DK147584B - Termometersonde til engangsbrug - Google Patents

Description

i 147584

Den foreliggende opfindelse angår en terraometersonde til engangsbrug, omfattende en termistor med en første og en anden kontakt, der er indbyrdes adskilte, en aflang bærer, som har en første og en anden leder, der er adskilt fra hinanden og strækker sig i det væsentlige over hele bærerens længde, samt eventuelt en beskyttelseshætte.

En termometersonde af den ovenfor angivne art kendes fra US patentskrift nr. 3.949.609 og er navnlig anvendelig som læge- eller dyrlægetermometer, dvs. til måling af legemstemperaturen hos mennesker eller dyr. Termometersonden er beregnet til at blive koblet til et måleinstrument, der fx på kendt måde omfatter en målebro, hvormed man ved en elektrisk måling direkte kan aflæse målesondens temperatur. Mens det elektriske måleudstyr er forholdsvis kostbart, må målesonden være billig at fremstille, således at den på rentabel måde kan benyttes som en engangssonde, hvilket giver store fordele, navnlig indenfor sundhedssektoren, hvor rengøring og navnlig sterilisering af termometre, der skal anvendes flere gange, er en besværlig og omkostningskrævende proces.

Den fra ovennævnte US patentskrift nr. 3.949.609 kendte termometersonde har en kasseformet termistor med en første og en anden kontakt anbragt på hver side af termistoren. Den første og den anden kontakt er forbundet med hver sin ledningstråd i en ledning udformet på konventionel måde, idet ledningen dog er delt i et første og et andet ledningsstykke, hvor det første stykke, der er forbundet med termistoren, udgør en del af termometersonden, der kan bortkastes efter brugen, mens det andet ledningsstykke over et specielt forbindelsesled i den ene ende kan tilsluttes termometersondens ledningstråd og i den anden ende er tilsluttet et må-leorgan.

De to ledningstråde i det første ledningsstykkes mod termistoren vendte ende er forbundet med termistorkontakterne på hver side alene ved at en beskyttélseshætte er klemt ned over den kasseformede termistor og de to frie ledningstrådender og videre ned over den øverste ende af det første ledningsstykkes isolering. For at give tilstrækkelig klemkraft 147584 2 må denne hætte have en vis tykkelse.

Anvendelsen af det nævnte første ledningsstykke som en del af en termometersonde til engangsbrug kræver separate processer til fremstillingen af henholdsvis bæreren, dvs. ledningsstykkets isolering, og af ledningstrådene samt afskæring af bærer og ledningstråde. Herved bliver det resulterende produkt vanskeligt at fremstille og dermed forholdsvis dyrt.

Fra US patentskrift nr. 3.681.993 kendes en termometersonde med ledningstråde, som er indlejret i formstof. Disse ledningstråde er direkte forbundet med en termistor, som er omgivet af en beskyttelseshætte. Denne beskyttelseshætte må have en vis tykkelse for at kunne give en tilstrækkelig beskyttelse af forbindelsen mellem ledningstrådene og termistoren og den skal muligvis direkte holde ledningstrådene på plads. Montagen af en sådan sonde er forholdsvis besværlig og derfor forholdsvis dyr.

I den ende af den kendte termometersonde, hvor den skal tilsluttes til måleinstrumentet, er den udformet som en aflang bærer med de to ledere pålagt som laminat på hver side.

Denne udformning giver en bekvem tilslutning til måleinstrumentet. I den modsatte ende er sonden imidlertid som nævnt udformet med to separate ledningstråde, der er forbundet direkte til en termistor.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en termometersonde til engangsbrug af den ovennævnte art i en udformning, der er lettere og dermed billigere at fremstille, og som har en hurtigere indstillingsevne.

Dette opnås med en termometersonde, der er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

En sådan termometersonde er lettere at fremstille, idet man kan fremstille bæreren i form af fx en kontinuerlig formstof strimmel, hvorpå der pålægges to ledere i form af kontinuerlige metalstrimler eller metalfolie. Den vundne bærer kan derefter afskæres i den ønskede længde. Termistoren, der har to adskilte kontakter på en og samme side monteres på tværs af bæreren med kontakterne i kontakt med hver sin lederstrimmel. Monteringen, der kan foregå på forskellige måder, giver 147584 3 på en gang fastholdelse af termistoren og tilvejebringelse af kontakt mellem termistorkontakterne og lederne. Monteringen kan således med fordel ske ved en simpel fastlodning mellem kontakterne og lederne, hvorved også termistoren fastholdes, eller ved et fjedrende klemorgan, der fastholder termistoren mod bæreren og i tæt kontakt mellem kontakterne og lederne.

