DK147802B - Beholder til flydende luftarter - Google Patents

Description

147802

Den foreliggende opfindelse angår en beholder til opbevaring af en væske ved en temperatur, der afgiver stærkt fra omgivelsernes, f.eks. en kold væske, såsom flydende gas med et tryk i nærheden af atmosfærens, omfattende et hus (5) af varmeisolerende materiale, der er foret med og bærer en tynd og bøjelig, væsketæt membrantank (6) af kuldebestandigt plademateriale, der fastholdes imod dimensionsændringer som følge af termiske påvirkninger derved, at hjørnerne i membrantanken er forankret til hjørnerne i isolationen.

I en beholder af den angivne type vil påvirkningerne på de midler, der fastholder membrantanken imod dimensionsændringer, kunne være 147802 2 betydelige. Der vil kunne være betydelige belastninger som følge af termiske påvirkninger· Såfremt beholderen er monteret i lastrummet i et tankskib, vil i det mindste nogle af væggene i membrantanken være udsat for påvirkninger, der forårsages af deformationer i skibet, når dette arbejder i søen, hvilket også vil bevirke yderligere belastninger på de midler, der fastholder membrantanken. De midler, der fastholder membrantanken imod dimensionsændringer som følge af termiske påvirkninger, må derfor udformes til også at kunne optage sådanne yderligere belastninger. Men når beholderen er monteret i et tankskib, bør de midler, der fastholder membrantanken imod dimensionsændringer, fortrinsvis ikke være direkte forbundet til skibsskroget, da dette ville betyde et brud i varmeiso-lationen og ville tilvejebringe kuldebroer, der på farlig måde ville bevirke lokal temperaturnedsættelse i skroget·

Ved udformning af beholdere af den angivne type er det nødvendigt, at det sikres, at isolationen er i stand til at optage de fra membrantanken stammende hydrostatiske belastninger, og endvidere -hvis den er monteret i et skib - de fra dettes bevægelser i søen forårsagede deformationer. Isolationen må også være i hovedsagen formfast under temperaturpåvirkninger, og den må ikke have gennemgående kuldebroer. Endvidere må de midler, der forankrer membrantanken imod dimensionsændringer, ikke nedsætte isolationens varmeisoleringsevne. Disse krav frembyder i praksis en række problemer·

Endvidere bør der af forsigtighedshensyn, og således som det nu er et lovfæstet krav, i beholdere af den angivne art, indrettes et sekundært spærrelag, der kan forhindre lækage af væske i tilfælde af, at det primære spærrelag, membrantanken, skulle svigte.

Et sådant sekundært spærrelag vil kunne have form af en anden membrantank, f.eks. af tyndt metal omkring den første membrantank og båret af isolationen. Ved en anden kendt konstruktion udgøres det sekundære spærrelag af selve isolationen, der bærer den primære membrantank, eller det kan have form af et umetallisk lag, f.eks. krydsfiner, inkorporeret i isolationsmaterialet. Det vil forstås, at det i dette tilfælde er ganske særlig vigtigt, at isolationen er pålidelig og ikke er afbrudt ved kuldebroer, der også ville kunne give anledning til lækage.

3 147802

Der kendes forskellige forslag til konstruktion af "beholdere af den angivne type. Ved et forslag har beholderen to ens spærrelag i form af en primær og en sekundær membrantank af tynd metalplade, hver båret af en omgivende væg af isolationsmateriale. Hver af disse vægge består af et stativ, der bærer stive, hule blokke, der indeholder granuleret isolationsmateriale, og er monteret løst o-venpå hinanden. Hjørnerne i hver af membrantankene er forankret ved midler, der strækker sig fra hvert hjørne gennem isolationen til den bærende kappe. Dette arrangement har en række ulemper, blandt andet, at de to isolerende vægge består af løse blokke, der kan forskydes. Blokkene i hver af de isolerende vægge vil kunne forskyde sig således, at de flader, der bærer den pågældende membrantank, ikke længere flugter og ikke længere udgør en glat flade, hvorved der vil kunne ske brud i membrantanken. Dette vil navnlig være farligt, såfremt beholderen er monteret i et skib. En anden ulempe er, at forankringsmidlerne i hjørnerne af membrantankene danner kuldebroer igennem isolationen0

