DK146007B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af d-homosteroider - Google Patents

Description

14S007 i

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte D-homosteroider med den almene formel I

COOR20 Ί T r9 k5 g hvor R betegner hydrogen, fluor, chlor eller methyl; g R betegner hydrogen, fluor, chlor eller brom; 11 «9 5 R betegner oxo eller (α-Η,β-ΟΗ), når R betegner hydrogen, eller

Q

oxo, (α-Η,β-ΟΗ), (α-Η,β-fluor) eller (α-Η,β-chlor), når R betegner fluor, chlor eller brom, hvorhos det for atomnumrene i substituenter- 911 119 ne R og R i 9,11-dihalogenforbindelser gælder, at R <R ; R^2a betegner acyloxy med højst 15 carbonatomer, og R2^ betegner 10 alkyl med højst 16 carbonatomer eller halogenalkyl med højst 16 carbonatomer, og den punkterede 1,2-binding betegner en fakultativ carbon-carbon-binding.

En acyloxygruppe med højst 15 carbonatomer kan være afledt af en 15 mættet eller umættet aliphatisk carboxylsyre, en cycloaliphatisk, araliphatisk eller aromatisk carboxylsyre. Eksempler på sådanne syrer er myresyre, eddikesyre, pivalinsyre, propionsyre, smørsyre, ca-pronsyre, enanthsyre, undecylensyre, oliesyre, cyclopentylpropion-syre, cyclohexylpropionsyre, phenyleddikesyre, salicylsyre, acetylsa-20 licylsyre og benzoesyre. Der foretrækkes især alkanoyloxygrupper med 1-7 carbonatomer. Alkylgrupper med 1-16 carbonatomer kan være ligekædede eller forgrenede. Der foretrækkes især alkylgrupper med 1 - 4 carbonatomer, især methyl og ethyl. På samme måde skal 146007 2 betegnelsen "halogen-alkyl" forstås. Udtrykket "halogen" omfatter, såfremt dette udtryk ikke er nærmere defineret, fluor, chlor, brom og iod. Eksempler på halogen-alkylgrupper er fluormethyl, chlorme-thyl, brommethyl, β-fluorethyl, β-chlorethyl og β-bromethyl.

5 I 9,11-dihaiogenforbindelser med formlen I skal, som ovenfor anført, halogenatomet i 11-stilling have et mindre eller højst lige så stort atomnummer som halogenatomet i 9-stiiling. I forbindelser med formlen 9 11 I, hvor R er hydrogen, kan R derimod kun være oxo eller (α-Η,β-ΟΗ).

10 En foretrukken gruppe af forbindelser med formlen I er sådanne, 11 o hvor R er (α,Η,β-ΟΗ). Endvidere foretrækkes sadanne forbin- 9 delser, hvor R er hydrogen eller fluor. En anden, foretrukken 17a undergruppe udgøres af forbindelser med formlen I, hvor R be- 20 tegner alkanoyloxy med 1-7 carbonatomer, og R betegner methyl, 15 chlormethyl eller fluormethyl.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af D-homostero-iderne med den almene formel I er ejendommelig ved, at man a) dehydrogenerer et 1,2-mættet D-homosteroid med formlen I i 1,2-stilling, eller

20 b) i et D-homosteroid med den almene formel II

COOR20 RV^iR,7a

HO

r61 146007 3 5 4 oxiderer 3-hydroxy-A -grupperingen til en 3-keto-A -gruppering, eller c) fluorerer eller chlorerer et D-homosteroid med den almene formel

Ml COOR20 111 5 i 6-stilling og, om ønsket, isomeriserer en vunden 6fHsomer til en 6a-isomer, eller

d) methylerer et D-homosteroid med den almene formel III

COOR20 7 a

III

XÅy i 6-stilling, eller

e) underkaster et D-homosteroid med den almene formel IV

COOR20 RY^v>\R,7a Γ T R9 iv 5 4 146007 HR -fraspaitning, eller

f) tillej rer chlor, CIF, BrF, BrCI, chlorundersyrling eller brom-undersyrling til 9,11-dobbeltbindingen i et D-homosteroid med den almene formel V

COOR20 rrf 5 eller R°

g) behandler et D-homosteroid med den almene formel VI

COOR20 hs med hydrogenfluorid, -chlorid eller -bromid, eller 5 146QQ7

h) hydroxylerer et D-homosteroid med den almene formel VII

COOR20 WA-R,,a

VII

R6 i 11-stillingen ved hjælp af mikroorganismer eller deraf vundne enzymer, eller

i) reducerer 11-ketogruppen i et D-homosterord med den almene formel 5 VIII

COOR20 o l_„Ri7a 7111 R6 til dannelse af en Πβ-hydroxygruppe, eller

j) oxiderer 11-hydroxygruppen i et D-homosteroid med den almene formel IX

COOR20 6 146007

- iXXJ

R5 til dannelse af en ketogruppe, eller

k) acylerer 17aa-hydroxygruppen i et D-homosteroid med den almene formel X

COOR20

Rlk^vlA:0H

^ prxj) r6 eller 201

5 I) funktionelt afleder gruppen COOR i et D-homosteroid med den almene formel XI

146007 7 COOR201 R,kW^kRl7a R6 eller

m) hydrogenerer 1,2-dobbeltbindingen i et D-homosteroid med den almene formel XII

COOR20

XII

R6 i hvilke formler R^, R^, R^, R^2a og R20 og den punkterede 1,2- 5 5 binding har den ovenfor anførte betydning; R betegner hydroxy,

61 62 fluor, chlor eller brom; R° betegner hydrogen eller methyl; R

201 betegner fluor, chlor eller methyl; og R betegner hydrogen eller _20 en gruppe R .

