DK149005B - Fremgangsmaade og anlaeg til automatisk indstilling af taendingstidspunktet for en motor med styret taending - Google Patents

Description

1 149005

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde og et anlæg til automatisk indstilling af tændingstidspunktet for en motor med styret tænding til den optimale værdi svarende til den maksimale effekt og den maksimale virkningsgrad af motoren, i overensstemmelse med hvilken tændingstidspunktet indstilles, således at det maksimale tryk i mindst én af motorens cylindre optræder ved en forudbestemt vinkelstilling af motorakslen, hvilken fremgangsmåde omfatter bestemmelse af vinkelstillingen af motorakslen, detektering af accelerationerne på et sted af motorens topstykke og afgivelse under i det mindste en forudbestemt brøkdel af motorakslens rotation af et første signal, som repræsenterer disse accelerationer.

Når driftsbetingelserne for en motor er kendt, f.eks. ved værdierne af karakteristiske parametre (motorens omdrejningstal, undertryk ved indsugning, temperatur og brændstofindhold af blandingen, som indsuges i cylindrene, mængden af forbrændingsgas, som recirkuleres ved indsugning osv.), ved man, at ved i det væsentlige normale driftsbetingelser for motoren eksisterer der en relation mellem tændingstidspunktet i en cylinder og det tidspunkt, hvor trykket i denne cylinder er maksimalt, hvilke tidspunkter almindeligvis måles i drejningsvinkel af krumtapakslen.

Når f.eks. reguleringen eller indstillingen af tændingen således svarer til den optimale fortænding, har man kunnet konstatere, at det maksimale tryk i den pågældende cylinder optræder ved en forudbestemt stilling af krumtapakslen beliggende ca. 15° 3o' efter det øverste dødpunkt. Reguleringen af den optimale fortænding kan således udføres ved at ændre indstillingen af tændingen, indtil det målte maksimale tryk falder sammen med denne stilling af krumtapakslen, dvs. i det væsentlige 15° 3o' efter det øverste dødpunkt.

Et af de problemer, der skal løses, er med nøjagtighed at bestemme øjebliksværdien af trykket i en motors cylindre, at måle stillingen af krumtapakslen, ved hvilken dette tryk er maksimalt og i afhængighed deraf at ændre reguleringen af tændingen.

Ifølge fransk patentskrift nr. 2.109.698 regulerer man fortændingen, således at eksplosionen altid finder sted i den optimale vinkelstilling af motorakslen. Der anvendes en detektor med mere eller mindre lineær karakteristik, som leverer et signal, der har en stejl forflanke. Ulempen ved denne fremgangsmåde ligger i, at man, da eksplosionen i praksis ikke er øjeblikkelig, ved reguleringen af fortændingen konstaterer en mærkbar unøjagtighed, der er desto større, jo højere motorens omdrejningstal er.

2 149005 I beskrivelsen til fransk patentansøgning nr. 2.270.454 henvises til "undersøgelser over forbrændingen i en forbrændingsmotor/ som har vist, at denne forbrænding sker i to adskilte faser. Efter tænding af gnisten er der først en lavtryksfase, hvor blandingen antændes, og en flamme begynder at udbrede sig i forbrændingskammeret. Derefter iagttager man en kraftig diskontinuitet i trykket, som markerer indledningen af den anden fase". Man detekterer så indledningen af denne anden fase, eksempelvis ved hjælp af en piezoelektrisk transducer, som leverer et signal, så snart trykket stiger over en forudbestemt tærskel, og tændingsøjeblikket indstilles, således at indledningen af denne anden fase forekommer ved en forudbestemt stilling af krumtapakslen. En sådan fremgangsmåde frembyder den ulempe, at den kræver en betydelig modifikation af motorerne for at muliggøre indsætningen af den piezoelektriske detektor, og det viser sig i praksis at være vanskeligt at opnå en tilstrækkeligt nøjagtig detektering af indledningen af den anden fase.

