DK146609B - Fejlstroemsrelae - Google Patents

Description

146609 i 1 Opfindelsen angår et fejlstrømsrelæ til overvågning af sumstrømmen i to eller flere ledere af et net med en sumstrømtransformator med en jernkerne, hvis primærviklinger er forbundet med nettets ledere, og til hvis 5 som udløsevikling tjenende sekundærvikling er sluttet et udløseorgan, der bevirker udløsning, når der sker jordovergang.

Er der ingen afledningsfejl i de til nettet gennem 10 sumstrømtransformatoren forbundne forbrugere, vil de indgående og udgående strømme ophæve hinanden i sumstrømtransformatoren, og ingen spænding vil dannes i sekundærviklingen. Er der derimod vekselstrømsafledningsfejl blot i en af forbrugerne, vil der i sum-15 strømtransformatorens primære vikling mangle en tilsvarende strøm i differencen mellem de indgående og udgående strømme, og en tilsvarende spænding vil dannes i sumstrømtransformatorens sekundærvikling, og denne vil bevirke udløsning, når den når en forudbestemt 20 størrelse. Optræder der derimod, jævnstrømsafledningsfejl fx i et i forbrugerne indgående ensretteranlæg, vil en tilsvarende jævnstrøm ganske vist mangle i sumstrømmen gennem sumstrømtransformatoren, men denne jævnstrøm vil ikke inducere nogen spænding i sekundær-25 vikling, men tværtimod i de fleste tilfælde bevirke en magnetisering af sumstrømtransformatorens jernkerne, der i de fleste tilfælde vil nedsætte følsomheden over for samtidigt optrædende vekselstrømme. Tidligere kendte fejlstrømsrelæer af den angivne art vil derfor 50 ikke give nogen beskyttelse mod indtræffende jævnstrømsfejlstrømme.

Pra tysk patentskrift 1 146 181 kendes et fejlstrømsrelæ af den angivne art, hvor den i sekundærviklingen frem-55 bragte strøm forstærkes i en med denne forbundet tran- 2 146609 1 sistorforstærker. Transistorforstærkeren fødes med jævnstrøm gennem en ensretter forbundet med nettet. Jævnstrømmen er ført gennem en særlig vikling på sumstrømtransformatoren og bevirker herved en jævn-5 strømsformagnetisering af dennes kerne. Herved kan man opnå at få sumstrømtransformatoren til at arbejde på et gunstigt punkt af dens magnetiseringskarakteristik og herved forøge dens følsomhed over for vekselfejlstrømme. Nogen beskyttelse over for jævnstrøms-10 fejlstrømme kan man imidlertid ikke opnå på denne måde, thi en optrædende jævnstrømsfejlstrøm vil blot bevirke en mætning af transformatorens jernkerne og en forskydning bort fra det gunstige arbejdspunkt, og herved nedsætte transformatorens følsomhed over 15 for vekselfejlstrømme uden at frembringe nogen spænding i sekundærviklingen. Heller ikke med dette relæ kan der derfor opnås nogen beskyttelse over for jævnstrømsfej lstrømme.

20 Det er opfindelsens formål at anvise et fejlstrømsrelæ af den angivne art, der reagerer både over for vekselstrømsfejlstrømme som over for jævnstrømsfejlstrømme eller en kombination af begge, og det opnås ifølge opfindelsen ved, at sumstrømtransforma-25 torens jernkerne til konstatering af en gennem lederne flydende fejlstrøm er sluttet til en hjælpevikling, der fører en ren vekselstrøm, der formagnetiserer kernen og i sekundærviklingen frembringer en vekselstrømsreferencespænding, i forbindelse med et, i og 30 for sig kendt udløseorgan, der udløser såvel ved stigende som ved faldende spænding. I relæet ifølge opfindelsen vil udløseorganet således konstant overvåge den i sekundærviklingen frembragte referencespænding og bevirke udløsning, hvis denne ændrer sig, 35 hvad enten det skyldes, at den forøges på grund af 146609 3 1 forekommende vekselfejlstrømme,. eller formindskes på grund af jævnstrømsfejlstrømme. Det vil forstås, at også i det tilfælde, at der samtidig forekommer en vekselfejlstrøm, der forøger referencespændingen, 5 og en jævnstrømsfejlstrøm, der formindsker den lige så meget, vil relæet kunne bringes til at udløse. En sådan samtidig forekomst af jævnstrømsfejlstrømme og vekselfejlstrømme vil nemlig ikke kunne undgå at bevirke en forvrængning af referencesignalet, og 10 ved at lade udløseorganet sammenligne referencesignalet med et rent sinusformet signal vil ikke blot en ændring af referencesignalets størrelse kunne konstateres, men også en forvrængning af denne.

