DK148014B - Anlaeg med flere vaerktoejer til samtidig bearbejdning af et i forhold til vaerktoejerne bevaeget arbejdsstykke, isaer til tilskaering af en glasplade - Google Patents

Description

i 148014

Opfindelsen angår et anlæg med flere værktøjer til samtidig bearbejdning af et i forhold til værktøjerne bevæget arbejdsstykke, især til tilskæring af en glasplade, en understøtning for arbejdsstykket og en hen over understøtningen på tværs af arbejdsstykkets bevægelsesretning forløbende bro, på hvilken der er anbragt flere værktøjsholdere, som hver er forskydelig langs broen, når den via en kobling forbindes med et for alle værktøjsholderne fælles forskydningsorgan, hvorved enhver værktøjsholder, som er valgt til at udføre en bearbejdning, kan låses fast til broen.

Dansk patentansøgning 871/67 (fremlæggelsesskrift nr. 156.193 angår et anlæg af samme type som den, der er beskrevet i krav 1's indledning. Dette anlæg omfatter flere værktøjsholdere, som hver ved hjælp af koblinger kan forskydes og fastgøres langs en bro ved_ hjælp af et fælles forskydningsorgan. Koblingerne er anbragt på værktøjsholderne og bliver med henblik på forskydningen ført i indgreb med forskydningsorganet. Til styringen af hver værktøjsholders placering tjener to potentiometre, af hvilke det ene samvirker med·· værktøj sholderne, medens det andet samvirker med en indstillingsglider. Begge potentiometre sammenlignes med hinanden via en komparator og bestemmer placeringen af værktøjsholderen. Ulempen ved dette anlæg er, at hver værktøjsholder kan spænde over hele anlæggets bredde. Som følge heraf bliver værktøjsholdernes forskydningsbevægelse forholdsvis stor og dermed også indstillingstiderne forholdsvis store.

Disse indstillingstider bliver endnu større, når der kun er ét forskydningsorgan til stede. Porskydningsorganet må i så fald først anvendes til indstilling af de værktøjsholdere, som skal forskydes i én retning. Derefter kan de værktøjsholde-re forskydes, som skal forskydes i den modsatte retning. Dette medfører i praksis en fordobling af indstillingstiderne.

For at afhjælpe disse ulemper er der i fremlæggelsesskriftet beskrevet udførelsesformer, ved hvilke værktøjsholderen forskydes ved hjælp af et rundtløbende forskydningsorgan, såsom 148014 2 i form af en rem. Den ene af forskydningsorganets remparter bevæger sig således i én retning, medens den anden rempart bevæger sig i den modsatte retning. Hver værktøjsholder indeholder to koblinger, af hvilke den ene kan bringes i indgreb med den ene rempart, og den anden i forbindelse med den anden rempart. Den kobling, der ligger over for den rempart, som løber i den ønskede forskydningsretning, sættes derfor i funktion, når det ønskes. Denne udførelsesform har den ulempe, at hver værktøjsholder må omfatte to koblinger, som nødvendigvis må medføre en kompliceret udformning af den enkelte værktøjsholder og styreindretningen samt medføre, at anlægget bliver mere voluminøst og modtageligt for forstyrrelser. I en anden udførelsesform kan to værktøjsholdere ganske vist forskydes samtidigt ved hjælp af et medbringeror gan, når de skal bruges i positioner, der kræver forskellige forskydninger af værktøjsholderne, men også den udførelsesform synes forholdsvis kompliceret at styre, da styreindretningen først må frakoble den ene værktøjsholder, når denne befinder sig i en forudbestemt kort afstand fra sit bearbejdningssted, og derefter må overvåge, hvornår de to værktøj sholdere hver har samme afstand fra deres tilsigtede be-arbejdningssteder for på dette tidspunkt på ny at sørge for, at begge værktøjsholderne tilkobles medbringerorganet og føres samlet frem til bearbejdningsstederne.

Anlægget ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at forskydningsorganet har en udgangsstilling, i hvilken alle værk-tøjsholdeme er koblet til forskydningsorganet med forudbestemte indbyrdes afstande, og fra hvilken de samlet forskydes i tilkoblet tilstand, at anlægget omfatter en styreindretning, som er indrettet til på basis af givne bearbejdningsdata både at udvælge den værktøjsholder, scm, set i en bestemt forskydningsretning, er beliggende nærmest det enkelte bearbejdningssted, og at udløse forskydningen af forskydningsorganet i denne forskydningsretning med henblik på at bringe værktøjsholderne hen til de ønskede bearbejdningssteder, idet styreindretningen er indrettet til at iværksætte, at hver udvalgt værktøjsholder frikobles fra forskydningsorganet og 148014 3 fastlåses til broen, efterhånden som den enkelte, udvalgte værktøjsholder har nået sit forudbestemte bearbejdningssted.