På en kongres SAE nr. 750.883, som blev holdt i Detroit, Michigan fra den 13. til 17. oktober 1975, blev der foreslået at anvende piezoelektriske trykdetektorer med ringform, som indsættes mellem tændrørene og topstykket på motoren. Sådanne detektorer kan give gode resultater, men udskiftningen af tændrørene bliver en vanskeligere operation. Det er nemlig nødvendigt at undgå enhver beskadigelse af detektorerne, samtidig med at der skal tilsikres en god tæthed ved genindsætningen af tændrørene. løvrigt kan de elektriske impulser svarende til tændingen i visse tilfælde forstyrre eller endog ødelægge detektorerne, hvis man ikke tager forholdsregler, som gør indgrebene for reparation eller vedligeholdelse i højde med tændrørene endnu vanskeligere.

Fra USA patentskrift nr. 4.002.155 er det kendt at ændre fortændingen for motoren, når bankningsfænomenet optræder, hvilket afsløres ved hjælp af et accelerometer, der er i stand til at detektere svingningerne med høje frekvenser (højere end 5oo Hz), som er karakteristiske for bankning. Denne detektor kan være anbragt i kontakt med en hvilken som helst del af motoren, hvoraf topstykket er valgt på grund af den lette tilgængelighed.

Fra USA patentskrift nr. 4.131.097 er det kendt at måle trykket direkte i motorens cylindre ved hjælp af deri monterede trykdetektorer. Maksimumsværdien af dette tryk detekteres, og den tilsvarende stilling af krumtapakslen bestemmes, og tændingstidspunktet indstilles således, at dette maksimum indtræffer i en forudbestemt stilling af 3 149005 krumtapakslen. Denne konstruktion kræver således også ligesom flere af de ovennævnte kendte konstruktioner en betydelig modifikation af motorerne for bestemmelse af trykket i cylindrene.

Ifølge den foreliggende opfindelse foreslås en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, som gør det muligt at undgå disse ulemper, og det for fremgangsmåden ejendommelige er, at det nævnte første signal om nødvendigt begrænses til et forudbestémt frekvensbånd for at undertrykke i det mindste visse af signalerne, som hidrører fra vibrationerne af topstykket frembragt af andre fænomener end det maksimale tryk, at dette første signal integreres for at få et andet signal, at dette andet signal integreres for at få et tredie signal, hvis maksimumsværdi bestemmes i forhold til vinkelstillingen af motorakslen, og at indstillingen af tændingstidspunktet ændres som funktion af vinkelværdien af motorakslens stilling, ved hvilken dette tredie signal har en maksimumsværdi.

Det signal, som det på topstykket anbragte accelerometer frembringer, og som er en funktion af deformationerne af det sted på topstykket, hvor accelerometret er anbragt, er et meget komplekst signal, som det ikke er muligt at tolke direkte. Ved den angivne signalbehandling frembringes et signal, hvis maksimale værdi svarer til trykmaksimummet i cylinderen, og tændingstidspunktet indstilles herefter således, at trykmaksimummet indtræffer i en forudbestemt stilling af krumtapakslen.

Et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden til automatisk indstilling af tændingstidspunktet for en motor er af den art, der omfatter styreorganer for tændingen, en detektor for vinkeldrejningen af motorakslen og et accelerometer, der er fastgjort på motorens topstykke og frembringer et målesignal, som repræsenterer de accelerationer, som topstykket på dette sted udsættes for, og det for anlægget ifølge opfindelsen ejendommelige er, at det omfatter et lav-pasfilter, som er forbundet med accelerometret og afgiver et første signal, en første integrator, som er forbundet med filtret og afgiver et andet signal, en anden integrator, som er forbundet med den første integrator og afgiver et tredie signal, organer, som er forbundet med den anden integrator for at detektere et maksimum af det tredie signal over i det mindste en del af motorakslens rotation, organer, som er forbundet med de nævnte organer til detektering af maksimum af det tredie signal med rotationsdetektoren, hvilke organer bestemmer vinkelstillingen af motorakslen svarende til maksimum af det tredie signal, sammenligningsorganer forbundet med disse bestemmelsesor- 4 149005 ganer, og som detekterer afstanden mellem denne vinkelstilling og en referencestilling, og indstillingsorganer, som er forbundet med de • nævnte sammenligningsorganer, og som er indrettet til at efterjustere virkningen af styreorganerne som funktion af denne afstand.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser en motor udstyret med en udførelsesform for anlægget ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk den elektroniske styreenhed i tændingskredsløbet og fig. 3 og 4 mere detaljeret udformningen af det elektroniske kredsløb vist skematisk i fig. 2.

