i form af demontage og montage samt stilstandsomkostninger.

Det ville være en stor fordel, hvis en mølleforing kunne ned-55 slides lige meget over hele foringen, og hvis levetiden kunne forlænges til en periode på et år eller mere, således at de nødvendige udskiftninger kunne udføres under normale stilstandsperioder, dvs.

3 151086 ferieperioder.

For at undgå behov for løftere i kuglemøller er det foreslået i dansk patentskrift nr. 15508 at anvende elektromagneter til under møllens rotation at løfte de af magnetisk materiale bestående male-05 kugler op til den nødvendige højde og til derefter at slippe kuglerne og lade dem falde ned på det gods, som formales. Ifølge dette danske patentskrift er elektromagneterne arrangeret langs ydersiden af en mølletromle, som består af lameller af magnetiserbart materiale, og hvor arrangementet er således, at malekuglerne kun holdes 10 fast mod mølletromlen under løftningen op til et passende niveau.

I møller til umagnetisk malegods har der også været anvendt elektromagneter til magnetisk udskillelse af uønsket magnetisk materiale i godset. En sådan magnetisk separatorindretning er beskrevet i tysk patentskrift nr. 482.598. I dette tilfælde anvendes elektro-15 magneterne således ikke til at erstatte løfterne, men derimod til at fraskille det uønskede materiale samt til at sikre, at dette materiale fødes ud gennem separatorindretningens udløb for det uønskede materiale.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at bibringe en 20 væg af den indledningsvis omtalte art en forlænget levetid.

Formålet opnås ved de ejendommelige træk ved opfindelsen, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

En forøgelse af en mølles rotationshastighed er ofte ønskelig, idet formalingskapaciteten stiger hurtigt med tiltagende hastighed op 25 til og over den såkaldte kritiske hastighed. Ved en hastighed på 80-85% og mere af denne kritiske hastighed kan inderforingsprofilen ikke indeholde løftende organer, men foringen skal have en glat inderside. Under formaling bliver foringen herved udsat for en glidende afslidning, og en accelereret slitage bliver resultatet. Omfat-30 tende formalingsforsøg med sekundærformaling (finmaling) med såkaldt overkritisk hastighed har vist sig at give meget gode formalingsresultater. Denne formalingsform har dog ikke kunnet blive økonomisk på grund af alt for høje foringsomkostninger med nuværende inderforingsmaterialer.

35 Når opfindelsen udnyttes til møller eller kværne, som drives med høj hastighed og har glat inderside, kan den skadelige glidende slitage begrænses, hvis man udøver opfindelsen som angivet i krav 4 151086 3, idet der herved fremkommer et af magnetiske partikler dannet, heldækkende leje, fluidleje, der fastholdes magnetisk i en sådan profil, at chargen løftes til et passende niveau med henblik på maksimal formalingskapacitet.

05 Unormale forskydningskræfter mellem chargen og mølletromlen optages i dette fluidleje, og dermed forhindres en overdrevet glidning direkte mod inderforingens inderside.

Ved formaling af ikke magnetisk materiale, eksempelvis sulfidmalme, skal der, hvis opfindelsen skal udnyttes, tilsættes magnetisk 10 materiale, eksempelvis magnetit, til chargen, for at slidbeskyttelseslaget, der automatisk fornyer sig, kan opnås på inderforingen. Det magnetiske materiale bør være forholdsvis finkornet (op til ca. 5 mm) Da det finere materiale lægger sig ved møllekappen, befinder det magnetiske materiale sig i de zoner på foringen, som skal be-15 lægges med det selvfornyende slidbesskyttelseslag. Eventuelle magnetiske rester, som følger med det udgående malegods, kan genudvindes ved at lade pulpen, dvs. det færdige malegods, passere igennem en simpel magnetisk separatortromle af konventionel udformning ved møllens udløb. Disse rester kan derfor genindføres i 20 formalingskredsløbet, eller de kan håndteres på anden måde.