Ved et andet forslag findes der en enkelt primær membrantank båret af en fast væg af isolationsmateriale, der består af stive træpaneler eller blokke, der er fastgjort hver for sig og således, at de danner en i hovedsagen kontinuert væg, således at bærefladerne for membrantanken forbliver i samme plan og til stadighed udgør en glat bæreflade for membrantanken. Isolationsmaterialet udgør i sig selv eller indeholder et umetallisk sekundært spærrelag, og hver blok er i hovedsagen væsketæt, medens mellemrummene mellem panelerne eller blokkene er udfyldt med tætningsmateriale og lukket med lister, der forbinder panelerne, således at isolationen forbliver som et væsketæt, sekundært spærrelag uanset sammentrækning af panelerne. Forankringsmidlerne for membrantanken er fordelt med mellemrum på isolationen langs væggene i membrantanken på en sådan måde, at de optager belastningerne fra membrantanken langs hver væg. En ulempe ved dette arrangement er, at hjørnerne i membrantanken ikke kan fastholdes og vil kunne svigte. Efter et yderligere forslag holdes membranen ved hjælp af vinkelformede forankringsdele af stift materiale, der strækker sig langs hjørnerne af membrantanken og er fastgjort til et stift stativ, der er anbragt indenfor isolationsmaterialet og fastgjort til den stive kap- 147802 4 pe. Ved dette arrangement er der den ulempe, at det ekstra stativ medfører en kompliceret konstruktion, og endvidere vil stativet som følge af, at det er fastgjort til selve hjørnerne mellem de isolerende vægge modsætte sig den nødvendige udvidelse og sammentrækning af isolationsmaterialeto

Endelig kendes fra beskrivelsen til britisk patent nr. 924.804 et arrangement, hvor kanterne af væggene i en membrantank er fastgjort til rækker af små metalplader, der ligger parallelt med og i kort afstand fra hjørnelinierne i isolationen, og hvor hjørnerne i membrantanken udgøres af krumme metallister, der er svejset til tankvæggene inden for forankringspladerne. Ved dette arrangement er der følgende ulemper: I. Forankringspladerne er fastgjort direkte til isolationen ved hjælp af søm eller skruer, hvorved isolationens væske-tæthed forringes.

II. Hjørnelisterne kan bevæge sig frit som følge af de fra den indeholdte væske hidrørende varierende belastninger, navnlig når tanken anvendes i et tankskib, og er derfor udsat for træthedsbrud.

III. Trækbelastninger i tankvæggene optages alene som forskydningsspændinger bag forankringspladerne, hvilket kræver overordentlig stærkt isolationsmateriale, i det mindste ved hjørnerne af isolationen.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at afhjælpe ulemperne ved de kendte forslag og at løse de ovenfor angivne problemer ved angivelse af en beholder af den angivne type med en integreret struktur, i hvilken hensynet til de individuelle fordringer vedrørende isolationen, membrantanken og dennes forankringsorganer er forenet på passende måde.

Beholderen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l’s kendetegnende del angivne.

5 147802

Ved denne udformning opnås, at forankringsdelene er fastgjort til isolationen ved hjælp af bærende blokke, der atter er fastgjort til indersiden af isolationen, hvorfor dennes væsketæthed ikke forringes. Membrantankens hjørner er fastgjort direkte til forankringsdelene og kan derfor ikke bevæge sig ved varierende belastning, hvorved risikoen for træthedsbrud nedsættes væsentligt. Forankringsvinklerne virker således, at trækbelastninger i membrantankens vægge fordeles over to vægge i isolationen, nemlig dels som forskydningsspændinger, dels som trækspændinger.

Udtrykket "hjørne" skal her og i det følgende betegne overgangslinien mellem to sammenstødende vægge eller vægdele, enten i membrantanken eller i isolationen eller i beholderen som helhed. Udtrykket "væg" skal også omfatte overside og bundflade.

Beholderne kan have enhver geometrisk form. De vil som regel være prismatiske eller parallelepipediske, men vil også kunne have mere kompliceret form med plane vægge eller med skrå vægdele, f.eks.til tilpasning til bunden i et lastrum i et tankskib. Beholderen vil også kunne have aftrappede vægge, således at den har forskellige tværmål, f.eks. til nøjagtig tilpasning i forenden eller agterenden af et tankskib. Under alle omstændigheder vil membrantankene have hjørner, der er dannet ved overgangen mellem sammenstødende vægge eller vægdele. Et hjørne mellem to sammenstødende vægge kan have form af en ret linie eller kant, men vil også kunne have form af en krum linie. To sammenstødende vægge kan danne en i hovedsagen ret vinkel, men hvor der findes skrå vægdele, kan der dannes en stump eller spids vinkel, afhængig af tankens geometriske form. Uo gie af hjørnerne i en tank kan være udadgående d.v.s. med en indre vinkel mindre end 180°, medens der f.eks. i tanke med aftrappede vægge kan findes indadgående hjørner, d.v.s. fremspringende hjørner med en vinkel større end 180°. Forankringsvinklerne må være så stive, at de er i hovedsagen ikke-deformerbare, og således, at de holder vinkelen ved hjørnerne i membrantanken i hovedsagen uforanderlig, d.v.s. vinkelen mellem de vægge eller vægdele, der danner hjørnerne, og derved nedsætter risikoen for brud i membrantankens hjørner. Selv om de nævnte dele forank-rer membrantanken imod større dimensionsændringer som følge af termiske påvirkninger og derfor i det følgende betegnes forankringsdele 147802 6 eller forankringsvinkler, vil de også afstive og fastholde hjørnerne i membrantanken imod væsentlige ændringer i størrelsen af vinkelen mellem fladerne i et hjørne.