15 Ifølge opfindelsen kan primærviklingen på en hjælpetransformator med en kerne som en bestanddel af udløseorganet være sluttet til en vekselstrømskilde, idet primærviklingen er serieforbundet med sumstrømtrans-formatorens hjælpevikling, medens hjælpetransformato-20 rens sekundærvikling til spændingssammenligning med sumstrømtransformatorens sekundærvikling er koblet på en sådan måde til udløseorganets elektromekaniske del, at spændingerne over udløseviklingen og hjælpetransformatorens sekundærvikling ved ikke overlejrende 25 jævnstrømsformagnetisering i sumstrømtransformatoren er lige store og modsat rettede. Er de to transformatorer ens dimensioneret, vil de afgive ens signaler, så længe der ingen fejlstrømme forekommer, men ved forekomst af en veksel- eller jævnfejlstrøm, eller ved 30 samtidig forekomst af begge, der henholdsvis forøger, formindsker eller forvrænger referencesignalet, medens signalet fra hjælpetransformatoren forbliver upåvirket, vil udløseorganet kunne konstatere forskellen og bringe relæet til udløsning.

35 166609

K

1 Ifølge opfindelsen kan sumstrømtransformatoren og hjælpetransformatoren have en fælles jernkerne med to magnetiske kredse, hvoraf den ene udgør sumstrøm-transformatorens kerne, og den anden udgør hjælpe-5 transformatorens kerne, hvorhos hjælpeviklingen ligger på en fælles gren for de to magnetiske kredse, medens udløseviklingen og sekundærviklingen på hjælpetransformatoren er koblet i serie og modsat rettede. Da en fejlstrøm kun vil påvirke den ene kreds, men ikke 10 hjælpetransformatorkredsen, vil man herved med en enkelt transformator kunne opnå samme funktion som ovenfor med to separate transformatorer.

Ifølge opfindelsen kan hjælpeviklingen være modkoblet 15 udløseviklingen og dimenstioneret på en sådan måde, at den i udløsestrømkredsen inducerede spænding er kompenseret ved fejlfri tilstand. Udløseviklingen og hjælpeviklingen kan fx danne en transformator med omsætningsforhold 1:1, der overfører netspændingen 20 til udløsekredsen, hvori netspændingen også er indkoblet direkte, men modsat rettet den gennem den således dannede transformator overførte spænding. Forekommer der ingen fejlstrøm, vil de to spændinger ophæve hinanden, og udløseorganet forblive uvirksomt.

25 Forekommer der derimod en vekselfejlstrøm, en jævnfejlstrøm eller en kombination af begge, vil den overførte spænding henholdsvis forøges eller formindskes eller blot forvrænges, medens den direkte i kredsen indkoblede netspænding vil forblive uforandret.

30 i alle tre tilfælde vil der forekomme en afvigelse mellem de to spændinger, der vil kunne bevirke udløsning af relæet. På denne måde vil relæet ifølge opfindelsen kunne fungere med en enkelt transformator med kun én magnetisk kreds.

35 146609 5 1 Ifølge opfindelsen kan den på sumstrømtransformato-rens kerne monterede udløsevikling være indkoblet i en brokobling* i hvis ene diagonal udløseorganet er anbragt, og hvor vekselstrømskilden er indkoblet 5 i den anden diagonal, hvorhos hjælpeviklingen og udløseviklingen falder sammen til en enhed. Pra broens spændingskilde sendes en strøm gennem autotransformatoren, og det herved frembragte spændingsfald sammenlignes med et spændingsfald frembragt af en strøm fra 10 samme spændingskilde, fx over en med autotransformatoren identisk opbygget selvinduktion. Forefindes der ingen fejlstrøm i sumstrømtransformåtoren, vil de to spændingsfald være ens, og relæet være i ro. Optræder der derimod en veksel- eller jævnstrømsfejlstrøm 15 eller en blanding af begge, vil spændingen over autotransformatoren, der har fælles kerne med sumstrøm-transformatoren, henholdsvis forøges, svækkes eller forvrænges. Det vil i alle tilfælde afvige fra spændingsfaldet over sammenligningsimpedansen i broen, og 20 relæet vil bringes til udløsning. Til opbygning af et sådant relæ kræves ud over de i broen indgående elektroniske komponenter kun en sædvanlig sumstrømtrans-formator uden særlige viklinger, og det vil derfor kunne fremstilles uden væsentlige ekstraomkostninger, 25 ligesom det vil kunne benyttes i forbindelse med eksisterende sumstrømtransformatorer.