En stor fordel ved opfindelsen består i, at den magnetiske kreds, når der som nærmere angivet i krav 6 anvendes permanentmagneter, vil være lukket til stadighed på den ene side af metalindlæg eller mølletromlekappen, og på den anden side af det af 25 magneterne tiltrukne finkornede lag af magnetiske partikler. Herved opnås automatisk en god sikkerhed mod afmagnetisering.

I den fra det ovenfor nævnte USA patentskrift nr. 3.913.851 kendte mølle holdes en afslidnings- og slitagebestandinge foring på plads mod mølletromlens inderside ved hjælp af magnetisme. I dette 30 tilfælde er det således selve foringen, som holdes på plads ved hjælp af magnetiske kræfter, som dermed erstatter den normale mekaniske forankring af inderforingen. Der foreligger intet sluttet magnetisk kredsløb ved magneternes bort fra mølletromlens vendte side, og der er derfor stor risiko for en successiv afmagnetisering.

35 Den foreliggende opfindelse er derimod baseret på den erkend else, at magnetisme vil kunne udnyttes til at frembringe en slitage-beskyttelse, der automatisk fornyer sig, for mølletromlens inder 5 151086 side, der i sig selv kan være udformet af et afslidnings- og slitagebestandigt materiale, eksempelvis et elastisk materiale. Opfindelsen er således baseret på en anden teknisk idé end opfindelsen ifølge USA patentskrift 3.913.851.

05 I den mølle, som er beskrevet i ovennævnte danske patent skrift nr. 15208 skal de af jern dannede malekugler løftes i forhold til og derefter slippes ned på det gods, som skal formales, og som dermed ikke skal følge med i løftningen, hvorunder de magnetiske og af jern bestående malekugler er tiltrukket mod mølletromlens 10 inderside ved hjælp af de uden for mølletromlen anbragte og stillestående elektromagneter. I denne kendte mølle er formålet med elektromagneterne et andet end formålet med magneterne i den for afslidning udsatte væg ifølge opfindelsen. Desuden er det en forudsætning, at magnetiseringen afbydes midlertidigt for at slippe 15 malekuglerne løs, således at disse kan falde ned på det for formaling udsatte gods, der forbliver i møllens nederste regioner pi grund af tyngdekraften, og ved at glide langs møllekappen og derved udsætte denne for afslidning. I denne kendte mølle er en foring af et materiale med kraftig modstand mod afslidning derfor nødven-20 dig, også selv om den af selve malekuglerne frembragte slitage bliver formindsket. Den foreliggende opfindelse går i en anden retning ved at danne en slidbeskyttelse, som beskytter væggen, især møllevæggen, mod afslidning, og som automatisk fornyer sig selv.

25 Ovenstående og andre formål samt fordele i forbindelse med den foreliggende opfindelse vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse af foretrukne udførelsesformer, der er vist på tegningen, hvor figurerne 1-3 viser tre eksempler på en mølle med en væg iføl-30 ge opfindelsen, idet der vises snit gennem et parti af mølletromlen samt den derpå fastgjorte inderforing, figurerne 4 og 5 et yderligere eksempel på en mølle med en væg ifølge opfindelsen, idet figur 5 viser et snit langs linien V-V i figur 4, 35 figurerne 6 og 7 respektive snit gennem yderligere eksempler på møller med vægge ifølge opfindelsen, 6 151086 figurerne 8 og 9 et snit gennem henholdsvis et planbillede af indersiden af endnu et eksempel på en væg ifølge opfindelsen anvendt i en kuglemølle, figurerne 10 og 11 et eksempel på et standardiseret vægele-05 ment, som udnytter opfindelsens principper, idet figur 10 viser et tværsnit langs linien X-X i figur 11, mens figur 11 viser et længdesnit langs linien XI-XI i figur 10, figur 12 et til figur 10 svarende snit, men hvor standardelementet er monteret i en mølletromle, og 10 figur 13 viser, hvorledes opfindelsens principper kan anvendes til at beskytte andre vægge end mølletromler.