Ved en udførelsesform for opfindelsen er forankringsdelene fastgjort til isolationsmaterialet et kort stykke fra skæringslinien i de indre hjørner i isolationsmaterialet, således at disse dele ikke vil indvirke på deformeringen af disse hjørner under udvidelse eller sammentrækning af isolationsmaterialet. Hver flange af en forankringsvinkel strækker sig et kort stykke langs indersi-• den af isolationsmaterialet bort fra hjørnelinien og er i afstand fra denne linie, f.eks,, ved hjælp af bolte eller skruer fastgjort til stive bærende isolationsblokke, f.eks. af hårdt træ, der er fastgjort på isolationsmaterialet på en sådan måde, f.eks. ved klæbning, at isolationsmaterialets væsketæthed ikke forringes. Blokkene strækker sig eller er fordelt langs hver af de kantdele, der flankerer den hjørnelinie, der udgør hjørnet i isolationsmaterialet ud for et hjørne i membrantanken. Da de blokke, der bærer de to flanger af hver forankringsvinkel, ligger i afstand fra hjørnelinien i isolationsmaterialet vil der være et mellemrum mellem forankringsdelene og hjørnet i isolationsmaterialet, til optagelse af dettes deformation.

Membrantanken kan bestå af ethvert passende kuldebestandigt smidigt materiale, f.eks. et metal, der ikke er udsat for koldskørhed ved temperaturen i flydende luftarter ved atmosfærens tryk. Udtrykket "metal" skal her og i det følgende også betegne legeringer. Membrantanken kan være af et metal, f.eks. rustfrit stål eller en aluminiumlegering, der ikke har en særlig lav varmeudvi-delseskoefficient, men som er udformet med ekspansionsområder, såsom korrugeringer eller optrykninger, i to retninger, således at der tilvejebringes overskydende metal til optagelse af sammentrækning. Alternativt kan membrantahken bestå af et metal, såsom det 36 fo nikkelstål, der betegnes "invar", og som har en meget lav varmeudvidelseskoefficient og derfor eventuelt vil kunne undvære ekspansionsområder.

Forankringsvinklerne kan bestå af ethvert egnet metal, f.eks. rustfrit stål, en aluminiumlegering eller invar med en sådan styrke og 7 147802 tykkelse, at der fås den krævede stivhed. Det er vigtigt, at materialet i forankringsvinklerne skal have en varmeudvidelseskoeffi-eient, der passer til materialet i membrantanken, og at vinklerne skal kunne svejses til membrantanken. Fortrinsvis anvendes det samme metal både til membranen og til forankringsdelene, selv om dette ikke er afgørende, når blot de anvendte metaller kan svejses sammen og har tilsvarende udvidelseskoefficienter. Til forøgelse af stivheden kan forankringsvinkierne have ydre ribber (krav 4) enten udformet sammenhængende med vinkelen eller svejset dertil.

Ved en udførelsesform, hvor membrantanken består af et metal, der ikke har en lav varmeudvidelseskoefficient, og som har ekspansionsområder, såsom korrugeringer, er hvert forankringsorgan langs et hjørne af membrantanken udformet som et antal af korte vinke1-stykker med indbyrdes mellemrum, hvilke mellemrum er lukket på væsketæt måde ved tynde hjørneplader, der udgør hjørnerne i membrantanken, og som forbinder og er svejset til forankringsvinklerne (19) og er udformet med ekspansionsområder.

Som angivet ovenfor skal varmeisolationen i beholderen ifølge opfindelsen danne stive bærende vægge med den fornødne trykstyrke til optagelse af hydrostatiske belastninger mod væggene i membrantanken, og de bærende vægge skal tilsammen danne en fuldstændig opbygning, der til stadighed forbliver væsketæt. Selv om der vil kunne anvendes ethvert egnet materiale, der opfylder de ovenfor angivne kriterier, bør isolationen fortrinsvis bestå af blokke eller paneler, f.eks. af balsatræ, der hver for sig er fastgjort til den bærende kappe, og hvor de paneler, der danner en væg, er sammenføjet indbyrdes til dannelse af en samlet fast væg, men hvor der dog tillades begrænset deformation af de dele, der danner hjørnerne i isolationen. Fortrinsvis er isolationen af den art, der er beskrevet i britisk patentskrift nr. 951.923, og ved hvilken der mellem sammenstødende blokke eller paneler findes mellemrum, der er udfyldt med tætningsmateriale og lukket med lister, der forbinder panelerne. Isolation af denne form har den tilstrækkelige trækstyrke og trykstyrke til overføring af belastningerne fra forankringsdelene til den bærende kappe. Alternativt kan an- 147802 8 •vendes isolation af denne form til dannelse af hjørnerne i isolationen, hvor der træves håde trytstyrte og trækstyrke, medens der til de større vægflader anvendes et andet varmeisolerende materiale, der kun har den fornødne trykstyrke, f.eks. et skumformigt plastmateriale.