På tegningen viser fig. 1 en motor 1 med fire cylindre, hvilken motor er forsynet med et elektronisk tændingskredsløb betegnet i sin helhed med 2. Dette tændingskredsløb omfatter skematisk en spændingskilde 3, som føder et hovedkredsløb omfattende en kondensator 5, der er forbundet i serie med primærviklingen 9 i tændspolen, og et kapacitetsudladningskredsløb omfattende en tyristor 4, der er forbundet i parallel med hovedkredsløbet. Sekundærviklingen lo i tændspolen føder efter hinanden hvert af tændrørene 13,14,15 og 16 i motoren 1 over en fordeler 11, hvis rotor 12 er i rotationsforbindelse med krumtapakslen 17 i motoren 1 over et ikke vist koblingsorgan.

Ifølge opfindelsen er motoren forsynet med et accelerometer 18 i fast forbindelse med topstykket 19 på motoren 1 og organer 2o til bestemmelse af i det mindste en forudbestemt referencestilling af krumtapakslen. Accelerometret 18 og positionsbestemmelses- eller detekteringsorganerne 2o frembringer informationer i form af signaler, som overføres af ledere henholdsvis 21 og 22 til en elektronisk enhed 23, der er i stand til automatisk at frembringe et signal til styring af tændingskredsløbet, som over en leder 24 føres til styreelektroden eller tændelektroden i tyristoren 4.

Fig. 2 viser oversigtsmæssigt arrangementet af de principielle elektroniske kredsløb i enheden 23.

Som det fremgår af denne figur, bliver signalet, som afgives af positionsbestemmelsesorganerne 2o, ført til et kredsløb 25, der er i stand til at frembringe et signal, som repræsenterer vinkeldrejningen af krumtapakslen. Signalet fra accelerometret 18 og signalet fra kredsløbet 25 modtages af et kredsløb 26, som leverer et signal, der repræsenterer vinkelstillingen af krumtapakslen, når trykket er maksimalt i i det mindste én af cylindrene i motoren. Dette sidstnævnte signal sam- 5 149005 menlignes med et ordre- eller referencesignal i et kredsløb 27, hvor styresignalet for tændingskredsløbet frembringes automatisk.

Accelerometret 18 kan være af en hvilken som helst kendt type og skal ikke beskrives detaljeret. I almindelighed består det af piezo-elektriske krystaller og en seismisk masse anbragt mod krystallerne ved hjælp af elastiske organer.

Organerne, såsom detektoren 2o, der er indrettet til at bestemme krumtapakslens passage i en forudbestemt referencestilling, kan ligeledes være af en hvilken som helst kendt type. De kan specielt bestå af en optisk detektor, såsom en fotocelle og et hjul, der bærer i det mindste et optisk mærke, som ændrer tilstanden af detektoren, når det passerer forbi denne under hjulets rotation. Dette hjul kan være fastgjort på krumtapakslen eller fortrinsvis på en ikke vist aksel, der roterer sammen med krumtapakslen og drejer halvt så hurtigt rundt som denne. Mekaniske systemer kan ligeledes anvendes,'såsom dem der omfatter en knastskive, der er forbundet med krumtapakslens rotation, og som periodisk åbner og lukker en afbryder.

