DK145128B - Elektrisk filterkobling - Google Patents

Description

145128

Ved overføring af informationer ved hjælp af elektriske telekommunikationssystemer optræder der ofte det problem, at der kun skal overføres signaler, som ligger inden for visse frekvensområder, samtidigt med at 5 signaler i nærliggende eller umiddelbart tilgrænsende frekvensområder skal undertrykkes. Til dette formål anvendes filtre, der i den sædvanlige teknik for det meste består af spoler og kondensatorer. Disse elektriske komponenter har imidlertid den ulempe, at de navnlig i det 10 laveste frekvensområde, såsom lavfrekvensområdet og frekvensområdet indtil nogle hundrede MHz, har forholdsvis store dimensioner.

Derfor er der tilstræbt en ny filterteknik, som også er fundet, navnlig i forbindelse med den såkaldte 15 integrerede teknik. Den nye teknik har hidtil i det væsentlige bestået i såvidt muligt at undgå spoler og aflede deres elektriske egenskaber af kondensatorernes elektriske egenskaber ved hjælp af passende omformere (gyrator-filtre). Man er også gået over til at opbygge 20 filtre af modstande og kondensatorer, eventuelt med tilføjelse af forstærkere med det formål at kompensere for sådanne filtres forholdsvis store grunddæmpning. I forbindelse med en anden gruppe mere moderne filterkredsløb, de såkaldte digital-filtre, bliver den frekvensaf-25 hasngige behandling af signalerne foretaget ved hjælp af særlige logiske sammenkoblingskredse. Alle disse og endnu en række integrerede filterkonstruktioner, der er blevet kendt i mellemtiden, har imidlertid det til fælles, at de er forholdsvis komplicerede og kostbare.

30 X forbindelse med meget korte elektromagnetiske svingninger, f.eks. med frekvenser over 2 til 3 GHz, kendes en filtertype, ved hvilken de elektriske signaler tilføres en leder, hvortil der via en retningskobler er sluttet i det mindste én i sig selv lukket leder-35 sløjfe, en såkaldt ledningsring. For denne filtertype er det væsentligt, at tilkoblingen finder sted via en retningskobler, som i ledersløjfens ene omløbsretning kobler så usvækket som muligt eller svarende til en for- 2 145128 udbestemt koblingsfaktor, medens den i ledersløjfens anden omløbsretning i så høj grad som muligt undertrykker en indkobling eller tilkobling. Denne filtertype er ikke egnet til lavere frekvenser, idet der til balancering 5 af retningskobleren kræves såvel en elektrisk som en magnetisk kobling, og fordi ledersløjfen i reglen skal have altfor store dimensioner for f.eks. i lavfrekvensområdet eller i området indtil nogle MHz at sikre den ønskede båndpaskarakteristik for det elektriske filter-10 kredsløb.

Opfindelsen tager sigte på at angive en ny type elektriske filterkredsløb, hvor de indledningsvis nævnte vanskeligheder ved de kendte integrerede filterkredsløb er undgået også i et driftsfrekvensområde indtil nogle 15 MHz. Opfindelsen tager udgangspunkt i den foran omtalte ringleder-filterteknik for mikrobølger, og den er ejendommelig ved, at til realisering af filterkoblingen i integreret kredsløbsteknik er hver tilkobling udført som en ikke-retningskobling, at den enkelte ledningssløjfe 20 er udført således, at den har unidirektionale overføringsegenskaber, og at den karakteristiske impedans af den i sig selv sluttede ledningssløjfe adskiller sig fra den karakteristiske impedans af tilførsels- og udtagningsledningen.

25 Opfindelsen er af særlig betydning for kanalfiltre til bærefrekvensudstyr og til tidsmultiplexudstyr. Ved et kanalfilter forstås der som bekendt et filter med båndpasegenskaber, der f.eks. tjener til frafiltrering af et talefrekvensbånd med 3 til 4 kHz båndbredde.