Ifølge opfindelsen kan vekselstrømmen til den på sum-strømtransformatoren anbragte hjælpevikling tages 30 fra det af fejlstrømsrelæet beskyttede net. Hjælpeviklingen kan fx være koblet til det beskyttede net over en modstand eller være sluttet til dette over en transformator. Herved spares en særlig spændingskilde til frembringelse af referencespændingen.

35 6 146609 1 Ifølge opfindelsen kan hjælpeviklingen fødes fra en særskilt generator. Generatoren kan ifølge opfindelsen have en frekvens, der er væsentlig højere end frekvensen af det beskyttede net. Herved kan relæets .

5 følsomhed forøges.

I det følgende skal opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 10 fig. 1 viser et konventionelt fejlstrømsrelæ, anvendt i forbindelse med et vekselstrømsnet og et vekselstrømsforbrugsapparat, fig. 2 samme fejlstrømsrelæ anvendt i forbindelse med et vekselstrømsnet, en ensretter og 15 et jævnstrømsforbrugsapparat, fig. 3 skematisk et anlæg, hvor der er anbragt et fejlstrømsrelæ som vist i fig. 1 og 2, og hvor der fra dette forsynes tre strømforbrugsapparater, hvoraf det ene 20 har en ensretter, fig. 4 et diagram over udløsestrømmens variation med en gennem fejlstrømsrelæet gående jævnstrøm, fig. 5 et fejlstrømsrelæ ifølge opfindelsen, anvendt 25 i forbindelse med et enfaset vekselstrømsnet, fig. 6 et fejlstrømsrelæ ifølge opfindelsen af en anden udførelsesform, fig. 7 et fejlstrømsrelæ ifølge opfindelsen af en tredie udførelsesform, og 30 fig, 8 et fejlstrømsrelæ ifølge opfindelsen af en fjerde udførelsesform.

Det i fig. 1 viste fejlstrømsrelæ har en ringformet magnetkerne i, hvorigennem der er ført tre faseledere 35 og en nulleder til et trefase-vekselstrømsforbrugs- 146609 7 1 apparat 2, som har en jordforbindelsesledning 3.

Om kernen 1 er der anbragt en sekundærvikling 4, der er forbundet med et udløseorgan 5, som betjener afbrydere 6, der er indskudt i de tre faseledere og 5 nullederen foran kernen 1. Forsyningsnettet er jordforbundet gennem en jordledning 7· En vekselstrømsafledning gennem ledningen 3 vil bevirke en ubalance i sumstrømmen gennem kernen 1, så at viklingen 4 bringer udløseorganet 5 til at udløse. I tilfælde 10 af en jævnstrømsafledning gennem ledningen 3, vil den deraf resulterende jævnstrøm gennem kernen 1 ikke bevirke induktion af en strøm i viklingen 4 og derfor ikke et signal til udløsning af udløseorganet 5, men jævnstrømmen gennem kernen vil bevirke en 15 ændring af arbejdspunktet for sumstrømtransformatoren 1,4, jævnfør fig. 4, så at der kræves en kraftigere vekselstrømsafledning gennem ledningen 3 for at bringe udløseorganet 5 til at udløse.

20 Når sumstrømtransformatoren som vist i fig. 2 er sluttet til en ensretter 8, der driver et jævnstrømsforbrugsapparat 9, er faren for en sådan jævnstrømsafledning til jord særlig stor, medens faren for en vekselstrømsafledning er ringe. Det viste fejs-25 strømsrelæ er ikke egnet til et sådant kredsløb, idet det ikke vil afbryde for jævnstrømsafledning til jord.

