DK149002B - Fremgangsmaade til fremstilling af hydrogeler i form af kugleformede perler med en diameter paa hoejst 5 mm - Google Patents

Description

149002

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af ensartede, kugleformede perler med en diameter på højst 5 mm, og som består af en tværbundet, vanduopløse-lig hydrogel.

5 Hydrogeler er beskrevet siden 1956 (US-patentskrift nr.

2.976.576), og siden da er der offentliggjort et stort antal patenter, som beskriver fremstilling og anvendelse af hydrogeler, som overvejende er baseret på 2-hydroxyethylmethacrylater og i mindre omfang på N-vinyl-pyrrolidoner. Disse hydro-10 geler er karakteristisk tværbundne, i vand kvældende polymere, som fremstilles ved copolymerisation af 2-hydroxyethylmethacryl-ater med en mindre mængde ethylen- eller butylendimethacrylater.

De omtalte forbindelser anvendes som polymere, inerte bærere for aktive stoffer, der frigives langsomt og kontrollerbart 15 fra disse bærestoffer. Sådanne stoffer kan være lægemidler (US-patentskrift nr. 3.574.826, nr. 3.577.512, nr. 3.551.556, nr. 3.520.949, nr. 3.576.760, nr. 3.641.237 og nr. 3.660.563), agrokemikalier (US-patentskrift nr. 3.576.760) eller aromastoffer (US-patentskrift nr. 3.567.118 og nr. 3.697.643). Anvendel-20 se af disse hydrogeler til fremstilling af antiduglag i fugtige omgivelser, legemsimplantater og sårforbindinger er beskrevet i US-patentskrift nr. 3.577.516, nr. 3.695.921, nr. 3.512.183 og nr. 3.674.901. Også de vidt udbredte bløde kontaktlinser fremstilles af dette materiale ifølge US-patentskrift nr.

25 3.488.111 og nr. 3.660.545.

Anvendelse af lægemiddelholdige hydrogelgranulater i oral applikationsform er foreslået i US-patentskrift nr. 3.551.556.

Hydrogelgranulater fremstilles fortrinsvis ved polymerisation i suspension, idet man suspenderer en flydende monomer fase i 30 et ikke opløsende middel under stærk omrøring og ved hjælp af et beskyttelseskolloid som stabilisator og polymeriserer den opnåede omrørte suspension på konventionelt måde. Polymerisationen induceres ved hjælp af varme eller katalytisk ved hjælp af frie radikaler. Denne metode giver ensartet formede kugle- 149002 2 formede perler i en éttrinsfremgangsmåde og anvendes på flere måder ved fremstilling af polystyrener, polyvinyl-chlorider, polyacrylater og polyvinylacetater (jf. E.Farber: Encyclopedie der Polymerwissenschaften und -technologie, 5 vol. 13, side 552-571 (1970), Interscience, New York).

I USA-patentskrift nr. 3.390.050 beskrives polymerisation i suspension af vandopløselige monomere under tilstedeværelse af store mængder aktive virksomme stoffer. Denne fremgangsmåde er dog uegnet til fremstilling af hydrogelperler til 10 lægemidler, der skal indgives oralt, da det er umuligt at rense den opnåede polymere uden at udlude lægemidlet.

De fleste referencer til en polymerisation i suspension af et 2-hydroxyethylmethacrylat henviser til siliconeolie eller til et organisk medium, såsom mineralolie eller xylen som 15 uopløselig fase (USA-patentskrift nr. 3.567.118, nr. 3.674.826, nr. 3.575.123, nr. 3.577.518, nr. 3.678.822 og nr. 3.583.957).

'Denne fremgangsmåde giver i almindelighed partikler med meget irregulære, ufuldendte, porøse overflader og er uegnede til en anvendelse, hvori diffusion snarere spiller en rolle som 20 arbejdsmekanisme end adsorption og desorption. Ved siden af disse faktorer vil også oparbejdning af den polymere i teknisk målestok give problemer.

Polymerisation af 2-hydroxyethylmethacrylat (HEMA) i suspension under tilstedeværelse af 0,5-2% kortkædede tværbindings-25 midler (en forbindelse, der sædvanligvis kaldes "Hydron"), idet der benyttes en vandig saltopløsning som medium, er beskrevet i US-patentskrift nr. 3.689.634, idet et suspensionsmiddel dog ikke angives som ubetinget nødvendig bestanddel af blandingen. Det kan dog påvises, at der uden et sådant suspen-30 sionsmiddel ikke opnås brugbare partikler eller perler, men kun store sammenklumpninger af polymeren.

Det er dog velkendt, at visse vandopløselige polymere, såsom polyvinylpyrrolidoner og hydroxyethylcelluloser, er udmærkede 149002 3 suspensionsmidler for en polymerisation i suspension. Det er også kendt, at visse tungopløselige, uorganiske forbindelser, såsom calciumsulfat, bariumsulfat, calciumphosphat, magnesiumphosphat, calciumcarbonat og magnesiumhydroxid, 5 også kan anvendes.

Anvendelse af magnesiumhydroxid som suspensionsstabilisator for polymerisation af vinylmonomere beskrives i US-patent-skrift nr. 2.801.992, dog med den udtrykkelige henvisning, at der skal være et overskud af alkalimetal- eller hydroxyl-10 ioner til stede. Magnesiumhydroxid under fraværelse af overskydende hydroxylioner (alkali) er uvirksom som suspensionsstabilisator.

Medens overskuddet af alkalimetal- og frie hydroxylioner ved nogle suspensions-polymerisations-systemer ikke fremkalder 15 skadelige sidereaktioner, findes der dog mange vinylmonomere, såsom acrylsyreestere, vinylacetater og lignende, som med baser utilsigtet underkastes katalyseret hydrolyse i et sådant system med høj pH-værdi.

Fra FR-patentskrift nr. 2.276.063 er det kendt at fremstille 20 vanduopløselige tværbundne hydrofile geler ved copolymerisa-tion af enten vandopløselige monoolefiniske monomere eller copolymerisation af vandopløselige monoolefiniske monomere indeholdende 1-70% vanduopløselige monoolefiniske monomere med en hydrofob tværbindende makromer, som indeholder to 25 olefiniske endegrupper og har en molekylvægt på 400-8000, idet der af førstnævnte komponent anvendes 30-90% og af sidstnævnte komponent 10-70%.

Polymerisationstemperaturen ligger fortrinsvis mellem 40 og 150°C. Som vandopløselige monomere anvendes fortrinsvis acryl-30 eller methacrylsyre og estere, amider, imider eller monoole-finsalte deraf, og som hydrofobe makromere anvendes sådanne med polytetramethylenoxidkæder og to endestillede olefiniske grupper. Ved tilsætning af katalysatorer kan der ved 90°C under hurtig omrøring af blandingen også fremstilles perler, som 4 148002 imidlertid er meget små og derfor ikke har nogen interesse fra et teknisk synspunkt.

