DK146610B - Identifikationskreds til farvefjernsyn - Google Patents

Description

o 146610

Opfindelsen angår et apparat til behandling af et farvefjernsynssignal i farvefjernsynsudstyr af typen PAL ("Phase Alteration at Line Rate) eller SECAM til at korrigere en fejlagtig modus af linie-til-linie-omskiftning, 5 hvilket apparat er af den i krav l's indledning angivne art.

I PAL-farvefjernsynssystemet skiftes R-Y-under-bærebølgekomposanten 180° i fase fra linie til linie i indkoderen i sendeudstyret. For at genvinde denne R-Y-10 -komposant skal en modsvarende linie-til-linie-omskift- ning foretages ved dekoderen, f.eks. i en modtager. I PAL-farvefjernsynsmodtagere er det almindeligt at veksle referencebærebølge-indgangssignalet til R-Y-demodulatoren på en linie-til-linie-basis, idet omskifteren for referen-15 cebærebølgen drives af en passende trigget bistabil kreds, f.eks. en "flip-flop" eller en vippe. Den nødvendige information til at identificere den pågældende linie-til--l’inie-omskiftning er indeholdt i det sammensatte farvesignals farveburst-komposant, hvis fase skiftes med for-20 ud bestemte lige store vinkler foran og bag en referen ce-fase på en linie-til-linie-basis. Yderligere detaljer ved omskiftningsidentifikationsfunktionen er omtalt i US--patentskrift 3.553.357 (Peter S. Carnt).

Det forud bestemte faseforhold mellem farve-25 burst-komposanten og lokalt frembragte tidsstyresignaler, således som de i det typiske tilfælde anvendes i en PAL--dekoder sammen med en PAL-omskifter til at skifte referenceindgangssignalet til R-Y-demodulatoren med henblik på tilvejebringelse af korrekt R-Y-demodulering, kan af 30 flere forskellige årsager blive udsat for uønskede for styrrelser. Når det f.eks. drejer sig om en farvefjernsynsmodtager, kan dette faseforhold forstyrres, når der skiftes modtagekanal. Tidsforholdene i det lokalt frembragte tidsstyresignal kan også blive forstyrret af støj.

35 Når det drejer sig om et videosignaloptagemedium, som 2 146610 o f.eks. en videoplade eller et video-magnetbånd, kan diskontinuiteter, som findes i selve mediematerialet eller som opstår under indspilningen, frembringe virkninger af lignende art som demf der opstår ved kanalskift i en 5 fjernsynsmodtager, så at det ovennævnte faseforhold æn dres .

Når der eksisterer en fejlagtig omskiftningsmodus som følge af blandt andet en eller flere af de ovennævnte faktorer, er det Ønskeligt at tilvejebringe organer 10 til hurtigt at gen-etablere en korrekt omskiftningsmodus med henblik på rigtig demodulering af R-Y-komposanten. Dette resultat er også vigtigt i et fjernsynssignalbehandlingsudstyr, der omfatter organer til automatisk farve-regulering (ACC), 15 Et ACC-netværk i en farvefjernsynsmodtager tjener til at opretholde et ønsket gennemsnitsniveau for farve-mætning eller -intensitet under tilstande med varierende signalstyrke. Størrelsen af burst-komposanten kan være en indikation af det modtagne signals styrke, da burst-størrel-20 sen er proportional med størrelsen af det modtagne signal.

Således vil ACC-netvæ^ket f.eks.· automatisk forøge farvesignalets niveau som reaktion på en detekteret burst-kom-posant af en forholdsvis lille størrelse. Ydermere vil, dersom burst-størrelsen er under et bestemt niveau, en 25 såkaldt farveslukkekreds, som i de typiske tilfælde er til knyttet ACC-netværket, hæmme eller spærre modtagerens chrominanssignalbehandlende kanal, så at der fremvises et sort/hvidt-billede. Farveslukkeren aktiveres også, når omskiftningsmodus er fejlagtig.

30 Driften af ACC- og farveslukkekredsene i et så dant PAL-udstyr kan blive påvirkfe't, dersom omskiftnings-modusen er fejlagtig. Dersom burst-komposanten har for-. kert fase eller mangler, kan dette medføre forkert dekodning, og kan også bringe ACC-kredsen til at forøge størrel-35 sen af farvesignalet, så længe denne tilstand vedvarer.