Uanset den benyttede metode til fastholdelse af termistoren, er det ikke nødvendigt at holde yderligere sammen på arran-' gementet ved hjælp af en hætte. Der kan derfor som beskyt telseshætte anvendes en ganske tynd hætte.

Derved giver beskyttelseshætten kun en ringe varme-modstand og man får en bedre og hurtigere visning af den korrekte temperatur.

Beskyttelseshætten kan med fordel være ganske tynd, specielt i det område, hvor termistoren befinder sig. Således kan man med stor fordel benytte en beskyttelseshætte der i dette område har en tykkelse på 0,025 mm.

Når bæreren i sig selv er flexibel, kan det fjedrende klemorgan til fastholdelse af termistoren med fordel udgøres af en strimmelformet strop, der er dannet ved opslidsning af en delstrækning af bæreren under dannelse af to i det væsentlige parallelle spalter i området mellem den første og den anden leder. Dette klemorgan bruges på den måde, at den strimmelformede strop løftes og termistoren stikkes ind mellem de to ledere og stroppen. Når stroppen slippes vil det flexible fjedrende materiale, som udgør stroppen, klemme termistoren ned mod lederen under samtidig fastholdelse af denne og etablering af kontakt mellem kontakterne og lederne. Med en sådan udførelsesform opnås en særlig let, og dermed billig montage. Eventuelt samtidigt med at bæreren afskæres i den ønskede længde skæres der to spalter under dannelse af stroppen, hvorefter termistoren let kan anbringes på plads, hvorpå beskyttelseshætten monteres.

En forudsætning for den foreliggende opfindelse er den lette fremstilling af meget små termistorer og andre føleele-menter og transducere.

147584 4

En termistor omfatter et keramisk materiale som omfatter et metaloxyd hvis elektriske egenskaber, navnlig dets modstand, forandres med termistorens temperatur. Det keramiske materiale har to adskilte elektriske kontakter fastgjort til det. I typiske tilfælde er sådanne kontakter af sølv og for at give den korrekte konsistens er sølvet blandet med glaspartikler. Der haves nu teknik som på pålidelig og billig måde gør det muligt at fremstille termistorer ,som er små og virker nøjagtigt. Anvendelsen af en termistor med lille størrelse som temperaturfølende element muliggør fabrikation af en termcmetersonde af lille størrelse. Desuden har en lille termistor et lille rumfang at opvarme, hvorved den ganske hurtigt kan reagere på temperaturforandringer, og i forbindelse med febertermometre kan den opvarmes til måletemperaturen og reagere på få sekunder.

En termistor er elektrisk forbundet i et kredsløb med et potentiometer. Den følte ændring i spænding eller modstand som fremgår af potentiometermålingen kan kalibreres nøjagtigt udtrykt som termistorens temperatur.

Elektriske ledere forbinder termistoren med potentiometret. Lederne må være fastgjort til termistoren. En standardteknik er at lodde lederne direkte til termistorens kontakter.

Men når en termistor er ganske lille, fx mindre end en millimeter i hver dimension, vil ledernes tykkelse, sammen med tykkelsen af de dråber loddemetal der fastholder hver leder til termistoren sammen skabe en kombineret struktur som i visse tilfælde er mere end seks gange større i tværsnit end selve termistoren. En genstand som er så meget større end selve termistoren er langsommere om at nå den temperatur der måles og vil på uønsket måde forstørre det varmefølende element,som skal forsegles i en hætte, med en eventuel reduktion af forseglingens sikkerhed.

Det er desuden almindeligt at anvende trådformede ledere. Selve tråden har en tykkelse og er varmeledende, hvorved de tråde, der er loddet til termistoren, vil lede noget af varmen væk fra termistoren og yderligere forsinke dens reaktion på den temperatur der føles. Det er derfor ønskelig at reducere tykkelsen og varme-ledningsevnen hos de ledere som fører til termistoren.

Det er desuden nødvendigt på effektiv måde at forbinde 147584 5 lederne elektrisk til termistoren og at sikre at både den mekaniske og den elektriske forbindelse af lederne til termistoren er holdbare.

I overensstemmelse med opfindelsen er lederne således tynde, folielignende metalstrimler i stedet for tykkere tråde. Disse, som foliestrimler udformede lederstrimler, er mekanisk og elektrisk fastgjort på termistorens modstående polariserede elektriske kontakter.