Fig. 3 viser en udførelsesform for det elektroniske kredsløb 25, som fra detektoren 2o modtager et signal bestående af impulser 1^, I2> hvis interval repræsenterer en drejningsvinkel dR for krumtapakslen, hvor værdien af denne vinkel, som fortrinsvis er et submultiplum af 36o° og i almindelighed højest lig med 36o°, afhænger i det væsentlige af udførelsesformen for detektoren 2o. Tidsintervallet T mellem disse impulser er omvendt proportionalt med rotationshastigheden N af krumtapakslen 17 og direkte proportionalt med

K

«R

T = 6 ——

N

hvor T er tidsrummet målt i sekunder mellem to efter hinanden følgende impulser,N er målt i omdrejninger pr. minut, middelrotationshastigheden af krumtapakslen i tidsintervallet T og,«tR er målt i grader.

Den tilsyneladende frekvens for frembringelsen af impulserne er F = i.

Signalet, som afgives af detektoren 2o, føres til en første indgang på et OG-portkredsløb 29.

En oscillator 3o, eksempelvis af modstands-kapacitetstypen,med frekvensen F^ er forbundet med et divisionskredsløb 31, der deler med K (helt tal større end 1), som er forbundet over en leder 32 med en anden indgangsklemme på kredsløbet 29, til hvilket det afgiver impulser med frekvensen F2 = ——- og med perioden T2 = KT^. Udgangen på kredsløbet 29 er forbundet med tælleindgangen på en elektrisk impulstæller 33. Denne tæller 33 kan være af en sædvanlig type, der er kendt af fag- 6 149006 folk under betegnelsen "type 7493", og som markedsføres af forskellige fabrikanter.

Véd modtagelsen af impulsen 1^ og nærmere bestemt ved fremkomsten af forflanken 34B af denne impuls optræder der på udgangsklemmen på kredsløbet 29 impulser frembragt af kredsløbet 31, der bliver talt ved hjælp af tælleren 33- indtil fremkomsten af bagflanken 34A af impulsen Ijr dvs. i tidsintervallet T mellem impulsen 1^ og impulsen I2.

Flip-flop'ene i tælleren 33 er ved hjælp af ledere forbundet i parallel med lige så mange uafhængige elementer af flip-flop-typen i et hukommelseskredsløb 34. Kredsløbet 34 kan være af en type, der af fagfolk er kendt under betegnelsen "type 7474".

Tælleren 33 har en nultilbagestillingsindgang RAZ^, der er forbundet med detektoren 2o over en leder 35 indeholdende sædvanlige * organer 35A til at forsinke overføringen af flanken 34A af impulserne I^,I2 ... til klemmen RAZ22 på tælleren 33.

Hukommelseskredsløbet 34 har en indlæsningsindgang Ch^, der er forbundet med detektoren 2o over en leder 36.

Under disse betingelser, når impulsen l2 frembringes efter en drejning *£r af krumtapakslen, frembringer flanken 34A af impulsen I2 overføring af det numeriske indhold lig med F2 x T af tælleren,33 til hukommelseskredsløbet 34, hvorpå flanken 33A modtaget af tælleren 33 med en vis forsinkelse i forhold til flanken 34A (hvilken forsinkelse er mindre end varigheden af impulsen og er fremkaldt af organerne 35A) bevirker nulstilling af tælleren 33. Denne er derpå parat til at registrere nye impulser, som kommer fra OG-porten 29 under en ny drejning rtR af krumtapakslen 17.

Hukommelseskredsløbet 34 har udgangsklemmer, der er forbundet med de respektive initialiseringsklemmer på et nedtællingsorgan 37 (f.eks. "type 74 193").

Dette organ 37 har en nedtællingsindgang D^, der over en leder 38 er forbundet med udgangen på oscillatoren 3o med frekvensen . Kredsløbet 37 har ligeledes en klemme rq_37, på hvilken der optræder et signal ved hver nulgennemgang af dette nedtællingsorgan.

