DK148639B - Indretning til optisk, fortrinsvis visuel, bestemmelse af et bestemt plan - Google Patents

Description

148639

Den foreliggende opfindelse angår en indretning til optisk, fortrinsvis visuel, bestemmelse af et bestemt plan, og i øvrigt af den i den indledende del af krav 1 angivne type.

Indretningen ifølge opfindelsen er især beregnet til at opstilles stationært. Ved optisk, fortrinsvis visuel, betragtning af indretningen fås information om, hvorvidt man befinder sig i det bestemte, af indretningen definerede plan eller ej, og information om, hvorledes man skal flytte sig i forhold til indretningen for at befinde sig i det pågældende plan.

En velkendt indretning til visuel bestemmelse af et bestemt plan til navigationsformål er et ledefyr. En anden kendt indretning til visuel bestemmelse af et plan, som danner en vinkel med horisontalplanet, er et planoskop opbygget af rastere. Fyr og 2 148639 lignende indretninger er imidlertid arrangeret således, at man ikke ved at betragte indretningen kan afgøre, hvorledes man skal flytte sig i forhold til indretningen for at komme til at befinde sig i et af indretningen defineret plan. Et fyr sender oftest lys af forskellige farver i forskellige sektorer. Herved opnås anvisning om, hvorledes man skal flytte sig for at komme ind i den ønskede lyssektor, men i denne sektor gives ingen information om stillingen på det vertikalplan, som sammenfalder med den respektive sektors halveringslinie. På grund heraf udnyttes ofte ved navigering i stedet grænsen mellem to sektorer til positionsbestemmelse. Denne grænse er imidlertid ofte ikke den sikreste fartretning mod et fyr.

Pianoskoper opbyggede af rastere er således udformet, at man ved betragtning af planoskopet i det plan, som dette definerer, ser et antal mørke bånd, som ligger i indbyrdes vinkler, således at disse danner liggende former. Ved betragtning af planoskopet i et fra nævnte plan afvigende plan ser man mørke bånd, som ligger i indbyrdes vinkler på samme måde som nævnt, men hvor to mod hinanden løbende bånd ikke mødes, men ligger forskudt i forhold til hinanden. Ved anvendelse af planoskopet aflæses, hvorvidt to bånd mødes nøjagtigt til dannelse af et V, eller om de ligger forskudt i forhold til hinanden. Det er meget svært at skelne en sådan lille forskydning fra, at båndene mødes nøjagtigt. Dette medfører, at den præcision, som opnås med et kendt planoskop, ikke altid er tilfredsstillende.

Endvidere har planoskopet den ulempe, at det ikke er muligt at anvende det på lang afstand, eksempelvis sådanne afstande, som er aktuelle ved vejbygning etc. for at få en stor plan strækning, for ved stor afstand formindskes de sorte bånds antal samtidig med, at deres størrelse øges for ved en vis afstand at dække hele planoskopets flade, som da oftest givet indtryk af at have en jævn farve.

Fra svensk fremlæggelsesskrift nr. 354.354 kendes desuden en indretning eller et instrument af den indledningsvis angivne type, hvori der anvendes to bag ved hinanden opstillede linieskærme. Dette kendte instrument er baseret på et interferensmønster, hvori symmetri omkring en midt i mønsteret forløbende linie skal konstateres og fastholdes. Det er imidlertid vanskeligt for det menneskelige øje at konstatere entydigt, om eller når en sådan symmetri indtræder. Dette gælder specielt på længere af- 3 t A 8 6 3 9 stande, hvor der kun optræder et enkelt eller ganske få mørke bånd i interferensmønsteret. Det er således vanskeligt at afgøre med stor nøjagtighed, om man befinder sig i eller uden for det pågældende referenceplan.

Med indretningen ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne, opnås derimod et interferens- eller moirémønster, som har en speciel form, der kan registreres og fortolkes med stor nøjagtighed, ikke blot på nært hold, men også på større afstande. Når lys falder igennem indretningens skærme, består det interferensmønster, som er forårsaget af den bageste skærm og den for opfindelsen specielle anden forreste skærm, af mørke bånd, der til stadighed er parallelle med skærmlinierne, uanset hvor iagttageren befinder sig i forhold til det pågældende bestemte plan. Derimod består det interferensmønster, som er forårsaget af den første forreste skærm og den bageste skærm, af mørke bånd, der forløber skråt i forhold til skærmlinierne, når iagttageren befinder sig uden for det bestemte plan, og som kun er parallelle med skærmlinierne, når iagttageren befinder sig i det pågældende plan.

