DK147249B - Hukommelsesenhed for pilotmodtageren i et baerefrekvensanlaeg - Google Patents

Description

147249

Opfindelsen angår en hukommelsesenhed for pilotmodtageren i et bærefrekvensanlæg som angivet i indledningen til krav 1.

Ved bærefrekvensoverføring anvendes visse frekvensbånd til overføring af de enkelte talebånd. I hvert enkelt af disse frekvensbånd udsendes et internationalt standardiseret pilotsignal med et bestemt niveau, dvs., at pilotsignalets niveau bestemmes af bærefrekvensanlæggets nominelle niveau. Nivauet af det modtagne pilotsignal udgør et mål for transmissionsanlæggets tilstand, og signalet har direkte til formål at indikere eventuelle afvigelser i denne tilstand. Til dette formål findes der på anlæggets modtager 2 147249 side en pilotmodtager, der udfiltrerer pilotsignalet og forstærker og ensretter dette. Det således opnåede signal føres som styresignal til en reguleringsforstærker, der er indkoblet i modtagelsesvejen.

De forskellige talebånd er ført sammen i såkaldte grundgrupper, hvor f.eks. 60 talebånd er ført sammen i en såkaldt grund-60--gruppe, og et antal sådanne grupper, f.eks. 16 overføres inden for frekvensbåndet 60-4028 kHz. På modtagersiden opdeles de overførte 6O-grupper på 16 forskellige rumopdelte kanaler, hvorhos det for hver gruppe fælles referencepilotsignal udfiltreres i en gruppe-demodulator .

Det er f.eks. fra "Ericsson Review", nr. 3, 1966, side 126--130 kendt, at tilvejebringe en enkelt pilotmodtager for samtlige 60-grupper. Dette betyder, at der i hver rumopdelte 60-gruppe på modtagersiden findes en reguleringsforstærker sammen med en gruppedemodulator, og at hver enkelt af gruppedemodulatorerne styres fra en fælles pilotmodtager, der successivt indkobles til en af demodulatorerne af gangen. Denne fælles pilotmodtager afsøger i række-' følge niveauet af gruppernes referencepilotsignaler. Det er da nødvendigt, at der findes en hukommelsesfunktion, således at reguleringsstørrelsen for en afsøgt gruppe kan opretholdes i det mindste medens de øvrige grupper afsøges. Denne tid kan, afhængigt af antallet af grupper, variere fra 10 sekunder op til nogle minutter.

Den i ovennævnte artikel viste pilotmodtager er sluttet til en niveauindstiller for hver gruppe, hvor hver niveau-indstiller indeholder et hukommelseselement, der afhængigt af niveauafvigelsen for det til pilotmodtageren indkommende pilotsignal lagrer det til gruppen hørende reguleringssignal. Hukommelseselementet lagrer således reguleringsstørrelsen ved afsøgningen af de øvrige grupper, og så længe det er påkrævet, for at den rette forstærkning i grup-pemoduleringsudstyret kan indstilles. Hukommelseselementet består her af en reversibel binær tæller,! der består af et antal bistabile multivibratorer samt tilhørende drivtrin.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et hukommelseselement for pilotmodtageren i et bærefrekvensudstyr af den ovenfor angivne art, hvilket hukommelseselement er enklere opbygget end hidtil kendte hukommelseselementer, og er således udformet, at det kan anvendes for flere grupper, hvorved der kan opnås en besparelse af. komponenter, der indgår i hukommelseselementet og tilhørende drivtrin.

