DK150878B - System til simulering af interferens - Google Patents

Description

150878 i

Opfindelsen angår et system til simulering af interferens, hvor i hvert fald én prøvesender udsender prøve-kommunikationssignaler til kommunikation med i hvert fald én mål-prø-vemodtager over et transmissionsmedium, medens andre ikke-af-5 prøvningssendere udsender ikke-afprøvningskommunikationssig- naler til kommunikation med ikke-afprøvningsmodtagere over transmissionsmediet.

Elektromagnetiske kommunikationsssytemer kan være afbrudt 10 og derved ude af funktion som følge af interfererende elek tromagnetiske transmissioner. Det er kendt, at støjtransmissioner eller vildledende interferenstransmissioner kan anvendes til afbrydelse af kommunikationer, eksempelvis kommunikationer under militære operationer. Sådanne interferenstransmissioner 15 kan desuden anvendes til at afbryde eller forvirre forskel lige systemer, såsom radarsystemer, der transmitterer elektromagnetisk energi.

Det har længe været erkendt, at militære kommunikationssy-20 stemer og dertil hørende elektronisk udstyr bør afprøves i interferensomgivelser for derigennem at bestemme effektiviteten under realistiske omstændigheder og for at træne det personel, der skal betjene systemerne. De enkelte komponenter af sådanne systemer bliver løbende afprøvet i elektronisk 25 o afskærmede områder. Sådanne omrader er imidlertid forholdsvis små, og der kan derfor ikke foretages realistiske afprøvninger. Til interferensafprøvninger har det hidtil været nødvendigt at· generere de forventede interferensomgivelser eller simulere omgivelserne ved hjælp af en regneenhed indeholden-30 de en matematisk model. En sådan simulation er imidlertid ikke ønskværdig, eftersom den ikke gør det muligt at efterprøve alt udstyr og personel. I forbindelse med aktuelle interferenstransmissioner, eksempelvis i forbindelse med militære øvelser, er lokale, civile kommunikationssystemer, såsom 35 kommercielle radio-, fjernsyns- og flykommunikationer og tele-fon-mikrobølgekommun'ikat'ioner afbrudt. Det har derfor været nødvendigt at foretage interferensafprøvninger i isolerede områder eller i sjældne tilfælde tillade, at militærinter- 150878 2 tere perioder.

Et yderligere problem ved tilvejebringelse af realistiske interferensomgivelser til militære afprøvninger er, at den 5 interferens, der genereres under en sådan afprøvning let kan spores, og derved gøre det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at foretage hemmelige interferensafprøvninger. Det har derfor været meget dyrt, at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal realistisk interferensgenererende kilder til simulering 10 af aktuelle militære interferensomgivelser, især når sådanne kilder skal kunne gendannes kontinuerligt til simulering af de forventede interferenstransmissioner af andre kilder. Eftersom effektfulde interferenstransmissioner afbryder civile kommunikationer, er det meget vanskeligt at opnå tilladelse 15 til at udføre sådanne afprøvninger. Ovennævnte problemer gør det meget vanskeligt at udføre realistiske interferensafprøvninger i USA, og hvis man ønsker at foretage sådanne afprøvninger i mindre, og mere tæt befolkede vesteuropæiske lande, bliver, komplikationerne væsentligt.større.

20

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe et forholdsvis enkelt apparatur til realistisk simulation af interferenstransmissioner, og dette formål er ifølge opfindelsen opnået ved, at et system af den indledningsvis nævnte art 25 omfatter styreorganer til at transmittere styresignaler, der ikke interfererer med afprøvnings og ikke-afprøvningskommunikations signal erne, idet styresignalerne anvendes til at definere interferenssignaler, og hvor injektororganer der operativt er koblet til i hvert fald én målprøvemodtager til o η , generering af interferenssignaler, som defineres ved hjælp af styresignalerne, idet injektororganerne tilfører interferenssignalerne til i hvert fald én målprøvemodtager til interferens med de prøve-kommunikationssignaler, der modtages af målprøvemodtageren.

Interferensinjektoren indeholder en dekoder, der dekoder styresignalet og tilfører det dekodede signal til aktivering af i hvert fald én interferensgenerator. Interferensgenera- 35 3 150878 toren genererer derefter et lokalt interferenssignal, der er dæmpet i forhold til signalstyrken af det modtagne styresignal , og det dæmpede interferenssignal tilføres til antennen af målmodtageren til interferens med de normale signaler 5 i modtageren.

En skanderingssimulator kan anvendes til variabel dæmpning af et interferenssignal af signalinjektoren til simulering af et særligt skanderingsmønster af en interferenskilde.

