DK148565B

DK148565B - Fremgangsmaade og apparat til start og landing af luftfartoejer

Info

Publication number: DK148565B
Application number: DK473175AA
Authority: DK
Inventors: Nikolai Gennadievich Basov; Igor Alexandrovich Berezhnoi; Vyacheslav Sergeevich Vekshin; Vladimir Alexandrov Danilychev; Albert Ivanovich Elatontsev; Vladimir Vasilievich Ignatiev; Vitaly Dmitrievich Karyshev; Alexandr Konstantinovi Togulev
Original assignee: Basov Nikolai G; Berezhnoi Igor A; Vekshin Vyacheslav S; Danilychev Vladimir A; Elatontsev Albert I; Ignatiev Vladimir V; Karyshev Vitaly D; Togulev Alexandr K
Priority date: 1974-10-22
Filing date: 1975-10-21
Publication date: 1985-08-05
Also published as: BR7506850A; NO147049C; SE7511808L; DK473175A; AT376047B; DK148565C; NO147049B; NO753489L; ATA798775A

Description

148565 • i .. t

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde og et anlæg til start ; og landing af et luftfartøj og til afgivelse af informationer til piloten ved hjælp af en på en start- og landingsplatform stående sender, der udsender mindst én elektromagnetisk stråle, ved hvis hjælp start- eller landingsvejen for luftfartøjet fastlægges.

Der kendes start- og landingssystemer omfattende forskellige funktionelt adskilte systemer, der tilsammen udgør et start- og landingssystem og udfører forskellige funktioner på efter hinanden følgende trin af starten eller landingen. Navnlig skal nævnes ledestråle og glidevejssendersystemer, der angiver kursen og glide-hældningen for et luftfartøj under landing, radiofyrsystemer, lyssystemer, der afmærker startbanen, anflyvnings og ledefyrsyste- 2 148565 mer, landingsfyrsystemer, der angiver det øjeblik, hvor et luftfartøj befinder sig over midterste og yderste landingsradiofyr, og i instrumentlandingssystemet (ILS) også over et yderligere mellemste landingsradiofyr, forskellige fra jorden styrede anflyvningssy-stemer etc. Alle disse systemer er baseret på anvendelse af elektromagnetisk udstråling med radiofrekvens eller udstråling inden for det synlige område. Specielt anvendes der ved ledestråle og glidevejssendersystemerne radiobølger med bølgelængder inden for meterområdet, decimeterområdet eller centimeterområdet. Sådanne systemer som anflyvningslys og ledefyr såvel som markeringer af startbanen fremstilles som visuelle hjælpemidler, der hjælper piloten til bestemmelse af placeringen af hans luftfartøj i rummet i forhold til start- eller landingsbanen.

Opfindelsen af laserstråler bevirkede således en udvikling af et antal visuelle hjælpesystemer for piloten til at bestemme retningen til landingsbanen. Der findes specielt et navigationssystem ifølge beskrivelsen til U.S.A. patent 3 784 968, der i konstruktionsmæssig henseende består af tre rækker af spejle, der er placeret langs lige linier, der er rettet mod landingsbanen, og laserstråler, som tilbagekastes herfra, hvilket system omfatter laserkilder, lodrette strålesvingningsorganer og et organ til begrænsning af strålesigtbarheden. Et sådant system tilvejebringer en virkning af en stråle, der bevæger sig i landingsbanens retning og hjælper piloten til at finde denne retning. Bredden af anflyvningszonen begrænses af strålerne, der kastes tilbage fra skærme placeret på venstre og højre side af landingsbanen og bliver snævrere, efterhånden som luftfartøjet nærmer sig landingsbanen.

Som det imidlertid blev anført ved den syvende luftfartsnavigationskonference, der blev afholdt i Montreal i april 1972, er der ingen af de eksisterende landingssystemer inklusive det internationale instrumentlandingssystem (ILS), der i fremtiden vil være i stand til at opfylde de krav, der stilles til landingssystemer, eftersom overgangen til mere snævre landingsminima kræver større nøjagtighed og et bredere område af funktionsduelighed i sammenligning med ILS-systemet. Fremkomsten af nye typer af luftfartøjer må også tages med i betragtning.

U8565 3

Den syvende luftfartsnavigationskonference overvejede situationen og gik ind for et ICAO-program for et projekt til udvikling af et nyt landingsanflyvningssystem. Et sådant system skal have meget større muligheder og navnlig en meget høj grad af nøjagtighed. Det er tilstrækkeligt at sige, at den tilladelige højdefejl ved landingsbanens tærskel ikke må overskride 1,2 m og skal formindskes til begyndelsen af udfladningen direkte før landingen. Endvidere skal systemet tilvejebringe kontrol langs landingsbanen, så at der derved gives en acceptabel nøjagtighed ved landingen.

Beslutningen på den syvende luftfartsnavigationskonference udgår fra det faktum, at de systemer, der er i brug, har et antal fundamentale ulemper, hvor deres lave følsomhed er en af ";y. de mest alvorlige, hvilket bevirker en lav nøjagtighed ved flyvnin gen af luftfartøjer og et ringe omfang af funktioner. Skønt nøjagtigheden af ledestråle- og glidevejssendersystemer ofte er tilfredsstillende og giver mange gange bedre resultater end tilsvarende lyssystemer, hvad angår nøjagtigheden, gør de flyvningen af et luftfartøj vanskelig, eftersom der ikke er nogen pålidelig visuel information med hensyn til luftfartøjets stilling i rummet.

Der er imidlertid sket nogen fremgang i de sidste år. Specielt er der blevet anvendt televisionssystemer, der muliggør, at piloten kan se landingsbanen under forhold med lav sigtbarhed, eller systemer, der projicerer informationer fra instrumenter op på vindspejlet etc.

Som eksempel kan nævnes en holografiindikator (jvf. beskri-velsen til U.S.A. patent 3 583 784 ), hvor et billede af landings-banen vises for piloten svarende til den faktiske stilling af luftfartøjet i forhold til landingsbanen på et givet tidspunkt.

Forekomsten af et stort antal i funktionsmæssig henseende forskellige, isolerede systemer, som udgør et start- og landingssystem som en helhed, bevirkede udvikling af et helt sæt af forskellige instrumenter, der monteres i luftfartøjet. Piloten skal følge aflæsningen af et antal instrumenter under landingen og observere situationen uden for luftfartøjet. Dette er anledningen til en høj psykologisk belastning, som gør styringen vanskelig og giver anledning til yderligere faktorer, der kan bevirke ulykker, eftersom overgangen fra instrumentflyvning til visuel flyvning og ' tv 14856? 4 betragtning af rummet udenfor kræver en periode på 3-5 sekunder for visuel tilpasning og identificering af genstande på jorden.

Det skal understreges, at der ved udvikling af forskellige i funktionsmæssig henseende isolerede systemer omfattende et start- og landingssystem som en helhed, er blevet lagt vægt på udviklingen af systemer til landing af luftfartøjer. Dette skyldes det faktum, at processen ved landingen uden tvivl er mere kompliceret, og at antallet af flyveulykker og flynedstyrtninger er væsentlig højere under landingen end under starten. Fremkomsten af luftfartøjer med høj hastighed og navnlig supersoniske luftfartøjer har imidlertid stillet problemet om sikkerheden under starten, navnlig under vanskelige vejrforhold.

Praktisk talt alle eksisterende start- og landingssystemer har den ulempe, at de ikke tilvejebringer klart markerede, . rumlige landingsbanebegrænsninger, ikke giver nogen forlængelse af landingsbanen, hvilket ville gøre landing meget lettere. Lyshjælpemidler, som markerer landingsbanens begrænsninger, såvel som anflyvnings- og ledefyr tjener dette formål i en vis grad, men sådant udstyr er anbragt på en lufthavn i et plan, der er forskellig fra glidehældningsplanet. Dette kræver stor øvelse med hensyn til rumlig orientering hos piloten. Systemer, der tilvejebringer lysende glidehældningsplaner baseret på lysstråledynamik, bevirker utydelige begrænsninger af glidehældningsplanet, eftersom dette afmærkes ved hjælp af projektørstråler, og begrænsningerne af disse er slørede, navnlig på grund af strålernes store divergens.

Fra britisk patentskrift nr. 908 432 kendes der en fremgangsmåde til brug i forbindelse med landing af luftfartøjer, hvor der ved landingsplatformens begyndelse er opstillet fire lyskilder, der sender deres stråler i fire parallelle lysbundter i retning mod indflyvningsvejen, og hvis stråler har en spredningsvinkel på 6-10°. Strålekilderne er opstillet i hjørnerne af et rektangel, så at strålerne i et snit vinkelret på deres akser også ligger i hjørnerne af et rektangel og afgrænser en korridor, i hvis midte den tilsigtede indflyvningsvej forløber.

Luftfartøjet eller piloten befinder sig under indflyvningen på grund af spredningsvinklerne hele tiden i strålekildernes lyskegler, så at en lyskilde fremtræder klarere, jo nærmere lufttøjet er ved lysstrålens akse. Befinder det sig i den tilsigtede 5 148565 landingsvej, ser alle lyskilderne lige klare ud for piloten, og ved en afvigelse, såvel fra kursen som fra glidevejen, bliver en af lyskilderne klarere og de andre mindre klare, så at piloten kan orientere sig ved hjælp af forskellene i klarhed.

En ulempe ved denne fremgangsmåde er, at piloten kun har en omtrentlig forestilling om afvigelsen fra den tilsigtede landingsvej , da bedømmelsen af forskellene i klarhed kan være særdeles subjektiv og i hvert fald ikke er mulig med en nøjagtighed som en instrumentaflæsning. Hertil kommer, at piloten flyver i lyskildernes lyskegler, så at disse for at undgå blænding ikke må være for kraftige, hvilket igen begrænser deres effekt. I forbindelse såvel med denne begrænsning af lyskildernes ydelse som med lyskeglernes spredning er det klart, at piloten i større af-stand fra landingsområdet overhovedet ikke vil kunne se lysstrålerne, hvorfor de ikke vil være til hjælp i en situation med dårligt vejr under den indledende del af indflyvningen.

En række andre kendte landingsmetoder af lignende art er baseret på udstråling af til hinanden grænsende eller hinanden overlappende lyskegler med forskellige farver, der giver piloten en vis orientering. Ved et i praksis anvendt system udsendes der fra flere lyskilder hvide og røde lysstråler, der ved for lav højde alle ses som røde ved indflyvning i for lav højde, ved for stor højde ses alle hvide og ved rigtig højde ses dels røde og dels hvide.

Et landingssystem i henhold til dette princip er omtalt i U.S.A. patentskrift nr. 3 279 406 i forbindelse med et hangar-skib, hvor en gyrostabiliseret mekanisme sørger for, at hældnings-.>,*» vinklen for de udsendte farvede lysstråler forbliver konstant.

I U.S.A. patentskrift nr. 3 152 316 beskrives der et system, ved hvilket der langs landingsbanen nær landingspunktet er opstillet mange lyskilder, af hvilke de foran landingspunktet opstillede er således indrettet, at strålerne har en skarpt afgrænset øvre begrænsning, medens de lyskilder, der er opstillet bag ved landingspunktet har en skarpt afgrænset nedre begrænsning. Ved landingspunktet er der endvidere lyskilder, der ikke er retningsorienterede. Såfremt luftfartøjet befinder sig nøjagtigt på glidevejen, ser piloten kun de sidstnævnte ikke-orienterede lysstråler, medens han på lavere højde også ser de forreste og i større højde også ser de bageste lyskilder og må korrigere sin flyvehøjde.

.:· i Λ i ’ ·Λ . f 14856 6

Med opfindelsen tilsigtes der tilvejebragt en fremgangsmåde til start og landing af luftfartøjer, ved hvilken fremgangsmåde der tages hensyn til de stadigt stigende krav ved moderne luftfart, navnlig med hensyn til nøjagtighed, idet der gives piloten pålidelge oplysninger om luftfartøjets rumlige stilling i forhold til start- og landingsvejen, dvs. med hensyn til afvigelserne fra den tilsigtede flyvevej.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at der anvendes en stråle med en spredningsvinkel på ikke over 5°, at den fra strålen udgående spredte stråling modtages og udnyttes om bord på luftfartøjet, idet information vedrørende indflyvningskursen og glidehæld-ningen fremgår af strålens centralprojektion, at projektionscentrum falder sammen med strålingsmodtageren ombord, og at billedpla-net står vinkelret på forbindelseslinien mellem projektionscentrum og det tilsigtede landingspunkt.

Herved opnås, at mindst én skarpt fokuseret stråle fastlægger den tilsigtede flyvevej, og at piloten ikke behøver at flyve direkte i strålingens område, men kan udnytte de fra den fokuserede stråle udgående sekundære stråling, der udgør en ikke retningsorienteret spredt stråling. Den ved hjælp af denne fremgangsmåde opnåede orienteringsmulighed er enkel, tydelig og kan også udnyttes ved større afvigelse fra den tilsigtede flyvevej.

Strålen eller strålerne kan udsendes inden for det synlige lys' område, og modtagelsen kan ske ved pilotens betragtning af strålerne, der vil fremstå som skarpt afgrænsede søjler, som piloten let kan orientere sig efter.

Fremgangsmåden udgør en pålidelig og let måde til at flyve et luftfartøj langs en beregnet start- eller landingsvej, hvilken fremgangsmåde udelukkende består i at fastholde den foreskrevne symbolform, som fremkommer under luftfartøjets flyvning langs den beregnede start- eller landingsvej. Fremgangsmåden er universal for alle ben af denne vej, en egenskab, som ingen tidligere kendt fremgangsmåde til start eller landing af et luftfartøj besidder.

Denne fremgangsmåde til start og landing opfylder ikke blot de grundlæggende krav i udkastet til ICAO-programmet til udvikling af et nyt landingssystem, men overstiger også de ønskede krav.

j i ? i i i 7 148565

En væsentlig fordel ligger i løsningen af problemet i forbindelse med start. Og endelig kan passende valg af elektromagnetiske strålekilder gøre systemet såvel visuelt som instrumentelt.

Strålen eller strålerne fokuseres fortrinsvis så skarpt, at deres spredningsvinkel ligger under 2°, så at de også på stor afstand definerer den tilsigtede flyvevej præcis. Dette gennemføres bedst ved anvendelse af laserstråler.

Strålerne kan være moduleret, og flere stråler kan have forskellige bølgelængder eller farver, hvorfor der kan afgives specielle informationer, f.eks. til identifikation af lufthavenen etc.

Opfindelsen vedrører også et anlæg til start og landing af et luftfartøj ved den i det foregående omtalte fremgangsmåde og med udstyr til afgivelse af informationer vedrørende startog landingsvej til luftfartøjets pilot ved hjælp af en på landingsområdet stående sender, der udsender mindst én elektromagnetisk stråle.

Anlægget ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at senderen er indrettet til at udsende en strål^der har en spredningsvinkel på ikke over 5°, og som ligger i eller parallelt med det af landingsplatformens akse bestemte landingskursplan.

Til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen behøves der kun et på jorden installeret enkelt anlæg. En sådan opstilling kan gennemføres ret hurtigt. Ved hjælp af anlægget ifølge opfindelsen kan fremgangsmåden ifølge opfindelsen gennemføres på fordelagtig måde. Fremgangsmåden og apparatet ifølge opfin-. ,s. delsen kan anvendes i forbindelse med allerede eksisterende radio tekniske hjælpemidler og kan anvendes uden yderligere belysning . Y 1> _Vj ; på landingsplatformen. I forbindelse med anvendelse af synligt lys behøves der overhovedet ingen ekstra apparater om bord på luftfartøjet. Omkostningerne i forbindelse med fremstilling, operation og vedligeholdelse af anlægget er mange gange mindre end ved de for tiden anvendte instrumentlandingssystemer og lyssystemer.

• .V 'a ' 'f 8

U856S

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig.'l viser en udførelsesform for start- og landingssy-stexnet ifølge opfindelsen med en elektromagnetisk strålekilde placeret på et start- og landingsområde, fig. 2 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med en elektromagnetisk strålekilde placeret på centerlinien af en start- og landingsplatform med strålen orienteret i kursplan, fig. 3 et skema, der viser forvrængningerne af en foreskrevet form for et symbol, der frembringes af strålen fra den elektromagnetiske strålekilde i start- og landingssysternet ifølge opfindelsen i fig. 1 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til en beregnet start- eller landingsvej, fig. 4 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med en elektromagnetisk strålekilde placeret på den ene side af centerlinien af en start- og landingsplatform, fig. 5 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med to elektromagnetiske strålekilder, af hvilke den ene er placeret på centerlinien af en start- og landingsplatform, og dens stråle er orienteret i kursplanet, medens den anden er anbragt på den ene side af centerlinien, og dens stråle er orienteret i glidehældningsplanet, fig. 6 en udførelsesform for start- og landingsplatformen med to elektromagnetiske strålekilder, af hvilke den ene er placeret i centerlinien af start- og landingsplatformen, medens den anden er placeret til den ene side af centerlinien på sideafgrænsningen af denne platform, fig. 7 et skema, der viser forvrængningerne af en foreskrevet form for et symbol, der tilvejebringes af strålerne fra elektromagnetiske strålingskilder i start- og landingssystemet ifølge fig. 5 og 6 ved forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til en beregnet start- og landingsvej, fig. 8 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med to elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på centerlinien af en start- og landingsplatform, og hvis stråler er orienteret i kursplanet, fig. 9 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form for et symbol frembragt af strålerne fra elektromagnetiske 9 U8565 strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 8 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til start- eller landingsvejen, fig. 10 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med et hovedpar af elektromagnetiske strålekilder placeret på en start-landingsplatform, hvilke kilders stråler er orienteret i et fælles glidehældningsplan, fig. 11 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med et hovedpar af elektromagnetiske strålekilder placeret på sidebegrænsningerne af en start- og landingsplatform, fig. 12 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form for et symbol tilvejebragt af strålerne fra elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 10 og 11 for forskellige luftfartøjsstillinger i forhold til en beregnet starteller landingsvej, fig. 13 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med to par af elektromagnetiske strålekilder placeret på en start- og landingsplatform på hver side af dennes centerlinie og med strålerne orienteret i par i forskellige glide-hældningsplaner, fig. 14 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med to par af elektromagnetiske strålekilder placeret på sidebegrænsningerne af en start- og landingsplatform med to på hver side, fig. 15 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form for et symbol, der er frembragt ved hjælp af strålerne fra elektromagnetiske strålekilder i start- og landingsystemet ifølge fig.

13 og 14 på forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til en beregnet start- eller landingsvej, fig. 16 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med tre par af elektromagnetiske strålekilder : placeret på en start- og landingsplatform på hver sin side af dennes centerlinie, hvilke stråler er orienteret i par i forskellige sidehældningsplaner , fig. 17 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med tre par af elektromagnetiske strålekilder placeret på sidebegrsnsninger af start- og landingsplatformen med tre på hver side, fig. 18 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form et symbol tilvejebragt ved hjælp af strålerne fra elektromagnetiske strålekilder i start-landingssystemet i fig. 16-17 for for- . i ) 10 148565 skellige stillinger af luftfartøjet i forhold til en beregnet starteller landingsbane, fig. 19 en udførelsesfonn for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med hovedparret af elektromagnetiske strålekilder placeret på hver sin side af centerlinien for en start-landingsplatform, medens en tredje kilde er placeret på dennes centerlinie, fig. 20 en udførelsesform for start- og landingssystemet følge opfindelsen med to par af elektromagnetiske strålekilder placeret i par på hver sin side af centerlinien af start- og landings-platformen, medens en femte kilde er placeret på dennes centerlinie, fig. 21 en udførelsesform for start- og landingssystemet med tre elektromagnetiske strålekilder, af hvilke to er anbragt i par på modstående sidebegrænsinger af en start- og landingsplatform, medens deres stråler er orienteret i et fælles glidehældningsplan, medens det tredje er placeret under sidehældningsplanet, fig. 22 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form for symbolet tilvejebragt ved hjælp af strålerne fra elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 21 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til en beregnet starteller landingsvej, fig. 23 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med fire elektromagnetiske strålekilder, af hvilke to er anbragt i et par og placeret på modstående sidebegrænsninger af en start- og landingsplatform, medens deres stråler er orienteret i et fælles glidehældningsplan, medens to andre kilder er placeret på centerlinien af start- og landingsplatformen, og deres stråler er indrettet således, at den ene befinder sig under og den anden over glidehældningsplanet, fig.24 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med et par yderligere elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på et start- og landingsområde i umiddelbar nærhed af enden af start- og landingsplatformen,(elektromagnetiske strålekilder omfattende en kurs- og glidehældningsgruppe er ikke vist) , fig. 25 et skema over forvrængninger af en foreskreven form for et symbol tilvejebragt ved hjælp af strålerne fra et yderligere par af elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 24 på forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til overfladen af start- og landingsplatformen, fig. 26 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med en yderligere elektromagnetisk strålekilde pla- * · * '· s v Λ * . v * « - __ - . r: i,. . .... .·ν - i. '.*«.?·.<. ...V^HiVfcj i · .

ν^-ί 148565 / ' ·-’ · > ( 'i';1'.' ii - ceret på et start- og landingsområde i umiddelbar nærhed af enden af start- og landingsplatformen (elektromagnetiske strålekilder omfattende en kurs- og glidehældningsgruppe er ikke vist), fig. 27 et skema over forvrængninger af en foreskreven form for et symbol tilvejebragt ved hjælp af stråler fra en yderligere elektromagnetisk strålekilde i start- og landingssystemet i fig. 26 for forskellige stillinger af luftfartøjer i forhold til overfladen af start- og landingsplatformen, fig. 28 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med et ekstra par af kilder og endnu en elektromagnetisk strålekilde placeret på et start- og landingsområde i umiddelbar nærhed af enden af start- og landingsplatformen (elektro-magetiske strålekilder omfattende en kurs- og glidehældningsgruppe er ikke vist), fig. 29 et skema over forvrængninger af en foreskreven form ' . af symbolet frembragt af stråler fra de yderligere elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 8 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til overfladen af start- og landingsplatformen, fig. 30 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen med et par sekundære, yderligere, asymmetrisk placerede elektromagnetiske strålekilder anbragt på et start- og landingsområde, hvilke strålekilders stråler indikerer et landingsfyrspunkt (elektromagnetiske strålekilder omfattende en kurs- og en glidehældningsgruppe og en landingslysgruppe er ikke vist), fig. 31 en udførelsesform for et start- og landingssystem i lighed med det i fig. 30 viste med de elektromagnetiske strålekilder symmetrisk anbragt, fig. 32 et skema over forvrængninger af en foreskreven form for et symbol tilvejebragt ved hjælp af stråler fra de skundære, yderligere elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet ifølge fig. 30 og 31 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til landingsfyrspunktet, i tilfælde af at strålerne fra disse kilder ikke skærer hinanden i glidehældningsplanet, fig. 33 et skema over forvrængninger af en foreskreven symbolform tilvejebragt ved hjælp af stråler fra de skundære, yderligere elektromagnetiske strålekilder i start- og landingssystemet i fig. 30 og 31 for forskellige stillinger af luftfartøjet i forhold til landingsdyrspunktet, i tilfælde af at disse stråler skærer hinanden i glidehældningsplanet, 12 148565 fig. 34 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen i landingsversionen og omfattende alle tre grupper af elektromagnetiske strålekilder, en kurs- og en glidehældningsgruppe, en landingslysgruppe og en landingsfyrsgruppe, fig. 35 en udførelsesform for start- og landingssystemet i landingsversionen ifølge opfindelsen omfattende to grupper af elektromagnetiske strålekilder, en kurs- og glidehældningsgruppe og en landingslysgruppe, fig. 36 en udførelsesform for landingssystemet ifølge opfindelsen med tre elektromagnetiske strålekilder placeret ved begyndelsen af en start- og landingsplatform og tre yderligere elektromagnetiske strålekilder placeret før start- og landingsplatformen, fig. 37 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende en elektromagnetisk strålekilde placeret på et hangarskibs landingsdæk i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone, fig. 38 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende to grupper af elektromagnetiske strålekilder, hvoraf den ene er placeret på et hangarskibs landingsdæk i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone, medens den anden er placeret på agterkanten, fig. 39 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende to elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på et hangarskibs landingsdæk på dets sidebegrænsninger symmetrisk om centerlinien i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone, fig. 40en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende tre par af elektromagnetiske strålekilder placeret på et hangarskibslandingsdæk på dettes sidebegrænsninger i par symmetrisk om centerlinien, fig. 41 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen og omfattende et par elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på et hangarskibs landingsdæk i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone, medens en tredje kilde er placeret på agterkanten, fig. 42 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende alle tre grupper af elektromagnetiske strålekilder placeret på et hangarskibs landingsdæk, 13 148565 fig. 43 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende to par af elektromagnetiske strålekilder forsynet med strålingsdrejningsorganer, fig. 44 en udførelsesform for start- og landingssysternet ifølge opfindelsen omfattende tre elektromagnetiske strålekilder med stråledrejningsorganer, fig. 45 en udførelsesform for start- og landingssysternet ifølge opfindelsen omfattende en elektromagnetisk strålekilde, der er placeret på en start- og landingsplatform og er udstyret med strålerotationsorganer, fig. 46 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen omfattende en elektromagnetisk strålekilde, der er placeret på centerlinien af en startT og landingsplatform, og som er udstyret med strålerotationsorganer, fig. 47 et skema over forvrængningerne af en foreskreven form for et symbol tilvejebragt af strålen fra en elektromagnetisk strålekilde i start- og landingssystemet i fig. 46, hvor forskellige stillinger af et luftfartøj i forhold til en beregnet startog landingsvej, fig. 48 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen i startversionen omfattende to elektromagnetiske strålekilder, der er udstyret med strålerotationsorganer, af hvilke kilder den ene er placeret i umiddelbar nærhed af letningspunktet, medens den anden er placeret på en start- og landingsplatform i umiddelbar nærhed af enden af start- og landingsplatformen, fig. 49 en udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge opfindelsen i landingsversionen og omfattende to elektromagnetiske strålekilder, der er udstyret med strålerotationsorganer, af hvilke kilder den ene er placeret ved begyndelsen af start- og landingsplatformen, medens den anden er placeret i umiddelbar nærhed af enden af start- og landingsplatformen, fig. 50 viser en udførelsesform for start- og landingsplatformen ifølge opfindelsen omfattende tre elektromagnetiske strålekilder forsynet med strålerotationsorganer, fig. 51 et billede af start- og landingssystemet i fig. 21, og fig. 52 et billede af det symbol, der tilvejebringes af de elektromagnetiske strålekilder placeret som vist i fig. 34.

14 148565

De følgende betegnelser vil blive brugt i det følgende i beskrivelsen for at undgå flertydighed og for enkelthedens skyld.

Start- og landingsplatforme er et sted, der er indrettet til start eller landing af luftfartøjer, og som er placeret på jorden eller ombord på et skib eller udgør en del af en vandoverflade. I et specifikt tilfælde kan start- og landingsplatformen være en start-eller landingsbane på en lufthavn på jorden, såvel som et start- eller landingsdæk på et skib. Start- og landingsplatformen er en del af start- og landingsområdet.

Start- og landingsområdet er et område, der omfatter start- og landingsplatforme såvel som startafslutningsområder og sikkerhedsområder i siderne. Et start- og landingsområde er en del af en lufthavn. I et specifikt tilfælde er start- og landingsområdet en landingsbane på en lufthavn på jorden med en bredde på ikke mindre end 150 m til hver side af centerlinien af startbanen i startafslutningsområdet .