3 147249

Det angivne formål opnås ifølge opfindelsen ved et hukommelseselement af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Herved opnås, at der anvendes et og samme kredsløbsorgan for samtlige grundgrupper. Som kredsløbsorgan anvendes en eller flere skifteregistersektioner (til en eller flere grupper) og indholdet i denne eller disse cirkuleres og ændres afhængigt af værdierne fra en styrelogik, hvis styreværdier til skifte-registersektionerne bestemmes af såkaldte beslutningsværdier (Nl,N2). Lagring af værdierne og ændring af de lagrede værdier foregår således i et og samme kredsløbsorgan (skifteregistersektionerne) ved cirkulering og ændring af skifteregisterværdierne. Herved fås en forenklet lager- (el. hukommelses-)-funktion for samtlige grundgruppers lagrede pilotsignalniveauer.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en hukommelsesenhed ifølge opfindelsen samt de tilhørende udlæsningsenheder til de forskellige rumopdelte grupper, fig. 2 et tidsdiagram over åbningsimpulser til udlæsningsenhederne i fig. 1, fig. 3 et tidsdiagram for åbningsimpulser til statiske relæer, der indgår i modtagelsesvejen for de forskellige frekvensgrupper, fig. 4 et tidsdiagram til forklaring af funktionen af hukommelsesenheden ifølge opfindelsen, og fig. 5 et kredsløbsdiagram for en styrelogik, der indgår i hukommeIsesenheden ifølge opfindelsen.

Fig. 1 viser i blokdiagramform en udførelsesform for hukommelsesenheden ifølge opfindelsen samt udlæsningsenheder til tilslutning af denne til gruppedemodulatorerne i de forskellige rumopdelte bærefrekvensgrupper. Hukommelsesenheden består af en cyclisk digitalt skifteregister SH, hvis binære positioner er indrettet til at bringes i cirkulation ved hjælp af en styrelogik SL1. De forskellige positioner i registreret SH tænkes opdelt i et antal sektioner med et vist antal positioner i hver sektion, hvorhos antallet at sektioner er lig med antallet af rumopdelte grupper under afsøgning.

4 147249

Hver sektion indeholder fortrinsvis lige mange binære positioner.

Det er også muligt, som det senere skal beskrives, at anvende et cyklisk skifteregister for hver gruppe.

For at forenkle beskrivelsen af funktionen af hukommelseselementet samt tilhørende indgangs- og udgangskredsløb antages det, at antallet af grupper, dvs. antallet af sektioner i registeret SH, er lig med 4, og at hver sektion Si - S4 indeholder 8 positioner betegnet med bll-bl8 for sektion SI, b21-b28 for sektion S2, osv. Således indeholder skifteregisteret SH sammenlagt 4 x 8 = 32 forskellige positioner. Registeret SH's positioner kan føres trinvis frem ved hjælp af taktimpulser over registerets taktindgang so fra taktkredsløbet CL's udgang cl. Udgangen n fra styrelogiken SL1, der skal beskrives nærmere i fig. 5, er sluttet til skifteregisterets indgang si. Det binære indhold i hver sektion af registeret SH udgør et mål for den regulerende størrelse til de forskellige gruppers reguleringsforstærkere i modtagelsesvejen. Dette indhold lader man ved hjælp af taktimpulser cirkulere i registeret i takt med taktimpulserne, og ved hjælp af styrelogikken SLl ændres eller bibeholdes registerindholdet ved cirkuleringen på en sådan måde, at f.eks. et fra udgangen s2 udlæst og til indgangen ni til styrelogikken indlæst binært ettal atter indlæses i registeret SH over dettes indgang si som et binært "0" eller "1". Om den fra skifteregisteret udlæste information skal ændres eller ikke bestemmes af niveauet over indgangene Ni og N2 til styrelogikken SLl. Disse indgange er sluttet til pilotmodtagerens beslutningskredsløb, som det er beskrevet i den i indledningen omtalte artikel. I beslutningskredsløbet afgøres på kendt måde niveauet af det modtagne pilotsignal, og for pilotmodtageren anvendes følgende repræsentation:

NI N2 Betydning Forandring i registeret SH

0 0 Pilotniveau = nom Ingen 1 0 Pilotniveau c nom Binært "1" overgår til "0" 0 1 Pilotniveau > nom Binært "0" overgår til "1" 1 1 Alarm Stilles i midterstilling

Ovenstående tabel angiver således hvilke foranstaltninger vedrørende skifteregisterets indhold, der skal foretages afhængigt af tilstanden over indgangene Ni og N2, der angiver pilotsignalets niveau i forhold til et for anlægget foreskrevet nominelt niveau.