Herved opnås, at der tilvejebringes et anlæg, som ud over, at det udgør en væsentlig forenkling og dermed billiggørelse i forhold til det kendte anlæg, tillige sikrer en hurtigere bearbejdning og større nøjagtighed og åbner mulighed for lettere iværksat fuldautomatisk drift. Dette skyldes især, at der ved indstillingen af hvert værktøj kun kræves udført en enkelt koblingsoperation bestående i frikobling af værktøjet fra det fælles forskydningsorgan, at indstillingen af alle værktøjerne kun kræver forskydning af dette organ i én retning, og at hvert værktøj kun bevæges over en del af understøtningens bredde. Udgangsstillingen kan herved være en referencestilling, dvs. en arbejdsstilling, som tjener som referencestilling til indstillingen af de øvrige værktøjsholdere, eller en grundstilling, ud fra hvilken en værktøjsholder først må bringes til en sådan referencestilling. Herved sikres, at forskydningsorganet får en overordentlig kort forskydningsbevægelse, som kan svare til den maksimale afstand imellem to ved siden af hinanden beliggende koblinger og dermed imellem to værktøjsholdere. Forskydningsbevægelsen kan i givet fald være større end forskydningsbevægelsen imellem grundstilling og referencestilling. Indstillingen af værktøjsholderne kan dermed foregå overordentlig hurtigt og præcist.

Det enkle værktøjsholderarrangement, der anvendes i det foreliggende anlæg, medfører også en reduktion af de masser, der skal accelereres og standses igen, hvilket medfører en hurtigere påvirkning og indstilling af værktøjsholderne og dermed også en reduktion af slitagen.

Da afstandene imellem de enkelte værktøjsholdere ligger fast, er det altså ved hver af forskydningsorganets stillinger nøjagtigt sikkert, hvor hver værktøjsholder befinder sig. Herved er det f.eks. muligt ved en given bearbejdningsafstand fra referencestil- 4 14801Λ lingen at dividere denne bearbejdningsafstand med værktøjsholdernes enkeltafstande (hvis disse afstande alle er lige store). Herved opnås et helt tal samt en restafstand. Det hele tal betyder herved nummeret på den værktøjsholder, der skal indstilles, og restafstanden den forskydningsbevægelse denne værktøjsholder skal foretage. Hvis der kræves flere forskellige bearbejdningssteder, opnår man forskellige hele tal og forskellige restafstande. Forskydningsorganet forskydes i så fald først den mindste restafstand fra referencestillingen og den til denne restafstand hørende værktøjsholder sættes fast. Derefter forskydes forskydningsorganet videre, indtil den næstmindste restafstand nåes - målt fra referencestillingen - og den hertil hørende værktøjsholder sættes fast.

Denne proces gentager sig, indtil den sidste til bearbejdningen benyttede værktøjsholder er sat fast. Det er nødvendigt med lige så mange standsninger, som der er værktøjsholdere, der skal sættes fast. De pågældende forskydningsbevægelser svarer således til den mindste restafstand plus de respektive differencer med de på hinanden følgende restafstande. Herved kommer forskydningsorganets totale forskydningsbevægelse altså højst til at svare til den faste afstand imellem to ved siden af hinanden beliggende værktøjsholdere, såfremt referencestillingen svarer til grundstillingen. I modsat fald kan referencestillingen behandles som normal arbejdsstilling, og de enkelte bearbejdningsafstande må i så fald enten udmåles fra grundstillingen eller forøges med afstanden imellem grundstillingen og referencestillingen.

Det er imidlertid også muligt at foretage indstillingen af referencestillingen uafhængigt af fastgørelsen af de øvrige værktøjsholdere. I så fald fastlægges bearbejdningsafstandene på ny ud fra referencestillingen, og forskydningsorganets totale forskydningsbevægelse er i så fald højst lige så stor som summen af den faste afstand imellem to ved siden af hinanden beliggende værktøjsholdere og afstanden imellem grundstillingen og referencestillingen.

148014 5

Selv om det f.eks. ikke ubetinget er nødvendigt, at de på forskydningsorganet anbragte koblingsdele og dermed værktøjsholderne i en udgangsstilling, f.eks. en referencestilling eller en grundstilling, har samme indbyrdes forudbestemte afstande, kan samme forudbestemte afstande imellem værktøjsholderne forenkle opbygningen af anlægget. Ved samme indbyrdes afstande imellem værktøjsholderne kan især en styreindretning være enklere opbygget, da der i så fald ikke skal tages hensyn til forskellige grundafstande imellem værktøjsholderne.