Denne funktion af ACC-kredsen kan atter medføre, at et gengivet farvebillede udviser en synligt forøget farvemæt-ning (dvs. "farve-defokusering"), indtil farveslukkeren aktiveres.

0 146610 3

Det er opfindelsens formål at afhjælpe disse ulemper samt at anvise et apparat, ved hjælp af hvilket den korrekte omskiftningsmodus hurtigt gen-etableres og, dersom udstyret også omfatter automatisk farveregulering 5 og farveslukkekredse, at de synlige virkninger af disses funktion, som ellers ville kunne opfattes af den, der betragter det fremviste billede, formindskes til en acceptabel mindsteværdi.

Det angivne formål opnås ifølge opfindelsen med et 10 apparat af den i krav l's indledning omhandlede art, som er ejendommeligtved de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 15 fig. 1 i store træk og i form af et blokdiagram viser en del af en chrominanssignalbehandlingskanal i en farvefjernsynsmodtager, der er indrettet i overensstemmelse med PAL-signalbehandlingsnormerne og egnet til at anvendes med opfindelsen, 20 fig. la-lc viser signal-bølgeformer, som kan lette forklaringen af opfindelsen, fig. 2 er et skematisk kredsløbsdiagram af en del af det i fig. 1 viste udstyr, udformet i overensstemmelse med opfindelsen, og 25 fig. 3-5 er skematiske kredsløbsdiagrammer af dele af det i fig. 1 viste udstyr.

Som vist i fig. 1 leverer en signalkilde 10 et farvebilledsignal, der omfatter en periodisk farvesynkro-niserende burst-komposant og en chrominans-komposant, der 30 er påtrykt som amplitudemodulation ved udvalgte faser af en undertrykt farveunderbærebølge på omtrent 4,43 MHz (svarende til en PAL-norm) til en indgang på en portstv- 146610 4 ret første chrominansforstærker 12. I det typiske tilfælde omfatter burst-komposanten omtrent ti perioder af umoduleret farveunderbærebølge i fase med underbærebølgen og udsendt under det synkroniseringsinterval, der 5 følger efter afslutningen af hver billedinformations-linie i det udsendte fjernsynssignal. Farve-burst-informationen er kun til stede i et forholdsvis kort tidsinterval på omtrent 2,5 μs i hver vandret billedaf-søgningslinie med en varighed på omtrent 64 jus. Forstær-10 keren 12 frembringer særskilte chrominans- og burst-kom-posanter som svar på lokalt frembragte, komplementære faseburst-portsignaler 0β og 0β', hvoraf førstnævnte signal er vist i fig. Ib. Burst-portimpulserne med en varighed af Tn falder i hovedsagen sammen med burstkom-15 posant-intervallet. Forstærkeren 12 kan være af den type, der er beskrevet i US-patent nr. 4.038.681 (L.A.Harwood).

Den udskilte chrominans-komposant fra forstærkeren 12 forstærkes i en forstærkningsreguleret, anden chrominansforstærker 14, som kan være af den type, der 20 er beskrevet i US-patent nr. 3.740.462 (L.A.Harwood). Den forstærkede chrominans-komposant fra forstærkeren 14 forsinkes svarende omtrent til én vandret afsøgningslinie ved hjælp af en PAL-forsinkelseslinie, der er ind-bygget i en forsinkelses- og matrix-enhed 15. Udgangs-25 signalerne fra enheden 15 leveres til synkrone signal--demodulatorer 16 og 18, som frembringer demodulerede B-Y- og R-Y-farveforskelssignaler. Demodulatorerne 16 og 18 frembringer også modificerede demodulerede farveforskelssignaler (B-Y)' henholdsvis (R-Y)', som kombi-30 neres i en matrix 19 til dannelse af et farveforskelssignal G-Y. Således som det er kendt, kombineres R-Y-, B-Y- og G-Y-farveforskelssignalerne i en matrix 22 med et luminanssignal Y fra en luminanskanal i modtageren til dannelse af R-, B- og G-farvesignaler, som derpå 35 på passende måde tilføres et ikke vist farvebilledrør.