I det følgende skal "beskrives nogle udførelsesformer for beholderen ifølge opfindelsen, idet der henvises til tegningen, hvor; fig. 1 viser et skematisk lodret tværsnit gennem et tankskib med en rektangulær beholder, bestående af en enkelt membrantank, monteret i et lastrum i skibet; i venstre halvdel af figuren er selve membrantanken udeladt, fig. 2 viser et vandret snit gennem halvdelen af det i fig. 1 viste lastrum på et tidligt stadium under monteringen, idet figurens øverste del viser en fjerdedel af lastrummet med strøerne anbragt, medens den nederste del af figuren viser en anden fjerdedel af lastrummet med isolationspanelerae, de bærende træblokke og de mellemliggende balsablokke monteret, fig. 3 viser på tilsvarende måde den anden halvdel af lastrummet, idet den nederste del af figuren viser en fjerdedel af lastrummet med forankringsvinklerne monteret, medens den øverste del af denne figur viser den pågældende del af membrantanken monteret, fig. 4 viser et vandret snit i større målestok, visende bl. a. forankringsvinklerne ved et hjørne mellem to sammenstødende vægge, et forankringsstykke i et tresidet hjørne mellem to vægge og bunden, samt de tilstødende dele af membrantanken og varmeisolationen, fig. 5 viser perspektivisk, delvis i snit, en del af et hjørne mellem bunden og en af siderne, fig. 6 viser et lodret snit, i endnu større målestok, gennem en del af det i fig. 1 viste, fig. 7 viser et tilsvarende snit ved et tresidet hjørne, 9 147802 fig. 8 viser et snit i endnu større målestok visende visse enkeltheder ved fastgørelse af pladerne i membrantanken, fig. 9 viser et snit gennem et stumpvinklet hjørne i en beholder med skrå vægdele, fig. 10 viser, perspektivisk, en beholder med aftrappede sidevægge, fig. 11 viser et snit svarende til fig. 6 gennem et indadgående hjørne i en beholder, medens fig. 12 viser, perspektivisk, en ændret udførelsesform for en forankringsvinkel .

Det må forstås, at figurerne 1, 2 og 3 ikke er udført med ensartede målestoksforhold, idet de forskellige dele af membrantanken, forankringsdelene, monteringsblokkene og den termiske isolation for tydeligheds skyld er vist i større målestok end tankskibets dobbelte skrog.

Fig. 1 viser et tværsnit gennem et søgående tankskib til transport af flydende naturgas og udstyret med beholdere, der består af var-meisolerede lasttanke indbygget i lastrum og udformet efter disse. Skibet har et ydre skrog 1 og et indre skrog 2. Endvidere er vist dæksplader 3 samt i fig. 2 og 3 tværskot 4 ved enderne af lastrummet. Hvert lastrum udgør en i hovedsagen stiv bærende kappe for en beholder, lastrummene er indvendig beklædt med vægge 5 af bærende varmeisolerende materiale. Indenfor isolationen i lastrummet er anbragt et primært spærrelag i form af en membrantank 6 af tynd, smidig, rustfri stålplade0 Hver af væggene i varmeisolatio-nen 5 består som beskrevet i britisk patentskrift nr. 951.923 af et tykt lag bærende isolationsmateriale, såsom balsatræ, fastgjort til strøer 7 af træ, og danner en glat flade, der tjener til at understøtte væggene i membrantanken 6 og til at overføre belastningen til henholdsvis kappen 2, pladerne 3 og tværskotterne 4.

Isolationslaget består af paneler 8 med en kerne 9 af balsatræ beklædt med påklæbende krydsfinerplader 10 og 11, fig. 6. Krydsfinerpladen 10 udgør et sekundært spærrelag.

147802 10

Strøerne 7 er som vist i fig. 2 fastgjort med regelmæssige mellemrum til den ydre kappe, f.eks. som vist i fig. 6 ved hjælp af Nelson-gevindtappe 7a, og således, at oversiden af strøerne ligger i samme plan. Mellemrummene mellem strøerne er udfyldt med et ikke vist passende, isolationsmateriale, f.eks. glasfiber. Ydersiden af hvert panel 8 er klæbet på oversiden af en af strøerne 7, og sammenstødende paneler er klæbet til en fælles strø, hvor de er forbundet således, at der dannes en væsketæt samling. Under klæbningen holdes panelerne midlertidigt på plads ved hjælp af ikke viste Nelson-tappe, der er svejset til kappen 2, 3 eller 4. Disse tappe kan enten fjernes eller kan blive siddende.

Det sekundære spærrelag er udformet således, at det til stadighed forbliver væsketæt, selv om panelerne 8 trækker sig sammen ved lav temperatur. Til dette formål er kanterne på sammenstødende paneler 8 udformet skrå, således at der imellem panelerne er et mellemrum, der er bredest ved indersiden og som er udfyldt med skumfor-migt plastmateriale 12, der er sammentrykket til 90 # eller mindre af sit frie volumen. Mellemrummene mellem panelerne 8 er ved ydersiden lukket af strøerne og ved indersiden af lister 13, fig. 1 og 5, af krydsfiner, der er klæbet til panelerne på begge sider af samlingen.

