DK146076B - Optisk moentproever - Google Patents

Description

¢19) DANMARK

ns) FREMLÆGGELSESSKRIFT on 146076 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 3372/77 (51) Int.CI.3: G 07 D 5/02 (22) Indleveringsdag: 26 Jul 1977 G01 B 11/24 // G 07 F 3/02 (41) Aim. tilgængelig: 30 Jan 1978 (44) Fremlagt: 20 Jun 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 29 Jul 1976 CH 9705/76 21 mar 1977 CH 3481/77 (71) Ansøger: *LGZ LANDIS & GYR ZUG AG; CH-6301 Zug, CH.

(72) Opfinder: Gregor ‘Antes; CH.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree (54) Optisk møntprøver

Den foreliggende opfindelse angår en optisk møntprøver af den i krav l's indledning angivne art.

Møntprøvere tjener som bekendt til at prøve mønter af forudbestemte sorter med hensyn til deres ægthed og adskille dem fra mønter med andre værdier eller af andre valutaer samt fra forfalskninger. De mekaniske og fysiske egenskaber, materialesammensætningen, dimensionerne samt prægerelieffet prøves i stor udstrækning.

Ved en kendt optisk møntprøver, schweizisk patentskrift nr.

Ώ 503.337, bliver prøveemnet afbildet på en maske, som er lysuigennem- jj® trængelig på de steder, som svarer til de lyse billeddele af en refe- p rencemønt. Prøveemnet bliver drejet om en akse, og med en fotodetek-

O

ή· tor bliver de ved kongruens af det lyse billede af prøveemnet og af p· ^ det lysuigennemtrængelige mønster opstående lysvariationer påvist.

£ ^ Det er en ulempe, at denne møntprøver kun prøver en todimentional afbildning af det tredimensionale prægerelief på mønten og derfor let 2 146076 kan narres ved hjælp af forholdsvis primitive møntforfalskninger.

Det er endvidere blevet foreslået, tysk offentliggørelses-skrift 2.228.707, ved et apparat til prøvning af ægtheden af pengesedler, dokumenter eller mønter på et sammenligningsorgan at frembringe interferensbilledet af en af prøveemnet moduleret laserstråle og en umoduleret stråle og at sammenligne dette interferensbillede med et på en filmstrimmel lagret interferensbillede. Hvorledes denne sammenligning skal ske er imidlertid ikke blevet beskrevet. En automatisk sammenligning er ikke uden videre mulig, navnlig da prøveemnet skal genanbringes meget nøjagtigt. Desuden egner denne metode sig ikke til sammenligning af let deformerede slidte mønter.

Det er også kendt, tysk offentliggørelsesskrift 2.323.683, at anvende holografi til prøvning af den sfæriske form af overfladen af et legeme, hvor en sfærisk referenceflade ikke er nødvendig, men hvor en som reference tjenende bølgefront frembringes holografisk.

Ved afvigelser fra den sfæriske form opstår der interferensstriber, som kan betragtes med øjet eller prøves fotoelektrisk eller fotografisk. En ikke-sfærisk form, altså f.eks. relieffet af en mønt, kan imidlertid ikke prøves ved denne fremgangsmåde. Det er endelig kendt, USA-patentskrift 3.717.415, at optegne et hologram af en transparent genstand og derefter ved rekonstruktion af hologrammet at sammenligne genstanden med sig selv. En indtrådt forandring af genstanden bevirker en modifikation af en parallel lysstråle, som kan iagttages på en billedskærm. Til automatisk ægthedsprøvning af mønter er de kendte interferometriske sammenligningsmetoder ikke egnede, fordi allerede de mindste afvigelser af prøveemnets overflade komplicerer interferensbilledet, således at en maskinel tolkning af interferensbilledet næppe er mulig.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en automatisk arbejdende optisk møntprøver, som er i stand til med stor sikkerhed at prøve ægtheden af prægerelieffet på grundlag af den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler. Det for møntprøveren ifølge opfindelsen ejendommelige fremgår af krav l's kendetegnende del.

3 146076

Opfindelsen skal herefter foxklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en anordning til holografisk fremstilling af et optisk element, fig. 2 en principafbildning af en udførelsesform for en møntprøver ifølge opfindelsen, fig. 3 en møntprøver vist i snit, fig. 4 en principafbildning af en yderligere møntprøver delvis i snit, fig. 5 og 6 billeder af lysveje i møntprøveren i fig. 4 og fig. 7 en yderligere principafbildning af en møntprøver.