Den udskilte burst-komposant fra forstærkeren 12 146610 5 og et underbærebølge-referencesignal 0R fra en spændingsstyret oscillator 26 føres som indgangssignaler til en bredbåndet synkron fasedetektor 25 af den type, der er beskrevet i US-patentskrifterne nr. 3.740.456 5 og 3.740.461 (L.A. Harwood). Detektoren 25 frembringer et udgangssignal 0D, der repræsenterer fase- og/eller frekvensforskellen mellem signalet 0R fra oscillatoren 26 og burst-komposanten fra forstærkeren 12. Det detekterede signal 0D føres selv som synkroniseren-10 de indgangssignal til oscillatoren 26 gennem et passende, ikke vist, filternetværk til dannelse af et signal svarende til det gennemsnitlige signalniveau i signalet Øjj. Oscillatoren 26 frembringer også et underbærebølge- -referencesignal 0_ i fasekvadratur med signalet 0_.

si -K

15 Oscillatorsignalet Øq tilføres demodulatoren 16 med henblik på demodulering af B-Y-signalfasen, og signalet 0R tilføres demodulatoren 18 gennem en PAL-omskifter 58 med henblik på demodulering af R-Y-signalet. En oscillator, der er egnet til anvendelse som oscilla-20 toren 26, er beskrevet i US-patent nr. 4.020.500 (L.A.

Harwood).

Det detekterede burst-repræsentative signal 0D (fig. la) omfatter periodiske impulser med skiftevis positiv og negativ udslagsretning (dvs. af komplementær 25 fase) fra én vandret afsøgningslinie (IH) til den næste.

Disse impulsers varighed er i de typiske tilfælde mindre end burst-port-intervallet Τβ. De positive henholdsvis negative impulser i signalet 0β gentages i en takt på 7.8 KHz, eller det halve af linieafsøgningstakten på 15,6 30 KHz. I dette tilfælde antages en tilstand af synkroniseret oscillator, hvorved de impulser, der danner signalet 0D, udviser ensartet størrelse.

Signalet 0^ føres også til en detektor 30, der omfatter en portstyret forspændingseksemplerings- og 35 holdeomskifter 32, en portstyret signal-eksemplerings- og holdeomskifter 34, samt et filter 35, stort sét som beskrevet i US-patenterne nr. 3.740.456 og 3.750.461. En niveaudetektor 40 er indrettet til at reagere på et 6 166610 styresignal, der er frembragt af et filter 35, til dannelse af et ACC-signal til styring af forstærkningsfaktoren i den første forstærker 12, samt et styreindgangssignal til en farveslukkerkreds 43, der tjener til at 5 spærre den anden chrominansforstærker 14 under tilstande med faktisk eller tilsyneladende svagt farve- eller sort/hvidt-signal. Et farveindstillingsorgan 45 - f.eks. et potentiometer,der kan indstilles af betragteren - tjener til at indstille farvemætningen i et reproduceret 10 farvebillede ved at ændre forstærkningsfaktoren i den anden forstærker 14.

Niveaudetektoren 40 frembringer også et SLET-sig-nal til at ændre driften af en vippe 50 - f.eks. en bistabil multivibrator - under omstændigheder, der skal om-15 tales nedenfor, så at der fremkommer en korrekt fase i udgangssignalet. Vippen 50 trigges normalt som reaktion på forkanten på faseburst-portsignalet 0„ fra en portstyre-

JD

enhed 54, som frembringer komplementære faseburst-port-signaler (fig. Ib) og 0 ' i linieafsøgningstakten.

20 En passende udformning af portstyreenheden 54 er vist i fig.

3. Udgangssianaler 0 ' (fig. lc) og 0_ med komplemen-tære faser fra vippen 50 tjener som synkroniserings-tidssignaler for PAL-omskifteren 58, så at demodulatoren 18 modtager underbærebølge-referencesignalet 0 i en passen-25 de fase til korrekt demodulering af R-Y-komposanten. Signalerne 0„ og 0' uentages med den halve linieafsøgnings-r ir .

takt, og er normalt i korrekt synkronitet med burst-kom-posanten. 0^,'-udgangssignalet fra vippen 50 sammen med burstportsignalet 0β styrer driften af signaleksemplerings-30 omskifteren 34, således som det skal forklares i det følgende. Fig. 4 viser en passende kredsløbsanordning for vippen 50 med henblik på at udlede signalerne 0„ og * Γ 0 ' som reaktion på liniefrekvente indgangssignaler, der Γ leveres fra modtagerens afbøjningskredse. PAL-omskifteren 35 58 kan være udformet som vist i fig. 5.