Den i figur 1 viste mølle har en mølletromle 10, mod hvis inderside der er fastspændt en inderforing. Denne inderforing indeholder kappeplader 11, som består af slidgummi og har fremstående 15 fastgørelsesflanger 12. Inderforingen indeholder også løftere 13, som omfatter en elastisk del eller gummidel 14 med et underskåret spor 15 til at samvirke med en indlagt metalskinne 16 med fast-svejste bolte 17, der rager ud gennem huller i møllekappen og samvirker med en skive 18 og en møtrik 19. Boltene og skinnerne 20 kan være erstattet af T-bolte. Møl leforingen 11, 13 holdes således på plads ved, at de udragende fastgørelsesflanger 12 på kappepladerne 11 fastklemmes mod møllekappen 10 ved hjælp af metalskinnen 16, som er indlagt i løfternes underskårne spor 15. Også andre metoder til fastgørelse af inderforingen ligger inden for opfindelsens 25 rammer..

Ifølge den foreliggende opfindelse er løfterne 13 forsynet med et indlæg 20, hvorpå der er fastgjort et antal permanentmagneter 21. Permanentmagneterne rager lidt ud fra løfterne 13 på disses stødside, dvs. den fremadvendende side, når møllen roterer i ret-30 ning af pilen 22. Undertiden kan det imidlertid være fordelagtigt at lade permanentmagneterne stoppe umiddelbar under løfternes overflade. Permanentmagneterne 21 vender skiftevis syd- og nordpoler udad og vil herved tiltrække magnetiske partikler i møllens charge således at disse partikler tilbageholdes som et lag 23. Dette lag tje-35 ner som en slidbeskyttelse, der automatisk fornyer sig, for løfterne 13, idet chargen rammer dette lag og hindres i at virke lige si kraftigt afslidende på løfterne som hvis laget 23 ikke var til stede.

7 151086

De magnetiske partikler i laget 23 kan naturligvis løsne sig, når chargen rammer laget 23, men herved bliver nye magnetiske partikler i chargen tiltrukket, således at beskyttelseslaget 23 opretholdes også under mølletromlens fortsatte rotation.

05 I figur 1 vises den selvfornyende slidbeskyttelse af magnetiske partikler kun pi den venstre løfter for at en sammenligning med konventionelle løftere skal fremgå bedre. Til højre i figur 1 er det vist med stiplede linier 100, 101, 102 og 103, hvorledes en konventionel løfter helt dannet af gummimateriale, har ændret sin profil i TO løbet af en langvarig prøvekørsel i en mølle, hvori opfindelsens principper blev afprøvet jævnsides med de konventionelle løftere.

Delen 14 af løfterne 13, kappepladerne 11 samt de konventionelle løftere bestod af samme slidgummimateriale. Møllen havde en diameter på 5,9 m og blev drevet kontinuerligt til sekundær formaling 15 ved hjælp af stykformet magnetit og stykformet kvarts i blanding (partikelstørrelse maksimalt 60 mm), dvs. såkaldte pebbles. De konventionelle løftere havde oprindeligt den profil, som er repræsenteret af linien 100, mens linierne 101, 102 og 103 repræsenterer de tilbageværende løfterresters profil efter kontinuerlig drift i 7 måne-20 der, 14 måneder hhv. 21 måneder. Da profilen 103 blev opnået, dvs. efter 21 måneders drift, var det på tide at indsætte nye konventionelle løftere. Efter samme tidsrum havde gummidelen 14 på de med permanentmagneter 21 udrustede løftere 13 kun været udsat for slitage i ringe udstrækning, således som det er markeret med en 25 punkteret linie 14' pi løfteren til højre i figur 1.

