DK145287B - Koelet form til fremstilling af genstande af termoplastisk materiale - Google Patents

Description

145287

Den foreliggende opfindelse angår en kølet form til fremstilling af genstande af termoplastisk materiale, hvilken form består af en formindsats med en forside, der afgrænser formhulrummet, en indsatsholder, 5 der i det væsentlige omslutter bagsiden af indsatsen og holder denne, og et antal indbyrdes forbundne kølemiddelkanaler i indsatsholderen.

En sådan form er f.eks. beskrevet i DE-brugsmønsterskrift 19 70 217, hvor der forudsættes direkte kø-10 ling ved hjælp af i formen værende kølemiddelkanaler.

På denne måde kan der imidlertid ikke opnås en tilstrækkelig ensartet afkøling af de forskellige partier af formen, eftersom kølemiddelledningerne udgør kraftige varmedræn, der afkøler formen særlig kraftigt i deres 15 umiddelbare nærhed.

Ved fremstilling af genstande af termoplastiske materialer, navnlig glas, er det derfor sædvanligt at køle formen ved hjælp af luft tilført under lavt tryk.

På denne måde kan der imidlertid kun fås en meget lang-20 som afkøling og dermed også kun en forholdsvis lille produktion. Desuden kræver køling med luft af lavt tryk bevægelse af store luftmængder, hvilket fører til uønsket støjudvikling i forbindelse med produktionen.

Opfindelsen har derfor til formål at tilveje-25 bringe en kølet form af den ovenfor angivne art, der muliggør en hurtig og dog ensartet fordelt varmebort-ledning fra den under fremstilling i formen værende genstand.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af et 30 mellem formindsatsens bagside og indsatsholderen indskudt isolationslag, der er i berøring med hovedsagelig hele overfladen af formindsatsen og indsatsholderen, hvorhos de indbyrdes forbundne kølekanaler er beliggende i nogen afstand fra det isolerende lag, og formind-35 satsen, det isolerende lag og indsatsholderen udgør en samlet enhed.

2 1452 8 7 GB-patentskrift 1.120.885 beskriver ganske vist en maskine til sprøjtestøbning af plastsåler på fodtøj, ved hvilken et stempel, der begrænser bunden af formhulrummet, er forsynet med en fast dermed forbundet væske-5 kølet køleklods, medens resten af formhulrummet er begrænset af vægge, som opvarmes til højere temperatur, og for at holde varmestrømmen fra stemplet til disse opvarmede vægge nede er der imellem stemplet og de opvarmede formvægge tilvejebragt et isolerende lag i form af 10 en luftspalte. En sådan luftspalte påvirker imidlertid kun varmestrømningen fra stemplet til de andre vægge i formhulrummet, men ikke varmestrømmen fra den mod det under formning værende materiale vendende flade af stemplet til køleklodsen.

15 I DD-patentskrift 70 744 er der yderligere be skrevet et formværktøj, der tillige tjener som fordampningskammer i et kompressionskøleanlæg. Heller ikke ved en sådan direkte kontakt imellem kuldemiddel og den under formning værende genstand opnås imidlertid en ensartet 20 varmebortledning fra denne.

Yderligere enkeltheder og fordele ved opfindelsen vil fremgå af det følgende, men det skal særlig nævnes, at der, hvis det isolerende lag består af mindst ét lag grafitfolie og mindst ét lag asbestvæv, med en meget 25 ringe tykkelse af det isolerende lag kan fås en meget vidtgående foranderlighed af det isolerende lags varme-ledningsevne. Med henblik på opnåelse af ringe varmeled- ! ningsevne kan lagets varmeledningsevne yderligere formindskes ved, at der tilvejebringes gennembrydninger i 30 det varmeisolerende lag.

Opfindelsen er anskueliggjort på tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser et perspektivisk billede af en formhalvdel udført ifølge opfindelsen og vist med de enkelte dele trukket ud fra hinanden, 35 fig. 2 et perspektivisk billede af den i fig. 1 viste formhalvdel i samlet tilstand, fig. 3 et diagram af et kølefluidumsystem til en komplet form udført i overensstemmelse med opfindel- 145287 3 sen, fig. 4 et tværsnit i større målestok gennem et sammensat varmeisolerende materiale, der kan anvendes til det i fig. 1 viste indlæg, og 5 fig. 5 et perspektivisk billede med nogle dele fjernet af en udelt form udført i overensstemmelse med opfindelsen.