5 147249

Til registeret SH's udgang er der sluttet et drivtrin DS til at føre en af den fra registeret udlæste binære information afhængig strøm til et for hver gruppe anbragt analogportkredsløb AG1-AG4. Til analogportkredsløbenes udgange er der sluttet en integrationskredsløb IG1-IG4. Hvis der fra registeret SH udlæses et binært "1"/ fås en strøm fra drivtrinet DS, og afhængigt af hvilket af portkredsløbene AG1-AG4, der er åbent, afgives en strøm, til det efterfølgende integrationskredsløb. Hver enkelt af portkredsløbene AG1-AG4 fører strøm, dvs. er åbent, afhængigt af åbningsimpulser fra udgangene bl-b4 fra et første vælgerorgan SW1. Drivtrinet kan bestå af en styret strømgenerator, hvor der, når der udlæses et binært "l" fra registeret, afgives strøm til portkredsløbene AG1-AG4, medens der, når. der udlæses et binært "0", ikke afgives nogen strøm til portkredsløbene. Por hvert binært "1" fås et strømstød gennem analogportkredsløbet og integrationskredsløbet, der består af en kondensator, der derved oplades til en vis værdi. Afhængigt af antallet af udlæste binære "ettere" vil spændingen over udgangene gl-g4 således antage en vis spændingsværdi, der bestemmer reguleringsstørrelsen.

Vælgerorganet SW1 er med sin styreindgang sluttet til udgangen fra en frekvensdeler PDl, der i den viste udførelsesform deler taktfrekvensen med en faktor 8, så at der i rækkefølge over udgangene bl-b4 fås en impuls med højt niveau i et tidsinterval svarende til otte taktimpulser, dvs. tiden for udlæsning af en sektion S1-S4 af skifteregisteret SH. Herved afgives over udgangene gl-g4 en analog størrelse, der angiver reguleringsstørrelsen til reguleringsforstærkeren for de respektive grupper, som det er beskrevet i den i indledningen omtalte artikel i "Ericsson Review". Tidsdiagrammet i fig. 2 viser taktimpulserne fra taktregisteret Cl samt tidspositionen og tidsintervallet for de fra udgangene bl-b4 udlæste impulser.

Med SW2 betegnes et andet vælgerorgan, der ved sin styreindgang er sluttet til udgangen fra en frekvensdeler PD2. Denne deler impulserne over udgangen Kl med f.eks. en faktor 1/512, hvorved en følge af impulser med højt niveau optræder over udgangene al-a4 i et tidsinterval, der svarer til tiden for afsøgning af en gruppe af de rumopdelte grupper. Tidsdiagrammet i fig. 3 viser dels de fra udgangen K2 fra frekvensdelen FD2 modtagne impulser, dels de fra 6 147249 udgangene al-a4 successivt udlæste impulser. Som det er angivet i ovennævnte artikel,afsøges hver gruppe i et tidsinterval på 2,5 sek., hvorfor den tidsmæssige længde ta af en impuls skal svare til denne tid. udgangene al-a4 er sluttet til de statiske relæer i hver gruppedemodulator i modtagelsesvejen for at åbne vejen for det tilhørende gruppepilotsignal fra gruppedemodulatoren til den fælles pilotmodtager.