Anlægget ifølge opfindelsen er velegnet til de mest forskellige bearbejdningsmåder og materialer. Således kan det f.eks. tjene til afskæring af stangmateriale, f.eks. ved hjælp af savning, skæring eller flammeskæring, hvorved i dette tilfælde bearbejdningsretningen forløber på tværs af længderetningen af materialet. Anlægget egner sig endvidere især til skæring af bane- eller pladeformet materiale, som eksempelvis papir-, tekstil- eller plastbaner eller træ-, plast- eller især glasplader. Værktøjsholderne er i så fald forsynet med de til den pågældende bearbejdningstype nødvendige værktøjer, såsom save, knive, flammeskæringsorganer og diamanter.

Alt efter de foreliggende krav kan et anlæg ifølge opfindelsen udformes på mange forskellige måder, hvoraf enkelte fordelagtige udføreisesformer beskrives i den efterfølgende beskrivelse og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk en opbygning af et skæreanlæg ifølge opfindelsen til glasplader, set fra oven, fig. 2 en til en bro anbragt værktøjsholder med et forskydningsorgan, set fra siden og i snit efter linien II-II i fig. 1, 6

U80U

fig. 3 anordningen ifølge fig. 2 set forfra, fig. 4 et blokdiagram af en automatisk styreindretning til skæreanlægget, fig. 5 en skematisk fremstilling af skæreanlægget ifølge fig.

1 med værktøjsholderne i indstillet position, fig. 6 en anden udførelsesform for skæreanlægget ifølge fig.

2 vist skematisk, og fig. 7 en yderligere udførelsesform for værktøjsholderen med hoved- og hjælpeværktøj i en analog fremstilling til den, som er vist i fig. 3.

Fig. 1 viser skematisk et skæreanlæg til glasplader, hvilket skæreanlag har flere værktøjsholdere 10, som er lejret forskydeligt på en første styreskinne 11. Styreskinnen 11 er fastgjort til en bro 12, som for tydeligheds skyld er udeladt i fig. 1, men dog vist i fig. 2 og 3. De enkelte værktøjsholdere 10 er forbundet med et forskydningsorgan 14 via koblinger 13, hvilket forskydningsorgan 14 ved hjælp af en drivindretning 15 kan forskydes frem og tilbage i broens længderetning. Forskydningsorganet holder de enkelte værktøjsholdere i deres grundstilling i en forudbestemt afstand a.

Som det er vist i fig. 2 og 3, er broen 12 anbragt over et bord 16, på hvilket der i det foreliggende eksempel ligger en glasplade 17, som skal skæres. Broen bærer den første styreskinne 11, som tjener til en forskydelig lejring af værktøjsholderne 10, samt en anden styreskinne 18, som tjener til en forskydelig lejring af forskydningsorganet 14. Som eksemplet viser, er styreskinnerne 11 og 18 udformet som prismestyr, som over afstandsstykker 19 og 20 er forbundet med en bjælke 21 i broen.

Værktøjsholderen 10 har en vogn 22, som er udført med prisme- 148014 7 styr 23, hvilken vogn 22 via rullelegemer 24 står i forbindelse med styreskinnen 11 på broen. På forsiden af vognen 22 er indrettet et lodret rettet styr 25, hvortil er fastgjort en cylinder 26.

Cylinderen 26 indeholder en styrebøsning 27, som ved hjalp af et trykmiddel kan bevæges nedad, og i hvilken styrebøsning 27 er lejret en værktøjsbærestang 28, som ligeledes ved hjælp af et trykmiddel kan aktiveres. Ved den nederste ende af værktø jsbæres tangen 28 er anbragt et værktøj 29, som i det foreliggende tilfælde er en glassksrer. Til styrebøsningen 27 er endvidere fastgjort en afstandsrulle 30. Trykmiddeltilførs-len til cylinderen sker via tilførselsledningen 31. Som trykmiddel kan der anvendes trykluft eller en væske.

Vognen 22 er via en udløselig kobling 13 forbundet med forskydningsorganet 14. I det foreliggende eksempel er koblingen udformet som permanent-magnetkobling og omfatter en permanent-magnet 34, som via en holder 33 er forbundet med forskydningsorganet 14, hvilken permanent-magnet 34 samvirker med en permanent-magnet 35 på vognen 22.

Værktøjsholderen 10 er endvidere udstyret med en låseindretning 36. I tilknytning til denne er der i vognen 22 lejret et friktionslegeme 37, som kan aktiveres ved hjælp af et trykmiddel, som tilføres via en tilførselsledning 38. Når vognen skal fastlåses, bringes friktionslegemet til anlæg imod styreskinnen 11.

Forskydningsorganet 14 er i det foreliggende tilfælde tildannet som en slæde 39, som har prisnestyr 40, ved hjælp af hvilke den er lejret på styreskinnen 18 via kugler 41. Også styreskinnen har prisnestyr 42. Slæden 39 er udstyret med en arm 8 1480 ΙΑ 43, som via en møtrik 44 er i indgreb med og drives af en spindel 45 fra en motor 46. Motoren er i det foreliggende tilfælde udført som skridtmotor.