Retningsbestemte referencer er et system af punkter eller legemer af materiale, der er i kontrast med baggrunden af omgivelserne og indrettet som retningsbestemte plane eller tredimensionale former med små tværsnitspositioner. Eksempler på retningsbestemte referencer kan findes inden for afmækninger på en landevej eller en landingsbane, rendestene, der forløber langs kanterne af en landevej etc. Retningsbestemte referencer kan udgøres af et system af enkelte lignende punkter, såsom lys, der indikerer sidegrænserne af en landingsbane eller dens centerlinie etc.

Snævre elektromagnetiske strålebundter med en spredning på ikke over 5° og en energikontrast i den valgte bølgelængde mod baggrunden af omgivelserne anvendes ifølge opfindelsen som retningsbestemte referencer. Tværsnittet af en stråle skal være sådan, at den opfattes under en vinkel på ikke mere end 10°, når et luftfartøj befinder sig i en beregnet start- eller landingsvej for at tilvejebringe den krævede nøjagtighed og følsomhed af systemet. De bedste resultater opnås imidlertid, hvis strålens tværsnit muliggør en opfattelse under en vinkel på ikke mere end 1-2°.

Energikontrasten opstår på grund af det faktum, at ener-gitætheden af spredt elektromagnetisk stråling, der fremkommer som følge af udbredelsen af direkte elektromagnetisk stråling i atmosfæren, som tilvejebringer strålen, overskrider baggrundens energitæt- 148565 15 hed og opnås ved passende energi i den direkte elektromagnetiske stråling, der tilvejebringer strålen.

Bølgelængden af elektromagnetisk stråling vælges således, at den er inden for de såkaldte atmosfæriske vinduer, som svarer til de betingelser, hvor der forekommer minimal absorption af luftmolekyler og atmosfæriske aerosoler. Under disse betingelser svækkes direkte stråling og omdannes næsten fuldstændig til spredt stråling. Spredning sker på luftmolekylerne, såkaldt Rayleigh spredning, såvel som på aerosoler i atmosfæren, såkaldt Mie spredning. På grund af spredningen bliver energikontrasten for strålingen synlig mod baggrunden af omgivelserne, og denne spredte stråling kan detek-teres ved hjælp af en modtager, hvis den afviger i sideretningen fra strålen.

Hvis den elektromagnetiske strålings bølgelængde vælges inden for det synlige område af elektromagnetisk stråling, bliver strålen synlig. Modtageren kan derfor være det menneskelige øje, og det anvendte start- og landingssystem, der anvender sådanne stråler, bliver et visuelt system.

Glidehældning er vejen for et luftfartøjs start eller landing under starten eller indflyvningen til landing. Betegnelsen "glidehældning" i dette tilfælde anvendes i modsætning til den sædvanligt anvendte betegnelse også til at omfatte en startvej af hensyn til ensartetheden i terminologien. Ordene "start" eller "landing" tilføjes for at gøre det klart, hvilken glidehældning der menes, f.eks. "luftfartøjets startglidehældning".

Den beregnede glidehældning er en glidehældning for et specifikt landingsområde, der sikrer overholdelse af de krævede grænser for overflyvningen af forhindringer.

GIidehældningsplanet er et plan vinkelret på kursplanet og omfattende den beregnede glidehældning.

En elektromagnetisk strålekilde er et organ til udsendelse af eller reflektering af en elektromagnetisk stråle i form af et spejl, en reflekterende overflade, en opstilling i række, eller en generator, som f.eks. i tilfælde af lasere eller projektører.

Snævre elektromagnetiske strålebundter er bundter med en divergens ikke over 5°. De bedste resultater opnås imidlertid med en stråle, hvis divergens ikke er større end 5-10 minutter. Den ekstreme minimumsdivergens for en elektromagnetisk stråle svarer til den naturlige brydningsdivergens, idet dens størrelse er proportional med udstrålingens bølgelængde og omvendt proportional med 16 148565 afgangsåbningen i en generator eller radiator. Når en elektromagnetisk stråle ikke svarer til disse krav, kan de elektromagnetiske strålekilder være forsynet med collimatorer. Strålerne kan koordineres ved hjælp af kendte fremgangsmåder og forskellige hjælpemidler, inklusive linser, spejle, reflektorer eller hulrum, såvel som i den elektromagnetiske generator selv, som f.eks. i tilfælde af en laser.

Begyndelsen af start- og landingsplatformen er begrænsningen af platformen, hvorfra et luftfartøj begynder sit start- eller landingsløb. Denne begyndelse benævnes ofte "kant" eller "tærskel".

Enden af start- og landingsplatformen er begrænsningen af denne modsat begyndelsen, dvs. den begrænsning af start- og landingsplatformen, som et luftfartøj bevæger sig henimod under sit start- eller landingsløb.

Det foreslåede start- og landingssystem for luftfartøjet udgøres af retningsbestemte referencer med varierende antal afhængigt af de funktionelle krav, der stilles til systemet. Snævre elektromagnetiske strålebundter med en lille divergens og en bølgelængde liggende inden for atmosfæriske vinduer anvendes som sådanne retningsbestemte referencer. Bølgelængderne af elektromagnetisk stråling vælges således, at de passer til formålet med systemet og de dertil stillede krav. Der anvendes således f.eks. elektromagnetiske stråler inden for centimeterbølgeområdet (SHF) eller millimeterbølgeom-rådet (EHF) som retningsbestemte referencer til anvendelse i forbindelse med ikke-visuelle instrumentsystemer, idet kilderne for de elektromagnetiske strålinger er antennner med smal retningskarakteristik eller lasere. Endvidere kan der anvendes elektromagnetisk stråling med en bølgelængde inden for det infrarøde område, henholdsvis nær det synlige eller fjernt fra det synlige område, såvel som stråling inden for γ-området.Til visuelle start- og landingssystemer anvendes der således snævre elektromagnetiske strålebundter med en lille divergens i det optiske bånd som retningsbestemt reference, idet de elektromagnetiske strålekilder f.eks. er projektører eller lasere.

Ved valg af bølgelængde for den elektromagnetiske stråling er det yderst vigtigt, at den valgte bølgelængde svarer til et atmosfærisk vindue. Et sådant valg muliggør en væsentlig forøgelse i effektiviteten af driften af et start- og landingssystem med formindsket absorption af elektromagnetisk energi i atmosfæren.

Det er kendt, at der i atmosfæren er et antal vinduer i forskellige frekvensbånd af det elektromagnetiske strålingsspektrum. Der er 17 148565 således flere atmosfæriske vinduer inden for centimeter- og millimeterbåndet af det elektromagnetiske strålingsspektrum med en bølgelængde på 3000 til 3500 ^un, såvel som 1000-2000 ^im, hvor den energi, der absorberes af molekyler i atmosfæren og af vandaerosoler er ubetydelig i forhold til den samlede mængde af spredt energi.

Et andet eksempel er flere atmosfæriske vinduer i det fra det synlige område fjerneste infrarøde område af det elektromagnetiske strålingsspektrum med et bølgebånd på fra 10-15 ^im, såvel som flere atmosfæriske vinduer i det nær det synlige liggende infrarøde område fra 1-6 ^im. Nogle lasere arbejder på bølgelængder svarende til disse atmosfæriske vinduer, således f.eks. CO2 molekylelasere, der fremkalder elektromagnetisk stråling på en bølgelængde på 10,6 ^im eller CO molekylelasere med en bølgelængde På 5,1 ^im, som også kan anvendes som elektromagnetiske strålingskilder til tilvejebringelse af retningsbestemte referencer.

Der er et bredt atmosfærisk vindue inden for bølgelængdeområdet fra 0,2 til 0,8-1 ^jm, hvor absorptionen ikke andrager mere end 8-12% af den samlede svækkelse af den elektromagnetiske stråling. Dette er det såkaldte optiske bånd. Forskellige projektørsystemer, såvel som lasere, der fremkalder elektromagnetisk stråling af en bestemt farve, kan anvendes som kilder for elektromagnetisk stråling til tilvejebringelse af retningsbestemte referencer i dette bånd.

Endelig er der flere atmosfæriske vinduer, hvor absorptionen er minimum inden for det ultraviolette område af det elektromagnetiske strålingsspektrum med en bølgelængde på 0,32-0,4 ^un, såvel som inden for området for γ-stråling, som har en stor gennemtrængningsevne.

I tilfælde af at der anvendes monokromatiske elektromagnetiske strålinger til tilvejebringelse af retningsbestemte referencer, må der ved valg af bølgelængde for denne stråling tages passende hensyn til den fine struktur af atmosfæriske vinduer, eftersom det kan vise sig, at den valgte bølgelængde for den elektromagnetiske stråling ikke passer til det atmosfæriske vindue, og at elektromagnetisk stråling på den udvalgte bølgelængde kan være udsat for stærk atmosfærisk absorption. Hvis den elektromagnetiske stråling falder i et stærkt absorptionsbånd, som er uden for det atmosfæriske vindue, må dets bølgelængde ændres noget, så at den minimale atmosfæriske absorption af den elektromagnetiske stråling kan opnås. Eksempler på monokromatiske strålekilder er radiofrekvens- 148565 strålekilder såvel som mange lasere, f.eks. en helium-neon-gas-laser, der udstråler med en frekvens med en bølgelængde på 0,6328 ^tm.

Nogle elektromagnetiske strålekilder arbejder på flere bølgelængder, af hvilke nogle falder inden for de atmosfæriske vinduer, medens andre ligger udenfor i bølgelængdeområder, hvor elektromagnetisk stråling absorberes af atmosfæren. Et eksempel på kilder, der frembringer elektromagnetisk stråling i et stort antal bølgelængder samtidig, er projektører, der frembringer hvidt lys, såvel som nogle lasere.

I nogle tilfælde kan de retningsbestemte referencer tilvejebringes ved en kombination af flere bølgelængder af elektromagnetisk stråling til at passe til de stillede krav til startog landingssystemet. Således kan der. f.eks. til et visuelt start- og landingssystem, der er beregnet til pålideligt arbejde i tæt tåge, anvendes en kombination af infrarød elektromagnetisk stråling, dvs. udstråling med en bølgelængde på 10,6 ^tm eller 5,1 ^im, med elektromagnetisk optisk stråling, dvs. med en bølgelængde på 0,6328 ^am tilvejebragt ved hjælp af en helium-neon gaslaser eller o,57 ^un tilvejebragt ved hjælp af en argonlaser.

En sådan kombination af elektromagnetisk stråling med forskellige bølgelængder gør det muligt at brænde en kanal gennem tågen ved hjælp af infrarød stråling og sende en optisk stråling langs denne kanal til at sikre visuel observation af retningsbestemte referencer.

Retningsbestemte referencer kan observeres eller registreres af instrumenter på grund af energikontrasten for den retningsbestemte reference mod omgivelsernes baggrund. Det er lige som om, strålen er skinnende eller glødende. Som allerede nævnt skyldes dette spredning af elektromagnetisk energi til molekylerne og aerosolerne i atmosfæren og består i en kaotisk ændring af retningen af den elektromagnetiske strålings fremskriden, når den passerer gennem atmosfæren. Strålen tjener i dette tilfælde som energibærer. Når et luftfartøj afviger i sideretningen, vil strålen blive set som en ret linie, hvis hældning i forhold til kursplanet, der angiver den lodrette stilling, bliver afhængig af stillingen af luftfartøjet i forhold til strålen. Den lige linie tilvejebringer et symbol. Hvor der er flere stråler, vil symbolet omfatte flere retliniede elementer, hvis relative stilling er en entydig angivelse af luftfartøjets rumlige stilling. Når et luftfartøj er i en bereg- i 19 148565 net start- eller landingsvej, vil symbolet, der tilvejebringes af strålerne, få en foreskreven form afhængig af antallet af elektromagnetiske stråler og deres relative stillinger. Det optimale arrangement af de elektromagnetiske strålekilder på start- og landingsplatformen tilvejebringer et symbol, der tilvejebringes af deres stråler, og som er karakteriseret ved at være enkelt og let at huske.

Symbolet er derfor et hjælpemiddel til at gennemføre en start og landing med et luftfartøj, idet graden af symbolets forvrængning er et mål for luftfartøjets afvigelse fra en beregnet start- eller landingsvej, medens retningsbestemte referencer tilvejebragt ved hjælp af elektromagnetiske stråler, tjener til at forme dette symbol som et hjælpemiddel.

Som allerede nævnt tilvejebringes de retningsbestemte referencer ved hjælp af elektromagnetiske stråler, der fremkaldes ved hjælp af forskellige former for kilder, f.eks. reflekterende flader, spejle, antennearrangementer eller egentlige generatorer, såsom projektører eller lasere.

Generatoren, der tilvejebringer elektromagnetisk stråling, kan placeres direkte på start- eller landingsområdet eller startog landingsplatformen ved udgangspunktet for en retningsbestemt reference eller på et andet sted af start- og landingsområdet.

I dette tilfælde vil strålen, der kommer ud af generatoren, falde på en reflekterende flade, hvorfra den reflekteres og ledes ud i rummet og gennemfører funktionen som en retningsbestemt reference.

Der anvendes forskellige former for kilder afhængigt af bølgelængden af den elektromagnetiske stråling. Som allerede nævnt kan retningsantenner med en stråledivergens helt ned til 1,5-2° ··,· tjene som sådanne kilder i centimeterbølgeområdet (SHF) og i milli- meterbølgeområdet (EHF). I det infrarøde bånd henholdsvis nær det

A

synlige område og fjernt fra det synlige område kan der f.eks. anvendes lasere som sådanne elektromagnetiske strålekilder, f.eks.

CO2 gas molekylelasere med en bølgelængde på 10,6 ^im, CO molekylelasere med en bølgelængde på 5,1 ^im eller fasttstoflasere, f.eks. neodymdoterede glaslasere med en bølgelængde på l,o6 ^im. Gasmolekylære lasere kendetegnes ved en høj virkningsgrad på op til 40%.

Elektromagnetiske strålekilder inden for det optiske bånd kan være projektører, som udstråler hvidt lys, eller som er forsynet med filtre, som afskærer en vis del af spektret, såvel som lasere. Laserkilder kan f.eks. være argonlasere, der frembringer ' t ! 148565 20 grønt lys i nogle linier, kryptonlasere, der frembringer rødt lys, såvel som de foran nævnte helium neonlasere. Inden for γ-båndet kan der anvendes traditionelle γ-strålekilder, dvs. radioaktivt materiale, såvel som γ-lasere, der er ved at blive udviklet for øjeblikket.

De nævnte eksempler viser, at der til start- og landingssystemet ifølge opfindelsen kan anvendes forskellige elektromagnetiske strålekilder, forskellige organer, der tilvejebringer strålebundter, såsom radioantenner, projektører, lasere etc.

Som elektriske strålekilder forenkler lasere problemet med frembringelse af elektromagnetiske strålebundter med en lille divergens i mange henseender, eftersom disses store retningsevne ikke opnås ved hjælp af særligt indrettede collimatorer, dvs. objektiver, men fremkaldt inden i laserhulrummet. Endvidere muliggør lasere frembringelse af stråler med meget stor elektromagnetisk energitæt- 2 hed ud over en tocifret værdi watt pr. m af strålens areal. I øjeblikket arbejder lasere på forskellige bølgelængder af elektromagnetisk stråling, fra millimeterbølgelængder til γ-båndet.

For enkelheds skyld og for lettere at forstå opfindelsen beskrives der i det følgende en udførelsesform for opfindelsen, hvor der anvendes lasere inden for det visuelle område af udstrålingsspektret som elektromagnetiske strålekilder. Dette betyder imidlertid ikke, at nogle af de kendte elektromagnetiske strålekilder, inklusive de foran nævnte, ikke kan anvendes separat eller i kombination, som det beskrives mere detaljeret i det følgende. Elektromagnetiske strålekilder placeres sædvanligvis på start- og landingsområdet og navnlig på start- og landingsplatformen på steder, der bestemmes af de funktionelle krav, der stilles til startog landingssystemet.

Hvis et start- og landingssystem således omfatter en elektromagnetisk strålekilde 1 (fig. 1), placeres denne kilde 1 på et eller andet sted på et start- og landingsområde 2, der omfatter en start- og landingsplatform 3, og dens stråle 4 indikerer kursen og glidehældningen for en start- eller landingsvej W for et luftfartøj A. Pilen L angiver landingsretningen, medens pilen F angiver startretningen. Bogstaverne SS angiver centerlinien af start- og landingsplatformen. Det symbol, der tilvejebringes af strålen 4, har en form, der afhænger af den elektromagnetiske strålekilde l's stilling på start- og landingsområdet 2 og forvrænges i tilfælde af, at luftfartøjet A afviger fra den beregnede 21 148565 start- eller landingsvej W. Den foreskrevne form for symbolet og dets forvrængninger i tilfælde af forskellige afvigelser for luftfartøjet A fra den beregende start- eller landingsvej vil blive omtalt senere i forbindelse med de særlige udførelsesformer for startog landingssystemer. Den elektromagnetiske strålekilde 1 (fig. 1) ifølge en af udførelsesformerne for start- og landingssystemet kan være placeret på start- og landingsplatformen 3 som en del af startog landingsområdet 2. Såfremt dette er den eneste elektromagnetiske strålekilde 1, anbefales det at placere den på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 og orientere dets stråle 4 i rummet således, at den indikerer kursen og giidehældningen af den beregnede start- og landingsvej W og ligger i kursplanet C.

Skemaet i fig. 3 af forvrængningerne af den foreskrevne form af det symbol, der frembringes af projektionen 5 af den elektromag- ' netiske stråle 4 i forskellige stillinger af luftfartøjet A (fig.

2) i forhold til den beregende start- og landingsvej W er tegnet for at tilvejebringe et belysende og enkelt eksempel på fremgangsmåden ved ud fra denne forvrængning at bestemme retningen og graden af afvigelsen for luftfartøjet A fra den beregnede start- og landingsvej W. Projektionen 5 dannes ved projektion af den elektromagnetiske stråle 4 i henhold til reglerne for affin projektiv geometri på en følsom overflade af en modtager for elektromagnetisk stråling, der medføres af luftfartøjet Ar eller på pilotens øjes nethinde. Piloten opfatter denne projektion 5 af strålen 4 mod baggrunden af himlen under starten af luftfartøjet A og mod baggrunden af start- og landingsplatformen 2 under landingen.

Fig. 3 viser skematisk den relative stilling af luftfartøjet A og projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4, der tilvej ebringer symbolet i henhold til start- og landingssystemet. Denne projektion 5 er en lige linie. Følgende mærker er anvendt i skemaet i fig. 3.

I - luftfartøjet er nøjagtigt på glidehældningsplanet af den beregnede start- eller landingsvej, II - luftfartøjet er over glidehældningsplanet af den beregnede start- eller landingsvej, III - luftfartøjet er under glidehældningsplanen for den beregnede start- eller landingsvej, c - luftfartøjet er nøjagtig på kursen af den beregnede starteller landingsvej, 1 - luftfartøjet er til venstre for kursen af den beregnede v A < 22 148565 start- eller landingsvej.

r - luftfartøjet er til højre for kursen af den beregnede start- eller landingsvej.

Den forvrængede form af symbolet svarende til en vis stilling af luftfartøjet A i forhold til den beregnede start- eller landingsvej W er begrænset af en firkant, hvis koordinater bestemmes af et bogstav, der angiver en vis stilling af luftfartøjet A i forhold til kursen for den beregnede start- eller landingsvej W og et romertal, der angiver en vis stilling af luftfartøjet A i forhold til ledehældningsplanet for den beregnede start- eller landingsvej . F.eks. svarer "cl" til, at luftfartøjet A er nøjagtigt på kursen og glidehældningen i henhold til den beregnede start- eller landingsvej, "rlll" svarer til, at luftfartøjet A er til højre for kusen og under glidehældningsplanet for den beregnede start-' eller landingsvej.

Det symbol, der tilvejebringes af strålen 4, fig. 3, er projektionen 5 af denne stråle, der ser ud som en lige linie, og som formindskes til en plet, når luftfartøjet A, fig. 2, er på kursen og glidehældningsplanet i den beregnede start- eller landingsvej W, hvilket svarer til firkanten cl i skemaet over forvrængninger af symbolformen, dvs. at luftfartøjet A i dette tilfælde er nøjagtig i den elektromagnetiske stråle 4. En sådan symbolform, der ser ud som en prik, er den foreskrevne form for den udførelsesform for systemet, hvor den elektromagnetiske strålekilde 1 er placeret som i fig. 2. Forvrængningen af den foreskrevne form for symbolet, der udgøres af projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 med forskellige afvigelser for luftfartøjet A fra den beregnede start- eller landingsvej W bestemmes af en hældningsvinkel for projektionen 5 af den elektro magnetiske stråle 4 i forhold til en lodret linie 6. I dette tilfælde ser det ud. som om projektionen 5 af strålen 4 drejer sig omkring et punkt 7, der angiver det punkt i rummet, som strålen 4 er rettet imod under starten af luftfartøjet A eller det punkt, hvorfra strålen 4 forlader den elektromagnetiske strålekilde 1 under en landing. Når luftfartøjet A starter, efterlades den elektromagnetiske kilde 1 bag ved luftfartøjet A og kan ikke ses af piloten eller detekteres af modtageren for elektromagnetisk stråling ombord på luftfartøjet, hvis denne kun er indrettet til at detektere forfra modtaget stråling. I tilfælde af, at modtageren for elektromagnetisk stråling er således ind- 148565 23 rettet, at den kan detektere stråling bag ved luftfartøjet, angiver punktet 7 det punkt, hvorfra strålen 4 forlader den elektromagnetiske strålekilde 1.

Hvis et luftfartøj A starter eller lander under anvendelse af start- og landingssystemet i fig. 2 og afviger fra glidehæld-ningsplanet for den beregnede start- eller landingsvej W, men forbliver i kursplanet C, vil den foreskrevne symbolform svarende til firkanten cl blive forvrænget, og projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 vil falde sammen med den lodrette linie 6 og blive rettet nedad fra punktet 7, hvilket svarer til firkanten cll, eller opad fra punktet 7, hvilket svarer til firkanten cIII. Sådanne forvrængninger af den foreskrevne symbolform svarer til luftfartøjet A's afvigelser fra glidehældningsplanet for den beregnede starteller landingsbane W henholdsvis opad eller nedad. Stillingen af luftfartøjet er her og i det følgende angivet i skemaet over forvrængninger af symbolformen som punktet A.

Hvis luftfartøjet A afviger fra kursen for den beregnede start- eller landingsvej W, vil det foreskrevne symbols form blive forvrænget og projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 vil være vinkelret på den lodrette linie 6, dvs. være rettet mod højre i forhold til punktet 7, hvilket svarer til firkanten li, eller til venstre for punktet 7, hvilket svarer til firkanten ri. Sådanne forvrængninger af den foreskrevne symbolform svarer til luftfartøjets afvigelser fra kursen i den beregnede start- eller landingsbane til henholdsvis venstre eller højre. Det forstås let, at projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 fra punktet 7 altid drejes i modsat retning af den, som luftfartøjet A afviger fra den beregnede start- eller landingsvej W.

Forvrængningen af den foreskrevne symbolform er således en angivelse af størrelsen og retningen af luftfartøjets afvigelse fra den beregnede start- og landingsvej W, som er basis for startog landingssystemet ifølge opfindelsen og det grundlæggende princip i dettes konstruktion.

Hvis således f.eks. projektionen 5 af strålen 4 er rettet nedefter og til højre for punktet 7 (firkanten III i fig. 3), betyder dette, at luftfartøjet A har afveget fra den beregnede start- eller landingsvej W opefter og til venstre etc.

Dette princip anvendes yderligere til at bestemme stillingen af luftfartøjet A på den beregnede start- og landingsvej W ved hjælp af forvrængningerne af den foreskrevne form af det symbol, 1A8565 24 der frembringes af flere stråler fra elektromagnetiske strålekilder.

I en :en anden udførelsesform for start- og landingssystemet kan den elektromagnetiske strålekilde 1, fig. 4, være placeret på start- og landingsområdet til den ene side for centerlinien SS af start- og landingsokatformen 3, som er en del af start- og landingsområdet 2, og dens stråle 4 kan være orienteret i glidehældnings-planet G. Den elektromagnetiske strålekilde 1 kan være placeret til den ene side for centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, begge på denne platform 3 (vist i fig. 4 med fuldt optrukket linie) og uden for start- og landingsplatformen 3 (vist i fig. 4 med punkteret linie). Pilen angiver den retning, hvori den elektromagnetiske strålekilde 1 kan flyttes. Her og i det følgende kan strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder, der er placeret til siden for centerlinien SS for start- og landingsplatformen 3, begge være rettet parallelt med kursplanet C og danne en lille vinkel med dette plan. Denne vinkel kan være på flere vinkelminutter eller endog være op til 1-5°.

Ifølge princippet, der er anvendt til tegning af skemaet 3 over forvrængningerne af symbolformerne, vil den foreskrevne form for det symbol, der tilvejebringes af projektionen af den elektromagnetiske stråle 4, være placeret som i fig. 4, når luftfartøjet A er på den beregnede start- eller landingsvej W, ligne en lige linie vinkelret på den lodrette linie, dvs. at denne lige linie er vandret^ og at vinklen ψ er lig 90°.

Når luftfartøjet A afviger fra den beregnede start- eller landingsvej W, vil den foreskrevne form for symbolet blive forvrænget, og vinklen lf vil blive ændret, idet den formindskes eller forøges alt efter retningen af luftfartøjet A's afvigelse fra den beregnede start- eller landingsvej W. Forvrængningerne af formen af det symbol, der frembringes af den elektromagnetiske stråle 4 med luftfartøjet A især med at starte eller lande i henhold til start- og landingssystemet i fig. 4, er ikke vist i figurerne.

Når der anvendes flere elektromagnetiske strålekilder, kan disse inddeles i grupper alt efter deres funktioner: kurs og gli-dehældningsgruppe, landingslysgruppe og landingsfyrsgruppe.

Kurs- og glidehældningsgruppen udgøres af strålekilder, der indikerer kursen og glidehældningen af den beregnede start- og landingsvej, tilvejebringer et symbol og danner en start- eller landingskorridor, hvori den beregnede start- og landingsvej er beliggende, og hvor luftfartøjets bevægelse er mest sikker. En sådan r i U8565 25 korridor er således indrettet, at den synes at forlænge start- og landingsplatformen ved at muliggøre, at piloten kan flyve luftfartøjet i forhold til begrænsningerne for start- eller landingskorridoren således, at luftfartøjets stilling svarer til den bedst mulige stilling i forhold til den beregnede start- og landingsvej.

Hvis start- og landingssystemet omfatter to elektromagnetiske strålekilder, fig. 5, og hvis den første elektromagnetiske strålekilde 1 er placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 med strålen orienteret i kursplanet C, kan en anden elektromagnetisk strålekilde 8 ifølge en anden udførelsesform være placeret ved den ene side af centerlinien SS, idet dens stråle 9 i kombination med strålen 4 fra den første kilde 1 afgrænser en start- eller landingskorridor K.

Den elektromagnetiske strålekilde 8 kan være placeret til den ene side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 på ethvert sted af start- og landingsområdet 2.

Fig. 5 viser stillingen af denne kilde 8 på start- og landingsområdet 2 uden for start- og landingsplatformen 3 tegnet med punkteret linie, medens den fuldt optrukne linie viser en speciel udførelsesform for start- og landingssystemet, når den anden elektromagnetiske strålekilde 8 er placeret på start- og landingsplatformen 2 til højre for kursplanet C set i landingsretningen (pilen L), og denne strålekildes stråle 9 begrænser start- eller landingskorridoren K i højre side og er orienteret i glidehæld-ningsplanet G.'

Den elektromagnetiske strålekilde 1 kan også være placeret på forskellige punkter på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, såvel på som uden for start- og landingsom-; rådet 2. Den punkterede linie angiver en mulig placering af denne kilde på start- og landingsplatformen, medens der med fuldt optrukket linie er vist en speciel udførelsesform for det foreslåede startog landingssystem, hvor kilden 1 er placeret således, at dens stråle 4 er under glidehældningsplanet G. Pilene angiver mulige forskydninger af kilderne 1 og 8.