Gelerne kan anvendes som bærestoffer for farmaceutisk virksomme forbindelser.

5 Ved anvendelsen af uorganiske stoffer eller af vandopløselige polymere som suspensionsmiddel fås hydrogelgranulater med en yderst uregelmæssig form og en meget porøs overflade. De på denne måde formede perler er tillige så små (diameter f.eks. 0,3 mm), at de ikke har nogen praktisk værdi for den 10 langsomme frigørelse af aktive stoffer.

De foretrukne perlestørrelser for en kontrolleret afgivelse af orale lægemidler ligger mellem 0,6 og 1,5 mm.

Det har nu vist sig, at man med en fremgangsmåde, som i vid udstrækning svarer til den fra FR-patentskrift nr. 2.276.063 15 kendte fremgangsmåde, under anvendelse af ganske bestemte suspensionsmidler overraskende kan fremstille anvendelige perler. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås ensartede, kugleformede hydrogelperler med en diameter på op til 5 mm. Disse perler er egnede til en række farmaceutiske og 20 industrielle anvendelser.

Den foreliggende opfindelse angår således en fremgangsmåde til fremstilling af i det væsentlige ensartede, kugleformede perler med en diameter på højst 5 mm af en tværbundet, vand-uopløselig hydrogel ved polymerisation i suspension af (A) 25 95-30 vægtprocent, beregnet på hydrogelen, af mindst én vand opløselig, monoolefinisk monomer, hvoraf op til 70 vægtprocent, beregnet på totalmængden af monomeren, kan være erstattet med mindst én vanduopløselig monomer forbindelse, idet hydrogelen indeholder højst 60 vægtprocent af den vanduopløselige mono-30 mere forbindelse, og idet mindst 5 vægtprocent, beregnet på den totale monomermængde, består af en hydroxysubstitueret hydrofil vinylmonomer, med (B) 5-70 vægtprocent, beregnet på 149002 5 hydrogelen, af en endestillet diolefinisk, tværbindende forbindelse med en molekylvægt på 400-8000, i nærværelse af en polymerisationskatalysator i en koncentreret, vandig, uorganisk saltopløsning og et suspensionsmiddel samt ved behand-5 ling af hydrogelen med en syre, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at man som suspensionsmiddel anvender 0,01-5 vægtprocent, beregnet på hydrogelen, af mindst ét vanduop-løseligt, geleagtigt, vandbindende, uorganisk metalhydroxid eller metalhydroxidsalt i fraværelse af overskydende alkali 10 eller frie hydroxylioner.

Som anført ovenfor er udgangsstofferne kendt fra FR-patent-skrift nr. 2.276.063.

Som vandopløselig, med hydroxy substitueret monomer kan anvendes vandopløselige derivater af acryl- og/eller methacryl-15 syre, såsom hydroxyalkylestere, hvor alkylgruppen indeholder 2-4 C-atomer, eksempelvis 2-hydroxyethyl-, 3-hydroxypropyl-, 2-hydroxypropyl- eller 2,3-dihydroxypropylestere, endvidere ethoxylerede og polyethoxylerede hydroxyalkylestere af acryl-syre eller methacrylsyre, såsom estere af alkoholer med form-20 len HO-C H0 -O-(CH-CHo-0) -H m 2m 2 2 m hvori m betyder 2-5 og n 1-20, eller estere af analoge alkoholer, hvori en del af ethylenoxidenheden er udskiftet med propylenoxidenheder. Endvidere er egnede estere eksempelvis 25 3- (dime thy lami no) -2-hydroxypropy lester.

En anden klasse af egnede derivater af sådanne syrer er deres vandopløselige amider eller imider, som er substitueret med lavere hydroxyalkylgrupper, hvori en lavalkylgruppe indeholder 2-4 carbonatomer, f.eks. N-(hydroxymethyl)-acrylamid og 30 -methacrylamid, N-(3-hydroxypropyl)-acrylamid, N-(2-hydroxyethyl) -methacrylamid og N-[1,l-dimethyl-2-(hydroxymethyl)-3-oxabutyl]-acrylamid, vandopløselige hydrazinderivater, såsom trialkylaminomethacrylimider, f.eks. trimethylaminomethacryl-imid og dimethyl-(2-hydroxypropyl)-aminomethacrylimid og de 149002 6 tilsvarende derivater af acrylsyre.

Egnede er endvidere også vandopløselige monomere, som til polymerisation kræver en comonomer, såsom hydroxyalkylestere af malein- og fumarsyre, hvori alkylgruppen indeholder 2-4 5 carbonatomer, såsom di-(2-hydroxyethyl)-maleat og alkoxylere-de hydroxyalkylmaleater, hydroxyalkylmonomaleater, såsom 2- hydroxyethylxnonomaleat og alkoxyleret hydroxyalkyImono-maleat, med vinylethere, vinylestere, styren eller alment monomere, som let copolymeriserer med maleater eller fumarater, 10 hydroxyalky1-vinylethere, såsom 2-hydroxyethylvinylether, 4-hydroxybutylvinylether, med maleater, fumarater eller alment alle monomere, som let copolymeriserer med vinylethere.

Særligt værdifulde som vandopløselige monomere er hydroxyalky 1-acrylater og -methacrylater, såsom 2-hydroxyethylacrylat, 15 2-hydroxyethylmethacrylat, 2-hydroxypropylacrylat, 2-hydroxy-propylmethacrylat, 2,3-dihydroxypropylmethacrylat. Foretrukket som monomer er 2-hydroxyethylmethacrylat.

Vandopløselige comonomere, som ikke indeholder hydroxylgrup-per, er acryl- og methacrylsyrer og alkylethere af polyethox-20 ylerede hydroxyalkylestere, såsom estere af alkoholer med formlen HO-CH.-O-(CHoCH-*0) -CH-m 2m i 2 n 3 hvori m betyder 2-5 og n 4-20.

Egnede er dialkylaminoalkylestere og -amider, såsom 2-(di-25 methylamino)-ethylacrylat og -methacrylater, såvel som de tilsvarende amider.

Der kan endvidere anvendes de med lavoxaalkyl- eller lavdialkyl-aminoalkylgrupper substituerede amider, såsom N-(1,1-dimethyl- 3- oxabutyl)-acrylamid, vandopløselige hydrazinderivater, så-30 som trialkylaminomethacrylimider, f.eks. trimethylaminometh- acrylimider og de tilsvarende derivater af acrylsyre, mono-olefiniske sulfonsyrer og deres salte, såsom natriumethylen- 149002 7 sulfonat, natriumstyrensulfonat og 2-acrylamido-2-methylpropan-sulfonsyre, N-[2-(dimethylamino)-ethyl]-aerylamid og -methaery lamid.