Foliestrimlerne er belagt på en ikke-ledende bærer. Foliestrimlerne er belagt på den samme overflade af bæreren, men er adskilt fra hinanden med et mellemrum. Den ikke-ledende bærer kan omfatte en plaststrimmel og navnlig en mylar-strimmel med en stivhed der er tilstrækkelig til at modvirke at foliestrimlerne på uønsket måde krølles eller rives i stykker, og alligevel er tilstrækkelig fleksibel til at tillade bøjning af lederne for at sikre anbringelse af termometersonden hvor det ønskes. Bæreren og foliestrimlerne kan fremstilles i et kontinuerligt sammensat bånd og skæres derpå i sektioner der hver har termometersondens længde.

Foliestrimlerne på overfladen af bæreren er anbragt med en afstand fra hinanden som er kortere end længden af termistoren mellem dens kontakter således at hver termistorkontakt hviler mod en respektiv lederkontaktsektion.

Begge termistorkontakterne ligger på den samme lange overflade af termistoren og termistorkontakterne sidder på lederkontaktsektionerne. Passende organer'holder termistoren på plads.

De ledende foliestrimlers kontaktsektioner må på sikker elektrisk måde være forbundet med termistorens kontakter. Desuden må foliestrimlerne være mekanisk forbundet med termistoren. Massen af det temperaturfølende element og i dette tilfælde indbefattet ethvert middel til at holde termistoren på foliestrimlerne bør som tidligere nævnt gøres så lille som mulig således at termistortemperaturen så hurtigt som muligt vil indstille sig på den temperatur som termistoren udsættes for. En teknik til fastgørelse af termistoren på foliestrimlerne er at lodde dem med ét lod-demiddel. Loddemidlet påføres scm et tyndt fortinningslag på foliestrimleme og/eller termistorkontakteme. Derpå lægges foliestrimleme og termistoren 147584 6 mekanisk oven på hinanden. Til sidst opvarmes de samlede dele tilstrækkeligt til at smelte loddemidlet og fastgøre termistoren på foliestrimlerne.

Det smeltede loddemiddel udfylder eventuelle mellemrum mellem foliestrimlerne og termistorkontakterne og tilpasser sig konturen af termistorens kontakter. Det smeltede loddemiddel bevæger sig ud fra termistorens underside og danner en stødbeskyttelsespude for termistoren på foliestrimlerne.

Et af problemerne med visse termistorer er at når deres temperatur hæves til et højt niveau, såsom 149°C, beskadiges termistorerne således at de ikke længere ændrer deres elektriske egenskaber på forudsigelig og nøjagtig måde som følge af forandringer i den temperatur de udsættes for. Det loddemiddel som anvendes til at holde termistoren på foliestrimleme bør således have en smeltetenperatur, sent på den ene side er tilstrækkelig høj til at loddemidlet ikke vil gensmelte under normale betingelser, som termometret vil blive udsat for underlagring, transport og senere brug, men son på den anden side er' tilstrækkelig lav til at smeltningen af loddemidlet ikke vil beskadige termistoren. En typisk termistor som anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse kan fx på betryggende vis opvarmes til 149°C uden at blive beskadiget.

Et loddemiddel,som er beregnet til anvendelse til fastholdelse af termistoren på foliestrimleme, har sit smeltepunkt omkring 121°C. Et eksempel herpå vil være et indium/gallium/loddemiddel selvom der også forefindes andre loddemidler med de ovenfor beskrevne egenskaber.

Et andet alternativ er at fastholde termistorerne på plads på lederne med et varmtsmeltende klæbemateriale som kan være ledende. Dette materiale bør tilfredsstille smeltepunktsgrænserne for loddemidlet som diskuteret ovenfor. Det smeltede klæbemiddel strømmer omkring termistoren og lederne og holder hele den sammensatte struktur sammen. Klæbemidlet bevæger sig også ud fratermistorens inderside og danner en pude for termistoren. Yderligere kan man med et ikke-ledende klæbemiddel tilvejebringe tilstrækkelig klæbemiddel til at indkapsle termistoren og eventuelt også foliestrimlerne i nærheden af termistoren hvorved der dannes en stærkere helhed.

En anden teknik til at holde termistoren på lederne indebærer udnyttelse af egenskaberne af "hukommelse" i ledernes 147584 7 bærer, som naturligt giver bæreren tendens til at vende tilbage til sin oprindelige form. En aflang bærer af et materiale med hukommelse, fx et elastisk plastmateriale, såsom mylar, anvendes da som bæreren. Bæreren skæres og deformeres derpå ved skæringen. Termistoren holdes mellem de indbyrdes deformerede sektioner i bæreren, idet bæreren forsøger at vende tilbage til sin oprindelige form. Denne termistorfastgørelsesteknik understøtter termistoren mekanisk samtidigt med at den elektrisk forbinder dens kontakter med lederne.