Med SL2 betegnes en anden styrelogikblok, der indeholder et antal OG-portkredsløb 0G1-0G4 svarende til antallet af sektioner i skifteregisteret SH. Den ene indgang til hver af OG-portkreds-løbene er sluttet til udgangene bl-b4 på vælgerorganet SW1, og den anden indgang til hver af OG-portkredsløbene 0G1-0G4 er sluttet til udgangene al-a4 fra vælgerorganet SW2. Udgangene fra 0G- -portkredsløbene 0G1-0G4 er sluttet til indgangene til ELLER--kredsløbet EG, hvis udgang danner udgangen C fra styrelogikblokken SL2. Denne udgang er sluttet til indgangen n2 til styrelogikblokken SL1 og aktiveres, når to indgangssignaler til et OG-portkredsløb er høje. Dette betyder, at udgangen C kun aktiveres, når der finder udlæsning fra skifteregisteret sted, samtidig med afsøgning af den tilhørende gruppe, jf. tidsdiagrammerne ifølge fig. 2 og 3. Over indgangen n4 til styrelogikblokken SLl ledes taktimpulserne fra taktkredsløbet CL, og over indgangene n3 og n5 føres neddelte taktimpulser til blokken SLl, som det skal forklares i det følgende.

Styrelogikblokken SLl skal nærmere beskrives under henvisning til fig. 5 og i forbindelse med tidsdiagrammerne i fig. 2-4. Betegnelserne på blokkens indgange er de samme som i fig. 1. Indgangen Ni og N2, over hvilke der modtages binær repræsentation af pilotsignalets niveau, er sammen med indgangene n2 og n3 sluttet til to OG-portkredsløb Al og A2. Udgangene fra disse portkredsløb er sluttet til hver sin indgang på de to OG-portkredsløb A4 og A5. En anden indgang til disse portkredsløb er sluttet til indgangen ni, over hvilken den fra skifteregisteret udlæste binære information optræder.

Indgangen n2 er et-stillet, når udgangen C fra styrelogikken SL2 er aktiveret, dvs. når der samtidigt sker afsøgning og udlæsning af en bestemt gruppe. Dette fremgår af tidsdiagrammet i 7 147249 fig. 2, der i tiden tb viser, at den tilsvarende udgang fra vælgerorganet SWl, når der sker udlæsning fra en vis sektion i skifterregisteret SH, er 1-stillet. Hvis f.eks. udgangen bl er 1-stillet, sker udlæsningen af sektionen SI fra registeret, og udgangen al fra vælgerorganet SW2 er 1-stillet. Under den anden halvdel af hver afsøgning, dvs. i tidsindtervallet t3-t4, er også udgangen K2 1--stillet. Dette medfører, at indgangene n2 og n3 begge er 1-stillet i den sidste halvdel af hver afsøgning af en vis gruppe, og når samtidig udlæsning af den tilsvarende skifteregistersektion finder sted. Portkredsløbene Al og A2 er da ikke spærrede.

Når n2 = 0, dvs., at der sker afsøgning af en gruppe, der ikke hører til den tilsvarende skifteregistersektion for udlæsning, eller når n3 = 0, dvs., når pilotmodtageren ikke er stabiliseret, er portkredsløbene Al og A2 spærrede. I så fald er også portkredsløbene A4 og A5 spærrede, hvorved udgangene NI' og N2' =0.

Til udgangene fra portkredsløbene Al og A2 er der sluttet et OG-portkredsløb A3, hvis udgang y er sluttet dels til den ene inverterende indgang til et inverterende OG-portkredsløb A7, dels til den ene indgang til et OG-portkredsløb A6. Når portkredsløbene Al og A2 er spærrede, er y = 0, hvilket medfører, at portkredsløbet A6 er spærret, og portkredsløbet A7 er åbent.

Et ELLER-portkredsløb El er med sine to indgange sluttet til udgangen N2' fra portkredsløbet A5 og til indgangen ni. Udgangen fra portkredsløbet El er sluttet til den ikke-inverterende indgang til OG-portkredsløbet A7, hvis anden inverterende indgang er sluttet til udgangen NI1 fra portkredsløbet A4. Til udgangen fra port-kredsløbet A7 er der sluttet et ELLER-portkredsløb E2, hvis udgang danner udgangen n fra logikblokken SL1.

Hvis y = 0 og desuden NI' = N2* =0 ifølge ovenstående, passerer den binære information over indgangen ni uforandret gennem portkredsløbene El, A7 og E2, dvs. at udgangssignalet fra skifteregisteret SH optræder uforandret over dets indgang si.