I fig. 1 betyder M en referencemønt. Dens overflade er fordelagtigt poleret ekstra til formindskelse af diffuse refleksions-komposanter. Plane områder uden relief og andre til diskrimineringen af det specifikke prægerelief uegnede steder på referencemønten M er fortrinsvis maskeret, f.eks. dækket med sort farve, så at disse ikke kan levere noget bidrag til en nedenfor beskrevet objektbølge.

Koaksialt med og i afstand fra referencemønten M er der anbragt en hologramplade H. Mellem referencemønten M og hologrampladen H ligger der en stråleleder S, som i det viste eksempel er et i forhold til den fælles akse for referencemønten og hologrampladen 45° hældende delvis gennemtrængeligt spejl.

En laser og et spejl- og linsesystem (ikke vist) frembringer en som belysningsbølge B tjenende divergent kuglebølge samt en referencebølge R. Referencebølgen R har fortrinsvis en simpel geometri. Den er på tegningen vist som en planbølge, men kan også være en kuglebølge. Belysningsbølgen B og referencebølgen R bliver reflekteret på strålede-leren S, således at belysningsbølgen B falder på referencemønten M, og referencebølgen R falder på hologrampladen Η. I det viste eksempel er 4 146076 der valgt en sådan udførelse, at akserne for den på stråledeleren S reflekterede belysningsbølge B og referencebølgen R falder sammen med den fælles akse for referencemønten M og hologrampladen H. Det virtuelle spejlbillede Bv af punktlyskilden, som frembringer belysningskilden B, ligger på denne fælles akse mellem stråledeleren S og hologrampladen H.

Ved refleksion af belysningsbølgen B på referencemønten M opstår der en kompleks objektbølge. På tegningen er vist en delstråle CL , som er repræsentativ for helheden af alle stråler, som danner den komplekse objektbølge. Hver delstråle CL bliver reflekteret i et punkt PiM ^ et overfladeelement af prægeprofilet, som hælder en vinkel ψ^ i forhold til møntplanet, og falder i et punkt Ρ^β under en vinkel y på hologrampladen Η. (I det almindelige tredimensionale tilfælde ligger naturligvis hverken normalen n til fladeelementet i punktet P^ eller punktet PiH i tegningsplanet, så at hver to sted- og vinkelkoordinater skal defineres).

Kontinuumet af de i punkterne PiM på referencemønten M under forskellige vinkler reflekterede delstråler CL bliver optegnet holografisk ved overlejring med referencebølgen R. Det således fremkomne hologram indeholder informationer om den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler af signifikante udvalgte områder af referencemønten M.

I den i fig. 2 skematisk viste møntprøver bliver der som prøvekriterium benyttet den til flademidlet henførte overensstemmelse af den stedlige fordeling af .reliefhældningsvinklerne på referencemønten M og et-prøveemne M'. Når den fremkaldte hologramplade H' belyses med den til referencebølgen R (fig. 1) tidsinverterede, dvs. nøjagtigt modsat rettede referencebølge R , løber også den fra hologrammet udgående komplekst strukturerede objektbølge baglæns sammen med delstrålerne 0. .

XZ

Der opstår et reelt tidsinverteret billede Mz af referencemønten M.

Hvis prægerelief og beliggenhed af prøveemnet M* stemmer overens med referencemønten M, konvergerer ved iøvrigt uforandret geometri af anordningen delstrålerne O. af den baglæns løbende objektbølge efter re-fleksionen ved prøveemnet mod det samme punkt K, fra hvilket den virtuelle belysningsbølge Bv udgik ved optagelsen af hologrammet, og rammer der en lysmodtager (ikke vist i fig. 2), som afgiver et elektrisk over-ensstemmelsessignal. Hvis prægerelief og/eller beliggenhed af prøveemnet M’ derimod ikke stemmer overens med referencemønten M, falder kun en brøkdel af alle de på prøveemnet reflekterede stråler på lysmodtageren, som følgelig modtager en tilsvarende mindre intensitet. Den i overensstemmelsestilfældet ved konvergenspunktet K målte højere intensitet er følgelig et analogt kriterium for tilstedeværelsen af et specifikt prægerelief.