Begge de ledende folielag påføres på den ene overflade af bæreren. Ved den ende af bæreren, hvor termistoren skal placeres, gennemskæres bæreren ved mindst én skæring fuldstændig på et sted der ligger borte fra lederne. De ledende strimler ligger tæt ved hinanden men har en indbyrdes afstand på bæreren. Skæringen udføres mellem de ledende strimler. Den ved skæringen dannede spalte strækker sig ikke fuldstændigt på tværs af bæreren fra side til side. En første del af bæreren på den ene side af spalten deformeres derpå med hensyn til den anden del af bæreren på den anden side af spalten således at den første del af bæreren forskydes således at den bliver hævet over den anden del af bæreren. Derpå placeres termistoren mellem de adskilte bærerdele og termistoren holdes mekanisk på plads mellem disse dele idet bæreren forsøger at vende tilbage til sin oprindelige udeformerede tilstand.

I en variant af det netop omtalte arrangement dannes der to hovedsagelig parallelle spalter som imellem sig danner en strop. Stroppen er placeret mellem lederne. Spalterne er fortrinsvis afgrænset helt indenfor bærerens periferi, hvilket forøger den tilbagevirkende spændingskraft i bæreren. Ved begge spalter i begge sider af stroppen tjener stroppen som den ovenfor beskrevne første del af bæreren, mens de andre dele af bæreren er afgrænset af de andre sider af de to spalter. Deformering af bæreren indebærer hævning af stroppen i forhold til den øvrige del af bæreren. Termistoren anbringes derpå under og helt på tværs af den løftede strop hvorved den holdes mellem stropen og den resterende del af bæreren når 147586 8 stroppen søger at genoptage sin oprindelige stilling. Termistorens størrelse og form, stroppens placering og placeringen af de ledende strimler gør det for den således fastgjorte termistor muligt at have sine kontakter i indgreb med begge lederes kontaktsektioner. Termistoren holdes på sikker måde på plads mekanisk og er samtidigt på sikker måde elektrisk forbundet med begge ledere. Dette arrangement kan eliminere behovet for et loddemiddel eller et ledende klæbemiddelma-teriale til fastholdelse af termistoren på plads.

De sammensatte sektioner som, hver indgår i en termometersonde, kan skæres fra et kontinuerligt bånd af bærer belagt med .lederstrimmel. Termistorerne kan forbindes med de adskilte sektioner med bæreren efter at de individuelle termometersondeenheder er skåret ud eller termistorerne kan forbindes med det kontinuerlige bånd med mellemrum, der hvert er lige så stort som en sammensat termometersonde, før båndet skæres ud.

Termistoren forbundet elektrisk og måske mekanisk sammen med to ledere på en bærer giver en komplet termometersonde.

Men lederne og en termistor udsættes for omgivelsernes betingelser. Anbringes termistoren og lederen nu i et miljø, hvor der kan tilvejebringes en kortslutning over lederne» ville sonden ikke fungere. Fx kunne det eksponerede system af termistor og leder bestemme temperaturen i luft, ikke-ledende gas, en ikke-ledende væske eller fluidum eller fast stof. Men indsættes termistoren i et miljø,hvor der kunne sluttes et elektrisk kredsløb direkte over lederne uden at passere gennem termistoren, ville sonden ikke fungere. Eksempler på et miljø, som ville kortslutte lederne, indbefatter et hvilket som helst væskefyldt eller fugtigt miljø, hvor væsken eller fugtigheden indeholder elektrolyter, fx munden, eller hvor den overflade hvorimod temperaturen måles er en ledende overflade og denne overflade får lov til at komme i kontakt med begge ledere samtidigt, hvilket kunne forekomme i munden eller i rektum på en patient hvis temperatur tages.

For at beskytte mod kortslutning af lederne og desuden for at beskytte termistoren og forbindelsen mellem termistorkontakterne og lederne mod beskadigelse som følge af gnidning, hånd- 147584 9 tering osv. under fremstilling, emballering, opbevaring, transport, udpakning og endelig anvendelse af sonden, indesluttes termis toren og lederne, i det mindste i nærheden af termistoren, i en beskyttelseshætte, som let overfører varme, men som udelukker ind-trædning af alt hvad der ville kunne kortslutte lederne.