30 De enkelte ledersløjfers unidirektionale overfø ringsegenskaber kan realiseres på forskellig måde. En fordelagtig mulighed er at benytte en såkaldt ladningsforskydningskæde af typen "bucket brigade device", dvs. et elektrisk lager for analoge signaler, hvor overfø-35 ringshastigheden eller med andre ord et signals løbetid fra indgangen til udgangen er bestemt ved ladningsforskydningskædens forskydningstakt. Sådanne enheder er 3 145128 f.eks. kendt fra IEEE Solid State Circuits, Vol. 4, juni 1969, hæfte 3, side 131-136. I stedet for sådanne ladningsforskydningskæder af typen "bucket brigade device" kan man også anvende ladningsforskydningskredse af typen 5 "charge coupled device", såkaldte CCD'er, dvs. enheder som arbejder efter princippet med koblede ladninger, som beskrevet f.eks. i Bell System Technical Journal 49, årgang 1970, side 589-593. Også her tjener en såkaldt taktgenerator til fastlæggelse af løbetiden for et sig-10 nal, som tilføres CCD'ens indgang og udtages fra dens udgang. For fuldstændigheds skyld skal også nævnes tidsskriftet "Elektronik", udgivet af Franzis-Verlag,

Munchen, årgang 23, nr. 1/1974, og deri artiklen "Ladungsverschiebeschaltungen" samt litteraturfortegnel-15 se. Sluttelig består en yderligere fordelagtig mulighed i, at de unidirektionale egenskaber frembringes ved indskydning af en i det væsentlige kun ensidigt overførende firpol. Som eksempel herpå kan nævnes en som forsinkelsesled på i og for sig kendt måde opbygget ledersløjfe, 20 hvori der er indskudt et emitterfølgertrin i halvleder-udførelse.

Det er endvidere fordelagtigt, når der i de enkelte ledersløjfer er indskudt mindst ét forstærkningselement, hvis forstærkningsfaktor i afhængighed af over-25 føringsdæmpningen i ledersløjfen er så lille, at der i ledersløjfen tilbagebliver en fra nul forskellig men dog mindst mulig restdæmpning.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, hvor 30 fig. 1 viser et kendt ringfilter i mikrobølge- lederteknik, fig. 2 et filter ifølge opfindelsen med en lignende symbolsk fremstilling som i fig. 1, fig. 3 en kendt udførelsesform for en ladnings-35 forskydningskæde af typen "bucket brigade device", fig. 4 en ladningsforskydningskæde som i fig. 3 i IC-udførelse, fig. 5 en ladningsforskydningskæde i CCD-teknik, 4 145128 fig. 6 skematisk et koblingsområde svarende til fig. 2, fig. 7 en ren galvanisk kobling, fig. 8 et symbol for den i fig. 7 viste koblings- 5 måde, fig. 9-11 det netværksteoretiske grundlag for filterkredsløb, fig. 12 og 13 mulige realiseringer af filterkredsløb ifølge opfindelsen, og 10 fig. 14 skematisk et eksempel på en bølgeimpe- danskobling.

Fig. 1 viser et kendt ringfilter i mikrobølge-lederteknik, således som det f.eks. er beskrevet af Dr. Jaumann i tidsskriftet "Nachrichtentechnik" 1963, 15 side 293 ff. De signaler, der skal behandles med hensyn til frekvensen ved hjælp af filtret, tilføres henholdsvis aftages over en leder 1,2. En første ring-resonator er tilkoblet lederen 1,2 via en ret ningskobler RK, og til denne ringresonator R^ er der 20 via en anden retningskobler RK tilsluttet en anden ringresonator R2, der via endnu en retningskobler RK er forbundet med en leder 3,4. Udbredelsesretningen er antydet med pile i de enkelte ledere, henholdsvis resonatorer, hvilken udbredelsesretning er bestemt 25 af retningskobleren og indføringsretningen. En ved 1 påtrykt svingning fremkommer på udgangen ved 3, når de enkelte ledningsresonatorers elektriske længde er lig med et helt multiplum af bølgelængden for den pågældende svingning. Ved denne kendte filtertype er hver ret-30 ningskobler væsentlig for sikringen af koblingen ved de enkelte koblingspunkter.