Det foreliggende skæreanlæg er forsynet med en automatisk styreindretning, hvis blokdiagram er vist i fig. 4. Styreindretningen har en indkodningsindretning 47, som indeholder to rækker af indkodningsorganer 48, idet hver række med hensyn til antallet af indkodningsorganer dog højst indeholder ligeså mange som, men i reglen færre end antallet af værktøj sholdere. Det skal nævnes, at disse indkodningsorganer ikke er fast tilknyttet hver værktøjsholder, men er uafhængige af disse. Indkodningsorganerne betjenes efter tur, hvorved der på disse indstilles de enkelte snitafstande, uafhængigt af om den værktøjsholder, som skal udføre snittet, har det samme ordensnummer som indkodningsorganet. På indkodningsorganerne indstilles afstandene, idet indkodningsorganerne enten kan være udført med ciffertastatur eller som i det foreliggende tilfælde med tællerhjul. Indkodningsorganet 48 tjener til at indstille et værktøj til at udføre en referencebearbejdning, dvs. indtage en arbejdsstilling, der tjener som referencestilling ved indstillingen af de øvrige værktøj sholdere, og ud fra hvilken styreindretningen foretager indstillingen af de øvrige værktøjsholdere. På indkodningsorganerne 48^_n indstilles fortløbende de respektive snitaf stande mellem de enkelte snit.

Indkodningsindretningen 47 leverer sin information videre til en logisk styreenhed 49, i hvilken de enkelte informationer kombineres og afleveres i rigtig rækkefølge til andre organer.

Til den logiske styreenhed er der tilsluttet en første tæller 50, i hvilken strækningsenhederne summeres, og som tjener til hertil at addere de indstillede snitafstande i indkodningsorganerne. Endvidere er en anden tæller 51 og et efterfølgende skifteregister 52 tilsluttet den logiske styreenhed 49. Den første tæller 50 og den anden tæller 51 er koblet sammen med hinanden og løber synkront. Den anden tæller 148014 9 tjener til summation af strækningsenhederne op til størrelsen af den forhåndenværende afstendamellem værktøjsholderne i deres grundstilling. Efter et fuldstændigt gennemløb af den anden tæller 51 bliver skifteregisteret 52 videreskiftet til det næste trin. Med undtagelse af værktøjsholderen 10Q, som tjener til indstilling af et referencesnit, er hyer yærk-tøjsholder 10^ til 10n forbundet med en tredje tæller 53, en selektionsenhed 54 og et lager 55. Den tredje tæller tjener til summation af strækningsenheder op til størrelsen af afstanden a mellem værktøjsholderne 10 i deres grundstilling. Anordningen er indrettet således, at lageret 55 kun kan videregiye en information til den anden tæller 51, når værktøj sholderen via selektionsenheden 54 er forbundet med det tilsvarende trin i skifteregisteret 52, og at den første tæller samtidigt har nået enden af en snitafstand. Fra den logiske styreenhed 49 styres endvidere motoren 46, som tjener til drift af forskydningsorganet 14. Denne motor, som er en skridtmotor, afgiver til den tredje tæller 53 impulser og foranlediger den til at skifte videre proportionalt med trinimpulserne. Så snart den tredje tæller har nået en værdi, som svarer til den til lageret 55 tilførte impuls, udsendes en yderligere impuls, som tjener til frakobling af værktøjsholderen fra forskydningsorganet.

Styreindretningen indeholder, som allerede ovenfor antydet, et referencesnit-indkodningsorgan, som tjener til bestemmelse af referencesnittet. Hertil er indkodningsindretningen 47 udstyret med et indkodningsorgan 48Q, som via den logiske styreenhed 49 indvirker direkte på motoren 46, uden at en styring af de øvrige værktøjsholdere 10^_n udføres. Den logiske styreenhed frakobler referencesnitværktøjsholderen 10Q direkte over referencepunktet.

Skæreanlæggets funktionsmåde forklares især under henvisning til fig. 5. Det antages, at en glasplade 17 skal skæres i tre strimler af bredden 420 mm, 750 mm og 430 mm. Da glaspladen har en uregelmæssig kant, må der først udføres et referencesnit, ud fra hvilket der herefter kan tælles de enkelte mål.

148014 10 Værktøjsholderne befinder sig i skæreanlæggets grundstilling i position G og skal flyttes strækningen x til referencepositionen, for at der kan gennemføres et referencesnit.