Tidsintervallet T , som er nødvendigt for nulstilling af organet 3 37, hvis numeriske begyndelsesindhold leveret af hukommelseskredsløbet 34 er F2T, og som modtager nedtællingsimpulser med frekvensen F^, er defineret ved relationen Tg* F^ = F2- T, og frekvensen Fg for nulgennemgangene af organet 37 er således lig med: JP, KF, p s ·*· — ^ - vp s F2 x T “ F^Tf " ΛΓ 7 149005 hvor F er frekvensen af impulserne 1^, I2 ···

Udtrykt på anden måde optræder der K impulser på klemmen RQ-37 på nedtællingsorganet 37 under hver rotation®^ af krumtapakslen, og periodiciteten af disse efter hinanden følgende impulser svarer til en et p drejning —af krumtapakslen 17.

Nedtællingsorganet 37 har en indlæsningsindgang Ch^, som er forbundet med dets klemme Rq-37 ve^ af en leder 39. Under disse forhold tilbagestiller hver nulgennemgang af nedtællingsorganet 37, der afgiver et signal på klemmen R0_27, automatisk dette organ til indlæsningsstilling .

Udgangsklemmen RQ-37 pa nedtællingsorganet 37 er ved hjælp af en leder 4o forbundet med tælleklemmen C2g på et kredsløb vist skematisk ved 28, hvilket kredsløb kan omfatte m elementarkredsløb af skifteregistertypen, der er velkendt af fagfolk (f.eks. type 74164), og som har otte udgangsklemmer, der hver afgiver et impulsbillede af hver enheds- g vinkel af kruratapakslens rotation og med værdien , hvor arrangementet af disse udgange gør det muligt at differentiere fra O til (8™ - 1) impulser afgivet af kredsløbet 37.

Hver af impulserne hidrørende fra kredsløbet 37 frembringer tilvækst i kredsløbet 28, som i hvert øjeblik frembringer et signal, der repræsenterer antallet af impulser modtaget i tidsintervallet Τ' = (8m - 1) T = (8 1) T med K ^ 8m - 1.

S

Sagt på anden måde optræder kredsløbet 28, der udgør et "vinkel-ur", som et kredsløb af skifteregistertypen, som har 8m afmærkede udgangsklemmer O til (8m - 1) i fig. 3, hvilket gør det muligt trin for trin at følge rotationen af krumtapakslen med efter hinanden følgende vinkelintervaller lig med ud fra dens referenceposition (bestemt ved stillingen af hjulet, som bærer det optiske mærke), idet omdrejningshastigheden af krumtapakslen 17 betragtes som konstant i et tidsinterval T mellem to efter hinanden følgende impulser I. Det vil således ses, at valget af værdierne af og K gør det muligt med nøjagtighed at følge krumtapakslens rotation. Almindeligvis vælges sådanne værdier af ^ og K, at værdien af vinklen —^5 ligger f.eks. mellem 0° 3o' og nogle grader, idet kredsløbet 28 så kan bestå af tre elementarkredsløb af skifteregistertypen, som hver har otte udgangsklemmer.

Tælleren 28 har en nulstillingsklemme RAZ2g, som er forbundet med detektoren 2o over en ledning 41 for at blive nulstillet af hver impuls 1^.

Skifteregistret 28 gør det muligt at udvælge et "vinkelvindue", hvis anvendelse vil fremgå senere.

I dette øjemed er de to udgangsklemmer på skifteregistret 28 δ 149005 svarende til de to vinkelgrænser for dette vinkelvindue forbundet med hver sin af de to indgangsklemmer på et multivibratorkredsløb 42 af sætte-tilbage-typen.

Multivibratoren afgiver således på sin udgangsklemme et signal med firkantform mellem de to vinkelstillinger, som begrænser det valgte "vinkelvindue": firkanten begynder, når der optræder et første signal på udgangsklemmen på registret 28 svarende til den første vinkelgrænse for dette "vindue" (første tilstandsændring af multivibratoren 42), og denne firkant afsluttes, når der optræder et andet signal på udgangsklemmen på registret 28 svarende til den anden vinkelgrænse for vinduet (anden tilstandsændring af multivibratoren 42).