Der henvises nu til den i fig. 2 viste kreds, sam- 7 1A6610 men med fig. 1. Som vist i fig. 2 føres det detekterede burst-repræsentative signal 0β fra udgangen i detektoren 25 direkte og ved lav impedans gennem en isolerings-følge-transistor 200 til signal-eksemplerings- og holdeomskif-5 teren 34 og forspændingseksemplerings- og holdeomskifteren 32. Omskifteren 34 danner et signal-eksemplerings- og holdenetværk sammen med en filterkreds, der omfatter en modstand 236 og en lagerkondensator 238, som tilsammen bestemmer en første RC-tidskonstant, og omskifteren 10 32 danner et forspændingseksemplerings- og holdenetværk med en filterkreds, der omfatter en modstand 232 og en lagerkondensator 234, som tilstammen bestemmer en anden og forholdsvis længere RC-tidskonstant.

Signal-eksempleringskredsen 34 omfatter differen-15 tielt anordnede kobletransistorer 222 og 224, en strømkildetransistor 226, samt en nøglet følgetransistor 228, som alle er anordnet som vist. Transistoren 228's emitter--udgang, der har lav impedans, er forbundet med en første klemme T2^ ved hjælp af et netværk, der omfatter modstan-20 den 236 og kondensatoren 238. Forspændingseksemplerings-kredsen 32 er udformet på lignende måde som kredsen 34, og omfatter differentielt anordnede kobletransistorer 212 og 214, en strømkildetransistor 216, samt en nøglet følgetransistor 218, også anordnet som vist. Følgetran-25 sistoren 218's emitter-udgang er forbundet med en anden klemme T22 ved hjælp af et netværk, der omfatter modstanden 232 og kondensatoren 234. Et spændingsudglatningsfilternetværk, der omfatter en seriekondensator 240 og en modstand 239, er forbundet mellem klemmerne T21 og T22, 30 og danner et filternetværk sammen med komponenterne 232, 234 og 236, 238.

Hvorledes eksempleringsomskifterne 32 og 34 virker i almindelighed, er beskrevet nærmere i US-patentskrift nr. 3.740.456, som er nævnt ovenfor. Desuden er den sær-35 lige måde, hvorpå omskifteren 34 virker som reaktion på signalerne 0F·' og 0β, nærmere omtalt . i 146610 8 US-patentskrift nr. 4,133.002, udstedt 2. januar 1979 (W.-E. Groeneweg) .

Forspændings- og signal-eksempleringskredsene 5 32 og 34 arbejder komplementært mellem lave og høje im pedanstilstande - dvs., når den ene eksemplerer udgangssignalet fra detektoren 25, er den anden "slukket", og omvendt - med henblik på skiftevis at koble udgangen i detektoren 25 til og fra de tilknyttede filterkredse.

10 Forspændingsomskifteren 32 eksemplerer hvilejævnspændingsniveauet i udgangssignalet fra detektoren 25 under det interval af signalet 0D, som ikke har burst-re-præsentative impulser (T^ i fig. la), på hvilket tidspunkt omskiftekredsen 34 er uvirksom. En til dette niveau 15 svarende positiv jævnspænding opbygges og oplagres i kondensatoren 234. For enkelheds skyld antages det, at denne jævnspænding forbliver i hovedsagen konstant.

Normalt vil positive og negative impulser, som hver svarer til størrelsen af en modsvarende eksempleret 20 impuls af signalet 0D, blive udviklet og oplagret i kondensatoren 238 og optræde ved klemmen T2i' således soin det nu skal forklares. Når signalet 0 ' på basis i transistoren 22 er forholdsvis negativt - dvs. tilstrækkeligt til at gøre transistoren 222 ikke-ledende - og signalet 25 0_ på basis i transistoren 224 er forholdsvis positivt - dvs. tilstrækkeligt til at gøre transistoren 224 ledende - nøgles følgetransistoren 228 til åbning, og den impuls af signalet 0^, som nu optræder på basis i transistoren 228, overføres gennem basis-emitter-samlingen i transi-30 storen 228 til kondensatoren 238. En forholdsvis positiv eller negativ impulsspænding, svarende til størrelsen af den udsendte impuls, optræder nu på klemmen T21 Når signalet 0^’ er forholdsvis positivt, gøres transistoren 222 ledende. Ko1lektorstrømmen i transisto-35 ren 222 opbruger basisdrivstrømmen for transistoren 228, og bringer denne til at spærre og derved forhindre impul- 146610 9 serne i signalet 0^ i at blive overført til kondensatoren 238 og klemmen T21. I dette tilfælde bibeholder kondensatoren 238 den ladning, der er afsat under det sidst foregående eksempleringsinterval og som er formindsket 5 af lækagestrømme, f.eks. den meget lille basisstrøm i følgetransistoren 241. Hvad der er sagt ovenfor gælder på lignende måde for eksempleringsomskifteren 32's skifteoperationer som reaktion på signalerne 0 og ø 1 .