10

Interferensinjektoren kan også drives i forbindelse med modtageren af en radarenhed til tilvejebringelse af forsinkede radar-ekkoimpulser, der injiceres i radarmodtagere til vildledende interferens med de normale ekkoimpulser, der styres 15 af radarmodtageren.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 20 fig. 1 viser et system til simulation af interferens for et sender/modtagersystem, fig. 2 et system til simulation af interferens fra en radarenhed og 25 fig. 3 et diagram over en interferensinjektor ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser et system ifølge opfindelsen til simulation af 30 interferens over en elektromagnetisk kommunkationskanal imellem en sender og en modtager.

En styresender 3 anvendes til at transmittere smalbåndede styresignaler C, der modtages ved en antenne 4 af en målmod-3 5 tager og føres til en interferensinjektor 5 af modtageren. Interferensinjektoren 5 dekoder styresignalet fra styresenderen 3 og genererer et interferenssignal, der er defineret ved hjælp af koden og/eller signalstyrken af styresignalet.

4 150878

Interferenssignalet er derefter koblet til antennen 4 til interferens med de normale kommunkationssignaler, der transmitteres fra senderen 1 til målmodtageren 2.

5 Målmodtageren 2 kan også virke som sender, og senderen 1 kan indeholde en modtager til modtagelse af transmissioner fra modtageren 2 og en injektor. Der kan også anvendes flere sendere og flere modtagere med interferensinjektorer, ligesom der vil kunne anvendes mere end én styresender. For enkelt-10 hedens skyld vil systemet imidlertid blive beskrevet i re lation til en envejskommunikation imellem en sender og en modtager og en styresender.

Styresenderen 3 kan aktiveres manuelt, eksempelvis ved hjælp af en afbryder 6 eller intermitterende ved hjælp af et programmeret afbryderapparat, der f.eks. kan indeholde en mikroprocessor, der styrer en halvlederafbryder. Styreenheden 3 kan også drives repetetivt ved udvælgelse af en afbryder 8.

Under repetetiv drift tændes senderen 3 ved hjælp af et af- 20 .

bryderkredsløb 9, hvis et signal med særlige karakteristikker transmitteres i et affølingsområde af senderen. Et signal, der transmitteres i et forud valgt frekvensområde ved hjælp af senderen 1 eller en anden sender, kan på tilsvarende måde modtages af antennen 11 af styresenderen 3 og tilføres til 2 5 kredsløbet 9 ved hjælp af en cirkulator 13. Kredsløbet 9 giver derefter anledning til, at styresenderen 3 genererer et styresignal, der ved hjælp af cirkulatoren 13 overføres til antennen 11 og transmitteres til modtageren 2, lige så længe signalet fra senderen 1 eller enhver anden triggende sender 30 modtages af styresenderen 3.

Det er underforstået at kredsløbet 9 kan indeholde apparater til dekodning og afføling af en særlig karakteristik, såsom frekvensen af et indgangssignal, og apparater til drift af 35 en elektronisk afbryder, såsom en styret ensretter for tilførsel af effekt til styresenderen 3 ved detektion af den særlige signalkarakteristik.

5 150878

Fig. 2 illustrerer et interferensafprøvningssystem, der kan interferere med en radarenhed 16. Radarenheden 16 indeholder eventuelt en sender 17, der genererer et impulstog, der kan overføres til en skanderende radarantenne 19 ved hjælp af 5 en cirkulator 21. Under normal drift er impulserne transmit teret fra den skanderende antenne 19 og reflekteret fra en målgenstand 20. De reflekterede ekkoimpulser modtages af antennen 19 og overføres til en modtager 22 ved hjælp af cirku-latoren 21. Tidsforskellen imellem en transmitteret og mod-10 taget impuls anvendes til at registrere afstanden imellem senderen 17 og målgenstanden 20.

I kendte interferenssystemer kan støj eller andre interferenstransmissioner ødelægge ekkoimpulserne af en radarenhed. Alter-15 nativt kan en vildledende interferensteknik anvendes til at transmittere en falsk ekkoimpuls til modtageren af en radarenhed, således at radarenheden registrerer en forkert afstand.

De ovennævnte radar-interferensteknikker kan simuleres af 20 systemet ifølge opfindelsen - se fig. 2. Under drift transmitterer en styresender 15 et kodet styresignal, der aktiverer en interferensinjektor 5 af radarenheden 16 og derved giver anledning til at et ødelæggende eller vildledende interferenssignal tilføres til radarmodtageren 22.