Pig. 4 viser skematisk opbygningen af kredsløbene 26 og 27 (jfr. fig. 2), som sammen med kredsløbet 25 udgør den elektroniske enhed 23.

Accelerometret 18 afgiver sit signal til et lavpasfilter 44, hvis grænsefrekvenser f.eks. ligger mellem 1 Hz og nogle hundrede Hz. Dette filter har til formål at undertrykke de signaler, som hidrører fra vibrationerne af topstykket frembragt af andre fænomener, såsom lukningen af ventilerne osv., og som på sædvanlig måde overføres af signaler med højere frekvenser end dem, der hidrører fra trykvariationerne i det indre af motorens cylindre. Signalet, som afgives af accelerometret 18 bliver successive integreret ved hjælp af en første integrator 45 og derpå af en anden integrator 46. Signalet, som afgives af den anden integrator 46, tilføres et tærskelkredsløb 47, som afgiver en impuls, når dette signal passerer dets maksimale værdi. Impulsen fra kredsløbet 47 føres til en første indgang på et kredsløb 48 af OG-port-typen, som overfører det til en multivibrator 49, når kredsløbet 48 samtidigt modtager to gyldighedssignaler på to andre indgangsklemmer.

Det første af disse signaler afgives af en logisk inverter 5o, hvis indgang er forbundet med udgangen på den første integrator 45. Når signalet fra den første integrator således har værdien nul, godkender inverte-ren 5o signalet fra tærskelkredsløbet 47 som værende effektivt et maksimum af signalet, som afgives af Integratoren 46.

I udførelsesformen vist i fig. 1 har man valgt kun at iagttage den del af signalet fra den anden integrator 46, som svarer til det maksimale tryk i en forudbestemt cylinder (fig. 1). Det antages således, at fænomenerne er tilsvarende i de andre cylindre, og indstillingen af tændingen vil være identisk for hver cylinder.

I dette øjemed anvendes som andet gyldighedssignal det, der afgives af multivibratoren 42, der er forbundet med kredsløbet 28 (fig. 3) således at dette andet gyldighedssignal kun optræder ved de forudbestemte stillinger af krumtapakslen,ved hvilke det maksimale tryk i cylinde- 9 149005 ren vil kunne frembringes under motorens drift. En af indgangsklemmerne på multivibratoren 42 er eksempelvis forbundet med udgangen på kredsløbet 28 svarende i det væsentlige til en første stilling *af krumtapakslen 17, ved hvilken stemplet i cylinderen er i det øverste død-»-punkt, medens den anden indgangsklemme er forbundet med udgangsklemmen på kredsløbet 28 svarende til en anden stilling af krumtapakslen, når den har drejet en yderligere vinkel på 6o°.

Foruden signalet, som afgives af OG-porten 48, modtager multivibratoren 49 et synkroniseringssignal, der kan udgøres af impulserne I, som frembringes af detektoren 2o, når krumtapakslen er i en forudbestemt referencevinkelstilling. Denne referencestilling er valgt således, at den nås af krumtapakslen 17, før tændingen frembringes i cylinderen C^, uanset motorens driftsbetingelser. Denne referencestilling kan eksempelvis ligge 65° af krumtapakslens rotation, før stemplet i cylinderen når det øverste dødpunkt.

Synkroniseringssignalet kan naturligvis være det, der afgives af en af udgangene på kredsløbet 28, forudsat at dette referencesignal i alle tilfælde frembringes før tændingen af tændrøret i cylinderen C^.

Udgangen på multivibratoren 49, der til at begynde med er i tilstanden O, bliver hævet til tilstanden 1 ved modtagelsen af synkroniseringssignalet og genantager tilstanden O ved modtagelsen af det godkendte signal hidrørende fra porten 48. Man får således et signal, der har firkantform, og hvis bredde er en funktion af drejningsvinklen Θ af krumtapakslen mellem referencestillingen og den stilling, hvor det maksimale tryk optræder i cylinderen. C^. Dette signal overføres til en første indgang på et kredsløb 51 af OG-port-typen, som på en anden indgang modtager udgangsimpulserne fra kredsløbet 28 eller vinkeltaktgiver H. På en tredie indgangsklemme i kredsløbet 51 tilføres udgangssignalet fra en multivibrator 52, der er styret af synkroniseringssignalet og af udgangssignalet fra en tæller 53 af skifteregistertypen (f.eks. type 74 164). Dette kredsløb tæller synkroniseringsimpulserne og afgiver et signal på den ene af sine udgangsklemmer, som repræsenterer et antal n af motorens arbejdscykler.