Pig. 1 viser som nævnt en formhalvdel med delene trukket ud fra hinanden, og det må forstås, at der skal findes en tilsvarende anden halvdel til 10 dannelse af et komplet formhulrum. De to halvdele af formen er imidlertid i alt væsentligt ens, således at opfindelsen vil fremgå af beskrivelse af den ene halvdel. Opfindelsen er illustreret i forbindelse med formning af glasbeholdere, men dens almindelige prin-15 cipper og det beskrevne apparat og fremgangsmåden kan anvendes på formning af et hvilket som helst opvarmet termoplastisk materiale, fra hvilket det er nødvendigt at bortlede varme til dannelse af en formfast genstand af en bestemt ønsket form. Desuden betyder den omstæn-20 dighed, at formene er vist som delt i to hovedsagelig identiske dele ikke, at dette er en nødvendig betingelse. Formen kan være udelt som vist i fig. 5, eller den kan være delt i tre eller flere afsnit. Desuden skal det bemærkes, at fig. 1 viser en dobbeltform, i hvilken der 25 fremstilles to genstande ad gangen. Opfindelsen er imidlertid lige fuldt anvendelig på forme med et enkelt formhulrum eller med tre eller flere formhulrum.

Den foreliggende form består af tre hovedbe-standdele: For det første en formindsats 10, i hvilken 30 der er udformet en hulning 12, der er tildannet i den form, som det opvarmede termoplastiske materiale skal antage, for det andet et varmeisolerende indlæg 14 udført af et varmeisolerende materiale, der har en varmeledningsevne liggende imellem 1/120 og 1/10 af 35 varmeledningsevnen af formindsatsen 10, og for det tredje en indsatsholder 16, i hvilken indlægget 14 og indsatsen 10 er anbragt under brugen. Indsats- 145287 4 holderen 16 skal helst være udført af samme materiale som formindsatsen 10, så at forholdet mellem varme-ledningsevne af indlægget 14 og formindsatsen 10 og af dette og indsatsholderen 16 er det samme. Det 5 er imidlertid muligt at fremstille formindsatsen 10 og indsatsholderen 16 af forskellige materialer, i hvilket tilfælde det vil være nødvendigt at tilpasse varmeledningsevnen af indlægget 14, således som det senere vil blive forklaret, til præcistat passe til 10 de to materialers varmestrømskarakteristikker. Et for tiden anvendt materiale til formindsatsen 10 og indsatsholderen 16 er gråt støbejern, der har en w varmeledningsevne på ca. 42,5 ^— . I den i fig. 1 viste udførelsesform findes der endnu en formindsats 15 18 med en hulning, der udgør et formhulrum 20, samt endnu et varmeisolerende indlæg 22. Indsatsholderen 16 har to hovedsagelig cylindriske hulninger 24 og 26, i hvilke indsatsene 10 og 18 og indlæggene 14 og 22 passer og er indført i den endelige samlede 20 tilstand. Hulningen 24 har en not 28 i sin nedre del og huLningen 26 har en tilsvarende not 30 i den nedre del. Noten 28 samvirker med en flange 32 på den nederste del af formindsatsen 10, og en flange 34 på den nederste del af formindsatsen 18 samvirker med 25 noten 30 til sikring af rigtig beliggenhed af indsatsene 10 og 18 i hulningerne 24 og 26 i indsatsholderen 16. Til fastholdelse af formindsatsene 10 og 18 og indlæggene 14 og 22 i indsatsholderen 16 anvendes et antal skruer 36. Antallet og an-30 bringelsesmønsteret for disse skruer 36 er ikke særlig kritisk, og til anskueliggørelse er der i fig. 1 vist to skruer 36 til fastholdelse af hver af indsatsdelene 10 og 18 i deres respektive hulninger 24 og 26. Anvendelsen af skruer til fastholdelse af form-35 indsatsene 10 og 18 og indlæggene 14 og 22 er kun vist som eksempel, og der kan anvendes vilkårlige andre fastgørelsesorganer, såsom dyveler. Huller som vist ved 38 og 39 i holderen 16 er boret helt 145287 5 igennem denne. Tilsvarende flugtende huller 40 og 41 findes i de isolerende indlæg 14 og 22, og skruerne 36 er da ført igennem hullerne 38, 39, 40 og 41 og skruet ind i skrueskårne huller, der findes 5 i ryggen af indsatsene 10 og 18, men ikke er synlige i fig. 1. Denne form for samling af delene medfører, at indlæggene 14 og 22 kommer i anlæg mod hovedsagelig hele arealet af skillefladen mellem formindsatsene 10 og 18 og hulningerne 24 og 26 i holderen 16, 10 i hvilken de passer. Dette medfører god termisk kontakt imellem indsatsholderen 16 og formindsatsene 10 og 18. Indsatsholderen 16 har også en ophængningsflange 42, der anvendes til at slutte den til konventionelle formbærere af den art, der anvendes i glasfor-15 memaskiner, der er velkendt inden for fremstilling af glasbeholdere.