25

Det er underforstået at styresenderen 15 enten kontinuert eller intermitterende transmitterer et styresignal, der aktiverer inteferensinjektoren- 5 af en radarmodtager, der modtager signalet. I praksis er styrken af styresignalet en funk-30 tion af de relative positioner af de udsendende og modtagende antenner. Hvis den skanderende antenne 19 af radarenheden 16 ligger i en forholdsvis stor afstand fra antennen af styresenderen 15, vil styresignalet sandsynligvis kun modtages og injiceres ved modtageren 22, når antennen 19 er rettet 35 mod antennen af styresenderen 15. Hvis antennen 19 af radarenheden imidlertid befinder sig forholdsvis tæt ved antennen af styresenderen, vil antennen 19 kunne modtage styresignaler, selv om den ikke vender mod antennen af styresen- 6 150878 deren 15.

Som før nævnt kan styresenderen 15 drives repetitivt til kun at transmittere kodestyresignaler ved modtagelse af en trans-5 mission. For det i fig. 2 viste system, kan styresenderen 15 drives til kun at udsende interferens-styresignaler ved modtagelse af radarimpulser fra radarenheden 16.

Målmodtagere, der har interferensinjektorer, og som opererer 10 inden for transmissionområdet af en styresender, vil således modtage styresignaler og normale transmissionssignaler og injicerede interferenssignaler, der er defineret ved hjælp af styresignalerne.

15 . .

I systemet ifølge opfindelsen frembringer styresignalerne således kun interferenseffekter i målmodtagere med interferensinjektorer, medens modtagere, der opererer uden sådanne interferensinjektorer, f.eks. civile modtagere eller modtagere af afprøvnings- eller trænings-styringspersonel, ikke påvir- 20 kes af interferensstyresignalerne.

I almindelighed kan styresignalerne af en styresender transmitteres ved et effektniveau, der ligger betydeligt under effektniveauet af det simulerede interferenssignal. Også det 25 smalle frekvensbånd af styresignalerne kan vælges således, at man undgår interferens med normale kommunikationssignaler, og styrefrekvensbåndet kan i givet fald vælges inden for frekvensbåndet af de interferenssignaler, der simuleres. Derudover er styresenderen fortrinsvis anbragt, der hvor interfe-3 0 renssenderen skulle anbringes til transmission af aktuelle interferenssignaler, og de elektriske og andre operationskarakteristikker af antennen til styresenderen kan vælges til tilpasning til karakteristikkerne af antennen af en aktuel interferenssender eller karakteristikkerne kan simuleres ved 35 en særlig kodning af styresignalerne.

Hvis en styresender er anbragt i en position, der er beregnet 7 150878 til en aktuel interferenskilde, og frekvensens af styresignalerne svarer til frekvensen af de interferenssignaler, der simuleres, så er det underforstået, at udbredelseskarakteristikkerne af styresignalerne vil være tilpasset til udbredel-5 seskarakteristikkerne af de simulerede interferenssignaler.

Virkningen af afskærmningsstrukturerne i det lokale terræn vil derfor være de samme for styresignalerne som for sammenlignelige interferenssignaler, hvorved interferenssimuleringen bliver mere realistisk.

10

For at gøre interferenssimulationen så realistisk som muligt, kan de elektriske karakteristikker og skanderingskarakteristikkerne af en simuleret interferensantenne duplikeres af antennen af den tilsvarende styresender. Af økonomiske og/el- 1 c ler andre årsager kan det imidlertid være umuligt at duplikere skanderingskarakteristikkerne eller de elektriske karakteristikker af en særlig interferensantenne. Styresignalet af en styresender kan derfor, som før nævnt, kodes til at simulere skanderingskarakteristikkerne og/eller de elektriske 2 0 karakteristikker af den aktuelle interferensantenne.

Hvis en interferensantenne f.eks. er drejet til tilvejebringelse af elektromagnetiske interferenssignaler med en varierende amplitude, kan styresignalerne af den tilsvarende sty-2 5 resender dæmpes elektronisk i tid til duplikering af virkningen af skanderingsoperationen af interferensantennen. Alternativt kan en interferensinjektor af en målmodtager indeholde apparater til variabel dæmpning af et injiceret interferenssignal til simulation af skanderingskarakteristikkerne 30 af en interferenskilde.

Fig. 3 viser et blokdiagram over en interferensinjektor, der kan anvendes i forbindelse med systemerne i fig. 1 og 2 til opnåelse af de tilsigtede formål. Som før nævnt injicerer 35 interferensinjektoren 5 et interferenssignal i en modtager 29, der kan være en komponent af en radarenhed, eller som kan anvendes til ethvert andet kommunikationsformål. En an- 8 150878 tenne 31 af modtageren 29 modtager normale signaler S fra en kommunikationssender og styresignaler C fra en styresender. Antennen 31 vil selvfølgelig også modtage baggrundsstøj-transmissioner og andre baggrunds-interferenssignaler. For enkelt-5 hedens skyld vil apparatets virkemåde imidlertid blive be skrevet i forbindelse med styresignaler C og normale kommunikationssignaler S.

