DK144756B - Moebelhjul - Google Patents

Description

(19) DANMARK

|P i2) FREMLÆGGELSESSKRIFT ,π, H4755 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 5861/72 (51) IntCI.3 B 60 B 33/00 (22) Indleveringsdag 23. nov. 1972 (24) Løbedag 23. nov. 1972 (41) Aim. tilgængelig 25· maj 1973 (44) Fremlagt 1 . jun. 1982 (86) International ansøgning nr. -(86) International Indleven'ngsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 24. nov. 1971, 54528/71 i GB 29· apr. 1972, 19998/72, GB

(71) Ansøger BRITISH CASTORS LIMITED, Tipton, GB.

(72) Opfinder Stafford Thomas Screen, GB.

(74) Fuldmægtig Dansk Patent Kontor ApS.

(54) Møbelhjul.

Den foreliggende opfindelse angår møbelhjul med et bæreorgan for to koaksialt anbragte hjuldele, hvis periferisk forløbende fælgdele ligger i aksial afstand fra hinanden og bæres af på tværs af hjulakselen sig strækkende pladedele, i hvilket bæreorgan der er udformet lejeåbning for hjuldelenes aksel.

Der kendes sådanne møbelhjul fra f.eks. beskrivelsen til USA-patent nr. 3.345.675, hvor hjuldelene er anbragt på en særlig aksel, idet jjj hjuldelene har lejebøsninger, der er forlænget for at udgøre afstands- ^ organer mellem hjuldelene.

LQ

["«· ^j·. Ulempen ved de kendte møbelhjul af denne art er, at akselen, der af styrkehensyn er af stål, har en forholdsvis ringe diameter, som kan "P* *

O

2 144756 være tilfredsstillende, hvis hjuldelene er af metal, men utilfredsstillende, hvis hjuldelene fremstilles af et formstofmateriale, hvorfor det er nødvendigt at gøre lejeflademe store ved at forlænge akselen og de omkring denne anbragte lejebøsninger, således som det er sket i ovennævnte kendte møbelhjul. Dette medfører naturligvis et forøget materialeforbrug. Det er med den kendte teknik ikke muligt at fremstille aksialt forholdsvis smalle møbelhjul af denne art.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et møbelhjul, der ikke har de ovenfor nævnte ulemper, og som kan fremstilles af de færrest mulige dele, således at såvel fremstillings- som monteringsomko s tningeme bliver væsentligt mindre end ved den hidtil kendte teknik.

Dette opnås med møbelhjulet ifølge opfindelsen, der er ejendommeligt ved, at i det mindste en del af bæreorganet ligger mellem hjuldelene, i hvilken del lejeåbningen er anbragt, at i det mindste den ene hjuldel er udformet ud i et med hjulakselen, at hjuldelene er forsynet med aksialt ind i lejeåbningen ragende akseltappe, samt at der findes sådanne forbindelsesorganer, der fastlåser hjuldelene aksialt i forhold til hinanden og dermed til bæreorganet, hvilke forbindelsesorganer er placeret inden for bæreorganets lejeåbning.

Herved spares den særlige stålaksel, idet selve lejebøsningeme udformes som aksler, hvorved lejeflademe kan gøres væsentligt større end hidtil kendt på grund af større akseldiameter uden at forøge materi ale f orbruget.

I en særlig udførelsesform for møbelhjulet ifølge opfindelsen kan akseltappen på i det mindste den ene hjuldel være hul og tappen på den anden hjuldel være optaget i denne hule tap. Herved opnås en gensidig støtte for de to hjuldele over en forholdsvis lang strækning, og de to hjuldeles akser vil altid falde sammen, selv under hård belastning.

Hvis begge akseltappe er hule, kan hjuldelene fastholdes i forhold til hinanden ved, at et fastholdelseselement med flange er indsat i den indre akseltap gennem den åbne ende af den ydre akseltap for at fastlåse de to hjuldele mod indbyrdes forskydning i aksial retning.

3 144756

Ved store møbelhjul eller ved møbelhjul for store belastninger er det hensigtsmæssigt, at den ene hjuldel er frit drejelig i forhold til den anden hjuldel omkring hjulaksen. Den indbyrdes rotation vil imidlertid ikke fremkomme, hvis møbelhjulet kører ad en retliniet bane, således at forbindelsesorganerne ikke er udsat for gensidig slitage ved sådan kørsel.