Holderen 16 er udstyret med et antal indbyrdes forbundne kanaler, gennem hvilke der føres et kølefluidum. Dette kan være en trykgas, såsom trykluft, men 20 er fortrinsvis en væske, som kan anvendes i et recirkulationssystem. Med hensyn til økonomi og effektivitet har vand vist sig at være det mest praktiske kølefluidom. Kølefluidet træder ind i holderen 16 gennem et indløb 44 og passerer gennem en fælles kanal 46, der løber 25 i hovedsagelig nedadgående retning tæt ved en ribbe 47 i indsatsholderen 16. Denne ribbe 47 er et af de vanskeligste steder i en dobbeltform til fremstilling af glasbeholdere, idet den er vanskelig at køle med de hidtil anvendte luftkølesystemer. Dette skyldes, at 30 denne del af formindsatsholderen 16 ligger fjernest fra kontakt med luftstrømmen i et luftkølesystem. Til forskel herfra muliggør fluidumkølesystemet ifølge opfindelsen, at indløbsksnalen 46 anbringes ganske tæt ved ribben 47, hvorved der muliggøres bedre kon-35 trol med temperaturen i denne del af indsatsholderen 16. Forneden deler kanalen 46 sig i en række til højre liggende kanaler 48 og en tilsvarende række af til venstre liggende kanaler 50. Disse kanaler 145287 6 kan eksempelvis være udført ved boringer i indsatsholderen 16, hvorefter deres indgangs- og/eller udgangshuller er proppet til med passende metalpropper.

Som vist danner både højrekanalerne 48 og venstrekana-5 lerne 50 stort set tre lodrette strækninger og to vandrette strækninger, der forbinder de lodrette strækninger. Netop denne udformning er imidlertid ikke kritisk, og andre udformninger af kanalerne kunne føre til de ønskede resultater. Det grundlæggende princip 10 i valget af antal og dimensioner af disse kanaler er deres evne til at bortlede varme, der er passeret gennem indlæggene 14 og 22 ind i indsatsholderen 16, med en kendt bestemt hastighed. Det kan således med henblik på fremstilling af forskellige størrelser 15 og/eller former af glasbeholdere være nødvendigt at give kølekanalerne forskellige udformninger. Dette er ikke noget, som kræver vidtgående eksperimenter, men 1 kan beregnes ved anvendelse af velkendte varmelednings- ligninger under hensyntagen til virkningen af de 20 varmeisolerende indlæg 14 og 22. Højre- og venstre-kanalerne 48 og 50 løber sammen bagtil i holderen 16, hvor kølefluidet strømmer ud gennem et fælles udløb 52.

Fig. 2 viser som nævnt en komplet formhalvdel 25 54 samlet af de i fig. 1 viste, fra hinanden adskilte stykker.

Fig. 3 illustrerer et komplet kølekredsløb ved en form til fremstilling af glasbeholdere udført i overensstemmelse med det i fig. 1 viste. Formhalv-30 delen 54 er vist samvirkende med en tilsvarende og dermed hovedsagelig identisk formhalvdel 54'. I fig. 3 er formhalvdelene 54 og 54' lukket sammen, som de normalt vil være under formning af en glasbeholder.