En lille signaldel af styresignalerne C og normale kommuni-10 kationssignaler S kan kobles fra antennen 31 til interferens injektoren 5 på kendt måde. I en foretrukken udførelsesform er koblingen af det lille injektor-indgangssignal opnået ved hjælp af en retningskobler 33. Det er i almindelighed underforstået at tabene af de koblede injektor-indgangssignaler 15 skal være så små som muligt, således at indgangssignalerne af modtageren 29 ikke dæmpes unødigt. En forstærker (ikke vist) kan imidlertid sluttes til den forreste ende af modtageren 29 og forstærke indgangssignalerne og derved kompensere for retningskobleren 33's dæmpning.

20

Styresignalerne C kan bære styreinformationen på kendt måde.

I en foretrukken udførelsesform er styresignalerne smalbånde-de radiofrekvens-bærebølger, der er moduleret i overensstemmelse med en flerfrekvenskode, eksempelvis som i forbindelse 2 5 med "TOUCHTONE". Sadanne signaler kan genereres ved en styresender ved f.eks. at aktivere et dobbelttone-flerfrekvens-dæmpningsled til modulation af en radiofrekvensbærebølge, der derefter transmitteres til målmodtagere og dertil hørende interferensinjektorer i transmissionsområdet af styresende- 3 0 ren. Malmodtageren vil selvfølgelig modtage styresignalerne, hvis modtageren ligger i området af styresenderen, og hvis mellemliggende genstande i det lokale terræn ikke blokerer for styresignalerne.

O C

Signalet af retningskobleren 33 tilføres til en modtager 35 af interferensinjektoren 5. Modtageren 35 er typisk en radiomodtager med et smalbåndet indgangsfilter, der kun transmitterer radiofrekvens-styresignalet. Modtageren 35 kan drives 9 150878 på kendt måde til generering af et multibelt frekvenstonesig-nal fra RF-bærebølgen og til at tilføre tonesignalet til en dekoder 37. Dekoderen kan være programmeret, således at der for hver unik flerfrekvens-toneindgang genereres en særlig 5 digital kode. Sådanne programmerbare dekodere er kendte og kommercielt tilgængelige.

Det digitale udgangssignal af dekoderen 37 tilføres til en M ud af N dekoder 39. Dekoderen 39 har et antal indgange til 10 modtagelse af den digitale kode for dekoderen 37 og et antal udgangsstyreterminaler 41-43 og 45, der kan aktiveres i afhængighed af en digital indgangskode. Styresignalerne (ved 41, 43 og 45) anvendes til styring af tilsvarende interferensgeneratorer 47, 49 og 51.

15

Hver af interferensgeneratorerne genererer et interferenssignal, når dets styreterminal fra dekoderen 39 får tilført energi. Det er underforstået, at der vil kunne anvendes flere forskellige interferenssignaler. Der er f.eks. kommercielt 20 tilgængelige generatorer til generering af hvid støj, til fældig interferensimpulser, savtak- eller kam-interferens-signaler eller ethvert andet interferenssignal, der er beregnet til at ødelægge et kommunikationssignal. Interferensgeneratoren 47 kan således f.eks. anvendes til generering af 25 hvid støj, medens interferensgeneratoren 49 kan anvendes til generering af tilfældige interferensimpulser, og interferensgeneratoren 51 kan anvendes til at generere et savtak- eller et kam-interferenssignal.

qn , e

Selv om der kun er vist tre interferensgeneratorer i fig.

3, så er det underforstået, at der vil kunne anvendes færre eller flere generatorer, uden at der derved afviges fra opfindelsens ide.

35 Apparatet til aktivering af hver af interferensgeneratorerne i afhængighed af en energiforsynet styreleder er ikke blevet beskrevet i detaljer, eftersom et sådant apparat er velkendt.

Selv om styrelederen af enhver af interferensgeneratorerne ίο 150878 anden halvlederafbryder anvendes til at føre energi til interferensgeneratoren i afhængighed af et tilført aktiveringssignal fra en energiforsynet styreleder. Alternativt kan interferensgeneratorerne holdes i en tændt tilstand, og styre-® lederne af dekoderen 39 med dertil hørende afbrydere, såsom transistorer, kan anvendes til at føre udgangssignalerne af særlige interferensgeneratorer til generator-udgangslederne 53.