I den udførelsesform, hvor den ene tap er anbragt inde i den anden, hule tap, kan fastholdelsesorganeme være indvendigt på den ene og udvendigt på den anden tap udformede noter og fremspring, der kan gå sammen som en snaplås. Herved bliver hjuldelenes indbyrdes placering fastlagt, og møbelhjulet bliver særlig let at samle, idet tappene blot skal indsættes i bæredelens lejeåbning og hjuldelene trykkes mod hinanden.

I udførelsesformen, hvor begge tappe er lejret i bæcéorganets lejeåbning, kan tappene være indsat endedel mod endedel og i disse endedele være udformet med således til hinanden passende fastholdedele, at hjuldelene fastlåses indbyrdes med hensyn til bevægelse i hjulakselens retning. Herved sikres hjuldelenes indbyrdes placering samtidig med, at der opnås en materialebesparelse ved fremstillingen af akseltappene.

Bæreorganets lejeåbning kan ifølge opfindelsen være udformet i en muf-fedel, hvis længde svarer til afstanden mellem hjuldelenes radiale pladedele, således at hjuldelene er forhindret i aksial bevægelse i forhold til bæreorganet. Dette medfører, at det ikke er nødvendigt at have særskilte holdedele for at sikre hjuldelene mod aksiale bevægelser.

Opfindelsen skal her nærmere forklares ved eksempler, idet der henvises til tegningen, hvor fig. 1 viser et snit vinkelret på akselen i et møbelhjul ifølge opfindelsen, fig. 2 bæreorganet til møbelhjulet i fig.l, set fra siden, fig. 3 et snit gennem bæreorganet efter linien B-B i fig.2, fig. 4 et diametralt snit gennem den ene hjuldel af møbelhjulet i fig.l, fig. 5 et diametralt snit gennem den anden hjuldel af møbelhjulet i fig.l, fig. 6 et fastholdelseselement til møbelhjulet i fig.l, set fra siden, 144756 4 fig. 7 et snit vinkelret på akselen i en anden udførelsesf orm for møbelhjulet ifølge opfindelsen, fig. 8 et snit gennem aksen af bæreorganet efter linien B-B i fig.7, fig. 9 et diametralt snit af den ene hjuldel på møbelhjulet i fig.7, fig.10 et diametralt snit af den anden hjuldel på møbelhjulet i fig.7, fig.11 en tredie udførelsesform for møbelhjulet ifølge opfindelsen, set fra siden, fig.12 et snit vinkelret på akselen i møbelhjulet i fig.11, fig.13 en fjerde udførelsesform for et møbelhjul ifølge opfindelsen og fig.14 et snit vinkelret på akselen i møbelhjulet i fig.13.

Møbelhjulet i fig.l består af et bæreorgan 10, der er fremstillet i ét stykke af formstof, f.eks. nylon eller en acetalharpiks. Bæreorganet er forsynet med en bøsning eller muffedel 11, fra hvilken en cirkulær plade 12 strækker sig radialt ud vinkelret på bøsningens akse.

Ved denne plades periferi findes en i det væsentlige ringformet del 13, hvorfra der til begge sider strækker sig aksialt en kort cylindrisk flange 14 koncentrisk med bøsningen 11. En øvre, i køreretnin-gen fremadvendende del af den ringformede del 13 er radialt udvidet som vist ved 15, og i denne udvidelse er der udformet et tapleje 16 passende til en ikke vist tap, ved hjælp af hvilken bæreorganet kan fastgøres til et møbel. Omdrejningsaksen 17 for taplejet 16 befinder sig lodret, når møbelhjulet er i brug, og bæreorganet kan da svinge frit omkring tappen.