Indløbene til formhalvdelene 54 og 54', der er 35 betegnet med henholdsvis 44 og 44', er gennem et passende rørsystem 56 sluttet til et aggregat 58 til køling og pumpning af et fluidum. Udløbene fra formhalvdelene 54 og 54', henholdsvis 52 og 52', 145287 7 er sluttet til aggregatet 58's indløb. Som vist er der i udløbsledningerne fra aggregatet 58 inden indløbene 44 og 44' indskudt reguleringsventiler 60 og 61. Disse reguleringsventiler tjener som et 5 middel til regulering af strømningshastigheden af kølevæsken til udøvelse af nøjagtig kontrol over graden af varmebortledning fra formhalvdelene 54 og 54'. Regulering af strømningen er ikke en absolut betingelse for tilfredsstillende drift af forme af 10 denne art, men den er ønskelig, eftersom det ofte ikke er muligt at bestemme varmeoverføringskoefficien-terne for indlæggene 14 og 22 og udformningen af kanalerne 48 og 50 med tilstrækkelig nøjagtighed til tilvejebringelse af netop den køling, som er nød-15 vendig til fremstilling af glasbeholdere med den ønskede hastighed. Det bliver således nødvendigt at regulere strømningshastigheden af fluidet med ventilerne 60 og 61 for at få den ønskede grad af varme-overføring fra det smeltede glas. Yderligere er det 20 muligt at kontrollere denne grad af varmebortledning med mindre præcision ved anvendelse af kun en enkelt reguleringsventil, som da drøvler eller regulerer strømningshastigheden af kølefluidum til begge formhalvdele 54 og 54' under ét. Strømningsdiagrammet 25 i fig. 3 giver imidlertid en reguleringsfleksibilitet, der muliggør individuel regulering af strømningshastigheden for hver af de to formhalvdele 54 og 54', og repræsenterer således et muligt maksimum med hensyn til den nødvendige regulering af kølefluidet.

30 Fig. 4 viser et tværsnit i større målestok af et materiale, som har vist sig at være særligt anvendeligt til de varmeisolerende indlæg 14 og 22. Inden en detaljeret beskrivelse af dette særlige materiale skal det grundlæggende formål med de isolerende indlæg 35 14 og 22 forklares nærmere. Som tidligere anført var et af de grundlæggende problemer ved kendte fluidumkølede glasforme disses tendens til at udvikle varme og kolde pletter og således til ikke at køle glas- 145287 8 set i formen ensartet. Da de isolerende indlæg 14 og 22 er af et materiale, som er forholdsvis lidt varmele-dende, og derfor på en måde tjener som en modstand mod bortledning af varme fra formindsatsen 10 til den 5 materialemasse, som udgør indsatsholderen 16, vil indlæggene 14 og 22 ved at hæmme varmeledningen virke til at fordele varmestrømmen fra glasset over hele indsatsbæreren 16, så at det er muligt at få en relativt ensartet bortledning af varme fra det under form-10 ning værende glas. Indlæggene 14 og 22 virker således ikke som et totalt spærrelag mod varmeoverføring, men udgør snarere en delvis varmeledende barriere, som ligger i varmestrømmens bane på vejen fra glasset eller det andet under formning værende termoplastiske mate-15 riale og tjener til at fordele denne varmestrøm ensartet.

Som før nævnt har et bestemt materiale, nemlig et sammensat trelagsmateriale, vist sig at være mest effektivt i indlæggene 14 og 22. Andre materialer vil 20 imidlertid også kunne tænkes anvendt til fremstilling af den delvise varmebarriere og til at fordele den overførte varme på ensartet måde. F.eks. kunne der anvendes fiberglas til dette formål, men dette materiale har den uønskede egenskab, at det er forholdsvis tykt for 25 en given grad af varmehæmning, ligesom det har tilbøjelighed til at blive trykket uensartet kompakt i et tæt lag, når det tvinges i intim berøring med mod hinanden liggende overflader, såsom hulningerne 24 og 26 og indsatsdelen 10, 18. Der kunne i og for sig også 30 anvendes en luftspalte, men dette medfører den vanskelighed, at der kræves et meget tyndt, nøjagtigt dimensioneret spalterum til opnåelse af den ønskede modstand.

F,eks. vil et luftmellemrum på 0,03 mm give en varmestrømningsmodstand inden for det sædvanligvis ønskede 35 område; dette er imidlertid en for lille størrelse til praktisk kommerciel anvendelse.