Strålen 4 fra den elektromagnetiske strålekilde 1 er under glidehældningsplanet 1 og begrænser korridoren K nedefra.

Det bemærkes imidlertid, at når den første elektromagnetiske strålekilde er placeret på centerlinien SS, og den anden kilde 8 er ved siden af denne centerlinie SS på start- og landingsplat- 1Λ8565 26 form 3, kan den anden strålekilde 8 placeres på den anden side af centerlinien, medens strålen 4 fra den første kilde 1 kan være over eller under glidehældningsplanet G eller skære dette plan G. Den elektromagnetiske strålekilde 8, fig. 6, kan f.eks. være placeret direkte på en sidebegrænsning 10 af start- og landingsplatformen 3, idet dens stråle 9 i dette tilfælde indikerer denne begrænsning. Den beregnede start- og landingsvej W er i alle disse tilfælde skæringslinien mellem kursplanet C og glidehældningsplanet G.

Skemaet over forvrængningerne af den foreskrevne form for symbolet, fig. 7, der tilvejebringes af projektionen 5 af strålen 4 og en projektion 11 af den elektromagnetiske stråle 9 ved forskellige stillinger af luftfartøjet A, fig. 5 og 6, i forhold til den beregnede start- eller landingsvej W, er tegnet på tilsvarende måde som stemaet i fig. 3. Symbolet, der tilvejebringes af projektionerne 5 og 11 af de elektromagnetiske stråler 4 og 9 ligner to lige linier, idet den første (5), når luftfartøjet A, fig. 5 og 6, er på kursen og i glidehældningsplanet for den beregnede start- eller landingsvej W, rettet nedefter fra punktet 7 i en retning modsat stillingen af luftfartøjet, idet den falder sammen med den lodrette linie 6, medens den anden projektion 11 er rettet mod højre fra et punkt 12 i modsat retning af stillingen af luftfartøjet A og vinkelret på den lodrette linie 6.

En sådan form for symbolet er den foreskrevne form for en landing af et luftfartøj i henhold til det i fig. 5 og 6 viste start- og landingssystem og svarer til firkanten cl i skemaet over forvrængninger af den foreskrevne symbolform, fig. 7. I tilfælde af en start i henhold til dette start- og landingssystem, vil projektionen 11 af den elektromagnetiske stråle 9 være på venstre side, men stadigvæk vinkelret på den lodrette linie 6.

Punktet 12 svarer til punktet 7. Det bemærkes, at alle sådanne punkter, der er omtalt i det følgende, vil have helt tilsvarende funktioner som punktet 7 og bestemmes på en tilsvarende måde.

Hvis luftfartøjet A, der starter eller lander ved anvendelse af den udførelsesform for start- og landingssystemet, der er vist i fig. 5 og 6, afviger fra giidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej W, men forbliver i kursplanet C, forvrænges den foreskrevne form for symbolet svarende til firkanten cl. Når luftfartøjet A er over giidehældningen for den beregnede 148565 27 start- og landingsvej, vil projektionen 11 af den elektromagnetiske stråle 9 være rettet nedefter og til højre for punktet 12, hvilket svarer til firkanten cll, medens denne projektion, når luftfartøjet A er under glidehældningen for den beregnede start- og landingsvej W, er rettet opad og til højre fra punktet 12 (cIII og cIV).

I skemaet i fig. 7 anvendes der foruden de i fig. 3 viste mærker følgende yderligere mærker: IV - luftfartøjet er under start- eller landingskorridoren, t - luftfartøjet er til højre for start- eller landingskorridoren .

Projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 vil, uanset hvad stillingen af luftfartøjet A er i kursplanet C, _ falde sammen med den lodrette linie 6 og være nedadrettet fra punktet 7, når luftfartøjet er over eller under glidehældnings-planet for den beregnede start- eller landingsvej W, hvilket svarer til firkanterne cll og cIII, medens den ændrer sin retning til det modsatte, firkanten cIV, når luftfartøjet A er under den elektromagnetiske stråle 4, fig. 5 og 6.

Ændringen af retningen af projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 til det modsatte angiver, at luftfartøjet A er under start- og landingskorridoren K, men stadig i kursplanet C (firkanten (cIV).

Hvis luftfartøjet A afviger fra den beregnede start- og landingsvej W's kurs, men forbliver i giidehældningsplanet G, forvrænges de symbolformer, der svarer til firkanten cl. Når luftfartøjet A er til venstre for kursen i henhold til start- eller landingsvejen W, firkanten 11, vil projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4 være rettet mod højre og nedad for punktet 7 eller til venstre og nedad for dette punkt, firkanterne fl og ti, når luftfartøjet A er til højre for kursen i flyvebanen W eller til højre for start- eller landingskorridoren K.

Projektionen af den elektromagnetiske stråle 9 vil uanset stillingen af luftfartøjet i glidehældningsplanet G forblive horisontal, dvs. vinkelret på den lodrette linie 6, og være rettet mod højre fra punktet 12, når luftfartøjet er til venstre, eller til højre (firkanterne II og ri) for kursen af den beregnede start- og landingsvej, og ændre sin retning til den modsatte, når luftfartøjet er til højre for start- eller landingskorridoren (firkanten ti).

148565 28

En sådan ændring af retningen af projektionen 11 af den elektromagnetiske stråle 9 angiver, at luftfartøjet A er til højre for start- eller landingskorridoren K, fig. 5 og 6, men forbliver i glidehældningsplanet G (firkanten ti i fig. 7).

Hvis den elektromagnetiske strålekilde 8 i fig. 6 er placeret direkte på sidebegrænsningen 10 af start- og landingsplatformen 3, vil en ændring af retningen af projektionen 11 af strålen 9, fig. 7, til den modsatte retning, angive, at luftfartøjet A er til højre for denne sidebegrænsning 10 og uden for start- og landingsplatformen 3.

Hvis luftfartøjet A afviger såvel fra kursen som fra glidehældningsplanet for den beregnede start- eller landingsvej W, vil den foreskrevne symbolform blive forvrænget, idet hver stilling af luftfartøjet A i forhold til vejen W har en tilsvarende stilling af projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9. Dette fremgår af skemaet i fig. 7 af forvrængninger af den foreskrevne symbolform.

Placeringen af den elektromagnetiske strålekilde 8, fig. 6, på sidebegrænsningen 10 af start- og landingsplatformen 3, lader den foreskrevne symbolform stort set uberørt og behøver ingen detaljeret beskrivelse.

Når et luftfartøj A starter under anvendelse af start- og landingssystemet i fig. 5 og 7, vil forvrængningerne af den foreskrevne symbolform være svarende til de i skemaet i fig. 7 viste med kun den forskel, at dette symbol er et spejlbillede i forhold til den lodrette linie 6, der passerer gennem punktet 7.

Stillingen af luftfartøjet A i forhold til start- eller landingsvejen W kan bestemmes ved hjælp af forvrængningerne af den foreskrevne symbolform ved anvendelsen af det nævnte princip, ligesom også retningen af projektionen af vejen for luftfartøjet A kan bestemmes.

En anden udførelsesform, fig. 8, af start- og landingssystemet omfatter to elektromagnetiske strålekilder. Den første elektromagnetiske strålekilde 1 er placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen, idet dens stråle 4 er orienteret i kursplanet 10, og den anden kilde 8 er placeret på den samme centerlinie SS med en vis afstand fra den første, idet dens stråle 9 sammen med strålen 4 afgrænser start- og landingskorridoren K. Fig. 8 viser en speciel udførelsesform for start- og landingssystemet, hvor den anden kilde 8 er placeret foran den første U8565 29 kilde 1 set i landingsretningen, pilen L, idet dens stråle også er orienteret i kursplanet C, men de to stråler skærer ikke hinanden. Den beregnede start- og landingsvej W er beliggende mellem disse to stråler 4 og 9, og de begrænser startog landingskorridoren K nedefra og ovenfra.

Den punkterede linie viser andre alternativer for placeringen af kilderne 1 og 8 på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3. I dette tilfælde kan den elektromagnetiske strålekilde 8 også være placeret på start- og landingsområdet 2 på forlængelsen af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3. Pilene indikerer eventuelle forskydninger af disse kilder 1 og 8.

Andre alternativer for placeringen af den anden kilde 8 på centerlinien SS af start- og landingsplatformen er også mulige. Kilden 8 kan være placeret bag ved den første kilde 1, og strålerne 4 og 9 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 kan skære hinanden.

Skemaet over forvrængninger af den foreskrevne symbolform,· fig. 9, der tilvejebringes af projektionen 5 af strålen 4 og projektionen 11 af strålen 9 for forskellige stillinger af luftfartøjet A, fig. 8, i forhold til den beregnede start- og landingsvej W er tegnet op i lighed med skemaerne i fig. 3 og 5. Den foreskrevne form af symbolet for luftfartøjets placering på banen W er som før vist i firkanten cl og udgøres af to projektioner 5 og 11 af strålerne 4 og 9 placeret lodret og strækkende sig i modsatte retninger fra punkterne 7 og 12.

' , Hvis luftfartøjet A, der starter eller lander i henhold til den i det foregående nævnte udførelsesform for start- og landingssystemet ifølge fig. 8, afviger fra glidehældningen, men stadig holder sig i kursplanet C, vil den foreskrevne form af symbolet ikke blive forvrænget, og det er kun, når luftfartøjet kommer over eller under start- eller landingskorridoren K, at den ene af projektionerne 5 eller 11 af strålerne 4 eller 9 ændrer sin retning til den modsatte sammenfaldende med den lodrette linie 6. Dette svarer til firkanterne cV eller clV i skemaet over forvrængninger af den foreskrevne symbolform, fig. 9.

I skemaet i fig. 9 er der anvendt følgende yderligere bemærkninger set i forhold til de i fig. 3 og 7 anvendte: V - luftfartøjet er over start- eller landingskorridoren.

Hvis luftfartøjet A afviger fra sin kurs, men stadig holder U8565 30 sig på glidehældningsplanet af den beregnede start- eller landingsvej W, vil den foreskrevne form for symbolet blive forvrænget, og når luftfartøjet A er til venstre for kursen (firkanten II), vil en af projektionerne 11 være rettet mod højre og nedre for punktet 12, og den anden projektion 5 til højre og opad for punktet 7. Når luftfartøjet A er til højre for kursen (firkanten ri), vil projektionerne 5 og 11 indtage en symmetrisk stilling omkring den lodrette linie 6.

Hvis luftfartøjet A er til venstre for kursen i henhold til den beregnede start- og landingsvej W, hvilket svarer til firkanterne 1 i fig. 9, og afviger fra glidehældningen for denne vej W, vil symbolformen blive forvrænget således, at når luftfartøjet A er over glidehældningsplanet, vil vinklerne og blive mindre (firkanterne III og IV) end vinklerne og tf2, når luftfartøjet er på glidehældningen for vejen W (firkanten II) eller vil blive større, når luftfartøjet A er under glidehældningen for den beregnede start- og landingsvej W (firkanterne 1III og UV).

Symbolet forvrænges i dette tilfælde således, at når luftfartøjet A er på glidehældningsplanet af den beregnede vej W, vil projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 være symmetriske med hinanden i forhold til den lige linie vinkelret på den lodrette linie 6, og denne symmetri forstørres, når luftfartøjet A er over eller under glidehældningen for den beregnede vej W.

I tilfælde af at luftfartøjet A er til højre for kursen i vejen W, hvilket svarer til firkanterne r i fig. 9, og afviger fra glidehældningen af denne vej W, vil symbolformen være symmetrisk med den foran nævnte i forhold til den lodrette linie 6.

Stillingen af luftfartøjet A vil som i det foregående i forhold til den beregnede start- og landingsvej W kunne bestemmes ved anvendelsen af det foran nævnte princip for forvrængning af den foreskrevne symbolform såvel som retningen af korrektionen af vejen.

Hvis start- og landingssysternet omfatter to elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på den ene side af centerlinien af start- og landingsplatformen, vil strålen fra den ene af disse kilder være orienteret i sit eget glidehældningsplan og indikere glidehældningen. Den anden kilde kan være placeret på samme side af centerlinien af start- og landingsplatformen eller på den modsatte side og strålen fra denne elektromagnetiske strålekilde er orienteret i sit eget glidehældningsplan og indikerer dette plan.

31 148565 I kombination begrænser disse kilders stråler start- eller landingskorridoren fra siderne.

Endelig kan disse glidehældningsplaner falde sammen.

En udførelsesform for det foreslåede start- og landingssystem, hvor de elektromagnetiske strålekilder er placeret på hver sin side af centerlinien SS, og hvor deres stråler er orienteret i et fælles glidehældningsplan, er vist i fig. 10.

En første kilde 1 er placeret ved den ene side af centerlinien SS af en start- og landingsplatform 3, medens en anden kilde 8 er placeret på den anden side af centerlinien SS af denne platform 3, og deres stråler 4 og 9 er orienteret i et glidehældningsplan G og indikerer dette plan G. Dé elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 udgør hovedparret af kilder. Strålerne 4 og 9 fra kilderne 1 og 8 befinder sig i en start- og landingskorridor fra begge sider. En beregnet start-og landingsvej W er skæringslinien med et kursplan 10 og giidehældningsplanet G og ligger inde i denne korridor K.

De elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 kan være placeret på hver sin side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 på ethvert punkt af start- og landingsområdet 2.

Fig. 10 viser stillingen af disse kilder 1 og 8 på startog landingsområdet 2 uden for start- og landingsplatformen 3 ved en punkteret linie, og en speciel udførelsesform, hvor kilderne 1 og 8 er placeret direkte på start- og landingsplatformen 3 er vist med fuldt optrukket linie.

Der kan være andre alternativer til placeringen af de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, f.eks. kan disse kilder være placeret symmetrisk i forhold til centerlinien SS eller på sidebegrænsningerne 10 og 10’, fig. 11, af start- og landingsplatformen 3, idet deres stråler 4 og 9 indikerer disse begrænsninger .

Der gøres opmærksom på, at den ene af de elektromagnetiske strålekilder, f.eks. kilden 1, kan være placeret direkte på startog landingsplatformen 3, medens en anden kan være placeret uden for denne platform på start- og landingsområdet 2.

Strålerne 4 og 9 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er placeret på den ene side af centerlinien SS af startog landingsområdet 3 og kan begge være rettet parallelt med kursplanet og danne en lille vinkel med dette plan. Denne vinkel kan komme op på flere vinkelminutter og nå til 1-5°. En sådan ori- i 32 148565 entering af strålerne 4 og 5 under små vinkler i forhold til kursplanet C muliggør, at bredden af start- eller landingskorridoren bliver variabel, navnlig bredere, når afstanden fra overfladen af start- og landingsplatformen 3 forøges.

Skemaet over forvrængningerne af den foreskrevne form for symbolet, fig. 12, der tilvejebringes af projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 ved forskellige stillinger af luftfartøjet A, fig. 10 og 11, i forhold til den beregnede start- og landingsvej W er tegnet op i lighed med de tidligere omtalte skemaer, fig. 3, 7 og 9. For enkelheds skyld viser fig. 12 forvrængningerne af det foreskrevne symbols form i tilfælde af symmetrisk placering af kilderne 1 og 8 i forhold til centerlinien SS for start- og landingsplatformen.

Den foreskrevne symbolform for luftfartøjets placering på vejen W er som før givet i firkanten cl og udgøres af projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 på den lodrette linie 6 og strækkende sig fra arbitrære punkter 7 og 12 i modsatte retninger, dvs. at symbolet har en foreskreven form bestående af to vandrette linier, der forløber som en ret linie.

Hvis luftfartøjet starter eller lander under anvendelsen af den i det foregående omtalte udførelsesform for start- og landingssystemet i fig. 10 og 11 og afviger fra glidehældningen, men stadig bliver i kursplanet C, vil den foreskrevne symbolform blive forvrænget således, at når luftfartøjet er over glidehældningen for vejen W (firkanten cll i fig. 12), vil projektionerne 5 og 11 være rettet henholdsvis nedad og til højre og nedad og til venstre fra de arbitrære punkter 7 og 12. Når luftfartøjet A er under glidehældningen for vejen w, vil projektionerne 5 og 11 være rettet henholdsvis opad og til højre og opad og til venstre fra de arbitrære punkter 7 og 12, firkanterne cIII i fig. 12. I dette tilfælde vil projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 være placeret symmetrisk i forhold til den lodrette linie 6.

Hvis luftfartøjet afviger fra kursen i den beregnede starteller landingsvej W,men stadig forbliver i glidehældningsplanet G, vil den foreskrevne symbolform (firkanten cl) ikke blive forvrænget, og kun når luftfartøjet A kommer uden for start- eller landingskorridoren til venstre (firkanten ml) eller til højre (firkanten ti), vil den ene af projektionerne 11 eller 5 af strålerne 9 eller 4 ændre sin retning til den modsatte, men vil forblive vandret.

3 3 148565

Skemaet i fig. 12 anvender en yderligere markering sammenlignet med de i fig. 3, 7 og 9 anvendte: m - luftfartøjet er til venstre for start- eller landingskorridoren.

I tilfælde af at de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, fig. 11, er installeret på sidebegrænsningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3, vil en sådan ændring af retningen af projektionerne 11 og 5 af strålerne 9 og 4 angive, at luftfartøjet A er til venstre eller til højre for sidebegrænsningen 10' eller 10 og er uden for begrænsningerne af start- og landingsplatformen 3.

Hvis luftfartøjet A afviger fra kursen, idet det f.eks. er oven for giidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej w (Il-firkanterne), vil den foreskrevne symbolform blive forvrænget som vist i skemaet i fig. 12. Den foreskrevne symbolform forvrænges på tilsvarende måde, når luftfartøjet A afviger fra sin kurs og befinder sig under giidehældningen af den beregnede start-og landingsvej W (firkanterne III). I begge tilfælde forstyrres symmetrien af projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 i forhold til den lodrette linie 6.

Idet der påny henvises til de i det foregående omtalte skemaer, fig. 2, 3, 7, 9 og 12, skal der gøres opmærksom på nogle fælles egenskaber vedrørende symbolforvrængningerne for yderligere at forenkle beskrivelsen af forvrængningsskemaerne for de foreskrevne symbolformer ved forskellige afvigelser af luftfartøjet A fra : den beregnede start- eller landingsvej W.

- , Som det fremgår af skemaerne, fig. 2, 3, 7, 9 og 12, hvor strålen 4, fig. 2, 5, 6 og 8, er orienteret i kursplanet C, vil ændringen af luftfartøjet A's stilling i forhold til glidehæld-ningen af den beregnede start- eller landingsvej W, hvis dette stadig er i kursplanet C, ikke bevirke nogen ændring af stillingen af projektionen 5 af strålen 4, undtagen når luftfartøjet A kommer uden for begrænsningerne af korridoren K. I dette tilfælde ændrer projektionen 5 af strålen 4 sin stilling til den modsatte.

Ændringen af luftfartøjets stilling i kursplanet medfører således en vinkeldrejning af projektionen 5 af strålen 4 beliggende i samme kursplan. Projektionen 5 vil i dette tilfælde altid falde sammen med den lodrette linie 6.

]\ ' ·, i 24 148565

Processen er stort set den samme i tilfælde af, at luftfartøjet A ændrer sin stilling i forhold til kursen i henhold til den beregnede start- eller landingsvej W uden at forlade glide-hældningsplanet G. I dette tilfælde ændres hverken projektionen 11 i fig. 7 eller projektionen 5 og 11 i fig. 12 af strålerne 9 i fig. 5 og 6 eller af strålerne 4 og 9 i fig. 10 og 11 deres vandrette stilling vinkelret på den lodrette linie 6, og kun når luftfartøjet A forlader start- eller landingskorridoren K, ændres deres stilling til den modsatte (firkanten ti i fig. 7 og firkanterne ml, ti i fig. 12).

Hvis luftfartøjet A afviger både fra kurs og glidehæld-ning i henhold til den beregnede start- eller landingsvej W samtidig, vil stillingen af projektionerne 5 eller 11 af strålerne 4 eller 9 ændres, omfattende to drejninger omkring de arbitræer punkter 7 eller 12, §n drejning på grund af at luftfartøjet ændrer sin stilling i forhold til kursen og én drejning på grund af en ændring i stillingen i forhold til glidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej W.

I det følgende beskrives flere udførelsesformer for foreslåede start- og landingssystemer, hvor der anvendes flere par af elektromagnetiske strålekilder.

Hvis start- og landingssystemet således omfatter to par, fig. 13, af elektromagnetiske strålekilder, hvor kilderne 1 og 8 udgør hovedparret af kilder og er anbragt på hver side af en centerlinie SS af en start- og landingsplatform 3, vil deres stråler 4 og 9 være rettet i deres eget glidehældningsplan G^. To andre kilder 13 og 14 er også placeret på hver side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, idet deres stråler 15 og 16 er rettet i et eget glidehældningsplan G2·

Strålerne 4, 9, 16 og 15 fra kilderne 1, 8, 14 og 13 begrænser en start- eller landingskorridor K fra alle sider.

De elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, 13 og 14, der er placeret på hver sin side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, kan være placeret på ethvert sted af et start- og landingsområde 2.

Fig. 13 viser placeringen af disse kilder på start- og lan-dingsområdet 2 uden for start- og landingsplatformen 3 med punkterede linier og i en speciel udførelsesform, hvor disse kilder 1, 8, 13 og 14 er placeret på start- og landingsplatformen 3 teg- 35 140565 net med fuldt optrukket linie. Der er andre alternativer for placering af disse kilder, f.eks. kan nogle af dem være placeret på start- og landingsplatformen 3, og nogle kan være placeret uden for start- og landingsområdet 2, eller når de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, 13 og 14 er installeret i par symmetrisk i forhold til centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3. Ifølge en yderligere udførelsesform, fig. 14, er de elektromagnetiske strålekilder 1, 8, 13 og 14 placeret på sidebegrænsninger 10' og 10 af start- og landingsplatformen 3.

I dette tilfælde afgrænser strålerne 4, 9, 15 og 16 fra kilderne 1, 8, 13 og 14 sidebegrænsningerne 10 og 10' af denne platform 3. I nogle udførelsesformer kan glidehældningsplanerne G^ og G2 være parallelle. Disse alternative udførelsesformer er ikke vist, eftersom de ikke har nogen væsentlig indflydelse på den foreskrevne form af det symbol, der tilvejebringes af de elektromagnetiske stråler, og forvrængningerne af de foreskrevne symbolformer, der bevirkes af luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede start- eller landingsvej W.

For enkeltheds skyld antages det, at den beregnede starteller landingsvej W for udførelsesformen for start- og landingssystemet i henhold til fig. 13 og 14 er beliggende mellem glidehældningsplanerne og G2 med lige stor afstand fra disse og liggende i kursplanet. Principielt kan denne vej W dog være beregnet arbitrært og endog ligge i det ene af planerne eller G2·

Den foreskrevne symbolform, når luftfartøjet A er på sin beregnede start- eller landingsvej, er som før angivet i firkanten cl og udgøres af fire projektioner 5, 11, 17 og 18 af strålerne 4, 9, 15 og 16 af elektromagnetiske stråler, der er symmetrisk i par såvel omkring den lodrette linie 6 og omkring vandret, dvs. en linie vinkelret på den lodrette linie 6 (her og i det følgende vises den vandrette linie ikke). Projektionerne 5, 11, 17 og 18 af strålerne 4, 9, 15 og 16 divergerer vifteformigt fra punktet A, der angiver beliggenheden af luftfartøjet A, og udspringer fra arbitrære punkter 7, 12, 19 og 20.

Når luftfartøjet A afviger (fig. 13 og 14) fra kurs og glidehældning af den beregnede start- eller landingsvej W, kan forvrængningen af den foreskrevne form for det symbol, der tilvejebringes af projektionerne 5, 11, 17 og 18 af de elektromagnetiske stråler 4, 9, 15 og 16 bestemmes i henhold til de i det foregående omtalte regler. En grafisk afbildning af dette fremgår af skema- 36 148565 et over forvrængninger af symbolformen i fig. 15. Forvrængningerne af symbolformen indikerer retningen og størrelse af projektionerne af luftfartøjet A's flyvevej.

En anden udførelsesform af det foreslåede start- og landingssystem med flere par af elektromagnetiske strålekilder (fig.

16) omfatter tre par af elektromagnetiske strålekilder.

Kilderne 1 og 8 udgør hovedparret af elektromagnetiske strålekilder og er beliggende på hver side af en centerlinie SS af en start- og landingsplatform 3, og deres stråler 4 og 9 er orienteret i deres eget glidehældningsplan

To andre kilder 13 og 14 udgør et andet par af elektromagnetiske strålekilder og er også placeret på hver side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, og deres stråler 15 og 16 er orienteret i deres eget glidehældningsplan G2.

' " Endelig udgør to yderligere kilder 21 og 22 et tredje par elektromagnetiske strålekilder og er placeret i lighed med de foregående på hver side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, og deres stråler 23 og 24 er orienteret i deres eget glidehældningsplan G^· GIidehældningsplanerne G2 og G^ er beliggende på hver side af glidehældningsplanet G^ af hovedparret af kilder.

Strålerne 15 og 16 fra kilderne 13 og 14 begrænser en start- eller landingskorridor K ovenfra, medens strålerne 23 og 24 af de elektromagnetiske strålekilder 21 og 22 begrænser korridoren K nedefra. Start- eller landingskorridoren K er på den ene side begrænset af strålerne 4, 15 og 23 fra kilderne 1, 13 og 21 og af strålerne 9, 16 og 24 fra kilderne 8, 14 og 22 på den anden side. Kilderne 1, 13 og 21, der er installeret på den ene side af centerlinien SS, og kilderne 8, 14 og 22, der er installeret på den anden side af denne centerlinie SS af startog landingsplatformen 3, kan være placeret på ethvert sted af et start- og landingsområdet 2.

Fig. 16 viser stillingen af disse kilder på start- og landingsområdet 2 uden for begrænsningerne af start- og landingsplatformen med punkteret linie, og en speciel udførelsesform, hvor disse kilder 1, 13, 21 og 8, 14, 22 er placeret på start- og landingsplatformen 3, er vist med fuldt optrukket linie. Pilene angiver som før mulige forskydninger af disse kilder.

Der er andre alternative udførelsesformer, hvor kilderne ..- - . ·.......,.'-Χ :*··.· : >< λ*··. \. „ '$&)«·'· rg? '·? U85 65 ' ' j 37 er placeret anderledes, f.eks. når nogle af dem er installeret på start- og landingsplatformen 3 og nogle uden for på start- og landingsområdet 2, eller når disse kilder er placeret i par symmetrisk om centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3.

I en yderligere udførelsesform (fig. 17) er de elektromagnetiske strålekilder 1, 13, 21 og 8, 14, 22 placeret på hver sin side af sidebegrænsningerne 10 og 10’ af start- og landingsplatformen 3. I dette tilfælde afgrænser disse stråler 4, 15, 23 og 9, 16, 24 yderligere sidebegrænsningerne 10 og 10' af denne platform 3.

I en yderligere udførelsesform kan giidehældningsplanerne G^, og løbe parallelt.

Hvad angår strålerne 4, 15 og 23 fra de elektromagnetiske strålekilder 1, 13 og 21 og strålerne 9, 16 og 24 fra kilderne 8, 14 og 22 kan disse være orienteret i glidehældningsplaner G^,

Gj og G^ enten parallelt med kursplanet C eller de kan danne en lille vinkel med dette plan, så at start- eller landingskorridoren K udvides, når man fjerner sig fra overfladen af start- og landingsplatformen 3.

Vinklerne mellem disse stråler og kursplanet C kan være flere vinkelminutter og endog flere vinkelgrader.