Tappen, der sidder i taplejet 16, kan være af allerede kendt form og være fastgjort i et fastskruningsorgan anbragt i møblets ben, eller alternativt kan tappen være forsynet med en monteringsplade, ved hjælp af hvilken den kan fastgøres til en nedadvendt flade på møb let. Den omtalte tap udgør ikke nogen del af den foreliggende opfindelse, hvorfor den er udeladt på tegningen. Formen af taplejet 16 kan varieres efter formen på den tap, i forbindelse med hvilken møbelhjulet skal anvendes, men i en foretrukken udførelsesform er taplejet forsynet med et lille fremspring 16a, som vist i fig.2. Tappen kan da være forsynet med en not langs omkredsen, i hvilken not fremspringet 16a griber ind, idet tappen føres ind i taplejet. Et tilstrækkeligt spillerum må forefindes mellem fremspringet og noten, således at bæreorganet 10 kan rotere frit i forhold til tappen, og fremspringet vil normalt forhindre aksial bevægelse af tappen i forhold til bæreorganet. Tappen kan føres ind i og trækkes ud af taplejet 16 ved 5 14475$ anvendelse af tilstrækkelig kraft i aksial retning, idet bæreorganet giver elastisk efter, således at fremspringet 16a kan passere ind eller ud af noten i tappen.

Møbelhjulet er endvidere forsynet med et rullende organ, der kan rotere i forhold til omdrejningsaksen 18, der sædvanligvis er vandret, når møbelhjulet er i brug. Det rullende organ består af to hjuldele 19 og 20. Hver hjuldel er ligeledes dannet i ét stykke af formstof, der kan være af samme art som det, der er anvendt til bæreorganet 10. Hjuldelene er hver forsynet med skiveformede endeflader 21 og 22, der strækker sig vinkelret ud fra aksen til det rullende organ, og en periferisk cirkulær fælg 23 og 24, der vender radialt udad fra aksen til det rullende organ.

De periferiske fælge 23 og 24 har en indvendig diameter, der er lidt større end den udvendige diameter af de cylindriske flanger 14 på bæreorganet og overlapper disse i aksial retning. Denne aksiale overlapning og den snævre lysning mellem de periferiske fælge og de cylindriske flanger formindsker faren for, at støv og trævler fra gulvbelægningen trænger ind i det indre af hjuldelene. Ydermere formindsker den relativt store diameter af de periferiske fælge og de cylindriske flanger faren for, at taver og tråde bliver snoet omkring de cylindriske flanger af fælgene, når disse roterer. En ophobning af fibre og tråde på de cylindriske flanger kan forhindre den frie rotation af hjuldelene i forhold til bæreorganet.

Den ydre overflade af den i det væsentlige ringformede del 31 flugter med de perifere fælge 23 og 24 over størsteparten af deres omkreds.

På undersiden af bæreorganet 10 er imidlertid fjernet den ringformede del 13 for at opnå en flade 25 hævet ca. 5 mm fra gulvfladen. Dersom hjulet anvendes på et blødt underlag, som f.eks. et tæppe, og kun er let belastet, vil fladen 25 gå fri af eller vil kun være i let kontakt med overfladen, medens de perifere fælge, dersom hjulet er tungt belastet, synker ned i overfladen, hvorved fladen 25 virker som en forøgelse af den bærende flade.

Udvidelsen 15 på bæreorganet strækker sig radialt uden for de periferiske fælge 23 og 24. Taplejet 16 kan være anbragt helt uden for de periferiske fælge, eller det kan strække sig til en position inden for de omtalte perifere fælge.

6 U4756

Hjuldelene 19 og 20 er hver forsynet med cylindriske bøsninger 26 og 27, der har en mindre diameter end de periferiske fælge 23 og 24, og som er koncentriske med omdrejningsaksen 18. Disse bøsninger strækker sig ud fra den indvendige overflade af endevæggene 21 og 22. Begge bøsningerne 26 og 27 er hule, og bøsningen 26 passer ind i bøsningen 27.

I møbelhjulet i fig.l er der tilstrækkelig frigang mellem bøsningerne 26 og 27 til, at den ene hjulkomponent kan rotere i forhold til den anden. I de tilfælde, hvor en relativ rotation mellem hjuldelene er uønsket, kan bøsningen 26 være udført med prespasning i bøsningen 27.