1,2-Dehydrogeneringen af et D-homosteroid med formlen I (frem-10 gangsmådevariant a)) kan foretages på i og for sig kendt måde, f.eks. ad mikrobiologisk vej eller ved hjælp af dehydrogeneringsmidler 146007 δ såsom iodpentoxid, periodsyre eller selendioxid, 1,2-dichlor-5,6-di-cyanobenzoquinon, chloranil eller blytetraacetat. Egnede mikroorganismer til 1,2-dehydrogeneringen er f.eks. schizomyceter, især sådanne af slægten Arthrobacter, f.eks. Arthrobacter simplex ATCC 5 6946; Bacillus, f.eks. Bacillus lentus ATCC Ί3805 og Bacillus sphae- ricus ATCC 7055; Pseudomonas, f.eks. Pseudomonas aeruginosa I FO 3505; Flavobacterium, f.eks. Flavobacterium flavenscens I FO 3058; Lactobacillus, f.eks. Lactobacillus brevis IFO 3345 og Nocardia, f.eks. Nocardia opaca ATCC 4276.

10 Oxidationen af en forbindelse med formlen II (fremgangsmådevariant b)) kan foretages på i og for sig kendt måde, f.eks. ifølge Oppe-nauer, ved hjælp af aluminiumisopropylat, eller med oxidationsmidler såsom chromtrioxid (f.eks. Jones' reagens) eller ifølge Pfitzner-Mof-fatt ved hjælp af dimethyfsulfoxid/dicyclohexylcarbodiimid (hvorved 15 den primært vundne Δ -3-keton derefter må isomeriseres til Δ -3-keto-nen; eller ved hjælp af pyridin/SO^.

Halogeneringen af et steroid med formlen III i 6-stillingen (fremgangsmådevariant c)) kan foretages på i og for sig kendt måde. Et 6,7-mættet D-homosteroid med formlen III kan halogeneres ved omsæt-20 ning med et halogeneringsmiddel, f.eks. et N-chloramid eller -imid (f.eks. N-chlorsuccinimid) eller med elementært chlor (jfr. J. Am.

Chem. 72 , 4534 (1950)). Halogeneringen i 6-stillingen udføres fortrinsvis på den måde, at et 6,7-mættet D-homosteroid med form len III omdannes til en 3-enolester eller 3-enolether, f.eks. til 3-enolacetatet, 25 og derefter omsættes med chlor (jfr. J. Am. Chem. Soc. 82, 1230 (I960)); med et N-chlorimid (jfr. J. Am. Chem. Soc. 82, 1230 (1960); 77, 3827 (1955)) eller perchlorylfluorid (jfr. J. Am. Chem. Soc. 81, 5259 (1959); Chem. and Ind. 1959, 1317). Som fluoreringsmiddel kan endvidere anvendes trifiuormethylhypofluorit.

30 Såfremt der ved de ovenfor beskrevne halogeneringer dannes isomer-blandinger, dvs. blandinger af 6a- og 6p-halogensteroider, kan disse adskilles i de rene isomere ved kendte metoder, f.eks. ved chroma-tografi.

146007 9

Isomeriseringen af en 6f5-fluor- eller -chlorforbindelse kan foretages ved behandling med en syre, især en mineralsyre, f.eks. saltsyre eller brombrintesyre, i et opløsningsmiddel, f.eks. dioxan eller iseddike.

5 Methyleringen ifølge fremgangsmådevariant d) kan f.eks. foretages ved, at udgangsforbindelsen med formlen III omdannes til en 3-enol-ether (f.eks. ved behandling med en orthomyresyreester såsom ethyl-orthoformiat i nærværelse af en syre, f.eks. p-toluensulfonsyre, eventuelt under tilsætning af den tilsvarende alkohol; eller ved belt) handling af udgangsforbindelsen III med en dialkoxypropan, f.eks.

2,2-dimethoxypropan i methanol-dimethylformamid i nærværelse af p-toluensulfonsyre), og enoletheren omsættes med en tetrahalogen-methan, f.eks. CBr^, CC^B^ eller CCIgBr til dannelse af trihalo-4 4 genmethyl-Δ -3-ketonen. Trihalogenmethyl-Δ -3-ketonen kan derefter 15 dehydrohalogeneres med baser, f.eks. collidin, til dannelse af diha-logenmethylen-A^-3-ketonen, som på sin side ved katalytisk hydrogenering under milde betingelser, f.eks. med en Pd/SrCOg-katalysator, 4 kan omdannes til 6o-methyl-A -3-ketonen.

En anden methyleringsmetode består i, at et 1,2-mættet Dhomosteroid 20 med formlen III som ovenfor beskrevet omdannes til en 3-enolether, som derefter på i og for sig kendt måde omsættes til dannelse af det tilsvarende 6-formylderivat, formylgruppen reduceres med natriumbor- hydrid til en hydroxymethylgruppe, og reaktionsproduktet endelig dehydratiseres under spaltning af enoletheren, hvorved der fås et g 25 D-homosteroid med den almene formel XIII (se formelblad), hvor R , R , R /a og R/u har den ovenfor anførte betydning.

Sådanne 6-methylen-mellemprodukter kan også fremstilles ved omdannelse af forbindelser III til en 3-enamin, f.eks. 3-pyrrolidinium-en-aminen, hydroxymethylering med formaldehyd og vandfraspaltning ved 30 hjælp af syrer, f.eks. p-toluensulfonsyre. De således vundne 6-me-thylen-D-homosteroider med formlen XIII kan på i og for sig kendt måde hydrogeneres katalytisk, dvs. ved hjælp af kendte hydrogeneringskatalysatorer, til dannelse af de tilsvarende 6-methylforbindel-ser.