Alle disse variationer af udførelsesformerne er ikke vist, eftersom de ikke har nogen væsentlig indflydelse på den foreskrevne form af det symbol, der tilvejebringes af de elektromagnetiske strålekilders stråler, ligesom de heller ikke har nogen væsentlig indflydelse på forvrængningen af den foreskrevne symbolform, der bevirkes af afvigelser af luftfartøjet A fra den beregnede startog landingsvej W.

Den beregnede start- eller landingsvej W for udførelsesformen for det foreslåede start- og landingssystem, der er vist i fig. 16 og 17, er skæringslinien mellem glidehældningsplanet G^ og kursplanet C.

Den foreskrevne symbolform, fig. 18, når luftfartøjet A er på den beregnede start- eller landingsvej W, fig. 16 og 17, er som før angivet i firkanten cl og udgøres af seks projektioner 5, 11, 17, 18, 25 og 26 af de elektromagnetiske stråler 4, 9, 15, 16, 23 og 24, hvilke projektioner er symmetriske i par såvel om den lodrette linien 6 som om en vandret linie, dvs. den linie, der står vinkelret på den lodrette linie 6. Disse projektioner divergerer vifteformet fra punktet A svarende til beliggenheden af 148565 38 luftfartøjet A og med udgangspunkt fra arbitrære punkter 7, 12, 19, 20, 27 og 28. Eftersom luftfartøjet A er på den beregnede start- eller landingsvej W og i glidehældningsplanet G^, vil projektionerne 5 og 11 af strålerne 9 og 4 se ud som vandrette linier, der strækker sig langs en ret linie. Projektionerne 17 og 18 af strålerne 15 og 16 er rettet opad og i forskellige retninger. Projektionen 17 af strålen 15 er således rettet opad og til højre, medens projektionen 18 af strålen 16 peger opad og til venstre. Forskellen mellem vinklerne 3 og <p4 er 360^, dvs. at vinklerne er de samme, hvis de måles i forskellige retninger, den ene i den negative og den anden i den positive retning.

Projektionerne 25 og 26 af strålerne 23 og 24 er helt analoge med de foran omtalte med kun den forskel, at de er rettet nedefter og i modsatte retninger.

Hvis et luftfartøj starter eller lander under anvendelse af den i det foregående omtalte udførelsesform for det foreslåede start- og landingssystem, fig. 16 og 17, og afviger fra glidehæld-ningen af den beregnede start- eller landingsvej W, men forbliver i kursplanet C, vil den foreskrevne symbolform (firkanten cl i fig. 18) forvrænges således, at symmetrien omkring vandret forr-styrres, medens den opretholdes i forhold til den lodrette linie 6, dvs. i retning af luftfartøjet A's afvigelser fra dei beregnede start- eller landingsvej W (firkanterne c).

Hvis luftfartøjet A starter eller lander og afviger fra kursen i den beregnede vej W, men stadig forbliver i glidehældningsplanet G^, vil den foreskrevne symbolform (firkanten cl i fig.

18) blive forvrænget således, at symmetrien omkring den lodrette linie 6 forstyrres, og symmetrien omkring den vandrette opretholdes (firkanterne I).

Hvis luftfartøjet A samtidig afviger fra kursen og glide-hældningen af den beregnede start- eller landingsvej W, vil den foreskrevne form for symbolet blive forvrænget, hvad angår symmetrien omkring den lodrette linie 6 og den vandrette linie samtidig. Dette ses af skemaet over forvrængninger af symbolformen i fig.

18 .

Ændringer i retningen af nogle projektioner kan hjælpe med til at bestemme, om luftfartøjet A er uden for begrænsningerne af start- eller landingskorridoren K. En mere enkel regel kan anvendes her og er vist i fig. 18. Hvis alle projektionerne 5, 11, .i 39 148565 17, 18, 25 og 26 af strålerne 4, 9, 15, 16, 23 og 24 i hovedsagen strækker sig i samme retning, f.eks.til venstre nedefter (firkanten tV) fra de arbitrære punkter 7, 12, 19, 20, 27 og 28, betyder dette, at luftfartøjet A er på en side modsat start- eller landingskorridoren, til højre og ovenfor korridoren K i det ovenfor omtalte eksempel etc.

Hvis i dette tilfælde kilderne 1, 8, 13, 14, 21 og 22 er installeret på sidebegrænsningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3, som vist i fig. 17, vil luftfartøjet A's . afvigelse fra start- eller landingskorridoren K til højre eller til venstre angive, at luftfartøjet er henholdvis til venstre eller til højre for start- og landingsplatformen 3.

Det foreslåede start- og landingssystem kan have andre udførelsesformer. Det kan således f.eks. foruden åt eller flere par af elektromagnetiske strålekilder have en yderligere kilde installeret som omtalt ved udførelsesformen i henhold til fig. 2, dvs. på centerlinien af start- og landingsplatformen.

Et eksempel på denne udførelsesform er et system, fig. 19, der omfatter to elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, der udgør hovedparret, og som er placeret på hver sin side af en centerlinie SS af en start- og landingsplatform 3, idet deres stråler 4 og 9 er orienteret i et glidehældningsplan G, medens en tredje kilde 29 er placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, hvilken kildes stråle 30 er orienteret i kursplanet C. Denne kilde 29 kan være installeret på ethvert sted af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 eller foran denne platform på forlængelsen af dens centerlinie SS, idet dens stråle 30 kan være under eller over glidehældningsplanet G, eller den kan krydse dette glidehældningsplan G. Den fuldt optrukne linie angiver placeringen af kilden 29 med sin stråle rettet over glidehældningsplanet G, og den punkterede linie angiver en alternativ placering af denne kilde 29, når dens stråle er under glidehældningsplanet G. Pilene angiver mulige forskydninger af alle de tre elektromagnetiske strålekilder 1, 8 og 29.

Der er en anden udførelsesform for start- og landingssystemet, fig. 20, der f.eks. omfatter fem elektromagnetiske strålekilder.

For enkeltheds skyld betragtes et tilfælde, hvor to elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 udgør hovedparret af kilder og er installeret på hver sin side af en centerlinie SS af en start- og 148565 40 landingsplatform 3 på dennes sidebegrænsninger 10 og 10' med strålerne 4 og 9 orienteret i deres eget glidehældningsplan .

To andre kilder 13 og 14 udgør et andet par og er også installeret på hver sin side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 på dennes sidebegrænsninger med strålerne 15 og 16 orienteret i deres eget glidehældningsplan G2· Endelig er der anbragt en femte kilde 29 på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3,h/ilken kildes stråler er orienteret i et kursplan C. Kilden 29 kan være anbragt hvor som helst på centerlinien SS, såvel foran platformen 3 på forlængelsen af centerlinien SS, og dens stråle 30 kan være placeret over gi idehældningsplanerne G^ og G2 (angivet med en fuldt optrukken linie i fig. 20), under planerne G^ og G2 (angivet med en punkteret linie i fig. 20), i det ene af planerne G^ eller G2, eller strålen kan krydse disse planer G^ og/eller G2. Pilen angiver retningen af eventuelle forskydninger af den elektromagnetiske strålekilde 29.

Der er andre udførelsesformer for det foreslåede startog landingssystem, f.eks. et der omfatter syv elektromagnetiske strålekilder, dvs. tre par af disse kilder placeret som i fig. 16 og en syvende kilde placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, etc. Disse udførelsesformer er ikke vist.

Den foreskrevne symbolform, der tilvejebringes ved hjælp af de elektromagnetiske strålekild*er, såvel som forvrængningerne af disse former ved forskellige afvigelser af luftfartøjet A fra den beregnede start- eller landingsvej W i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne udførdsesformer for start- og landingssystemet, fig. 19 og 20, er ikke vist på grund af deres enkle form.

Fig. 21 viser en udførelsesform for start- og landingssystemet i fig. 19,hvor de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er installeret på sidebegrænsningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3, medens kilden 29 er installeret på centerlinien SS af denne platform 3, så at dens stråle 30 er beliggende under glidehældningsplanet G, der tilvejebringes af strålerne 4 og 9 af kilderne 1 og 8.

Strålerne 4, 9 og 30 fra de elektromagnetiske strålekilder 1, 8, 29 kan være rettet parallelt eller danne start- eller landingskorridoren K med en udvidelse i afstand fra start- og landingsplatformen 3.

I dette tilfælde kan strålerne 4 og 9 fra kilderne

' ’ U856S

41 1 og 8 danne en lille vinkel i forhold til kursplanet C af en størrelsesorden på flere vinkelminutter eller endog 1-5°, og strålen 30 fra kilden 29 kan være rettet under samme vinkel som glide-hældningsplanet G.

Start- eller landingskorridoren K formes af strålerne 4, 9 og 30 af kilderne 1, 8 og 29, idet strålerne 4 og 9 er sidebegrænsningerne af korridoren K og samtidig angiver begrænns-ningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3, medens den tredje stråle 30 begrænser denne korridor nedefra.

Den foreskrevne symbolform (firkanten cl i fig. 22), når luftfartøjet A er på den beregnede start- eller landingsvej W, fig. 21, udgøres af tre projektioner 5, 11 og 31 af de elektromagnetiske stråler 4,9 og 30, hvilke projektioner ser ud som to vandrette linier og en lodret linie. Projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 er placeret vandret langs en ret linie, medens projektionen 31 af strålen 30 er placeret lodret og falder sammen med den lodrette linie 6, så at det foreskrevne symbols form har T-form. Det foreskrevne symbol er symmetrisk omkring den lodrette linie 6.

Hvis et luftfartøj starter eller lander under anvendelse af den i det foregående beskrevne udførelsesform for start- og landingssystemet, fig. 21, og afviger fra glidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej W, medens det stadig forbliver i kursplanet C, forvrænges det foreskrevne symbols form, og projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 afbøjes fra den vandrette retning, idet de begge drejer sig i forhold til de arbitrære punkter 7 og 12 (firkanterne c i fig. 22). Den lodrette stilling af projektionen 31 af strålen 30 opretholdes, og kun når luft-! fartøjet A er under start-eller landingskorridoren K (firkanten cIV), vil projektionen 31 af strålen 30 ændre sin retning til den modsatte.

Hvis et luftfartøj starter eller lander og afviger fra kursen af den beregnede vej W, men stadig forbliver i glidehældnings-planet G, vil den foreskrevne symbolform blive forvrænget således, at projektionen 31 af strålen 30 afbøjes fra den lodrette linie 6, idet den drejer sig omkring det arbitrære punkt 32 (firkanterne I). Den vandrette stilling af projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 opretholdes, og kun når luftfartøjet A er til venstre (firkanten ml) eller til højre (firkanten ti) for starteller landingskorridoren K, vil en af disse projektioner 11 eller 148565 42 5 ændre sin stilling til den modsatte.

Forvrængninger af den foreskrevne symbolform i tilfælde af andre afvigelser af luftfartøjet A fra den beregnede vej W er vist i fig. 22. Det faktum, at luftfartøjet A er uden for begrænsningerne af start- eller landingskorridoren K, kan bestemmes af den enkle regel omtalt ovenfor. I henhold til denne regel er luftfartøjet A i modsat retning fra start- eller landingskorridoren K i forhold til en fælles retning, som alle projektionerne 5, 11 og 31 af strålerne 4, 9 og 30 strækker sig. Når f.eks. alle projektionerne i firkanten tIV er rettet opefter og til venstre, betyder dette, at luftfartøjet A er nedenfor og til højre for den beregnede vej W. Symbolet, fig. 22, der formes af de tre stråler 4, 9 og 30.

har en form, der er asymmetrisk i forhold til vandret, hvilket gør bestemmelsen af "op/ned" retningen lettere, eftersom hver udførel-' sesform giver et særligt arrangement af strålen 30 i forhold til giidehældningsplanet G. I udførelsesformen i fig. 21 er denne stråle altid under glidehældningsplanet G, og projektionen 31 af strålen 30 er altid under projektionerne 5 og 11.

Der er en anden udførelsesform for start- og landingssystemet, fig. 23, der omfatter fire elektromagnetiske strålekilder, to af hvilke, 1 og 8, danner hovedparret af kilder og er installeret på hver side af en centerlinie SS af en start- og landingsplatform 3, medens to andre, 29, 33, er installeret på centerlinien SS på hver side af glidehældningsplanet G. Strålerne 4 og 9 af de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er orienteret i glidehældningsplanet G og indikerer dette plan, medens strålerne 30 og 34 fra kilderne 29 og 33 er orienteret i et kursplan C og indikerer kursen i den beregnede start- eller landingsvej W.

Strålerne 4 og 9 begrænser en start- eller landingskorridor fra siderne, og strålerne 30 og 4 begrænser den nedefra og ovenfra. Som omtalt i det foregående kan kilderne 1 og 8 være placeret såvel på et start- og landingsområde som på start- og landingsplatformen 3. Fig. 23 viser placeringen af disse kilder 1 og 8 på sidebegrænsningerne 10 og 10’ af start- og landingsplatformen 3.

Den foreskrevne symbolform, der frembringes ved projektion af de elektromagnetiske stråler 1, 8, 30 og 34 ser ud som to vandrette og to lodrette linier, der løber over i hinanden og kan let opnås ved at lægge den foreskrevne symbolform i fig. 9 over den tilsvarende i fig. 12 (firkanterne cl). Set som en helhed lig- 148565 43 ner symbolet tegnet Forvrængningen af denne symbolform kan let opnås ved at lægge de respektive firkanter i figurerne 9 og 12 over hinanden. På grund af symbolets enkelhed er der ikke vist noget skema over forvrængningerne af den foreskrevne symbolform for denne udførelsesform for start- og landingssystemet, fig. 23.

De ovenfor beskrevne udførelsesformer for det foreslåede start- og landingssystem omfatter elektromagnetiske strålekilder, der udgør en kurs- og en giidehældningsgruppe. Strålerne fra disse elektromagnetiske strålekilder tilvejebringer et symbol med en foreskreven form og danner en start- eller landingskorridor, hvori der ligger en start- eller landingsvej. Forvrængninger af den foreskrevne symbolform angiver, at et luftfartøj afviger fra kursen og glidehældningen i henhold til den beregnede start- og landingsvej og angiver ligeledes, om luftfartøjet er uden for begrænsningerne af start- eller landingskorridoren. Om luftfartøjet er uden for korridoren bestemmes ved en fremtrædende orientering af de elektromagnetiske stråleprojektioner i en fælles retning, hvilket betyder, at luftfartøjet er i den modsatte retning fra start- og landingskorridoren, fig. 15, 18 og 22.

Det af de elektromagnetiske stråler dannede symbol muliggør konstatering af luftfartøjets krængning og bestemmelse af størrelsen af denne. Krængningen af luftfartøjet kan bestemmes ved, at symbolet drejer sig som en helhed uden forvrængning af formen omkring en akse, der passerer gennem punktet A, som angiver placeringen af luftfartøjet, fig. 12, 15, 18 og 22. Symbolet drejer sig i retningen modsat den, som luftfartøjet krænger imod.

Endvidere forbliver symbolet stationært. Det er luftfartøjet, der krænger, men det konstateres ombord på luftfartøjet som en drejning af symbolet. Krængningen opfattes meget lettere og mere levende, når den foreskrevne symbolform har vandrette projektioner, der angiver horisontlinien, fig. 12, 18, 22.

Det bemærkes, at der ikke i noget ledestråle- og glide-vejssendersystem, der i øjeblikket anvendes nogle steder i verden, inklusive ILS-systernet (Instrument Landing System), er indbygget en sådan egenskab, og der kan således ikke tilvejebringes nogen informationer om et luftfartøjs krængning. For at bestemme luftfartøjets krængning må piloten anvende andre instrumenter, navnlig gyrohorisonten.

Start- eller landingskorridoren, der tilvejebringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder i kurs- og glide- 148565 44 hældningsgruppen, udfører en yderligere vigtig funktion, der i væsentlig grad letter flyvning af et luftfartøj. Dette består i det faktum, at start- og landingskorridoren ligesom forlænger start- og landingsplatformen, så at piloten får mulighed for at kontrollere stillingen af luftfartøjet med hensyn til start- og landingskorridoren, så at den tilfredsstiller betingelserne for maksimal sikkerhed. Dette gøres let, hvis systemet udgøres af kollimerede strålebundter af elektromagnetiske strålinger inden for det optiske bånd.

I dette tilfælde er piloten i stand til at se begrænsningerne af start- og landingskorridoren på grund af stereoskopiske synsvirkninger. Strålerne, der er synlige i rummet, udgør det for anflyvnings-og ledefyr, der sædvanligvis er placeret på jorden i forlængelse af landingsbanen, men de er mere effektive, eftersom de er placeret i rummet. Denne ejendommelighed ved start- eller landingskorridoren er af særlig værdi for luftfartøjer, der lander på et hangarskibs dæk, hvilket omtales mere detaljeret i det følgende, eftersom der i dette tilfælde ikke er nogen analogi til anflyvnings- og ledefyrene.

De foregående udførelsesformer for det foreslåede startog landingssystem udtømmer ikke det store antal mulige alternativer.

De beskrevne elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på en start- og landingsplatform, kan suppleres med et vilkårligt antal kilder, der kræves til frembringelse af mere indviklede symboler eller mere streng begrænsning af en start- eller landingskorridor.

Det foreslåede start- eller landingssystem har andre udførelsesformer, hvor sidebegrænsningerne og centerlinien af startog landingsplatformen angives ved hjælp af elektromagnetiske stråler fra kilder installeret på sidebegrænsningerne og centerlinien af denne platform specielt med dette formål. Disse kilder danner landingslysgruppen og tjener til at orientere et luftfartøj i forhold til sidebegrænsningerne og centerlinien af start- og landingsplatformen ved det sidste trin af landingen, umiddelbart før luftfartøjets kontakt under landingsløbet, såvel som under startløbet som under stigning.

Ved beskrivelsen af start- og landingssystemer, der er udstyret med yderligere elektromagnetiske strålekilder, der udgør en landingslysgruppe, udelades de kilder, der udgør kurs- og glidehæld-ningsgruppen for at undgå overfyldning af figurerne.

Det foreslåede start- og landingssystem, fig. 24, omfatter et par af yderligere elektromagnetiske strålekilder, hvilke kilder 35 er placeret på et start- og landingsområde 2 i den umiddelbare nærhed af enden af en start- eller landingsplatform på hver side af * Λ'* « “ ί*' •·\·;,: 'V>.:;-m: ·?’’ U85 65 ..- \ * :> 'ί ν · ' 45 -...,¾C': J dennes centerlinie SS eller i forlængelse af sidebegrænsningerne 10 og 10’ af denne platform 3. Strålerne 36 fra de elektromagnetiske strålekilder 35 er rettet parallelt med overfladen af startog landingsplatformen 3 langs sidebegræsningerne 10 og 10' af denne platform 3.

Strålerne 36 fra kilderne 35 skal være rettet således, at de er i niveau med den elektromagnetiske strålekildemodtager ombord på et luftfartøj eller i niveau med pilotens øjne. Hvis bølgelængden af den elektromagnetiske stråling, der anvendes til at tilvejebringe strålerne 36, ligger i det usynlige bånd, detek-teres symbolet, der formes af disse stråler 36, af specielle modtagere ombord på luftfartøjet, og systemet bliver et rent instrumentsystem. Hvis imidlertid bølgelængden vælges inden for det synlige bånd af det elektromagnetiske strålingsspektrum, kan strålerne 36 iagttages visuelt. Man må imidlertid være opmærksom på, at strålingen i det synlige bånd også kan detekteres ved hjælp af instrumenter, dvs. at systemet kan være såvel visuelt som et instrumentsystem.

Den foreskrevne symbolform, fig. 25, når luftfartøjet er på overfladen af start- og landingsplatformen 3, er som i det foregående vist i firkanten cl og dannes i projektionerne 37 af de elektromagnetiske stråler 36, og ser ud som to vandrette linier under en vinkel på 90° med den lodrette linie 6.

I modsætning til det i det foregående beskrevne betyder "I" stillingen af luftfartøjet A på overfladen af start- og landingsplatformen 3, fig. 24, og "II" angiver stillingen over overfladen af start- og landingsplatformen 3.

Når et luftfartøj er til højre, firkanten xl, eller til venstre, firkanten 11, for centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, forvrænges den foreskrevne symbolform ikke.

Hvis et luftfartøj starter eller lander og er over fladen af start- og landingsplatformen 3, men forbliver i kursplanet C, vil den foreskrevne symbolform ikke blive forvrænget, men vil forblive symmetrisk omkring den lodrette linie 6, firkanten cll.

Hvis luftfartøjet A er til venstre eller til højre for kursplanet C, vil symmetrien af symbolformen blive forstyrret.

Det faktum, at luftfartøjet A er uden for begrænsningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3 kan bestemmes ved en fælles orientering af projektionerne 37, der udspringer fra de arbitrære punkter 38 (firkanterne til og mil). En sådan orientering af pro- U8565 46 jektionerne 37 er karakteristisk for afvigelser af luftfartøjet A i en retning modsat den fælles retning af disse projektioner 37.

Principielt er en anden anbringelse af de elektromagnetiske strålekilder 35 også mulig, f.eks. ved begyndelsen af en start- og landingsplatform, i si fald bevæger et luftfartøj sig langs med strålen 36 og ikke imod den, som i fig. 24.

En anden udførelsesform for udformningen af start- og landingsplatformen 3 er vist i fig. 26 og omfatter en yderligere kilde 39 på et start- og landingsområde 2 i den umiddelbare nærhed af enden af start- og landingsplatformen 3 på dennes centerlinie· SS.

En stråle 40 fra kilden 39 er rettet parellelt med overfladen af start- og landingsplatformen 3, ligger i kursplanet C og indikerer centerlinien SS af denne platform 3.

Forvrængningerne af den foreskrevne udførelsesform for det symbol, der tilvejebringes ved projektionen 41 af den elektromagnetiske stråle 40, der udspringer i et arbitrært punkt 42, er illustreret i fig. 27. Det er enkelt og grafisk og behøver ingen nærmere forklaring. Det bemærkes imidlertid, at når strålen 40 fra kilden 39 er under niveauet for den luftbårne modtager for elektromagnetisk stråling eller pilotens øje, vil det symbol, der frembringes af strålen 40, når luftfartøjet A er på overfladen af start- og landingsplatformen 3 på centerlinien SS,se ud som vist på firkanten cll.

En yderligere udførelsesform for start- og landingssystemet er vist i fig. 28 og omfatter tre elektromagnetiske strålekilder, der udgør landingslysgruppen, idet to (35) af disse kilder er installeret på et start- og landingsområde 2 i den umiddelbare nærhed af enden af en start- og landingsplatform 3 på hver side af dens centerlinie SS på sidebegrænsningerne 10 og 10', medens den tredje ' ' kilde 39 er placeret på start- og landingsområdet 2 i den umiddel bare nærhed af enden af start- og landingsplatformen 3 på dennes centerlinie SS. Stråler 36 og 40 fra disse kilder 35 og 39 er rettet parallelt med overfladen af start- og landingsplatformen 3. Strålerne 36 fra kilderne 35 er rettet langs sidebegrænsningerne 10 og 10’ af start- og landingsplatformen 3, medens strålen 40 fra kilden 39 er rettet langs centerlinien SS af denne platform 33. ‘

Det symbol, der frembringes af strålerne 36 og 40, er vist i fig. 29. Det er simpelt og let at huske og er en kombination af de to symboler i fig. 25 og 27.

I andre tilfælde kan formålene med yderligere angivelse af

, · i i .vv*-'. * iV

‘ί.ΐ j -. »-o' · , ‘Λ * 148565 47 start- og landingsplatformens begrænsninger kræve installation af et vilkårligt antal af elektromagnetiske strålingskilder langs platformens sider. Dette kan skyldes en ujævn overflade af startog landingsplatformen eller et antal taxibaner på lufthavnen. I sådanne tilfælde tjener strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder som yderligere indikationer af begrænsningerne på startog landingsplatformen. Hvis f.eks. overfladen af en start- og landingsplatform stiger jævnt til at begynde med og derefter sænkes noget fra midten, og at enden af platformen ikke kan ses fra · begyndelsen af banen, kan der installeres et yderligere par elek tromagnetiske strålingskilder på sidebegrænsningerne ved det højeste punkt, hvilke stråler tjener som yderligere indikatorer for sidebegrænsningerne af start- og landingsplatformen.

..V;. Der gøres opmærksom på, at den beskrevne gruppe af elek- ί:;ν·'·'· tromagnetiske strålekilder, der udgør en landingslysgruppe, kan in stalleres i kombination med enhver af de foregående omtalte startog landingssystemer, der f.eks. er vist i figurerne 1, 2, 5, 6, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 20, 21 og 23.

Strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder, der udgør landingslysgruppen, frembringer et symbol i lighed med det, der frembringes af strålekildernes stråler, der udgør kurs- og glide-hældningsgruppen. Dette gør styring af luftfartøjet meget lettere under en start eller landing, når det foreslåede start- og landingssystem er visuelt, og det simplificerer konstruktionen af luftbårne modtagere, når dette system virker ved hjælp af instrumenter, idet der muliggøres udveksling af enkle og pålidelige automatiske v, indretninger til betjening under alle trin af luftfartøjets start og landing. Endvidere er det ovenfor beskrevne start- og landings-' 'v· ’ system det samme såvel for start som for landing af et luftfartøj.

. Det foreslåede start- og landingssystem, som allerede er blevet omtalt i det foregående, kan omfatte en yderligere gruppe af kilder af elektromagnetisk stråling, der udgør en gruppe af landingsfyrskilder, hvilke strålers skæringspunkter indikerer forskellige landingsfyrspunkter, f.eks. punktet for påbegyndelse af udfladning eller for punktet, der angiver en bestemt afstand til start- og landingsplatformen. En sådan bestemt afstand kan være afstanden til en af målstationerne, f.eks. det indre, midterste eller yderste landingsradiofyr.

Svarende til beskrivelsen af start- og landingssystemet, der omfatter landingslysgruppen, viser figurerne kun de kilder med /-s ΛΛ·.1 r‘j 148565 48 stråler, der indikerer landingsfyrspunkter for at undgå overfyldning af tegningen.

I fig. 30 er der vist et par af yderligere kilder 43 på et start- og landingsområde 2, og deres stråler 44 er rettet således, at de skærer hinanden i en bestemt afstand i rummet og danner et landingsfyrspunkt 45.

Dette punkt 45 kan være placeret såvel i kursplanet C og nær dette plan som i en beregnet start- eller landingsvej W.

En udførelsesform med symmetrisk placering af disse kilder 43 er vist i fig. 31. Landingsfyrspunktet 45 er i dette tilfælde den beregnede afstand til en målstation 46 og er placeret en smule lavere end den beregnede start- og landingsvej W i kursplanet C.

Det foreskrevne symbol, der frembringes af projektionerne af strålerne 44 fra de elektromagnetiske strålekilder 43, kan have to forskellige former. Hvis kilderne 43 er beliggende under flyvehældningsplanet G, som i fig. 31, og deres stråler 44 ikke skærer dette plan G, vil den foreskrevne symbolform, der er vist i fig. 32 i firkanten markeret med VII, udgøres af to projektioner 47 af strålerne 44 med udgangspunkt fra arbitrære punkter 48 og rettet lodret nedefter. De følgende markeringer er anvendt i fig.

32.

VI - luftfartøjet er ud over afstanden til landingsfyrs punktet 45, der angiver den fastsatte afstand, f.eks. udfladningspunktet for luftfartøjet A eller det punkt, der markerer en af målstationerne.

VII - luftfartøjet er i den fastsatte afstand fra start- og landingsplatformen svarende til påbegyndelsen af udfladningen eller til det øjeblik, hvor luftfartøjet er over en af målstationerne.

VIII - luftfartøjet er nærmere ved landingsbanen end lan dingsfyrspunktet.