I fig. 3 er der anbragt et fejlstrømsrelæ 10 som det 30 i fig. 1 og 2 viste fejlstrømsrelæ 1, 4, 5» 6. Relæet 10 forsyner gennem manuelt betjente afbrydere 11 tre strømforbrugende apparater, hvoraf de to 12 og 13 er vekselstrømsforbrugende, medens det tredie 14 er jævnstrømsforbrugende og fødes gennem en ensretter 35 15. De tre apparater 12, 13 og 14 er jordforbundet 8 146609 1 hver for sig. Hvis der sker jævnstrømsafledning fra apparatet 14, vil fejlstrømsrelæet 10 ikke reagere.

Der vil gennem kernen i relæet 10 gå en jævnstrøm, der bevirker en formagnetisering af kernen, så at 5 dennes arbejdspunkt forskydes. I fig. 4 er vist virkningen heraf, idet der i abscisseretningen er afsat den gennem transformatorkernen gående jævnstrøm, medens der i ordinatretningen er afsat den fornødne fejlvekselstrøm til udløsning af udløseorganet 5.

10 Den fornødne fejlvekselstrøm til udløsning, når jævnstrømsfejlstrømmen er nul, er angivet ved In.

Det vil ses, at den fornødne fejlvekselstrøm til . udløsning af udløseorganet stiger stærkt ved fejljævnstrømmen Ide. Når der sker en fejljævnstrøms-15 afledning fra apparatet l4 og arbejdspunktet for kernen 1 forskydes, kræves der altså en større fejlvekselstrømsafledning fra apparatet 12 eller 13 eller begge, før relæet 10 reagerer, og disse apparater er altså ikke beskyttet så godt som forudset 20 i betragtning af den nominelle udløsnings-fejlvek-selstrøm In. Som et typisk tilfælde kan nævnes, at In er 30 milliampere, og at der fra apparatet 14 sker en jævnstrømsafledning på 1 ampere, og i så fald kræves der til udløsning en vekselfejlstrøm 25 på over 1 ampere i stedet for 30 milliampere. I et sådant tilfælde vil relæets beskyttelsesvirkning således være ødelagt. Særlig stor skaderisiko vil der være, hvis apparaterne er håndbetjente og ikke har en særlig jordledning, fx transportable apparater.

30

Det i fig. 5 viste fejlstrømsrelæ ifølge opfindelsen har ligeledes en ringformet magnetkerne 1 og en sekundærvikling 4, der er forbundet med et udløseorgan 5, som betjener afbrydere 6. Kernen 1 har imidlertid 35 ud over sekundærviklingen 4 en hjælpevikling 16, der 146609 9 1 er serieforbundet med en indgangsvikling 17 på en anden transformator, som har en ringformet magnet-kerne 18 og en anden vikling 19, der er serieforbundet med sekundærviklingen 4 og tjener som sammen-5 ligningssignalvikling og er forbundet med' udløseorganet 5 på en sådan måde, at de to viklinger 4 og 19 er i modfase. De to serieforbundne viklinger 16 og 17 forsynes med vekselstrøm, i det viste tilfælde ved forbindelse med to netledere gennem en mod-10 stand 20. De to netledere er forbundet med et eller flere ikke viste apparater, der skal beskyttes ved hjælp af fejlstrømsrelæet. De to netledere går gennem magnetkernen 1. Der er kun vist to netledere, men relæet vil virke på samme måde ved fire ledere 15 til et trefasenet.

Vekselstrømmen gennem de to viklinger 16 og 17 bevirker induktion af lige store vekselstrømme i viklingerne 4 og 19, men da disse viklinger er modkoblede, 20 bevirker dette intet signal til udløseorganet 5· Når der ikke sker afledning fra det eller de forbrugende apparater, vil strømmene i de to netledere være i balance, og der fremkommer intet signal til udløseorganet 5. Hvis der fremkommer en vekselstrøms-25 afledning og dermed en resulterende vekselstrøm gennem kernen, bevirker denne vekselstrøm en ændring af signalet fra sekundærviklingen 4, men ikke en ændring af signalet fra signalviklingen 19, og der fremkommer derfor et signal til udløsning af udløseren 5* Hvis 30 der fremkommer en jævnstrømsafledning og dermed en resulterende jævnstrømsmagnetisering af kernen 1, bevirker denne magnetisering en forskydning af arbejds-punktet for transformatoren 1, 4, 16, men ikke for transformatoren 17, 18, 19, og der fremkommer derfor 35 en forskel mellem signalerne fra sekundærviklingen 4 146609 10 1 og signalviklingen 19, så at der fremkommer et resulterende signal til udløsning af udløseren 5·