Interferenssignalet eller -signalerne på generatorens udgangsledere 53 tilføres til en additionsenhed 55, såsom et modstandsnetværk, der kombinerer interferenssignaler på lederen 53 og tilfører et tilsvarende kombineret signal til en attenuator 57. Attenuatoren 57 dæmper indgangs-kombinationssig-15 nalet med en værdi, der fastlægges ved hjælp af udgangsspæn dingen af en additionsenhed 59. Attenuatoren øger dæmpningen, og reducerer derved amplituden af det kombinerede signal, når amplituden af dæmpnings-styresignalet ved udgangen af additionsenheden 55 aftager. På tilsvarende måde er dæmpningen 2 0 reduceret, og amplituden af det kombinerede signal forøget, når amplituden af dæmpnings-styrespændingen øges. Spændingsstyrede attenuatorer, såsom attenuatoren 57 i fig. 3, er velkendte .

25 Dæmpnings-styrespændingen ved udgangen af additionsenheden 59 er defineret ved hjælp af et indgangs-områdesignal fra en automatisk forstærkningskontrol (AGC), punkt X af radiomodtageren 35 og en skanderings-simuleringsspænding, der genereres ved udgangen af en skanderingssimulator 61.

30 AGC-spændingen af radiomodtageren 35 svarer til amplituden af det styresignal, der modtages af modtageren 35. Det er underforstået, at AGC-signalet - hvis målmodtageren 29 og den dertil hørende interferensinjektor 5 er anbragt i nær-35 heden af en styresender, der genererer styresignaler C - vil være forholdsvis stort, således at der opnås en reduceret forstærkning i modtageren 35. Hvis målmodtageren 29 og den 11 150878 dertil hørende interferensinjektor er anbragt i større afstand fra styresenderen, vil de styresignaler C, der modtages af modtageren 35, være mere dæmpede, og AGC-spændingen bliver derfor reduceret, og forstærkningen af modtageren 35 bliver 5 forøget. Størrelsen af AGC-spændingen indikerer således af standen eller området af målmodtageren 29 i forhold til en styresender. Hvis en styresender på tilsvarende måde er placeret forholdsvis tæt ved målmodtageren 29, vil et forholdsvis stort interferenssignal blive injiceret i modtageren 29, og 10 når afstanden imellem styresenderen og målmodtageren 29 øges, injiceres der mindre interferenssignaler i modtageren 29.

Det er underforstået, at modtageren AGC anvendes til at styre dæmpningen af det injicerede signal, således at styrken af 15 det injicerede signal er afhængig af sådanne faktorer som geometrien af transmissionssystemet, afstanden imellem styresenderen og modtageren og terrænets indvirkninger på styresignalet. Selv om modtageren AGC udgør et effektivt organ til dæmpning af det injicerede signal i en foretrukken ud- 2 0 ...

førelsesform for opfindelsen, kan andre dæmpningsmetoder imidlertid også anvendes til at styre dæmpningen af de injicerede signaler i afhængighed af det modtagne signal, uden at der derved afviges fra opfindelsens ide. Dæmpningen af det injicerede signal kan eventuelt være proportionalt med logarit-men af det modtagne signalniveau. En logaritmisk forstærker kan således anvendes i stedet for AGC til tilvejebringelse af et dæmpet injiceret signal eller et AGC-kredsløb kan anvendes til at tilnærme en logaritmisk afhængighed.

3 0

En skanderingssimulator 61 kan f.eks. udgøres af en variabel spændingskilde, der er styret af dekoderen 39 til generering af en spænding, der ændrer amplitude i overensstemmelse med et simuleret skanderingsmønster for en interferenskilde. Når udgangsspændingen af skanderingssimulatoren 61 ændres i over-35 ensstemmelse med et særligt skanderingsmønster, vil udgangsspændingen af additionsenheden 59 ændres på tilsvarende måde, og interferenssignalet ved udgangen af attenuatoren 57 dæmpes tilsvarende. Et interferenssignal fra interferensgeneratorerne 12 150878 47, 49 51 kan således dæmpes i overensstemmelse med signalstyrken af styresignalerne modtaget ved en målmodtager, og antenne-skanderingsmønsteret af en simuleret interferenskilde. Det dæmpede interferenssignal er da koblet til antennen 31, 5 f.eks. ved hjælp af en retningskobler, således at modtageren 29 modtager indgangssignalerne C og S og interferenssignalet fra interferensinjektoren.

