DK146758B - Fremgangsmaade til sammenlimning langs skillefladerne af formparter til en hel form foer udstoebning af metal - Google Patents

Description

i 146758

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til sammenlimning langs skillefladerne af formparter til en hel form før udstøbning af metal.

Ved sammensætning af formparter til en hel form før udstøbning af metal, f.eks. støbejern, stål, letmetaller og bronzer o.s.v., sker det, at formparterne limes til hinanden langs anlægs-fladerne. Da formmassen i området nærmest omkring en limfuge ofte ikke har tilstrækkelig styrke til at modstå belastningerne fra metallet ved udstøbningen og størkningen, Skal sammenholdelsen af formparterne forstærkes, sædvanligvis ved at vægte anbringes ovenpå den øverste formpart, ved at der tilvejebringes forbindelser med klemmer mellem formparterne,eller ved at formparterne pakkes ind i et materiale, som presser formparterne mod hinanden. Hvis der ikke tilvejebringes en effektiv sammenholdelse, fremkommer der støbestykker med dimensionsfejl, skillegrater eller andre af en utilstrækkelig formsammenholdelse forårsagede defekter, som f.eks. indre fejl, i støbestykkerne på grund af, at det smeltede metal ikke har rakt til til fuldstændig udfyldelse af formen.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en effektiv og tæt sammenholdelse mellem formparterne uden anvendelse af den tidligere nævnte vægtbelastning og/eller sammenspænding med klemmer. Dette formål opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der i skillefladerne ved formparternes fremstilling indformes særskilte sammenbindingslegemer af et materiale med større styrke end formmaterialet og med blottede overflader, hvilke sammenbindingslegemer er forsynet med en forankringsdel til forankring af sammenbindingslegemet i formparten, samt at de blottede overflader på sammenbindingslegemerne i formparter, der grænser op til hinanden, anbringes mod hinanden og limes til hinanden ved sammensætning af formparterne til en hel form. Herved opnås det, at der kan tilvejebringes en effektiv og tæt sammenholdelse mellem formparterne uden anvendelse af den tidligere nævnte vægtbelastning og/eller sammenspænding med klemmer eller anden form for sammenholdelse, idet sammenbindingslegemerne i kraft af deres større styrke end formmaterialet giver den nødvendige sammenholdelseskraft, takket være deres sammenlimning og deres forankring i formmaterialet.

En udførelsesform for fremgangsmåden er ifølge opfindelsen 2 146758 ejendommelig ved, at der i en formpart indformes sammenbindingslegemer, hvis blottede overflade er forsynet med enten en hun- eller en handel,som passer til enten en han- eller en hundel på et sammenbindingslegeme, som indføres i en anden formpart,eller med en hundel, som passer til en handel på en dobbelt handel i form af et separat legeme, hvis anden handel passer til en hundel til et sammenbindingslegeme, som indformes i en anden formpart. Herved opnås der en effektiv styring af formdelene i forhold til hinanden under deres sammensætning, og hun- og handele-'ne giver en stor blottet overflade til tilvejebringelse af en effektiv sammenlimning.

En yderligere udførelsesform for fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at sammenbindingslegemets forankringsdel har større udstrækning i retningen parallelt med skillefladen end dens henholdsvis hun- og handel. Herved opnås der en effektiv forankring af sammenbindingslegemet.

En simpel udførelsesform for opfindelsen er ejendommelig ved, at sammenbindingslegemerne er pladeformede. Sådanne pladeformede sammenbindingslegemer kan nemlig fremstilles på meget simpel måde og kræver ikke nogen særlige værktøjer til deres fremstilling.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen kan de pladeformede sammenbindingslegemers forankringsdele udgøres af skafter. Dette giver ligeledes en simpel udførelsesform, hvad angår sammenbindingslegemerne, idet sådanne skafter let kan fremstilles og forbindes med de pladeformede sammenbindingslegemer.

En yderligere fremgangsmåde ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at i det mindste en del af mod hinanden anbragte plader i tilgrænsende formparter er udformet med henholdsvis en han-og en hundel til styring af formparterne i forhold til hinanden.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen er de pladeformede sammenbindingslegemers forankringsdele bøjelige eller bevægelige. Herved opnås det, at forankringsdelene kan give lidt efter, således at en fuldstændig udfyldning af formen lettes.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes i forbindelse med formparter fremstillede af alle former for støbemasser, der anvendes indenfor støberiteknikken.

3 146758

Til limningen af de blottede overflader mod hinanden kan der anvendes lim, som konventionelt anvendes til limning af de pågældende materialer. Lim i form af harpiksbindemidler, som hærder ved stuetemperatur, foretrækkes. Som eksempler på anvendelige lime kan nævnes epoxyharpikser, polyurethanharpikser og epoxyharpikser, som er modificeret med polyamider, fenolharpikser eller polyurethanharpikser. Det er også muligt at anvende lime af uorganisk type.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere ved beskrivelse af nogle udførelseseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 illustrerer anvendelsen af en udførelsesform for opfindelsen, hvor sammenbindingslegemer med både hun- og handele forankres i formparter og blottede overflader på disse dele, som passer til hinanden, limes til hinanden, fig. 2 anvendelsen af en udførelsesform, ifølge hvilken kun sammenbindingslegemer med hundele forankres i formparterne og sammenbinding tilvejebringes med dobbelte handele i form af separate legemer, fig. 3 anvendelsen af en udførelsesform, hvori skafter anvendes til forankring af sammenbindingslegemer i form af plader, og fig. 4 anvendelsen af en udførelsesform, hvor sammenbin-dingslegemer i form af plader er forsynet med sty-reorganer.