Det rullende organ består yderligere af et fastholdelseselement i form af en tap 28 med en hals 29, som danner en art snaplås med den inderste bøsning 26. Omtrent midt på halsen forefindes et mindre, radialt udragende fremspring, og på den indvendige overflade af den inderste bøsning er der en ringformet not 32, hvori det omtalte fremspring kan opfanges. Idet tappen 28 indsættes i den inderste bøsning, presses den ene eller begge elastisk sammen, og dette pres ophæves i det mindste delvis, når fremspringet 31 gribes af noten 32. Alternativt kan tappen fastgøres i den inderste bøsning ved hjælp af et klæbestof eller ved svejsning. Tappen 28 er forsynet med et forstørret hoved 30, der ligger an mod bunden af en aksialt orienteret reces i hjuldelen 20. Denne reces strækker sig radialt udad fra den indre væg af bøsningen 27 og er fortrinsvis dimensioneret således i forhold til den yderste flade af endestykket 22, at overfladen af tappens hoved flugter med den ydre overflade af endevæggen.

Som vist i fig.5 og 6 ved henholdsvis 33 og 34 kan tappen 28 og bøsningen 26 være forsynet med sammenpassende ribber, der forhindrer rotation af tappen i forhold til bøsningen. Dersom en sådan relativ rotation skulle forekomme ved brugen, kunne fremspringet 31 blive slidt, og tappen ville kunne trækkes ud af bøsningen, hvorved hjuldelene 19 og 20 ville blive adskilt.

Tappen 28 fastholder hjuldelen 19 til forhindring af relativ bevægelse i forhold til hjuldelen 20 til venstre i fig.l. Bevægelse af hjuldelen 19 til højre i forhold til hjuldelen 20 forhindres ved anlæg af den ydre bøsning 27 mod den indre side af endevæggen 21. Rela- 7 144766 tiv forskydning af hjuldelene i retning på tværs af omdrejnings-aksen 18 forhindres ved hjælp af sammenpasningen af bøsningerne 26 og 27.

Bøsningerne 26 og 27 er anbragt inden i muffedelen 11 på bæreorganet, idet den radialt udadvendte overflade på den ydre bøsning 27 udgør en bæreflade for det rullende organ, og den indre overflade af muf-fedelen n udgør en bæreflade for bæreorganet. Der er tilstrækkelig tolerance mellem disse bæreflader til at tillade rotation af hjuldelene i forhold til bæreorganet. Der er tilstrækkeligt lille tolerance mellem bøsningen 11 og endestykkerne 21 og 22 til, at hjuldelene forhindres i aksial bevægelse i forhold til bæreorganet. Hjuldelene kan imidlertid rotere frit omkring omdrejningsaksen 18 i forhold til bæreorganet.

Møbelhjulet samles ved at indsætte den ydre bøsning 27 i muffedelen 11 på bæreorganet, hvorpå den indre bøsning 26 indsættes i den ydre bøsning 27, hvorefter tappen 28 presses ind i den frie ende af den indre bøsning for at holde delene sammen.

Idet der henvises til møbelhjulet i fig.7-10, svarer visse dele deri til dele i møbelhjulet i fig.1-6 og er forsynet med samme referencetal, men med et 1-tal foran. Den ovennævnte forklaring kan anses for også at gælde her med undtagelse af sådanne forskelle, der er nævnt i det følgende.

Bæreorganet 110 i fig.7 og 8 kan være identisk med det, der er vist i fig.1-4, idet dog muffedelen 111 i dette eksempel er noget længere end muffedelen 11. Hjuldelene 119 og 120 har skiveformede endevægge 121 og 122 og periferiske fælge 123 og 124 svarende til dem, der findes på de hjuldele, der er vist i fig.l, 4 og 5. Hjuldelene 119 og 120 har ligeledes tilsvarende bøsninger 126 og 127, der er anbragt koaksialt med de periferiske fælge 123 og 124, men med mindre diameter. Bøsningerne har indbyrdes samme diameter, og længden er omtrent halvdelen af længden af muffedelen 111 på bæreorganet, således at de passer sammen ende til ende. De radialt udadvendende overflader af bøsningerne 126 og 127 udgør i forening bærefladen af det rullende organ og har tilstrækkelig tolerance i forhold til den indadvendende overflade af muffedelen 111 til at tillade fri rotation af hjuldelene i forhold til bæreorganet. Muffedelen på bæreorganet forhindrer imid- 144756 8 lertid hjuldelene i indbyrdes relativ bevægelse i retninger på tværs af omdrejningsaksen 118.