Pen i fig. 6 viste modifikation svarer i hovedsagen 5 til det i fig. 5 viste fejlstrømsrelæ. De to kerner 1 og 18 er erstattet af en transformatorkerne, der har to åbninger 21 og 22 til dannelse af en trebenet kerne med to uafhængige fluxveje i benene 23 og 24, hvor sekundærviklingen 4 er anbragt på kernen 23, 10 medens signalviklingen 19 er anbragt på kernen 24.

De to viklinger 16 og 17 er erstattet af en enkelt vikling 25, der er anbragt på midterbenet og derfor er fælles for begge kerner. Viklingen 25 er gennem modstanden 20 forbundet med de to netledere, og 15 disse er ført gennem åbningen 21. Det i fig. 6 viste relæ fungerer i det væsentlige på samme måde som det i fig. 5 viste.

I stedet for to netledere.som vist i fig. 5 og 6 20 kan der være tre eller flere ledere. I stedet for at udtage vekselstrømmen til viklingerne 16 og 17 eller 25 direkte fra netledere gennem en modstand kan man udtage den gennem en transformator. Det vil også være muligt at anvende en vekselstrømskilde, der 25 er uafhængig af netlederne. I fig. 5 og 6 er det forudsat, at netlederne fører vekselstrøm. Det vil imidlertid også være muligt at benytte relæet til jævnstrøm, hvor netlederne ligeledes føres gennem magnetkernen 1 eller .23. I så fald kan der anvendes 30 en særskilt vekselstrømskilde til forsyning af viklingerne 16 og 17 eller 25, eller der kan anvendes en vekselstrømsgenerator, der fødes med jævnstrøm. Mellem viklingerne 4, 19 og udløseorganet 5 kan der være indskudt en forstærker.

35 146609 11 1 Det i fig. 7 viste relæ har en sumstrømtransformator-kerne 1 med en sekundærvikling 4, hyi.s ene terminal er ført til et udløsningsorgan 5, medens den anden terminal er ført til den ene af de to netledere.

5 Den anden terminal af udløsningsorganet 5 er ført til den anden netleder. På kernen 1 er der anbragt endnu en vikling 26, hvis to terminaler er forbundet med de to netledere. I viklingen 26 går der en konstant vekselstrøm, der gennem kernen 1 bevirker induktion 10 af en vekselspænding i viklingen 4, hvilken overlejres af den fra nettet afledede spænding i kredsen 4, 5.

De to viklinger 26 og 4 er fortrinsvis således afpasset, at der, når der ikke går fejlstrøm i de to netledere, ingen strøm går i kredsen 4, 5. Når der 15 fremkommer en vekselfejlstrøm i netlederne, vil der induceres en strøm i viklingen 4 til udløseorganet 5 og afbrydelse af afbryderne 6. Når der fremkommer en jævnstrømsfejlstrøm, vil arbejdspunktet for kernen 1 ændres, så at den vekselspænding, der fra viklingen 20 26 induceres i viklingen 4, ændres, så at der til udløsningsorganet 5 kommer et ændret signal til udløsning og dermed afbrydelse. De to kredse, henholdsvis 26 og 4, 5 kan eventuelt fødes fra en særlig generator. I så fald kan relæet benyttes til overvågning 25 af et jævnstrømsnet.

Det i fig. 8 viste relæ har en sumtransformatorkerne 1 med en sekundærvikling 4 og et udløseorgan 5. Sekundærviklingen 4 er anbragt i en brokobling sammen med en 30 kondensator 27 og tre modstande 28, 29 og 30.