En anden klasse af vandopløselige monomere er monoolefiniske 5 derivater af monocycliske, heterocycliske, nitrogenholdige monomere, såsom N-vinylpyrrol, N-vinylsuccinimid, N-vinyl-2-pyrrolidon, 1-vinylimidazol, 1-vinylindol, 2-vinylimidazol, 2(5)-vinylimidazol, 2-vinyl-l-methylimidazol, 5-vinylpyrazolin, 3-methyl-5-isopropenylpyrazol, 5-methylenhydantoin, 3-vinyΙ-ΙΟ 2-oxazolidon, 2- og 4-vinylpyrindin, 5-vinyl-2-methylpyridin, 2- vinylpyridin-l-oxid, 3-isopropenylpyridin, 2- og 4-vinyl-piperidin, 2- og 4-vinylquinolin, 2,4-dimethyl-6-vinyl-s-tri-azin, 4-acrylmorpholin. Fremhæves skal især N-viny1-2-pyrrol-idon.

15 Foretrukne blandt de nævnte monomere, der kan benyttes i et omfang af 0-15 vægtprocent af de totale monomere, er acryl-syre, methaeryIsyre, 2-vinylpyridin, 4-vinylpyridin, 2-(dimethylamino) -ethyl-methaerylat, N-[2-(dimethylamino)-ethyl]-methaerylat, N-[2-(dimethylamino)-ethyl]-methaerylamid og 20 natriumstyren-sulfonat.

Særligt værdifulde som vandopløselige monomere er 2-hydroxy-ethylacrylat, 2-hydroxyethylmethaerylat, 2-hydroxypropyl-acrylat, 2-hydroxypropylmethacrylat, 3-hydroxypropylacrylat, 3- hydroxypropylmethacrylat, 2,3-dihydroxypropylacrylat, 2,3-25 dihydroxypropylmethacrylat, N-vinyl-2-pyrrolidon- og N-meth- ylolacrylamid.

Egnede hydrofobe comonomere, som kan anbringes i reaktionsblandingen, er f.eks. vanduopløselige olefiniske monomere, såsom alkylaerylater eller -methaerylater, hvori alkyl har 30 1-18 carbonatomer, f.eks. methyl- og ethylmethaerylat eller aerylat; af alkancarboxylsyrer med 1-5 carbonatomer afledte vinylestere, f.eks. vinylacetat, vinylpropionat eller vinyl- 149002 8 benzoat, aerylonitril, styren og vinylalkylethere, hvori alkylgruppen i etherkæden har 1-5 carbonatomer, f.eks. (methyl-, ethyl-, propyl-, butyl- eller amyl-)vinylether.

Foretrukne forbindelser er alkylaerylater eller -methaerylater, 5 hvori alkylgruppen har 1-18 carbonatomer. Andre foretrukne forbindelser er vinylalkylethere, hvori alkylgruppen har 1-5 carbonatomer.

I de endestillede diolefiniske, tværbindende makromolekylære forbindelser (makromere) (B) er den olefiniske del fortrinsvis 10 en acylrest af en lavere α, β-mono-umættet aliphatisk monocarboxyl-eller dicarboxylsyre eller vinyloxygn^per. Disse vinyldele kan være tværbundet med en makromolekylær kæde med gentagne ester-, amideller urethangrupper, især dog ethergrupper. Kædens molvægt kan fortrinsvis variere fra 600 til 5000, især fra 1500 til 3000.

15 I overensstemmelse dermed svarer bestanddelen (B) til formlen R3 R2 Γ R2 R3

1' 1 II

HC = C - X - Y - R Y - X - C = C

a -B1 eller

HC - CO CO - CH

I \ 1 / II

N - R - N

/ \ II

HC - CO CO - CH

B2 hvori a betyder 1 eller 2, og R^ betyder en polykondensatkæde, 20 som indeholder carbonhydridgrupper, der er bundet ved hjælp 2

af ether-, ester-, amid-, urethan- eller urinstofgrupper, R

4 4 er hydrogen, methyl eller -CH-COOR , hvori R betyder hydro- Δ 3 gen eller en alkylgruppe med 1-10 carbonatomer, R er hydro- 4 2 3 gen eller -COOR , idet dog mindst én af grupperne R og R er 5 5 25 hydrogen, X er oxo, -C00- eller -CONR -, hvori R er hydrogen eller alkyl med højst 5 carbonatomer, og Y betyder en direkte binding eller gruppen -R-Z -CO-NH-R-NH-CO-Z -, hvori R° er bundet til X og betyder en forgrenet eller ligekædet alkylen- 149002 9 1 5 2 gruppe med højst 7 carbonatomer, Z er oxo eller -NR , Z er 1 7 Z eller et svovlatom, og R er den divalente rest af et ali- phatisk, alicyclisk eller aromatisk diisocyanat, idet dog 2 3 Y ikke er en direkte binding, og R og R betyder hydrogen, 5 når x betyder oxo. Symbolet a betyder fortrinsvis 1.

12 1 I forbindelserne med formlerne B og B betyder R især en polypropylenoxid- eller en polytetramethylenoxidkæde eller en kæde, som består af en polyethylenoxid-rpolypropylenoxid-copolymerblok, men den kan også betyde en af dicarboxylsyrer, 10 dioler, diaminer eller diisocyanater afledt kæde, som opnås ved kendte polykondensationsfremgangsmåder. R^ kan også betyde en polysiloxanholdige kæde. De endestillede grupper i for- 1 2 bindeisen med formlen B svarer til definitionerne af R og 3 5 R , og acylresten afledes, hvis X betyder -COO- eller -CONR -, 15 af acryl- eller methacrylsyre eller monoacylresterne af malein-, fumar- eller itaconsyre eller af monoalkylestere af disse syrer med ligekædede eller forgrenede alkanoler med 1-10 car-bonatomer, såsom methanol, ethanol, propanol, butanol, diiso-butylalkohol eller decanol, eller hvis X betyder oxygen, med 20 vinyloxyresten af vinylethere. Forbindelser med formlen B1, hvori Y er en direkte binding, er diestere af makromolekylære dioler, hvori to hydroxylgrupper er bundet til polykondensat-kæden R^ i overfor hinanden liggende terminale eller næsten terminale stillinger med α,β-umættede syrer. Sådanne diestere 25 kan fremstilles ud fra de nævnte makromolekylære dioler med kendte acyleringsfremgangsmåder, idet der anvendes reaktionsdygtige funktionelle derivater af egnede syrer, f.eks. acryl-eller methacrylsyrechlorid, eller af monoalkylestere af malein-, fumar- eller itaconsyre. Forbindelser med formlen B1 med 30 amidgruppen X er diamider, som fås af makromolekylære diaminer ved kendte acyleringsfremgangsmåder, f.eks. ved anvendelse af de ovennævnte syrechlorider eller -anhydrider. De makromolekylære diaminer fremstilles f.eks. ud fra de tilsvarende makromolekylære dioler med den dobbelte molære mængde alkylenimin, 35 såsom propylenimin. De makromolekylære bismaleinamidsyrer fås ifølge den beskrevne reaktion ved anvendelse af maleinsyre- ίο 149002 anhydrid som acyleringsmiddel for makromolekylære diaminer under opvarmning eller omsætning med vandfjernende midler til fremstilling af makromolekylære bis-maleinimidoforbindelser 2 1 med formlen B . I disse forbindelser kan R f.eks. være en af 5 de makromolekylære polykondensatkæder, der nævnes som bestanddele af forbindelserne med formlen B1.