Hvis luftfartøjet er ud over afstanden til landingsfyrspunktet 45, ser forvrængningen af symbolformen ud som i firkanten VI i fig. 32. Projektionerne 47 af strålerne 44 skærer hinanden.

Hvis luftfartøjet A er nærmere ved start- og landingsplat- . formen end landingsfyrspunktet 45, divergerer projektionerne 47 uden at skære hinanden (firkanten VIII i fig. 32).

I tilfælde af at strålerne 44 fra strålekilderne 43 skærer hinanden i glidehældningsplanet G, er den foreskrevne symbolform, fig. 33, anderledes, firkanten VII. I dette tilfælde 148565 49 udgøres symbolet af to projektioner 47 af strålerne 44 fra de arbitrære punkter 48 og er rettet i vandret retning mod hinanden. Hvis det foreslåede start- og landingssystem er visuelt, kan piloten bemærke det øjeblik, hvor han passerer landingslyspunktet, som et kort blink.

Forvrængningen af den foreskrevne symbolform, når luftfartøjet A er længere borte eller nærmere ved start- og landingsplatformen end landingsfyrspunktet 45, er angivet i feltet VI og i feltet 'vill.

Hvis der ved systemet anvendes elektromagnetiske stråler inden for det visuelle bånd, vil piloten være i stand til at se skæringspunktet i rummet og bedømme forvrængningen af dette symbol omkring afsfcandén~ti1 dette punkt, hvilket i væsentlig grad forenkler flyvingen af luftfartøjet. Symbolet, der tilvejebringes af strålerae fra landingsfyrsgruppens kilder er svarende til det, der tilvejebringes af de elektromagnetiske strålekilder inden for den forud nævnte gruppe. Når der til systemet anvendes instrumenter, kan det samme luftfartøjsudstyr anvendes til at detektere symbolet. Dette forenkler processen i forbindelse med automatisk landing og er en væsentlig fordel ved det foreslåede system sammenlignet med kendte systemer.

Gruppen af elektromagnetiske strålingskilder til landingsfyr muliggør angivelse af forskellige landingsfyrspunkter, der ikke kan angives ved andre hjælpemidler, f.eks. i utilgængelige bjergområder og over havets overflade i tilfælde af landinger på et hangarskibs dæk.

Landingsfyrspunkter anvendes i reglen til landing af luftfartøjer, men kan også anvendes til afstandsbestemmelse under start.

: En gruppe af landingsfyrskilder kan installeres i kombination med enhver af de i det foregående nævnte start- og landingssystemer omfattende en kurs- og glidehældningsgruppe og en landingslysgruppe.

Fig. 34 visa: écsempelvis en udførelsesform for start- og landingssystemet omfattende alle tre grupper af elektromagnetiske strålekilder, således kurs- og glidehældningsgruppen fra fig. 21, landingslysgruppen fra fig. 24 og landingsfyrsgruppen for fig. 31.

Fig. 34 viser to landingsfyrspunkter 45.

Det ene af disse, som er nærmest ved start- og landingsplatformen, er det punkt, hvor udfladningen skal påbegyndes, og det andet punkt 45 angiver den fastsatte afstand til målstationen 46. Alle disse grupper af kilder og det symbol, der frembringes af 148565 50 strålerne af hver af disse grupper, er beskrevet detaljeret tidligere. Symbolet, der frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder placeret som i fig. 34, er en helhed af symboler tilvejebragt af strålerne fra hver gruppe af kilder uafhængigt af hinanden. Hvis start- og landingssystemet gøre visuelt, dvs. at der bruges elektromagnetisk stråling inden for det visuelle bånd, kan strålerne i kilderne, der udgør de forskellige grupper, have forskellig farve.

Strålerne 4 og 9 i fig. 34 kan således f.eks. være røde, og der kan anvendes helium-neon-lasere til de elektromagnetiske strålekilder 1 og 3. Strålen 30 er grøn, dens kilde kan være en argonlaser. Endelig kan strålerne 36 være mørkerøde, idet deres kilder 35 kan være kryptonlasere, og strålerne 44, der angiver landingsfyrspunkterne 45, er orange eller guléV idet deres kilder 43 er lasere, som fremkaldes i det orange eller i det gule område. For enkelheds skyld kan alle strålerne imidlertid antages at have én farve, f.eks. rød eller orange, der frembringes af en type af lasere, der anvendes som elektromagnetisk strålekilde.

For at forøge rækkevidden af systemet i tæt tåge, kan alle eller nogle af strålerne tilvejebringes ved en kombination af flere bølgelængder af elektromagnetisk udstråling,. F.eks. kan strålerne 4, 39 i fig. 34 dannes ved kombination af elektromagnetisk stråling inden for det synlige og det infrarøde område. I dette tilfælde danner den infrarøde stråling en kanal i tågen og frembringer muligheder for passage af synlig stråling, hvorved der sikres indførelse af snævrere start- og landingsminima.

Anvendelsen af luftfartøjsmodtagere, der arbejder inden for det synlige bånd af elektromagnetisk stråling, muliggør fremvisningen af forvrængningen af det foreskrevne symbols form på et instrument, der er installeret i pilotens cockpit, samtidig med at det kan være en del af det automatiske udstyr. I dette tilfælde bliver systemet et instrumentsystem og er samtidig visuelt.

Den visuelle udførelsesform for det foreskrevne startog landingssystem er imidlertid, når der ikke er udstyr installeret ombord i luftfartøjet, stadig et pålideligt hjælpemiddel, der sikrer manuel start og landing. Instrumentet, der sikrer høj nøjagtighed med hensyn til bestemmelsen af luftfartøjets stilling i rummet i forhold til den beregnede start- eller landingsbane W er det symbol, der tilvejebringes i rummet af de synlige elektromagnetiske stråler. Det foreslåede start- og landingssystem har en meget høj 51 148565 grad af nøjagtighed til bestemmelse af luftfartøjets afvigelser fra den beregnede start- eller landingsvej, en nøjagtighed, som overstiger nøjagtigheden ved nutildags anvendte radioledestråle- og ledevejssendersystemer i nogle tilfælde med så meget som 100 eller endog 1000 gange. Graden af forvrængning af det foreskrevne symbols form muliggør bestemmelse af luftfartøjets afvigelser fra den fastsatte start- og landingsvej W inden for et område af få centimeter.

Af denne grund kan den visuelle udførelsesform for det foreslåede start- og landingssystem også betragtes som et instrumentsystem med meget høj grad af nøjagtighed. Det bemærkes, at der i dette tilfælde ikke er installeret noget udstyr ombord i flyvemaskinen.

Der er to udførelsesformer for placeringen af de elektro-••v’.·!·· magnetiske strålekilder omfattende kurs- og gi idehældningsgruppen i overensstemmelse med det foreslåede start- og landingssystem på et start- og landingsområde. I startversionen af systemet placeres kilderne nær luftfartøjets letningspunkt, og i landingsstationen placeres disse kilder i den umiddelbare nærhed af begyndelsen af start- og landingsplatformen. Som det er blevet omtalt i det foregående, angiver pilen L i alle de foregående figurer retningen for landing af et luftfartøj A, og pilen F angiver retningen for dets start. Ingen af disse figurer angiver den nøjagtige placering af kilderne på centerlinien SS af start- og landingsplatformen, men det må erindres, at de må placeres i nærheden af letningspunk-tet i startversionen og ved begyndelsen af start- og landingsplatformen i landingsversionen.

' ·' Startversionen af det foreslåede start- og landings sys tem - vist i fig. 35, hvor bogstavet V angiver letningspunktet for luftfartøjet A. W betegner i dette tilfælde en beregnet startvej, K betyder en startkorridor. Glidehældningsplanet G er i dette tilfælde startvejens plan.

Strålerne 4, 9, 30 fra de elektromagnetiske strålekilder 1, 8 og 29 angiver kursen og giidehældningen for den beregnede startvej W.

Landingsversionen af det foreslåede start- og landingssystem er vist i fig. 34, der er omtalt ovenfor. Strålerne 4,9 og 30 angiver i dette tilfælde kurs og glidehældningen for en landingsvej W og en korridor K, der formes af disse stråler, er landingskorridoren.

: . v · *··

V

U8565 52

For at nedskære landingsafstanden og formindske støjen i luftfartsområdet under landingen af luftfartøjer, såvel som til sikring af VTOL luftfartøjer og helikoptere kan den beregnede landingsvej være en brudt linie, der omfatter flere adskilte ben, der hælder forskelligt i forhold til horisonten. Glidehældningsplanerne, der angives med strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder for hvert ben af landingsvejen, styres hver for sig under forskellige vinkler i forhold til horisonten. En sådan bane kan f.eks. have en bøjning.

For enkelheds skyld viser fig. 36 et eksempel på en udførelsesform for et start- og landingssystem, der sikrer landing af et luftfartøj langs en konkav, beregnet landingsvej med én bøjning. Tre elektromagnetiske strålekilder 1, 8 og 29 er installeret på et start- og landingsområde 2 i umiddelbar nærhed af begyndelsen af start- og landingsplatformen 3, og tre hjælpekilder l1, 8' og 29' er placeret foran start- og landingsplatformen. Hjælpekilderne 1', 8' og 29' er i dette eksempel placeret ligesom kilderne 1, 8 og 29.

For at undgå at overfylde figuren er kun de elektromagnetiske strålekilder, der former kurs- og glidehældningsgruppen, vist.

Stråler 4 og 9 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er orienteret i et glidehældningsplan G, medens stråler 4' og 9' fra kilderne 1' og 8' er orienteret i et andet hældningsplan G^, der hælder under en større vinkel i forhold til planet G. Planerne og G for glidehældningen skærer hinanden.

Den beregnede landingsvej er skæringslinien mellem glidehældningsplanerne G og G4 og et kursplan C. Denne vej omfatter to ben, af hvilke det ene W2 er hældende under en større vinkel i forhold til overfladen af start- og landingsplatformen 3, og benet W^, der hælder under en mindre vinkel i forhold til overfladen af startog landingsplatformen 3.

Den foreskrevne symbolform, der tilvejebringes ved projektion af strålerne 4, 9 og 30 og 4', 9' og 30' og forvrængningerne af disse foreskrevne former svarende til forskellige afvigelser af luftfartøjet fra den beregnede landingsvej i begge benene W2 og er givet i fig. 22.

Man må erindre, at de elektromagnetiske hjælpestrålekilder, der er installeret på et start- og landingsområde før start- og landingsplatformen, kan være anbragt anderledes end kilderne, der er placeret i den umiddelbare nærhed af begyndelsen af start- ; 168565 - 53 og landingsplatformen. Endvidere kan antallet af disse kilder være varierende. F.eks. kan kilderne til elektromagnetisk stråling være placeret i den umiddelbare nærhed af begyndelsen af start- og landingsplatformen, som vist i fig. 5, 15 og 20, medens hjælpekilderne, der er placeret foran start- og landingsplatformen, kan anbringes som vist i fig. 2, 11, 17 og 21. I dette tilfælde ændrer den foreskrevne symbolform sig, når luftfartøjet passere fra det ene ben af vejen til det andet.

Det foreslåede start- og landingssystem i en af de forskellige udførelsesformer kan installeres på et start- og landingsområde af forskellige former for lufthavne på jorden, på en vandoverflade eller på et skibs landingsdæk. Afhængigt af de funktionelle krav, der stilles til start- og landingssystemet, der er installeret på en start-og landingsplatform, som er i form af et skibs landingsdæk, vil der • være placeret en eller flere elektromagnetiske strålingskilder således, at deres stråler danner et system og indikerer kursen og glidehæld-ningen af en beregnet start- eller landingsvej og bærer yderligere informationer med hensyn til dækkets bevægelser, ikke blot på installationstidspunktet, men også som en helhed. Principperne for frembringelse af symbolet og bestemmelse af et luftfartøjs stilling i forhold til en beregnet start- eller landingsvej ved forvrængning af dette symbols form er blevet omtalt detaljeret i det foregående.

I de i det følgende omtalte figurer er kun vist de kilder, der danner kurs- og glidehældningsgruppen for at undgå overfyldning af tegningen, og der er givet forklaringer vedrørende yderligere oplysninger om skibsdækkets bevægelser, der frembringes af stråler fra elektromagnetiske strålekilder omfattende kurs- og glidehældningsgruppen. Kun ved slutningen er der givet en detaljeret beskrivelse af en udførelsesform for start- og landingssystemet på landingsdækket på et skib.

Her lægges de navnlig vægt på gennemførelse af landingen på et skibs landingsdæk, eftersom denne proces er den mest komplicerede og kritiske.

Hvis start- og landingssysternet er udført som i fig. 2, vil der være installeret en elektromagnetisk strålekilde 1, fig. 37, på en centerlinie SS af et landingsdæk 3 på et skib 49 i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone 50 for et luftfartøj A på overfladen af dækket 3. En stråle 4 fra kilden 1 angiver bevægelser af dækket i kontaktzonen 50 på grund af krængning og duvning, giring og op- og nedadgående bevægelser af skibet 49 på grund af 148565 54 urolig sø. Hvis kilden 1 er installeret på en gyrostabiliseret platform 51, vil vinkelbevægelser af strålen 4 på grund af vinkelbevægelser af skroget af skibet 49 og dets dæk 43 på grund af krængning, duvning og giring blive elimineret, men dette vil ikke være tilfældet for de lineære bevægelser af strålen 4, der bevirkes af disse bevægelser af skroget af skibet 49 og dets opad-og nedadgående bevægelser på bølgerne. Eftersom disse bevægelser er de mest farlige i forbindelse med processen med landing af luftfartøjet A på dækket 3 på grund af de forandringer i stillingen af den beregnede landingsvej W, som de bevirker, vil tilgængeligheden af oplysninger uden overflødige data være til stor hjælp ved styringen af luftfartøjet A under landingen, hvilket bevirker større sikker-hed.

Oplysningen om lineær bevægelse af overfladen af landingsdækket 3 af skibet 49 i umiddelbar nærhed af den beregnede kontaktzone 50 for luftfartøjet A opfattes ved hjælp af forvrængningerne af den foreskrevne form af symbolet. Den beregnede landingsvej W og strålen 4 ændrer deres stilling i forhold til luftfartøjet A på grund af lineære bevægelser af landingsdækket 3, hvilket kan anses som en ændring i stillingen af luftfartøjet A i forhold til den beregnede landingsvej W, når denne er stationær.

I dette tilfælde forvrænges den foreskrevne symbolform, der er vist i fig. 3, for denne udførelsesform af systemet, ved afvigelser af luftfartøjet A fra den beregnede vej W og ved ændring af stillingen af vejen W i rummet. Forvrængningen af den foreskrevne symbolform er en indikation for størrelsen og retningen af luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede vej såvel som for retningen af korrektion af den øjeblikkelige flyvevej. Bevægelserne af dækket 3 af skibet 49 er periodiske svingninger med en periode på flere sekunder og kan detekteres ved periodiske forvrængninger af symbolformen, hvilket letter processen af landing, navnlig i det sidste trin, umiddelbart før luftfartøjet A rører dækket 3.

Det foreslåede start- og landingssystem placeret på en startog landingsplatform i form af landingsdækket 3 på skibet 49, fig. 38, kan have andre udførelsesformer, f.eks. det i fig. 8 viste.

I dette tilfælde er der installeret en første elektromagnetisk strålekilde 1 på en centerlinie SS af landingsdækket 3 af skibet 49 i umiddelbar nærhed af en beregnet kontaktzone 50 på overfladen af dækket 3. En anden kilde 8 er placeret på agterkanten 52 af landingsdækket 3. En stråle 4 fra kilden 1 indi 148565 55 kerer bevægelser af landingsdækket 3 i kontaktzonen 50, medens en stråle 9 fra kilden 8 angiver bevægelser af agterkanten 52 af landingsdækket 3. Årsagerne til disse bevægelser er blevet omtalt i det foregående. Det bemærkes, at størrelsen af bevægelserne af agterkanten 52 er væsentlig højere end størrelsen af bevægelserne af dækket 3 i den umiddelbare nærhed af kontaktzonen 50, eftersom agterkanten 52 er væsentlig længere fra skibet 49's tyngdepunkt. Det er kendt, at vinkelformede bevægelser foregår omkring et systems tyngdepunkt, specielt på et skib.

Under landingen flyver luftfartøjet A hen over agterkanten 52 af landingsdækket 3, og af hensyn til sikkerheden er det nødvendigt at vide, hvorledes agterkanten 52 bevæger sig. Endvidere tjener strålerne 4 og 9 fra kilderne 1 og i 8, medens de bevæger sig sammen i rummet, som indikationer for / . hældningen af landingsdækket 3 langs centerlinien SS, dvs.

de indikerer langsgående vinkelbevægelser af dette dæk 3.

Kilderne 1 og 8 kan være installeret på gyrostabilise-rede platforme 51, der eliminerer vinkelbevægelser af strålerne 4 og 9 i rummet.

Oplysninger om lineære bevægelser af overfladen af landingsdækket 3 af skibet 49 i den umiddelbare nærhed af kontaktzonen 50 på dækket 3 såvel som dets agterkant 52 opfattes ombord på luftfartøjet ved forvrængninger af den foreskrevne symbolform. Forvrængninger af den foreskrevne symbolform i fig.

9 muliggør bestemmelse af størrelse og retning af luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede start- eller landingsvej, der som allerede nævnt ovenfor bevæger sig i rummet.

I dette tilfælde ændrer projektionen 11 af strålen 9 sin stilling inden for strukturen af symbolform og mere end tilfældet er med projektionen 5 af strålen 4. Det er denne ændring, som karakteriserer bevægelserne af agterkanten 52. Endvidere indikerer forvrængninger af symbolformerne forskydningen af landingskorridoren K i rummet. Stillingen af luftfartøjet A i forhold til den beregnede vej W og landingskorridoren K bestemmes nøjagtigt som beskrevet tidligere.

Det foreslåede start- og landingssystem installeret på dækket 3 af et skib 49, fig. 39, kan indrettes i henhold til udførelsesformen i fig. 11. I dette tilfælde udgør de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 hovedparret og er placeret på modsatte sidekanter 10 og 10' af landingsdækket 3 i umid- 56 1 485 6 5 delbar nærhed af kontaktzonen 50 for luftfartøjet på landingsdækket 3. Strålerne 4 og 9 fra disse kilder 1 og 8 er orienteret, som nævnt i det foregående, i det fælles glidehældningsplan G. De indikerer kurs og glidehældning for den beregnede landingsvej W og endvidere bevægelserne af landingsdækket 3 i kontaktzonen 50.

Bevægelser af landingsdækket 3 på grund af manglende stabilitet ved skibet 49 på havets urolige overflade bevirker bevægelser af kilderne 1 og 8 på dækket 3. Som allerede nævnt i det foregående vil vinkelbevægelser af disse kilder 1 og 8 og strålerne 4 og 9 blive elimineret, hvis kilderne 1 og 8 er monteret på gyrostabiliserede platforme 51, men lineære bevægelser af kilderne 1 og 8 i lighed med bevægelserne af landingsdækket 3 på de steder, hvor kilderne er placeret, vil fortsætte. Lineære bevægelser af kilderne 1 og 8 bevirker lineære forskydninger i rummet af strålerne 4 og 9, der frembringes af disse kilder. Under hensyn til at kilden 8 er placeret på den yderste sidebegrænsning 10' af landingsdækket 3 og dermed er fjernere fra skibets tyngdepunkt end kilden 1, vil lineære bevægelser af denne kilde 8 på grund af krængninger af skibet være større end for kilden 1. Som følge heraf vil forskydninger af strålen 9 i rummet være større end for strålen 4. Fig. 39 viser forskydningen af strålen 9 ved en punkteret linie og angiver et arbitrært område 53, hvori strålen 9 bevæger sig, idet den forbliver parallel med sig selv. På tilsvarende måde er vist en arbitrær zone 54, hvori strålen 4 fra den elektromagnetiske strålekilde 1 også bevæger sig parallelt med sig selv. Parallellitet af bevægelserne af strålerne 4 og 9 i rummet skyldes gyrostabiliserrin-gen. Eftersom strålerne 4 og 9 indikerer glidehældningens plan, vil forskydning af disse stråler i rummet indikere forskydning af glidehældningsplanet, og navnlig vil vinkelforskydningen indikere krængningen af landingsdækket 3 på de steder, hvor kilderne 1 og 8 er placeret. Skemaet over forskydninger af de foreskrevne symbolformer for denne udførelsesform, fig. 39, med de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er vist i fig. 12.

Som allerede nævnt ovenfor bevirker bevægelserne af landingsdækket 3, fig. 39, til syvende og sidst en forskydning af den beregnede landingsvej W i rummet. Ændringer i luftfartøjet A's stilling i forhold til den beregnede landingsvej W bevirker forvrængninger af den foreskrevne symbolform, hvilket er et mål for størrelsen og retningen af luftfartøjet A's afvigelser fra den 148565 57 5 beregnede landingsvej W. Under hensyntagen til, at krængningen af landingsdækket 3 bevirker forskellige lineære bevægelser af kilderne 1 og 8, vil symbolet frembragt af strålerne 4 og 9 fra disse kilder 1 og 8 foretage vinkeldrejninger som en helhed.

Sådanne drejninger af symbolet indikerer krængningen af landingsdækket 3 i den umiddelbare nærhed af kontaktzonen for luftfartøjet A på landingsdækket 3 og størrelsen heraf.

Andre udførelsesformer for det foreslåede start- og landings-system kan installeres på en start- og landingsplatform i form af . landingsdækket på et skib, f.eks. udførelsesformen i henhold til fig. 14. I dette tilfælde er de elektromagnetiske strålekilder, som udgør hovedparret, placeret på modstående begrænsninger af landingsdækket i umiddelbar nærhed af luftfartøjets kontaktzone på ' : landingsdækket, medens to andre kilder, der udgør det andet par, også er placeret på modstående sidebegrænsninger af landingsdækket mellem agterkanten og hovedparret af kilder. Strålerne fra dette andet par elektromagnetiske strålekilder indikerer den nærmeste begrænsning for luftfartøjets kontaktzone på landingsdækket. Denne udførelsesform er ikke vist på grund af sin enkelhed, idet arrangementet af kilderne let forstås af fig. 14.

Det bemærkes, at fig. 14 illustrerer et eksempel på anbringelsen af elektromagnetiske strålekilder, hvor det andet par af kilder er placeret bag ved hovedparret. I modsætning hertil vil placeringen af dem på skibets landingsdæk være omvendt. Forvrængninger af symbolformen på grund af luftfartøjets afvigelser fra en be-···>.;.j regnet landingsvej er svarende til det i fig. 15 viste. Endvidere r j,:.;,-|.j indikerer drejninger af symbolet som en helhed, som beskrevet oven- ' ' ' for, krængning af landingsdækket. Under hensyntagen til, at det an det par af kilder er fjernere fra skibets tyngdepunkt end hovedparret, har forskydninger af strålerne af dette par i rummet en anden amplitude end strålerne fra hovedparret. Dette bevirker forvrængninger af symbolet. Som allerede omtalt ovenfor er bevægelserne af landingsdækket faktisk periodiske svingninger med en frekvens på flere sekunder, og derfor er den foreskrevne symbolform også udsat for forvrængninger med en vis periode, der er repræsentativ for bevægelserne af et skibs landingsdæk.

En anden udførelsesform, fig. 40, af det foreslåede start- og landingssystem installeret på landingsdækket 3 af et skib 49 omfatter elektromagnetiske strålekilder anbragt som nævnt i forbindelse med fig. 17. I dette tilfælde udgør de elektromagnetiske stråle- 58 1Λ856ί kilder 1 og 8 hovedparret og er placeret på modstående sidebegrænsninger 10 og 10’ af landingsdækket 3 i umiddelbar nærhed af kontaktzonen 50 for luftfartøjet A på landingsdækket 3. Kilderne 13 og 14 udgør det andet par og er også placeret på sidebegrænsningerne 10 og 10’ af landingsdækket 3 mellem agterkanten 52 og hovedparret af kilder 1 og 8, og endelig udgør kilderne 21 og 22 det tredje par af kilder og er placeret på sidebegrænsningerne 10 og 10' af landingsdækket 3, ligesom kilderne i det første og det andet par, og dette tredje par er placeret på den anden side af kilderne 1 og 8 af hovedparret i forhold til kilderne 13 og 14. Strålerne 15 og 16 fra de elektromagnetiske strålekilder 13 og 14 indikerer den nærmeste begrænsning af kontaktzonen 50, og strålerne 23 og 24 fra kilderne 21 og 22 indikerer den fjerneste begrænsning af kontaktzonen 50 for luftfartøjet A på landingsdækket 3.

Ved sammenligning med fig. 17 ses det, at udførelsesformen for start- og landingssystemet i fig. 40 er anderledes med hensyn til anbringelsen af kilderne, idet placeringen af kilderne 13 og 14 er ombyttet med placeringen af kilderne 21 og 22.

Bevægelser af landingsdækket 3 på grund af ustabilitet af skibet 49 på den urolige havoverflade bevirker bevægelse af alle de kilder, der er monteret på dækket 3. I dette tilfælde vil hvert par af stråler, hvis alle kilderne er monteret på gyrosta-biliserede platforme 51, dvs. strålerne 4 og 9 fra kilderne 1 og 3, give oplysning om krængning af landingsdækket 3, som beskrevet i det foregående.

Eftersom alle de elektromagnetiske strålekilder er placeret med forskellig afstand fra tyngdepunktet af skibet 49, idet kilderne 13, 1 og 21 er placeret langs sidebegrænsningen 10 af landingsdækket 3, og kilderne 14, 28 er placeret langs de mod stående sidebegrænsninger 10', vil strålerne 15, 4, 23 og 16, 9, 24 i hver gruppe af disse kilder indikere langsgående vinkelbevægelser af sidebegrænsningerne 10 og 10', og tilsammen vil de indikere langsgående vinkelbevægelser af landingsdækket 3.

Et tilsvarende arrangement er blevet omtalt ovenfor, hvor udførelsesformen ifølge fig. 38 omfattende to elektromagnetiske strålekilder på et landingsdæk af et skib blev omtalt.

Skemaet over forvrængninger af den foreskrevne symbolform for udførelsesformen ifølge fig. 40 er givet i fig. 18 og blev beskrevet detaljeret ovenfor. Bevægelser af landingsdækket og de 148565 59 elektromagnetiske strålekilder, der er placeret på dette, bevirker periodiske forvrængninger af den foreskrevne symbolform, hvilke forvrængninger indikerer krængning og langsgående vinkelbevægelser af skibets landingsdæk.

En yderligere udførelsesform, fig. 41, for det foreskrevne start- og landingssystem installeret på landingsdækket 3 af et skib 49 omfatter elektromagnetiske strålekilder, der er anbragt som i fig. 21.

De elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 er placeret på modstående begrænsninger 10 og 10' af landingsdækket 3 i den umiddelbare nærhed af kontaktzonen 50 for luftfartøjet A på landingsdækket 3 som illustreret i fig. 39 og omtalt ovenfor.

Den tredje kilde 29 er placeret på agterkanten 52 af landings-dækket 3 på dettes centerlinie SS, idet denne kildes stråle ' 30 er rettet i kursplanet C. Kilderne 1,8 og 29 kan være monteret på gyrostabiliserede platforme 51.

Strålerne 4 og 9 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8 bærer yderligere informationer om hældningen af landingsdækket 3, som beskrevet ovenfor, medens strålen 30 fra kilden 29 indikerer opad- og nedadgående bevægelser fra agterkanten 52 af landingsdækket 3, og i kombination med strålerne 4 og 9 fra kilderne 4 og 8 indikeres langsgående vinkelbevægelser af landingsdækket 3.

Disse bevægelser iagttages ombord på luftfartøjet A som periodiske forvrængninger af den foreskrevne symbolform, der er illustreret for dette arrangement af kilderne 1, 8 og 29 i fig.