Udløseorganet 5 er anbragt i broen mellem koblingens to sider, medens en vekselstrømsgenerator 31 er forbundet med enderne af brokoblingen. Delene 4, 27, 28, 29 og 30 er fortrinsvis således dimensioneret, at der, 35 når der ikke går fejlstrøm i netlederne, vil fås nul- 146609 12 1 signal til udløseorganet 5- Vekselstrømmen gennem viklingen 4 bevirker vekselmagnetisering af kernen 1. Hvis der i netlederne går en vekselfejlstrøm, vil der i viklingen 4 induceres en vekselspænding, 5 som bevirker et fra nul forskelligt signal til udløseorganet 5· Hvis der i netlederne går en jævnstrømsfejlstrøm, bevirker denne en jævnmagnetisering af kernen 1, hvorved selvinduktionen for viklingen 4 formindskes, hvilket vil bevirke et fra nul forskel-10 ligt signal til udløseorganet 5. Relæet kan benyttes til overvågning af såvel et jævnstrømsnet som et vekselstrømsnet. Generatoren 31 kan eventuelt fødes fra nettet. Det vil også være muligt at udelade generatoren 31, når enderne af brokoblingen forbindes 15 med netlederne. Hvor der anvendes en særlig generator, kan denne være indrettet til at levere vekselstrøm med en frekvens, der kan være langt højere end frekvensen af nettet, fx flere gange så højt.

Claims (8)

146609

1. Fejlstrømsrelæ til overvågning af sumstrømraen i to eller flere ledere af et net med en sumstrømtrans- 5 formator med en jernkerne (i), hvis primærviklinger er forbundet med nettets ledere, og til hvis som udløsevikling tjenende sekundærvikling er sluttet et udløseorgan (5)3 der bevirker udløsning, når der sker jordovergang, kendetegnet ved, 10 at sumstrømtransformatorens jernkerne (1) til konstatering af en gennem lederne flydende fejlstrøm er sluttet til en hjælpevikling, der fører en ren vekselstrøm, der formagnetiserer kernen 1 og i sekundærviklingen frembringer en vekselstrømsreferencespæn-15 ding, i forbindelse med et, i og for sig kendt udløseorgan (5), der udløser såvel ved stigende som ved faldende spænding.

1 PATENTER A. V

2. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 1, kendetegnet 20 v e d , at primærviklingen (17) på en hjælpetransformator med en kerne (18) som en bestanddel af udløseorganet er sluttet til en vekselstrømskilde, idet primærviklingen er serieforbundet med sumstrømtransformatorens hjælpevikling (16), medens hjælpetransformatorens se- 25 kundærvikling (19) til spændingssammenligning med sumstrømtransformatorens sekundærvikling er koblet på en sådan måde til udløseorganets elektromekaniske del, at spændingerne over udløseviklingen (4) og hjælpetransformatorens sekundærvikling (19) ved ikke 30 overlejrende jævnstrømsformagnetisering i sumstrøm- transformatoren er lige store og modsat rettede (fig. 5).

3. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 2, kendetegnet v e d , at sumstrømtransformatoren har en fælles jern- 35 kerne med to magnetiske kredse (23, 24), hvoraf den ene 146609 1 (23) udgør sumstrømtransformatorens kerne, og den anden (24) udgør hjælpetransfprmatorens kerne, hvorhos hjælpeviklingen (25) ligger på en fælles gren for de to magnetiske kredse, medens udløseviklingen (4) 5 og sekundærviklingen (19) på hjælpetransformatoren er koblet i serie og modsat rettede (fig. 6).

4. Fejlstrømsrelæ ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at hjæl-10 peviklingen (26) er modkoblet udløseviklingen (4) og dimensioneret på en sådan måde, at den i udløsestrømkredsen inducerede spænding er kompenseret ved fejlfri tilstand, (fig. 7).

5. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 1, kendetegnet v e d , at den på sumstrømstransformatorens kerne (1) monterede udløsevikling (4) er indkoblet i en brokobling (27, 30), i hvis ene diagonal udløseorganet (5) er anbragt, og hvor vekselstrømskilden er indkob-20 let i den anden diagonal, hvorhos hjælpeviklingen og udløseviklingen falder sammen til en enhed.

6. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 5, kendetegnet ved, at vekselstrømmen til den på sumstrømtrans- 25 formatoren anbragte hjælpevikling (16, 25, 26) tages fra det af fejlstrømsrelæet beskyttede net.

7. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hjælpeviklingen (16, 25, 26) er koblet til 30 det beskyttede net over en modstand (20).

8. Fejlstrømsrelæ ifølge krav 6, kendetegnet v e d , at hjælpeviklingen (16, 25, 26) er sluttet til det beskyttede net over en transformator. 35