DK150212B - Apparat til behandling af haestafgraeder - Google Patents

Description

150212

Opfindelsen angår et apparat til behandling såsom presning og/eller knækning af høstafgrøder, som ledes ind gennem en tilgangsåbning, der dannes af to pressevalser, der har med mellemrum forløbende fremspring, som er anbragt· således, at fremspringene på den ene pressevalse samvirker med-de mellem fremspringene i den anden pressevalse dannede-fordybninger.

Et kendt apparat af denne art (US PS 3.732.670) har to pressevalser, hvis overflade har talrige rektangulære eller parallelogramformede fremspring, der er således udformede og anbragt, at fremspringene på .den ene pressevalse samvirker med en fordybning i 2 150212 den anden pressevalse. Idet fremspringene, der er af gummilignende materiale, er massivt udformede, kræves der forholdsvis meget materiale til fremstilling af disse fremspring, således at apparatet bliver forholdsvis dyrt.

5

Formålet med den foreliggende opfindelse er at udforme fremspringene på pressevalserne på en billigere måde og samtidig at forøge apparatets kapacitet. Dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at fremspringene har en eller flere fordybninger eller ud-10 sparinger, hvis dybde er mindre end højden eller tykkelsen af"' det tilhørende fremspring.

Herved spares på fordelagtig måde materiale til fremstilling af fremspringene, idet disse nu ikke længere udformes massivt, men har ekstra 15 fordybninger, hvorved høstafgrøden, som skal behandles, knækkes eller bukkes hyppigere, end det hidtil har været tilfældet. Høstafgrøden knækkes herved ikke blot af fremspringene, men desuden også i mindre grad af væggene i udsparingerne, således at høstafgrøden - er lettere at presse end hidtil. Ved at anvende fordybninger i fremsprin-20 gene spares endvidere materiale, således at der trods anvendelse af et kostbart plastmateriale eller et andet elastisk materiale kan fremstilles en pressevalse til en gunstig pris. Endvidere er det som følge af den særlige udformning af fremspringene blevet muligt også at fremstille pressevalsens kerne, der er angivet af fremspringene, af 25 et plastmateriale, f.eks. polyurethan-fiberstof. Pressevalsen ifølge opfindelsen kan derved fremstilles billigere end de forekommende pressevalser, som i reglen har en jernkerne.

De sidstnævnte og andre karakteristiske træk ved apparatet ifølge op-30 findelsen er omhandlet i underkravene.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende i forbindelse med en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, der er vist skematisk på tegningen, hvor 35 fig. 1 viser to samvirkende pressevalser set ovenfra, fig. 2 pressevalsen i fig. 1 set fra siden og 40 3 150212 fig. 3 en udfoldning af en belægning, som anbringes på en jernkerne eller plastkerne til en pressevalse i apparatet ifølge opfindelsen.

På tegningens fig. 1 er vist pressevalser 10 og 12, som er anbragt ind-2 byrdes parallelle, og som kan indsættes i en høstknuser (tysk: Knick-zetter). Da den nederste og øverste pressevalse 10 og 12 er indbyrdes identisk udformet, er kun den nederste pressevalse 12 beskrevet nærmere i den efterfølgende beskrivelse.