146076 5 I almindelighed adskiller prægerelieffet af ægte prøveemner M' af den samme klasse i det mindste i dele af overflademikrostrukturen sig naturligvis også fra prægerelieffet af referencemønten M, så at strålerne, som belyser prøveemnet, reflekteres delvis diffust, hvilket resulterer i en formindskelse af overensstemmelsessignalet. Desuden lader prøveemnet M' sig ikke indstille med en nøjagtighed, som svarer til dimensionerne af den fra mønt til mønt uforanderlige andel af den prægede mikrostruktur, hvilket bevirker en yderligere diffusion af lysrefleksionen og dermed en yderligere reduktion af overensstemmelsessignalet. Dette består følgelig kun af andele af den makroskopiske glatte overfladestruktur.

Den af de nævnte grunde delvis diffuse stråleudvidende karakter af refleksionen på prægeprofilet på prøveemnet M' kræver, at konvergenspunktet K til opnåelse af et maksimalt overensstemmelsessignal lægges i prøveemnets nærfelt, hvilket let kan muliggøres med den beskrevne anordning ved optagelsen af hologrammet.

Endvidere lader prægerelieffet sig ikke ved simple og hurtige midler bringe i en med hensyn til azimut bestemt vinkelstilling i forhold til prøveapparatet. Det er derfor nødvendigt enten at rotere prøveemnet eller hologrammet samt lyskilde og lysmodtager om prøveemnets akse for at detektere det eventuelle overensstemmelsessignal. Derimod er rotation af hologrammet alene tilstrækkelig véd den viste koaksiale anbringelse af prøveemnehologram og lysmodtager. Derved bortfalder også problemet med strømtilførsel til roterende lyskilder og detektorer. Overensstemmelsessignalet optræder da i overensstemmelsestilfældet én gang pr. omdrejning og kan detekteres vekselstrømsmæssigt og viderebearbejdes med lave omkostninger til elektroniske komponenter.

Fig. 3 viser en møntprøver med en sådan roterende hologrambærer Η'. I det indre af et hus G, i hvilket prøveemnet M' kan indføres ved hjælp af et ikke vist organ, er der på en bærer T fastgjort en punktlyskilde D og en lysmodtager P. PunktlyskiIden D er rettet mod et parabolsk hulspejl Sp, der er anbragt på den modsat punktlyskilden liggende side af hologrampladen H'. Hulspejlet Sp og hologrampladen H" er fastgjort i en tromle Tr på akslen af en motor Mo. Det modulerende lag i hologrampladen H' har en central udsparing L, så at den fra den tæt foran hologrampladen anbragte punktlyskilde D udgående kuglebølge uhindret falder på hulspejlet Sp og der omdannes til den tidsinverterede referencebølge R . Som punktlyskilde D kan der som forsøg har vist anvendes en lysemitterende diode, så at anvendelsen af en laser i møntprøveren bliver overflødig.

Den beskrevne møntprøver kan varieres på mangfoldige måder.

Som referencemønt ved optegningen af hologrammet tjener i det simple- 6 146076 ste tilfælde en originalmønt. Det er også muligt at optage hologrammet af en i størrelse og/eller reliefhældningsvinkler i forhold til en originalmønt modificeret referencemønt og anvende det som optisk element. Dette gør det ved fremstilling af hologrammet muligt at arbejde med en anden bølgelængde end ved prøvningen af mønterne. I stedet for et hologram kan der også anvendes et andet optisk element/ i hvilket informationer om den stedlige fordeling af referencemøntens reliefhældningsvinkler er inført i form af stråleafbøjende midler. Som optisk element kan der fordelagtigt anvendes en kinoform. Det er ligeledes muligt som optisk element at anvende en linse-,prisme- eller spejl-matrix.

I det optiske element kan der indføres informationer om den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler på begge sider af referencemønten , så at tilstedeværelsen af en ægte mønt kan konstateres i møntprøveren med den samme strålingsmodtager uafhængigt af den undersøgte side. Endvidere kan der i det optiske element indføres informationer om den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler for flere forskellige referencemønter med samme eller forskellige værdier. Dette . gør det muligt at skelne mønter med forskelligt prægerelief fra hinanden med møntprøveren med flere på forskellige steder anbragte strå-lingsmodtagere.