Hertil indstilles i indkodningsindretningen 47 indkodningsorganet 48q på værdien x. Uden at skulle afvente forskydningen af værktøjsholderen kan de tre snitafstande 420 mm, 750 mm og 430 mm indstilles på indkodningsorganerne 48^ til 483· Efter at der er trykket på en ikke nærmere vist trykknap, gennemløbes arbejdsprogrammet på følgende måde.

Den logiske styreenhed 49 forarbejder først det til indkodningsorganet 48q indstillede referencesnit. Herved bevæges skridtmotoren 46 så mange skridt, at afstanden x opnås. Skridtmotoren forskyder eksempelvis forskydningsorganet 14 0,1 mm pr. omskiftningsskridt. Efter at referencestillingen er opnået, aktiveres via den logiske styreenhed 49 værktøjsholderen 10o's låseorganer 36, således at denne fastholdes i sin position.

Samtidig med indstillingen af referencesnittet eller umiddelbart herefter programmeres værktøjsholderne, som er nødvendige til gennemførelse af snittene. Via den logiske styreenhed 49 videregives de til indkodningsorganerne 48·^ til 483 indkodede snitafstande til den første tæller 50 og den anden tæller 51. Begge tællere tæller videre, indtil den samlede bredde af de tre snitafstande er opnået. Medens tælleren 50 summerer de enkelte strækningsenheder op til det samlede resultat, tæller den anden tæller 51 kun,indtil grundafstanden a mellem de enkelte værktøjsholdere er nået, hvorefter den begynder forfra igen. I det foreliggende tilfælde er det antaget, at grundafstanden mellem de enkelte værktøjsholdere andrager 300 mm. Den anden tæller 51 begynder altså at tælle forfra, for hver gang man har opnået 300 mm, hvorved den hver gang skifter videre på skifteregisteret 52 til et næste trin.

Da den første værktøjsholder ikke kan anbringes i rette position inden for de første 299 mm, skifter den anden tæller 148014 11 skifteregisteret første gang efter den første gennemgang, dvs. efter de første 299 mm til det første trin, som er forbundet med den første værktøjsholder 10^. Ved videretælling af snitafstandene fastslår nu den første og den anden tæller, at derved 420 mm's afstand fra referencesnittet skal udføres et første snit. Da ved denne talværdi den anden tæller 51 via skifteregisteret 52 er forbundet med lageret 55 for den første værktøjsholder 10·^, kan den anden tæller 51 indkode sin talværdi, nemlig 120 mm, til lageret 55 og således programmere den første værktøjsholder 10-^. Den første og den anden tæller 50 og 51 tæller yidere, hvorved den anden tæller, efter at det andet gennemløb er fuldendt, dvs. ved 600 mm, tilslutter skifteregisteret til værktøjsholderen 102 pg tæller videre. Da der i det for den anden værktøjsholder 102 pågældende område mellem 600 og 900 mm ikke skal udføres noget snit, programmeres lageret 55 for denne værktøjsholder 102 ikke. Den anden tæller skifter efter 899 mm skifteregisteret til trinnet for den tredje værktøjsholder 10^. Den første tæller 50 fastslår nu, at ved 1170 mm skal udføres et andet snit. Da i dette øjeblik den anden tæller 51 via skifteregisteret 52 er forbundet med lageret 55 for den tredje værktøjsholder 102, programmeres dennes lager med den viste værdi på den anden tæller 51, dvs. 270 mm. Da der ikke skal udføres noget snit i det til værktøjsholderen 10^ hørende område, gennemløber den anden tæller det næste gennemløb uden at programmere et lager. Da det sidste snit ligger ved 1600 mm, altså i det område, der dækkes af værktøjsholderen 10^, programmeres også dennes lager med talværdien af den anden tæller 51. Denne viser værdien 1600 - (5 x 300) = 100 m.

Til gennemførelse af den viste snitopgave benyttes af værktøj sholderne 10^ til 10n kun værktøjsholderne 10^ 103 og 105>

De øvrige værktøjsholdere, bortset fra værktøjsholderen til referencesnittet, benyttes ikke og er følgelig heller ikke programmeret. Efter at programmeringen er udført for de værktøjsholdere, som er nødvendige til snitopgaverne, kan arbejdsforløbet udføres.

U60U

12

Indstillingen af værktøjsholderen lQo til referencesnittet kan udføres før, under og efter programmeringen af værktøjsholderen. Flytningen af de til de enkelte snit hørende værktøj sholdere er først mulig efter programmeringen af værktøjs-holderne og efter indstillingen af den første værktøjsholder på referencesnittet. Hvis værktøjsholderen 10Q er blevet indstillet på referencesnittet, og programmeringen af de øvrige værktøj sholdere er udført på den ovenfor angivne måde, startes via den logiske styreenhed 49 motoren 46, der samtidigt via forskydningsorganet bevæger samtlige værktøjsholdere 10^ til 10n· Den til referenoesnittet svarende værkfcøjsholder 10q er allerede flyttet og fastholdes ved hjælp af låseorganerne 36.