Hjuldelene 119 og 120 forhindres i indbyrdes relativ bevægelse langs omdrejningsaksen 118 af indbyrdes koblingsdele ved den frie ende af bøsningerne 126 og 127. Den frie ende af bøsningen 126 er forsynet med et lukke 133, fra hvis midte udgår en hals i retning langs omdrejningsaksen hen imod hjuldelen 120, idet den forbinder et udvidet hoved 135 med lukket. En ringformet not 136 er således formet mellem tilsvarende aksialt modstående skuldre på henholdsvis hovedet 135 og lukket 133. Den frie ende af hovedet 135 er rejfet ved 137.

Den frie ende af bøsningen på hjuldelen 120 er forsynet med en cylindrisk forlængelse 138, idet denne forlængelse er koaksial med bøsningen, men har en mindre vægtykkelse og udvendig diameter. På den ubelastede del af hjuldelen 120 er der et ringformet mellemrum 139 mellem muffedelen 111 og forlængelsen 138. I den frie ende af forlængelsen 138 er der en radialt indadvendt kant 140, der, som vist i fig.7, griber ind i noten 136, når hjuldelene er samlet.

Samlingen af møbelhjulet i fig.7 udføres ved at indsætte bøsningerne 126 og 127 i bøsningen 111 på bæreorganet fra modsatte sider og derefter presse hjuldelene sammen. Kanten 140 tvinges således over rejfningen 137, idet hjuldelen 120 derved deformeres elastisk. Forlængelsen 138 kan ekspanderes radialt ind i mellemrummet 139. Idet kanten 140 trænger ind i noten 136, lettes trykket på hjuldelen 120.

På denne måde holdes hjuldelene sammen med en art snaplås.

Det er hensigtsmæssigt, at der forefindes tilstrækkelig tolerance mellem kanten 140 og overfladerne, der begrænser noten, til at tillade fri rotation af den ene hjuldel i forhold til den anden. Muffedelen 111 har en tilstrækkeligt stram pasning i forhold til endestykkerne 121 og 122 til at forhindre begge hjuldele i aksial bevægelse i forhold til bæreorganet, men pasningen er ikke stram nok til at forhindre rotation omkring omdrejningsakserne af hjuldelene i forhold til bærerorganet.

En eller flere radiale spalter 141 kan dannes i forlængelsen 138 og i kanten 140 til at hjælpe til den radiale ekspansion af disse dele, når de samles, som vist i fig.9.

144756 9 Bæreorganet 110 og hjuldelene 119 og 120 er hver fortrinsvis fremstillet i ét støbt stykke af formstof, f.eks. nylon. Det bør bemærkes, at ingen yderligere komponenter er nødvendige udover tappen, ved hvis hjælp møbelhjulet fæstnes til møblet. Ydermere er samlingen af komponenterne en yderst simpel operation, der kan udføres med ringe omkostninger.

Der refereres nu til møbelhjulet i fig.ll og 12, hvoraf visse dele svarer til det svingbare hjul i fig.l, idet de er forsynet med samme referencetal, men med et 2-tal foran. Den forudgående forklaring kan også anses for at gælde her med undtagelse af sådanne forskelle, der er nævnt i det følgende.

Møbelhjulet i fig.ll og 12 består af et bæreorgan 210, på hvilket der er anbragt et rullende organ bestående af hjuldelene 219 og 220. Hjuldelene består af hver sin endevæg 221 og 222 og hver sin periferiske fælg 223 og 224. Hjuldelene går yderligere ud i ét med hver sin bøsning 226 og 227, der passer ind i hinanden og forhindrer hjuldelene i indbyrdes forskydning. Bøsningen 227 passer ind i bøsningen 226. Den ene bøsning 226 er, som vist i fig.12, på den indre bæreflade, der ligger mod den ydre bæreflade på den anden bøsning, forsynet med en ringformet not 241, der passer til en ringformet ribbe 242 eller en række ringformet anbragte fremspring på den anden bøsning 227. På denne måde fastholdes de to bøsninger til hinanden med en art snaplås. Yderligere eller alternativt kan de to bøsninger sammenholdes ved hjælp af et klæbestof eller ved svejsning. For at sikre, at den relative rotation af de to hjuldele i forhold til hinanden forhindres gennem hele møbelhjulets levetid, i særdeleshed i de tilfælde, hvor der ikke anvendes klæbestof, svejsning eller andet lignende middel til samling af hjuldelene, kan bøsningerne udformes med aksialt forløbende noter, der passer ind i hinanden. Det vil ses, at hvis relativ rotation skulle forekomme mellem de to hjuldele, ville ribben 242 slides betydeligt i løbet af det svingbare hjuls levetid, således at der ville opstå risiko for adskillelse af de to hjuldele fra hinanden.