Med andre ord kommer det samlede interferensmønster til at bestå af et sæt af vinkelbånd, såsnart iagttageren ikke befinder sig i referenceplanet. Disse vinkelbånd har en tydelig diskontinuitet i form af et knæk, og retningsændringen giver samtidig information om, hvorvidt iagttageren befinder sig over eller under referenceplanet.

Det menneskelige øje er meget følsomt over for og kan let konstatere sådanne diskontinuiteter eller knæk i en linie. Det er således let at afgøre med høj nøjagtighed, om man befinder sig i det pågældende bestemte plan, og desuden kan det tillades, at interferensmønsteret vokser med betragtningsafstanden, uden at der derved sker en nævneværdig forringelse af nøjagtigheden.

Med en speciel udførelsesform, der er angivet i krav 2, opnås et for øjet endnu tydeligere interferensmønster. På grund af skærmenhedernes anbringelse oven på hinanden og som følge af afpasningen af skærmenes liniedelinger opnås der således et fiskebenslignende mønster, såsnart iagttageren befinder sig uden for referenceplanet.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, hvor 4 148639

Figur 1 viser en indretning ifølge opfindelsen set skråt ovenfra, figur 2 indretningen ifølge figur 1 set ovenfra, figur 3a-3c forskellige interferensmønstre, som indretningen giver anledning til, figur 4 indretningen set ovenfra og med en bagved denne anbragt lyskilde, figur 5 en udførelsesform for opfindelsen med elektronisk aflæsning af interferensfænomenerne, figur 6 en flylandingsbane set i indflyvningsretningen, figur 7 en landingsbane set fra siden og forsynet med indflyvningslys , figur 8 indretningen under anvendelse som sønavigationsudstyr, og figur 9 respektive interferensmønstre, som fremkommer med to indretninger stillet oven på hinanden.

I bl.a. det svenske patentskrift nr. 7307577-2 beskrives fremkomsten af moirémønstre.

I figur 1 vises en indretning ifølge opfindelsen set skråt ovenfra og i figur 2 lige ovenfra. Indretningen omfatter en bageste skærm 1 og en første forreste skærm 2, som danner en vinkel, betegnet med a, med den bageste skærm 1. Skærmene har linier dannet af transparente linier 4 og ikke-transparente linier 5.

Linierne i de to skærme 1 og 2 er indbyrdes parallelle. Endvidere findes en anden forreste skærm 3, i hovedsagen beliggende ved siden af den første forreste skærm 2 og anbragt parallelt med den bageste skærm 1. Også den anden forreste skærms 3 linier er parallelle med de øvrige skærmes 1, 2 linier.

I det følgende betegnes skærmene som rastere, og skærmens linier betegnes som rasterlinier.

Det første forreste raster 2 er hængslet forbundet med det bageste raster 1 i dettes ene ende med et til formålet egnet led 6. Dette led 6 muliggør en ændring af vinklen a mellem det bageste 1 og det første forreste raster 2.

En forskydelig og låsbar stiver 7 eller lignende er anbragt mellem det bageste og det første forreste raster 2 for at bibeholde en ønsket vinkel mellem rasterne. Også det andet forreste raster 3 er flytbart anbragt fra og mod det bageste raster 1, hvor den ønskede stilling mellem det bageste 1 og det andet forreste raster 5 148639 indstilles og låses med en forskydelig og låsbar stiver 8 mellem sidstnævnte to rasterenheder 1, 3.

Rasterlinierne dannes som nævnt ovenfor af ikke-transparente linier 5 adskilt af transparente mellemrum 4. De ikke-transparente linier 5 udgøres af stænger 9 eller rør. Disse stænger 9 eller rør kan være af metallisk materiale eller plastmateriale afhængig af indretningens størrelse, men er fortrinsvis stålstænger eller stålrør.

Stængerne 9 eller rørene er kun fastgjort i en omkring hvert raster 1, 2, 3 løbende parallelepipedisk ramme 10a-10cf fortrinsvis udført i stål. Por at indretningen skal kunne placeres stabilt, især ved store enheder, med bl.a. hensyn til vejr og vind, udgår der passende stivere fra nævnte rammer, hvilke stivere eksempelvis er fast forankrede i jorden.