Som ovenfor skitseret kan styresenderen have en antenne, der 10 skanderer et mønster, der er det samme som skanderingsmøn steret af antennen af den simulerede interferenskilde. Hvis dette er tilfældet, er skanderingssimulatoren 61 ikke nødvendig eftersom skanderingssimulationen er tilvejebragt ved styresenderen. Hvis det ikke er muligt at skandere antennen af 15 styresenderen i et særligt mønster, kan skanderingsmønsteret også simuleres ved hjælp af en styret attenuator ved styresenderen til dæmpning af det transmitterede styresignal af senderen i tid i overensstemmelse med et særligt skanderingsmønster. Hvis skanderingsmønsterdæmpningen er foretaget på 20 en sådan måde ved styresenderen, vil skanderingssimulatoren 61 selvfølgelig ikke være nødvendig ved en interferensinjektor.

Hvis modtageren 29 er en modtager for en radarenhed - se fig.

2 - kan interferensinjektoren 5 drives til at generere en 25 vildledende radar-ekkoimpuls - se fig. 2. Hvis målmodtageren 29, som i den i fig. 3 viste udførelsesform er modtageren af en radarenhed, er signalerne S radar-ekkoimpulser, der reflekteres fra et mål, og signalerne C er de styresignaler, der genereres ved hjælp af en styresender og modtages ved O Λ hjælp af interferensinjektoren af radarmodtageren. Under drift er de reflekterede radarimpulser S og de. dertil hørende styresignaler C ved hjælp af retningskobleren 33 koblet til interferensinjektoren 5 som ovenfor beskrevet, og modtageren 35 og dekoderen 37 opererer som ovenfor beskrevet til generering 35 af et digitalt kodesignal svarende til frekvenskoden af styre signalet C. De koblede C og S signaler bliver også transmitteret til en forsinkelseslinie 65, der forsinker signalerne 13 150878 i tid. En ikke vist forstærker ved udgangen af forsinkelseslinien 65 kan forstærke de forsinkede signaler. Forstærkningen af de forsinkede signaler og/eller tidsforsinkelsen af forsinkelseslinien 65 kan varieres i et forudbestemt mønster 5 til simulering af mere komplekse radar-interferenssignaler.

De forsinkede signaler overføres til additionsenheden 55, og de forsinkede signaler er derefter dæmpet af attenuatoren 57 og koblet til antennen 31 af modtageren 29 ved hjælp af retningskobleren 69.

10

De forsinkede signaler tilføres til modtageren 29 ved hjælp af interferensinjektoren 5 til tilvejebringelse af vildledende ekkoimpulser, der bevirker at området og/eller andre parameterbestemmelser af den dertil hørende radarenhed bliver fejl- 15 agtige. Interferensinjektoren 5 kan også drives til at inji cere interferenssignaler fra generatorerne 47, 49 og 51 til afbrydelse af de radar-ekkoimpulser, der modtages af radarmodtageren. Interferensinjektoren 5 kobler således et interferenssignal til antennen af en målmodtager i overensstemmelse 20 med et indgangs-styresignal, der identificerer typen af det interferenssignal, der skal injiceres og områdedæmpningen og/eller skanderingsmønsterdæmpningen, der skal tilføres til simulation af et særligt interferenssignal.

25 Det er underforstået, at ekkosignalerne S kan være forvrænget på mange måder til tilvejebringelse af injicerbare signaler, der interfererer med en radarenhed. Selv om der er blevet omtalt specielle eksempler på signalforvrængning i forbindelse med de foretrukne udførelsesformer, så vil andre metoder til q Λ signalforvrængning også kunne komme på tale, uden at der derved afviges fra opfindelsens ide. Sådanne kendte interferensteknikker er kendt, f.eks. fra artiklen "Radar Electronic Countermeasures", ARTECH House (1979 af Stephen L. Johnston.

Q C

Selv om udførelsesformen i fig. 3 er blevet beskrevet i forbindelse med en interferensinjektor, der tilfører et interferenssignal til antennen af en målmodtager 29, er det underforstået, at interferenssignalet også kan injiceres i ethvert 14 150878 punkt i modtageren 29. F. eks. kan et interferenssignal injiceres ved ethvert trin af forstærkningen af modtageren 29 til tilvejebringelse af interferens. Det er imidlertid at foretrække at injicere interferenssignalet ved antennen af 5 målmodtageren, for derved at simulere interferensen så rea listisk som muligt. Hvis et interferenssignal er injiceret ved antennen af en modtager, er det let at konvertere en ordinær modtager til brug i interferensinjektionssystemet, eftersom det kun er nødvendigt at koble en interferensinjektor til 10 en antenne af modtageren. Derved undgås kredsløbsændringer i modtageren, og man reducerer omkostningerne i forbindelse med en ændring af modtageren til en interferens-simuleringsmodtager.