Udgangene fra de to OG-portkredsløb A4 og A5 er sluttet til en indgang henholdsvis ri og r2 til hver af de to såkaldte RST--multivibratorer Dl og D2, hvis to udgange betegnes henholdsvis dl og d2. Taktindgangen til de to multivibratorer er sluttet til indgangen n4, over hvilken der optræder taktimpulser fra taktkredsløbet CL. Når multivibratorernes r-indgange er 1-stillede, vil de til 8 147249 svarende udgange henholdsvis dl og d2 blive 0 ved 1-niveau for den indkommende taktimpuls. Hvis i stedet s-indgangene er 1-stillede fås et "1" over udgangene dl og d2 ved 1-niveau for den indkommende taktimpuls. Hvert s-indgang til multivibratorerne Dl og D2 er over et inverterende portkredsløb II sluttet til indgangen n3. Af tidsdiagrammet i fig. 3 fremgår det, at denne indgang antager lavt niveau under den første halvdel t2-t3 af hver afsøgningsperiode ta. Begge s-indgangene er således 1-stillede, og dl = d2 = 1, hvilket repræsenterer hviletilstånden. Når indgangen n3 er 1-stillet til tidspunktet t3 ifølge fig. 3, bliver si = s2 = 0 samtidig med, at portkredsløbene Al og A2 ikke længere er spærret af betingelsen n3 = 0. Multivibratorerne Dl og D2 kan nulstilles, hvis Ni' og N2r bliver lig med 1.

Hvis NI = N2 = 0, spærres begge portkredsløbene A4 og A5. Dette giver samme resultat, som når n2 = 0, hvilket er behandlet ovenfor.

Det antages nu, at Ni = 1 og N2 = 0 , og at niveauet over udgangen K2 går fra lavt til højt niveau. Tidsdiagrammet i fig. 4 anskueliggør forløbet i styrelogikken SL1. Multivibratorerne er i deres hvilestilling, hvorfor dl = d2 = 1. Endvidere er K2 = 1, hvilket giver, at portkredsløbet A4 leder, og A5 er spærret, eftersom NI = 1 og N2 = 0. Til tidspunktet t5 er ifølge fig. 4 ni = 0, hvorfor Ni' = 0. Således bliver også udgangen n = 0, og den ind-. læste information er uforandret. Når ni bliver lig med 1 til tidspunktet t6, bliver også NI' = 1, hvilket imidlertid medfører, at portkredsløbet A7 spærres, og det over indgangen ni optrædende "1" ændres til et "0". Ved taktimpulsens første faldflanke ændrer mul-tivibratoren Dl sin tilstand således, at dl - 0 til tidspunktet t7. Herved spærres portkredsløbet A4, hvorved NI' =0. Dette medfører imidlertid, at portkredsløbet A7 atter bliver ledende, og den binære skifteregister-information kan passere ELLER-portkreds-løbet El, N2' = 0, så at registerinformationen bagefter kan passere styrelogikken SL1 uforandret. Således er et binært "1" fra skifteregisteret SH's udgang ændret til et binært "0" ved indlæsningen, 9 147249 hvilket i fig. 4 er angivet ved hjælp af den skraverede impuls.