Det optiske element bliver som vist i fig. 2 og 3 fordelagtigt anbragt.i strålegangen mellem lyskilden D og prøveemnet M. Derved kan kravet om at lægge konvergenspunktet K i nærfeltet for prøveemnet M' bedst opfyldes. Naturligvis kan det optiske element også lægges i den fra det reflekterende prøveemne M' til lysmodtageren P førende strålegang, så at den på prøveemnet reflekterede bølge i stedet for belysningsbølgen B omformes således, at den kan detekteres i et punkt.

I fig. 4 betyder M' igen et prøveemne. I så lille afstand som muligt over den flade på dette prøveemne M', som skal undersøges, er der anbragt en aftryksfolie A, der er udformet som et delvis gennemsigtigt spejl og har en til prægerelieffet på en referencemønt svarende reliefstruktur. Fortrinsvis er sådanne områder af aftryksfolien A, som er uegnet til diskrimination af prægeprofilet, afdækket maskeagtigt.

Aftryksfolien A er fordelagtigt meget tynd i sammenligning med profilhøjden af prægerelieffet. Den består fortrinsvis af transparent termoplastisk materiale, på.hvilket prægeprofilet af referencemønten er efterdannet under anvendelse af tryk og varme. Fortrinsvis bliver der. på dette termoplastiske materiale, f.eks. ved pådampning, påført et delvis gennemtrængeligt refleksionslag for at opnå en optimal refleksionsgrad af aftryksfolien A. Dette er imidlertid ikke ubetinget nødvendigt, da den i størrelsesordenen nogle procent liggende reflek 7 146076 sionsgrad af et transparent termoplastisk materiale i sig selv allerede kan være tilstrækkelig til at opnå et passende højt målesignal.

I stedet for den tynde aftryksfolie A kan der også anvendes et forholdsvis tykt delvis gennemtrængeligt spejl, hvis ene flade har den til referencemøntens prægerelief svarende reliefstruktur, og hvis anden flade er plan.

I større afstand over prøveemnet M og aftryksfolien A er der anbragt en retrorefleksionsskærm Re, som har den særlige egenskab at tilbagekaste indfaldende lys i vid udstrækning uafhængigt af indfaldsvinklen praktisk taget i modsat retning af indfaldsretningen.

En overflade med disse egenskaber kan fremstilles med passende i handlen sædvanlige selvklæbende folier eller farver (beskrevet i The Journal of Photographic Science, Vol. 23, 1975, S. 91). De består f.eks. af et bærelag Ts og af en mangfoldighed af meget små glaskugler GI, som har et højt brydningsindeks og er spejlbelagt på deres mod bærelaget Ts liggende side.

I det viste eksempel har retrorefleksionsskærmen Re form af en koaksialt med prøveemnet M' og med aftryksfolien A anbragt kegleflade. Denne giver navnlig korte lysveje for prøvestrålerne i de ydre områder af prøveapparatet, hvorved afvigelser af retroreflektoren Re's retrorefleksionsegenskaber fra den teoretiske idealform kan virke mindre stærkt.

I området omkring keglespidsen i den kegleformede retroreflek-sionsskærm Re er der anbragt en sender-modtager SE, som har en lyssender Ls, en lydmodtager Le og en for lyssenderen og lysmodtageren fælles emissions- og detektoråbning Oe med en linse Li til stråleudvidelse. Denne er anbragt på en i forhold til prøveemnet M' vinkelret og gennem dettes centrum forløbende akse, som falder sammen med kegleaksen i retroreflektoren Re. I det viste eksempel indeholder sender-modtageren SE en stråledeler St. En del af det af lyssenderen Ls frembragte lys falder gennem stråledeleren St og linsen Li i retning mod aftryksfolien A og mod prøveemnet M', medens en del af det gennem åbningen Oe i sender-modtageren SE tilbagefaldende lys afbøjes af stråledeleren St til lysmodtageren Le. I stedet for stråledeleren St kunne der f.eks. også anvendes en lyslederforgrening, som består af mange lysledere, hvis ene ende indmunder i åbningen Oe, og som er opdelt i en til lyssenderen Ls og i en til lysmodtageren Le førende streng.

Ved prøvning af prøveemnet M' bliver enten aftryksfolien A eller prøveemnet M' roteret omkring prøveemnets akse. Hvis prægerelieffet af prøveemnet M' stemmer overens med reliefstrukturen af aftryksfolien A, opstår der som vist i det følgende på lysmodtageren Le et overensstemmelsessignal, som kan detekteres på kendt her ikke nærmere forkla- 8 146076 ret måde og behandles til afgivelse af.et ja-signal.

