DK145267B - Fastspaendingsanordning til stroemfoerende jernbaneskinner - Google Patents

Description

(19) DANMARK yRR,

|f| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 145267 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1369/69 (51) Int.CI.3 E 01 B 9/30 (22) Indleveringsdag 13· msr· 19^9 (24) Løbedag 13· mar. 1969 (41) Aim. tilgængelig 1 6. sep. 1 969 (44) Fremlagt 18. okt. 1982 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 15. mar. 1968, 143909, FR

(71) Ansøger SOCIETE D1ETUDES FERROVIAIRES, Paris, PR.

(72) Opfinder Roger Paul Sonneville, FR.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Fas tspændings anordning til strøns* førende jernbaneskinner.

Opfindelsen omhandler en fastspændingsanordning til strømførende jernbaneskinner af den i kravets indledning angivne art.

Fra beskrivelserne til fransk patent nr. 1.177.201 og 1.188.168 kendes fastspændingsanordninger af denne art, hvor de ved fast-

Q

spændingen og under følgende togpassager udøvede trykkræfter for- 3 deles således, at den lodrette skulderflade på svellen alene ud- ^ sættes for den vandrette trykkraft, medens den lodrette trykkraft t overføres til svellebunden uden om skulderfladeområdet, der herved udsættes for brudrisiko med efterfølgende skinneløsrivelse.

t 3 2 145267

Fra beskrivelsen til U. S. A.-patent nr. 3.246.843 kendes en fastspændingsanordning, hvor det isolerende legeme er fastklæbet til oversiden af den bøjleformede metalliste, som er asymmetrisk i forhold til bolteaksen, hvilket bevirker en usymmetrisk fordeling af fastklemningskræfterne og en vis uligevægt af disse, som kan fremkalde skadelige materialespændinger i de sammenspændte dele.

Opfindelsen har til formål at afhjælpe disse ulemper, hvilket opnås ved de i kravets kendetegnende del angivne foranstaltninger.

Herved vil de opståede lodrette trykkræfter overføres homogent og symmetrisk til svellens skulderfladeområde igennem dettes til den lodrette skulderflade grænsende øverste vandrette overflade og tilsammen med de vandrette trykkræfter danne imod svellens indre rettede resulterende kræfter, hvilket fjerner brudrisikoen i det forholdsvis sarte kantområde af svellen, ligesom trykkræfterne vil fordele sig symmetrisk på begge sider af bolten efter fastspændingen.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 viser et lodret snit gennem en udførelsesform for et elastisk og isolerende fastspændingsorgan ifølge opfindelsen, anbragt på en betonsvelle, fig. 2 et tilsvarende organ, anvendt på en metalsvelle, og fig. 3 en anden udførelsesform for et fastspændingsorgan, anvendt på en betonsvelle.

1 fig. 1 ses en betonsvelle 1, på hvilken der hviler en skinnefod 2 på en isolationsplade 3.

I den støbte svelle 1 findes et hul 4 til passage for en bolt 5 med et som en hammer formet hoved 6, der på kendt måde er fastholdt i en holdeplade 7. 1 svellen 1 findes udstøbt en anlægsflade 8, der er dannet af et bryst i den øverste del af hullet 4, og som danner en toplansvinkel, hvis kant er parallel med skinnen.

3 145267

Mellem syellens anlægsflade 8 og en lodret kant 9 på skinnefoden 2 er anbragt en spændeklods 10, fremstillet ved støbning eller presning af en plast eller syntetisk harpiks med passende isolerende egenskaber, eller på basis af en vulkaniseret elastomer eller andet materiale, der har den fornødne mekaniske styrke.

Spændeklodsen 10 har omtrent form som et parallelepipedum, som har et omtrent centralt hul 11.

Spændeklodsen 10 har to i ét med den fremstillede vinger 12 og 13» der rager ud fra klodsens øverste del til hver side af denne.

Yderenderne af vingerne 12 og 13 har en opstående kant 14, og deres overflade er fortrinsvis svagt konkav med frembringers parallelle med skinnen.

Den ene sideflade 15 på klodsen 10 ligger an mod anlægsfladen 8 i svellen 1, medens den anden sideflade 16 ligger an mod skinnefoden 2*s kant 9. Yingerne 12 og 13 strækker sig henholdsvis mod skinnefoden 2 og svellens overflade ved anlægsfladen 8.