15 Ved interferenssignal-injektionsmetoden ifølge opfindelsen kan interferenssignaler i milliwatt injiceres i en modtager til simulation af den interferens, der ellers kunne være forårsaget af en aktuel interferenstransmission på flere kw. Ap-paratet ifølge opfindelsen eliminerer således ikke kun proble- 20 merne i forbindelse med transmission af effekt-mterferens-signaler i en prøvesituation, men er også energibesparende og derfor billigere i drift end et system, der anvender højef fekt-interferenskilder til tilvejebringelse af interferens.

Derudover anvender systemet ifølge opfindelsen et smalbåndet 2 5 styresignal til trigning af lokale interferensinjektorer, og en militær træningsøvelse kan derfor udføres i hemmelighed, eftersom de kodede styresignaler ikke uden vanskeligheder vil kunne styres eller dekodes af uautoriserede grupper. Dertil kommer, at det smalle frekvensbånd og den forholdsvis 30 lave effekt af styresignalerne sikrer, at civile kommunkatio-ner ikke afbrydes under interferensafprøvning.

Selv om systemet ifølge opfindelsen er blevet beskrevet i forbindelse med et flerfrekvens-tonestyringssignal, er det 35 underforstået, at alle styresignaler vil kunne anvendes. Selv om en særlig type injicerede interferenssignaler er blevet beskrevet, vil flere forskellige interferenssignaler kunne komme på tale. Derudover er der regnet med at styresendere 15 150878 kan være anbragt på jorden, i luften, til søs eller i rum-transmitterende positioner til transmission af styresignaler for simulation af særlige interferenstyper. For at gøre afprøvningen så realistisk som muligt, er der regnet med, at sådanne 5 positioner vil være defineret i overensstemmelse med forven tede positioner af aktuelle interferensgeneratorer, selv om det er underforstået, at opfindelsen ikke er begrænset til en særlig anbringelse af styresenderne.

10 Selv om den foretrukne udførelsesform i fig. 3 er blevet be skrevet i forbindelse med specielle komponenter til opnåelse af de ønskede funktioner, er det underforstået, at andre komponenter også kan komme på tale. Beskrivelsen af den foretrukne udførelsesform i fig. 3 er således kun illustrativ 15 og ikke på nogen måde begrænsende for komponenterne af en interferensinjektor eller en særlig virkemåde af en injektor. Selv om den foretrukne udførelsesform i fig. 3 er blevet beskrevet i forbindelse med et apparat, hvori et skanderingsmønster, et område og en særlig type interferens er simuleret, 2 0 kan andre styre- og/eller simulationstræk tilføjes til simulation af yderligere træk eller egenskaber af en interferenssender .

Det er også underforstået at opfindelsen ikke er begrænset

Off . , til et dekodet styresignal eller til en speciel relation imellem det dekodede styresignal og styrefunktionerne. Selv om et digitalt dekodet styresignal er blevet beskrevet, vil andre former for signaler, såsom analoge spændingssignaler også kunne anvendes til tilvejebringelse af de beskrevne styre-30 funktioner ifølge opfindelsen eller andre styrefunktioner, der ligger inden for opfindelsens rammer.

Det er desuden underforstået, at interferensgeneratorerne 47, 49 og 51 kan være styret i overensstemmelse med et uaf-3 *5 brudt modtaget styresignal eller tændes af et styresignal af en særlig kode og slukkes af et styresignal af en anden kode. Mere end en af interferensgeneratorerne kan også tændes

Claims (15)

150878 på samme tid til tilvejebringelse af et kombineret interferenssignal med specielle interferenskarakteristikker. Opfindelsen er ikke begrænset til særlige typer af interferensgeneratorer, og det er heller ikke nødvendigt, at alle inter-5 ferensinjektorerne af systemet operer på samme måde eller anvender de samme komponenter. Selv om systemet er blevet beskrevet i forbindelse med et styresignal, der har en frekvens, der er lig med eller til-10 nærmelsesvis lig med frekvensen af et simuleret interferens signal, er det underforstået, at frekvensen af styresignalet kan være væsentligt forskelligt fra frekvensen af det tilsvarende simulerede interferenssignal. Der er imidlertid taget højde for, at simuleringen af interférenssignalerne bliver 15 så realistiske som muligt, hvis styresignalerne transmitteres ved en frekvens, der ligger tæt ved frekvensen af de simulerede interferenssignaler. Interferenssystemet og apparatet ifølge opfindelsen kan an- 2 0 vendes til realistisk og forholdsvis billigt at simulere interfererende omgivelser for interferensafprøvning af kommunikationsudstyr, såsom radio eller radarmodtagere. 25 Patentkrav.