B B

I dette eksempel vil kredsen 34 normalt eksemplere 10 impulserne med positivt udslag fra detektoren 25 under hvert interval Τβ ved korrekt tidsstyring. Hver positiv impuls eksempleres - dvs. normalt eksempleres kun hveranden impuls i signalet Øn - når positive burstportimpulser 0„ optræder under det "negative" interval af signalet 0' Γ 15 (Tq i fig. lc). Denne relative tidsstyring af signalerne Øp1 og 0β, hvorved der sker en eksemplering af positive impulser, svarer i dette tilfælde til normale eller korrekte tidsstyringstilstande.

Det normalt positive potential, der som omtalt op-20 bygges på klemmen i forhold til klemmen T^, føres til basis-indgange i differentialkomparatortransistorer 242 og 244 gennem følgetransistorerne 241 henholdsvis 243, der omfattes af niveaudetektoren 40. Under normale signalforhold optræder forud bestemte ACC- henholdsvis far-25 veslukkestyrespændinger på kollektor-udgangene i PNP-tran-sistorer 246 og 251. Niveaudetektoren 40 omfatter også et spændingsdeler-forsinkelsesnetværk, der omfatter seriemodstande 255 og 256, der er forbundet med kollektoren i transistoren 251.

30 Den spænding, der udvikles på klemmen T2^, bliver mindre positiv, når det modtagne signal er svagt, da det detekterede burst-repræsenterende signal 0β da vil udvise en i tilsvarende udstrækning formindsket amplitude. Som reaktion på denne tilstand vil ACC-spændingen på kollek-35 toren i transistoren 241 falde tilsvarende i en sådan retning, at forstærkningsfaktoren i den første chrominans-forstærker 12 forøges med henblik på kompensation. Når de modtagne signaler bliver endnu svagere, bringer de kollek- I48610 10 torspændingen i transistoren 251 til at stige i tilsvarende udstrækning og tilstrækkeligt til at gøre en farvesluk-ketransistor 265 ledende og frembringe et kollektor-udgangs--styresignal til at gøre den anden chrominansforstærker 14 5 uvirksom. En normalt ikke-ledende styretransistor 260 frembringer et kollektor-udgangs-SLET-signal til at slette vippen 50 ved tilstedeværelsen af en forkert omskiftetilstand, således som det skal forklares nedenfor. Transistoren 260 bliver ledende og frembringer derved SLET-signalet 10 som reaktion på den spænding, der udvikles ved forbindelsesstedet mellem spændingsdelermodstandene 255 og 256, der tjener som forsinkelsesnetværk, så at transistoren 260 bliver ledende efter at transistoren 265 er blevet gjort ledende.

En forkert PAL-omskiftetilstand siges at foreligge, 15 når tidsstyringsforholdet mellem burstportimpulsen 0B og intervallet TQ i vippe-tidsstyresignalet 0F' er et sådant, at eksempleringsomskifteren 34 bringes til at eksemplere negative impulser af signalet Øg. Denne forkerte tidsstyringstilstand svarer i alt væsentligt til et 20 forkert tidsstyringsforhold mellem burst-komposanten og vippe-skiftesignalet, og kan opstå af flere forskellige årsager, hvoraf nogle er blevet nævnt i det foregående. Det er ønskeligt at denne tilstand korrigeres hurtigt.

Den beskrevne tilstand af forkert tidsstyring bevir-25 ker, at den filtrerede spænding, der optræder på klemmen ^21' udviser en imod negativ gående (dvs. mindre positiv) størrelse, da kredsen 34 nu eksemplerer impulserne med negativt udslag i stedet for dem med positivt udslag i signalet Øg. Kondensatoren 238 oplades nu som reaktion på 30 størrelsen af impulserne med negativt udslag, og bringer derved en impuls med negativt udslag til at optræde på klemmen Denne spænding betegnes i det følgende som identifikationsspændingen.