På vingerne 12 og 13 er mellem kanterne 14 anbragt en metalplade 17» fortrinsvis af fjederstål, med et centralt hul 18.

Bolten 5 går gennem klodsen 10, hullet 18 i pladen 17 og bærer en møtrik 19.

Når møtrikken 19 spændes til, bøjes pladen 17 nedefter, svarende til formen af vingerne 12 og 13's konkave overflade, hvorved skinnefoden 2 spændes mod svellen 1 og med sin kant 9 holdt til anlæg med sidefladen 16 på klodsen 10.

længden af klodsen 10, målt parallelt med skinnefodens kant - og skinnelegemets længdeakse -, svarer omtrent til den tilsvarende dimension af anlægsfladen 8 og vælges tilstrækkelig stor, f.eks.

80 mm, til at de tryk, der udøves af sidefladerne 15 og 16, ved virkningen af på skinnen virkende tværkræfter, særligt i kurver, ikke overskrider de arbejdsudsving ved kompression, som det valgte isolationsmateriale kan tåle uden at flyde ud.

4 145267

Ved den i forbindelse med en typisk metalsvelle i fig. 2 viste udførelsesform hviler spændeklodsen 10 indirekte på svellen 21 ved hjælp af et mellemstykke 22, der tjener til at danne en anlægsflade 28 for en sideflade 25 på klodsen.

Mellemstykket 22 er f.eks. af metal og bærer et fremspring 23» som rager ned gennem et hul 24 i svellen, og stykkets anlægsflade 28 er omtrent vinkelret på svellen og ligger parallelt med skinnen og danner anlæg for sidefladen 25 af spændeklodsen 10.

længden af sidefladen 25 og anlægsfladen 28, målt parallelt med skinnelegemets akse, er valgt tilstrækkelig stor til, at sammentrykningerne af det syntetiske materiale klodsen er fremstillet af, ligger inden for dets elasticitetsområde og under de værdier, der kan medføre blivende formforandringer ved udflydning med tryk. Afstanden mellem skinnefodens kant og anlægsfladen 28 er valgt således, at der på tværs af skinnen opretholdes en passende elasticitet som funktion af isolationsmaterialets elasticitetsmodul i klodsen.

Skinnens lodrette stilling på svellen er sikret elastisk med bolten 5 - vist utilspændt i fig. 2 -, hvis møtrik ligger an mod * f jederstålpladen 17. Den korrekte tilspænding er let at konstatere, hvis man har givet pladen 17 et sådant udgangsprofil over oversiden af vingerne, mod hvilke den lægger sig an, at der mellem pladen og klodsen fremkommer et spillerum J midt mellem pladens anlægspunkter. Dette spillerum J, i det i fig. 2 viste tilfælde, fremkommer på grund af vingeoversidens konkave form, og denne krumning er beregnet således, ligesom spillerummet J> at pladen i hele sin længde lægger sig an mod klodsen, og spillerummet J forsvinder, når bolten spændes til, og den tilsvarende lodrette kraft, der overføres til skinnefoden, har nået den krævede værdi.

Den fjedrende plade 17 har tre funktioner.

Den giver på i og for sig kendt måde fastgørelsen den ønskede elasticitet i lodret retning samtidigt med, at spillerummet J, der be- 5 1Λ5267 stemmer den reelle spændekraft for bolten på samme måde som et dynamometer kan reguleres.

Den fordeler spsendekraften fra bolten på vingerne 12 og 13 ved hjælp af klodsens store isolerende flader, og de tryk, der virker på vingerne, kan således begrænses til en antagelig værdi, som ikke medfører udflydning ved sammentrykning.

Den beskytter den del af klodsen, der ligger mellem kanten af skinnefoden og anslagsfladen på mellemstykket, idet pladen 17 danner en bro mellem anlægsstederne på skinnen og mellemstykket 22, medens spillerummet J bevirker, at enhver risiko for en sammenspænding, der medfører blivende formforandring på pladen 17 så vel som på den isolerende klods, er udelukket.

Pig. 3 viser en udførelsesform til anvendelse på en betonsvelle 31 af kendt art, som ved fremstillingen er forsynet med en indefter buet anlægsflade 38 til optagelse af en vulst på en metal-spændeklods af kendt art.

I dette tilfælde har klodsen 10 i ét med den og med en tykkere vinge 13 en afrundet knast 33 med en flade 35, hvis form svarer til formen af anlægsfladen 38 på svellen.