De paneler .8, der danner en væg, er på denne måde stift sammenføjet ved strøerne og krydsfinerlisterne til dannelse af en overordentlig stiv, kontinuert bærende væg, i hvilken panelerne ikke kan bevæge sig bort fra den stive kappe, således at deres inderside vil forblive i en fast stilling i forhold til den bærende kappe.

Mellemrummet ved et hjørne mellem panelerne 8 i to sammenstødende vægge er udfyldt med skumformigt plastmateriale 14 svarende til det omtalte materiale 12. En hjørneliste 15, fig. 6 og 7, fortrinsvis af krydsfiner, er klæbet til de sammenstødende paneler og lukker sammen med en udfyldningsliste 15a mellemrummet mellem panelerne. Listen 15 tillader dog en begrænset relativ bevægelse og deformering af de paneler, der danner hjørnet.

11 147802

Membrantanken 6, det primære spærrelag, er som senere beskrevet i enkeltheder fremstillet af tynde bøjelige plader 16 af rustfrit stål, der danner væggene i tanken og som ved dennes hjørnekanter er forbundet ved hjørneplader 17 af rustfrit stål og ved de tresidede hjørner ved tresidede hjørnestykker 17, fig. 3 og 4.

Pladerne 16 er udformet med ekspansionsområder til tilvejebringelse af ekstra metal til optagelse af sammentrækning ved afkøling,. Disse områder har form af to sæt korrugeringer 16a og l6b„ Indenfor hvert sæt ligger korrugeringerne parallelt og har samme tværsnit. Korrugeringerne 16a har større tværsnitsdimensioner end korrugeringerne 16b. De to sæt korrugeringer skærer hinanden under rette vinkler og springer alle frem mod tankens indre.

Hjørnerne i membrantanken 6 er forankret således, at tanken fastholdes imod ændringer af hoveddimensionerne, idet hjørnerne fastholdes ved forankringsvinkler, som er anbragt langs tankens hjørnelinier og er svejset til denne, og som udgøres af forholdsvis korte stykker 19 af rustfrit stål, anbragt i flugt og med regelmæssige mellemrum langs hvert hjørne i tanken. Forankringsstykkerne er ved hjælp af bolte 20 fastgjort til blokke 21 og 22 af hårdt træ, der atter er fastgjort til indersiden af isolationen 5 på en sådan måde, f.eks. ved klæbning, at isolationens væsketæthed ikke påvirkes.

Træblokkene 21 og 22 ses bedst i den nederste del af fig. 2. Et antal ens blokke 21 er fordelt med regelmæssige mellemrum langs kanten af isolationsmaterialet på bunden, tæt op til den tilstødende sidevæg. Disse blokke 21 har i hovedsagen T-form. Det smalle skaft på I*et er anbragt tæt op til kanten og T-ets brede tværstykke ligger indefter bort fra kanten. På de paneler, der ligger langs bunden, er desuden fastklæbet små blokke 23 af balsatræ i mellemrummene mellem blokkene 21. Det skal bemærkes, at en balsablok 23 dækker listen 13 i isolationslaget, som vist i fig. 1, 2 og 3. Som vist i fig, 2 er der ved det tresidede hjørne, ved forbindelsen mellem bunden og to sammenstødende sidevægge en større blok 22 af hårdt træ. Denne blok 22 kan udformes ud i et med de to tilstødende blokke 21.

147802 12

Som vist i fig. 4 og 5 er der et tilsvarende arrangement med blokke 21 og 22 af hårdt træ og mellemliggende balsablokke 23 langs underkanten af hver af sidevæggene og anbragt i flugt med blokken på bunden. Endvidere er der et tilsvarende arrangement ved hjørne-linierne langs oversiden.

Eet område, der er afgrænset imellem blokkene 21, 22 og 23 på hver af væggene, er udfyldt med balsatræ 24, der f.eks. ved klæbning er fastgjort til de paneler 8, der udgør selve væggen. Balsalaget 24 har samme tykkelse som blokkene og er udskåret til optagelse af listerne 13, således at dets overside flugter med blokkene 21, 22 og 23 og sammen med disse giver yderligere tykkelse af isolationen 5 og frembyder en permanent plan flade til understøtning af membranen. Ea alle lag i isolationen, nemlig strøerne 7, panelerne 8, balsalaget 24 og blokkene 21, 22 og 23 er sammenføret indbyrdes og fastgjort til kappen 2, 3 og 4 imod bevægelse bort fra denne, vil membranen 6 blive understøttet permanent af denne plane flade.