På tilsvarende måde ændres et fra skifteregisterets udgang udlæst binært "O" til "1", når Ni = Of N2 = 1. Når udgangen K2 efter afsøgning atter antager "0"-værdi til tiden t3 ifølge fig. 3, vil udgangen fra portkredsløbet II blive 1-stillet, og multivibratorerne Dl og D2 er atter i deres hvilestilling, dvs. dl = d2 = 1. Multivibratorerne Dl og D2 tilbagestilles således til deres hvilestilling efter afsøgning af en gruppe og ændrer kun tilstand under en taktimpuls afhængigt af værdien på indgangene NI og N2. Således kan kun en bitposition i en vis sektion ændres ved afsøgning af den tilhørende gruppe. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, står betingelsen NI =1, N2 = 0 tilbage, når samme gruppe atter afsøges, og det først optrædende binære "1" over indgangen ni overgår til "0" ved indlæsningen til skifteregisteret SH. Hvis både Ni og N2 = 1 og samtidig n2 = n3 = 1, vil y blive lig med 1, og portkredsløbet A7 spærres. Portkredsløbet A6 bliver derved ledende, og over portkredsløbet E2 indlæses impulser over indgangen n5 ved den halve taktfrekvens. Hver anden position bliver da 1-stillet, og hver anden bliver O-stillet, dvs. sektionen indstilles til sin midtertilstand, hvilket ønskes ved alarmtilstand for den til registersektionen svarende gruppe.

Den i fig. 1 viste udførelsesform for hukommelsesenheden indeholder reguleringsstørrelsen i form af binære positioner, der er sektionsvis sammenført i et enkelt skifteregister SH. De forskellige sektioner kan således betragtes som tidsopdelte. Det er imidlertid også muligt at rumopdele skifteregistersektionerne, idet hver sektion repræsentes af et cvclisk skifteregister, og der i hukommelsesenheden indrettes lige så mange sådanne registre, som der findes grupper.

Claims (3)

10 147249 Patentkrav.

1. Hukommelsesenhed for pilotmodtageren i et bærefrekvens-anlæg, hvilken pilotmodtager afhængigt af værdien af et ved anlæggets modtagerside optrædende pilotsignal for hver enkelt af et antal rumopdelte frekvensgrupper til hukommelsesenheden på binær form afgiver beslutningssignaler, der angiver pilotsignalets niveau i forhold til et nominelt niveau til bestemmelse af en i hukommelsesenheden lagret værdi, der som reguleringsstørrelse er indrettet til at føres til en reguleringsenhed i modtagningsvejen for hver enkelt af de nævnte rumopdelte grupper, kendetegnet ved en digital skifteregistersektion (S1-S4), der er indrettet for hver enkelt af de rumopdelte grupper, og hvis binære information repræsenterer reguleringsstørrelsen for en bestemt gruppe, en styrelogik (SLl) til ved cirkulering af skifteregistersektio-nernes indhold enten at ændre i det mindste en af de binære værdier til sin inverterede værdi eller bibeholde disse uændret afhængigt af nævnte binære beslutningssignaler ved styrelogikkens indgang (NI, N2), samt styrbare omskiftere (AG1-AG4, IG1-IG4), der findes for hver af de nævnte rumopdelte grupper for at udlæse indeholdet i hver enkelt af de nævnte sektioner (S1-S4) i analog form til gruppernes reguleringsenheder.

2. Hukommelsesenhed ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et antal af de nævnte skifteregistersektionerdanner det binære indhold i et for et tilsvarende antal rumopdelte grupper fælles skifteregister (SH), hvor hver sektion indeholder et forudbestemt og fortrinsvis lige stort antal binære positioner (bll-bl8 osv.) samt at de styrbare omskiftere (AG1-AG4, IG1-IG4) sammen er sluttet til udgangen (s2) fra skifteregisteret (SH), hvorhos omskifterne i takt med udlæsningen af tilsvarende skifteregistersektioner er ledende for: at omsætte sektionens binære indhold til den tilsvarende analoge værdi.

3. Hukommelsesenhed ifølge krav 2,kendetegnet ved, et første vælgerorgan (SWl), der over sine udgange til den nævnte styrbare omskifter (AG1-AG4, IG1-IG4) afgiver styreimpulser, der optræder i rækkefølge efter hinanden, og hvor hver enkelt af impulserne optræder i et tidsinterval (tb) svarende til udlæsningstiden for en skifteregistersektion (S1-S4), et andet vælgerorgan (SW2), der over sine udgange (A1-A4) afgiver styreimpulser til reguleringsenheden i hver af de rumopdelte grupper for