Da koblingskraften af de permanente magneter 34 og 35 af den udløselige kobling 13 er mindre end holdekraften af låseorganerne 36 og drivkraften af motoren 46, skilles permanentmagneterne 34 og 35 fra hinanden, dvs. at koblingen udløses. Værktøjsholderen 10Q forbliver altså på sin plads. Motoren 146 bevæger samtidigt de øvrige værktøjsholdere 10^_n en længde videre, som svarer til grundafstanden a mellem værktøjsholderne. Samtidigt giver motoren 46 trinimpulser videre til den tredje tæller 53 for samtlige værktøjsholdere 10·^ til 10n og bevirker, at denne tæller igennem fra 1 til 299.

Hvis en tredje tæller 53 har opnået en værdi, som svarer til den, der er programmeret i det til tælleren hørende lager, afgives der en aktiveringsimpuls til låseorganerne 36 for den tilhørende værktøjsholder. Derved aktiveres disse, så at værktøjsholderen fastholdes, hvorved dens kobling 13 udløses på den allerede beskrevne måde i forbindelse med referencesnittet af værktøjsholderen 10Q. Motoren 46 gennemløber sit fulde forskydningsområde og placerer derved samtlige værktøj sholdere i rækkefølge i deres respektive afstande fra grundstillingen. I det foreliggende eksempel placeres efter tur først værktøjsholderen 10j-, så værktøjsholderen lC^ og derefter værktøjsholderen 10^. Efter at forskydningsorganet 14 har gennemløbet den fulde forskydningsvej, som f.eks. kan være fastlagt ved hjælp af en endeafbryder, standses motoren 46.

148014 13

Den logiske styreenhed aktiyerer nu de enkelte værktøjsholdere, idet den bringer deres værktøjer i arbejdsstilling.

I forbindelse hermed forskydes først styrebøsningen 27, indtil afstandsrullen 30 har opnået den ønskede afstand fra bordet 16, Herefter forskydes værktøjet 29 via værktøjsbærestangen 28, hvorved det indtager den nødvendige afstand i forhold til afstandsrullen 30. Værktøjet er derefter rede til at skære den under broen fremførte glasplade i de ønskede snit. Efter at snittene er Udført, frigør den logiske styreenhed låseorganerne 36 af de værktøjsholdere, som er i brug, skifter motoren 46 om til returløb, lukker for tilgangen til lageret 55 og fører værktøjsholderne tilbage i deres grundstilling G. Ved tilbageløbet af forskydningsorganet 14 medtages automatisk værktøjsholderne, da koblingen er udformet således, at værktøj sholderens koblingsdel 35 ligger inden for forskydningsvejen for forskydningsorganets koblingsdel 34. Ved hjælp af de permanent-magnetiske koblingsdele 34 og 35 kommer koblingerne også samtidigt i indgreb igen. Når forskydningsorganets tilbageførsel er tilendebragt, er alle værktøjsholderne på ny anbragt i deres grundstilling, og en ny arbejdsgang kan påbegyndes.

Indkodningsindretningen 47 er fortrinsvis udstyret med et dobbelt sæt af indkodningsorganer 48, således at der allerede under ét snitarbejde kan indstilles de til det næste snit-arbejde nødvendige mål. Efter at et snitarbejde er udført, er det således kun nødvendigt at skifte om fra det ene sæt indkodningsorganer til det andet, således at styreindretningen straks kan programmeres, og arbejdsforløbet kan gennemføres. I stedet for de i det foreliggende eksempel viste tællehjul, som tjener som indkodningsorgan, og som har tilsvarende multiomskiftere, kan der anvendes meget hurtigere arbejdende ciffertaster. Det er endvidere muligt at gøre de indstillede afstande synlige og fastholde dem ved hjælp af optiske eller trykkende viserindretninger.

Den viste særligt foretrukne udførelsesform for et skæreanlæg har overordentlig store fordele. Således er der kun tilvejebragt 148014 14 én enkelt drivmotor, som samtidigt kan bevæge de enkelte værktøj sholdere. Drivningen er ikke kun enkel, men også meget pladsbesparende og tillader den størst mulige bevægelsesfrihed for værktøjsholderne. Da det for drivningen og for styringen praktisk taget ingen rolle spiller, om der findes flere eller færre værktøjsholdere, kan antallet af værktøjsholdere tilpasses optimalt til de respektive fordringer.

Foruden den ovenfor beskrevne og særligt foretrukne udførelsesform for det nye skæreanlæg er en hel række af yderligere udførelsesformer mulige.