Den radialt udadvendende overflade af bøsningen 226 danner bæreflade for det rullende organ, der omsluttes af en tilsvarende bæreflade i muffedelen 211 på bæreorganet 210. Bøsningen 226 har glidepasning til muffedelen 2χ1, således at hjuldelene 219 og 220 kan rotere sam 144756 ίο men omkring omdrejningsaksen 218 i forhold til bæreorganet. Muffedelen har en sådan aksial længde, at den netop passer ind til endevæggene 221 og 222, hvorved der sikres aksial fastholdelse af det rullende organ i forhold til bæreorganet.

Bæreorganet 210 består af en plade 212, der strækker sig radialt udad fra muffedelen 211 mellem de to hjuldele 219 og 220. Bæreorganet består tillige af et dæksel 243 og en søjle 215, idet de begge er anbragt helt uden for de perifere fælge 223 og 224. Dækselet og søjlen er forbundet med muffedelen ved hjælp af pladen 212, der strækker sig gennem mellemrummet 244 mellem de perifere fælge 223 og 224. Den del af pladen 212, der befinder sig i dette mellemrum, danner omkring omdrejningsaksen 218 en vinkel, der er i det mindste stor nok til at opnå tilstrækkelig styrke i forbindelsen mellem søjlen 215 og bæreorganets muffedel 211. Der er ved mellemrummet 244 tilstrækkelig frigang mellem pladen 212 og de perifere fælge 223 og 224 til at forhindre berøring mellem disse dele.

Dækselet 243 dækker over en del af de perifere fælge på hver af de to hjuldele 219 og 220, idet denne del befinder sig opad, når møbelhjulet er i funktion. Mellemrummet 244 er således normalt ikke synligt for øjet, når møbelhjulet er i funktion.

Søjlen 215, der er formet i ét stykke med dækselet 243 og pladen 212, er forsynet med et tapleje 216 i lighed med taplejet 16 i møbelhjulet i fig.l. Dette tapleje tjener til anbringelse af møbelhjulet ved hjælp af en tap fastgjort på møblet, således at hjulet kan rotere omkring en akse 217 i forhold til møblet.

Hver af de tre komponenter i møbelhjulet i fig.ll, dvs. bæreorganet 210 og hjuldelene 219 og 220, er støbt i ét stykke af formstof, f.eks. nylon. Komponenterne samles ved at indsætte bøsningen 226 i bøsningen 211 og derpå indsætte bøsningen 227 i bøsningen 226 og derefter presse hjuldelene sammen ved hjælp af snaplåsen.

Der refereres nu til møbelhjulet i fig.13 og 14, hvoraf visse dele svarer til dele af møbelhjulet i fig.ll og 12, og derfor er forsynet med de samme referencetal, men med et 3-tal foran i stedet for 2-tallet. Den forudgående forklaring kan også anses for at gælde her med undtagelse af sådanne forskelle, der er nævnt i det følgende.

1M756 11

Hjuldelene 319 og 320 til møbelhjulet i fig.13 og 14 svarer til møbelhjulet i fig.ll og 12 med den undtagelse, at bøsningerne 326 og 327 er noget lamgere, således at der opstår et bredere mellemrum 344 mellem de perifere fælge 323 og 324. Bøsningerne kan være forsynet med til hinanden passende ribber som omtalt i forbindelse med fig.ll og 12.

Bæreorganet 310 omfatter en søjle 315, af hvilken en del befinder sig radialt uden for de perifere fælge 323 og 324, samtidig med at en anden del af samme søjle befinder sig radialt inden for de perifere fælge og forenes med pladen 312 på bæreorganet. Søjlen er forsynet med et tapleje 316 til at optage en tap eller en taplignende del til at forbinde hjulet med et møbel. Taplejet 316 strækker sig radialt indad til en position inden for de perifere fælge på hjuldelene.