5 10 146007

En HR -fraspaltning fra en forbindelse med formlen IV (fremgangsmådevariant e)), dvs. en dehydratisering eller en dehydrohalogene-ring, kan foretages på i og for sig kendt måde. Dehydratiseringen kan udføres ved behandling med en syre, f.eks. en mineraisyre såsom 5 saltsyre, eller med en base. Dehydrohalogeneringen kan foretages ved hjælp af baser, f.eks. organiske baser såsom pyridin.

Til udførelse af fremgangsmådevarianterne f) og g) opløses udgangsmaterialet V, henholdsvis VI, hensigtsmæssigt i et egnet opløsningsmiddel, f.eks. en ether såsom tetrahyd rof uran eller dioxan, et chlo-10 reret carbonhydrid såsom methylenchlorid eller chloroform eller en keton såsom acetone, og det reagens, der til lej res, lades indvirke. Chlorundersyrling eller bromundersyrling dannes hensigtsmæssigt i selve reaktionsblandingen; f.eks. ud fra N-brom- eller N-chloramider eller -imider såsom N-chlorsuccinimid eller N-bromacetamid og en 15 stærk syre, fortrinsvis perchlorsyre. Variant g) anvendes fortrinsvis til fremstilling af 9-fIuor-11-hydroxy-D-homosteroider med formlen I.

Hydroxyleringen af en forbindelse med formlen VII ifølge fremgangsmådevariant h) kan udføres på til mikrobiel 11-hydroxylering af steroider i og for sig kendt måde. Hertil kan anvendes mikroorganis-20 mer af de taxonomiske enheder fungi og schizomyceter, især af underenhederne ascomyceter, phycomyceter, basidiomyceter og actino-mycetaler. Der kan også anvendes ad kemisk vej, f.eks. ved behandling med nitrit, eller ad fysisk vej, f.eks. ved bestråling, dannede mutanter samt de af mikroorganismerne vundne cellefrie enzym-25 præparater. Egnede mikroorganismer til Ιΐβ-hydroxylering er især sådanne af slægten Curvularia, f.eks. Curvularia iunata NRRL 2380 og NRRL 2178, ATCC 13633, 13432, 14678, IMJ 77007, I FO 2811;

Absidia, f.eks. Absidia coerula IFO 4435; Colletotrichum, f.eks. Colletotrichum pisi ATCC 12520; Pellicularia, f.eks. Pellicularia fila-30 mentosa IFO 6675; Streptomyces, f.eks. Streptomyces fradiae ATCC 10745; Cunninghamella, f.eks. Cunninghamella bainieri ATCC 9244, Cunninghamella verticillata ATCC 8983, Cunninghamella elegans NRRL 1392 og ATCC 9245, Cunninghamella blakesleeana ATCC 8688, 8688a, 8688b og 8983 og Cunninghamella echinulata ATCC 8984; Pycnospori- 146007 11 um, f.eks. sp. ATCC 12231; Verticillium, f.eks. Verticillium theobro-mae CBS 39858; Aspergillus, f.eks. Aspergillus quadrilineatus JAM 2763; Trichothecium, f.eks. Trichothecium roseum ATCC 12519; og Phoma, f.eks. sp. ATCC 13145.

5 Til udførelse af fremgangsmådevariant i) beskyttes ketogruppen i forbindelsen VIII først i 3-stillingen. 3-Ketogruppen kan beskyttes ved ketalisering eller, såfremt der forekommer en 1,2-dobbeltbinding, tillige ved dannelse af en enamin. Disse beskyttelsesgrupper kan igen fjernes ved sur hydrolyse. En Δ ' -3-keton kan ved hjælp af en 10 sekundær amin i nærværelse af titantetraohlorid omdannes til en Δ ' ' -3-enamin. Reduktionen af 11-ketogruppen i den således beskyttede forbindelse kan foretages med complexe metalhydrider, f.eks. lithiumaluminiumhydrid, natriumborhydrid eller diisobutyl-aluminiumhydrid. Ved anvendelse af natriumborhydrid i tetrahydro- 15 furan (Chem. and Ind. 1977, 982) kan 11-ketogruppen selektivt 1 4 reduceres uden intermediær beskyttelse af Δ ' -3-ketogruppen.

Til oxidationen ifølge fremgangsmådevariant j) kan anvendes oxidationsmidler såsom chromsyre, f.eks. chromtrioxid/svovlsyre i acetone eller chromtrioxid/pyridin.

20 Acyleringen af en 17a-hydroxygruppe (fremgangsmådevariant k)) kan foretages på i og for sig kendt måde, f.eks. ved behandling med et acyleringsmiddel, f.eks. et acylchlorid eller -anhydrid, i nærværelse af et syrebindende middel, f.eks. pyridin eller triethylamin, eller i nærværelse af en stærk syrekatalysator, f.eks. p-toluensulfonsyre.

25 Som opløsningsmiddel til denne acylering kan der anvendes ikke-hy-droxygruppeholdige organiske opløsningsmidler, f.eks. chlorerede carbonhyd rider såsom methylenchlorid eller carbonhyd rider såsom benzen. Det er også muligt først at omdanne et 17aa-hydroxy-17a|S-carboxylsyre-D-homosteroid med formlen X ved hjælp af et tilsvarende 30 carboxylsyreanhydrid til et blandet anhydrid af steroidcarboxylsyren og behandle dette blandede anhydrid surt eller basisk (f.eks. med vandig eddikesyre eller vandigt pyridin), hvorved der fås det ønskede 17aa-acyloxyderivat af udgangsforbindelsen X.

201 12 146007

Den funktionelle afledning af gruppen -COOR (fremgangsmåde-variant I)) kan f.eks. bestå i en forestring af en 20-carboxygruppe, en omesterificering af en forestret 20-carboxygruppe eller i halogenudskiftning. Alle disse reaktioner kan foretages på i og for sig 5 kendt måde. Forestringen kan f.eks. foretages ved behandling af den frie syre med en diazoalkan, f.eks. diazomethan i ether; eller ved hjælp af et 0-alkyl-N,N'-dicyclohexylisourinstof i et aprot opløsningsmiddel; eller ved omsætning af et salt af syren, f.eks. et alkalimetalsalt, med et alkylhalogenid eller -sulfat, f.eks. methyl- eller ethyl-10 iodid eller dimethyl- eller diethylsulfat.