I fig. 5 er der til forståelse af virkemåden af den beskrevne møntprøver vist nogle ved koincidens åf reliefstrukturerne i møntprø-veren optrædende lysveje. Af hensyn til overskueligheden er nogle af de mulige lysveje igen optegnet særskilt i fig. 6. Af kontinuumet af alle fra lyssenderen Ls indenfor en kegle i retning mod prøveemnet M' udsendte stråler er der udvalgt en repræsentativ delstråle IQ. Denne delstråle IQ bliver dels opdelt ved hver gennemgang gennem den delvis gennemtrængelige aftryksfolie A i en efter refleksionsloven reflekteret stråle og en vinkelmæssigt uforandret gennemgående stråle, dels reflekteret på prøveemnet M' efter refleksionsloven og tilbagekastet mod re-trorefleksionsskærmen Re i modsat retning af indfaldsretningen, så at der til slut opstår et stort antal delstråler. En delstråle 1^ (fig.

6a) opstår ved refleksion på aftryksfolien A på retrorefleksionsskærmen Re og på prøveemnet M', en delstråle I2 (fig. 6b) opstår ved refleksion på prøveemnet Mr på retrorefleksionsskærmen Re og på aftryksfolien A, en delstråle I3 (fig. 6c) opstår ved refleksion på aftryksfolien A på retrorefleksionsskærmen Re og igen på aftryksfolien A, og endelig opstår en delstråle I4 (fig. 6d) ved refleksion på prøveemnet M1 på retrorefleksionsskærmen Re og endnu engang på prøveemnet M*. Det kan let ses, at de af delstrålen IQ opstående delstråler 1^ og I2 vender tilbage til sender-modtageren SE, når reliefhældningsvinklen på det pågældende sted på prøveemnet M' stemmer overens med hældningsvinklen på aftryksfolien A,og afstanden mellem aftryksfolien og overfladen af prøveemnet er tilstrækkeligt lille.

Delstrålerne I3 og I4 ankommer uafhængigt af, om prægerelieffet af prøveemnet M' koinciderer med reliefstrukturen af aftryksfolien A eller ikke,til lysmodtageren Le i sender-modtageren SE og frembringer der ved rotationssymmetrisk justering af de optiske komponenter i mønt-prøveren et konstant af den pågældende drejningsvinkel af prøveemnet M' henholdsvis af aftryksfolien A uafhængigt signal.

Delstråler Ig og Ig (fig. 5), som ikke reflekteres i retning mod retrorefleksionsskærmen Re på aftryksfolien A henholdsvis på prøveemnet M', kommer i almindelighed ikke frem til lysmodtageren Le og kan på grund af deres forholdsvis ringe styrke lades ude af betragtning.

Det samme gælder for de i fig. 2 punkteret viste delstråler med flerdobbelte refleksioner.

Hvis reliefstrukturerne af aftryksfolien A og prøveemnet M' ikke koinciderer, ankommer kun delstrålerne I3 og l4 til lysmodtageren Le, medens delstrålerne 1^ og I2 i almindelighed reflekteres i en anden retning.

Delstrålerne I3 og I4 frembringer altså til trods for rotation 9 146076 af prøveemnet M' eller af aftryksfolien A i lysmodtageren Le kun jævnstrømssignaler, medens der ved overensstemmelse af prægeprofilet af prøveemnet M' med reliefstrukturen af aftryksfolien A for hver omdrejning optræder et impulsformet vekselstrømsmæssigt detekterbart og dis-kriminerbart overensstemmelsessignal.

Overensstemmelsessignalet beror på den ikke diffuse andel af den på prøveemnet M' reflekterede stråling. For også ved forholdsvis stærk diffust reflekterende prøveemner at få et tilstrækkeligt overens-stemmelsessignal bliver der fordelagtigt sørget for, at strålevejen mellem overfladen af prøveemnet og den effektive optiske indtrædelsesåbning i lysmodtageren Le er så kort som muligt uden derved at forringe det belyste område af prøveemnet. Fig. 7 viser et udførelseseksempel, hvor dette krav er opfyldt på optimal måde.