Fig. 2 viser et filter ifølge opfindelsen i sammenligning med det i og for sig kendte filter, der er vist i fig. 1. Det er bevidst, at den retningsafhængige til-35 kobling af lederen 1,2 til ledersløjfen R^ er udeladt og erstattet med et koblingsorgan, der bevirker en retningsuafhængig tilkobling af ledersløjfen R^ til lederen 1,2. På lignende måde findes der en retnings- 5 145128 uafhængig kobling mellem ledersløjferne ^ og R2 samt mellem ledersløjfen R2 og lederen 3,4. Koblingerne er betegnet med k^, k2 henholdsvis k3, og kan alt efter de foreliggende krav til filteret være valgt ens 5 eller forskellige. Det er endvidere væsentligt for filteret ifølge opfindelsen, at ledersløjferne, henholdsvis -ringene R^ og R2, i modsætning til den kendte udførelsesform ifølge fig. 1 er således udformede, at de har unidirektionale overføringsegenskaber. Unidirek-10 tional betyder her, at der i den ene overføringsretning, nemlig den der forløber imod den indtegnede pil, praktisk taget overhovedet ikke finder nogen energiudbredelse sted, mens der i den udbredelsesretning, der svarer til den indtegnede pils retning, foregår en 15 nærmest usvækket overføring af den via tilkoblingerne og k2 tilførte energi. Det er også vigtigt, at energiafgivelsen fra en sådan ledersløj fe Rv, f.eks.

R2, ligeledes finder sted retningsuafhængigt.

I figurerne 3, 4 og 5 er der vist nogle udførel-20 sesformer for unidirektionale ledere.

Fig. 3 viser først en kendt udførelsesform for en ladningsforskydningskæde af typen "bucket brigade device", ved hvilken det analogsignal, der skal overføres skridtvist, påtrykkes i pilretningen mellem et reference-25 potential og en styreelektrode. Ved hjælp af taktledere 0^ og 02 bliver analogsignalet i form af eksemple-ringssignaler forskudt trinvis på i og for sig kendt måde, jf. litteraturstederne. Signalet kan udtages tilsvarende forsinket fra den med en udgangspil forsynede 30 udgang. Taktfaserne 0^ og 02 er som regel som anty^*· det faseforskudt indbyrdes 180°. Fig. 4 viser en sådan ladningsforskydningskæde af typen "bucket brigade device" (BBD) i IC-udførelse, således som den kan købes frit på markedet. F.eks. er der på et n-ledende 35 siliciumsubstrat ved diffusion tilvejebragt en række geometrisk ved siden af hinanden liggende p-ledende ran-råder p. Opstillingen er overtrukket med et samtidigt som isolation tjenende kondensator-dielektrikum af 145128 6 siliciumoxid, og kondensatorerne i ækvivalentkredsløbet i fig. 3 er tilvejebragt som ledende aluminiumbelægnin-ger. På tegningen er siliciumsubstratet betegnet med nSi.

5 Fig. 5 viser en videreudvikling af en sådan lad ningsforskydningskæde af typen BBD i en nyere udførelse, nemlig en ladningsforskydningskreds af typen Charge-Coupled-Device (CCD). Betegnelserne stemmer i det væsentlige overens med dem, der er vist i figurerne 3 10 og 4. Blot findes der tre taktledere , Q^ °9 Ø3·

Med hensyn til kædens virkemåde henvises der til den indledningsvis anførte litteratur. Der findes også CCD'er med færre taktledninger og med flere taktledninger, f.eks. med to eller fire taktledninger. Alle disse ud-15 førelsesformer er anvendelige til udøvelse af opfindelsen.

Sådanne ladningsforskydningskæder bliver nu i-følge opfindelsen forbundet til en ring ved, at man forbinder indgangen E med udgangen A. En sådan led-20 ningsrings elektriske længde er da i det væsentlige udelukkende bestemt af taktfrekvenserne 0^, 02,.··0μ/ alt efter hvor mange taktfaser ladningsforskydningskæden behøver.Dimensioneringen af den elektriske længde for den til en sløjfe henholdsvis en ring koblede lad-25 ningsforskydningskæde foretages nu på samme måde som ved de indledningsvist beskrevne kendte mikrobølge-ringlederfiltre, hvilket vil sige, at længden af omløbet i ledersløjfen for de elektriske svingninger, som skal kunne passere, skal være et helt multiplum af signalets 30 elektriske bølgelængde, altså η · 2ir, hvor n = 1, 2, 3,,.. hele tal. Det betyder, at ledersløjfens elektriske længde henført til signalet erstattes af faseangivelserne .