Afstanden mellem stængerne 9 i det bageste raster 1 forholder sig til afstanden mellem stængerne 9 i de forreste rastere 2, 3 som 9:6 til 9:8 og er fortrinsvis 9:7,5. Endvidere forholder stængernes 9 størrelse sig .til afstanden mellem disse i de forreste rastere 2, 3 som 20:7,5 til 10:7,5, fortrinsvis 15:7,5.

Et konkret tilfælde er således, at stængernes 9 eller rørenes tykkelse eller diameter i alle rastere 1, 2, 3 er 15 mm, og at afstanden mellem stængerne 9 og rørene i det bageste raster 1 er 9 mm og i de forreste rastere 2, 3 er afstanden 7,5 mm.

I et sådant tilfælde kan eksempelvis det bageste raster 1 have en længde på omkring 10 m og en højde af omkring 2 m. Som det fremgår af det ovenstående, er en foretrukket udførelsesform, at alle stænger 9 eller rør har samme tykkelse eller diameter.

I figur 3a-3c vises de tre typer af interferensmønster, som fremkommer, når lys falder gennem en rasterindretning ifølge opfindelsen.

Når det bageste raster 1 danner en vinkel a med det første forreste raster 2 og er parallelt med det andet forreste raster 3, fås et interferensmønster bestående af et antal med rasterlinierne parallelle brede, mørke bånd 11, 12, som vist i figur 3a, når indretningen betragtes fra en retning, der er indeholdt i det normalplan, som defineres af rasterliniernes 4, 5 retning og normalen til rasterfladerne, forudsat at de forreste rastere 2, 3 befinder sig nærmere betragteren end det bageste raster 1.

6 148639

Interferenslinierne 11, 12 er således indbyrdes parallelle og parallelle med rasterlinierne både med hensyn til det første 2 og det andet forreste raster 3.

Når den samme rasteropstilling betragtes fra en retning under nævnte normalplan, optræder det interferensmønster, som vises i figur 3b. Dette interferensmønster består også af et antal brede bånd 13, 12, hvor de brede bånd 13, som dannes af det bageste 1 og det første forreste raster 2, danner en vinkel med den sidstnævnte rasterramme 10b på en sådan måde, at disse bånd 13 danner en vinkel opad regnet fra de bånd 12, som dannes af det bageste raster 1 og det andet forreste raster 2, hvilke sidstnævnte bånd 12 er parallelle med det andet forreste rasters 3 rasterramme 10c. Denne effekt opnås ved, at det bageste raster 1 og det første forreste raster 2 indbyrdes danner nævnte vinkel a og ved, at det bageste 1 og det andet forreste raster 3 er parallelle.

På tilsvarende måde dannes, når den samme rasteropstilling betragtes i en retning over nævnte normalplan, et interferensmønster, hvor brede bånd 14, frembragt af det bageste 1 og det første forreste raster 2, danner en vinkel nedad regnet fra de brede bånd 12, som dannes af det bageste raster 1 og det andet forreste raster 2, hvilke sidstnævnte bånd 12 er parallelle med det andet forreste rasters 3 rasterramme 10c.

Ved at det andet forreste raster 3 er parallelt med det bageste raster 1 dannes således altid brede bånd 12 parallelle med det andet forreste rasters 3 rasterramme 10c, hvorved disse bånd tjener som referencebånd 12 med hensyn til den vinkel, som det øvrige interferensmønster 11, 13, 14 danner med det første forreste rasters 2 rasterramme 10b. Ved at det menneskelige øje er meget følsomt over for diskontinuerlige vinkelforandringer i en linie, er dette en meget god reference. Den vinkel, som de brede bånd 11, 13, 14 danner med referencebåndene 12, er et direkte mål for, hvor langt over eller under nævnte normalplan dette punkt ligger fra det, hvor betragtningen sker.

Jo længere over, respektivt under nævnte normalplan betragtningspunktet ligger, desto større bliver vinklen mellem de vinkeldannende bånd 13, 14 og referencebåndene 12. Ved at ændre vinklen α mellem det bageste 1 og det første forreste raster 2 kan de vinkeldannende bånds 13, 14 vinkel mod referencebåndene 12 gøres større eller mindre ved betragtning fra et vist betragtningspunkt over eller under normalplanet. En større vinkel mellem det bageste 1 og det første forreste raster 2 medfører, at vinklen mellem de vinkeldannende bånd 13, 14 og 7 148639 referencebåndene 12 bliver større. Ved at indstille vinklen α kan følsomheden med hensyn til interferensmønsterets forandring ved en vis flytning, af betragtningspunktets således vælges. Afhængig af anvendelsesområdet for indretningen kan vinklen a variere meget, men til brug udendørs og til høje præcisioner er et passende interval 5° til 25° for vinklen a.