Under prøveperioden kunne det konstateres, at det selvfornyende slidbeskyttelseslag 23 ikke var helt homogent, men indeholdt et inderste homogent lag 23' af meget finkornet magnetisk materiale samt et yderste inhomogent lag 23" af grovere magnetiske mineral-30 korn samt kraftigt nedslidte magnetitmalelegemer.

De udførte prøver viser således, at opfindelsen giver en meget væsentlig forbedring af mølleforingens levetid ved tilvejebringelsen af det selvfornyende slidbeskyttelseslag 23 af magnetisk finkornet materiale, der indgår i chargen.

35 I figur 2 vises et andet eksempel på, hvorledes opfindelsen har vist sig at kunne anvendes til at beskytte en mølletromle imod slitage. I dette tilfælde var møllen udformet som en primærmølle, 8 151086 dvs. en mølle til formaling af groft udgangsmateriale. Mølleforingen var i dette tilfælde udformet bølgeformet ved at kappepladerne 24 var udformet trappetrinformet med et lavt parti 25 samt et højt parti 26, som imidlertid var længere end oversiden af løfterne 27.

05 Fastgørelsen af løftere og kappeplader var udført på i det væsentlige samme måde som i figur 1. I udførelsesformen ifølge figur 2 var imidlertid ikke blot løfterne 27, men også kappepladerne 24 forsynet med metalindlæg 20 samt herpå fastgjorte permanentmagneter 21.

Herved kommer de på successivt højere niveau anbragte permanent-10 magneter til at danne en svagt hældende fladeprofil med et beskyttelseslag 23 af magnetiske partikler, som er tiltrukket af permanentmagneterne på samme måde som i figur 1. Også i dette tilfælde viste det sig, at beskyttelseslaget 23 havde en laglignende opbygning med et inderste finkornet dellag samt yderste mere grovkor-15 nede dellag. Under prøven i en mølle med diameterne 2,9 m havde laget 23 en tykkelse på ca. 5 cm og laget kom til at indeholde en del nedslidte malekugler. Laget 23 dannede et flydende og sammenhængende leje eller lag, som gav en effektiv beskyttelse mod af-slidning på inderforingen.

20 I figur 3 vises en yderligere udførelsesform, hvori løftere 28 er fremstillet af et gummi- eller elastomermateriale og er sammenvulkaniseret med en metalplade 29, der rager ud til begge sider.

Disse løftere holdes på plads ved hjælp af gummi- eller elastomerelementer 30, som har en indvulkaniseret metalprofil 31, og som 25 samvirker med T-bolte 32, skiver 33 og møtrikker 34, og som fastklemmer metalpladen 29 mod mølletromlen 10. Ligesom i de tidligere beskrevne udførelsesformer har løfteren 28 indvulkaniserede permanentmagneter 21, som er monteret på et metalindlæg 20, og som tilbageholder et selvfornyende beskyttelseslag 23, der dannes ved 30 at magnetiske partikler i møllens charge tiltrækkes og tilbageholdes af permanentmagneterne 21. I dette tilfælde er permanentmagneterne placeret på en sådan måde, at beskyttelseslaget 23 også forløber et stykke frem foran den egentlige løfter og dermed også beskytter det lave parti foran løfteren, hvor der normalt opstår stor ned-35 slidning.

I figurerne 4 og 5 vises endnu en udførelsesform af opfindelsen, hvori løfterne er udformet på en anden måde og er forsynet 9 151086 med et beskyttelsesskjold. Møl letromlen 10 er således beklædt med kappeplader 35, som er forenet med metalplader 36, der rager ud til begge sider. Mellem efter hinanden følgende kappeplader 35 findes løftere 37, som har et yderste beskyttelsesdæksel 38 af umagnetisk 05 slidstærkt metalmateriale. Inden for metalbeskyttelseskjoldet 38 findes permanentmagneter 21, der er fastgjort på et indlæg 20 dannet af magnetisk metalmateriale. Permanentmagneterne samt indlægget holdes på plads ved hjælp af et poiyurethangummilag 39. Også andre plast- eller elastomermaterialer er tænkelige. Løfterne holdes TO endvidere på plads ved hjælp af en indlagt profilskinne 40, som holdes fastspændt mod det i løfterne udformede og underskårne spor ved hjælp af bolte 41 og møtrikker 42, der rager igennem møllekappen 10. Permanentmagneterne 21 er placeret med deres syd-og nordpoler pi den på tegningen viste måde, således at et beskyt-15 telseslag 23 af magnetiske partikler fra chargen bliver dannet på ydersiden af beskyttelsesskjoldet 38.