Fig. 6 viser det koblingsområde kB, som der gås 35 ud fra. Det er begrænset af en stiplet linie, så man direkte kan henføre det til det i fig. 2 viste totale kredsløb. Derved er en rent galvanisk kobling mulig, som vist i fig. 7. Det er endvidere muligt at indskyde 7 145128 dele i hver af de to forbindelsesledninger, der skal forbinde ledere indbyrdes. Fig. 8 viser det tilsvarende symbol.

I fig. 9 er gengivet de netværksteoretiske grund-5 lag, der gælder for filterkredsløb med unidirektionale ledere. Mellem de viste forbindelsesklemmer 1, 2 og 3, 4 skal der for simpelheds skyld kun befinde sig ét lederelement. I fig. 9 har lederne 1, 2 og 3,4 et lederelement fælles eller også er i det mindste ét 10 lederelement i forskellige ledere forbundet ledende indbyrdes. Her adskiller de karakteristiske impedanser for de to ledninger 1, 2 og 3, 4 sig fra hinanden.

Forholdet mellem R43 og R12 er betegnet som koblingsfaktoren m, i lighed med det inden for mikro-15 bølgeteknikken ligeledes med m betegnede standbølgeforhold (VSWR).

Under erstatningskredsløbene for koblingspunkterne vises i fig. 9-11 de tilhørende driftskædematrixer B, da det til den generaliserede anvendelse af det her 20 beskrevne princip er lettere at regne med bølgestørrelser end med strømme og spændinger. Som det er vist under punkt e), sammenknytter som bekendt driftskæde-matrix'en bølgestørrelser på indgangen med bølgestørrelser på udgangen af et netværk. Herved betegnes som ind-25 gangsstørrelse den til koblingspunktet ankommende bølge og den fra koblingspunktet afgående bølge W2. Udgangsstørrelserne udgøres af bølgerne W3 og Z^.

Denne matrixform er valgt, fordi man derved kan beregne så enkle kædematrix'er som muligt, hvilke kædematrix'er 30 er anført under punkt c), og fordi der derved fremkommer enkle kendte erstatningskredsløb, som fremgår af punkt d).

I figurerne 9-11 viser pkt. e) sammen med pkt. d), hvordan kædematrix'en sammenknytter spænding og strøm på 35 indgangen med spænding og strøm på udgangen. På denne måde kan moderne firportkredsløb beregningsmæssigt føres tilbage til kendte toportkredsløb.

Dette er i fig. 10 også anskueliggjort for to i 145128 8 det mindste tilnærmet parallelførte unidirektionale ledere med forskellige lederretninger. Den karakteristiske impedans for lederne 1, 2 og 3, 4 antages igen at være normeret til 1.

5 Minustegnet foran matrix'en under punkt c) i fig.

10 såvel som den tilsvarende krydsning af lederne under punkt d) i fig. 10 er indført for at man skal foretage resonatorberegningen i fig. 11 ved en enkelt multiplikation af kædematrix'er, sådan som dette er vist under 10 punkt c) i fig. 11. Dette gælder også for den valgte betegnelse af forbindelsesklemmerne.

Under punkt f) i fig. 10 er angivet, hvordan dæmpningsfunktionen e^, som indeholder alle netværksegenskaberne for en firpol, kan udledes af kædema-15 trix'en eller driftskædematrix'en, jf. fig. 10, punkt e).

Vedrørende faseforholdene i henseende til elektroniske ledere bemærkes følgende: Når taktfrekvensen Fq = i— er tilstrækkeligt meget højere end frek-o 20 vensen fQ for det overførte signal, kan bølgeudbredelseshastigheden v udtrykkes ved 2 v = 2 lederelementer = —

To

Det antal lederelementer λ, som svarer til en bølgelængde ved frekvensen fQ er givet ved 25 λ = ^ λ fn Trfo

O O O

og dermed en leder med fasen 2ir.

I fig. 11 er der vist kredsløb med resonator-virkning, der består af kæder af elementer ifølge fig.

9 og 10. Resonatorvirkningen fremgår af dæmpningsfunk-30 tionen i punkterne d) og e) i fig. 11.

Under punkt e) i fig. 11 er angivet de forhold for ledningsfasen, under hvilke de tilsvarende dæmpningsfunktioner, jf. punkt d), bliver lig med én.