I de foran beskrevne figurer blev vist stive forankringsvinkler 19 i form af en udadgående tosidet vinkel. Hver af disse vinkler har i kort afstand fra enderne to ribber 19c, fig. 4 og 5 af tyk rustfrit stålplade og svejset til vinkelen, til forøgelse af dens stivhed.

Hvert hjørnestykke er monteret på og fastgjort til skaftet af T-et i en af blokkene 21 på hver af de to vægge, der danner hjørnet.

Som f.eks. vist i fig. 3 og 5 er den ene flange 19a af hver vinkel ved hjælp af fire bolte 20 af rustfrit stål fastgjort til en tilstødende blok 21 i den tilstødende sidevæg. Skaftet af den T-for-. mede træblok er udskåret således, at oversiden af flangen 19a flugter med den øvrige del af blokken 21.

Boltene 20 er indført i forsænkede møtrikker 25, der er indsat i små huller i blokkene 21 og 22. Som det bedst ses i fig. 2 og 4 er der mellemrum mellem blokkene 21 og 23 og hjørneblokkene 22 til optagelse af ribberne 19c. I tværstykket i de T-formede blokke 21 kan der være tilsvarende slidser 26 for at lette montering 13 147802 og demontering af forankringsstykkerne 19. Kanterne af væggene i membrantanken 6 er på væsketæt måde fastgjort til de respektive flanger 19a, og 19b, fig. 5, på forankringsvinklerne 19, ved svejsning, f.eks. ved en lysbuesvejst lapsamling.

Hjørnepladerne 17 i membrantanken er ens, bortset fra stykkerne 17' ved de tresidede Hjørner. Hver af pladerne 17 bar kort længde og er udformet med en korrugering 17a, der danner forbindelse mellem de tilsvarende korrugeringer i de flader, der går ind til det pågældende bjørne. Disse korrugeringer kan bave forskellig størrelse eller form til forbindelse af korrugeringer af forskellig størrelse. Hver bjørneplade 17 er noget længere end forankringsvinklerne 19 og er monteret på disse, på en sådan måde, at bver bjørneplade 17 dækker over to vinkelstykker 19 med korrugeringen over mellemrummet mellem stykkerne 19.

Hver bjørneplade 17 dækker en væsentlig del af bredden af flangerne 19a og 19b på bver vinkel 19 og er svejset tæt til kanterne af de tilstødende plader 16, og ved den ene ende er den lagt over og svejset tæt til den tilstødende bjørneplade 17. Disse overlappende dele er forkrøppet svarende til pladetykkelsen.

Som det ses i fig. 1, 3 og 7 er der ved bvert af de tresidede bjørner et dertil svarende forankringsstykke 19’ af rustfrit stål. Dette bar samme tykkelse som vinklerne 19, men er kortere og bar ikke ribber som ribberne 19c på vinkelstykkerne 19® Hver side er ved fire bolte 20 fastgjort til træblokken 22 på bver sin af de tre isolationsvægge, der mødes i bjørnet. Forankringsstykket 19’ er således fastgjort til tre vægge. Det vil imidlertid bemærkes, at der er et mellemrum S, fig. 6, mellem indersiden af panelerne op til bjørnet og blokken 22 på det tilstødende panel i den tilstødende væg, hvilket mellemrum tillader sammentrækning og udvidelse af disse dele af panelerne ved et sådant tresidet bjørne» På forankringsstykket 19' er monteret et tresidet membranhjørnestykke 17', fig. 6. Dette bar tre plane flanger uden korrugeringer og disse ligger op til indersiden af det tresidede bjørnestykke 19* med kanterne svejset til dette. Flangerne på menbranhjør-nestykket 17' er mindre end flangerne på forankringsstykket 19' og 147802 14 overlappes af kantdelene på de tilstødende membranhjørneplader 17 som vist i fig. 6. Der vil kunne være et smalt mellemrum som vist ved X i fig. 6 mellem de tilstødende vægplader 16 og membranhjørnestykkerne 17 og 17', men dette mellemrum vil blive dækket på væsketæt måde ved den underliggende del af forankringsstykket 191·

De bærende forankringsstykker er således svejset til kanterne af væggene i membranen og til hjørnestykkerne i membranen og er fast forbundet med membranen på en sådan måde, at de bøje belastninger, der vil kunne forekomme, kan optages, forankringss^tykkerne er fastgjort til træblokkene, der atter er fastgjort til isolationen 5, men tillader deformering af denne.

Tværs tykke rne på de T-formede træblokke 21 og 22 understøtter de første korrugeringer ved kanterne af membranen.