Det materiale, som hidtil har vist sig bedst egnet, er et trelags sammensat materiale, der har to 145287 9 separate yderlag 62 og 63 af grafitfolie. Sådanne folier leveres i tykkelser varierende mellem 0.127 mm og 0.381 mm. Det midterste lag af det sammensatte materiale er et asbestvæv 64.

5 Nedenstående tabel 1 viser et antal af muli ge kombinationer af disse materialer og de resulterende totale varmeledningsevner. Det fremgår af tabel 1, at det er muligt ved udvalg af forskellige kombinationer af tykkelsen af grafitlagene og asbestvævlaget at 10 tilpasse varmeledningsevnen af det sammensatte materiale i ønsket grad. Dette er et vigtigt træk, eftersom forskellige størrelser af glasbeholdere vil kræve forskellige grader af varmemodstand eller strømningshæmning .

15 TABEL· 1

Grafitlag Asbestvæv Grafitlag Varmeled- tykkelse tykkelse tykkelse ningsevne i

i mm i mm i mm W

___ Km A 0,254 0,787 0,254 0,599 20 B 0,381 0,787 0,254 0,649 C 0,381 0,787 0,381 0,697 D 0,254 0,381 0,254 0,721 E 0,381 0,381 0,254 0,794 P 0,381 0,381 0,381 0,862 25 G 0,254 0,203 0,254 0,983 H 0,381 0,203 0,254 1,098 X 0,381 0,203 0,381 1,199

Som tidligere nævnt kan de i tabel 1 angivne værdier sammenlignes med typiske varmeledningsevner for

W

30 støbe jern, som er ca. 42,5 . Medens den laveste vær di i tabel 1 er 0,599, kan denne værdi reduceres med helt op til 40% til en værdi af ca. 0,36 ved fjernelse af dele af indlæggene 14 og 22, f.eks. ved boring af et antal huller i disse indlæg. Det kunne antages, 35 at dette ville fremkalde regioner med uensartet varmeoverføring, men det har vist sig, at op til 40% af materialet kan fjernes på denne måde uden nævnevær- 145287 10 dig forstyrrelse af ensartetheden af varmeoverføringen til holderen 16. Varmeledningsevnen af grafitmate-rialet alene er ca. 2,55 W/Km, medens asbest alene har en varmeledningsevne på 0,425 W/Km. Anvendelse af gra-5 fitmateriale alene som indlæg ville således give et indlæg med en varmeledningsevne ca. 16,7 gange mindre end støbejernets. Ved anvendelse af den teknik, der består i at fjerne en del af indlægget ved boring af huller, kan dette forhold reduceres til 10:1. Anven-10 delsen af det sammensatte materiale med en varmeledningsevne på 0,36 W/Km vil give et indlæg med en varmeledningsevne ca, 120 gange mindre end støbejerns.

Tabel 1 viser, at ændring af materialet vil gøre det muligt at holde varmeledningsevnen indenfor et interval 15 på ca. 1/120 til 1/10 af holdermaterialets ledningsevne for andre formematerialer end støbejem. Det vil også fremgå af tabel 1, at den største tykkelse af det sammensatte materiale kun er 1,549 mm. Dette er et temmelig tyndt materialelag, hvilket har meget stor be-20 tydning med hensyn til at bringe dette varmebortlednings-system til at virke tilfredsstillende. Det er således muligt at inkorporere et vandkølesystem i en glasform inden for de fysiske grænser, som sættes af de nu tilgængelige kommercielle formemaskiner.

25 På en vis måde virker det meget tynde lag, der udgøres af indlæggene 14 og 20, som om det var et betydeligt volumen af støbejern med hensyn til hæmning af varmestrømmen og ensartet fordeling af den totale varmeflux. En yderligere fordel ved denne sær-30 lige udformning af materialet er, at de ydre grafitlag 62 og 63 er noget sammentrykkelige, og når formindsatsene 10 og 18 spændes fast ind i indsatsholderen 16 med indlæggene 14 og 22 lagt imellem, vil grafitmaterialet blive komprimeret både imod de 35 indadvendende overflader af hulningerne 24 og ryggen af indsatsdelene 10 og 18, der ligger an mod indlæggene 14 og 22. Denne intime kontakt medvirker til den ensartede varmeoverføring fra formindsatsene til 145287 11 indsatsholderen og til den tidligere beskrevne omkredsfordeling af varmen i formholderne, så at kølesystemet for holderne bevirker ensartet bortledning af varme.