Omesterificeringen af en forestret carboxygruppe, f.eks. udskiftning 201 af en alkylgruppe R med en anden alkylgruppe, kan foretages ved omsætning med den pågældende alkohol i nærværelse af en sur kataly- 201 sator, f.eks. perchlorsyre. Forbindelser, hvor R er en halogen-15 substitueret alkylgruppe, kan f.eks. fremstilles ved, at et salt af en D-homosteroidcarboxylsyre med formlen XI omsættes med en dihalo-genalkan, f.eks. chloriodmethan eller methylenchlorid, eller et sulfo-nyloxyalkylhalogenid til dannelse af en sulfonyloxyalkylester, og den sidstnævnte behandles med et alkalimetal- eller jordalkaiimetalhaloge-20 nid, f.eks. lithiumchlorid i dimethylformamid, til dannelse af en halogenalkylsubstituent R . Halogenalkylestere kan også fremstilles ved, at D-homosteroid-carboxylsyren omsættes med et relevant aldehyd i nærværelse af hydrogenhalogenid, hensigtsmæssigt i nærværelse af en katalysator såsom ZnC^.

25 Hydrogeneringen af en 1,2-dobbeltbinding i et D-homosteroid med formlen XII (fremgangsmådevariant m)) kan foretages katalytisk, f.eks. med palladium eller tris(triphenylphosphin)rhodiumchlorid.

Udgangsforbindelserne kan, såfremt de ikke er kendte eller beskrevet nedenfor, fremstilles i analogi med kendte eller i analogi med de i 30 eksemplerne beskrevne metoder.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser med formlen I adskiller sig strukturelt fra de i dansk fremlæggel- 146007 13 sesskrift nr. 138.545 beskrevne A4-forbindelser ved at indeholde en dobbeltbinding i 16,17-stilling. Virkningsmæssigt adskiller de omhandlede forbindelser sig fra de tidligere beskrevne ved at have stærkere antiinflammatorisk virkning, hvilket er nærmere belyst 5 nedenfor.

D-Homosteroider med formlen I er endokrint, især antiinflammatorisk, virksomme. De udviser et godt forhold mellem antiinflammatorisk virkning og mineralo- eller glucocorticoidvirkninger. I de nedenstående tabeller er sammenstillet resultater af to standardtests for nogle 10 forbindelser, hvilke resultater illustrerer denne forbindelsesklasses virkninger. Til sammenligning mellem forbindelserne I og de i dansk fremlæggelsesskrift nr. 138.545 beskrevne forbindelser anvendes en museøretest. De udførte tests beskrives på følgende måde: 1. Museøretest.

15 Hanmus med en vægt på 25 - 30 g påføres teststofferne opløst i crotonolie med et tryk på 600 g i 15 sekunder på højre øre. Det venstre øre tjener som kontrol. 4 timer senere dræbes dyrene, og fra det behandlede og det ubehandlede øre udstanses fra samme sted en vævsprøve, som vejes. EC^Q-Værdien bestemmes, dvs. den koncen-20 tration, ved hvilken en 50%'s ødemhæmning i forhold til kontrolgruppen optræder. Resultaterne er anført i nedenstående tabel I, hvor forbindelserne Al, B 1, Cl og Dl er forbindelser med formlen I, og forbindelserne A 2, B 2, C 2 og D 2 er de til henholdsvis A 1, B 1, C 1 og D 1 svarende A4-forbindelser.

146007 14

Forbindelser med formlen I: A 1 17aa-Acetoxy-11 -hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17p-carboxylsyremethy lester B 1 17aa-acetoxy-9-fluor-1l-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-5 trien-17|3-carboxylsyremethy[ester C 1 17aa-acetoxy-1 1 £-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17($-carboxylsyremethylester

Dili f$-hydroxy-3-oxo-17aa-propionyioxy-D-homoandrosta-4,16-dien-17ai$-carboxylsyrefIuormethyIester 10 Forbindelser beskrevet i dansk fremlæggelsesskrift nr. 138.545 A 2 17aa-acetoxy-11-hydroxy-3-oxo-D-homoandrost-4-en-17p-carboxyl-syremethy lester B 2 17aa-acetoxy-9-fluor-11-hydroxy-3-oxo-D-homoandrost-4-en-17fS-carboxylsyremethylester 15 C 2 17aa-acetoxy-11|5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrost-4-en-173-car-boxylsyremethylester D 2 1^-hydroxy-3-oxo-17aa-propionyIoxy-D-homoandrost-4-en-17af5-carboxylsyrefluormethy lester 146007 15

Tabel I

Forbindelse Museøretest, EC(-n (mg/ml) A 1 0,03 A 2 0,06 5 B 1 0,01 B 2 0,038 C 1 0,026 C 2 0,056 D 1 0,016 10 D 2 0,024

Af ovenstående forsøgsresultater fremgår det klart, at af hvert par forbindelser har forbindelsen I bedre virkning end den tilsvarende, tidligere beskrevne forbindelse, og at de forbindelser med formlen I, g hvor R er fluor, især forbindelse B 1, samt forbindelse D 1, har 15 særlig kraftig antiinflammatorisk virkning. Det foretrækkes derfor at fremstille disse forbindelser.