Indstilling af det andet forreste rasters 2 afstand til det bageste raster foretages således, at de brede referencebånd 12 i hovedsagen bliver lige så brede som de vinkeldannende bånd 13, 14.

Således medfører indretningen ifølge opfindelsen, at betragteren ved betragtning af indretningen får information om enten på hvilken side, dvs. over eller under, af det af indretningen definerede plan, dvs. normalplanet, betragteren befinder sig, eller om betragteren befinder sig i normalplanet.

I figur 4 vises en indretning ifølge opfindelsen, hvor der findes en plade 20 af transparent materiale, såsom opal akryl, bag ved det bageste raster 1 set fra betragtningspunktet. Denne plade 20 har i det mindste samme areal som det bageste raster 1. Endvidere findes hensigtsmæssigt en hætte 21, hvori et antal ikke viste lyskilder findes til tilvejebringelse af en jævn belysning af pladen 20. Ved at pladen er jævnt oplyst kan indretningen også benyttet i mørke.

Da indretningen er beregnet til visuel betragtning, er lyskilderne indrettet til at udsende synligt lys.

Imidlertid kan også en optisk betragtning af indretningen ske ved, at et lysfølsomt organ, såsom et kamera, til omdannelse af et billede til elektriske signaler, modtager lyset fra de bag ved rasterne tilstedeværende lyskilder, efter at lyset har passeret rasterne. Herved kan, efter omdannelse af det modtagne billede til elektriske signaler, en indretning vurdere det interferensmønster, som modtages, og derved give information om,hvorvidt genstanden, på hvilken det lysfølsomme organ er placeret, befinder sig over, under eller i normalplanet. I et sådant tilfælde er det hensigtsmæssigt, at lyskilderne udstråler infrarødt lys, for at den lysfølsomme indretning ikke skal forstyrres af dagslys eller kunstig almenbelysning.

En yderligere udførelsesform vises i figur 5, hvor der bag ved det bageste raster findes en lysfølsom indretning 23 af den ovenfor omhandlede type, som er indrettet til at modtage det interferensmønster, som fremkommer, når lys fra en genstand eller et objekt, der befinder sig i afstand fra indretningen, falder gennem rasterne fra disses bageste side og mod nævnte lysfølsomme indretning 23, dvs. i 8 148639 pilens 24 retning. Den lysfølsomme indretning 23 er indrettet til at omdanne det modtagne billede til elektriske signaler, som afgives til en detektor 25 til detektering af signalerne, hvilken detektor også analyserer genstandens position i forhold til normalplanet ved hjælp af det fremkomne interferensmønster. Til indretningen er også sluttet en overføringsanordning 26, som er indrettet til at overføre det modtagne resultat til genstanden via en konventionel trådløs transmission og/eller overføre informationer til en central behandlingsenhed. Den i forbindelse med figur 5 beskrevne indretning 23 kan indrettes til at være følsom over for synligt lys, infrarødt lys eller laserlys, afhængig af til hvilket formål og under hvilke omstændigheder indretningen anvendes.

I forbindelse med figur 6 og 7 vises et eksempel på anvendelsen af en indretning ifølge den foreliggende opfindelse. Figur 6 forestiller en flylandingsbane 30 set i indflyvningsretningen. Ved siden af landingsbanen 30 findes, på alle større flyvepladser, lamper 31, som udsender to lyssektorer, en rød 32 og en hvid sektor 33.Den røde sektor 32 findes mellem en vinkel på 0° og 3,5° mod horisontalplanet og den hvide sektor 33 mellem en vinkel på 3,5° og 7,0°. Lamperne 31 er i landingsbanens 30 længderetning placeret symmetrisk om det ideelle landingspunkt for et fly. De hvide sektorer 33 viser på afstand hensigtsmæssige indflyvningsvinkler mod jorden, og de røde sektorer 32 viser uhensigtsmæssige indflyvningsvinkler. Imidlertid er indflyvningsvinklen individuel for hver flytype. For store fly, såsom jetfly til passagerbefording, er det farligt på grund af landingsbanens længde at s&tte flyet ned for nær de i indflyvningsretningen fjerneste lamper 31. Derfor tvinges piloterne til at ligge på grænsen mellem rød 32 og hvid 33 sektor i det nærmeste par af lamper, eftersom det ikke er muligt at afgøre, hvor i den hvide sektor 33 flyet befinder sig. Dette er imidlertid utilfredsstillende i betragtning af, at flyet derved flyver ind nær ved den risikable røde sektor 32.