Ifølge definitionen af formlen B^ kan Y endvidere betyde en divalent gruppe -R^-Z^-CONH-R^-NH-CO-Z^. Deri er R6 f.eks. methylen, propylen, trimethylen, tetramethylen, pentamethylen, 10 neopentylen—(2,2-dimethyltrimethylen), 2-hydroxytrimethylen, 1,l-dimethyl-2-(1-oxo-ethyl)-trimethylen eller 1-(dimethylen- 7 aminomethyl)-ethylen og især ethylen. Den divalente gruppe R afledes af et organisk diisocyanat og er en aliphatisk gruppe, såsom alkylen, f.eks. ethylen, tetramethylen, hexamethylen, 15 2,2,4-trimethylhexamethylen, 2,4,4-trimethylhexamethylen, fumaroyldiethylen eller 1-carboxypentamethylen, en cycloalipha-tisk gruppe, f.eks. 1,4-cyclohexylen eller 2-methyl-l,4-cyclo-hexylen, en aromatisk gruppe, såsom m-phenylen, p-phenylen, 2-methyl-m-phenylen, 1,2-, 1,3-, 1,5-, 1,6-, 1,7-, 1,8-, 2,3-20 og 2,7-naphthylen, 4-chlor-l,2-, og 4-chlor-l,8-naphthylen, l-methyl-2,4-, l-methyl-2,7-, 4-methyl-l,2-, 6-methyl-l,3-og 7-methyl-l,3-naphthylen, l,8-dinitro-2,7-naphthylen, 4,4'-diphenylen, 3,3,-dichlor-4,4,-diphenylen, 3,3'-dimethoxy-4,4'-diphenylen, 2,2'-dimethyl- og 3,3'-dimethyl-4,41-diphenylen, 25 2,2'-dichlor-5,5'-dimethoxy-4,4'-diphenylen, methylen-di-p- phenylen, methylen-bis-(3-chlorphenylen), ethylen-di-p-phenylen eller hydroxy-diphenylen.

Når Y i formeldel B^· ikke er en direkte binding, er R^ altid bundet til X.

30 Forbindelser med formlen B^, hvori Y betyder den nævnte divalente gruppe, er derfor bis-Vinylethere, når X betyder oxygen, eller bis-acrylater, bis-methacrylater, bis-maleater, bis-fumarater og bis-itaconater, når X er -COO- eller -CONR'*.

149002 11 R·*· afledes især af dioler og diaminer med en molvægt på fra ca. 200 til ca. 8000.

Egnede dioler er polyethylenoxiddioler med en molvægt på 500-3000, polypropylenoxiddioler med en molvægt på 500-3000, 5 poly-n-butylenoxiddioler med en molvægt på 500-3000, poly-(blokethylenoxid-co-propylenoxid)dioler med en molvægt på 500-3000, hvori det procentvise indhold af ethylenoxidenheder kan variere mellem 10 og 90%, eller polyesterdioler med en molvægt på 500-3000, som kan opnås ved kendte polykondensa-10 tionsmetoder ud fra dioler og dicarboxylsyrer, såsom propylen-glycol, ethylenglycol, butandiol eller 3-thia-pentandiol og adipinsyre, terephthalsyre, phthalsyre eller maleinsyre, som også kan indeholde dioler af de ovennævnte polyethertyper.

Der kan ligeledes anvendes diaminer med en molvægt på 500-4000, 15 især bis-aminopropylethere af de ovennævnte dioler, såsom bis-3-aminopropyletherne af polyethylenoxid og polypropylen-oxiddiol.

En foretrukket udførelsesform for den foreliggende fremgangsmåde består i forbindelsen (B), hvori betyder en poly-20 ethylenoxid-, polypropylenoxid- eller polytetramethylenoxid-kæde med en molvægt på 600-4000 eller en kæde, som man får ved kondensation af en aliphatisk, alicyclisk eller aromatisk dicarboxylsyre eller et tilsvarende diisocyanat med en aliphatisk diol eller diamin.

25 De foretrukne forbindelser (B) består af polyalkylenether-glycoler, især polytetramethylenoxidglycoler med en molvægt fra ca. 600 til ca. 4000, især 500-3000, først afmættet med 2,4-toluen-diisocyanat eller isophoron-diisocyanat og terminalt afmættet med .2 mol af et hydroxyalkylacrylat eller 30 -methacrylat, hvori "alkyl" betyder en gruppe med 2-4 carbon-atomer.

Andre foretrukne makromol.ekylære forbindelser (B^) er sådanne, hvori R^ er afledt af en polysiloxan, som indeholder dioler, 149002 12 trioler eller dithioler. Disse med di- eller polyfunktioner forsynede polysiloxaner kan have to forskellige strukturer: (CII3) 3~SiO—tSi (CH3) 2o±g-iSi (CH3) Ojy-Si (CH3) 3 R8 eller 5 -R8-t-Si(CH3)20)^-Si(CH3)2-R8- 8 hvori R betyder en lige eller forgrenet alkylenkæde med 1-7 carbonatomer eller en -(CH0CHO) -gruppe, hvori n er 1-20, z,n n

R

9 R er hydrogen eller methyl, og X betyder et tal på 3-120 og Y 2 eller 3.

10 Disse polysiloxanforbindelser afmættes fortrinsvis terminalt .med isophorondiisocyanat eller 2,4-toluendiisocyanat og omsættes med et overskud 2-hydroxyethylmethacrylat,‘2-hydroxy-•ethylacrylat eller 2-hydroxypropylacrylat.