En formmasse fremstilles af kvartssand med en middelkornstørrelse på 0,25 mm. Sandet blandes først med 0,4 vægtprocent (beregnet efter sandvægten) af en esterhærder, bestående af en blanding af lige store dele diacetin og triacetin, og derefter med 4 vægtprocent (beregnet efter sandvægten) vandglas, indeholdende 40% silikat og 60 vægtprocent vand. Formparter henholdsvis 10.og 11 til en blokform ifølge fig. 1 fremstilles af denne formmasse ved, at formmassen bringes til at strømme ned over et brædt (et til hver formpart) med model og ved siden af modellen anbragte sammenbindingslegemer 12,· 13, 14 og 15 af PVC- Hvert sammenbindingslegeme har en i hovedsagen konisk forankringsdel henholdsvis 12a, 13a, 14a og 15a til forankring af legemet i formparten. Forankringsdelene er også forsynet med ansatser henholdsvis 12b, 13b, 14b og 15b til forstærkning af forank- 4 146758 ringen. Saramenbindingslegemerne 12 og 13 har en cylindrisk hundel henholdsvis 12c og 13c og sammenbindingslegemerne 14 og 15 en cylindrisk handel henholdsvis 14c og 15c. De før sammenbindingen af formparterne blottede cylindriske inderflader i hundelene 12c og 13c passer til de blottede cylindriske ydre flader på handelene 14c og 15c. Til hver formpart er der i figurerne kun vist to sammenbindingslegemer. Normalt anvendes der flere sammenbindingslegemer, anbragt jævnt fordelt omkring modellen. Brædtet med model, som har fastgørelsesmekanismer, f.eks. en stift, til hundelene 12c og 13c i legemerne 12 og 13 og huller til handelene 14c og 15c i legemerne og 14 og 15, vibreres eller stampes på passende måde ved anbringelsen af formmassen. Efter at formen er hærdet i 15-30 minutter, kan modellen fjernes. Nu er sammenbindingslegemerne forankret i de respektive formparter. Efter yderligere nogle timers hærdning sættes formparterne 10 og 11 sammen, hvorved de cylindriske indre flader i hundelene 12c og 13c, som ligger mod de cylindriske ydre overflader på handelene 14c og 15c,· limes sammen, f.eks. med en koldthær-dende polyurethanlim-(som f.eks. Plastic Mastic nr. 573.8 med hærdere Kleiberit B8 fra Klebchemie, Tyskland). De mod hinanden vendende overflader på formparterne 10 og 11 ligger an mod hinanden efter sammensætningen.

Udstøbning med f.eks. støbestål udføres sædvanligvis tidligst seks timer efter modellens fjernelse. Formindløbet er betegnet med 16. Den udstøbte form holdes sammen under hele udstøbnings-og størkningsforløbet af limkræfterne. Efter udslåningen af den udstøbte form opnås der et støbestykke med høj kvalitet uden dimensions* fejl, skillegrater og andre defekter.

Ved anvendelse af f.eks. en furanharpiks som bindemiddel i stedet for vandglas i en mængde (inklusive hærder) på 2 vægtprocent (beregnet på sandvægten) i det i det foregående beskrevne eksempel sker fjernelsen af modellen hensigtsmæssigt efter 10 minutter, sammensætningen af formparterne hensigtsmæssigt efter en halv time og udstøbningen hensigtsmæssigt tidligst to timer efter fjernelsen af modellen.

I fig. 2 vises anvendelsen af to formparter henholdsvis 10 og 10', hvori sammenbindingslegemer henholdsvis 12, 13, 12' og 13' alle er forsynet med hundele henholdsvis 12c, 13c, 12'c og 13.'c af samme type, som beskrevet, hvad angår formparten 10 ifølge fig. 1. Ved sammenbindingen af formparterne 10 og 10' limes hundelene hen- 5 146758 holdsvis 12c, 13c, 12'c og 13'c sammen med dobbelte handele i form af separate legemer henholdsvis 17 og 18 af PVC. De øverste dele af de cylindriske ydre overflader på delene 17 og 18 limes derved sammen med de cylindriske indvendige flader i hundelene henholdsvis 12c og 13c, og de nederste dele af de cylindriske ydre overflader på delene 17 og 18 limes sammen med de cylindriske indvendige overflader i hundelene henholdsvis 12'c‘ og 13'c.

Han- og hundelene til de viste sammenbindingslegemer behøver ikke at have cylindrisk form. De kan bl.a. have konisk, sfærisk eller parallelepipedisk form. På samme måde behøver forankringslegemerne heller ikke at have konisk form. Det er dog en stor fordel, hvis de har en større udstrækning i sideretningen end henholdsvis hun- og handelene. Blandt andet kan forankringslegemerne udformes som en eller flere stænger eller skafter, som strækker sig ind i form parten fortrinsvis mere eller mindre i sideretningen.

I fig. 3 vises anvendelsen af sammenbindingslegemer i form af plader 22, 23, 24 og 25 med forankringsdele i form af skafter 26, 27, 28 og 29, som strækker sig ind i formmassen. Formparterne limes sammen dér, hvor pladerne 22 og 23 i formparten 10 ligger an mod pladerne 24 og 25 i formparten 11. Også øvrige dele af de mod hinanden vendende overflader på formparterne 10 og 11 ligger an mod hinanden.

I fig. 4 er der illustreret anvendelsen af sammenbindingslegemer i form af plader, som er forsynet med styreorganer. Pladen 22a med skaftet 26a i den øverste formpart 10 er udformet med et hul 31, og pladen 24a med skaftet 28a i den nederste formpart 11 er udformet med en konisk tap 32. Tappens diameter ved konussens bundflade er tilnærmelsesvis den samme som diameteren af hullet 31.