Ved at anbringe en indretning ifølge opfindelsen, alment betegnet 40, på hver side af landingsbanen ved landingspunktet og ved at anbringe disse med en vinkel β mod horisontalplanet lig med 86,5 defineres af indretningen et normalplan med hældningen 3,5° mod horisontalplanet udgående fra landingspunktet, hvilket normalplan piloten kan følge.

Ved at en afvigelse fra ideel højde for flyet, dvs. en afvigelse fra normalplanet, giver anledning til, at piloten ser interferensmønstre, som danner vinkler på den ovenfor beskrevne måde, kan piloten direkte 9 148639 afgøre, hvorledes han skal føre flyet for at færdes i normalplanet. Sådan som indretningen ifølge opfindelsen er beskrevet ovenfor, vil, når flyet ligger for lavt, interferensmønstrene være vinkelformede opad, og når flyet ligger for højt, vil de være vinkelformede nedad.

Således aflæses korrektionsretninger ifølge samme princip som for lignende instrumenter i flyet.

Vinklen β mellem indretningen og horisontalplanet kan indstilles med en ikke vist mekanisme, således at vinklen 3 og dermed normalplanet afpasses efterforskellige flytypers ideelle indflyvningsplan.

Når flyet ligger ideelt, ser interferensmønsteret ud som vist i figur 6. Ved en passende indstilling af vinklen 3 mellem det bageste raster 1 og det første forreste raster 2 kan der vælges en hensigtsmæssig præcision udtrykt som forholdet mellem afvigelse i højde fra normalplanet og afstanden til landingspunktet. Med den foreliggende indretning er det muligt at tilvejebringe høj præcision. Til indflyvning er det hensigtsmæssigt, at vinklen 3 er sådan, at piloten klart ser en vinkel mellem den vinkeldannende bånd 13, 14 og referencebåndene 12, når forholdet mellem flyets højdeafvigelse fra normalplanet og afstanden til landingspunktet er 1:1000.

Ved denne specielle tilpasning er det hensigtsmæssigt at forsyne indretningen ifølge opfindelsen med belysning som nævnt ovenfor eller at belyse indretningen med en lyskilde fra flyet som nævnt ovenfor og derved anvende elektronisk detektering af interferensmønstrene som beskrevet.

På tilsvarende måde som beskrevet i den ovenfor angivne eksempel kan indretningen ifølge opfindelsen anvendes til søfartsnavigering.

I figur 8 vises skematisk indretningen 40 opstillet til søfartsnavigering. I figur 8 er indretningen ifølge opfindelsen opstillet, således at det bageste rasters 1 langsider er vertikalt rettede. Indretningen ses i figur 8 stå på et betonfundament 41 ved en strandkant. Tallet 42 betegner vand. Ved denne opstilling definerer indretningen ifølge opfindelsen således et vertikalt plan i normalretningen til det bageste raster. På tilsvarende måde som i det ovenfor givne eksempel kan søfarende således betragte indretningen og derved få oplysning om, hvorledes de skal flytte fartøjet for at komme til at befinde sig i normalplanet. Herved kommer de vinkeldannende bånd 13, 14 til at danne vinkler i forhold til referencebåndene 12, således at korrektionsretningen er den samme som den retning, i hvilken de vinkeldannende bånd 13, 14 hælder i forhold til referencebåndene, dvs. på samme måde som be- 148639 ίο skrevet ovenfor. Normalplanet falder fortrinsvis sammen med den ideelle sejlretning.

Til belysning af indretningen kan en plade 20 med tilhørende lyskilder,som beskrevet ovenfor,anbringes bagved det bageste raster 1. For de tilfælde, hvor indretningen er opstillet på et sted , til hvilket det er kostbart at trække elkabler, kan lyskilderne udgøres af gaslyskilder, som styres med en solventil på samme måde, som det er almindeligt for fyr. Givetvis kan indretningen ifølge opfindelsen også forsynes med udstyr med henblik på elektronisk detektering af interferensmønsteret ligesom med lyskilder, som udsender infrarødt lys som ovenfor beskrevet i forbindelse med indretningens udnyttelse ved indflyvning af fly.