Hætten lcan være en separat pose eller lomme hvori sammensætningen af ledere, bærer 0g termistor indføres. Hætten forsegler sig omkring termistoren og omkring lederne i det mindste i nærheden af deres forbindelsessektioner. En tilstrækkeligt tæt hætte ville have den yderligere fordel at den ville holde termistoren og lederne i samme relative stilling og ville presse dem sammen og dermed hjælpe til at tilvejebringe en effektiv elektrisk og mekanisk forbindelse mellem lederne og termistoren. Dette ville samvirke med loddemidlet, klæbemidlet eller "hukommelsen" af en deformeret bærer, hvor en hvilken som helst af disse anvendes til at holde termistoren og lederne sammen.

Med fordel kan hele den lommelignende hætte til termistoren og lederne eller i det mindste en del af hætten omfatte et materiale der kan krympe, typisk et materiale som kan krympe ved opvarmning eller strålebehandling. Når først termometret er sammensat vil hele det sammensatte system være holdt sammen, i det mindste delvis ved krympning af hætten. Dette kan etablere en god mekanisk og elektrisk kontakt mellem termistoren og lederne enten i stedet for eller i forbindelse med de ovenfor beskrevne varmesmelteloddemidler eller klæbemidler.

Det materiale som udgør hætten er i det mindste i nærheden af termistoren tilstrækkeligt tyndt til at sikre hurtig varmeled-ning fra den kilde hvis temperatur skal måles tværs gennem hætten og til termistoren. Anvendelsen af en termistor af lille størrelse og let vægt sammenkoblet med tynde, eventuelt folietynde ledere reducerer størrelsen og vægten af føleren således at hætten kan være letvægtig og tynd mens den stadig giver en effektiv omslutning.

Lederne fører væk fra termistoren i en afstand der er tilstrækkelig til at sikre at lederne forbindes til et potentiometer mens termistoren er på det temperaturfølende sted. Lederne bæres over deres fulde længde af deres respektive bærere. Ved de ender af lederne som ligger bort fra termistoren er der dannet elektriske kontaktorganer. Kontaktorganerne kan stikkes ind i eller 147584 ίο på anden måde forbindes med samarbejdende kontakter i potentiometret. Fortrinsvis er forbindelsen mellem lederkontakterne og potentiometerkontakterne mekanisk let at tilvejebringe og afbryde. Således kan hvert termometer forbindes med potentiometret til brug og kan løsgøres og eventuelt kastes bort efter brug. Kontaktorganerne for hver leder omfatter den endedel af lederen som ligger væk fra termistoren. Disse lederendedele er sikkert fastgjort på deres bærer , med resten af deres ledere. Lederendedelene og den bærerdel hvorpå de er fastgjort stikkes ind i en stikkontakt som indbefatter trykkontakter som er placeret til at gå i indgreb med de indsatte lederendedele. Kontakterne i stikkontakten er igen forbundet til potentiometret.

Nyttige kontaktorganer kan også dannes ved at lederne foldes, udvides, fortykkes eller på anden måde deformeres til at omfatte elektriske kontakter. Alternativt kan en hvilken som helst anden form for kontaktorganer formes eller afgrænses eller forbindes til ledernes ender i en form der er egnet til at gå i indgreb med potentiometrets kontakter eller kontakter der fører til potentiometret.

Det er klart at termometersonden ifølge opfindelsenvil have anvendelse på hospitaler eller andre medicinale indretninger, fordi en sådan sonde kunne fjernes fra en leveringskilde, hur tigt forbindes til et potentiometer, anvendes én gang og derpå kastes bort. Sonder ifølge opfindelsen kunne være indrettet ved siden af hinanden på et kort eller en rulle med en svækket, fx perforeret eller ridset, sektion mellem nabosondernes hætter, hvilket gør det muligt at adskille den næste sonde i rækken fra kortet eller rullen. Sonderne kunne være anbragt på og klæbet til et underlag og et visningsark af papir eller lignende, med de enkelte sonder afskærmet fra deres underlag og visningsark efter behov. Sonder kunne i stedet være tilvejebragt på en kontinuerlig rulle, hvori sonderne er indrettet ende til ende med naboender forbundet med en overrivelig sektion.

Man v'il klart kunne forestille sig andre arrangementer til at fastholde de færdige sonder.

De foregående og andre genstande og fordele ifølge opfindelsen og den foregående generale beskrivelse af opfindelsen 147584 11 vil blive yderligere forklaret i følgende detaljerede beskrivelse af foretrukne udførelsesformer for opfindelsen taget i forbindelse med tegningen.

Fig. i er et sideperspektiv af en termometersonde ifølge opfindelsen, fig. 2 er et tværsnit langs linien og i retning af pilene 2 på-fig. 1, fig. 3 viser et samlet system af termometersonder, og fig. 4 viser en termometersonde ifølge opfindelsen under anvendelsen.