Forbindelser med formlen B^, hvori Y betyder en divalent 6 1 7 2 15 gruppe -R Z CONHR -NH-CO-Z -, opnås i en totrinsreaktion, idet man først omsætter makromolekylære dioler eller diaminer, f.eks. forbindelser, der har to hydroxy- eller aminogrupper i . polykondensationskæden, R"*" i overfor hinanden liggende terminale eller næsten-terminale stillinger, med mindst den dob-20 belte molære mængde af aliphatiske, cycloaliphatiske eller aromatiske diisocyanater, som indeholder to isocyanatgrupper, der er bundet til gruppen R , og derefter omsætter de således opnåede makromolekylære diisocyanater med en forbindelse med formlen 3 2 25 HC = C - X - R6 - ΖΧΗ (C) 2 3 6 1 1 hvori R , R , x, R° og ZA har de ovenfor for Βχ angivne betydninger .

149002 13 Når X betyder oxygen, betyder (C) en vinylether, der indeholder et aktivt hydrogenatom, såsom en hydroxyalkylvinylether eller en aminoalkylvinylether.. Når X betyder en -COO- eller 5 -CONR -gruppe, er (C) et acrylat, methacrylat, maleat, fumarat, 5 itaconat eller et tilsvarende amid, som indeholder et aktivt hydrogenatom i alkylgruppen.

Fortrinsvis indeholder blandingen af monomer (A) og makromole-kylære forbindelser (B) 20-100% af en hydroxysubstitueret vinylmonomer og 0-40% af en vanduopløselig vinylmonomer, især 10 40-100% af en hydroxysubstitueret vinylmonomer og ingen vand uopløselig monomer.

Fri-radikal-polymerisationen indledes ved hjælp af en katalysator, der kan danne frie peroxy- eller alkylradikaler i tilstrækkelig høj koncentration til at bevirke polymerisation af 15 de anvendte vinylmonomere ved syntesetemperaturen. Disse katalysatorer er fortrinsvis peroxid- eller azokatalysatorer, som har en halveringstid på mindst 20 minutter ved polymerisationstempera turen. Eksempler på egnede katalysatorer er diisopropyl-peroxydicarbonater, tert-butylperoctoat, benzoylperoxid, deca-20 noylperoxid, lauroylperoxid, ravsyreperoxid, methylethylketon-peroxid, tert-butylperoxyacetat, propionylperoxid, 2,4-di-chlorbenzoylperoxid, tert-butylperoxypivalat, pelargonylperoxid, 2,5-dimethyl-2,5-bis(2-ethylhexanoyl-peroxy)-hexan, p-chlorbenzoylperoxid, tert-butylperoxybutyrat, tert-butyl-25 peroxymaleinsyre, tert-butyl-peroxyisopropylcarbonat, bis-(l-hydroxy-cyclohexyl)-peroxid, azoforbindelserne er 2,2'-azo-bis-isobutyronitril, 2,2'-azo-bis-(2,4-dimethylvaleronitril), . 1,1'-azo-bis-(cyclohexancarbonitril), 2,2'-azo-bis-(2,4-di- methyl-4-methoxyvaleronitril).

30 Mængden af katalysatorer varierer mellem 0,01-1 vægtprocent af den monomere (A) og af den makromolekylære forbindelse (B). Fortrinsvis er mængden af katalysatoren dog mellem 0,03 og 0,3 vægtprocent.

149002 14

Det anvendte suspensionsmiddel opløses ved afslutningen af suspensionspolymerisationen ved tilsætning af en syre, eksempelvis saltsyre. Hydrogelperlerne isoleres ved filtrering.

5 De ovenfor anførte monomere eller polymere forbindelser, katalysatorer samt deres mængdeforhold er alle beskrevet i FR-patentskrift nr. 2.276.063.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen gennemføres normalt i en reaktionsbeholder, som er forsynet med tilbagesvaler, nitro-10 gengennemstrømning, varmeregulator og yderst vigtigt med en omrører med en særlig form, der tillader en god sammenblanding ved lavere hastighed. I laboratorier anvendes fortrinsvis en ankerlignende glasomrører, som er forbundet med en røremotor, hvis hastighed er let regulerbar. For en typisk 15 syntese anbringes den vandige opløsning af saltet først i reaktionsbeholderen sammen med et opløseligt magnesium- eller aluminiumsalt. Opløsningen opvarmes derefter til polymerisationstemperatur, og det geleagtige metalhydroxid udfældes derefter ved tilsætning af en beregnet mængde af en vandig 20 base. Efter dette trin nedsættes omrøringshastigheden om nødvendigt for at opnå perler af en given størrelse. Lavere hastigheder fører til større perler og højere hastigheder til mindre perler. Blandingen (A) og (B), som allerede indeholder opløst katalysator, tilsættes nu, og omsætningen gennem-25 føres under nitrogen og ved konstant temperatur og amrøringshastighed i mindst 3 timer. Blandingen opvarmes derefter i en time til 100°C under tilbagesvaling. En nitrogenkappe (nitrogenatmosfære) bibeholdes under hele reaktionstiden. Reaktionsblandingen afkøles derefter til stuetemperatur, og der tilsættes tilstrækkelig 30 organisk syre, eksempelvis eddikesyre, eller mineralsyre, til at opløse metalhydroxidet. Perlerne frafiltreres nu og vaskes fri for overfladisk saltvand og udblødes derefter i vand eller alkoholer for at ekstrahere ikke-omsatte monomere, hvorpå de tørres.

149002 15

Som vandig saltopløsning kan der anvendes ethvert vandopløseligt uorganisk salt i en koncentration på 5-25 vægtprocent.

I praksis anvender man dog et billigt, kommercielt tilgængeligt chlorid eller sulfat af et alkali- eller jordalkalimetal, 5 eksempelvis natriumchlorid, kaliumsulfat, magnesiumchlorid og magnesiumsulfat. Disse kan anvendes enkeltvis eller også som blanding i en koncentration, der nærmer sig opløseligheds-grænsen i vand. Som almen regel gælder, at jo højere saltkoncentrationen er, desto lavere er mængden af vandopløselige 10 monomere, som er opløst i den vandige fase, og desto mere ensartede er de kugleformede hydrogelperler. Ganske særligt foretrækkes anvendelse af natriumchlorid i en koncentration på 20 vægtprocent i vand.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen som suspensionsmiddel 15 anvendte metalhydroxider kan fremstilles ved, at man fortrinsvis in situ til en vandig opløsning af et vandopløseligt metalsalt (chlorid, nitrat, sulfat osv.) tilsætter base, sædvanligvis 1 N NaOH-opløsning, i en mængde, der ikke overstiger den støkiometriske mængde, der er nødvendig for dannelse af metal.-20 hydroxidet eller et metalhydroxidsalt, hvor ikke alle metalionens valenser er afmættede med hydroxylgrupper.