Et tredie eksempel på indretningens udnyttelse er som planoskop, eksempelvis ved bygning af veje. I dette tilfælde opstilles indretningen således, at normalretningen for det bageste raster 1 er parallel med eksempelvis den ønskede vejbane og på den højde over den kommende vejbane, som førerne af vejbyggemaskinerne befinder sig ...i, samt således at nævnte normalplan i det væsentlige ligger i horisontalplanet. For at yderligere forstærke indtrykket for Øjet af interferensmønstrene kan to enheder sættes ovenpå eller ved siden af hinanden, hvor hver enhed omfatter et bageste raster 1, et første forreste raster 2 og et andet forreste raster 3. Enhederne placeres herved sådan, at hvert raster 1, 2, 3 hørende til den ene enhed placeres i samme plan som tilsvarende rastere 1, 2, 3 hørende til den anden enhed.

Med indretningen placeret som i figur 1 placeres således to indretninger 1, 2, 3 oven på hinanden, hvorved den totale betragtningsflade fordobles. I denne udførelsesform vælges de to bageste 1 og de to andre forreste 3 rastere med samme inddeling som ovenfor foran det bageste 1, respektive det andet forreste raster, mens eksempelvis det øverste første forreste raster har en inddeling, som er tilsvarende grovere end de bageste rastere. Også i dette tilfælde kan indretningen naturligvis forsynes med belysning, elektronisk billededetektering etc. som nævnt ovenfor. Figur 9 viser eksempler på interferensmønstre, der kan opnås med to enheder sat oven på hinanden.

Som det fremgår ovenfor, frembyder indretningen ifølge den foreliggende opfindelse meget store fordele, idet det er muligt at afgøre, hvorledes man skal bevæge sig selv eller en genstand for at befinde sig i et af indretningen defineret plan med høj præcision.

Claims (5)

148639

1. Indretning til optisk, fortrinsvis visuel, bestemmelse af et bestemt plan, og som er således indrettet, at man ved betragtning af indretningen får information om, enten på hvilken side af nævnte plan man selv eller en genstand befinder sig, eller om man selv eller genstanden befinder sig i nævnte plan, hvilken indretning omfatter to eller flere skærmenheder, hvoraf i det mindste ém skærmenhed indeholder en første forreste skærm (2), som danner en vinkel med en bageste skærm (1) anbragt bag ved den første forreste skærm (2), hvilke skærme indeholder opake linier eller langstrakte genstande adskilt af transparente mellemrum, KENDETEGNET ved, AT en anden forreste skærm (3) er anbragt foran den bageste skærm (1) og i hovedsagen ved siden af den første forreste skærm (2), og hvor den anden forreste skærm (3) er arrangeret parallelt med den bageste skærm (1), AT samtlige skærmes opake linier eller langstrakte genstande er indbyrdes parallelle, og AT de to forreste skærme (2, 3) har samme linieinddeling, som afviger fra den bageste skærms (1) inddeling.

2. Indretning ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT to skærmenheder er anbragt i kontakt med hinanden, således at hver skærmenheds respektive skærme (1, 2, 3) ligger i samme respektive planer, og AT den ene skærmenheds første forreste skærm (2) har en inddeling, som er tættere end enhedens bageste skærm (1), mens den anden skærmenheds første forreste skærm (2) har en inddeling, som er tilsvarende mere åben end enhedens bageste skærm (1).

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, AT den første forreste skærm (2) og den bageste skærm (1) er hængslet fastgjort til hinanden ved disses ene ende for at muliggøre en ændring af vinklen mellem nævnte to skærme (1, 2).

4. Indretning ifølge krav 1 eller 3, KENDETEGNET ved, AT den anden forreste skærm (3) er anbragt forskydelig i retning mod og bort fra den bageste skærm (1).

5. Indretning ifølge krav 1, 2, 3 eller 4, KENDETEGNET ved, AT der findes en plade (20) af transparent og mat materiale, såsom opalakryl, bag den bageste skærm (1), hvilken plade (20) i det mindste har samme areal som den bageste skærm (1), og AT der bag ved nævnte plade findes lyskilder til jævn oplysning af pladen (20) med henblik på at muliggøre anvendelse af indretningen i mørke.