' ' 22 og beskrevet detaljeret ovenfor.

I fig. 42 er vist en udførelsesform for det foreslåede • start- og landingssystem omfattende kilder for kurs- og glidehæld- ningsgruppen, landingslysgruppen og landingsfyrsgruppen. Kilderne 1, 8 og 29 udgør kurs- og giidehældningsgruppen og er placeret nøjagtigt som vist i fig. 41, og deres stråler 4,9 og 30 bærer samme informationer som beskrevet detaljeret ovenfor, dvs. de indikerer luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede start- eller landingsvej W. Disse kilder er monteret på gyrostabiliserede platforme 51.

Kilderne 35 og 39 udgør landingslysgruppen og er placeret ved enden af landingsdækket 3 modsat agterkanten 52.

1 Strålerne 36 fra kilden 35 er rettet langs sidebegrænsningerne ·. * -j ·>. ·: · 148565 60 10 og 10' af landingsdækket 3 og indikerer disse begrænsninger, medene strålen 40 fra kilden 39 er rettet langs centerlinien SS af landingsdækket 3 og indikerer denne centerlinie. Alle krav med hensyn til installation af disse kilder 35 og 39, såvel som orienteringen af deres stråler 36 og 40 er omtalt detaljeret ovenfor. Kilderne 35 og 39 er monteret direkte på landingsdækket uden gyrostabiliserede platforme. I dette tilfælde forbliver deres stråler 36 og 40 stationære i forhold til landingsdækket 3 og indikerer alle bevægelser af dette landingsdæk 3.

Disae bevægelser af landingsdækket 3 iagttages ombord på det landende luftfartøj som forvrængninger af den foreskrevne symbolform, der er illustreret i fig. 29. Perioderne for disse forvrængninger er en indikation af bevægelserne af landingsdækket 3, dets krængning og langsgående vinkelbevægelser, som beskrevet oven- for.

Kilderne 43 udgør landingsfyrsgruppen og er installeret på sidebegrænsningerne 10 og 10' af landingsdækket 3. I det viste eksempel er to af disse (43) placeret i umiddelbar nærhed af kilderne 1 og 3, og deres stråler 44 skærer hinanden og indikerer det punkt 45, hvor udfladning skal påbegyndes. To andre kilder 43 er specielt placeret på agterkanten 52 af landingsdækket 3. Deres stråler skærer ligeledes hinanden og indikerer det punkt 45, der angiver den beregnede afstand til agterkanten 52, som er begyndelsen af landingsdækket 43. I dette tilfælde er punktet 45, der tilvejebringes af strålerne 44 fra kilderne 43, der er placeret på agterkanten 52 af landingsdækket 3, længere fra agterkanten af landingsdækket end det punkt 45, hvor udfladningen skal påbegyndes, hvilket punkt tilvejebringes af strålerne 44 fra kilderne 43, der er installeret i umiddelbar nærhed af kilderne 1 og 8. Kilderne 43 er også stabiliseret på gyro- '* stabiliserede platforme 51.

De elektromagnetiske strålekilders stråler danner tilsammen et symbol sammensat af tre simple symboler, der frembringes af strålerne af hver af kildegrupperne, hvis foreskrevne form er beskrevet ovenfor, ligesom også de oplysninger, som disse forvrængninger af den foreskrevne symbolform giver.

Det bemærkes, at de elektromagnetiske strålekilder kan være anbragt anderledes, f.eks. kan kilderne 43 med strålerne 44, der ved skæring med hinanden angiver det punkt 45, hvor udfladning 148565 61 påbegyndes, være placeret såvel bag ved san foran kilderne 1 og 8, og specielt på agterkanten 52. I øvrigt kan alle disse kilder, der udgør landingsfyrsgruppen, såvel som kilderne 1 og 8 i kurs-og glidehældningsgruppen, være installeret på dækkonstruktioner af skibet 49 eller direkte på landingsdækket 3.

Det skal på ny bemærkes, at det foreslåede start- og landingssystem løser et antal problemer i forbindelse med landing af et luftfartøj på et skibs landingsdæk, hvilke problemer ikke kan løses ved hjælp af traditionelle principper, ligesom systemet fjerner mange mangler, der følger med de hidtil kendte landingssystemer.

Først og fremmest, som nævnt ovenfor, forlænges landings-, korridoren, der dannes af strålerne fra de elektromagnetiske stråle kilder, og som udgør kurs- og glidehældningsgruppen, start- og landingsplatformen, i dette tilfælde et skibs landingsdæk, og V flyvning af et luftfartøj i denne korridor forøger landingssikker heden.

Hvis den elektromagnetiske stråling, der frembringer strålerne, er retningsbestemte og vælges inden for det synlige spektrum, bliver strålerne synlige og udfører funktionen af anflyv-nings- og indflyvningslys, som er umulige at installere til søs.

Intet kendt system har disse muligheder. Endvidere er synlige stråler placeret i rummet nær et luftfartøj og omgiver det fra alle sider, så at pilotens tillid forøges.

Det foreslåede start- og landingssystem medfører stor nøjagtighed og gør det let at opdage bevægelser af et landingsdæk med en nøjagtighed på nogle centimeter, og hvilket er særlig vigtigt, at se disse bevægelser såvel i vinkelretningen som line-ært.

På grund af ejendommeligheder ved det menneskelige syn vil piloten være i stand til at bemærke ikke blot selve bevægelsen, men også disse bevægelsers tendenser, dvs. at det bliver let at forudse den næste bevægelse og være parat til disse bevægelser og at aktivere styringsudstyret på forhånd.

Fastlæggelse af nogle punkter i rummet, som er landingsfyrspunkter, muliggør en meget høj grad af nøjagtighed i indikering for piloten af den beregnede afstand til begyndelsen af landingsdækket såvel som punktet til begyndelse af udfladning.

Eftersom anflyvning af et landingsfyrspunkt bestemmes af forvrængninger af symbolformen, er det ikke blot det øjeblik, hvor den beregnede afstand nås, som kan ses, men også processen i 148565 62 forbindelse med anflyvningen af et bestemt landingsfyrspunkt.

Hvis systemet er synligt, kan processen med anflyvning til en bestemt afstand endvidere følges visuelt, og piloten kan være parat i forvejen til visse operationer, f.eks. påbegyndelsen af udfladningen af luftfartøjet umiddelbart før landing.

Denne virkning kan ikke tilvejebringes af noget eksisterende system, hvilket er en anden væsentlig fordel ved det foreslåede system.

Endelig tilvejebringer den ensartede symbolform organer til let automatisering af landingsprocessen som en helhed.

Elektromagnetiske stråler i de ovenfor omtalte udførelsesformer for start- og landingssystemet indikerer kurs- og glidehæld-ning for en beregnet start- eller landingsvej, der for enkelheds skyld er vist som en lige linie. Som omtalt ovenfor er den beregnede landingsvej sædvanligvis ikke retliniet, men er i form af en brudt linie for at forkorte landingsafstanden, og den består i reglen af flere ben. Den i fig. 36 viste udførelsesform for start- og landingssystemet har en sådan beregnet landingsvej.

Start- eller landingsafstanden kan også formindskes ved gennemførelse af start eller landing langs en buet vej. En buet beregnet start- eller landingsvej kan bestemmes ved at ændre hældningen af vejen, der frembringes af de elektromagnetiske stråler i forhold til horisonten.

Udførelsesformen for det foreslåede start- og landingssystem ifølge fig. 43 er indrettet til start eller landing af et luftfartøj langs en buet start- og landingsvej. De elektromagnetiske strålekilder 1, 8, 13 og 14 er installeret nøjagtigt som i udførelsesformen i fig. 14 og har organer 55 til drejning af strålerne 4, 9, 15 og 16. Eventuelle yderstillinger af strålerne 4, 9, 15 og 16 er vist med punkterede linier, medens de optrukne linier angiver en mellemstilling af disse stråler 4, 9, 15 og 16.

Organerne 55 til drejning af strålerne 4, 9, 15 og 16 kan synkront ændre stillingen af disse stråler i rummet. I dette tilfælde fastholdes stillingen af strålerne 4 og 9 i glidehæld-ningsplanet samtidig med, at strålerne 15 og 16 forbliver i

planet og disse planer G^ og G2 kontinuerligt ændrer deres hældning i forhold til horisonten. Planerne G·^ og G2 er mest stejle, når luftfartøjet A er langt borte fra start- og landingsplatformen 3, og mest flade, når det er nærmest ved platformen 3. Øjeblikkelig placering af den beregnede start- eller landingsvej W

63 M8565 i hvert øjeblik falder sammen med den buede, beregnede start- eller landingsvej W. I fig. 43 er den øjeblikkelige stilling af den beregnede start- eller landingsvej W vist med stiplede linier.

Ethvert kendt apparat kan anvendes som organerne 55 til drejning af en stråle, f.eks. reflekterende overflader, spejle, prismer etc., der ændrer deres stilling og drejer strålerne, der udstikker den beregnede start- eller landingsvej ved indikering af kurs og glidehældning i hvert enkelt øjeblik.

Den foreskrevne symbolform såvel som forvrængningerne af denne form ser ud som i fig. 15. Luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede start- og landingsvej W bestemmes ved forvrængningerne af den foreskrevne symbolform som beskrevet ovenfor.

I fig. 44 er vist endnu en udførelsesform for det fore-• ' slåede start- eller landingssystem, hvor luftfartøjet foretager start eller landing langs en buet bane. Kilderne 1,8 og 29 er installeret nøjagtigt som i fig. 21 og er udstyret med organer 55 til drejning af strålerne 4,9 og 30. Som følge heraf drejer strålerne 4 og 9 fra kilderne 1 og 8 sig, men opretholder deres stilling i glidehældningsplanet G og indikerer i ethvert øjeblik en ny stilling af dette plan G. Strålen 30 fra kilden 29 drejer sig i kursplanet C. I kombination indikerer strålerne 4,9 og 30 i hvert øjeblik kursen og giidehældningen for et luftfartøj, så at den beregnede start- eller landingsvej W for et luftfartøj A udstikkes.

Den foreskrevne symbolform, såvel som forvrængningerne . af denne form ser ud som i fig. 22. Luftfartøjet A's afvigelser fra den beregnede start- eller landingsvej W bestemmes ud fra forvrængningerne af symbolformerne som beskrevet ovenfor.

Ikke blot kilderne for kurs- og glidehældningsgruppen kan forsynes med organer til drejning af strålerne, der for hvert enkelt øjeblik indikerer kurs og glidehældningen for luftfartøjet A's flyvevej og afstikker den kurveformede, beregnede start- eller landingsvej W, men også det andet sæt yderligere kilder, som udgør landingsfyrsgruppen, kan udstyres med drejeorganer. En sådan gruppe af landingsfyrskilder er vist i fig. 30 og 31. Strålerne 44 fra kilderne 43 tilvejebringer, som beskrevet ovenfor, skæringspunktet 45, et såkaldt landingsfyrspunkt beliggende i kursplanet C ved den beregnede afstand og indikerer denne afstand. Hvis nu hver af kilderne 43 er forsynet med et stråledrejningsorgan, vil strålerne 44 begynde at dreje sig, og punktet 45, der angiver V ; ; . ..

{ t "-Λ - ; 64 14856! den beregnede afstand, begynder at bevæge sig i rummet og indikerer forskellige afstande i hvert øjeblik. Denne udførelsesform for det for slåede start- og landingssystem er ikke vist på grund af sin enkelhed, men kan let forstås, eftersom stråledrejeorganet 55 i fig.

43 og 44 er tilføjet til den allerede beskrevne udførelsesform ifølge fig. 30 og 31. Strålerne 44 fra kilderne 43 drejes vertikalt, så at punktet 45 i hvert øjeblik ligger i samme afstand fra den beregnede landingsvej W i kursplanet C. Når den beregnede landingsvej W er en lige linie, som f.eks. vist i fig. 21 eller 34, vil landingsfyrspunktet 45 bevæge sig i et plan parallelt med glidehældningsplanet G.

Den fastlagte symbolform, der frembringes af strålerne 44 fra de elektromagnetiske strålekilder 43, og forvrængninger af disse former er beskrevet detaljeret ovenfor og vist i fig. 32 og 33. Drejningshastigheden for strålerne 44 er forud indstillet således, at landingsfyrspunktet 45 bevæger sig i rummet med en forud bestemt hastighed svarende til hastigheden af luftfartøjet A's bevægelse langs den beregnede landingsvej W med hensyntagen til vindkomponentet.

Når luftfartøjet A bevæger sig langs den beregnede landingsvej med en forud fastsat hastighed med passende hensyntagen til vindkomponenten, og hvis glidehældningshastigheden er lig med bevægelseshastigheden i rummet af landingsfyrspunktet 45, vil den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne 44, forblive uændret under hele flyvningen af luftfartøjet A langs den beregnede vej W.

Hvis hastigheden af luftfartøjet A's bevægelse langs den beregnede vej W er mindre end hastigheden af punktet 45's bevægelse i rummet, vil den foreskrevne symbolform blive forvrænget og se ud som i firkanten VI i fig. 32 og 33.

Hvis hastigheden af luftfartøjet A's bevægelse langs den beregnede vej W er større end hastigheden af punktet 45's bevægelse, vil den foreskrevne symbolform blive som i firkanten VIII i de samme to figurer.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde til placering af kilderne til landingsfyreme i kombination med kilderne til kurs-og giidehældningsgruppen, dvs. systemet i fig. 21, muliggør, som vist i fig. 34, styring af luftfartøjet A ad kursen og glide-hældningen af den beregnede landingsvej ved det symbol, der frem- 148565 65 bringes af strålerne fra kilderne til kurs- og glidehældr.ir.gsgrup-pen og styring af luftfartøjets hastighed ved det symbol, der tilvejebringes af strålerne fra landingsfyrsgruppens kilder.

I detce tilfælde giver det foreslåede start- og landings-system piloten omfattende oplysninger cm den rumlige stilling af luftfartojet og angiver yderligere afvigelser af luftfartøjet A's hastighed fra den beregnede landingshastighed med passende hensyntagen til vindhastigheden, hvilket intet andet moderne landincssystair, kan tilvejebringe. Denne egenskab ved det foreslåede system muliggør en betydelig formindskelse i det antal instrumenter, der kræves ril orientering for piloten, idet antallet faktisk bringes ned til et instrument, der viser oplysningerne om forvrængningerne af den •'y'.·/ foreskrevne form af de symboler, der tilvejebringes af strålerne ·*-·;. fra kurs- og glidehældningsgruppen og fra landingsfyrsgruppens kil- der. Hvis systemet gøres visuelt, modtager piloten visuelle informationer ved at betragte rummet udenfor.

Der kan gives mange andre eksempler på udførelsesformer for der foreslåede start- og landingssystem, der sikrer start og landing langs en bueformet bane.

Der er andre fremgangsmåder til tilvejebringelse af et symbol, der sikrer bestemmelse af et luftfartøjs stilling i forhold til en beregnet start- og landingsvej, f.eks. symboler, der kan kaldes kinematiske i modsætning til de ovenfor beskrevne, der kan kaldes statiske symboler.

Et eksempel på det foreslåede start- og landingssystem, der frembringer et kinematisk symbol, er vist i udførelsesformen i henhold til fig. 45.

inch? ’ En elektromagnetisk strålekilde 1 er placeret i lighed med kilderne 1 i fig. 1, men er forskellige derfra ved, at den elektromagnetiske strålekilde 1 er udstyret med et organ 56 til rotation af strålen 4. Som følge heraf beskriver stråler. 4 en forud bestemt konisk flade 57 og frembringer et symbol, der ligner en lige linie, der drejer sig. Der. forudbestemte koniske flade kan være lukket som i fig. 45, eller åben, når strålen 4 bevæger sig tilbage, eller i nogle tilfælde kan fladen være plan.

I fig. 46 er vist en udførelsesform for start- og landings-systemet omfattende kilden 1, der er placeret som i fig. 2, og som er udstyret med et organ 56 til rotation af strålen 4. Som følge . heraf beskriver strålen 4 en forudbestemt konisk flade 57. I der.ne udførelsesforn er den forudbestemte koniske flade 57 lukket og

V„ I

’ w/. n ·«*’/· ’ y·’· .

- /. ?*· ~ ' 148565 66 formet som en cirkulær konus. Rotationsaksen for strålen 4 falder i hvert øjeblik sammen med den beregnede start- eller landingsvej W, som kan være bueformet i et generelt tilfælde. Den beregnede starteller landingsvej W er i fig. 46 en lige linie.

Den roterende elektromagnetiske stråle 4 danner desuden start- eller landingskorridoren K, hvori den beregnede start- eller landingsvej W ligger.

Organerne 56 til rotation af strålen 4 kan være i form af forskellige apparater, principielt kan anvendes de samme som til drejning af strålen, dvs. reflekterende flader, spejle, prismer etc., som drejer strålen ved at ændre deres stilling, og denne beskriver den koniske flade 57.

Organerne 56 kan dreje strålen 4 og kan også dreje sig . i det lodrette plan G, så at rotationsaksen i hvert øjeblik falder sammen med den beregnede start- eller landingsvej W.

Det symbol, der frembringes af strålen 4, har en forskrevet form som en roterende lige linie, som vist i fig. 47. Den foreskrevne symbolform er her som før givet i firkanten cl, og frembringes af den roterende projektion 5 af den elektromagnetiske stråle 4 og ligner en lige linie, der drejer sig med konstant vinkelhastighed. Rotationen gennemføres omkring et arbitrært punkt 7, der falder sammen med det punkt, der angiver placeringen af luftfartøjet A. Pilen 6 viser rotationsretningen af projektionen 5 af strålen 4.

I fig. 47 er anvendt samme markeringer som i fig. 3.

Hvis luftfartøjet A afviger fra den beregnede start- eller landingsvej W og er beliggende til venstre for kursen, men forbliver i glidehældningsplanet G, vil symbolformen blive forvrænget ^. ·· , og blive en lige linie, der drejer sig med varierende vinkelhastig hed. Disse forvrængninger af symbolformen ses i firkanten II, fig. 47. Vinkelhastigheden af rotationen af projektionen 5 omkring det arbitrære punkt 7 er minimum, når strålen 4 har sin maksimale afstand fra luftfartøjet A og vokser, efterhånden som strålen 4 nærmer sig til luftfartøjet A. Hvis luftfartøjet A bevæger sig ud over begrænsningerne af start- eller landingskorridoren K, der dannes af den roterende stråle 4, vil symbolformen blive forvrænget således, at projektionen af strålen 4 begynder at udføre svingende bevægelser i stedet for roterende bevægelser, sammenlign firkanten mT i fig. 47, idet projektionen forbliver i en retning modsat luftfartøjet A’s afvigelse fra den beregnede start- eller 67 148565 landingsvej .

Skemaet i fig. 47 af forvrængninger af den foreskrevne symbolform viser tydeligt, hvorledes symbolet forvrænges afhængigt af retningen og graden af luftfartøjet A's afvigelse fra den beregnede start- eller landingsvej W og kræver ingen detaljeret beskrivelse på grund af sin enkelhed.

Det er let at bestemme retningen og graden af luftfartøjet A's afvigelse fra den beregnede start- eller landingsvej W og definere retningen eller korrektionen af en bestemt flyvevej for luftfartøjet A ved ændring af vinkelhastigheden af rotationen af projektionen 5 af den elektromagnetiske stråle 4.

• i . 1 I fig. 48 er vist en udførelsesform for start- og landingssystemet med et roterende symbol anvendt som startsystem.

• · t · t .

'/,· i Den elektromagnetiske strålekilde 1 er placeret på center linien SS af start- og landingsplatformen 3 og er forsynet med et organ 56 til rotation af strålen 4. Rotationsaksen for strålen 4 falder i ethvert øjeblik sammen med den beregnede startvej W. Kilden 1 er placeret i umiddelbar nærhed af letnings-punktet V af luftfartøjet A.

En yderligere elektromagnetisk strålekilde 39 er placeret ved enden af start- og landingsplatformen 3 på dennes centerlinie SS og er ligeledes forsynet med et organ 56 til rotation af strålen 40. Strålen 40 roterer omrking en akse 58 parallel med overfladen af start- og landingsplatformen 3, dvs. parallelt med centerlinien SS. Som følge af denne rotation formes der to koniske flader 57, hvoraf den ene frembringes af strålen 4 og . den anden af strålen 40. Disse koniske flader 57 danner start- korridoren K.

I fig. 49 er vist en udførelsesform af start- og landingssystemet med et roterende symbol anvendt som landingssystem.

Den elektromagnetiske strålekilde 1 er placeret på centerlinien ved begyndelsen af start- og landingsplatformen 3 og er udstyret med et organ 56 til rotation af strålen 4. Rotationsaksen for strålen 4 falder i hvert et øjeblik sammen med den beregnede landingsvej W. Den anden yderligere kilde 39 er installeret ved enden af start- og landingsplatformen 3 på dennes centerlinie og er udstyret med et organ 56 til rotation af strålen 40. Aksen 58 til rotation af strålen 40 er parallel med ·.- centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3. Der frembrin ges to koniske flader 57 af strålerne 44, hvilke flader danner . 1 /- 68 148565 landingskorridoren K. Den foreskrevne symbolform, der frembringes af projektionerne af hver af strålerne 4 og 40 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 39 såvel som forvrængningen af disse symboler er vist i fig. 47 og beskrevet detaljeret ovenfor. Luftfartøjet A's afvigelse fra den beregnede start- og landingsvej W kan bestemmes ud fra forvrængningerne af den foreskrevne symbolform frembragt af projektionen af den elektromagnetiske stråle 4, medens luftfartøjet A's afvigelser fra centerlinien SS for start- og landingsplatformen 3 kan bestemmes ud fra forvrængningerne af den foreskrevne symbolform frembragt af projektionen af strålen 40 fra den elektromagnetiske strålekilde 39, der er placeret ved enden af start- og landingsplatformen 3 .

Hvis start- og landingssystemet omfatter flere elektromagnetiske strålekilder, og disse kilder er forsynet med strålerotationsorganer, kan de koniske flader, der formes af de roterende stråler, skære hinanden og danne en ækvisignalzone, der falder sammen med den beregnede start- og landingsvej W.

I fig. 50 er vist en udførelsesform for start- og landingssystemet omfattende tre elektromagnetiske strålekilder 1, 8 og 29, som i udførelsesformen for start- og landingssystemet i fig. 21. Alle disse kilder 1, 8 og 29 er udstyret med organer 56 til rotation af strålerne 4,9 og 30, og som følge heraf drejer deres stråler 4,9 og 30 sig og danner de koniske flader 57, der skærer hinanden og danner en ækvisignalzone 59, der er vist ved skravering i fig. 50. Den beregnede start- eller landingsvej W ligger inden i ækvisignalzonen 59.

Start- og landingssystemet kan udover de elektromagnetiske strålekilder i fig. 50, der udgør kurs- og glidehældninsgrupper, omfatte kilder, der udgør en landingslysgruppe, hvis stråler indikerer centerlinien og begrænsningerne af start- og landingsplatformen, såvel som en gruppe af landingsfyrskilder. Dette er omtalt detaljeret ovenfor. I fig. 50 er disse elektromagnetiske strålekilder ikke vist for ikke at overfylde figuren.

Den foreskrevne symbolform, der frembringes af projektionerne af strålerne 4, 9 og 30 er mere kompliceret i sammenligning med det i fig. 22 viste for start- og landingssystemet i fig. 21.

Denne symbolform er imidlertid ikke vanskelig at forestille sig, såvel som forvrængningerne af disse, ved simpelthen V : : 148565 69 at tænke sig symbolformerne i fig. 22 lagt over symbolformerne i fig. 47. I dette tilfælde drejer projiceringerne 5, 11 og 31 (fig. 22) af strålerne 4, 9 og 30 sig også i henhold til de regler, der er fastlagt ovenfor i forbindelse med beskrivelsen af skemaet for forvrængningerne af den foreskrevne symbolform i henhold til fig. 47.

Det ovenfor omtalte symbol, der sædvanligvis kaldes kinematisk, og som frembringes ved projiceringerne af roterende stråler, giver piloten nøjagtige og pålidelige oplysninger om den rumlige stilling af luftfartøjet i forhold til en beregnet start- eller landingsvej. Start- og landingssystemerne omfatter elektromagnetiske strålekilder forsynet med strålerotationsorganer, der muliggør udvikling af et simpelt automatisk start- og landingssystem på luftfartøjer. Automatiseringen er let at gennem-.; føre, fordi et kinematisk symbol medfører yderligere informationer om et luftfartøjs afvigelser fra en beregnet start- eller landingsvej . Denne information afledes af variationerne af vinkelhastigheden af rotationen af projiceringen af de stråler, der udgør et symbol. Hvis bølgelængden af den elektromagnetiske stråle, der frembringer symbolet, vælges inden for det optiske spektrum, bliver systemet også visuelt. Eftersom elektromagnetiske stråler er snævre strålebundter, sikrer de udvikling af et særdeles nøjagtigt start- og landingssystem, der i sin nøjagtighed overgår nøjagtigheden af kendte ledestråle- og glidevejssendersystemer 100 gange.

I tilfælde af at start- og landingssystemet omfatter komplette sæt af elektromagnetiske strålekilder inden for alle ... grupperne, dvs. inden for kurs- og giidehældningsgruppen, lan dingslysgruppen og landingsfyrsgruppen, kan de elektromagnetiske strålekilder for kurs- og glidehældningsgruppen have en bølgelængde, der er forskellig fra bølgelængderne for de elektromagnetiske strålekilder, der udgør landingslysgrupperv og kilderne for landingsfyrsgruppen for at forenkle det automatiske udstyr, og for at gøre det mere pålideligt. Flerkanalsmodtageudstyr er installeret ombord på et luftfartøj, idet hver af kanalerne er indrettet til sin gruppe af kilder og således forøger udstyrets immunitet mod gensidig interferens på grund af påvirkning af udstråling af en gruppe af kilder på andre grupper.

Hvis den ønskede udstrålings bølgelængde ligger inden for det optiske spekrum, løses et andet og meget vigtigt problem.

148565 70

Dette er problemet med visuel opfølgning af luftfartøjets rumlige stilling i processen ved start eller landing. Såfremt start eller landing skal gennemføres automatisk, er piloten i stand til at følge det automatiske udstyrs virkemåde ved at betragte variationer af symbolformen, der frembringes af elektromagnetiske strålekilder, og indvirke på processen med styringen af luftfartøjet i tilfalde af store fejl inden for den automatiske styring, eller han kan straks skifte om til manuel flyvning i tilfælde af, at det automatiske udstyr bryder sammen. Dette betyder en væsentlig forøgelse i pålideligheden og sikkerheden i forbindelse med start og landing af luftfartøjer, en skarp nedgang i antallet af luftfartøjsulykker og muliggør en sikker reserve for systemet ved at medtage piloten i den automatiske luftfartskontrol, fordi besætningens pålidelighed i henhold til data fra U.S.A. er 10-100 gange større end for en enkelt radiostyringskanal. Dette er så meget mere vigtigt, som systemet opretholder sin usædvanlige nøjagtighed også i tilfælde af manuel kontrol.

Hvis strålerne 44 fra kilderne 43 (fig. 30 og 31), der udgør landingsfyrsgruppen, og som angiver et antal landingsfyrspunkter 45, der hver indikerer en bestemt afstand til start- og landingsplatformen, og disse stråler tilvejebringes ved hjælp af elektromagnetisk udstråling inden for det synlige spektrum, vil landingsfyrspunkterne 45 i dette tilfælde blive synlige i rummet i betydelig afstand, og piloten vil være i stand til at iagttage processen for hans luftfartøjs anflyvning mod disse punkter 45 og være parat til gennemførelse af visse operationer. F.eks. vil betragtningen af punktet 45, hvor udfladningen skal påbegyndes, muliggøre nøjagtig indikering af et punkt i rummet, ved hvilket piloten skal udflade luftfartøjet og gå over til vandret flyvning.