Fortrinsvis er metalhydroxiderne af magnesium, aluminium, zirconium, jern, nikkel, chrom, zink, bly, calcium, cobalt, kobber, tin, gallium, mangan, strontium, barium, uran, titan, 25 lanthan, thorium og cerium egnede til anvendelse som suspensionsmiddel ved den foreliggende fremgangsmåde.

Hydroxiderne af visse overgangsgruppemetaller, såsom mangan, jern og chrom, er udmærkede suspensionsmidler. Hydroxiderne er dog ikke ubetinget det rigtige valg, da de kan komme i 30 konflikt med fri-radikal-polymerisationen ved elektrontransferreaktioner. Også egenfarven forhindrer anvendelsen, da den er uønsket i hydrogelperlerne.

Foretrukne suspensionsmidler er magnesium- eller aluminiumhydroxid eller magnesium- eller aluminiumhydroxysalt, såsom 149002 16 de basiske chlorider.

Kvældningsgraden (DS) i vand bestemmes ved, at man lader en bestemt vægtmængde perler kvælde, indtil en ligevægt indtræder, hvorpå man vejer de kvældede og de tørrede perler.

Vægt af den kvældede Vægt af den tørrede substans substans 5 Kvældningsgrad DS = --x 100 Vægt af den tørrede substans

Gennemsnitsstørrelsen af partiklerne (M.P.S.) angives som det tal i mm, hvor fordelingskurven for partikelstørrelsen, som opnås ved sigtning af den samlede mængde kugler gennem en række sigter med maskestørrelser på 8-50 mesh, skærer 50%'s-linien.

10 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere i de følgende eksempler, hvor procentangivelserne er på vægtbasis.

Eksempel 1.

En glatvægget 1000 ml formstofkolbe forsynes med tilbagesvaler, nitrogentilledningsrør, termometer, som er forbundet med en 15 varmeregulator, et skillegitter og en ankerlignende omrører, der drives af en regulerbar motor. En langsom nitrogenstrøm gennemledes under hele reaktionen.

I kolben kommes 360 g af en 20%'s vandig natriurachloridopløsning og 23,0 g fast magnesiumchlorid-hexahydrat. Opløsningen 20 opvarmes langsomt under hurtig omrøring til 80°C. Til denne opløsning sættes dråbevis 123 ml (0,123 mol) af en 1 N natriumhydroxidopløsning, hvorved der udfældes et fint, geleagtigt bundfald af magnesiumhydroxid i reaktionskolben.

Efter tilsætning af den samlede mængde natriumhydroxidopløs-25 ning reduceres omrøringshastigheden til 150 omdr./min., og der tilsættes en blanding af monomeren (A) og den makromolekylære forbindelse (B), hvori der opløses 0,2 g tert-butylperoctoat som initialkatalysator for fremstillingen af frie radikaler.

149002 17

Blandingen af (A) og (B) fremstilles ved, at man opløser 60 g (ca. 0,024 mol) af en polytetramethylenoxidglycol (gennemsnitsmolvægt 2000), som terminalt er forsynet med iso-phorondiisocyanat, i 140 g (1,08 mol) 2-hydroxyethylmethacrylat 5 (HEMA) og omsætter i 72 timer ved stuetemperatur.

Efter endt reaktion påvises de terminale isocyanatgruppers forsvinden ved forsvinden af de karakteristiske infrarød-spektralbånd ved 2270 cm”1 (karakteristisk for isocyanat-gruppen).

10 Reaktionsblandingen, som har en pH-værdi på 7,8, omrøres under nitrogen ved 150 omdr./min. i 3 timer ved 80°C. Derefter forhøjes temperaturen i en time til 100°C, der afkøles til stuetemperatur og tilsættes derefter 10 ml koncentreret saltsyre for at opløse magnesiumhydroxidet som suspensions-15 middel. Reaktionsblandingen filtreres gennem et meget tyndt klæde, og de derefter isolerede perler vaskes med 2000 ml vand og nedsænkes i 16 timer i 500 ml ethanol for at fjerne resterende monomere. De opnåede perler filtreres gennem en af polyesterklæde fremstillet sæk. Den tilsyede sæk med ind- i 20 hold tørres i en tørretumbler. Man får ensartede, kugleformede perler i et udbytte på 193 g (96,5% af det teoretiske), som har en gennemsnitsdiameter på 1,02 + 0,3 mm og en kvæld-ningsgrad i vand på 37% (DS^ q) .

Når mængdeforholdet mellem (B) og (A) forøges, opnås en for-25 øgelse af perlernes gennemsnitsdiameter og en formindskelse af kvældningsgraden.

Eksempel 2.

Under anvendelse af den samme fremgangsmåde som beskrevet i eksempel 1 og under anvendelse af som (A) 47,5 g HEMA og 30 5 g N-vinylpyrrolidon (NVP) og som (B) 47,5 g af den i eksem pel 1 anvendte polytetramethylenoxid-glycol får man hydrogel-perler med en gennemsnitsstørrelse på 1,1 mm og en kvæld-ningsgrad OS i ^0 på 21%.

149002 18

En stigning af NVP-mængden i hydrogelen bevirker en stigning i kvældningsgraden.

Eksempel 3-8,

Under anvendelse af den samme fremgangsmåde som beskrevet i 5 eksempel 1, men under anvendelse af forskellige substituerede makromolekylære forbindelser (B), der er afledt af polytetra-methylenoxid-glycoler, som terminalt er afmættet med isophoron-diisocyanat (IPDI), opnår man hydrogelperler med følgende egenskaber.

149002 19

OP

0 OJ CO K\ ΚΩ LTS 4- AJ r r #>. % r> W OH Ο ΙΛ fA 4-

OJ ΙΑ 00 CO Ν'» H

CQ

•P

•H 0 d oi 0

ΒΗΉίΐ LA H 00 LAOH

S © cO g ** ° ** r - r

0 g 0 OJ ΙΑ Η (A OJ OJ

g g s a g 0-P P 0 ώ tQ^ft ,1

-PO ^ 1Λ O 4" Ο O

&po iA 4" 4- la 4- 4- £ ft ^ ^ 0 ffl -P hn ~ 'g -g-p o g ·η ·η I ο 000 Μ Η η Ti .