Fig. 1 og 2 viser en termometersonde ifølge opfindelsen. Sonden 10 omfatter en termistor 12, ledere 14 og 16 mekanisk og elektrisk forbudnet med termistoren og en aflang bærer 20 hvorpå lederne er støttet og hættelag 41, 43 som omslutter henholdsvis lederne 14 og 16 og termistoren 12.

Termistoren 12 er en konventionelt tilgængelig termistor med en regulær sekssidet form som kan købes i denne form og med en ønsket normalydelse fra fx Gulton Industries eller YSI Company. Termistorens sekssidede eller firkantede form letter fastgørelsen af lederne 14, 16 til kontakter formet på den ene flade side af termistoren, selv om der også kan anvendes termistorer med anden form. Termistoren 12 har en længde på 0,125 cm (0,050") på tværs af lederne.

Termistoren 12 er forholdsvis flad i sin højde og har en længde der strækker sig på tværs og er i kontakt med begge ledere 14, 16. Valget af termistorform er et spørgsmål om udvælgelse, og hver termistorform kan udvælges og derpå kalibreres i forhold til dens modstand. Termistorens 12 korte højde gør det muligt for den nedenfor beskrevne strop 60 at have en kort buehøjde. Normalydelsen af en lille størrelse termistor 12 egnet til anvendelse i forbindelse med den foreliggende opfindelse kan på betryggende måde etableres ved 5000 ohm ved 25°C plus eller minus 7 ohm. Materialet som termistoren 12 udgøres af kan være et metaloxyd. En termistor ændrer sin modstand med et forudsigeligt forhold til ændringen af den temperatur hvorunder termistoren hol des.

Den aflange bærer 20 har også en kort højde og er forholdsvis smal. Den er af et elektrisk uledende og et varmeuledende 12 147584 plastmateriale med elastisk "hukommelse", såsom mylar. Bæreren udgøres af et fleksibelt materiale og den er dimensioneret og har et sådant tværsnit,at den er fleksibel. Langs med og ragende svagt ind fra topoverfiadens 21 forlængede sidekanter i mylarbæreren 20 er der fastgjort forlængede ledende metalfoliestrimler 14 og 16 som tjener som ledere for termistoren 12. Kombinationen af mylarbærer og ledende folielag kan formes i et kontinuerligt sammensat bånd. I forvejen fastlagte længder af sammensætningen skæres af således at hvert af stykkerne indgår i en termometersonde ifølge opfindelsen.

Undersiden af termistoren bærer metalkontakter 23, 25 som går i indgreb med og etablerer elektrisk kontakt med foliestrimmellederne henholdsvis 14 og 16. Begge termistorkontakterne er på den samme overflade af termistoren og en elektrisk vej etableres fra en leder gennem en termistorkontakt gennem termistorens materialelegeme gennem den anden kontakt til den respektive leder.

Til fastholdelse af termistoren 12 på plads er bæreren 20 imellem og med mellemrum indad fra begge lederstrimlerne 14, 16 skåret fuldstændigt igennem fra oversiden 21 til den modsatte underside, med to spalter 54, 56, hvorved der afgrænses en termistors holdestrop 60. Det er muligt for spalterne at strække sig hele vejen til enden 62 i termometersonden 10. Men den mest effektive fastgørelse af termistoren på plads opnås hvis stropspalterne 54, 56 er anbragt fuldstændig inden for de perifere kanter af sonden lo. Spalterne strækker sig i længderetningen i sonden 10. Længden af spalterne langs sonden lo er forholdsvis kort. Spalterne strækker sig lige gennem bæreren og gennemskærer overfladernes modstående overflader i rette vinkler. Desuden er de anbragt nær bærerens 20 forende 62. Således vil termistoren 12 være ganske nær ved denne forende 62 således at sonden lo blot behøver at blive ind sat i en kort afstand ind i det objekt hvis temperatur skal måles. Termistorerne 12 kunne anbringes på et hvilket som helst tidspunkt før eller efter en kontinuerlig båndsammenstilling omfattende bærer 20 og ledere 14, 16 dannes, så længe spalterne 54 og 56 er blevet skåret og stroppen er blevet formet. Det foretrækkes at alle skæringerne foretages på én gang, således at sektionerne i sammensætningen skæres fra båndet idet også skæringen af spalterne til dan- 13 14758Λ nelse af stroppen 60 udføres. Termistoren anbringes på plads senere.