For at forøge systemets dækning i tilfælde af nedsat sigtbarhed i tåge vælges den elektromagnetiske stråling, der frembringer de snævre strålebundter som allerede nævnt med en lille divergens i det fjerneste eller nærmeste infrarøde bånd. Specielt kan de elektromagnetiske strålekilder være molekylære CC>2 lasere, der udstråler inden for en bølgelængde på IO76 ^im. Infrarød stråling omdanner atmosfærisk fugtighed fra dråber til damp, brænder kanaler i tågen og flytter på denne måde grænsen for strålens samlede dæmpning bagud. Dækningen af systemet vokser mange gange i dette tilfælde. Sådanne kilder skal først og fremmest installeres til afmærkning af den beregnede start- og landings- 148565 71 vej, dvs. de skal anvendes som kilderne på kurs- og glidehældnings-gruppen. Under henvisning til fig. 34 skal sådanne elektromagne-! tiske strålekilder således være kilderne 1, 8 og 29. Hvis de elektromagnetiske strålekilder i dette tilfælde som omtalt ovenfor er en kombination af elektromagnetisk stråling med bølgelængder inden for det infrarøde bånd og det synlige spektrum, bliver systemet visuelt. Infrarød stråling brænder gennem tågen og danner en kanal, hvori den synlige stråle er rettet.

Nøjagtigheden af start- og landingssysternet og dets dækningsområde afhænger af de elektromagnetiske strålers direktivi-tet. Nøjagtigheden og dækningsområdet stiger med direktiviteten af de stråler, der frembringer de retningsbestemte referencer. Dækningen af systemet stiger med forøgelsen af strålernes direktivitet V >' først og fremmest på grund af forøgelsen af afstanden fra start- og landingsplatformen til det punkt, hvor de elektromagnetiske stråler overlapper hinanden.

På grund af deres divergens stiger de elektromagnetiske strålebundter gradvis i diameter, efterhånden som de fjerner sig fra kilden, og på et vist tidspunkt er deres diameter så store, at de overlapper hinanden.

Hvis der anvendes elektromagnetiske strålebundter med en divergens på ca. 5°, vil afstanden til overlapningspunktet være af størrelsesordenen 1 km og stige kraftigt, når divergensen nedsæt tes. Denne afstand kommer op på 200 km med en stråledivergens på 5 vinkelminutter.

Med forøgelsen i de elektromagnetiske strålersdirektivitet - - forøges for det andet også energitætheden af den elektromagnetiske .. r. udstråling i strålebundtet, og som følge heraf forøges også tæt- heden i energien af de spredte stråler. Dette muliggør anvendelsen af mindre følsomme modtagere ombord på luftfartøjet og letter adskillelsen af et nyttigt signal fra omgivelsernes baggrund. Nøjagtigheden af systemet stiger også med forøgelse i direktiviteten af de elektromagnetiske stråler på grund af en formindskelse i tværsnittet af de retningsbestemte referencer, der tilvejebringes af de elektromagnetiske stråler.

Direktiviteten af de elektromagnetiske strålebundter, som nævnt ovenfor, kan opnås enten ved anvendelsen af elektromagnetiske strålekilder, der tilvejebringer stråler med lille divergens, f.eks. lasere, eller ved anvendelsen af forskellige lcodlrmatorer, dvs. linser, spejle etc.

148565 72

Direktiviteten af elektromagnetiske stråler afhænger af bølgelængden og stiger, når denne aftager. Derfor tilvejebringes de tyndeste strålebundter af elektromagnetiske strålekilder i gammaområdet, fortrinsvis ved hjælp af gamma-stråle masere.

Stråler fremkaldt ved hjælp af lasere og masere er bedst egnet til at opfylde de ovenfor nævnte krav. Divergensen af laser- eller maserstråler kommer op på flere vinkelminutter, og de nærmer sig i mange tilfælde den naturlige brydningsdivergens. Endvidere har laser-(maser-}stråler højere elektromagnetisk energitæthed end andre elektromagnetiske kilder. Endelig udvikles laser- og maserstråler sædvanligvis inden for et snævert elektromagnetisk spektrum, hvilket gør valg af bølgelængde for den elektromagnetiske stråling inden for et atmosfærisk vindue væsentlig lettere. Lasere, masere, forekommer inden for en eller flere bølgelængder, og laser-(maser-)-udstrålingen har en særdeles høj spektrumstæthed, der letter isolation af et brugbart signal mod omgivelsernes baggrund.

Processen med at skelne retningsbestemte referencer mod omgivelsernes baggrund lettes, når elektromagnetiske stråler, der frembringer disse referencer, kan moduleres. Med dette formål er de elektromagnetiske strålekilder udstyret med modulatorer. Disse modulatorer kan tilvejebringes enten for alle de elektromagnetiske strålekilder, der omfattes af start- og landingssystemet, eller de kan anvendes for kilderne i en af grupperne, f.eks. kurs- og glidehældnings-eller landingsfyrsgruppen, eller for nogle af kilderne i en gruppe, f.eks. kilderne i hovedparret i henhold til de ovenfor beskrevne udførelsesformer for start- og landingssystemet.

Modulationen af den elektromagnetiske udstråling kan enten være en frekvens- eller en amplitudemodulation. Når det foreslåede start-• ' og landingssystem gøres visuelt, kan modulationen bestå i en periodisk afbrydning af en stråle med det resultat, at den forsvinder periodisk.

En sådan bUnkning af en stråle med en vis frekvens letter i væsentlig grad processen med den visuelle stråleopsøgning og detektering, fordi den påkalder pilotens opmærksomhed.

En blinkningsfrekvens af størrelsesordenen 1 Hz forøger pilotens tillid til et heldigt udfald af start eller landingen, fordi det har en beroligende virkning for piloten.

En hurtigere blinkningsfrekvens bevirker uro, medens en langsommere frekvens er deprimerende.

Variationer af tidsintervallet mellem blinkene kan tjene til 140565 73 at overføre forskellige informationer til luftfartøjet, som f.eks. lufthavnens kode, den magnetiske landingskurs etc.

Som allerede omtalt er alle udførelsesformerne for start- og landingssystemet for luftfartøjer baseret på et nyt princip, der er forskelligt fra de hidtil anvendte fundamentale principper for start- eller landingssystemer inklusive radioledestråle- og glide-vejssendersysterner o

Princippet består i anvendelsen af retningsbestemte referencer, der tilvejebringes af snævre elektromagnetiske strålebundter med en lille divergens, der først og fremmest er beregnet på at forme et symbol med en bestemt form, der opfattes ombord på et luftfartøj på grund af den elektromagnetiske stråleenergis spredning i atmosfæren.

' ·' Det foregående viser, at kendte og i øjeblikket anvendte frem gangsmåder til gennemførelse af start eller landing af luftfartøjer ikke kan sikre luftfartøjets start eller landing. Ved hjælp af startog landinssystemet ifølge opfindelsen og en simpel og pålidelig fremgangsmåde, der er udviklet til gennemførelse af hele processen af start eller landing i alle trin løses disse problemer.

Start- eller landingsprocessen ved hjælp af start- og landingssystemet ifølge opfindelsen begynder i det øjeblik, hvor et luftfartøj bringes inden for dækningsområdet af de retningsbestemte referencer, der frembringes ved hjælp af snævre strålebundter fra elektromagnetiske strålekilder, opfangning af disse retningsbestemte referencer og et symbol, der formes ved hjælp af disse stråler, uanset hvilken udførelsesform der anvendes af den store mangfoldighed.

Denne indtræden i dækningsområdet for de retningsbestemte referencer, dvs. dækningsområdet for et start- og landingssystem, er nødvendig til gennemførelse af såvel start som landing. I tilfælde af start, betyder indtræden i dækningsområdet for systemet, at luftfartøjet taxiier til afgangslinien på en start- og landingsplatform, hvorefter det symbol, der frembringes af de yderligere elektromagnetiske strålekilder, der er placeret ved enderne af start- og landingsplatformen, opfanges i henhold til systemerne i fig. 24, 26, 28 og 35.

Hvis i dette tilfælde bølgelængden af den elektromagnetiske stråling, der frembringer strålerne, vælges inden for det synlige spektrum, er piloten i stand til at se strålerne, der aftegner sidebegrænsningerne 10 og 10' eller centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, og piloten placerer da sit luftfartøj A så- 148565 74 ledes, at det er på centerlinien SS af start- og landingsplatformen. I dette tilfælde får det system, der dannes af strålerne 36 og 40 fra de yderligere kilder 35 og 39, der er placeret i henhold til en af figurerne 24, 26 eller 28 en foreskreven form. På dette tidspunkt er luftfartøjet A parat til start ved hjælp af det foreslåede start- og landingssystem.

I tilfælde af landing ledes luftfartøjet A ind i dækningsområdet for start- og landingssystemet ved hjælp af en kendt fremgangsmåde til at bringe et luftfartøj ud til landingskursen for et bestemt flyveniveau ved hjælp af kendte navigationshjælpemidler med kort rækkevidde. Luftfartøjet kan f.eks. ledes ind fra en rektangulær kurs eller direkte ved hjælp af signaler fra en lufthavns målradiostation, radar eller ved hjælp af styring fra jorden etc.

Efter at luftfartøjet er ledet ud til landingskursen på det tildelte flyveniveau og i en bestemt afstand fra start- og landingsplatformen, kommer den inden for dækningsområdet af kilderne for kurs- og glidehældningsgruppen, der er installeret i henhold til en af udførelsesformerne for start- og landingssystemet. Modtagerudstyret ombord på luftfartøjet fanger systemet, og der frembringes et symbol i instrumentet. Det er et af de ovenfor omtalte symboler med en form, der bestemmes af arrangementet af kilderne på start- og landingsområdet. Hvis bølgelængden af den elektromagnetiske stråling, der frembringer strålerne, vælges inden for det synlige spektrum, vil piloten være i stand til at se strålerne og symbolet. Fra dette øjeblik er luftfartøjet parat til landing ved hjælp af det foreslåede start- og landingssystem.

Det skal bemærkes, at systemet kan anvendes såvel som et startsystem som som et landingssystem.

Start- og landingssystemet omtales i det følgende som "systemet", hvilket omfatter såvel start- som landingsversionen, men man må erindre sig forskellen ved arrangementet af kilderne i de to udførelsesformer .

Det foregående antyder, at processerne med hensyn til at bringe et luftfartøj inden for dækningsområdet for de retningsbestemte referencer, såvel for start som for landing har meget til fælles. Processen at bringe et luftfartøj inden for dækningsområdet for de retningsbestemte referencer for landing er imidlertid meget mere kompliceret og kræver større øvelse og anstrengelse end den tilsvarende proces ved start.

Hvis systemet omfatter en elektromagnetisk strålekilde, f.eks.

U8565 75 kilden 1 i fig. 2, frembringer dens stråle 4 et symbol og indikerer kursen og glidehældningen for den beregnede start- og landingsvej W, hvorefter processen med at bringe luftfartøjet A inden for dækningsområdet for denne stråle i forbindelse med start består i, at luftfartøjet A når frem til letningspunktet V, idet kilden 1 er installeret i umiddelbar nærhed af dette punkt. Dette sker under processen i forbindelse med startløbet for luftfartøjet A fra afgangslinien, hvorfra luftfartøjet begynder at bevæge sig til letningspunktet V, hvor luftfartøjet A når sin letningshastighed.

Når luftfartøjet A når til letningspunktet W, træder det ind i dækningsområdet for en retningsbestemt reference.

I dette tilfælde gennemføres taxi'en til start- og landingsplatformen ved hjælp af kendte lufthavnshjælpemidler, f.eks. lysudstyr på lufthavnen. Man skal imidlertid erindre sig, at opfangning af en retningsbestemt reference sker enten ved afgangslinien eller i processen i forbindelse med bevægelsen hen imod letningspunktet • V.

Når luftfartøjet nærmer sig letningspunktet (dette punkt er i fig. 35 vist som en udførelsesform af det foreslåede system som et startsystem), vil symbolet, fig. 3, der frembringes af strålen 4, gradvis antage den foreskrevne form (firkanten cl) og angive, at luftfartøjet er i den beregnede startvej W.

Hvis et luftfartøj lander under anvendelse af et system omfattende en elektromagnetisk strålekilde, f.eks. som i fig. 2, og har indfanget denne kildes stråle, vil størrelsen og retningen af luftfartøjet A's afvigelse fra kursen og glidehældningen for den beregnede landingsvej blive bestemt af forvrængningerne af den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålen 4 og er vist i fig. 3. Hvis symbolet i dette tilfælde har den form, der er vist i firkanten 1III f.eks., betyder dette, at luftfartøjet er til . venstre og under den beregnede landingsvej. For at bringe luftfartøjet til den beregnede landingsvej, er det nødvendigt at manøvrere dette i rummet således, at luftfartøjet bevæges opad og til højre samtidig med, at man iagttager symbolet igen for sin korrekte form. Manøvren kan anses for at være afsluttet, når symbolet når den form, der er vist i firkanten cl.

Efter at symbolet har nået den foreskrevne form, styres luftfartøjet alene ved at fastholde denne symbolform.

Luftfartøjet flyver i dette tilfælde langs den beregnede landingsvej W, idet det meget nøje følger kursen og glidehældningen.

1 r 76 1 48565

Hvis systemet omfatter to eller flere elektromagnetiske strålekilder, danner nogle af dem som nævnt ovenfor kurs- og gi idehældningsgruppen (fig.4,5, 6, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 20, 21 og 23) og andre danner landingslysgruppen (fig. 24, 26 og 28) og landingsfyrsgruppen (fig. 30 og 31).

Først skal processen med styring af et luftfartøj ved hjælp af kun kurs- og glidehældningsgruppen betragtes. Dette retfærdiggøres ved det faktum, at et luftfartøj sædvanligvis ikke styres under anvendelse af alle kilderne på én gang.

Hvis det foreslåede system omfatter to eller flere elektromagnetiske strålekilder, vil strålerne fra disse kilder som nævnt ovenfor danne en start- eller landingskorridor ved afgrænsning af denne fra flere sider (f.eks. fig. 8, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 20, 21 og 22).

I dette tilfælde vil det før luftfartøjet styres langs den beregnede start- eller landingsvej være nødvendigt at bestemme størrelsen og retningen af luftfartøjets afvigelse fra start- eller landingskorridoren ved hjælp af forvrængningerne af den forskrevne symbolform for at gennemføre manøvrer til at træde ind i denne korridor, hvorefter luftfartøjets vej korrigerer således, at symbolet får den krævede form, og først derefter flyves luftfartøjet langs start- eller landingsvejen W ved at fastholde den foreskrevne symbolform.

Hvis et luftfartøj f.eks. starter ved anvendelsen af det foreslåede system som et startsystem (fig. 14, 17 eller 21), vil det forvrængede symbolform under startløbet først svare til firkanten cV (fig. 15 og 18), når luftfartøjet A er på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 uden for startkorridoren K, eller til firkanterne IV eller rV, når luftfartøjet henholdsvis er til venstre eller højre for centerlinien SS af start- eller landingsplatformen 3 og også uden for startkorridoren K.

Når luftfartøjet A nænner sig til letningspunktet V, bringes det først ind i startkorridoren K (firkanterne II i fig. 15, 18 og 22) og nærmer sig derefter letningspunktet W. Hvis luftfartøjet A træder ind i startkorridoren K og bevæger sig til venstre for centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, vil forvrængningen svare til firkanten III, medens det vil svare til firkanten ril, når luftfartøjet er til højre for centerlinien. Korrektioner af luftfartøjets vej går ud på at få symbolet til at opnå den foreskrevne form svarende til firkanten cl. På dette tidspunkt t ; · • · \ , 77 148565 falder luftfartæjet A's vej sammen med den beregnede startvej, og luftfartøjet A begynder at stige langs den beregnede startvej .

Hvis luftfartøjet A lander under anvendelsen af de samme systemer (fig. 14, 17, 21), gennemføres processen ved at bringe luftfartøjet A ind i landingskorridoren K på en tilsvarende måde ved anvendelse af forvrængningerne af den foreskrevne symbolform i fig. 15, 18, 22, og når den foreskrevne form er opnået, starter luftfartøjet A en nedgang langs den beregnede landingsvej W. Betragter man eksempelvis et tilfælde, hvor forvrængningerne af symbolformen svarer til firkanten mlV, vil luftfartøjet A i dette tilfælde være til venstre og under landingskorridoren K. Manøvren for at bringe luftfartøjet A ind i landingskorridoren K gennemføres således, at luftfartøjet A • .>- begynder med at bevæge sig opad og til højre. Symbolet får grad- vis en form svarende til firkanten 1III, hvilket betyder, at luftfartøjet er under glidehældningen og til venstre for den beregnede landingsvejs kurs. Når symbolet gradvis nærmer sig til den foreskrevne form (firkanten cl) og luftfartøjet A nærmer sig til den beregnede landingsvej W.

Når luftfartøjet A styres langs den beregnede start- eller landingsvej W, bestemmes dets afvigelser for denne vej også ved hjælp af forvrængningerne af den foreskrevne symbolform.

Forskellige udførelsesformer for systemet viser symboler med forskellige former afhængigt af arrangementet af kilderne på start- og landingsområdet 2.

Nogle af systemets udførelsesformer omfatter kilder, der . er placeret på centerlinien SS på start- og landingsplatformen 3 (fig. 2, 5, 6, 8, 19, 20, 21 og 23). Andre udførelsesformer omfatter ikke sådanne kilder, men anvender elektromagnetiske stråle-• kilder anbragt på hver side af centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 (fig.10, 13 og 16) arbitrært eller symmetrisk omkring centerlinien SS (fig. 11, 14 og 17). Der findes udførelsesformer omfattende begge kilder placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, og kilder anbragt symmetrisk på modstående sider af denne centerlinie SS, fig. 20, 21 og 23.

Når systemet omfatter en af flere elektromagnetiske strålekilder 1, 8 eller 29 (fig. 2, 5, 6, 8 eller 21) placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, frembringer

Vi i. , U8565 78 strålerne 4, 9 eller 30 fra disse kilder 1, 2 eller 29 projektionerne, som igen frembringer symbolkomponenter, der er placeret lodret, når luftfartøjet A er i kursplanet C (f.eks. projektionen 5 i fig. 3, 7, 9 eller projektionen 31 i fig. 22). I dette tilfælde vil disse komponenter af et symbol, såfremt luftfartøjet A afviger fra kursplanet C, afbøjes fra lodret og danne en vis vinkel med lodret (f.eks. firkanterne 11 eller ri i fig. 3, 7, 9 og 22).

Udbøjninger af symbolets lodrette komponenter fra en lodret stilling er en let og enkel indikation ikke blot af luftfartøjet A's afvigelse fra kursen i den beregnede start- eller landingsvej W, men også en indikation af retningen og størrelsen af denne afvi-' gelse. De forskellige skemaer over forvrængninger af den fore skrevne symbolform er en tydelig illustration af dette.

Hvis et symbol frembringes af strålerne 4, 9, 15, 16, 23 og 24 (fig. 10, 11, 13, 14, 16, 17) af de elektromagnetiske strålekilder 1, 8, 13, 14, 21 og 22 anbragt symmetrisk omkring centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, vil luftfartøjet A’s afvigelser bevirke en forstyrrelse af symmetrien af den foreskrevne symbolform, som f.eks. vist i fig. 12, 15 og 18 i firkanterne II, ri, III, ril, 1III, ΠΙΙ.

For at bringe luftfartøjet A tilbage til kursen for starteller landingsvejen W, må den lodrette stilling af symbolets komponenter eller symbolets symmetri genoprettes. Luftfartøjet A's afvigelser fra glidehældningen af start- og landingsvejen W bestemmes også ud fra forvrængningerne af den foreskrevne symbolform. Der er også to metoder til detektering af disse afvigelser.

Hvis systemet omfatter en eller flere elektromagnetiske stråle- " kilder med strålerne orienteret i glidehældningsplanet, dvs. syste merne i fig. 2, 4, 5, 6, 7, 10, 13, 14, 16, 17, 19, 20, 21 og 23, vil deres projektioner tilvejebringe vandrette komponenter i symbolet, og enhver afvigelse af luftfartøjet A fra glidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej w vil få disse komponenter til at udbøje sig fra vandret retning og danne en vis vinkel med vandret. Dette vises også tydeligt i de forskellige skemaer over forvrængningerne af de foreskrevne symbolformer i fig. 3, 7, 12, 18 og 22.

En anden fremgangsmåde til bedømmelse af luftfartøjet A's afvigelser fra glidehældningen af den beregnede start- eller landingsvej w anvendes, når strålerne fra de elektromagnetiske strå- U8565 79 lekilder i en udførelsesform for systemet har symmetrisk form.

Disse udførelsesformer er vist i fig. 8, 14, 17 og 23. I sådanne tilfælde forstyrres symmetrien af den foreskrevne symbolform om vandret, når luftfartøjet A afviger fra glidehældningen af den beregnede start- og landingsvej W (fig. 9, 15 og 18).

Det er nødvendigt at genoprette enten den vandrette stilling af disse komponenter eller symbolets symmetri for at bringe luftfartøjet A ind i glidehældningen af den beregnede start- og landingsvej W.

Som allerede omtalt ovenfor aftegner de elektromagnetiske strålekilders stråler forskellige begrænsninger for start- eller lan- ..... dingskorridoren K, f.eks. dens sider og dens øvre og nedre begrænsninger. Hvis luftfartøjet A passerer ud over begrænsningerne for denne korridor K, vil det symbol, der frembringes af strålerne . fra de elektromagnetiske strålekilder blive forvrænget således, at strålens projektion får fælles retning. F.eks. er projektionerne 5, 11, 17, 18, 25, 26 (fig. 18) og projektionerne 5, 11, 31 (fig.

22) i firkanten cIV rettet mod venstre og opad fra deres arbitrære punkter 7, 12, 19, 20, 27, 28 og 7, 12, 32. Dette betyder, at luftfartøjet A er uden for start- og landingskorridoren K, til højre og under denne korridor, og arbejdet går nu ud på at vende tilbage til korridoren. Processen med at få luftfartøjet A til at vende tilbage til start- og landingskorridoren K er beskrevet detaljeret ovenfor.

Hvis luftfartøjet A er i kursplanet C og afviger fra glidehældningen i den beregnede start- eller landingsvej W, dvs. nedad og bevæger sig ud over den nedre begrænsning af korridoren K, vil projektionen 31 i fig. 22 af strålen 30 i fig. 21 ændre sin ' stilling til den modsatte stilling, men stadig være lodret. Dette

øjeblik indikerer, at luftfartøjet A passerer den nedre begrænsning af start- og landingskorridoren K. Projektionerne 5 eller 11 i fig. 22 ændrer også deres stilling til den modsatte på samme måde, når luftfartøjet A går ud over (fig. 21) højre eller venstre sidebegrænsning af start- eller landingskorridoren K, men stadig forbliver i glidehældningsplanetT

Hvis strålerne 4, 9, 15, 16 (fig. 14) fra de elektromagnetiske strålekilder 1, 8, 13 og 14 eller strålerne 4 og 9 (fig. 23) fra kilderne 1 og 8 i dette tilfælde afgrænser sidebegrænsningerne 10 og 10? af start- og landingsplatformen 3, bevæger luftfartøjet A sig ud over sidebegrænsnirigerne af start- eller landings- U8565 80 korridoren K, og samtidig ses det, at luftfartøjet A er uden for sidebegrænsningerne 10 og 10' af start- og landingsplatformen 3. Hvis luftfartøjet A's bane ikke korrigeres i dette tilfælde, vil luftfartøjet A ikke ramme start- og landingsplatformen 3, og en sikker landing opnås ikke.

At luftfartøjet A nærmer sig til begrænsningerne af start- eller landingskorridoren K kan detekteres ved hjælp af retningen og graden af forvrængningen af den foreskrevne symbolform, f.eks. indikerer skemaerne over forvrængningerne i fig. 15, 18, 22 tydeligt, at firkanterne 1 svarer til, at luftfartøjet A er nærmere ved venstre sidebegrænsning af en start- eller landingskorridor, r-firkanterne indikerer tværtimod, at luftfartøjet A er nærmere ved højre sidebegrænsning .

Hvis systemet omfatter landingslysgruppen af kilder (fig. 24, 26 og 28) ud over kurs- og glidehældningsgruppen af kilder (fig. 1, 2, 4, 5, 6, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 20, 21 og 23), vil strålerne fra disse kilder og det af dem tilvejebragte symbol sikre hele startprocessen fra begyndelsen af startløbet til letningen såvel som hele landingsprocessen i det sidste trin umiddelbart før luftfartøjet rører overfladen af start- og landingsplatformen 3, og landingsløbet.

Som omtalt ovenfor begynder starten af luftfartøjet A i det øjeblik, hvor strålerne 36 og/eller 40 (fig. 24, 26 og 28) fra de yderligere kilder 35 og/eller 39 fanges.

Når kun strålerne 36 er til rådighed (fig. 24) opretholdes luftfartøjet A's kurs ved hjælp af symmetrien af det symbol (fig. 25), der tilvejebringes af de elektromagnetiske stråler 36. Den elektromagnetiske strålemodtager skal være installeret således ombord på luftfartøjet, at den er noget højere end orienteringsplanet for kilderne 36. I dette tilfælde vil den foreskrevne symbolform i fig. 25, der er placeret i firkanten cl, forvrænges og ligner figuren i firkanten ell. I dette tilfælde opfattes afvigelser fra kursplanet C ved forstyrrelse af symmetrien (firkanterne III eller ril). Luftfartøjet A kører til start langs centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3 op til letningspunktet ved opretholdelse af symbolsymmetrien omkring den lodrette linie 6.

Efter at luftfartøjet A er lettet fra overfladen af start- og landingsplatformen 3, gennemføres starten med anvendelse af kilderne fra strålerne for kurs- og glidehældningsgruppen, dvs. ved anvendelse af systemet i fig. 14 eller 23 ved hjælp af det symbol, 1Λ8565 81 der frembringes af strålerne i kilderne i dette system. Det symbol, der frembringes af strålerne 36 fra de yderligere kilder 35, kan bruges i nogen tid.

Hvis kun kilden 39 (fig. 26) er til rådighed blandt grupperne af yderligere kilder, kan start gennemføres ved at holde den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne 39 i fig. 27, som i firkanten cl og holde denne stråle 39 i kursplanet.

Hvis kilderne 35 og 39 er til rådighed samtidig (fig. 28), gennemføres start ved hjælp af iagttagelse af forvrængningerne af den foreskrevne form af det symbol, der frembringes af strålerne 36 og 40, og som er vist i firkanten cl i fig. 29.

Efter at luftfartøjet A er lettet fra overfladen af startog landingsplatformen 3, kan det symbol, der frembringes af strålerne , 36 og 40, anvendes til orientering i nogen tid.

" Når luftfartøjet A lander under anvendelse af det symbol, der frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder i en af udførelsesformerne for kurs- og glidehældningsgruppen, f.eks. systemet i fig. 17 eller 21, fanges strålerne 36 og/eller 40 (fig. 24, 26, 28) fra de yderligere kilder 35 og/eller 39, og piloten er i stand til at fortsætte med at styre luftfartøjet ved hjælp af det symbol, der frembringes af disse stråler 36 og/eller 40.

Styring af luftfartøjet efter det symbol, der frembringes af strålerne 36 og/eller 40, starter imidlertid først efter at der flyves over det punkt, hvor udfladningen påbegyndes, og hvorfra luftfartøjet udflades. I dette tilfælde flyves luftfartøjet A mod overfladen af start- eller landingsplatformen 3 ved opretning af symbolformen, så at man nærmer sig til den foreskrevne form . " ' . (fig. 25, 27 og 29). Når symbolet når den krævede form, vil luft- ’·; fartøjet berøre overfladen af start- og landingsplatformen 3.