9 145128

Begge er fra kredsløbsteknikken kendte betingelser, jf. f.eks. W.W. Mumford: "Maximally Flat Filters in Wave Guides" i publikationen "Bell System Technical Journal" 27, årgang 1948, siderne 684-713.

5 Herved fremkommer den ekstra mulighed, ved afkoblet kædekobling i sådanne resonatorer direkte og hver for sig at realisere de nulpunkter i dæmpningsfunktionen, som ifølge filterteorien tvangsmæssigt ligger i det komplekse p-frekvensplans venstre halvdel, da dette sig-10 ter mod en multiplikation af de enkelte dæmpningsfunktioner og dermed mod de af R. Feldtkeller foreslåede filterkredsløb til radiofonibrug, jf. artiklen "Einfiihrung in die Theorie der Rundfunksiebschaltungen", professor dr. R. Feldtkeller, 3. oplag, 1945, IX, forlaget S.

15 Hirzel, Leipzig.

Det skal endvidere nævnes, at antallet af sluttede ledersløjfer retter sig efter, hvor mange resonanser, henholdsvis kredse, der i hvert enkelt tilfælde kræves i filterkredsløbet. Det her omhandlede filter med to 20 kredse, er derfor kun et eksempel, der skal lette forståelsen.

I praksis er det hensigtsmæssigt, navnlig i forbindelse med et kredsløb af typen BBD, først at føre analogisignalet gennem en såkaldt eksempleringskreds, 25 der til ækvidistante tidspunkter fra analogsignalet udtager amplitudeprøver til den videre bearbejdning. Til opfyldelse af det kendte eksempleringsteorem skal det herved påses, at eksempleringsfrekvensen er mindst dobbelt så høj som den højeste af de ved overføringen 30 anvendte frekvenser. I mange tilfælde er det dog en fordel at vælge denne eksempleringsfrekvens betydeligt højere, for man skal også tage hensyn til forskydningsfrekvensen i ledersløjferne, altså taktfrekvensen, f.eks. i en kreds af typen BBD, hvilken frekvens for-35 trinsvis vælges lig med eksempleringsfrekvensen.

I figurerne 12 og 13 er der vist mulige realiseringsformer for filterkredsløb ifølge opfindelsen. Fig.

12 viser en første udførelsesform i hybridteknik. På en 145128 10 grundplade eller et substrat Su er der anbragt kondensatorer Ko, der ved hjælp af pådampede eller ved ætsning fremstillede selvinduktioner Jn er kompletterede til forsinkelsesled. Skilleforstærkere TV tjener 5 til afkobling, og andre kondensatorer, f.eks. kondensatoren Kl tjener til sammenkobling af den i fig. 12 viste ledningsring LR med lederen 1, 2. På lignende måde er en udgangsleder 3,4 sammenkoblet med ledningsringen LR. De enkelte kondensatorer og skille-10 forstærkere kan i form af diskrete komponenter anbringes på et senere tidspunkt i lederstrukturen på substratet Su, der kan opfattes som et trykt kredsløb, (en af de mulige hybrid-former).

I fig. 13 er vist en udførelsesform, hvor to leder-15 sløjfer i form af diskrete skifteregistre SRI og SR2 via kondensatorer Kol, Ko2 og Ko3 på et substrat Su er sammenkoblet til en grundkobling som vist i fig.

2. Skifteregistrene er almindelige i handelen værende skifteregistre med passende antal lagerpladser, f.eks.

20 med otte eller seksten lagerpladser. Indgangen på hvert skifteregister er forbundet med udgangen. På substratet Su er der tillige anbragt en taktgenerator TG for skifteregistrene. De tilsvarende forbindelser er antydet i overensstemmelse med den sædvanlige kredsløbssymbolik.

25 For simpelheds skyld er der også her vist fire skilleforstærkere TV. Disse kan ligeledes være integrerede kredsløb, f.eks. i form af operationsforstærkere, som er indsat i grundpladen og på passende måde forbundet med tilledningerne. De ekstra terminaler BL tjener herved 30 til påtrykning af driftsspændinger til disse forstærkere. Jordforbindelsen er ligeledes antydet som i fig. 12.