Pressevalsen 12 har en rørformet pressevalsekerne 14, der f.eks. kan være fremstillet af et stålrør og ved enderne er lukket af cirkulære plader 16. På pladerne 16 er anbragt centrerede lejetappe 18 f.eks. ved påsvejsning, således lejetappene strækker sig udad fra pladerne 16. Et slangelignende legeme 20 af elastisk materiale, f.eks. af ^2 polyurethan, er dannet over pressevalsekernen 14 og har på sin overflade talrige fremspring 22, der tilsammen danner et ensartet mønster. Fremspringene 22 er fordelt over omkredsen af pressevalsen 10 henholdsvis 12. På tegningen er kun vist den ene ende af den tilhørende pressevalse 10 henholdsvis 12. Pressevalserne 2Q 10 og 12 er dog væsentligt længere og har en længde på mellem 2 og 4 m i en typisk høstknuser. Hvert fremspring 22 har en ydre, på en med valsen koaksial cylinderflade forløbende over-‘ · flade 24. De udadrettede overflader 24 '-på hvert ' fremspring 22 er parallelogråmlignende udformet. Hvert frem-25 spring 22 har to parallelt med hinanden forløbende modstående korte sider 26 og 28, som forløber parallelt med aksen for pressevalsen 12 henholdsvis 14. Endvidere er hvert fremspring 22 udformet med to indbyrdes parallelt forløbende sider 30 og 32, som skærer aksen for pressevalserne 10 henholdsvis 12 under en spids vinkel. Som det især fremgår af fig. 3, er fremspringene 22 anbragt i fire i valseretningen forløbende parallelle rækker, og således at de mod hinanden grænsende fremspring 22 i to naborækker danner et V. Alle fremspring 22 har samme afstand til nabofremspringet i den samme række, således at de mellem sig danner en fordybning 34. Disse fordyb-35 ninger 34 er ligeledes parallelogramlignende, idet dog de af fordybningerne dannede bundflader er noget større end de af fremspringene 22 dannede overflader 24. Af fig. 3 ses endvidere, at fremspringene 22 i den ene række er anbragt således forskudt i forhold til fremspringene i naborækken, at siderne 26 og 28 af fremspringet 22 i én 40 række kan bringes .ind i en fordybning 34 , som dannes af to fremspring 4 150212 22. Fordybningernes 34 bundflader 36 forløber på en med valsen koaksial cylinderflade, hvis radius er mindre end den tilsvarende cylinderflade for fremspringenes 22 ydre overflade 24.

5_. I overfladen 24 på hvert fremspring 22 findes en fordybning 38 (fig.

3). Hver fordybning 38 forløber i samme retning som fremspringet 22 og har indbyrdes parallelle indvendigt liggende kanter eller sider 40, som forløber i hovedsagen parallelt med siderne 30 og 32 på fremspringene 22. Fordybningerne 38 er relativt smalle og har 10 afrundede endesider samt en hvælvet bund, der ligger i større afstand fra valseaksen end fordybningernes bundflader 36. Dybden af fordybningerne 38 er omtrent halvt så stor som tykkelsen eller højden af de tilsvarende fremspring 22. Pressevalsen 10 henholdsvis 12 er f.eks. fremstillet af et plastmateriale (polyurethan).

Som følge af en forbedret fremstillingsmetode kan pressevalsekernen 14 med dette plastmateriale fremstilles med tyndere væg end de hidtil forekommende pressevalsekerner, da plastbelægningen ikke længere påpresses, men påsprøjtes.

2o Pressevalserne 10 og 12 er anbragt således, at deres fremspring under arbejdet er således rettede, at fremspringene 22 på den ene presse-valse 10 henholdsvis 12 kan gribe ind i fordybningerne 34 på den mvfen pressevalse. Ved en pludselig materialeophobning eller optrædende forhindringer kan den ene pressevalse bevæges bort fra den anden pres-25 sevalse, således at der ikke sker nogen beskadigelse af valserne. Til dette formål er der på pressevalserne 10 og 12 anbragt ikke nærmere viste, fjederorganer, som trykker den ene pressevalse mod den anden.

Når høstafgrøden kommer ind mellem overfladerne 24 og 36 på pressevalserne 10 og 12, opnås der en forøget pressevirkning ved forspæn-30 dingskraften af fjedrene. Endvidere bliver høstafgrøden, når den kommer ind mellem pressevalserne 10 og 12, knækket, idet hver yderside 30 på det tilsvarende fremspring 22 først knækker høstafgrøden. Siden eller kanten 40 af udsparingen 38 knækker 'høstafgrøden endnu engang, således at der ved hjælp af fordybningerne opnås en væsentlig forø-35 gelse af antallet af knusninger og knækninger af høstafgrøden, uden at det er nødvendigt at anvende mere materiale til fremstilling af en pressevalse 10 henholdsvis 12. Ved hjælp af fordybningerne 38 forøges således den samlede overflade på pressevalserne 10 og 12 kraftigt, og-dermed forøges også den af høstafgrøden tilbagelagte vej mellem pressevalserne 10 og 12. Anvendelsen af kanterne 40 betyder