2. Filtpellet-test.

På hunrotter med en vægt på 90 - 110 g implanteres 2 filtpellets under huden (scapularregionen) under ethernarkose. Teststofferne 20 administreres oralt i fire på hinanden følgende dage begyndende på implantationsdagen. Den 5. dag dræbes dyrene, det dannede granulom fjernes, tørres og vejes. ED^Q-Værdien bestemmes, dvs. den dosis, ved hvilken der optræder en 40%'s hæmning af granulationsvægten. Resultaterne er anført i nedenstående tabel II:

25 Tabel II

Filtpellet-test

Forbindelse ED^q (mg/kg) 30 17ao-acetoxy-11 -hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17f$-carboxylsyremethylester 6,4 146007 16

Tabel II fortsat 17aa-acetoxy-9-fluor-11-hydroxy- 3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17f5-carboxylsyremethylester 6,0 5 _:_:_

De omhandlede forbindelser kan anvendes som lægemidler i form af farmaceutiske præparater med direkte eller forsinket frigivelse af det aktive stof i blanding med et til enteral, percutan eller parenteral applikation egnet organisk eller uorganisk inert bærestof.

10 Som retningslinje for sammensætningen af topiske præparater kan gælde et indhold på ca. 0,01 - 1% af en forbindelse med formlen I.

Ved systemiske præparater kan der forudses ca. 0,1 - 10 mg akti vstof/ appl i kation.

Fremstillingen af lægemidler kan foretages på i og for sig kendt måde, 15 idet forbindelserne med formlen I blandes med til terapeutisk administration egnede, ikke-toxiske, i sig selv i sådanne præparater sædvanlige faste og/eller flydende bærestoffer, f.eks. de ovenfor anførte, og eventuelt bringes i den ønskede form.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved nedenstående 20 eksempler:

Eksempel 1.

En 2-liters Erlenmeyerkolbe, som indeholder 500 ml af en i 30 minutter ved 120°C i autoklav steriliseret næringsopløsning af 6% flydende stivelsessukker (3% glucose), 1% majsstøbevand, 0,2% NalMOg, 0,1% 25 KH2P04, 0,2% K2HP04, 0,05% MgS04, 0,002% FeS04 og 0,05% KCI, indstillet på pH-værdi 6,0, podes med en lyofilkultur af Phoma Spec.

ATCC 13145 og rystes i 72 timer ved 30°C. Med denne forkultur podes en 20-liters fermenteringsbeholder af rustfrit stål, som indeholder 15 liter af et ved 121°C og 1,1 ato steriliseret medium med 30 samme sammensætning. Under tilsætning af et antiskummiddel lades 146007 17 organismen gro ved 29°C under beluftning (15 liter/minut), 0,7 ato tryk og omrøring (220 omdrejninger/minut) i 24 timer, 1 liter af kulturvæsken overføres under sterile betingelser til 14 liter af et på den ovenfor beskrevne måde steriliseret medium med samme sam-5 mensætning og lades gro under samme betingelser. Efter 12 timers forløb tilsættes en sterilfiltreret opløsning af 3 g 17aa-acetoxy-3-oxo-D-homo-4,16-androstadien-17a|5-carboxylsyremethyIester i 100 ml dimethylformamid, efter 53 timers kontakttid filtreres fermenteringsbeholderindholdet over gaze, og filtratet udrøres to gange med hver 10 gang 10 liter methylisobutylketon. Det frafiltrerede mycelium vaskes ligeledes flere gange med methylisobutylketon. Vaskeopløsninger og ekstrakter sammen hældes og inddampes i vakuum ved en badtemperatur på 50°C. Remanensen vaskes flere gange med hexan til fjernelse af antiskummiddel og omkrystalliseres af ethylacetat under tilsætning 15 af kul. Af tre samlede fermenteringsansatse med et totalt substratindhold på 8,8 g fås 2,79 g 17aa-acetoxy-1lp-hydroxy-3-oxo-D-homoan-drosta-4,16-dien-17af3-carboxylsyremethylester, smeltepunkt 228/229 -231°C. Ved chromatografi af moderluden fås yderligere 1,32 g af forbindelsen (totaludbytte 44,9% af det teoretiske).

20 Eksempel 2.

En 2-liters Erlenmeyerkolbe, som indeholder 500 ml af en i 30 minutter ved 120°C i en autoklav steriliseret næringsopløsning af 1,5% pepton, 1,2% majsstøbevand og 0,2% magnesiumsulfat, indstillet på pH-værdi 6,5, podes med en lyofilkultur af Bacillus lentus (ATCC 13805) og 25 rystes i 24 timer ved 30°C. Med denne forkultur podes derefter en 20-liters fermenteringsbeholder af rustfrit stål, som indeholder 15 liter af et ved 121°C og 1,1 ato steriliseret flydende næringsmedium af 0,1% pepton, 0,2% majsstøbevand, 0,5% glucose og 0,2% gærekstrakt, indstillet på pH-værdi 7,0. Efter 24 timers forløb overføres 30 0,9 liter af kulturen under sterile betingelser til en lige så stor fermenteringsbeholder, i hvilken der er 14 liter af samme næringsopløsning, og som er steriliseret. Under tilsætning af et antiskummiddel lades organismen gro ved 29°C under beluftning og omrøring.

Efter en startvækstfase på 6 timer tilsættes en sterilfiltreret opløsning 146007 18 af 1,5 g 17aa-acetoxy-llf5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a(5-carboxylsyremethylester i 50 ml dimethylformamid. Efter 32 timers kontakttid ekstraheres indholdet af fermenteringsbeholderen to gange med hver gang 10 liter methylisobutylketon, og ekstrakten inddampes 5 i vakuum. Remanensen vaskes med hexan til fjernelse af antiskummid-let og omkrystalliseres af ethylacetat. Af tre fermenteringsansatse med et totalt substratindhold på 4,2 g fås, inklusive den ved moderlud-chromatografi vundne del, 2,4 g 17aa-acetoxy-11(S-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17a|3-carboxyisyremethylester, smeltepun kt 10 236/237 - 239°C (57,5% af det teoretiske).