De forskellige trin ved opbygning af beholderen i et tankskib er vist i de forskellige dele af fig. 2 og 3. først fastgøres strøerne 7 til inderskroget 2, dækspladerne 3 og tværskotterne 4, som vist i den øverste del i fig. 2. De krydsfinerbeklædte balsapa-neler 8 monteres, hvorefter fugerne udfyldes og dækkes med lister. Blokkene 21, 22 og 23 samt balsalaget 24 i området indenfor blokkene monteres som vist i den nederste del af fig. 2. Derefter monteres forankringsstykkerne 19 og 19» på blokkene 21 og 23 som vist i den nederste del af fig. 3. Membranhjørnestykkerne 17’ svejses fast i hjørnestykkerne 19*· De plader 16, der indgår i hver væg i membrantanken, anbringes nu oven på isolationsmaterialet, og kanterne af de enkelte plader svejses sammen som beskrevet senere. Kanterne på de plader, der danner kanterne af hver væg i tanken, bliver svejset til hjørnestykkerne 19o Endelig bringes membranhj ørneplåderne 17 på plads og sammensvejses indbyrdes og til væggene i membrantanken, hvorved beholderen er færdig som vist i den øverste del i fig. 3 og i den højre side af fig. 1.

Alternativt kan hvert forankringsstykke fastgøres til de to blokke 21 og 22 som en monteringsenhed, hvorpå blokkene fastgøres til hjørnepanelerne 8j enten når de sidste er bragt på plads, eller som en større monteringsenhed, doV0s<> før hjørnepanelerne bringes på plads.

147602 15

Pladerne 16, der udgør membrantankens vægge, anbringes på isolationen og sammensvejses på passende måde og under anvendelse af egnede holdemidler. I fig. 4 er vist et eksempel på et sådant arrangement.

Ted et sådant arrangement er der i en blok af hårdt træ i isolationen nedfældet en møtrik 27, fortrinsvis af rustfrit stål, fastgjort ved skruer 28, fig. 8, under kanten af en del af den ene plade 16, der har et hul ud for møtrikken 27 og over lappes af kanten af den tilstødende plade 16. En møtrik 27 ved kanterne i en væg vil være anbragt i en af blokkene 21, fig. 4, medens en møtrik 27 i afstand fra kanten vil være nedfældet i en træblok 29, der er nedfældet i balsalaget 24 og fastklæbet dertil. Kanten på den underste plade 16 fastgøres midlertidigt ved en ikke vist bolt, der indføres i møtrikken 27 og er udformet med et stort hoved. I-mens pladen således fastholdes midlertidigt på isolationen, bliver de andre kanter af pladen 16 svejset til de tilstødende plader 16 og til vinkelstykkerne 19. lår denne svejsning er afsluttet, fjernes boltene successivt og pladen forankres permanent til møtrikken 27 ved en svejsesøm 50 langs inderkanten af hullet i pladen 16.

Pen næste plade 16 bliver derpå bragt i stilling, således at dens kant dækker de dele af pladen 16, der er fastsvejset til møtrikkerne 27, og den øverste plade svejses ved 31 til den underste plade 16.

Pig. 9 viser et lodret tværsnit gennem en anden beholder med skrå vægdele 35 og 36, der tilsammen danner et stumpvinklet hjørne. Pe-lene 36 kan f.eks. udgøre overgangsdele ved bunden i en beholder. Membranen 6 består også her af plader 16 og hjørnestykker 17 og 17'. Por at korrugeringerne i væggen i membranen ved endevæggene 37 kan forbindes til korrugeringerne i væggen 36 er visse dele af pladerne 16 på endevæggen skåret væk og erstattet med små plader 38 med krumme korrugeringer 38a, der danner forbindelse til korrugeringerne i væggen 35'. Arrangementet svarer i øvrigt til et retvinklet hjørne, idet isolationen består af paneler 8, hvor mellemrummene er dækket med lister 13 og 15. Til panelerne er fastgjort blokke af hårdt træ og af balsatræ. Ved kanterne af de paneler, der indgår i hjørnet, er fastgjort blokke 39 af hårdt træ svarende 16 1478132 til blokkene 21, i afstand fra hjørnelinien i det stumpvinklede hjørne, svarende til afstandene for blokkene 21 fra et retvinklet hjørne, og således at der fås et mellemrum S', der tillader en ringe deformering af kanterne af de paneler, der indgår i hjørnet* På blokkene 39 er fastgjort et forankringsstykke 40 svarende til forankringsstykket 19, men med en stump vinkel af den rette størrelse. Pette forankringsstykke er ved bolte 20 og møtrikker 25 fastgjort til blokkene 39· Med henblik på mellemrummene mellem kor-rugeringeme ved enderne af de små plader 38 er flangen 40a på forankringsstykket noget bredere end flangen 40b. Forankringsstykket 40 har en forstærkningsribbe 40c.

Pig. 10 viser et perspektivisk oversigtsbillede af en anden mem-brantankbeholder 41, der i sin længderetning har en opadrettet tankhals 41a og hvis sidevægge 41b er aftrappet således, at beholderens lodrette tværsnitsareal varierer. De hjørner, der er betegnet a, er indre udadgående hjørner, medens de hjørner, der er betegnet b, er indadgående hjørner. Ted hjørnerne a kan forankringsdelene udføres som beskrevet i forbindelse med figurerne 1-8.

Ted de indadgående hjørner b anvendes et analogt arrangement, f.eks. det, der er vist i fig. 11.