W g § Ο Ο <Η Μ4·ίΜΗ Η0·ρ g gco g >£>4-1 ø^h-p ø Φ t g ii g," Ό «>c0ø H^ H^fø pi Pi 4 g g -p h.iA ho who na •H 0 -Η -P ftio ftLA O hCN O O feN-' ληρ|η oHoaN,gflLr\.rj -ha .

noRsfl gn gn-p -ph g g -p-p g g o-rjøpift ft ft <d p p o ø 0 fefbp> coh h>” h” . h” Η B h>Ri ^ HSHS'dH^P P HH 00

OS Og Φ OS Η Η ΟόΙ H H

ft^ ft^a ft^ ft ft ft« . g g JJ <0 0 0 ri ·Η

P4 i ø ^-\ M O O

Sp. o<3j o OJ 4- a Mo4 \ \ jiSgo o øho

^ ft Hl I Hil H OJ IA

h ft ii ii o g o o

•p ft H S

<| . g S ^ aiøhn η \ \

Ξ p> O <ti O O O

0 bood LØ lA O LO O O ft ØH ft J & g ΙΑ LA VO tA CD LD ^ ft ft ° ^ ø i- «- g o o

0 (A OJ

H 4- O

b*1» gaa CD ·· ·· i? s si • Oli g ft Pi hø g ·· H ^

0 *H

(¾ n ^ ® r- m g W g

ø B

JJ Λ ft · ft 20

Eksempel 9.

149002

Under anvendelse af den samme arbejdsgang som beskrevet i eksempel 1 anvendes 3,15 g (0,005 mol) aluminiumsulfat-hexa-decahydrat i stedet for magnesiumchlorid-hexahydrat og 31 ml 5 (0,031 mol) 1 N natriumhydroxidopløsning til fremstilling af aluminiumhydroxid som suspensionsmiddel.

Blandingen af monomere (A) og makromolekylær forbindelse (B) fremstilles ved, at man opløses 96 g polytetramethylenoxid-glycol (gennemsnitsmolvægt ca. 2000), som er terminalt afmæt-10 tet med isophorondiisocyanat, i 64 g 2-hydroxyethylmethacrylat og 40 g acrylsyre og neutraliserer alle frie hydroxy1ioner, inden polymerisationen begynder.

Man opnår ensartede kugleformede perler, som har en gennemsnitsdiameter på 1,02 mm + 0,2 mm i et udbytte på 180 g (90% 15 af det teoretiske). Kvældningsgraden er afhængig af pH-værdien, idet man ved pH-værdi 3 opnår en kvældningsgrad på 65,4 og ved pH-værdi 8 en sådan på 75,8%.

Eksempel 10.

Under anvendelse af den samme arbejdsgang som i eksempel 1 20 beskrevet anvendes dog 0,2 g azobisisobutyronitril i stedet for tert-butylperoctoat scm initialkatalysator for peroxy-katalysen.

Den anvendte blanding af (A) og (B) fremstilles ved, at man opløser 84 g polytetramethylenoxidglycol (gennemsnitsmolvægt 25 2000), der er terminalt afmættet med isophorondiisocyanat, i 56 g 2-hydroxyethylmethacrylat og 60 g N-(2-dimethylamino)-ethylmethacrylat.

Man opnår 193 g ensartede kugleformede perler (udbytte 96,5% af det teoretiske) med en gennemsnitsdiameter på 1,02 + 0,4 mm.

30 Kvældningsgraden er pH-værdi-afhængig, idet man opnår værdier- ne DSpH-v*rdi 3 P4 83'2* DSpH-værdi 8 P4 71'w·

Eksempel 11.

21 149002

Hvis man anvender den i eksempel 1 beskrevne arbejdsmåde, men i stedet for 140 g 2-hydroxyethylmethacrylat anvender en blanding af 40 g 2-hydroxyethylmethacrylat og 100 g 3-hydr-5 oxypropylmethacrylat, opnår man ensartede kugleformede perler i et udbytte på 193 g (96,5% af det teoretiske) med en gennemsnitsdiameter på 1,02 + 0,3 mm og en kvældningsgrad i vand DSh 0 på 37,9%.

2

Eksempel 12.

10 På analog måde som beskrevet i eksempel 1 fremstilles hydrogel-perler ved, at man til dannelse af blandingen af (A) og (B) opløser 24 g polytetramethylenoxid-glycol (MW 2000), som terminalt er afmættet med isophorondiisocyanat, i 42 g 2-hydroxyethyl-methacrylat, 54 g N-vinyl-2-pyrrolidon og 80 g methoxypoly-15 ethylenglycolmethacrylat, som i gennemsnit indeholder 9 ethoxy-enheder. Man opnår ensartede runde perler med en gennemsnitsdiameter på 0,72 mm og en kvældningsgrad (DSH Q) på 27,2%.

Eksempel 13.

På analog måde som beskrevet i eksempel 1 fremstilles hydrogel-20 perler ved, at man blander 33,3 g af en 60%'s vandig opløsning af N-methylolacrylamid med 171 g af en blanding af 40% polytetramethylenoxid-glycol (MW 2000), som terminalt er afmættet med 2 mol isophorondiisocyanat, og 60% 2-hydroxyethylmethacrylat. Man opnår 180 g (85% af det teoretiske) ensartede runde per-25 ler med en diameter på 1,10 mm og en kvældningsgrad (DSg q) på 32%. 2

Eksempel 14.

Der anvendes den i eksempel 1 beskrevne almene fremgangsmåde, idet man dog i stedet for blandingen (A) og (B) anvender 80 g 30 af en polysiloxanpolyol (fås i handelen under navnet Q 4-3557), som terminalt er afmættet med isophorondiisocyanat, opløst i 149002 22 89,2 g 2-hydroxyethylmethacrylat og 30,8 g N-vinylpyrrolidon.

Man opnår 192 g (udbytte 96% af det teoretiske) ensartede, kugleformede perler med en gennemsnitsdiameter på 1,02 + 5 0,4 mm og en kvældningsgrad DSH q på 39,8%.

Eksempel 15.

På analog måde som beskrevet i eksempel 1 opløses 115 g na-triumchlorid i 310 g vand sammen med 25 g (0,247 ækvivalenter) magnesiumchloridhexahydrat.

10 Der dannes et fint, geleagtigt bundfald af magnesiumhydroxid ved tilsætning af 123 ml 1 N natriumhydroxidopløsning under stærk omrøring.

Blandingen (A) + (B), som anvendes i dette eksempel, fremstilles ved, at man opløser 107,5 g polydimethylsiloxandiol med 15 formlen

CEL CEL

I 3 i 3

H(0CH2CH2)^--Si-O-Si-(CH2CH20)yl-H

CfL I

L 3J~10 ^3 (fås i handelen under navnet Q 4-3667), som terminalt er af-mættet med isophorondiisocyanat, i 107,5 g 2-hydroxyethylmethacrylat.

20 Der opnås ensartede, kugleformede perler (200 g, 93% af det teoretiske), som har en gennemsnitsdiameter på 1,66 + 0,5 mm og en kvældningsgrad DS„ „ på 28,1%.

H2°

Eksempel 16-20.