Ved fremkomsten af et første synkroniseringssignal modtager OG-porten 51 samtidigt signalet, som afgives af multivibratoren 49,og signalet fra multivibratoren 52, som udgør gyldighedssignalerne, og porten Θ K

51 lader -g·— impulser hidrørende fra taktgiveren H passere under hele R

varigheden af signalet frembragt af multivibratoren 49. Det samme fænomen fremkommer under n arbejdscykler for motoren, og cyklustælleren 53 afgiver et signal, som ændrer tilstanden af multivibratoren 52. Antallet af impulser, som har passeret OG-porten 51, divideres med antallet af 1o 149005 cykler n i et kredsløb 54, som afgiver et middelantal af impulser rm ~ som ^præsenterer middelværdien af drejnings vinklen af

R

krumtapakslen mellem passagen af referencestillingen og stillingen svarende til det maksimale tryk i cylinderén C^..

Disse impulser tilføres nedtællingsklemmen Dgg på en op-nedtæl-ler 55 (f.eks. type 74 193), som er blevet sat i begyndelsesstillingen på den teoretiske værdi af antallet af impulser r^, som svarer til den teoretiske vinkelafstand mellem referencestillingen af krumtapakslen og den stilling, hvor trykket i cylinderen skal være maksimalt.

Den absolutte værdi af forskellen rfch - rm, som repræsenterer afstanden £ = - ©m, optræder på udgangsklemmerne på kredsløbet 55, der er forbundet med indgangsklemmerne på en hukommelse 56 (f.eks. type 74 174), medens fortegnet for denne forskel angives af den ene af udgangene betegnet generelt med udtrykkene "i mente" eller "låne",alt efter om dette fortegn er positivt eller negativt.

Overføringen af informationen £ fra ned-tælleren 55 til hukommelsen 56 sker.ved hjælp af impulsen, som frembringes af cyklustælleren 53, forsinket ved hjælp af et forsinkelseskredsløb 57a. Denne impuls forsinket en anden gang i et forsinkelseskredsløb 57b sætter op-ned-tælleren 55 i begyndelsestilstanden igen ved hjælp af indgangen Chgg. Den lagrede information £ føres til et additions-subtraktionskredsløb 58 (type 7483), til hvilket der ligeledes tilføres den teoretiske værdi af drejningsvinklen for krumtapakslen mellem referencestillingen og den teoretiske stilling, i hvilken tændingen skal ske i cylinderen C^,for at trykket i' denne cylinder skal være maksimalt, når krumtapakslen har drejet en vinkel i forhold til referencestillingen.

Kredsløbet 58 afgiver et signal, som repræsenterer drejningsvinklen Pcom = _ £ for krumtapakslen mellem referencestillingen og den virkelige stilling, ved hvilken styringen af tændingen i cylinderen C^ skal gribe ind. Dette signal føres til begyndelsesindstillingsklemmerne på en op-ned-tæller 59 (af typen 74 193), hvis ned-tællingsklemme Dgg er forbundet med udgangen på et OG-kredsløb 6o, som på en indgangs-„ klemme modtager synkroniseringssignalet og på en anden indgangsklemme signalet fra vinkeltaktgiveren H. Under nulpassagen frembringer kredsløbet 59 på sin klemme RQ gg et styresignal for tændingen, som overføres ved hjælp af et passende kredsløb 61 til tændelektroden i tyristoren 4 såvel som til indlæsningsklemmen Chgg, som muliggør indstilling i begyndelsesstillingen igen for op-ned-tælleren 59.