Eksempel 3.

Til 1,12 g l7a-acetoxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,9(1l),16-tetraen-17a8-carboxylsyremethyIester i 38 ml dioxan sættes 7,7 ml vand, 0,58 g N-bromacetamid og 3,85 ml 10%'s perchlorsyre, og der omrøres i 30 15 minutter ved 25°C. Efter tilsætning af 2 g natriumsulfit afdampes opløsningsmidlet i vakuum. Remanensen vaskes i methylenchlorid med vand og fortyndet kogsaltopløsning. Methylenchloridopløsningen tørres og inddampes i vakuum. Af acetone-hexan fås 17a-acetoxy-9-brom-1ip-hydroxy-3^oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17af>-carboxylsyre-20 methylester, smeltepunkt 213°C.

[a]p = -50° (c = 0,1% i dioxan); ^242 ~ ^^0.

Udgangsmaterialet fås ud fra 17a-acetoxy-11&-hydroxy-3-oxo-D-homo-androsta-1,4,16-trien-17af>-carboxyIsyreethylester ved behandling med methansulfochlorid og svovldioxid i pyridin og dimethylformamid.

25 Eksempel 4.

953 mg 17a-acetoxy-9,11g-epoxy-3-oxo-D-homo-96-androsta-1,4,16-trien-17af5-carboxylsyrernethylester omrøres i 4,3 ml toluen og 2,9 ml pyridin.5HF i 5,5 timer ved 30°C. Reaktionsblandingen fortyndes med methylenchlorid, vaskes med vand, fortyndet natriumhydrogencarbo- U6007 19 natopløsning og fortyndet kogsaltopløsning til neutral reaktion, tørres og inddampes i vakuum. Efter chromatografi på silicagel fås af aceto-ne-hexan 17a-acetoxy-9-fluor-11ft~hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta- l,4,16-trien-17af5-carboxylsyremethylester, smeltepunkt 257°C.

5 [a]D = -114° (c = 0,1% i dioxan); E2jg = 15400.

Udgangsmaterialet fås ud fra 17a-acetoxy-9-brom-11|J~hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17aβ-carboxylsyremethylester og kalium-carbonat i acetone under tilbagesvaling.

Eksempel 5.

10 På med eksempel 3 analog måde fås ud fra 17a-acetoxy-3-oxo-D-homo-androsta-4,9(11), 16-trien-17a|5-carboxylsyremethylester, smeltepunkt 201 - 202°C, [a]p = -152° (c = 0,1% i dioxan); UV-Spektrum: z^^ ~ 17890, 17a-acetoxy-9-brom-113-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-15 υΒβ-οθΓυοχγΙεγΓβηιβίΐΊγΙβΒίβη, smeltepunkt 154 - 155°C, [a]^ = -39° (c = 0,1% i dioxan); UV-spektrum: ^243 = 15530.

Eksempel 6.

På med eksempel 4 analog måde fås ud fra 17a-acetoxy-9,1lp-epoxy- 3-oxo-D-homo-9B-androsta-4,16-dien-17afS-carboxylsyremethylester, 20 smeltepunkt 213 - 214°C, [<*]q = -201° (c = 0,1% i dioxan); UV-spektrum: E24i = 15400, 17a-acetoxy-9-fluor-1ip-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a3-carboxy)syremethylester, smeltepunkt 192 - 193°C, [a]^ = -100° (c = 0,1% i dioxan); UV-spektrum: S2^g = 17060.

Eksempel 7.

20 146007 450 mg 9-fluor-11f5-hydroxy-3-oxo-17a-propionyloxy-D-homoandrosta- 4.16- dien-l7a&-carboxylsyre og 450 mg natriumhydrogencarbonat koges under tilbagesvaling i 34 ml dimethylacetamid og 11,5 ml methylenchlo- 5 rid i 20 timer ved 60°C. Den filtrerede reaktionsbianding inddampes i vakuum. Remanensen optages i methylenchlorid og vaskes med vand. Methylenchloridopløsningen tørres og inddampes i vakuum. Ved chro-matografi af råproduktet på silicagel fås 206 mg 9-fluor-11 β-hydroxy- 3-oxo-17a-propionyIoxy-D-homoandrosta-4,16-dien-17a3-carboxylsyre-10 methylester, smeltepunkt 176 - 177°C, [a]^ = -56° (c = 0,1% i dio-xan); UV-spektrum: *22& ~ ^4540.

Fremstilling af udgangsmaterialet:

Ved behandling af 17a-acetoxy-9-fluor-1ip-hydroxy-3-oxo-D-homo-androsta-4,16-dien-17a(5-carboxylsyremethylester med kaliumhydroxid i 15 methoxyethanol fås 9-fluor-1l3,17a-dihydroxy-3-oxo-D-homoandrosta- 4.16- dien-17af5-carboxylsyre, smeltepunkt 222 - 224°C. Ved omsætning af denne forbindelse med propionylchlorid i dichlormethan i nærværelse af triethylamin fås 9-fluor-11f$-hydroxy-3-oxo-17a-propionyloxy-D-homoandrosta-4,16-dien-17a(5-carboxylsyre.

20 Eksempel 8.

På med eksempel 7 analog måde fås ud fra ll(5-hydroxy-3-oxo-17a-pro-piony!oxy-D-homoandrosta-4,16-dien-17a|5-carboxylsyre 1ip-hydroxy-3-oxo-17a-propionyloxy-D-homoandrosta-4,16-dien-17a(S-carboxylsyrechlormethylester, smeltepunkt 192 - 193°C, talq = "34° 25 (c = 0,1% i dioxan); UV-spektrum: £2^ = 15290.

Eksempel 9.