1. System til simulering af interferens, hvor i hvert fald én prøvesender (1) udsender prøve-kommunikationssignaler til 30 kommunikation med i hvert fald én mål-prøvemodtager (2) over et transmissionsmedium, medens andre ikke-afprøvningssendere udsender ikke-afprøvningskommunikationssignaler til kommunikation med ikke-afprøvningsmodtagere over transmissionsmediet, kendetegnet ved, at det omfatter styreorga-35 ner (3) til at transmittere styresignaler (C), der ikke inter fererer med afprøvnings- og ikke-afprøvningskommunikations-signalerne, idet styresignalerne anvendes til at definere interferenssignaler, og hvor injektororganer (5) er operativt koblet til i hvert fald én målprøvemodtaaer til genererina 4 150878 af interferenssignaler, som defineres ved hjælp af styresignalerne, idet injektorganerne (5) tilfører interferenssignalerne til i hvert fald én målprøvemodtager (2) til interferens med de prøve-kommunikationssignaler, der modtages af målprøve-^ modtageren (2).

2. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styreorganerne (3) omfatter organer til at transmittere styresignaler med en båndbredde, der er smal sammenlignet med bånd- -*-0 bredden af prøve- og ikke-prøvekommunikationssignalerne.

3. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styreorganerne (3) omfatter organer til at transmittere styresignaler med en frekvens, der er tilnærmelsesvis den samme som frekvensen af de definerede interferenssignaler.

4. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder afbryderorganer (6) til manuelt at aktivere styreorganerne (3) til at transmittere styresignalerne. 20

5. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder programmerede afbryderorganer til aktivering af styreorganerne (3) til at transmittere styresignalerne i en ^ programmeret sekvens.

6. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder repetetive afbryderorganer, der kan reagere på et prøve-kommunikationssignal ved at aktivere styreorganerne ^ til at transmittere styresignalerne.

7. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styreorganerne (3) indeholder organer til at generere et styre-signal, der er moduleret i overensstemmelse med en multifre-kvenskodet tone. 150878 Λ

8. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at injektororganerne (5) indeholder organer til at modtage i hvert fald en del af styresignalerne, et antal generatorer til ge- 5 nerering af interferenssignaler og organer til at dekode de modtagne styresignaler og aktivere i hvert fald en af generatorerne til at generere de udvalgte interferenssignaler.

9. System ifølge krav 8, kendetegnet ved, at in- 10 jektororganerne (5) indeholder områdesimulationsorganer til dæmpning af udvalgte interferenssignaler i en invers relation til den relative størrelse af de styresignaler, der modtages af injektororganerne (5).

10. System ifølge krav 8, kendetegnet ved, at injektororganerne (5) indeholder mønsterdæmpningsorganer til variabel dæmpning af de valgte interferenssignaler i overensstemmelse med et forudbestemt antal antenne-skanderingsmønster.

11. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at injektororganerne (5) indeholder forsinkelsesorganer, der kan reagere på i hvert fald en. del af styresignalerne, ved at forsinke i hvert fald en del af prøve-kommunikationssignalerne, modtaget af i hvert fald én målprøvemodtager, og 25 for tilførelse af de forsinkede signaler til prøvemodtageren.

12. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at injektororganerne (5) indeholder organer, der kan reagere på i hvert fald en del af styresignalerne ved at forvrænge 30. hvert fald en del af prøve-kommunikationssignalerne modtaget ved hjælp af i hvert fald én målprøvemodtager og for tilførsel af de forvrængede signaler til målprøvemodtageren.

13. System ifølge krav 11, kendetegnet ved, at 35 i hvert fald én af prøvesenderne indeholder organer til at udsende prøve-kommunikationssignaler for en radarenhed, hvilken målprøvemodtager eller hvilke målprøvemodtagere indeholder organer til at modtage prøve-kommunikationssignalerne af den prøvesender, der er reflekteret af et målobjekt. 15087¾ tv

14. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det indeholder en antenne til modtagelse af prøve-kommunika-tionssignalerne og styresignalerne, et første koblingsorgan for tilførsel af i hvert fald en del af styresignalerne og 5. hvert fald en del af prøve-kommunikationssignalerne til injektororganerne (5) og et andet koblingsorgan for tilførsel af interferenssignalerne af injektororganerne til antennen.

15. System ifølge krav 14, kendetegnet ved, at 10 første og andet koblingsorgan udgøres af retningskoblere. ·