I fig. 7 er anvendt de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 4 for tilsvarende dele. Mellem prøveemnet M' og en her plan retro-refleksionsskærm Re' er igen anbragt aftryksfolien A. Retrorefleksions-skærmen Re' har koncentriske cirkulære vinduer F. En kollimationslinse Ko og en toroidlinse To befinder sig mellem retrorefleksionsskærmen Re' og sender-modtageren SE. Hver af de koncentriske brændcirkler for to-roidlinsen To ligger indenfor et af vinduerne F i retrorefleksionsskærmen Re. Prøveemnet M' bliver belyst gennem vinduet F og detekteret. I modsætning til løsningen i fig. 4 sker belysningen og detekteringen af prøveemnet M' altså her ikke kun fra et punkt på aksen for prøveemnet M', men også fra de cirkulære omkring prøveemnets akse koncentriske vinduer F.

I stedet for toroidlinsen To og de cirkulære vinduer F kan der f.eks. også anvendes en facetlinse (fly's-eye lens) og til facetterne svarende cirkulære vinduer i retroreflektoren Re'. Endvidere kan kollimationslinsen Ko og toroidlinsen To erstattes af en lyslederanordning.

Med møntprøveren ifølge fig, 4 henholdsvis 7 er det også muligt at genkende forskellige prægeprofiler, når der i stedet for en enkelt aftryksfolie A anbringes to eller flere aftryksfolier med forskellige reliefstrukturer over hinanden. Eksempelvis kan der anvendes to aftryksfolier, som gengiver prægeprofilet af hver sin side af en referencemønt, så at tilstedeværelsen af en ægte mønt i møntprøveren kan konstateres uafhængigt af den afprøvede side.

De beskrevne møntprøvere muliggør på simpel måde afprøvning af den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler på prøveemnerne. Mønter af fremmed valuta eller andre værdier samt forfalskninger kan på grund af dette prøvekriterium erkendes med stor sikkerhed. Møntprøverne ifølge fig. 4 og 7 er særligt simple, kræver ingen holografiske midler og udmærker sig alligevel ved et højt nytte/støjsignalforhold.

Claims (10)

146076 lo Patentkrav.

1. Optisk møntprøver med en strålingskilde til belysning af et prøveemne(M'),med mindst én med en stråledetektorflade forsynet strålingsmodtager(P,Le)/som modtager fra prøveemnet reflekterede stråler, og med et i strålegangen mellem strålingskilden og strålingsmodtageren anbragt optisk element(H'),som indeholder optisk udnyttelige informationer om i det mindste et udvalgt delområde af prægebilledet af en referencemønt(M) og påvirker forløbet af strålerne, k e n- dé tegnet ved, at det optiske element(H')indeholder informationer om den stedlige fordeling af hældningsvinkler(Ψ^Μ)af prægere-liéffet på referencemønten(M),og at disse informationer indvirker således på forløbet af strålerne(O. )rat de af prøveemnet(M·)reflek-terede stråler overvejende konvergerer mod stråledetektorfladen, når prøveemnet(M*)indtager en stilling og har et prægerelief, som er forud givet af beliggenheden af det optiske element(H1) og af de i dette indeholdte optisk udnyttelige informationer.

2. Møntprøver ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det optiske element (Η1) er et hologram af en originalmønt.

3. Møntprøver ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det optiske element (H*) er et hologram i det mindste af dele af en med hensyn til størrelse og/eller reliefhældningsvinkler i forhold til en originalmønt modificeret referencemønt.

4. Møntprøver ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det optiske element (H') er en kinoform.

5. Møntprøver ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det optiske element (H') er en linse-, prisme- eller spejlmatrix.

6. Møntprøver ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at detektorfladen i strålingsmodtageren (P) ligger i nærfeltet for prøveemnet (M')·

7. Møntprøver ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendetegnet ved, at der i det optiske element (H') er indført informationer om den stedlige fordeling af reliefhældningsvinkler på begge sider af referencemønten (M) eller på flere forskellige referencemønter af samme eller forskellige værdier.

8. Møntprøver ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegne t ved, at lyskilden (D) er en lysemitterende diode.

9. Møntpføver ifølge et hvilket som helst af kravene 1-8, kendetegnet ved, at det optiske element (H') er anbragt i strålegangen mellem lyskilden (D) og prøveemnet (M1).

10. Møntprøver ifølge krav 9, kendetegnet ved, at lyskilden (D), det optiske element (H'), prøveemnet (M*) og lysmodtage-ren (P) er anbragt koaksialt.