21 146007 680 mg 11f5-hydroxy-3-oxo-17a-propionyloxy-D-homoandrosta-4,16- dien-17a(3-carboxylsyrechlormethylester og 1,36 g sølvfluorid omrøres i 8,5 ml acetonitril i 40 timer ved 50°C. Efter tilsætning af 50 ml ethyl-5 acetat filtreres blandingen, vaskes med vand og kogsaltopløsning, tørres og inddampes. Af ether krystalliserer 297 mg 11j3-hydroxy-3-oxo-17a-propiony loxy-D-homoand rosta-4,16-dien-17a3-carboxylsy re-fluormethylester, smeltepunkt 150 - 151°C, [a]^ = -71° (c = 0,1% i dioxan); UV-spektrum: ^240 = 15940, 10 Eksempel 10.

500 mg 17a-acetoxy-11($-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien- 17a[5-carboxylsyremethylester opløses i 5 mi varmt ethanol, og efter afkøling til 25°C tilsættes 5 ml orthomyresyretriethylester og 5 mg p-toluensulfonsyre. Efter 15 minutters forløb tilsættes 0,05 ml py-15 ridin. Reaktionsblandingen fortyndes med methylenchlorid, vaskes med vand, tørres og inddampes. Til det vundne rå 17a-acetoxy-3-ethoxy-1^-hydroxy-D-homoandrosta-3,5,16-trien-17aP-carboxylsyremethyles-ter i 30 ml acetone ved 0°C sættes 240 mg N-chlorsuccinimid og en opløsning af 300 mg natriumacetat og 0,28 ml eddikesyre i 6 ml vand.

20 Efter 30 minutters forløb afdampes acetonet i vakuum, og remanensen optages i methylenchlorid og vaskes med natriumhydrogencarbonatop-løsning og kogsaltopløsning. Ved inddampning af den tørrede methy-lenchloridopløsning fås en blanding af de epimere 17a-acetoxy-6-chlor-11 (5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a|5-carboxylsyre-25 methylester. Denne blanding lades henstå i 25 ml eddikesyre og 5 ml 25%'s saltsyre ved 25°C. Efter 4 timers forløb afdampes opløsningsmidlet i vakuum. Ved rensning af remanensen på silicagel fås 17a-a-cetoxy-6a-chlor-113-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a£-carboxylsyremethylester.

Eksempel 11.

22 146007

Af 17a-acetoxy-llf5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4, 16-dien-17a£S-car-boxylsyremethylester fås med pyrrolidin i methanol 17a-acetoxy-11[S-hydroxy-3-(1-pyrrolidinyl)-D-homoandrosta-3,5,16-trien-17a|5-carbo-5 xylsyremethylester.

Af dette stof fås ved behandling med formalinopløsning i methanol og benzen 17a-acetoxy-11(5-hydroxy-6-hydroxy-methyl-3-oxo-D-homo-androsta-4,16-dien-17ap-carboxylsyremethylester. Med saltsyre i dioxan fås deraf 17a-acetoxy-11f$-hydroxy-6-methylen-3-oxo-D-homo-10 androsta-4,16-dien-17ap-carboxylsyremethylester. 580 mg 17a-aceto- xy-n(5-hydroxy-6-methylen-3-oxo-D-homoandro$ta-4,16-dien-17af5-car-boxylsyremethylester og 290 mg 5%'s palladium/kul koges under tilbagesvaling i 3 ml cyclohexan og 30 ml ethanol, indtil UV-spektret på en udtaget prøve i området 290 - 300 nm ikke mere viser absorption.

15 Reaktionsblandingen filtreres, tilsættes 15 ml 25%'s saltsyre og lades henstå i 1 time. Efter afdampning af opløsningsmidlet og rensning på silicagel fås 17a-acetoxy-11g-hydroxy-6a-methyl-3-oxo-D-homoandros-ta-4,16-dien-17a&-carboxylsyremethylester.

Eksempel 12.

20 110 mg 17a-acetoxy-5a-brom-6i5-fIuor-11fi-hydroxy-3-oxo-D-homo- androst-16-en-17a|3-carboxylsyremethylester omrøres i 1 ml iseddike og 0,02 ml 33%'s HBr i iseddike i 2 timer ved 25°C. Reaktionsblandingen fortyndes med ethylacetat, vaskes med vand, natriumhydrogencarbo-natopløsning og fortyndet kogsaltopløsning, tørres og inddampes. Ved 25 rensning af råproduktet på silicagel fås 17a-acetoxy-6a-fluor-1lp-hy-droxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a|S-carboxylsyremethylester.

Eksempel 13.

Til 275 mg 17a-acetoxy-1l3-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-tri-en-17a&-carboxylsyremethylester i 15 ml acetone sættes 0,25 ml Jo 146007 23 nes-reagens (26,72 g CrO^, 23 ml koncentreret svovlsyre og vand ad 100 ml), og der omrøres ved 25°C. Efter 15 minutters forløb sættes 100 ml vand til reaktionsblandingen, og der ekstraheres tre gange med 30 ml methylenchlorid. De organiske faser vaskes en gang med 5 fortyndet· natriumhydrogencarbonatopløsning og en gang med mættet kogsaltopløsning og tørres med natriumsulfat. Efter fjernelse af opløsningsmidlet i vakuum fås 260 mg 17a-acetoxy-3,11-dioxo-D-homo-androsta-1,4,16-trien-17af5-ca rboxylsyremethylester.

Eksempel 14.

10 400 mg 17a-hydroxy-3,11-dioxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17a3-car- boxylsyremethylester, 1 ml eddikesyreanhydrid og 1,6 g dimethyl-aminopyridin koges under tilbagesvaling i 36 timer i 20 ml benzen. Reaktionsblandingen fortyndes med ether og vand. Etherfasen vaskes med fortyndet saltsyre, fortyndet natriumhydrogencarbonatopløsning 15 og mættet kogsaltopløsning, tørres og inddampes i vakuum. Ved chro-matografi af remanensen på silicagel fås 17a-acetoxy-3,11-dioxo-D-ho~ moandrosta-1,4,16-trien-17afl-ca rboxylsyremethylester.