Landingsløbet gennemføres i lighed med startløbet. Luftfartøjet A’s afvigelse fra kursen bestemmes ved udsving af den lodrette komponent af det symbol, der frembringes af projektionen 41 (fig.

27 og 29) af strålen 40 (fig. 26 og 28) fra lodret stilling eller ved forstyrrelse af symmetrien af det symbol, der frembringes af projektionerne 37 (fig. 25 og 29) af strålen 36 (fig. 24 og 28).

Hvis luftfartøjet A krænger under processen i forbindelse med start eller landing, vil denne krængning blive gennemført som en drejning af symbolet som en helhed. I dette tilfælde drejes symbolet omkring punktet A (fig. 7, 9, 12, 15, 18, 22, 25, 27, 29).

Formen af et symbol, der drejes omkring punktet A, er ikke >,#· 1-· 82 148565 vist, men man kan let forestille sig dette. Under en sådan drejning vil de horisontale komponenter af symbolet, dvs. projektionerne 5 og 11 i fig. 12, 18 og 22 af strålerne 4 og 9 i fig. 10, 11, 16, 17, 19 og 21 se ud, som om de afbøjes fra vandret set fra observatørens plads. Disse projektioner opretholder faktisk deres vandrette retning, og der gennemføres en drejning i rummet af det krængende luftfartøj A. For at rette op må luftfartøjet A's betjeningsorganer betjenes således, at projektionerne 5 og 11 af strålerne 4 og 9 bliver placeret vandret. Som anført ovenfor letter denne egenskab ved systemet i væsentlig grad processen med styring af luftfartøjet, navnlig når systemet er visuelt, fordi systemet tilvejebringer en såkaldt krydsbjælke. Det er væsentligt, at afstanden til start- og landingsplatformen indikeres i løbet af landingen. Dette bestemmes for øjeblikket ved hjælp af radar i det øjeblik, luftfartøjet overflyver landingsradiofyr, der er placeret på jorden. I systemet ifølge opfindelsen bestemmes afstanden til start- og landingsplatformen 3 (fig. 30 og 31) ved passage over landingsfyrspunkter 45, der er tilvejebragt ved hjælp af elektromagnetiske stråler 44. Disse landingsfyrspunkter 45 indikerer afstanden til yderste, midterste og inderste landingsradiofyr såvel som punktet for påbegyndelse af udfladning. Under landing føres luftfartøjet A successivt hen over disse punkter, og det øjeblik, hvor et af dem passeres, bestemmes ved forvrængning af den foreskrevne symbolform afhængigt af orientering af strålerne 44 (fig. 32 og 33). Det øjeblik, hvor den fastsatte afstand nås, sker, når symbolet når den foreskrevne form (firkanten VII). Hvis systemet er visuelt, vil piloten være i stand til at betragte hvert landingsfyrspunkt selv på lang afstand, ligesom han kan følge hele processen med anflyvning af dette punkt. Systemet ifølge opfindelsen sikrer en meget høj nøjagtighed af afstandsfastlæggelse, ikke støre end 10-15 m. Dette er en særlig værdifuld ting i forbindelse med bestemmelse af påbegyndelsen af luftfartøjets udfladning, eftersom det muliggør, at luftfartøjet føres til det punkt, hvor udfladningen skal påbegyndes, med en stor nøjagtighed på 0,5-1 m i højden og 10-15 m i afstanden.

Såfremt luftfartøjet A lander ved hjælp af systemet ifølge opfindelsen, og strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder i systemet danner en brudt linie bestående af flere ben, vil luftfartøjet først blive fløjet langs et ben af landingsvejen med giidehældningen under en vinkel i henhold til den foreskrevne 83 148555 form for dette symbol frembragt af strålerne fra de yderligere kilder, der indikerer kurs og glidehældning for dette ben af vejen, hvorefter luftfartøjet styres langs det næste ben af vejen med glidehæld-ningen indstillet under en anden vinkel ved at holde den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne fra de næste yderligere elektromagnetiske strålekilder etc. Luftfartøjet styrer således successivt langs separate ben af landingsvejen og derefter endelig langs det sidste ben ved at den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder, der er installeret ved begyndelsen af start- og landingsplatformen, hvorefter processen med at stige ned langs glidehældningen genenmføres, og landing afsluttes. Kursen for den brudte landingsvej holdes ens på alle trin. Når f.eks. systemet i henhold til fig. 36 anvendes, er strålerne 4, 9, 30, 4', 9', 30’ indikationer for den beregnede landingsvej W med én bøjning, idet luftfartøjet A først flyves langs det stejlere ben W2 af denne vej ved at opretholde den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne 4', 9' og 30', hvorefter der gradvis gås over til et fladere ben af vejen ved også at holde den foreskrevne symbolform, der frembringes af strålerne 49 og 30. Eftersom kilderne 1', 8' og 29' i denne udførelsesform i fig. 36 er indrettet ligesom kilderne 1, 8, 29, vil den foreskrevne symbolform se ens ud for begge ben af den beregnede vej i fig. 22.

Når luftfartøjet styres langs det stejlere ben V^» vil det symbol, der frembringes af strålerne 4', 9' og 30', blive holdt i den stilling, der er vist i firkanten cl i fig. 22. Når luftfartøjet derefter nærmer sig det andet ben af vejen, styres det med det symbol, der tilvejebringes af strålerne 4, 9 og 30 ved også at holde dette symbols form som vist i firkanten cl i fig. 22.

Når der skiftes over til styring af luftfartøjet langs det fladere ben W^, opgives det symbol, der frembringes af strålerne 4', 9' og 30', og luftfartøjet styres derefter ved det symbol, der frembringes af strålerne 4, 9 og 30.

Hvert trin af fremgangsmåden sikrer start og landing af luftfartøjet A ved anvendelse af enhver udførelsesform for det foreslåede system, der er beskrevet detaljeret i det foregående.

I det følgende skal der gives en kort gennemgang af alle trinnene.

Processen med start af luftfartøjet A ved hjælp af en 148565 ε 4 udførelsesform for systemet udført som et startsystem består, som nævnt ovenfor, i at bringe luftfartøjet inden for dækningsområdet af retningsbestemte referencer, der frembringes af strålerne 36 og/eller 40 fra de yderligere elektromagnetiske strålekilder 35 og/eller 39, der f.eks. er placeret som vist i fig. 24, 26 og 28. Herefter gennemfører luftfartøjet A sit startløb til letningspunk-tet W, hvor det når den fastsatte letningshastighed og bevæger sig langs den beregnede startvej W og stiger langs denne bane, der er angivet ved hjælp af strålerne fra elektromagnetiske kilder i kurs- og gi idehældningsgruppen i en af udførelsesformerne for systemet, f.eks. fig. 17, 21 eller 25. På alle trin holder piloten den foreskrevne symbolform i henhold til fig. 29, 18 og 22.

' Landingsprocessen er helt tilsvarende med omvendt række- følge af trinnene.

Først bringes luftfartøjet A ind i dækningsområdet for de retningsbestemte referencer, der frembringes af stråler fra kilder i kurs- og glidehældningsgruppen, der er placeret i henhold til er af udførelsesformerne for systemet (fig. 2, 4, 6, 3, 10, 11, 13, 14, 16, 17, 19, 2ø, 21, 23 og 34), hvorefter retningen og størrelsen af luftfartøjet A's afvigelser for landingskorridoren K bestemmes ved hjælp af forvrængningerne af de foreskrevne svir,bolformer (fig. 3, 7, 9, 12, 15, 18 og 22), hvorefter luftfartæjet ledes ind i korridoren og under opretholdelse af den foreskrevne symbolform, der svarer til, at luftfartøjet A er i den beregnede landingsvej W, påbegynder en nedstigning ved styring af luftfartøjer la nas clønnø vej W. Tidspunkterne for passage af de fastsatte afstande fra start-. og landingsplatformen 3 bestemmes ved hjælp af landingsfyrspunkter -·. 45, der frembringes ved hjælp af elektromagnetiske stråler 44 (fig. 30 og 31), f.eks. afstanden til øvre, midterste og indre landingsradiofyr, medens luftfartøjet nærmer sig til det punkt, hvor udfladning skal påbegyndes, hvilket også sr angivet med et landingsfyrspunkt 45. Det øjeblik, hvor passage af et landir.gsfyrs-punkt finder sted, bestemmes ved at den foreskrevne form for symbolet, der frembringes af strålerne 44 i fig. 32 eller 33 opnås. Derefter flades luftfartøjet ud og styres efter det symbol, der frembringes af strålerne 36 og/eller 40 fra de yderligere kilder 35 og/eller 39 i fig. 25, 27 og 29. Når symbolet når den foreskrevne form, rører luftfartøjet A overfladen af start- og landingsplatformen 3. Landingsløbet gennemføres ved at fastholde den foreskrevne symbolform (fig. 25, 27 og 29).

148565 85

Som det fremgår af det foregående, består det grundlæggende princip i styring af luftfartøjet A ved hjælp af systemet i at opretholde den foreskrevne symbolform. Og alle afvigelser af luftfartøjet A fra den beregnede start- eller landingsvej W elimineres, hvis forvrængninger af den foreskrevne symbolform korrigeres .

Systemet ifølge opfindelsen kan som nævnt ovenfor anvendes til gennemførelse af landing af et luftfartøj på dækket 3 af et skib 49. I dette tilfælde, fig. 37, 38, 39, 40, 41, 42) er systemet placeret på landingsdækket 3 af skibet 49. Når det er installeret på landingsdækket 3, giver systemet yderligere oplys-• '· ninger om vinkel- og lineære bevægelser af dækket 3 på grund af hård sø foruden de oplysninger om den rumlige stilling af luftfar-tøjet A, der er beskrevet i detaljer ovenfor. Denne oplysning udtrykker sig i form af periodiske forvrængninger af den foreskrevne form af symbolet, der frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder, der er installeret på overfladen af landingsdækket 3 af skibet 49. Periodiske forvrængninger af den foreskrevne symbolform er en indikering af periodiske afvigelser for luftfartøjet A fra den beregnede landingsvej W, der svinger i rummet omkring sin midterstilling. Alle mulige bevægelser af landingsdækket 3 er beskrevet ovenfor.

Ikke kun lineære bevægelser af landingsdækket 3 på de steder, hvor de elektromagnetiske strålekilder er placeret, men også vinkelbevægelser af dækket 3 kan let bestemmes ved hjælp af forvrængningerne af den foreskrevne symbolform. Lineære bevægelser af landingsdækket kan detekteres ud fra forvrængningerne af den 1 foreskrevne form af symbolet, der frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder i et af systemerne, fig. 37, 38, 39, f 40, 41, 42. Agterkanten af landingsdækket kan let detekteres ved betragtning af periodiske drejninger af det symbol, der som nævnt ovenfor frembringes af strålerne fra de elektromagnetiske strålekilder, som er placeret i henhold til fig. 39, 40, 42 og 41. Komponenterne af dette symbol, der frembringes af strålerne 4 og 9 fra kilderne 1 og 8 afviger periodisk fra vandret retning. Langsgående vinkelbeveægelse- af landingsdækket 3 kan let detekteres ved periodisk gentagelse af forvrængningerne af komponenterne af det symbol, der f.eks. frembringes af strålerne 4 og 9 fra de elektromagnetiske strålekilder 1 og 8, der er placeret som i fig. 38, eller strålerne 23, 4, 15 og 24, 9, 16 fra kilderne 21, 1, 13 og 86 148565 22, 8, 14, der er placeret som i fig. 40. Som de foregående eksempler angiver, er disse kilder installeret på landingsdækket 3 langs centerlinien SS eller er parallelle hermed.

Disse periodiske bevægelser af landingsdækket er som en regel mindre i amplitude end dimensionerne af landingskorridoren K, og under landingen af luftfartøjet A flyver dette derfor inden for denne landingskorridor.

Der skal specielt gøres opmærksom på ejendommeligheder ved start eller landing af luftfartøjet A under anvendelse af de udførelsesformer for systemet (fig. 44), der sikrer start eller landing langs en buet vej W, såvel som ved de udførelsesformer for systemet (fig. 45, 46, 48, 49, 50), hvor der tilvejebringes et kinematisk symbol.

’ Anvendelsen af den udførelsesform for systemet (fig. 44), der sikrer start eller landing af luftfartøjet A langs en buet bane W, lader start- eller landingsmetoden uændret, eftersom piloten ikke ser drejningerne af strålerne 4, 9 og 30 fra de elektromagnetiske strålekilder 1, 8 og 29, der iagttages ombord på luftfartøjet A med kun forvrængninger af den foreskrevne form af symbolet (fig. 22), der frembringes af disse stråler (4, 9 og 30). Hans opgave er at holde den foreskrevne form af symbolet (firkanten cl i fig. 22), og i så fald flyver luftfartøjet automatisk langs en buet bane W, hvis form er instillet af systemet.

Ved den anden udførelsesform for systemet, der omfatter landingsfyrskilder 43 (fig. 30 og 31), drejes deres stråler 44 således, at landingsfyrspunktet 45 bevæger sig i rummet med en fastsat hastighed svarende til hastigheden af luftfartøjet A's bevægelse langs den beregnede landingsvej W, idet luftfartøjet A styres langs den beregnede landingsvej W med en hastighed, der sikrer en konstant form på det symbol, der frembringes af strålerne 44.

Hvis symbolet er forvrænget og antager den form, der er vist i firkanten VI, betyder dette, at hastigheden af luftfartøjet A bliver mindre end den fastsatte bevægelseshastighed for luftfartøjet A langs den beregnede landingsvej W,

Hvis symbolet bliver forvrænget og antager den form, der er vist i firkanten VIII, betyder dette, at hastigheden af luftfartøjet A's bevægelse bliver større end beregnet.

Flyvehastigheden af luftfartøjet A korrigeres ved, at forvrængningerne af den foreskrevne symbolform bringes til at overhol- 148565 • : ' 97 de den foreskrevne form. I så fald flyver luftfartøjet med den fastsatte hastighed.

Såfremt der anvendes en udførelsesform for systemet (fig.

45, 46, 48, 49, 501, hvorder anvendes et kinematisk symbol, kræves der ingen yderligere trin, og hovedsagen i de foran nævnte trin ændres heller ikke. Det grundlæggende trin er stadig overholdelse af den foreskrevne symbolform af en noget anden type (fig. 47). Ejendommeligheder ved denne form er blevet beskrevet i det foregående.

Som allerede nævnt kan de elektromagnetiske strålekilder frembringes ved hjælp af elektromagnetisk udstråling med forskellig bølgelængde, ligesom udstrålingen kan være udstyret med modulation. Disse egenskaber ved systemet lader fremgangsmåden ved start eller . landing helt uberørt, men de muliggør, at piloten kan orientere sig ved hjælp af det foreslåede system.

Der skal navnlig gøres opmærksom på visuelle udførelsesformer for systemet ifølge opfindelsen. I disse tilfælde gennemføres alle trin i processen med styring af luftfartøjet A visuelt.

Det foreslåede start- og landingssystem er udviklet som et komplet system, der hverken kræver yderligere undersystemer eller hjælpesystemer. Det sikrer alle trin af luftfartøjets start og landing. Systemet tillader ikke blot styring af et luftfartøj ad en beregnet start- eller landingsvej, overholdelse af kurs- og glidningshældningen, men også gennemførelse af startløbet for luftfartøjet og dets landingsløb, såvel som bestemmelse af den fastsatte afstand til start- og landingsplatformen. Sådanne instrument- ; ' organer anvendes under alle trin af starten og landingen. Et in- - ' strumentorgan i denne forbindelse er symbolet for den foreskrevne ·'. ·„·, form, der frembringes af de elektromagnetiske stråler.

Symbolerne for en eller anden udførelsesform for systemet ser principielt ens ud, når de tilvejebringes af kurs- og glide-hældningsgruppen af kilder, såvel som af landingslysgruppen og gruppen af landingsfyr. Dette muliggør anvendelsen af et enkelt princip til orientering under alle trin af start og landing og udgør den hovedsagelige fordel fremfor kendte systemer.

Først og fremmest opnås der en yderst stor nøjagtighed og lethed ved styring af luftfartøjet ved hjælp af systemet. Som nævnt ovenfor sikrer alle udførelsesformer for systemet detektering af afvigelsen for luftfartøjet A fra den beregnede starteller landingsvej med nogle få centimeter, såvel som det gøres muligt ··. -Mr .

148565 88 at bringe luftfartøjet til det punkt, hvor udfladning skal påbegyndes, med en nøjagtighed på 0,5 til 1 m i højden og 10-15 m i afstanden, noget som hidtil kendte landingssystemer ikke kan gøre, inklusive det internationale ILS-system. Specielt er det foreslåede system 100-1000 gange mere nøjagtigt end nogle af de kendte systemer.

Endvidere er systemets nøjagtighed meget højere end de krav, der ville være tilladelige ved vertikal afvigelse af luftfartøjet i området ved landingsbanens tærskel, som er opstillet i udkastet til ICAO's program til udvikling af et nyt landingsanflyvningssy-stera.

Start- og landingssystemet kan være rent instrumentelt eller visuelt ved udvælgelse af passende elektromagnetiske strålekilder. Også når det er visuelt, er systemet et pålideligt instrumentorgan, eftersom styringen af et luftfartøj sker med en forud beregnet nøjagtighed. Der kræves ingen yderligere udstyr ombord på luftfartøjet.

Det er en kendt sag, at eksperter lægger stor vægt på visuelle landingssystemer. Således mener eksperter fra Frankrig og U.S.A., at problemet med landing i al slags vejr ikke nødvendigvis udelukker, at piloten tager del i styringen af luftfartøjet, eftersom en besætnings pålidelighed er 10-100 gange højere end pålideligheden af en radiokanal.

Det skal erindres, at selv ved et visuelt system kan luftfartøjet medføre passende modtageudstyr og automatisk udstyr med stor nøjagtighed. I så fald får piloten et pålideligt organ til kontrol af det automatiske udstyrs virkemåde og er i stand til at skifte over til manuel flyvning med et øjebliks varsel.

Fordelene ved de visuelle udførelsesformer for det fore-> slåede system er iøjnefaldende, fordi systemet i dette tilfælde bliver mere pålideligt, eftersom overgang fra flyvning med instrumenter til visuel flyvning og observation af rummet udenfor kræver en periode på 3-5 sekunder, der er nødvendige for visuel akkomo-dering og identificering af genstanden på jorden. Et moderne luftfartøj bevæger sig fra 150-200 m i dette tidsrum. Perioden bliver længere under natlanding.

Desuden frembringes der med systemet ifølge opfindelsen en start- eller landingskorridor, der udgøres af elektromagnetiske stråler, der i de visuelle udførelsesformer virker som anflyvnings-og ledefyr og giver fordelagtige betingelser for piloten til at orientere sig i rummet. Denne fordel ved systemet bliver yderligere 148565 89 • tydelig ombord på et skib, når der ikke kan anvendes andre organer til at tilvejebringe anflyvningslys og ledefyr til søs.

Muligheden for at indikere landingsfyrspunkter til søs er også en utvivlsom fordel ved systemet.

Udførelsesformer for systemet, der er indrettet til anbringelse på landingsdækket på et hangarskib, muliggør pålidelige informationer om lineær- og vinkelbevægelser af landingsdækket i tilfælde af hård sø, noget som ingen andre kendte radiosystemer kan tilvejebringe.

Endvidere muliggør start- og landingssystemet ifølge opfindelsen markering af horisonten for et landende luftfartøj og fastlæggelse af dets krængning, en anden ting som intet kendt radiosystem kan tilvejebringe.

Fotografiet i fig. 51 viser arrangementet ved det fore-.if -, ; slåede system på en lufthavn og giver et indtryk af, hvorledes en start- eller landingskorridor, der frembringes ved hjælp af elektromagnetiske strålebundter, ser ud. Fotografiet viser udførelsesformen i henhold til systemet i fig. 21. I fotografiet er alle stråler rettet opefter, hvilket betyder, at det punkt, hvorfra billedet blev taget, ligger under korridoren, der dannes af elektromagnetiske stråler. Dette fotografi svarer til firkanten cVI i fig. 22 med kun den forskel, at strålen 30 (fig. 21) fra den elektromagnetiske strålekilde 29, der er placeret på centerlinien SS af start- og landingsplatformen 3, udgøres af to parallelle stråler, hvoraf den ene er en reservestråle.

Fotografiet i fig. 52 viser et symbol tilvejebragt ved hjælp af elektromagnetiske stråler ved udførelsesformen ifølge '·' fig. 34. Billedet er taget fra cockpittet af et luftfartøj, der . ;;’/v. lander med anvendelse af det foreslåede system fra en afstand af 9 km til start- og landingsplatformen.

• ' · i -.yv'/·

Claims

148565

1. Fremgangsmåde til start og landing af et luftfartøj og til afgivelse af informationer til piloten ved hjælp af en på en start- og landingsplatform (3) stående sender, der udsender mindst én elektromagnetisk stråle, ved hvis hjælp start- eller lan-dingsvejen (W) for luftfartøjet fastlægges, kendetegnet ved, at der anvendes en stråle (4) med en spredningsvinkel på ikke over 5°, at den fra strålen (4) udgående spredte stråling modtages og udnyttes om bord på luftfartøjet (A), idet information vedrørende indflyvningskursen og glidehældningen fremgår af strålens centralprojektion, at projektionscentrum falder sammen med strålingsmodtageren ombord, og at billedplanet står vinkelret på for-bindelseslinien mellem projektionscentrum og det tilsigtede landingspunkt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, - at strålen eller strålerne (4, 9) udsendes med en vinkel på højst 2°.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at strålen eller strålerne (4, 9) udsendes inden for det synlige lys' område, og at modtagelsen sker ved pilotens visuelle betragtning.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kendete g-ne t ved, at der udsendes flere stråler (4, 9) med forskellige bølgelængder.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der som strålekilder (1, 8) anvendes laser- . strålekilder.

·' 6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst én af strålerne (4, 9) er moduleret.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at strålemodulationen gennemføres ved ind- og udkobling af strålen (4, 9) med en frekvens på ca. 1 Hz.

8. Anlæg til start og landing af et luftfartøj ved den i et vilkårligt af kravene 1-7 angivne fremgangsmåde, og med udstyr til afgivelse af informationer vedrørende start- og landingsvej til piloten ved hjælp af en på landingsområdet stående sender (1), U8S65 der udsender mindst én elektromagnetisk stråle, kendetegnet ved, at senderen (1) er indrettet til at udsende en stråle (4), der har en spredningsvinkel på ikke over 5°, og som ligger i eller parallelt med det af landingsplatformens akse (S-S) bestemte landingskursplan (C).

9. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at strålekilden (1) er placeret ved siden af landingsplatformens akse (S-S) med sin stråle (4) liggende i det af den tilsigtede start- og landingsvej (W) definerede glidehældningsplan (G). (Fig. 4).

10. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der er to strålekilder (1, 8), at strålen (4) fra den ene strålekilde forløber under den tilsigtede start- og landingsvej (W) i start- og landingskursens plan (C) , medens .strålen (9) fra den anden strålekilde forløber ved siden af den tilsigtede start- . og landings vej (W) i glidehældningens plan (G). (Fig. 5).

11. Anlæg ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den anden strålekilde (8) er opstillet ved randen af landingsplatformen (3) .

12. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at to strålekilder (1, 8) er opstillet på en sådan måde foran og bag ved det tilsigtede landingspunkt på landingsplatformens akse (S-S) , at den ene stråle (4) forløber over og den anden stråle (9) under den tilsigtede start- og landingsvej (W). (Fig. 8) .

13. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at to strålekilder (1, 8) er placeret ved siden af hinanden på hver sin side af landingsplatformens akse (S-S), og at strålerne l'A'y·.(4, 9) fra disse forløber i glidehældningsplanet (G). (Fig. 10).

14. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der er fire strålekilder (1, 8, 13, 14), hvis stråler (4, 9, 15, 16) afgrænser en start- eller landingskorridor (K), hvori den tilsigtede start- og landingsvej (W) ligger. (Fig. 13, 14).

15. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der er tre strålekilder (1, 8, 29), af hvilke de to (1, 8) er opstillet på hver sin side af landingsplatformens akse (S-S) , medens den tredje (29) er opstillet foran eller bag ved det tilsigtede landingspunkt, så at strålerne (4, 9, 30) afgrænser en i tværsnit trekantet start- eller landingskorridor (K). (Fig.19). ...; s , 1 9 2 148565

16. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der er mindst én yderligere strålekilde (35), der er opstillet ved enden af landingsplatformen (3), og hvis stråle (36) er rettet parallelt med landingsplatformens akse (S-S) .

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at den yderligere strålekilde (39) er opstillet på landingsplatformens akse (S-S). (Fig. 26).

18. Anlæg ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at der er opstillet to yderligere strålekilder (35) ved hver sin rand (10) af landingsplatformens ende. (Fig. 24).

19. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at strålerne (44) fra mindst to strålekilder (43) krydser hinanden i et markeringspunkt (45). (Fig. 30).

20. Anlæg ifølge krav 19, kende te gnet ved, at markeringspunktet (45) betegner det punkt, hvor udfladningen af luftfartøjets (A) landingsvej skal påbegyndes.

21. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at strålekilderne (43) er opstillet ved begyndelsen af landingsplatformen (3) nær landingspunktet.

22. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at strålekilderne (18, 29) er opstillet på eller ved start-eller landingsplatformen (3) i nærheden af det punkt (V), hvor luftfartøjet (A) letter, og at deres stråler (4, 9, 30) afgrænser den tilsigtede startvej (W) . (Fig. 35) .

23. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at en yderligere strålekilde eller en yderligere gruppe af strålekil-·.' · . der (1', 8', 29') afgrænser et første afsnit (W2) af landingsvejen, · der har en anden retning end den sluttelige landingsvej (W^) , der bestemmes af de i nærheden af landingspunktet opstillede strålekilder (1, 8, 29). (Fig. 36).

24. Anlæg ifølge krav 23, kendetegnet ved, at det første afsnit (W2) af landingsvejen har en større hældning end den sluttelige landingsvej (W^).

25. Anlæg ifølge krav 8 og til anvendelse på et hangarskib (49) , kendetegnet ved, at strålekilderne (1, 8) til opretholdelse af deres rumlige stilling er opstillet på gyro-stabiliserede platforme (51) . (Fig. 37 ff). Λ - · · ^ 148565 ·· 93 i

26. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved et apparat (55) til svingning af strålen eller strålerne (1, 8, 13, 14), så at strålerne under start eller landing kan svinges til bestemmelse af en krummet start- eller landingsvej (W). (Fig. 43).

27. Anlæg ifølge krav 26, kendetegnet ved, at svingningshastighederne for strålerne er valgt således, at markeringspunktet (45) bevæger sig med luftfartøjets landingshastighed.

28. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at mindst én strålekilde (1) er udstyret med et apparat (56), ved ; hjælp af hvilket strålen (4) kan bringes til at beskrive en kegleflade (57). (Fig. 45, 46).

.. ; 29. Apparat ifølge krav 28, kendetegnet ved, ·. at keglefladens (57) akse falder sammen med landingsbanen (W) . X/i.;· (Fig. 46) .

' · 30. Anlæg ifølge krav 29, kendetegnet ved, at der ved enden af landingsplatformen (3) er en yderligere strålekilde (39), hvis stråle (40) beskriver en keglefalde (57), hvis akse (58) er parallel med landingsplatformens akse (S-S). Fremdragne publikationer: GB patenter nr. 579167, 908432, 456838 US patenter nr. 1666196, 2165256, 2441877, 3003451, 3152316, 3279406. Λ'?·?-* .V Λ 'λ'*'; :