For at bringe termistoren 12 på plads løftes stroppen 60 over overfladen 21 af bæreren 20. Termistoren 12 anbringes under den opløftede strop 60 med sine kontakter 23, 25 anbragt på lederne 14, 16. Derpå frigøres stroppen 60 og dens elasticitet får den til at prøve at gentoptage sin udeformerede tilstand. Stroppens 60 genoptagelseskraft sikrer at termistoren holdes fast på plads og sikrer den elektriske kontakt mellem kontakterne 23, 25 og kon-taktsektionerne på siderne 14, 16.

Selv om stroppen 60 mekanisk holder termistoren 12 sikkert på plads kan yderligere sikring af elektrisk og mekanisk kontakt af termistoren tilvejebringes ved lodning af termistorkontakterne på lederne. Begge lederne 14 og 16 kan være fortinnede langs deres ydre overflader med et ganske tyndt loddelag, i det mindste i nærheden af stroppen 60, men mere almindeligt for at gøre den kontinuerlige og automatiske fabrikationsprocedure hensigtsmæssig, langs hele længden af disse ledere. Når termistoren 12 én gang er blevet anbragt på plads under stroppen opvarmes hele sonden 10 med termistoren til et niveau, hvor loddemidlet omkring termistoren smelter og derved låser termistoren på plads.

Denne opvarmningsteknik kan også anvendes når en dråbe loddemiddel separat påføres kort før termistoren fastgøres på plads på bæreren 20.

Hele sonden 10, i det mindste i nærheden af termistoren 12, lukkes fortrinsvis i en hætte 41, 43.

Hætten omfatter et tyndt, fleksibelt, elektrisk isolerende og varmeisolerende men i det væsentlige uelastisk materiale. Fortrinsvis er hættematerialet et varme og/eller strålingskrym-peligt plastmateriale. Fx kan der anvendes en varmeforseglelig, varmekrympelig polyvinylklorid. Materialet i hætten omkring termistoren 12 er tilstrækkelig tyndt til at det ikke på signifikant måde vil virke forstyrrende på varmeoverføringen fra det objekt som skal føles gennem hætten til termistoren 12. Fx kan hætten have en tykkelse på 0,025 mm. Hele hætten 43 kan udgøres af samme materiale. Alternativt behøver kun den del af hætten som er i nærheden af termistoren 12 være af det ovenfor beskrevne materiale og den resterende del af hætten kan være af et tykkere, tungere materiale. Desuden er det omsluttende 147584 14 materiale elektrisk isolerende således at man undgår kortslutning. Desuden er det en dårlig varmeleder, hvorved varme ikke overføres langs længden af hætten eller fjernes fra nærheden af termistoren. Hvis hætten omfatter et krybeligt materiale kunne den anvendes til at fastholde termistoren og lederne sammen foruden eller i stedet for i det mindste nogle af de øvrige midler til fastholdelse. Hvis materialet i hætten er varmeforsegleligt og/eller varmekrybeligt så kan det samme opvarmningstrin som anvendes til at forsgele hætten omkring termistoren 12 også udnyttes til at lodde termistoren 12 på plads. Desuden behøver hætten ikke at dække den sammensatte sonde 10 i dens fulde længde, men efterlader i stedet endedelene af lederne 14, 16 ved 34, 35 fri for hætte til at kunne stikkes ind i et passende tilpasset stik som fører til potentiometret .

Hætten 41, 43 beskytter termistoren og lederne og sikrer at ingen elektrylyt på det sted hvis temperatur måles, fx spyt, sved eller lignende, vil etablere et kredsløb mellem lederne og kortslutte termistoren. I et miljø hvor der ikke er nogen fare for kortslutning eller beskadigelse som følge af håndtering og lignende er den beskyttende hætte ikke nødvendig og den på fig. 1 viste sammensatte struktur kunne fremstilles uden hætten 41, 43. Et sådant elektrolytfrit og kortslutnings-frit miljø kunne findes når man tager temperaturen af en elektrisk ikke ledende gas, indbefattet omgivelsesluft, af damp, destilleret vand, et stift elektrisk ledende fast stof, et hvilket som helst elektrisk uledende fast stof eller i en situation hvor den uomsluttende termometersonde bevæges ind i en beskyttende hætte eller pose på det tidspunkt hvor temperaturen tages og derefter kan fjernes derfra, fx i tilfælde af en omsluttet sonde til at tage temperaturen. Det er klart at uden nogen som helst hætte tilstede vil termometersonden ifølge opfindelsen være endnu mere hurtigt reagerende.