På analog måde som beskrevet i eksempel 1 fremstilles under 25 anvendelse af de samme reaktionsdeltagere med undtagelse af metalhydroxiderne som suspensionsmiddel følgende hydrogeler: 149002 23 /~\

^ tf\ fCN CO

k & £ & ύ S % »a tn 0) G d •ri

. G G

G to <u

® ’S H

•P H G

©- A <D

g o a nJ rrt •rj Ή Γ* Ό * ω G- o in co lo p ·«

-¾ CAOC^C^O^ G A

*Π H #« *» r· l' ** '(J

8 s O H O ° ° j? § S g ¢1 2 3 g

H -ri tL

Π GO

(D +) G

ώ m 13

G H

XI

0)

•6 *H

lA tT>

. r» d *H

øn φ U) A- fBtJ

^05 (AONC^C^^ S g &0-P φ > 0+3 +)1

id b> GW

£ <u a ,fc>w ... G" 00 OJ OJ LA h * «2 60 λ·\ <a cr\ cr> p G Φ

Η Η Η Η H ' >0)+J

•cl ί> Ό >Ί . ^ HI >0

1 « > 'O

Pi p

OH G G

Id ja <1) P +1 S .- IK Ό g

° S> ΚΛ K\ ΓΑ tA fP> O

tfy oj cm cm cu cu i»> n &

Η·Π Η Η Η Η H O »P

. H (S Ή H

S M

§ si

M G H

σι m

r-t Ό. MU

H Pi

i—I A

Ο Ο O (DOG

O OJ C\l OJ A I <U

&D Ww S S S § S g j, I G" IH (0 G ε ΰ Β · g · Μ Ζ to Η Η» Ρ · _, Φ·Η £ Η I -ϋ τ! ·Η ^ Ζ Ό

2 G +3 Η ·Η ·Η G +3 IH ·Η W

d OP Ο G I G Η P d G H+)

® ^jcp ,ij O (N G O g£HOJOO<T' G H

Gi—I i—I ** G i—I LO pi—1 ** G H ** P G

S Hd H Hil 4 Ori ; Hfl ^ 5fl o ε H w S tCJCQHSOHl-aOLO-ajCQHOOH Hg

G - O

0) o G

* Φ G

H G <U

>+> r-~ oo σ> o 2> * *

• r+ Η Η H O) p>G

S < Ό <U

H *

Eksempel 21-27.

24 149002

Man går frem på samme måde som i eksempel 1 og anvender til fremstilling af hydrogelperler ud fra en blanding (A) + (B) en opløsning af 24 g polytetramethylenoxidglycol med molvægt 5 2000, som terminalt er afmættet med isophorondiisocyanat, i 42 g 2-hydroxyethylmethacrylat, 54 g N-vinyl-2-pyrrolidon og 80 g af en af nedenstående vanduopløselige comonomere.

Eks. Comonomer % Perlestørrelse mm DS„ % ______H2° 21 Ethylacrylat 90 0,90 63 10 22 2-Ethylhexylacrylat 95 0,86 32 23 Ethylmethacrylat 91,5 0,92 61 24 Methylmethacrylat 93 0,52 60 25 Methylacrylat 95 0,78 83 26 Octadecylmeth- 95 0,50 41 acrylat 15 27 Dioctylfumarat 95 0,85 32

Alle. omsætninger forløber glat og giver perler med en kvæld-ningsgrad og diameter, der kan betegnes som gennemsnitsværdier.

Eksempel 28.

En glatvægget 1000 ml kunststofkolbe forsynes med tilbagesva-20 ler, nitrogentilledningsrør, termometer, som er forsynet med .temperaturregulator, skillegitter og en ankerlignende omrører, der drives af en regulerbar motor.

I kolben kommes 360 g af en 20%'s vandig natriumchloridopløs-ning og 13,2 g aluminiumsulfat-hexadecahydrat. Opløsningen op-25 varmes langsomt til 80°C og 160 ml 1 N natriumhydroxidopløsning tilsættes dråbevis under stærk omrøring. En langsom nitrogenstrøm gennem kolben opretholdes. Efter tilsætning af den samlede mængde natriumhydroxidopløsning nedsættes omrøringshastigheden til 150 omdr./min., og der tilsættes 196 g af en fuld-

Claims (2)

149002 stændigt omsat blanding, bestående af 29,4% poly-n-butylenoxid (MW 2000), som terminalt er afmættet med 2 mol iso-phorondiisocyanat, 68,6% 2-hydroxyethylmethacrylat, 2% natri-umstyrensulfonat, hvortil der er sat 2 g vand og 0,2 g tert-5 butylperoctoat sauinitialkatalysator. Temperaturen holdes på 80°C i 3 timer, idet man omrører konstant med 150 omdr./min. under en nitrogenkappe. Efter 3 timer forhøjes temperaturen i en time til 100°C, og kolben afkøles derefter til stuetemperatur. Til denne reaktionsblanding sættes 10 ml koncentre-10 ret saltsyre for at opløse aluminiumhydroxidet. Kolbens indhold filtreres som ovenfor beskrevet gennem ostelærred (finmasket) , vaskes med 2 liter vand og udblødes i 16 timer i 500 ml ethanol for at ekstrahere de resterende monomere. Perlerne filtreres og tørres som beskrevet i eksempel 1. Man op-15 når 180 g ensartede, runde perler med en gennemsnitsdiameter på 0,85 mm. Kvældningsgraden er pH-afhængig og udgør ved pH-værdien 1 (DSpH_værdi ]_) 30,7% og ved pH-værdien 8 51,1%.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af i det væsentlige ens-20 artede, kugleformede perler med en diameter på højst 5 mm af en tværbundet, vanduopløselig hydrogel ved polymerisation i suspension af (A) 95-30 vægtprocent, beregnet på hydrogelen, af mindst én vandopløselig, monoolefinisk monomer, hvoraf op til 70 vægtprocent, beregnet på totalmængden af monomere kan 25 være erstattet med mindst én vanduopløselig monomer forbindelse, idet hydrogelen indeholder højst 60 vægtprocent af den vanduopløselige monomere forbindelse, og idet mindst 5 vægtprocent, beregnet på den totale monomermængde, består af en hydroxysubstitueret hydrofil vinylmonomer, med (B) 5-70 vægt-30 procent, beregnet på hydrogelen, af en endestillet diolefinisk, tværbindende forbindelse med en molekylvægt på 400-8000 i nærværelse af en polymerisationskatalysator i en koncentreret, vandig, uorganisk saltopløsning og et suspensionsmiddel samt ved behandling af hydrogelen med en syre, kendetegnet 35 ved, at man som suspensionsmiddel anvender 0,01-5 vægtprocent,