Man ser, at et filter ifølge opfindelsen er realiserbart i forskellige udførelsesformer, nemlig som integreret kredsløb med påmonterede komponenter som tynd-35 filmkreds eller tykfilmkreds, hvorved delvis kondensatorerne, selvinduktionerne og også modstande anbringes umiddelbart i tyndfilm- eller tykfilmteknik, og endelig også som rene halvlederkredse i IC-teknik. Ved valget af

Claims (7)

145128 taktgeneratorens frekvens er filterets gennemgangsegenskaber bestemt. Gennemgangsbåndet kan dog ved ændring af taktfrekvensen senere ændres inden for bestemte grænser eller indstilles til en forudbestemt værdi.

1. Elektrisk filterkobling, hvor der til en i sig selv sluttet ledningssløjfe på forskellige steder er 20 tilsluttet mindst en ledning til tilførsel og mindst en ledning til udtagning af elektriske signaler, og hvor den sluttede ledningssløjfe bestemmer filterkoblingens frekvensafhængige overføringsegenskaber, kendetegnet ved, at til realisering af filterkoblingen i in-25 tegreret kredsløbsteknik er hver tilkobling udført som en ikke-retningskobling (kl,k2,k3), at den enkelte ledningssløjfe (R1,R2) er udført således, at den har uni-direktionale overføringsegenskaber, og at den karakteristiske impedans af den i sig selv sluttede lednings-30 sløjfe (Ri,R2) adskiller sig fra den karakteristiske impedans af tilførsels- og udtagningsledningen (1,2,3,4).

2. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den enkelte tilkobling (kl, k2,k3) er udført 35 som en reel kobling i form af en galvanisk forbindelse eller via en elektrisk modstand.

3. Kobling ifølge krav 1, kendetegnet 145128 ved, at ved flere kædekoblede ledningssløjfer er de enkelte ledningssløjfer forbundet med hinanden over skilletrin, som er indrettet til at forhindre» en tilbagevirkning i det enkelte koblingspunkt til den fødende 5 sløjfe.

4. Kobling ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at hver ledningssløjfe er udformet som en ladningsforskydningskreds af typen "Bucket Brigade Device", til hvilken der til fast-10 læggelse af dens i filterkoblingen virksomme elektriske længde er knyttet en frekvensmæssigt tilsvarende indstillet taktgenerator til videreskiftning af de enkelte afsnit i ladningsforskydningskredsen, (fig. 3).

5. Kobling ifølge et eller flere af kravene 1-3, 15 kendetegnet ved, at ledningssløjfen er udformet som en ladningsforskydningskreds af typen "Charge Coupled Device", og at der til indstilling af den gennemgangsområdet bestemmende elektriske længde er tilknyttet den en taktgenerator med tilsvarende indstillet 20 frekvens (fig. 4,5).

5 Som allerede nævnt bliver i sig selv sluttede ledningsringe eller ledningssløjfer ifølge opfindelsen, f.eks. ved anvendelse af ladningsforskydningskredse efter BBD-princippet eller CCD-princippet, sammenkoblet indbyrdes f.eks. ved steder, der ligger lige over 10 for hinanden (fig. 14 som eksempel på en bølgeimpedans-kobling m), således at der på en plan substratoverflade, jf. fig. 12, fremkommer en kæde af ringe, hvorved der til den første og den sidste ring er koblet en transmissionsledning i stedet for endnu en ring. Hybrid-koblin-15 ger kan også anvendes med fordel.

6. Kobling ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at ledningssløjfen er udformet som et ægte ledningsafsnit med løbetidsegenskaber, og at der til fremtvingelse af de unidirektionale over- 25 føringsegenskaber i denne ledningssløjfe er indføjet mindst en firpol, som i den ene overføringsretning har en så lav overføringsdæmpning som muligt og i den anden overføringsretning har en så høj dæmpning som muligt, eksempelvis i form af en halvlederkreds af typen emit-30 terfølgertrin.

7. Kobling ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at der til tabsudligning i den enkelte ledningssløjfe er indkoblet mindst et forstærkerelement, hvis forstærkningsværdi i afhængig-35 hed af overføringsdæmpningen i ledningssløjfen er valgt så lav, at der i ledningssløjfen tilbagebliver en fra nul forskellig men dog mindst mulig restdæmpning.