Efter termometersonderne er blevet fremstillet bør de samles til transport, opbevaring og endelig uddeling og anvendelse. Fig. 3 illustrerer et forslag til en emballering af termometersonder ifølge opfindelsen. Der er her tilveje- 147584 15 bragt et papirark 102. Flere af termometersonderne 10 er lagt ved siden af hinanden på arket 102 med sidekanterne af deres hætter 43, 41 stødende op til forbindelseslinier 104 imellem dem. De enkelte sonder kan være anbragt på papirarket før de samles fuldstændigt. Når så alle sonderne er samlet på arket kan hele arket føres gennem passende opvarmningsorganer som vil lodde termistorerne 12 på plads og forsegle hætterne 41, 43 lukket og desuden smeltes plastmaterialet i hætterne tilstrækkeligt til at plasten vil klæbe til det underliggende papir ved en delvis smeltning ind i mellemrummene i papiret.

De ved siden af hinanden liggende hætter vil også blive forseglet til hinanden, men grænselinierne vil være svækkede.

For at sikre svækning kan linierne 104 også være perforerede linier. Alternativt, kan sonderne 10 være anbragt med afstand fra hinanden og slet ikke støde op mod hinanden. Når en enkelt sonde skal bruges rives den simpelt hen manuelt fra papiret og rives bort fra nabosonden 10. Andre arrangementer til emballering af termometersonden kan tænkes og indbefatter men er ikke begrænset til individuelle løse emballager, emballager i et passende udleveringsorgan der arrangerer sonderne i et kontinuerligt, ubrudt bånd som strækker sig i sondernes længderetning med forbindelse mellem nabosonder svækket således at sonderne kan rives fra rullen. Andre emballeringsarrangementer kan udformes af fagmanden.

Fig. 4 viser en måde til at anvende termometret 10. Enden af sonden 10 som indbefatter termistoren 12 er anbragt i patientens mund under hans tunge nær arterieblodstrømmen. Kontakterne 34, 36 er anbragt i det kontaktholdige stik 42 til potentiometret 40. Der gives ingen detaljer vedrørende potentiometret 40 idet dette er et konventionelt potentiometer beregnet til at måle de modstandsændringer der foreligger i den til dette formål egnede termistor. Potentiometrets digitale udlæsning 44 er kalibreret så dan angiver temperatur. Derfor vil forandringer i termistorens 12 modstand som et resultat af forandringer i den målte patienttemperatur reflekteres i kalibrerede forandringer i temperaturudlæsninger på udlæsningen 44.

Det er klart at andre organer udover potentiometret vil 147584 16 kunne anvendes til at måle virkningen af temperaturforandring på termistoren.

I termometersonden 10 er lederbæreren og hætten tilstrækkeligt tynde, termistoren er tilstrækkeligt lille, rumfang og vægt af lederne i det mindste i nærheden af termistoren er tilstrækkeligt lette således at termistoren næsten øjeblikkeligt reagerer på patientens legemstemperatur og en nøjagtig temperaturaflæsning fremkommer næsten momentant på potentiometrets udlæsning.

Claims (6)

147584

1. Termometersonde til engangsbrug, omfattende en termistor med en første og en anden kontakt, der er indbyrdes adskilte, en aflang bærer, som har en første og en anden leder, der er adskilt fra hinanden og strækker sig i det væsentlige over hele bærerens længde, samt eventuelt en beskyttelseshætte , kendetegnet ved, at den første og den anden kontakt (23,25) sidder adskilt fra hinanden på den samme side af termistoren (12), at bærerens (20) første og anden leder udgøres af på den ene side af bæreren belagte strimler (14,16) af ledende materiale anbragt med en efter termistorkontakternes (23,25) indbyrdes afstand tilpasset indbyrdes afstand, at der desuden er et organ (60) til fastholdelse af termistoren (12) på en sådan måde, at kontakterne (23,25) er i ledende kontakt med hver sin lederstrimmel (14,16), og at beskyttelseshætten (41,43) er udformet af et tyndt materiale.

2. Termometersonde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at beskyttelseshætten i området omkring termistoren har en tykkelse på ca. 0,025 mm.

3. Termometersonde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at fastholdelsesorganet for termistoren udgøres af en lodning mellem termistorens kontakter (23,25) og de strimmelformede ledere (14,16).

4. Termometersonde ifølge krav 1 eller 2, kendetegne t ved, at fastholdelsesorganet er et fjedrende klemorgan.

5. Termometersonde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bæreren er udformet af et flexibelt, ikke elektrisk ledende materiale.

6. Termometersonde ifølge krav 4 og 5, kendetegnet ved, at det fjedrende klemorgan udgøres af en strimmelformet strop (60) dannet ved opslidsning af en delstrækning af bæreren under dannelse af to i dét væsentlige parallelle spalter (54,56) i området mellem den første, og den anden leder (14,16).