Eksempel 15.

600 mg Πβ-Βοβΐοχγ-Ξβ,ΙΙβ-οΜΊγάΓοχγ-Ο-ΗοπιοβηάΓοείΒ-δ,Ιβ-άΐεη-υββ-20 carboxylsyremethylester og 800 mg aluminium-tert.butylat koges i 8 ml acetone og 20 ml benzen under tilbagesvaling. Efter 8 timers forløb fortyndes reaktionsblandingen med ethylacetat, vaskes med fortyndet saltsyre og vand, tørres og inddampes i vakuum. Ved rensning af remanensen på silicagel fås 17a-acetoxy-11(S-hydroxy-3-oxo-D-homo-25 androsta-4,16-dien-17af5-carboxylsyremethylester, smeltepunkt 229°C.

Eksempel 16.

100 mg 17a-acetoxy-3,11 -dioxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17afS-car-boxylsyremethylester og 30 mg natriumborhydrid omrøres i 5 timer 146007 24 ved 30°C i 3 ml tetrahyd rof uran. Reaktionsblandingen fortyndes med vand og ekstraheres to gange med methylenchlorid. De organiske opløsninger vaskes med vand og mættet natriumchloridopløsning, tørres og inddampes i vakuum. Ved præparativ tyndtlagschromatografi 5 fås 17a-acetoxy-11f5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17ai5-carboxylsyremethylester, smeltepunkt 237 - 238°C.

Eksempel 17.

300 mg 17a-acetoxy-11p-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-1,4,16-trien-17afi-carboxylsyremethylester og 300 mg tris(triphenylphosphin)rho-10 diumchlorid opløses under hydrogenatmosfære i 7 ml benzen og 7 ml ethanol og omrøres i 30 timer ved 25°C. Efter afdampning af opløsningsmidlet i vakuum og chromatografi på silicagel fås 17a-acetoxy-1lf5-hydroxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17af$-carboxylsyreme-thylester, smeltepunkt 228 - 230°C.

Claims (4)

146007 Patentkrav.

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 17aa-acyloxy-3-oxo-D-homoandrosta-4,16-dien-17a3-carboxylsyreestere med den almene formel I COOR20 ^^R17a R6 g 5 hvor R betegner hydrogen, fluor, chlor eller methyl; g R betegner hydrogen, fluor, chlor eller brom; 11 9 R betegner oxo eller (α-Η,β-ΟΗ), når R betegner hydrogen, eller o 9 oxo, (α-Η,β-ΟΗ), (α-Η,β-fluor) eller (a-H,β-chlor), nar R betegner fluor, chlor eller brom, hvorhos det for atomnumrene i substituenter- 10 ne R^ og R^ i 9,11-dihalogenforbindelser gælder, at R^ < R^; 17s 20 R betegner acyloxy med højst 15 carbonatomer, og R^ betegner alkyl med højst 16 carbonatomer eller halogen-alkyl med højst 16 carbonatomer, og den punkterede 1,2-binding betegner en fakultativ carbon-carbon-15 binding, kendetegnet ved, at man a) dehydrogenerer et 1,2-mættet D-homosteroid med formlen I i 1,2-stilling, eller b) i et D-homosteroid med den almene formel II COOR20 146007 «VS-'Ν''" ^ojO .. R9 HO .R81 5 4 oxiderer 3-hydroxy-A -grupperingen til en 3-keto-Å -gruppering, eller c) fluorerer eller chlorerer et D-homosteroid med den almene formel Hl C00R20 RLAjA*R,7a 111 5 i 6-stilling og, om ønsket, isomeriserer en vunden 6|5-isomer til en 6a-isomer, eller d) methylerer et D-homosteroid med den almene formel III 146007 COOR2^ r17 a III i 6-stilling, eller e) underkaster et D-homosteroid med den almene formel IV COOR2t) /Ψνν " R9 R R62 5 HR -fraspaltning, eller f) ti I lej rer chlor, CIF, BrF, BrCI, chlorundersyrling eller brom-5 undersyrling til 9,11-dobbeltbindingen i et D-homosteroid med den COOR20 146007 almene formel V R6 eller g) behandler et D-homosteroid med den almene formel VI . COOR20 med hydrogenfluorid, -chlorid eller -bromid, eller 5 h) hydroxylerer et D-homosteroid med den almene formel VII U6007 COOR20 γηΓ I vil i Π-stillingen ved hjælp af mikroorganismer eller deraf vundne enzymer, eller i) reducerer 11-ketogruppen i et D-homosteroid med den almene formel VIII COOR20 0^^ ^JL^-r17® ] R°P 7111 R° 5 til dannelse af en Πβ-hydroxygruppe, eller j) oxiderer Π-hydroxygruppen i et D-homosteroid med den almene formel IX 146007 COOR20

1.-R^a R5 til dannelse af en ketogruppe, eller k) acylerer 17aa-hydroxygruppen i et D-homosteroid med den almene formel X COOR20 R6 eller 201

5 I) funktionelt afleder gruppen COOR i et D-homosteroid med 1A 6 O O 7 den almene formel XI COOR201 Rl<N^\L^k:Rt7a XI RS eller m) hydrogenerer 1,2-dobbeltbindingen i et D-homosteroid med den almene formel XII COOR1 ' Rl\/\ JL-R17a f' R9j ^ ' 111 RS 5. hvilke formler R®, R®, R^, R^7a og R1 og den punkterede 1,2- 5 binding har den ovenfor anførte betydning; R betegner hydroxy, 6i ø2 fluor, chlor eller brom; R betegner hydrogen eller methyl; R 201 betegner fluor, chlor eller methyl; og R betegner hydrogen eller en gruppe R .