Løfterne 37 kan udføres forholdsvis korte, eksempelvis 100 mm, hvorved den fornødne totale løfterlængde opnås ved at flere løftere placeres efter hinanden og fastholdes ved hjælp af en fælles 20 fastgørelsesskinne 40 eller ved hjælp af flere sådanne fastgørelsesskinner anbragt efter hinanden. Denne udførelsesform er specielt indrettet til anvendelse ved stangmalning, dvs. ved formaling i møller, hvori der benyttes stangformede malelegemer, og hvor der er risiko for, at nedslidte spydlignende stangender skal trænge ind 25 i løfterne og beskadige disse. Magnetsystemet er udformet symmetrisk, hvilket indebærer, at møllens rotationsretning kan vendes.

I figur 6 vises en lignende udførelsesform med symmetrisk placering af permanentmagneterne. I dette tilfælde er den af gummi eller andet elastmateriale dannede løfter 43 en fastvulkaniseret me-30 talprofil 44 med et underskåret spor 45 til at samvirke med T-bolte 32 og møtrikker 34. Løfteren fastklemmer kappepladerne 35 ved hjælp af de på kappepladerne fastvulkaniserede metalplader 36.

I udførelsesformen ifølge figur 6 er permanentmagneterne 21 fastgjort på et indlæg 20 og har deres aktive polflader liggende ved 35 bunden af koniske udsparinger 48. Herved vil partikelformet magnetisk materiale, som indgår i chargen, fylde disse koniske udsparinger og dermed tjene som et selvfornyende beskyttelseslag uden 10 151086 for permanentmagneterne og også uden for løfterens 43 gummi- eller elastomerdele. Også i dette tilfælde er løfteren symmetrisk, hvorfor møllens rotationsretning kan reverseres.

I de tidligere beskrevne udførelsesformer er der benyttet per-05 manentmagneter til at danne beskyttelseslaget, som kan fornyes, af magnetiske partikler. I figur 7 vises en anden udførelsesform, hvori elektromagneter er benyttet til samme formål. Denne udførelsesform ligner udførelsesformen ifølge figurerne 4 og 5, men i stedet for et beskyttelsesskjold af umagnetisk materiale er der benyttet indlagte Ί0 magnetiske stålplader 49, der tjener som polplader på elektromagneter 50, der er fastgjort på et magnetisk stilindlæg 20. Magneterne 50, indlægget 20 samt polpladerne 49 er faststøbt i et polyure-thangummilag 39, der forløber ud mellem polpladerne 49. Ved hjælp af elektromagneterne 50, der er sluttet til en ikke vist kraftkilde 15 veCj hjælp af ikke viste ledere, dannes et beskyttelseslag 23, som kan fornyes, af magnetiske partikler, der indgår i chargen. Også i dette tilfælde er løfteren symmetrisk, således at møllens rotationsretning kan reverseres.

En stor fordel ved den viste udførelsesform, hvori magneterne 20 er fastgjort på et i elastomer-, plast- eller gummimateriale indvul-kaniseret indlæg, består i, at magneterne derved fastholdes elastisk og følgelig bedre kan modstå eventuelle kraftige stød fra store materialestykker, der indgår i chargen.