I modsætning til den viste udførelsesform kan forskydningsorganet Være en kæde 56, som på begge sider af broen føres over en styretrisse 57, som vist i fig. 6. Til drivning tjener et kædehjul 58, som er fastgjort til motoren 46. De enkelte kædeled bærer dele af koblingen 13. Kæden kan være understøttet i styr for at sikre et lige forløb. I stedet for kæden kunne også anvendes en rundtløbende line eller et remtræk med tænder. Det er endvidere tænkeligt, at man i stedet for at benytte en rundtløbende indretning kan benytte et stykke af en kæde, en line eller remtræk, som spændes over en spændeindretning, og som bevæges tilbage i udgangsstillingen .

En hensigtsmæssig løsning består også i anvendelsen af en tandstang som forskydningsorgan, og som kan drives af en med et drev forsynet motor.

Skønt den viste udførelsesform for koblinger i form af permanent-magnetiske koblinger især foretrækkes, er også andre koblinger tænkelige. Under alle omstændigheder er det hensigtsmæssigt, hvis koblingerne er udformet således, at de ved tilbagebevægelsen af forskydningsorganet medtager på tvangsmæssig måde alle værktøjsholderne. Som koblinger kan der eksempelvis også anvendes koblinger, som ved hjælp af mekaniske eller elektriske udløsningsindretninger kan udløses. Der er også mulighed for anvendelse af elektromagnetiske koblinger, som på elektrisk måde let kan udløses.

15 uaou I mange tilfælde kan det være en fordel, hvis værktøjsholderen 10 er forsynet med et andet værktøj 29a, som hvad angår opbygning og fastholdelse er identisk med det første værktøj 29, således som fig. 7 viser. Det første værktøj 29 tjener i så fald som hovedværktøj, efter hvilket værktøjsholderen indstilles på de enkelte snit. Det andet værktøj tjener som hjælpeværktøj og har en lille fast afstand fra hovedværktøjet. Hjælpeværktøjet er normalt ude af indgreb og kommer kun til anvendelse, når der fra en glasplade skal fjernes et parti med fejl, idet en mindre del, som indeholder fejlen,herved udskæres. I pågældende tilfælde må så hovedværktøjet, som gennemfører hovedsnittet, indstilles på snit-afstanden plus den faste afstand mellem hoved- og hjælpeværktøjet 29 og 29a, og ved hjælp af en særlig, ikke nærmere vist udløsningsindretning aktiyeres hjælpeværktøjet 29a.

Det foreliggende skæreanlæg kan i givet fald også udformes uden referencesnit-indstillingsindretning, når det er fastslået, at det materiale, som skal skæres, i det mindste har en færdig, som anslag tjenende side. I andre tilfælde anbefales brugen af en referencesnit-indstillingsindretning. Denne kan også tilvejebringes på ren mekanisk måde, idet broen eller fortrinsvis forskydningsorganet forskydes strækningen svarende til referencesnit-forskydningen. I forbindelse hermed kan der hensigtsmæssigt være indrettet f.eks. indstillelige endeafbrydere ved forskydningsorganet, eller også kan der f.eks. mellem forskydningsorganet og drivindretningen være indrettet en forindstillingsindretning til forskydning af forskydningsorganet i forhold til drivindretningen.

Et eksempel er vist i fig. 1. Den manuelt betjente indstillingsindretning 60 omfatter her en medbringerplade 62, som via et forbindelsesled 61 står i forbindelse med drivindretningen 15, Medbringerpladen 62 omfatter en parallelt med forskydningsorganet 14 forløbende slids 63, hvorigennem der strækker sig en fastgørelsesskrue 64, som kan skrues ind i en ansats 65 på forskydningsorganet. Ved løsgørelse af fastgørelsesskruen 64 kan forskydningsorganet forskydes så langt 148014 16 i forhold til medbringerpladen 62, at den til udførelse af referencesnittet tjenende værktøjsholder 10Q kan bringes ind i den ønskede referencestilling. Efter fastskruningen af fastgørelsesskruen 64 er forbindelsen imellem drivindretningen 15 og forskydningsorganet på ny iværksat.

Ved den i fig. 1-5 viste udførelsesform kan der i stedet for den specielle referencesnit-varktøjsholder 10o og den tilhørende styring også være indrettet en værktøjsholder, som er udformet og styret som de øvrige værktøjsholdere 10^_n· I dette tilfælde vil referencesnittet indgå som en normal afstand (sammenlign afstanden x for referencesnittet i fig.

5) til nulsnitindkodningsorganet 48q.

Den ovenfor beskrevne elektroniske styring har vist sig som særlig enkel og driftsikker. Men det er endvidere muligt at løse den elektroniske styring på andre måder. Således kan de enkelte dataer f.eks. indkodes ved hjælp af hulkort. Endvidere kan lagre indbygges, i hvilke informationen til flere på hinanden følgende snitoperationer kan indkodes. Endvidere kan der også være indrettet regneenheder, som styrer flere på en bane anbragte skæreanlæg på en kendt måde, for at fordele de snitmønstre, der skal fremstilles,på flere skæreanlæg, hvorved enkelte skæreanlæg kan arbejde'på tværs af de andre for at udføre længde- og tværsnit.