Mellemrummet 344 er tilstrækkelig bredt til, at søjlen 315 kan befinde sig deri, uden at der opstår berøring mellem søjlen og hjuldelene 319 og 320. Søjlen står i forbindelse med bæreorganets muffedel 311 ved hjælp af pladen 312, og sidstnævnte kan ved sin radialt yderste del være dannet som en flange 314, der sammen med søjlen 315 befinder sig i og hovedsagelig udfylder mellemrummet 344. Flangen 314 flugter med den yderste overflade af de perifere fælge 323 og 324 over størsteparten af sidstnævntes omkreds, idet dog flangen 314 på den side af bæreorganet, der vender nedad, når møbelhjulet er i brug, befinder sig nærmere ved omdrejningsaksen 318 end de perifere fælge med det formål at undgå berøring mellem bæreorganet og den gulvflade, over hvilken møbelhjulene bevæger sig.

Møbelhjul, hvis hjuldele er samlet på en sådan måde, at deres rotation i forhold til hinanden er forhindret, anvendes fortrinsvis til lettere brug, hvorved skal forstås anvendelser, hvor den maksimale bæreevne af hvert møbelhjul er omkring 12,5 kg. Dersom tungere byrder kommer på tale, anvendes fortrinsvis en udførelsesform, hvor hjuldelene kan rotere i forhold til hinanden, når møbelhjulet kører langs en krum bane.

I de tilfælde, hvor bæreorganet er støbt af et formstof, er det formålstjenligt at fremstille de to hjuldele af det samme materiale, især af nylon. Det er hensigtsmæssigt at anvende det samme materiale

Claims (2)

1U756 12 såvel til bæreorganet som til hjuldelene ved sådanne møbelhjul, der kun skal anvendes til intermitterende lettere arbejde. Skal de imidlertid anvendes til tungere byrder eller vare i kontinuerlig drift over længere perioder, er der risiko for, at hjuldelene og bæreorganet kan smelte sammen, dersom de er fremstillet af det samme termoplas tiske materiale. Dersom møbelhjulene skal anvendes til tungere byrder eller skal arbejde kontinuerligt gennem længere perioder, er det som følge heraf hensigtsmæssigt at fremstille bæreorganet af ét materiale, f.eks. acetalharpiks, og hjuldelene af et andet materiale, f.eks. nylon. Anvendelsen af uensartede formstoffer til sådanne dele, der har sammenstødende bæreflader, formindsker faren for sammensmeltning af disse flader. I tilfælde, hvor møbelhjulene er tungt belastet, er det hensigtsmæssigt at anvende et metal/formstof-leje fremfor et formstof/formstof-leje. Et metal/formstof-leje kan tilvejebringes i muffedelen på et bæreorgan af formstof. Alternativt kan bæreorganet være udført helt i metal. ΡΑΙΕΙΤΚ1ΑΪ

1. Møbelli jul med et bæreorgan for to koaksialt anbragte hjuldele, hvis periferisk forløbende fælgdele ligger i aksial afstand fra hinanden og bæres af på tværs af hjulakselen sig strækkende pladedele, i hvilket bæreorgan der er udformet lejeåbning for hjuldelenes aksel, kendet egnet ved, at i det mindste en del af bæreorganet (10,110,210,310) ligger mellem hjuldelene (19,20,119,120,219, 220.319.320) , i hvilken del lejeåbningen er anbragt, at i det mindste den ene hjuldel (20,119,120,219,319) er udformet ud i ét med hjulakselen, at hjuldelene er forsynet med aksialt ind i lejeåbningen ragende akseltappe (26,27,126,127,226,227,326,327), samt at der findes sådanne forbindelsesorganer (28,135,140,241,242), der fastlåser hjuldelene aksialt i forhold til hinanden og dermed til bæreorganet, hvilke forbindelsesorganer er placeret inden for bæreorganets lejeåbning.

2. Møbelhjul ifølge krav 1, kendetegnet ved, at akseltappen (27,226,326) på i det mindste den ene hjuldel (20,219, 319. er hul, og at tappen (26,227,327) på den anden hjuldel (19, 220.320) er anbragt inde i denne hule tap.