I figurerne 8 og 9 er vist en yderligere udførelsesform for en 25 væg ifølge den foreliggende opfindelse anvendt i en kuglemølle. In-derforingen er udformet af to typer af standardelementer, hvoraf den ene type svarer til kappepladerne, mens den anden type svarer til "løfterne", selvom denne mølle ikke har ind i møllens indre ragende løfteorganer. De til kappepladerne svarende elementer 51 har 50 indvulkaniserede metalplader 52 på deres mod møllekappen 10 vendende side, og elementernes gummidel 53 forløber med et lag 54 ud over disse metalplader. I elementet 51 er der indvulkaniseret permanentmagneter 21 samt de hermed forbundne metalindlæg 20, der tjener som magnetkerner. Beskyttelsesplader 55, der er dannet af 35 umagnetisk metalmateriale, er fastgjort uden på permanentmagneterne 21 for at beskytte disse. Den af elastmateriale dannede del 53 af kappeelementet 51 har en listeformet ophøjning 56 imellem rækkerne 11 151086 af permanentmagneter for at bringe det partikellag, som danner beskyttelseslaget 23, til at hvælve sig bueformet opad imellem tilgrænsende magneter og for at mindske risikoen for at beskyttelseslaget 23 bringes til at glide langs inderforingen som følge af forskyd-05 ningskræfter under indledende opbygningsperioder.

De til løfterne svarende vægelementer 57 har pi tilsvarende måde permanentmagneter 21, metalindlæg 20 samt beskyttelsesplader 55, der sammen med en metal profil stang 58 med et underskåret spor 59 er indvulkaniseret eller indstøbt i elastomerdelen 60 i vægele-10 mentet 57. Denne elastomerdel, som kan bestå af polyurethangummi, forløber med et lag 61 ind under en del af metalprofilstangen 58 og har en listeformet ophøjning 62. Vægelementet 57 er fastgjort på tromlekappen 10 ved hjælp af T-bolte 46 og møtrikker 47 og fastklemmer herved kappepladerne 51.

15 I den viste udførelsesform er hver af elementerne 51 og 57 bragt til at indeholde fire permanentmagneter 21 samt to metalindlæg 20, således at elementerne er forholdsvis små og let håndterlige under monteringen. Elementerne kan naturligvis fremstilles med vilkårlig længde.

20 I udførelsesformen ifølge figurerne 8 og 9 bliver et sammen hængende og ret tykt beskyttelseslag 23 af magnetiske partikler, der indgår i malegodset, fastholdt mod inderforingen. I den viste udførelsesform har kappepladerne 51 kun to rækker permanentmagneter 21, men hvis kappepladerne skal udføres bredere, kan der 25 givetvis placeres endnu flere rækker af magneter ved siden af hinanden.

I figurerne 10 til 12 vises en af standardelementer udformet inderforing, som anvendes i en mølle. Standardelementerne 63, der fremstilles med den i figurerne 10 og 11 viste form, har permanent-30 magneter 21, der er indstøbt i elastomermateriale 64, fortrinsvis polyurethangummi eller et andet egnet plastmateriale, såldes at materialet 64 danner ophøjninger 65 med deri udformede langsgående V-formede udsparinger 66. Materialet 64 efterlader permanentmagneternes ene langside fri, således at magneterne rager lidt ud fra 35 elastomermaterialet. Det er imidlertil muligt at lade magneterne rage ud fra elastomermaterialet også på den modstående langside. I den udførelsesform er et metalindlæg af magnetisk materiale altså ikke

Claims (9)