Det bemærkes, at værdierne for modstanden 236 og 35 kondensatoren 238 er således valgt, at kondensatoren 238 kan reagere hurtigt på de forholdsvis kortvarige (ca. 2,5 μs) 146610 11 impulser i signalet 0^, samtidigt som driften udviser en tilfredsstillende immunitet imod støj, idet højfrekvente støj*- og parasitsignaler omledes til jord. Nærmere angivet vil de RC-tidskonstanter, der svarer til filternetværkerne 5 236, 238 og 239, 240, bestemme en reaktionstid, der er tilstrækkeligt kort til at give en hurtig reaktion på omskiftningsmodus-identificerende information, som leveres af de burst-repræsentative impulser i signalet 0^ med linieafsøgningstakten. Denne korte reaktionstid gør det muligt 10 for en identifikationsspænding af en passende størrelse at udvikle sig på klemmen T21 som reaktion på størrelsen af en enkelt negativ impuls i signalet 0D· Desuden er værdien af kondensatoren 240 valgt med henblik på en udglatning af den spænding, som udvikles mellem klemmerne ^ 15 og T22' især under hvert enkelt lodret tilbageløbsinterval, under hvilket tidsrum denne spænding ellers kunne blive tilstrækkeligt forstyrret til at bevirke skyggedannelse på et gengivet billede som følge af ACC-virkning som reaktion på denne spænding.

20 Det bemærkes også, at reaktionstiden for filterkred sen 236, 238 er betydeligt kortere end reaktionstiden for farveslukkeoperationen. Sidstnævnte reaktionstid er en funktion af den tidskonstant, der er bestemt af den effektive kollektor-emitter-impedans i farveslukketransi-25 storen 265 i dennes ledende tilstand sammen med værdien af en filterkondensator 279 tilhørende en farveregulerings-kreds 270, der også omfatter modstande 274, 275 og et af betragteren indstilleligt potentiometer 273, alt anordnet som vist. Reaktionstiden for farveslukkefunktionen er til-30 strækkeligt lang til at farveslukkekredsen ikke reagerer på hurtige eller momentane ændringer i det modtagne signals niveau - f.eks. på grund af støj eller et hurtigt fald i størrelsen af det modtagne farvesignal - under normale, korrekte tidsstyringstilstande. Ellers kan den synlige virk-35 ning af en farveslukkefunktion, der fremkommer som reaktion på sådanne ændringer, være generende for en betragter.

12 U6610

Den identifikationsspændings-impuls, der frembringes på klemmen T21 som reaktion på den forkerte tids-styringstilstand, bringer styrespændingen på kollektoren i transistoren 251 og dermed spændingen i forbindelses-5 punktet mellem modstandene 255 og 256 til at stige tilsvarende, så at styretransistoren 260 bringes til at frembringe en SLET-impuls med negativt udslag til sletning af vippen 50. Styresignalet fra transistoren 251 føres 10 også til basis-indgangen på farveslukketransistoren 265, men den anden chrominansforstærker 14 gøres ikke straks uvirksom, på grund af den forholdsvis lange reaktionstid for farveslukkefunktionen.

SLET-impulsen fra transistoren 260 ændrer driften 15 af vippen 50 på en sådan måde, at en korrekt tidsstyringsimpuls i signalet 0F' frembringes, efter at en forkert omskiftningsmodus er blevet identificeret. Dette kan opnås mellem ét eksempleringsinterval og det næste, således som omtalt nedenfor under henvisning til det i fig. 4 vi-20 ste udførelseseksempel på vippen 50.

Når omskiftetilstanden er forkert, vil der under et givet eksempleringsinterval fremkomme en burst-repræsen-tativ impuls med negativt udslag af signalet 0D på basis i transistoren 228 (fig. 2). De kredskoblede vippe-om-25 skifte-transistorer 410, 412 (fig. 4) er ledende henholdsvis ikke-ledende, så at de frembringer kollektor-udgangs-signaler 0F og 0F’ med komplementær fase og med relativt negativ og positiv størrelse som vist. En SLET-impuls med negativt udslag frembringes nu som følge af den nega-30 tive identifikationsspændingsimpuls under eksemplerings-intervallet. SLET-impulsen frembringes hurtigt, og sletter vippen 50 ved at gøre vippe-omskifte-transistorerne 410 og 412 ikke-ledende henholdsvis ledende, hvad der bringer de pågældende kollektor-udgangssignaler (0' og 0-,) til 35 at skifte polaritet. Det resulterende, relativt positive niveau for signalet 0F* frembringes i hovedsagen sammen- 13 145610 faldende i tid med afslutningen af det tilknyttede burst- portimpulsinterval, på grund af den hurtige omskiftning af vippen 50. Denne tilstand af signalet 0 ' svarer til £ en korrekt tidsstyringstilstand, idet signalet 0^' vil 5 udvise en relativt negativ størrelse, når vippen 50 trigges af forkanten af den næstfølgende burstportimpuls 0β.