Modifikationer kan udføres uden at afvige fra den foreliggende opfindelses rammer. Det vil således være muligt at regulere tændingen af hver af motorens cylindre separat ved anvendelse af så mange kredsløb som nødvendigt bestående af kredsløbselementerne 48-61.

11 149008 I visse driftstilfælde for motoren vil indstillingen af tændingen i et større eller mindre tidsrum være forskellig fra den optimale fortænding, f.eks. hvis man ved starten ønsker,at temperaturstigningen af motoren skal være hurtigere. Almindeligvis indskyder man mellem kredsløbene 58 og 59 et additions-subtraktionskredsløb 62 (vist punkteret i fig. 4), som ændrer værdien af Pcom ved algebraisk tilføjelse af en korrektionsværdi . Denne modifikation kan udføres permanent eller kun midlertidigt. I dette sidstnævnte tilfælde kan varigheden af korrektionen være konstant eller endog være en funktion af værdien, som antages af en parameter målt ved hjælp af en detektor 63.

Sådanne korrektioner kan ligeledes udføres ved fremkomsten af motorbankning eller også for at opnå så lidt forurenende forbrændingsgasser som muligt osv.

Værdierne r^ og β^ vist i kredsløbene 55 og 58 skal naturligvis være forudbestemt med nøjagtighed for hver motor. Angivelsen af disse værdier, der er målt i forvejen som funktion af de nøjagtige driftsbetingelser for motoren, kan være programmeret som funktion af disse betingelser.

Claims (4)

12 149005 Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til automatisk indstilling af tændingstidspunktet for en motor (1) med styret tænding til den optimale værdi svarende til den maksimale effekt og den maksimale virkningsgrad af motoren, i overensstemmelse med hvilken tændingstidspunktet indstilles, således at det maksimale tryk i mindst én af motorens cylindre optræder ved en forudbestemt vinkelstilling af motorakslen, hvilken fremgangsmåde omfatter bestemmelse af vinkelstillingen af motorakslen (17), detektering af accelerationerne på et sted af motorens topstykke (19) og afgivelse under i det mindste en forudbestemt brøkdel af 'motorakslens rotation af et første signal, som repræsenterer disse accelerationer, kendetegne t ved, at det nævnte første signal om nødvendigt begrænses til et forudbestemt frekvensbånd for at undertrykke i det mindste visse af signalerne, som hidrører fra vi- brationerne af topstykket frembragt af andre fænomener end det maksimale tryk, at dette første signal integreres for at få et andet signal, at dette andet signal integreres for at få et tredie signal, hvis maksimumsværdi bestemmes i forhold til vinkelstillingen af motorakslen, og at indstillingen af tændingstidspunktet ændres som funktion af vinkelværdien af motorakslens stilling, ved hvilken dette tredie signal har en maksimumsværdi.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der til den optimale indstilling af tændingstidspunktet tilføres en korrektion, som afhænger af motorens driftsbetingelser, hvilken korrektion kan muliggøre f.eks. at undertrykke bankningsforekomst, at gøre udstødsgassen så lidt forurenende som muligt eller at sikre en hurtig stigning af motorens temperatur.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nulgennemgangen af det andet signal detekteres, og at bestemmelsen af den maksimale værdi af det tredie signal valideres, når værdien af det andet signal er nul.

4. Anlæg til automatisk indstilling af tændingstidspunktet for en motor (1) omfattende styreorganer (23) for tændingen, en detektor (2o) for vinkeldrejningen af motorakslen (17) og et accelerometer (18), der er fastgjort på motorens topstykke (19) og frembringer et målesignal, som repræsenterer de accelerationer, som topstykket på dette sted udsættes for, kendetegnet ved, at det omfatter et lavpasfilter (44), som er forbundet med accelerometret og afgiver et første signal, en første integrator (45), som er forbundet med filtret og afgiver et andet signal, en anden integrator (46), som er forbundet med den første integrator og afgiver et tre-