151086 indstøbt i elastomermaterialet, men det magnetiske kredsløb mellem permanentmagneterne sluttes i stedet ved hjælp af den metalvæg, i dette tilfælde en mølletromle, som skal forsynes med en slidbeskyttelse. Dette fremgår af figur 12. I denne udførelsesform anvendes 05 magnetismen således ikke blot til at frembringe det af magnetiske partikler bestående beskyttelseslag 23, men også til at fastholde inderforingen mod dennes underlag. Tilpasningen af elementerne 63 til møllekappetromlens bueform lettes af udsparingerne 66 samt de under disse tilbageværende broer 67 af elastomermateriale, der 10 tjener som fjedre. Standardelementerne 66 er udformet usymmetrisk for at lette en korrekt orientering af elementerne samt disses permanentmagneter i forhold til tilgrænsende elementer. Opfindelsen er beskrevet ovenfor i forbindelse med roterbare mølletromler, men det indses, at opfindelsen også kan anvendes til 15 vibrerende møller og også til at beskytte andre vægflader end møllekapper. Opfindelsen er således anvendelig til mange forskellige typer af vægge, der udsættes for afslidning af gods, som indeholder magnetiske partikler, der kan danne det tilstræbte og selvfornyende be-20 skyttel ses i ag. Som et eksempel herpå viser figur 13 en lossestation 69 for et transportbånd 70 til transport af partikelformet gods, der indeholder magnetiske partikler, eksempelvis partikler af magnetit. Figur 13 er kun skematisk, og vægelementerne 68 kan med fordel 25 være udformet i overensstemmelse med figurerne 10 og 11, selvom ophøjninger 65 ikke er ubetinget nødvendige. Alternativt kan vægelementerne udformes i overensstemmelse med det i figurerne 8 og 9 viste. Som det fremgår af figur 13, er opfindelsens principper kun anvendt til de mest udsatte dele af lossestationen 69 samt den 30 nedenfor liggende styrteskakt 71, der kan udmunde over eksempelvis en yderligere transportør 72, over en vogn, over en godssilo eller over en sigte.

1. Væg, som under anvendelsen udsættes for nedslidning af styk- eller partikelformet gods, der indeholder magnetiske partikler, 35 151086 hvilken væg fortrinsvis består af eller er belagt med et slitagebestandigt vægmateriale (11,13; 24,27,28,20,35, 37; 43; 51,52; 63,68), KENDETEGNET ved, AT væggen har magnetindretninger (21,50), som er indrettet til at tiltrække i godset indgående magnetiske 05 partikler, så at disse tilbageholdes som et slidbeskyttelseslag (23), der automatisk fornyer sig, på væggens for slitage udsatte flade, i det mindste inden for sådanne zoner af denne, som normalt udsættes for kraftigere afslidning end øvrige vægzoner.

2. Væg ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT magnetindret -10 ningerne (21,50) er indlejret i væggen.

3. Væg ifølge krav 1 eller 2 og udformet som en møllevæg med løftere (13,27,28,37,43), KENDETEGNET ved, AT magnetindretningerne (21,50) er indrettet til at tiltrække de i godset indgående magnetiske partikler, i det mindste imod løfternes stødside. 15

4. Væg ifølge krav 1, 2 eller 3 og udformet som en mølle- kappevæg, KENDETEGNET ved, AT magnetindretningerne (21,50) er arrangeret med sådanne mellemrum, at hele væggens (57,63) flade dækkes af det selvfornyende slidbeskyttelseslag (23) under møllens anvendelse. 20

5. Væg ifølge ethvert af kravene 1-4, KENDETEGNET ved, AT magnetindretningernes magneter (21) er anbragt med en aktiv polflade ved bunden af kraterformede fordybninger (48) i væggen (43).

6. Væg ifølge ethvert af kravene 1-5, KENDETEGNET ved, AT 25 magnetindretningernes (21,50) magneter er permanentmagneter (21).

7. Væg ifølge ethvert af kravene 1-5, KENDETEGNET ved, AT magnetindretningernes (21,50) magneter er elektromagneter (50).

8. Væg ifølge krav 7, KENDETEGNET ved, AT magneterne (50) har en ved væggens for slitage udsatte side anbragt polplade 30 (49) af magnetisk materiale.

9. Væg ifølge ethvert af kravene 1-4, 6 og 7, KENDETEGNET ved, AT magnetindretningernes magneter (21) er anbragt bag ved et af umagnetisk materiale bestående beskyttelsesskjold (38) eller beskyttelsesplade (55).