På dette tidspunkt vil en positiv burst-repræsentativ impuls af signalet 0D være til stede, og vil blive ek-sempleret. En resulterende positiv identifikationsspæn-10 ding, som manifesterer den korrekte tidsstyringsmodus, vil nu blive udviklet, og vippen 50 fortsætter uforstyrret sin normale drift under den korrekte tidsstyringsmodus.

På denne måde sker der en hurtig gen-etablering af den korrekte tidsstyringstilstand, i det typiske til-15 fælde inden for én billedlinie, ved at dimensionere kredsenes tidskonstanter på den omtalte måde. Den rigtige demodulering af R-Y-komposanten vil derfor blive genoprettet hurtigt.

Gen-etableringen af den korrekte tidsstyrings-20 tilstand kan i nogle tilfælde kræve mere end en enkelt eksemplerings-cyklus - dvs. mere end én billedlinie - da størrelsen af den udledede identifikationsimpuls afhænger af størrelsen af den pågældende eksemplerede impuls af signalet 0D· F.eks. kan størrelsen af den ud-25 skilte burst-komposant fra forstærkeren 12 være under et givet niveau, når de modtagne farvesignaler er svage. Den eksemplerede negative impuls af signalet 0D og følgelig den udledede identifikationsimpuls vil i så fald udvise en tilsvarende størrelsesreduktion, så at 30 den fra en enkelt eksempleret negativ impuls frembragte identifikationsimpuls ville være for lille til at slette vippen 50. Der ville i så fald kræves mere end en enkelt eksempleret impuls til at bidrage til frembringelsen af en identifikationsimpuls af en tilstrækkelig størrelse til 35 at slette vippen 50.

ACC-signalet tjener normalt til at regulere for- 146610 14 stærkningen i forstærkeren, så at de udskilte burst- og chrominanskomposanter udviser en forud bestemt størrelse ved tilstedeværelse af modtagne farvesignaler med niveauer inden for et givet område. I dette tilfælde vil størrelsen 5 af en enkelt eksempleret burst-repræsentativ impuls af signalet 0β frembringe en identifikationsimpuls, der er tilstrækkelig til at slette vippen 50. Den ovennævnte tilstand, hvorunder mere end en enkelt eksempleringscyklus kan være nødvendig til at genoprette den korrekte tids-10 styring, kan indtræde når det modtagne farvesignals niveau ligger under ACC-reguleringsområdet.

Identifikationsimpulsen med negativt udslag, som frembringes på klemmen T2l' simulerer en tilstand af svagt modtaget signal, hvad der bringer niveaudetek-15 toren 40 til at frembringe et fejlagtigt ACC-signal i en sådan retning, at der sker en forøgelse af forstærkningsfaktoren for forstærkeren 12 og dermed en forøgelse af størrelsen af de heri behandlede signaler. Virkningerne af denne ACC-funktion - dvs. farve-defokusering - kan 20 imidlertid praktisk taget ikke mærkes af en person der betragter det fremviste farvebillede, idet den forkerte omskiftetilstand, der medførte den fejlagtige ACC-funktion, er blevet korrigeret hurtigt på den omtalte måde, og på dette tidspunkt fjernes det fejlagtige ACC-signal. Un-25 der dette tidsrum.sker der ingen aktivering af farvesluk-kekredsløbene, da disses reaktionstid er relativt længere.

Komponentværdier og andre driftsparametre er blevet nævnt for at lette forståelsen af opfindelsen, men er ikke ment som nogen begrænsning af denne.

30 I det i fig. 2 viste foretrukne udførelseseksempel udtages ACC-spændingen på bekvem måde fra den samme kreds (34, 236, 238), som frembringer burst-tidsstyrings-identi-fikationsspændingen på'klemmen T2^· ACC-spændingen og identifikationsspændingen kan imidlertid frembringes uafhængigt 35 146610 15 af hinanden fra særskilte kredsløb (se f.eks. eksempleringskredsløb af den art, der kendes fra US-patentskrift nr.

3.740.456). I disse særskilte kredsløb kan reaktionstiderne tilpasses individuelt efter de særlige behov for 5 et bestemt apparat eller anlæg. Eksempelvis kan identifikationskredsen være udformet med en tidskonstant, der bestemmer en kort reaktionstid i overensstemmelse med de ovenfor omtalte principper, mens ACC-kredsen kan indrettes med en forholdsvis længere reaktionstid.