I fig. 11 er isolationen ligesom i figurerne 1-9, men de udvendige kanter af de paneler 8, der mødes i et indadgående hjørne, er afrundet og dækket med en liste 43, svarende til listen 15. Blokke 44, svarende til blokkene 21, i fig. 1-8 og 39 i fig. 9, er fastgjort til kantdelene af panelerne 8 op til hjørnet. Enden af den ene blok 44 støder op til siden af den anden blok 44, således at de to blokke tilsammen danner en stiv retvinklet konstruktion.

Uden for panelerne 8’s afrundede dele er der ved hjørnet et mellem- p rum S mellem panelerne og blokkene 44, hvorved der tillades begrænset deformering af panelerne 8 op til hjørnet.

Til blokkene 44 er fastgjort et retvinklet forankringsstykke 45, svarende til det tidligere omtalte forankringsstykke 19, og fastholdt ved bolte 20, der går i indlagte møtrikker 25 i blokkene 44. Forankringsvinkelen 45 har som de tidligere viste en forstærkningsribbe 45c, men er ved dette eksempel af mindre dimensioner, såle- 17 147802 des at den passer til mellemrummene mellem korrugeringerne 16a og 16b i pladerne 16 i tankvæggene. Hver af forankringsvinklerne 45 kan derfor fastgøres til hver blok med kun to bolte 20. I alle andre henseender svarer arrangementet til det i forbindelse med fig. 1-8 beskrevneo Væggene i membrantanken er forbundet ved indadgående hjørneplader 48, der hver har en korrugering til forbindelse mellem korrugeringerne i væggene.

Forankringsstykket 45 ved endevæggen er udformet som et tresidet stykke med en bred flange 50 i plan med endevæggen. Til flangen 50 og de tilstødende membranhjørneplader 17 er svejset en lille plan plade 49, der udgør en del af membranen.

Fig. 12 viser en ændret udførelsesform for en forankringsvinkel 46 svarende til stykket 19. I dette tilfælde er vinkelstykket udført med en sådan tykkelse, at det uden ribber har den fornødne stivhed. Herved simplificeres ikke blot udformningen af vinkelstykket, men også af blokkene 21, da der ikke behøver at være mellemrum mellem blokkene 21 og 23, fig. 1-8 til optagelse af ribber. Endvidere kan blokkene 21 som vist i fig. 12 have samme længde som vinkelstykkerne, i stedet for at være begrænset til afstanden mellem ribberne. Endvidere kan forankringsstykkerne i stedet for skruer gennem blokken vinkelret på flangen fastgøres ved hjælp af ikke viste skruer parallelt med flangen, gennem særlige flige 33.

Claims (4)

18 147802

1. Beholder til opbevaring af en væske ved en temperatur, der afviger stærkt fra omgivelsernes, f.eks. en kold væske, såsom flydende gas med et tryk i nærheden af atmosfærens, omfattende et hus (5) af varmeisolerende materiale, der er foret med og bærer en tynd og bøjelig, væsketæt membrantank (6) af kuldebestandigt plademateriale, der fastholdes imod dimensionsændringer som følge af termiske påvirkninger derved, at hjørnerne i membrantanken er forankret til hjørnerne i isolationen, kendetegnet ved, at hjørneforankringsarrangementet omfatter i hovedsagen stive forankringsvinkler (19), til hvis indre flader hjørnerne i membrantanken (6) er fastgjort stift, medens yderfladerne af forankringsvinklerne er stift fastgjort, f.eks. ved bolte (20), til stive bærende blokke (21,22), f.eks. af hårdt træ, hvilke blokke er fastgjort stift på indersiden af isolationen på en sådan måde, f.eks. ved klæbning, at isolationens væsketæthed ikke forringes, hvorhos isolationen er stift fastgjort til en ydre bærende kappe . (2).

2. Beholder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at forankringsvinklerne (19) er fastgjort til de respektive blokke (21,22) i afstand fra skæringslinierne i de respektive hjørner i isolationen, og at disse blokke ender kort fra de respektive hjørner, således at der dannes mellemrum (S, fig. 6).

3. Beholder ifølge krav 1 eller 2, og hvor membrantanken består af et metal, der ikke har en lav varmeudvidelseskoefficient, og hvor membrantanken er udformet med ekspansionsområder, såsom korrugeringer (16a, 16b) eller indtrykninger, der i to retninger tilvejebringer overskydende metal til optagelse af sammentrækning, kendetegnet ved, at hvert forankringsorgan langs et hjørne af membrantanken er udformet som et antal af korte vinkelstykker (19) med indbyrdes mellemrum, hvilke mellemrum er lukket på væsketæt måde ved tynde hjørneplader (17), der udgør hjørnerne i membrantanken, og som forbinder og er svejset til forankringsvinklerne (19) og er udformet med ekspansionsområder (17a).

4. Beholder ifølge hvert af de foregående krav, kendeteg-