Det er vigtigt at lægge mærke til, at det sammen-5 satte materiale i fig. 4 vil holde en ensartet varme-ledningsevne under trykbelastninger rangerende fra 7 bar til 100 bar. Dette er vigtigt, fordi indsatsene 10 og 18 og indsatsholderen 16 udvider sig, når de opvarmes af det smeltede glas. Dette medfører sammen-10 trykning af indlæggene 14 og 22 imellem disse dele og kunne lede til forandringer i varmeledningsevnen af det sammensatte materiale i indlæggene 14 og 22, hvis dette materiale ikke som forklaret var forholdsvis ufølsomt overfor trykbelastning. Denne udvidelse af 15 delene medvirker yderligere til den intime kontakt mellem de forskellige overflader.

Fig. 5 viser en form af en art, som undertiden anvendes til formning af råemner eller lignende udgangsemner i en glasbeholderproduktion. I fig. 5 er en ind-20 satsholder 66 udført i ét stykke. Denne type indsatsholder 66 bevæges lodret opad, indtil den er fri af råemnet, og derpå bort fra dette, så at det kan overføres. Råemneformhulheden 70 har form som det indre af en indsatsdel 68 i ét stykke båret af indsatsholderen 25 66. Ligesom i det forrige udførelseseksempel ligger der et indlæg af termisk isolerende materiale 72 imellem formindsatsdelen 68 og indsatsholderen 66. Indlægget 72 er fortrinsvis fremstillet af det sammensatte materiale, som er beskrevet under henvisning til fig.

30 1. Det kan holdes på plads ved hjælp af et antal skruer, af hvilke en enkelt er vist ved 73 i fig. 5.

Driftsegenskaberne af den i fig. 5 viste udelte form er i alt væsentligt de samme som beskrevet i det foregående under henvisning til den i fig. 1 og 2 viste 35 udførelsesform. Det vil sige, at indlægget 72 virker som en delvis barriere mod varmeledning og fordeler varmen jævnt fra en glascharge i formhulrummet 70 i indsatsen 68, således at varmen kan fjernes af et køle-

Claims (3)

145287 fluidum, der cirkulerer gennem holderen 66. Kølefluidummet kommer ind i indsatsholderen .66 gennem et indløb 74 og cirkulerer gennem en række indbyrdes forbundne kanaler 76, der er udformet eller 5 boret i indsatsholderen .66. Kølefluidummet strømmer derefter ud fra indsatsholderen 66 gennem et udløb 78. Fluidummet kan recirkuleres på tilsvarende måde som vist og beskrevet i forbindelse med fig. 3, eller fluidummet kan være en trykgas, såsom trykluft, der blot bruges 10 en enkelt gang og derefter slippes ud. I begge tilfælde vil den i fig. 5 viste form virke på samme måde som tidligere beskrevet og vil muliggøre udnyttelse af de fordele, s.om ligger i fluidumkøling af formen under omstændigheder, der tidligere har forhindret anvendel-15 sen af et indvendigt cirkulerende kølefluidum.

1. Kølet form til fremstilling af genstande af termoplastisk materiale og bestående af en formindsats med en forside, der afgrænser formhulrummet, og 20 en indsatsholder, der i det væsentlige omslutter indsatsens bagside og fastholder denne, hvorhos der i indsatsholderen findes et antal indbyrdes forbundne kølemiddelkanaler, kendetegnet ved et imellem formindsatsens (10,18) bagside og indsatsholderen (16) 25 beliggende isolationslag (14,22), der er i berøring med hovedsagelig hele overfladen af formindsatsen og ind-satsholderen, hvorhos de indbyrdes forbundne kanaler (48,50) er beliggende i nogen afstand fra det isolerende lag (14,22), og indsatsen (10,18), det isolerende 30 lag (14,22) samt indsatsholderen (16) udgør en samlet enhed.

2. Form ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det isolerende lag (14,22) består af et materiale, hvis varmeledningsevne ligger imellem 1/120 og 35 1/10 af varmeledningsevnen af det materiale, af hvilket formindsatsen (10,18) består.

3. Form ifølge krav 1 eller 2, kende-