10 Omskiftningsmodus-styrekredsene ifølge opfindelsen kan anvendes, ikke alene i PAL-fjernsynsmodtagere, men også i andet PAL-udstyr, hvor der er behov for identifikation og styring af en omskiftningsmodus, som f.eks. båndoptagere, kameraer og billedmonitorer. Styreprincippet 15 ifølge opfindelsen kan også med fordel anvendes i forbindelse med dekodere i farvefjernsynsudstyr af SECAM-typen.

Claims (4)

146610 O PATENTKRAV.

1. Apparat til behandling af et farvefjernsynssignal omfattende en luminans-komposant, afbøjnings-synkro-niseringskomposanter i linie- henholdsvis billedfeltgen-5 tagelsestakt, samt chrominans- og burst-komposanter, der udviser et forud bestemt indbyrdes tidsstyringsforhold og skifter i fase linie for linie, hvilket apparat omfatter a) en chrominanskanal (12,14,15,16,25,26) til behandling af chrominans- og burst-komposanterne, 10 b) en spændingsstyret oscillator (26), c) en oscillatorstyrekreds, der indbefatter en synkrondetektor (25), som reagerer på burst-komposanten, og et udgangssignal fra oscillatoren (26), d) organer, der reagerer på et udgangssignal fra synkronis detektoren (25), så at frekvensen af oscillatoren (26) styres for derved at frembringe synkronisering med burst-komposanten, el) et antal farve-demodulatorer (16,18) til at fase- demodulere chrominanskomposanten i afhængighed af de 20 pågældende udgangssignaler fra oscillatoren (26), e2) faseomskifterorganer (58) til at tilvejebringe linie--for-linie-omskiftningsstyring af en af de nævnte demodulatorer, idet e3) det til korrekt drift af apparatet er nødvendigt, at 25 den nævnte demodulator omskiftes i korrekt tidssty ringssynkronisering med linie-for-linie-omskiftningen i de af apparatet modtagne signaler, f) en kilde (54) for linie-taktimpulser, g) en tidsstyresignalgenerator (50), der periodisk 30 trigges af linie-taktimpulserne for derved at tilveje bringe faseomskiftesignaler med den halve liniefrekvens til påtrykning på faseomskifterorganerne (58) for herved at bestemme den nævnte linie-for-linie--omskiftning, samt 35 h) identifikationsorganer (30) til at tilføre et supplementært triggerindgangssignal til tidsstyresignalgenerator en (50) for derved at korrigere 0 146610 omskiftningsfasen, når der forekommer demodulatoromskiftning med ukorrekt tidsstyringssynkronisering i forhold til de modtagne signalers linie-for-linie--omskiftning, 5 kendetegnet ved, at i) identifikationsorganerne (30) omfatter organer (34.35) til at eksemplere udgangssignalet fra oscillatorstyrekredsens detektor (25) under perioder med burst-komposantforekomst i kun hvert andet linie- 10 interval, hvorved eksempleringsintervaltidsstyringen bestemmes i afhængighed af signaler med den halve liniefrekvens fra tidsstyresignalgeneratoren (50) og linie-taktimpulserne, og idet eksempieringsorganerne (34.35) frembringer et supplementært trigger- 15 indgangssignal ved forekomsten af ukorrekt tidsstyrings- synkronisering, med en kort reaktionstid sammenlignet med en linieperiodelængde.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at identifikationsorganerne (32,34,35) omfatter filter- 20 organer (35) med en tidskonstant, som er kort i sammenligning med den nævnte linie-takt, med henblik på at etablere den nævnte reaktionstid for identifikationsorganerne.

3. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at tidsstyre- 25 signalgeneratoren (50) omfatter en bistabil kreds med en supplementær trigger-indgang, idet den bistabile kreds er indrettet til at blive slettet eller tilbagestillet som reaktion på det nævnte udledede identifikationssignal, når dette tilføres den nævnte supplementære indgang for 30 derved at tilvejebringe de nævnte tidsstyringssignaler svarende til korrekt linie-for-linie-synkronitet.

4. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved reguleringsorganer (40,ACC,43), der er forbundet med chrominans- 35 kanalen (12,14,15,16,25,26) og indrettet til automatisk at regulere størrelsen af de af chrominanskanalen behandlede