Bearbejdningsindretningen ifølge opfindelsen er fortrinsvis af stor betydning til sådanne bearbejdningsoperationer, som kræyer en hyppigt skiftende indstilling af bearbejdningsafstandene, således som det er tilfældet ved tilskæring af glasplader. Herved kommer som regel i det mindste to anlæg til anvendelse, som arbejder på tværs af hinanden med henblik på at udføre længde- og tværsnit.

Bearbejdningsindretningen egner sig ikke kun til glasplader, men også til tilskæring af plader af andre materialer, såsom keramik, træ, plast, osv. Det er endvidere også muligt at anvende den til underinddeling af papir-, plast- og tekstilbaner .

Claims (8)

148014 Patentkrav.

1. Anlæg med flere værktøjer til samtidig bearbejdning af et i forhold til værktøjerne bevæget arbejdsstykke, især til tilskæring af en glasplade, en understøtning for arbejdsstykket og en hen over understøtningen på tværs af arbejdsstykkets bevægelsesretning forløbende bro, på hvilken der er anbragt flere værktøjsholdere, som hver er forskydelig langs broen, når den via en kobling forbindes med et for alle værktøjsholderne fælles forskydningsorgan, hvorved enhver værktøjsholder, som er valgt til at udføre en bearbejdning, kan låses fast til broen, kendetegnet ved, at forskydningsorganet (14) har en udgangsstilling, i hvilken alle værktøjsholderne (10) er koblet til forskydningsorganet (14) med forudbestemte indbyrdes afstande (a), og fra hvilken de samlet forskydes i tilkoblet tilstand, at anlægget omfatter en styreindretning (48-55), som er indrettet til på basis af givne bearbejdningsdata både at udvælge den værktøjsholder (10), som, set i en bestemt forskydningsretning,er beliggende nærmest det enkelte bearbejdningssted, og at udløse forskydningen af forskydningsorganet i denne forskydningsretning med henblik på at bringe værktøjsholderne hen til de ønskede bearbejdningssteder, idet styreindretningen (48-55) er indrettet til at iværksætte, at hver udvalgt værk-tøjsholder frikobles fra forskydningsorganet og fastlåses til broen (12), efterhånden som den enkelte, udvalgte værktøjsholder (10) har nået sit forudbestemte bearbejdningssted.

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at værktøjsholderne (10) i udgangsstillingen har samme indbyrdes afstand (a).

3. Anlæg ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at koblingerne (13) er således tildannet, at de ved en bevægelse af forskydningsorganet (14) ind i udgangsstillingen medtager alle værktøjsholderne (10) på tvangsmæssig måde. 148014

4. Anlæg ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at hver af koblingerne (13) er en permanentmagnetisk kobling, hvis koblingsdele (34, 35) holdes sammen ved hjælp af magnetkraft og frigøres fra hinanden, når de udsættes for en modsatrettet kraft, som overstiger magnetkraften-

5. Anlæg ifølge krav 1, 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at hver værktøjsholder har låseorganer (36), hvis låsekraft er større end koblingens (13) holdekraft.

6. Anlæg ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at det har en indretning (63, 64, 62; 48q, 49, 46) til indstilling af en første værktøjsholder (10o) i en arbejdsstilling, der virker som referencestilling for indstillingen af de øvrige værktøjsholdere.

7. Anlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at indretningen til indstilling af den første værktøjsholder omfatter en mekanisk indstillingsindretning anbragt mellem forskydningsorganet (14) og en drivindretning (15), som driver dette.

8. Anlæg ifølge et eller flere af kravene 1-7 med en automatisk styreindretning til indstilling af værktøjsholderne i de nødvendige bearbejdningsafstande, kendetegnet ved, at det omfatter en indkodningsindretning (47) til indkodning af bearbejdningsafstandene, en efter indkodningsindretningen (47) indkoblet logisk styreenhed (49), en til den logiske styreenhed (49) tilsluttet første tæller (50) til summering af strækningsenheder og addering hertil af bearbejdningsafstandene, en med den logiske styreenhed (49) og den første tæller (50) forbundet og med denne synkront løbende anden tæller (51) til summering af strækningsenheder indtil afstanden (a) imellem værktøjsholderne (10) samt et med den anden tæller (51) forbundet skifteregister (52), hvis trin er forbundet med kredsløb tilknyttet hver værktøjsholder (10), hvorved, efter hvert fuldstændige gennemløb af den anden tæller (51), der bliver skiftet om til det næste